NATURINDSATSEN Grønt Regnskab 2017 NATUR OG GRØNNE OMRÅDER NATURINDSATSEN TEMARAPPORT

Transkript

1 NATURINDSATSEN Grønt Regnskab 2017 NATUR OG GRØNNE OMRÅDER TEMARAPPORT NATURINDSATSEN 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Beskrivelse af området... 3 Naturpolitik... 3 Opgørelse af de enkelte mål Biodiversitet Vandløb og søer Ådale, enge og moser Skove Heder og overdrev Agerlandet Bynær natur Kulturarv Friluftsliv Formidling Konklusion på naturindsatsen Forsidefotos: Stort billede: Morgenstemning ved Skjern Å. Foto: Herning Kommune. Små billeder: fra venstre: Grøn Mosaikguldsmed. Foto: Gert Thorhauge Andersen. Brun Pletvinge. Foto: Naturhistorisk Museum, Aarhus. Nyt fugleskjul ved Gødstrup Sø. Foto: Asger Astrup Kristensen. Helårsgræsning i sandet Hedeplantage. Foto: Louise Berg Hansen 2

3 Beskrivelse af området Forvaltningen har hvert år, siden 2009, fremlagt en status over kommunens samlede indsats på naturområdet. Det gør vi for at evaluere på årets indsats, set i forhold til kommunens naturpolitik og de 10 mål, som politikken beskriver. Naturpolitik Herning Kommunes vision på naturområdet er at sikre fremtidige generationer en varieret natur og landskaber med plads til udvikling og oplevelse for borgerne. De overordnede mål i kommunens naturpolitik er: Kommunens natur udvikles og benyttes ud fra principper, der skaber mere natur, størst mulig sammenhæng og bæredygtig udvikling. Kvaliteten af naturen, på beskyttede arealer, forbedres, og den beskyttede naturs andel af det samlede areal øges væsentligt. Herning Kommune har haft en Naturpolitik siden Naturpolitikken kan ses i sin helhed på Herning Kommunes hjemmeside. Målene som afrapporteres, i denne rapport, kan ses i tabellen på næste side. Naturpolitikken revideres næste gang i Herning Kommunes Naturpolitik. Politikken findes på kommunens hjemmeside. 3

4 Mål Naturpolitik for Herning Kommune 1 Biodiversitet Der skabes mere plads og bedre sammenhænge i naturen. Der sikres bedre forhold for vores ansvarsarter. Der udvikles et kort, som viser, hvor i kommunen den største biodiversitet findes. Når en ansvarsart udvælges til at være i fokus udarbejdes en beskrivelse af de særlige forhold, der skal være til stede for, at arten trives. Herefter iværksættes en målrettet indsats. 2 Vandløb og søer Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vandog Natura 2000-planerne. Mindst 25 km vandløb sikres målopfyldelse hvert år i overensstemmelse med Vandplanerne. Der oprenses eller nyanlægges mindst tre paddevandhuller om året. Hvert år laves én oplysningskampagne om ansvarsarterne i ådalene. 3 Ådale, enge og moser 5-10 ha enge og mosearealer ryddes årligt, og arealerne græsses af. Der arbejdes for at genskabe naturlig vandstand i særligt udvalgte moser. I prioriteringen af indsatsen sættes særlig værdifuld natur og levesteder for ansvarsarter højest. 4 Skove 20 procent af skovarealet udlægges til biodiversitetsskov og urørt skov. Den kommunale skov omlægges til naturnær skov hurtigst muligt. Inden 2025 øges kommunens eget skovareal med 2,2 procent. Der efterlades mindst 5 kubikmeter dødt træ pr. ha i form af stammer. Der afmærkes og beskyttes 5 evighedstræer pr. ha. Der arbejdes for at skabe eller genskabe våde naturtyper i skovene. 5 Heder og overdrev Naturtilstanden på beskyttede hedearealer forbedres på 50 ha om året. Hedeplejen gennemføres med fokus på at sikre så høj en biodiversitet som muligt for naturtypen. 6 Agerlandet Kommune og lodsejere laver i samarbejde naturplejeprojekter, som støttes af kommunens naturplejepulje. Lodsejere informeres om naturplejepuljen mindst en gang årligt. 7 Bynær natur Der udpeges løbende bynær natur med særlige værdier, som får lov at udvikle sig naturligt. Der arbejdes for, at der kan oprettes mere bynær natur, bl.a. ved skovrejsning. 8 Kulturarv Hvert år laves der nye aftaler om pleje af ca. 20 fredede fortidsminder på private arealer. Det er typisk gravhøje, der ryddes for træer og buske. For at bevare og formidle vores fælles kulturarv vil Herning Kommune styrke borgernes bevidsthed og kendskab til kulturarven. Der sættes fokus på at øge adgangsmulighederne til vores fælles kulturarv. 9 Friluftsliv Over de kommende år skal der udvikles en plan for friluftsliv i Herning Kommune. Planen skal beskrive kommunens overordnede planlægning af friluftsliv. 10 Formidling Tilgængeligheden til naturen forbedres. Information og vejledning om kommunens naturarealer via hjemmeside, foldere og skiltning udbygges løbende. Tabel som viser de 10 mål i naturpolitikken 4

5 Opgørelse af de enkelte mål I de følgende 10 afsnit kan du læse om de indsatser, der er gjort under hvert af de enkelte naturpolitikmål. 1. Biodiversitet Udviklingsmål Der skabes mere plads og bedre sammenhænge i naturen. Der sikres bedre forhold for vores ansvarsarter. Der udvikles et kort, som viser, hvor i kommunen den største biodiversitet findes. Når en ansvarsart udvælges til at være i fokus udarbejdes en beskrivelse af de særlige forhold, der skal være til stede for, at arten trives. Herefter iværksættes en målrettet indsats. Ansvarsarter Herning Kommune har arbejdet med ansvarsarter siden 2008, hvor byrådet vedtog kommunens Naturpolitik. Bemærk at der er overlap mellem flere af de forskellige områdetyper. For eksempel indgår 3-områder, i forskelligt omfang, i alle de øvrige typer. Vores håb er, at analysen kan udvikles yderligere, så den blandt andet kan bruges til at kvalificere det igangsatte arbejde med Grønt Danmarkskort og med opdatering af kommuneplanens naturkvalitetsplan. Herudover bruges den indsamlede viden i forbindelse med naturpleje, og på sigt kan vi forhåbentlig bruge den til at vurdere, hvordan det går med biodiversiteten i Herning Kommune. Brun pletvinge på Linnebjerg Bakkeø Brun Pletvinge er, igen i 2017, blevet fulgt, på et af dens få levesteder, nemlig Linnebjerg Bakkeø. Linnebjerg Bakkeø er et fredet område, som ligger delvist i Herning Kommune og delvist i Ikast- Brande Kommune. I 2010 omfattede listen 56 arter fordelt på forskellige artsgrupper med levesteder, der er typiske for Herning Kommune. Listen er siden suppleret med relevante arter, så den i dag omfatter 70 arter. Ved udgangen af 2017 har vi fundet og registreret ansvarsarter 653 gange på forskellige lokaliteter ud over hele kommunen. Og stadig er der arter, vi ikke har fundet. Findested % 3-områder 72 Den overordnede grønne struktur * 81 Fredede områder 22 Natura 2000-områder * 17 Byzone * 3 Særligt værdifulde landbrugsområder * 2 Analyse som viser, hvor ansvarsarterne er fundet. *) Områder ifølge kommuneplanen. Data: Herning Kommune Brun pletvinge på guldblomme. Begge arter er ansvarsarter i Herning Kommune. Foto: Naturhistorisk Museum Aarhus 5

6 Det er Naturhistorisk Museum Aarhus, der laver optællingen sidst i juni på dage med solrigt stille vejr. I 2017 var der ikke mange af den slags dage, og det sammenholdt med et sent og koldt forår, med slud og frost i maj, gjorde, at antallet af talte pletvinger var lavere end året før. I 2017 blev der samlet talt 173 individer, mens der i 2016 blev talt 297 individer. Umiddelbart er denne nedgang dog ikke et resultat, der vækker bekymring. Sommerfuglebestande vil naturligt fluktuere på grund af faktorer som sygdom, parasitbelastning eller dårligt vejr. Bestanden af brun pletvinge vil fortsat blive fulgt i Sprængstof for biodiversitet Skov Olesens Plantage I foråret 2017 blev der sprængt trækroner af 10 træer i Skov Olesens Plantage. Formålet var at skabe mere lys til et lille vandhul, hvor larverne af den sjældne guldsmed, grøn mosaikguldsmed, lever. Mere lys giver varmere vand, og det er netop varmen, larverne kan lide. Samtidig undgik vi at skulle fælde træerne langs søbredden. For at få lidt variation og nogle stammer, der kunne stå til naturligt henfald, faldt tanken derfor på sprængning af kronerne. Antal individer Udviklingen i bestanden af brun pletvinge på Linnebjerg Bakkeø. Redekasser I 2016 blev der sat redekasser til tårnfalke, natugler og slørugler op rundt omkring i kommunen. En lokal ornitolog har holdt øje med kasserne i løbet af Han vurderer, at der er flyttet natugle ind i en af de opsatte kasser, og at en række af de andre kasser vil blive benyttet fremover, nu hvor fuglene har haft et års tid til at opdage kasserne. Et par af kasserne er blevet placeret for tæt på stier med færdsel, de vil blive flyttet til mere egnede steder. Soldaterne fastgør sprængstof på træet. Foto: Louise Berg Hansen Trækronen er sprængt af. Foto: Louise Berg Hansen Den var Ingeniørregimentet fra Skive helt med på. De stillede med 17 mand fra 1. kompagni, 3. deling, og fik sprængt de skyggende trætoppe væk med plastisk sprængstof. Resultatet blev præcist som ønsket: Vandhullet får lys, samtidig med at træstammerne står tilbage, klar til at biller, fugle og andre, der benytter henfaldende træer, kan overtage pladsen. 6

7 Naturtype (ha) %-vis ændring Fersk eng ,9 Hede ,6 Mose og lign ,2 Overdrev ,5 Søer og vandhuller ,4 Total ,5 Tabel som viser de beskyttede naturtypers udvikling i areal (ha) fra Grøn mosaikguldsmed lægger sine æg på bladene af krebseklo. Foto: Gert Thorhauge Andersen. Tilstand af ansvarsarternes naturtyper Til brug for opgørelsen af ansvarsarternes levesteder anvender Herning Kommune arealet af naturtyper, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Det antages, at størsteparten af ansvarsarternes levesteder vil ligge i den beskyttede natur. Arealet af den beskyttede natur fremgår af den vejledende registrering på Danmarks Areal Information (DAI). Især de ferske enge viser en lille stigning siden sidste år. Stigningen kan forklares med almindelig tilretning af registreringerne. Invasive arter Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, hvor de ikke hører naturligt hjemme, og som har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet. Et eksempel på sådan en art er kæmpebjørneklo, der udkonkurrerer hjemmehørende danske arter ved at skygge for lyset. Det betyder, at den oprindelige vegetation dør på grund af lysmangel. Det får betydning, ikke kun for floraen, men også for alle de sommerfugle og andre insekter, der kun kan leve af og på disse planter. Andre planter, som opfører sig på lignende vis, er glansbladet hæg og store pileurter som japansk pileurt og kæmpe-pileurt. Hvis disse planter får lov at sprede sig i naturarealerne, vil det blive både dyrt og tidskrævende at bekæmpe dem. Derfor er det vigtigt med en tidlig indsats for at kunne kontrollere bestandene. Bjørneklo Tidsforbruget til bekæmpelse af bjørneklo er i 2017 steget lidt i forhold til tidligere år. Det skyldes, at bjørnekloen dukker op på arealer, hvor vi tidligere har bekæmpet den, og hvor vi har anset den for at være fjernet. Det er formentlig fordi, der ligger en frøpulje i jorden, som er begyndt at spire. Det er primært i Stor Å-systemet, at vi oplever dette. I 2018 vil der blive sat ind med en mere grundig gennemgang af arealerne omkring Stor Å-systemet. 7

8 Der blev sendt breve ud til 39 lodsejere med besked om, at de skulle bekæmpe bjørneklo på deres ejendom. Ud af de 39 var det nødvendigt at sende et efterfølgende påbud til 4 lodsejere. I 2017 blev brevskabelonen opdateret efter principperne om nudging. Brevet blev gjort mere personligt og med mere tydelige vejledninger og uddybning af, hvad man skal gøre, hvis man modtager et brev om bjørneklo. Dette lille tiltag har betydet, at 4 % flere sørger for at bekæmpe bjørnekloen efter blot en henvendelse. Kæmpe-bjørneklo ved vandløb. Foto Herning Kommune Mængden af forbrugt sprøjtegift er steget en lidt i forhold til sidste år. Det hænger sammen med den opblomstring, vi har set i Stor Å-systemet. Det viser, at indsatsen skal opretholdes. De frø, der ligger i jorden, bevarer spiringsevnen i min år, selv efter at planterne er væk. Indsatsplanen for bekæmpelse af Bjørneklo i Herning Kommune kan ses på kommunens hjemmeside. Glansbladet hæg og pileurt I 2013 igangsatte kommunen et forsøg med bekæmpelse af glansbladet hæg med sprøjtemidlet RoundUp. Mindre planter blev strøget med weedviper, mens større blev skåret ned og stubben blev penslet. Forsøget blev afsluttet i 2016 og resulterede i at kommunen udviklede en procedure for hvordan bekæmpelse med sprøjtemiddel skal ske i fremtiden. For at sikre at bekæmpelse med sprøjtemiddel ikke kommer til at skade grundvandet, blev det bestemt at bekæmpelse med sprøjtemiddel ikke kan foregå i områder med vigtige grundvandsressourcer. Proceduren gælder for bekæmpelse af glansbladet hæg samt japansk og kæmpe-pileurt I 2017 blev der derfor bekæmpet både bjørneklo, glansbladet hæg og pileurter ved hjælp af sprøjtemidlet RoundUp. Den største andel der bekæmpes er fortsat bjørneklo. Men en opgørelse over tidsforbrug og forbrug af sprøjtemiddel viser, at bekæmpelse af pileurt kræver relativt meget sprøjtemiddel. Finder man bestande af bjørneklo, store pileurter eller andre invasive arter, så vil vi gerne vide det. Man kan indberette fund til kommunen via appen Giv et Praj til Herning Kommune der kan hentes i app-store eller google play. Timer Sprøjtemiddel, L Figuren viser udviklingen i forbrug af tid samt mængde sprøjtemiddel til bekæmpelse af bjørneklo. Data: Herning Kommune 8

9 100% 80% 60% 40% 20% 0% Glansbladet hæg Pileurter Bjørneklo Tidsforbrug Giftforbrug Fordelingen af tidsforbrug og forbrugt sprøjtemiddel i bekæmpelse af invasive arter i Der er brugt RoundUp til bekæmpelsen. Data: Herning Kommune Bekæmpelse uden kemi Ikke alle steder er det muligt at benytte sprøjtemiddel i bekæmpelsen af invasive arter. Langs Alhedestien, ved Golfbanen i Herning, fandtes der en stor bestand af japansk pileurt. Den voksede på skråningen fra den asfalterede cykelsti og ned mod en kolonihaveforening. Arealet, som pileurten stod på, lå direkte oven på en vigtig grundvandsressource. Behandling med sprøjtemiddel var derfor ikke en mulighed. I stedet valgte kommunen at dække pileurten med kraftigt plastic, lægge et lag sand oven på plasticen, for at holde på den, og slutte af med et lag muldjord, som blev sået til med en blomsterblanding. Plasticen skal nu ligger og skygge for pileurten de næste mange år, indtil planten er gået ud. Forsøget med klipning af en pileurtkoloni i Kibæk viser fortsat god effekt. Kolonien er nu, i 4 år, blevet klippet ned med plæneklipper. De første 2 år blev den klippet ca. hver 14. dag. De senere år er der blevet klippet, når skuddene er cm lange. Der kommer fortsat skud af pileurt på arealet, men de bliver mindre livskraftige. Det er tydeligt at se, at planten er ved at være udsultet. Forsøget med klipning fortsætter i Japansk pileurt afdækkes med plast. Foto: Louise Berg Hansen. Konklusion på målet Herning Kommune vurderer udviklingen i biodiversiteten ud fra ansvarsarternes status og deres levesteders kvalitet. Der er i 2016 ikke lavet en særskilt vurdering af hver enkelt ansvarsart. I 2014 blev det konkluderet, at 15% af arterne blev vurderet til at være i fremgang, mens 20% var i tilbagegang. 48% vurderes at have en uændret status i forhold til 2004, som var udgangspunktet for vurderingen. Andelen af arealet af beskyttet natur i kommunen er steget en lille smule. En række projekter, udført i 2017, er medvirkende til, at levestederne for nogle af kommunens ansvarsarter er blevet forbedret. Der er ikke i 2017 blevet udviklet et biodiversitetskort, men staten har udarbejdet biodiversitetskort, som kommunerne skal benytte, når de arbejder med Grønt Danmarkskort. 9

10 Samlet set vurderes målet at være delvist nået i Aktiviteter planlagt i 2018 Bekæmpelsen af de invasive arter vil fortsætte i Bestanden af brun pletvinge vil fortsat blive fulgt i Der vil blive registreret smådyrsarter i Løvbakke Dyrehave, som en midtvejsopfølgning på forvaltningsplanen for området. Der bliver vil i 2018 blive arbejdet på en naturkvalitetsplan for Herning Kommune. 10

11 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og Natura 2000-planerne. Mindst 25 km vandløb sikres målopfyldelse hvert år i overensstemmelse med Vandplanerne. Der oprenses eller nyanlægges mindst tre paddevandhuller om året. Hvert år laves én oplysningskampagne om ansvarsarterne i ådalene. Vandhuller I 2017 er der blevet anlagt 3 nye vandhuller i området omkring Gejlbjerg, hvor der findes en bestand af løgfrø. Vandhullerne er anlagt, så de opfylder løgfrøens krav til levested: de er lavvandede med fladt skrånende brinker. Vedligehold af okkeranlæg En stor del af vandløbene i Herning Kommune er forurenet med okker, der ledes til gennem drænvand fra de omkringliggende marker. Okker kommer oftest til, når jorden drænes, og der dermed ledes vand fra en tidligere oversvømmet jord til bækken. Problemet opstår der, hvor jorden indeholder jernforbindelsen pyrit. Når jernforbindelsen skylles ud i bækken, iltes det og bliver til den røde okker. Okker har desværre en meget negativ påvirkning på fisk og insekter i vandløbene. I Herning Kommune har vi derfor 52 okkeranlæg, som skal rense vandløbene for okker. De fleste okkeranlæg er opbygget med flere forskellige bassiner, nogle er lave med vandplanter, så okkeren iltes, og nogle er dybe, okkeren kan falde til bunds. Bassinerne har ofte en form, så de minder om en naturlig sø, men med tilløb og afløb fra vandløbet. Okkeren falder til bunds i bassinerne, så det vand der løber videre i systemet er mindre okkerholdigt. Over tid fyldes bassinerne op, så de skal renses for at bevare deres funktion. I år har vi oprenset 3 okkerbassiner, ét i Vildbjerg Søpark, ét i afløb i Hvedde Mose, og ét i Svendlund Grøft. På den måde er bassinerne nu igen klar til at tilbageholde okker og dermed forbedre vandmiljøet. Det sediment, der rensens op fra bassinerne, kan, når det har tørret, anvendes som gødning på markerne. Bassinerne kommer med tiden til at udgøre levested for forskellige planter og dyr knyttet til søer. Vi udfører derfor oprensningerne i vinterhalvåret, da dette er det mest skånsomme tidspunkt. Nogle gange efterlader vi også mindre partier af planter i søerne, hvis der har indfundet sig sjældne arter. Nyt vandhul til Løgfrø. Foto Per Klit, Amphi Consult Hesteskosøer Udviklingen af en hesteskosø følger stort set altid samme mønster forårsaget af, at vandløbet graver i den én side og aflejrer på den anden side. Med tiden kommer der større eller mindre jordstykker, 11

12 hvor forbindelsen til "den øvrige jord" indsnævres mere og mere. På et tidspunkt bryder vandet igennem de smalle landtanger, der udvikles, og hesteskosøen er dannet. skygge til vandløbet og derfor kan minimere behovet for grødeskæring. I de vandløb, der vedligeholdes med maskine, er det nødvendigt at fjerne mere træ, for at maskinen kan komme til. I mere naturlige vandløb skal vi blot sikre vandets frie løb og gøre det muligt for vores åfolk, at gennemgå vandløbet. Rødel er en af de arter, der ikke beskæres (undtagen grene i vandspejlet), fordi den er god til at holde på vandløbsbrinkerne. Rødderne laver "mangroveagtige" formationer i vandløbet, som er meget fine til fiskeskjul og giver en høj variation i de fysiske forhold for vandløbsfauna. Illustration af hvordan en hesteskosø opstår. Herning Kommune. Vandløbsrestaurering i Hjøllund Bæk Der er gennemført et vandløbsrestaureringsprojekt i Hjøllund-Bæk vest for Arnborg. Der opstår ofte et særligt plante- og dyreliv i de forskellige stadier af hestskosøens liv. Det har vi fået undersøgt i en række søer i kommunen. Det viser sig, at dyr og planter er hurtige til at flytte ind i det nye miljø, der opstår i en afsnøret åslynge. Ind imellem får vi også ønsker om oprensning af disse søer, og det er derfor nyttigt at vide mere om livet i søerne. Den fart, hvormed hesteskosøer dannes, er vidt forskellig indenfor og mellem vandløb. Erosion af landtanger, med op til 50 cm om året, er meget hurtigt, hvorimod 5 cm kan betragtes som langsomt. Udviklingen af en hesteskosø kan gå i stå eller ændre hastighed, men det generelle billede er dog, at udviklingen foregår i et relativt jævnt tempo. Størrelse af vandløb, eller placering i landsdel, virker ikke afgørende for hastigheden. Det er nok nærmere lokale forhold såsom jordbundsforhold og måske vandløbsvedligehold, i de mellemstore vandløb, der spiller ind. Beskæring af træ langs vandløb Når vi udfører træbeskæring langs vandløbene, er det pil, der primært bliver beskåret. Pil ødelægger brinkerne og skyder materiale ud i vandløbet. Vi fjerner som regel ikke hele træet, fordi det giver Hjøllund Bæk. Foto: Herning Kommune 12

13 Projektet omfattede udlægning af gydegrus på en strækning fra udløb i Skjern Å og 1200 meter opstrøms. Der blev taget udgangspunkt i de eksisterende fysiske forhold, og grus blev udlagt på optimale steder. Derudover blev et styrt nedenfor Nørrekanalen udjævnet. Derved er resultatet en genskabelse af det naturlige vandløb. På den måde blev der skabt bedre levevilkår for fisk og smådyr i vandløbet, og dermed kan vandløbet opnå målopfyldelse i henhold til vandområdeplanerne. Der er i 2017 lagt gydegrus ud i Ramskov Bæk og Røjkær Bæk. Begge mindre, private tilløb til Fuglkær Å, hvor udlægningen af gydegrus skal supplere til højere bestande af laks, ørred og stalling i Fuglkær Å systemet. Projektet blev gennemført i tæt dialog med de berørte lodsejere, og resultatet er et samlet naturforbedrende tiltag til forbedring af vandrende fiskebestande i Skjern Å. Udlægning af gydegrus Restaurering af vandløb betyder, at man genopretter kvaliteten af vandløbet for fisk og smådyr. En kvalitet der i mange vandløb er blevet forringet eller ødelagt ved bl.a. regulering og hårdhændet vedligeholdelse. For at forbedre den ringe fysiske variation, som disse handlinger medfører, kan man blandt andet lægge grus og småsten ud. Det vil også være en mulighed at udlægge dødt ved (træ), skjulesten og udplante langsomt voksende vandplanter for at fremme den fysiske variation. Ud over at bidrage med gydepladser, til fisk og opvækstområder for yngel, skaber det også levesteder for smådyr og øger geniltningen af vandet i vandløbet. I Herning Kommune udføres disse projekter i et frivilligt samarbejde med dem, der ejer vandløbene og arealerne omkring dem. Derudover er det, i en lang række af disse projekter, de lokale lystfiskeforeninger, der tager initiativet til projektet og under medfinansiering af kommunen udfører rigtig gode projekter for få midler. Røjkær Bæk. Foto: Herning Kommune Konklusion på målet De beskrevne restaureringsprojekter er alle med til at sikre målopfyldelse i vandløbene. Sammen med de 3 nyanlagte løgfrøvandhuller i 2017 vurderes målet at være opfyldt. Aktiviteter planlagt i 2018 Indsatsen med at løgfrøens levesteder fortsætter i

14 3. Ådale, enge og moser Udviklingsmål 5-10 ha enge og mosearealer ryddes årligt, og arealerne græsses af. Der arbejdes for at genskabe naturlig vandstand i særligt udvalgte moser. I prioriteringen af indsatsen sættes særlig værdifuld natur og levesteder for ansvarsarter højest. Afgræsning Afgræsning er og bliver en god kontinuerlig naturplejemetode til at holde arealer lysåbne. Det er da også en metode Herning Kommune anvender i den udstrækning, det kan lade sig gøre. Mere end 700 ha af de naturarealer, Herning Kommune varetager, er indhegnet og afgræsses. Godt en tredjedel af arealerne er privatejede, fredede områder, resten af arealerne ejer Herning Kommune selv. Mange af arealerne har været afgræsset gennem mange år efterhånden. Derfor kan en vis udskiftning af enkeltpæle eller totaludskiftning af hele hegn ikke undgås. I 2017 blev en række eksisterende hegninger, der var helt nedslidte, udskiftet. Andre steder blev eksisterende hegn suppleret med mindre udvidelser. Der er ydermere sat hegn på to vandløbsnære arealer, der ikke hidtil har været afgræsset. Det drejer sig om et par arealer i de fredede områder Fjederholt Å og Stoubæk Krat. Sammenlagt er der sat ca. 5½ km hegnslinje i Køer afgræsser vandløbsnært areal ved Haderup. Foto: Lise Kjær Poulsen Afgræsning af engene i Gindeskov Krat I det fredede Gindeskov Krat, syd for Haderup, blev et nyetableret hegn fra 2016 taget i brug. I alt 8,5 ha blev græsset af med kvæg. Aftalen om at etablere et nyt hegn i området kom i stand som opfølgning på den plejeplan, kommunen lavede i Ca. en tredjedel af arealet havde ikke været græsset af tidligere, og var helt tilgroet i bl.a. pil. Afgræsningens påvirkning er meget tydelig på dette areal. Fra at være et tæt, ufremkommeligt buskads, fremstår arealet nu helt anderledes åbent med spredt beplantning. På resten af det indhegnede areal er afgræsningen med til at bevare det åbne landskab, og arealets landskabsværdi høj. 14

15 Samarbejde på tværs af forvaltninger Samarbejdet på tværs af Teknik og Miljø og forvaltningen for Social, Sundhed og Beskæftigelse, om at sende kontanthjælpsmodtagere ud for at gøre en nytteindsats, fortsatte i Projektet har til formål, at få folk, der som udgangspunkt ikke har barrierer for at gå enten på arbejde eller i uddannelse, til at klare sig selv, i stedet for at søge kontanthjælp. Og det ser ud til at virke efter hensigten. En evaluering af projektet efter første år viste, at ca. en tredjedel af de unge, der blev tilbudt at blive tilknyttet projektet, slet ikke søgte om ydelse. En stor andel af de unge, som har været tilknyttet projektet, har fundet et job eller er i uddannelse. Samfundsgevinsten er altså stor. Konklusion på målet Med to nye indhegninger til afgræsning af eng-/mose-arealer, og fastholdelse af en fortsat afgræsning af rigtig mange ha lysåben natur, vurderes målet at være opfyldt. Aktiviteter planlagt i 2018 Der er planlagt enkelte hegnssætninger af nye arealer i Sidegevinsten er, at der rent faktisk bliver udført et stykke arbejde, som eller ikke ville blive udført. Indtil videre er det nedskæring af birkeopvækst og maling af pæle i Knudmosen, den har stået på, men med tiden vil andre områder også kunne indgå i samarbejdet. Kontanthjælpsmodtagere yder en nytteindsats i Knudmosen. Foto: Lise Kjær Poulsen 15

16 4. Skove Udviklingsmål 20 procent af skovarealet udlægges til biodiversitetsskov og urørt skov. Den kommunale skov omlægges til naturnær skov hurtigst muligt. Inden 2025 øges kommunens eget skovareal med 2,2 procent. Der efterlades mindst 5 kubikmeter dødt træ pr. ha i form af stammer. Der afmærkes og beskyttes 5 evighedstræer pr. ha. Der arbejdes for at skabe eller genskabe våde naturtyper i skovene. Kommunens skove Herning Kommunes skove udgør i alt ha fordelt på 43 skovejendomme. Heraf er 14 skove på 1-10 ha, 20 skove er på ha, og de sidste 9 er over 50 ha. Kommunens skove og plantager er miljøcertificerede og drives efter bæredygtighedsprincipperne under miljømærkerne PEFC og FSC. Over halvdelen af de kommunale skove ligger bynært og rummer et veludbygget net af afmærkede stier, muligheder for overnatning m.m. Skovene spiller derfor en vigtig rolle for mange menneskers udøvelse af motion, leg og friluftsliv, og skovene danner ramme om mange spændende oplevelser. Skovene i Herning Kommune er dobbeltcertificeret - både FSC & PEFC Certificeringen Igen i 2017 blev der igen afholdt audit på certificeringsordningerne. Audit er en gennemgang af de procedurer, der skal overholdes for, at Herning Kommune kan opretholde sine miljøcertifikater og derved dokumentere kommunens bæredygtige skovforvaltning. Evalueringen blev gennemført med følgende konklusion: Herning Kommunes skovdrift, herunder den praktiske håndtering PEFC og FSC skovstandarderne, er blevet evalueret. Ejendommen har fremvist teoretisk og praktisk dokumentation i felten, der kvalificerer arealerne til fortsat at være certificeret efter PEFC skovstandarden DK og FSC skovstandarden Ud fra en gennemgang af årets PEFC-FSC registreringer, ejendommens skovhåndbog på Skovportalen samt feltobservationer i skoven vurderes det, at ejendommen drives bæredygtigt i forhold til økonomi, naturhensyn og rekreative forhold. Der blev ved evalueringen fundet 0 mindre afvigelser og 0 større afvigelser i forhold til PEFC og FSC skovstandarderne. Plantninger i 2017 I 2017 er der kun plantet få steder i de eksisterende skove. Antallet af plantninger skal ses i lyset af, at der de senere år er plantet mere, bl.a. som følge af stormfald. Der er i 2017 etableret 15,5 ha. kommunal skov. Plantningerne er lavet nord for Lind og øst for HIpark. Privat Skovrejsning I forbindelse med privat skovrejsning er der i 2017 modtaget 16 ansøgninger. To af disse ansøgninger færdigbehandles først i 2018 og vil derfor indgå i næste års regnskab. Af de resterende 14 er der givet afslag på 2 af ansøgningerne. De 12 ansøgninger, som har fået tilladelse, er på i alt 45 ha. løvskov. Antallet af ansøgninger om privat skovrejsning, og det samlede areal der ansøges om til sammenligning med tidligere år, kan ses på figuren. 16

17 Godkendt areal (ha) Antal ansøgninger Figur som viser udviklingen i privat skovrejsning. Data: Herning Kommune Der har i 2017 desuden været interesse fra 7 lodsejere til at tilplante yderligere 59 ha. Disse projekter har ikke fået tilskud fra Miljøstyrelsen, og derfor er de ikke gennemførte. Nøglebiotoper Nøglebiotoper i skovene er lysåbne pletter med mose, eng, hede eller overdrev. Det kan også være vandhuller, gravhøje, spættetræer eller højstubbe. For at leve op til kravene i certificeringsordningerne, skal nøglebiotoperne tilses. Der er i 2017 gennemført registrering af nøglebiotoper i følgende skove: Elkjær Plantage, Gullestrup Skov, Løvbakkerne, Sunds Kommuneplantage samt ved Svanholm Sø. Gennemgangen og overvågningen af skovenes nøglebiotoper gennemføres for at vurdere plejebehov og ajourføre registreringerne i vores skovkort. Nyplantet bøgeskov i vinterdragt. Foto: Henrik Steffensen Bach. 17

18 Dødt træ Dødt ved i skoven er med til at fremme biodiversiteten. Dødt ved kan være væltede træer, topender og afgrenede grene fra skovningen samt døde stående træer og højstubbe. PEFC og FSC certificeringen stiller krav til mængden af dødt ved i skoven. Aktiviteter i 2018 Fortsat udvikling af skovene i den naturnære retning. Registreringen af evighedstræ fortsættes i Hugsten i 2016 I 2017 er der fældet og solgt 2911 m 3 træ. En stor del af det fældede træ bliver lavet til flis. Af nedenstående figur ses udviklingen af hugsten siden Som følge af tidligere stormfald foregår hugsten primært som tyndinger af yngre og mellemaldrende bevoksninger Brændestak fældet i Stakken bliver fordelt ud til kommunes overnatningspladser i løbet af Foto: Asger Astrup Kristensen Hugst (m3) Forøgelse af vedmassen (m3) Figur som viser hugsten (m 3 ) og forøgelsen af vedmassen (m 2 ) i skovene. Den store hugst i 2014 er et udtryk for det træ, som væltede under stormen Bodil i Data: Herning Kommune Konklusion på målet Der arbejdes løbende med at nå målene. Den overordnede målsætning om omlægningen til naturnær skovdrift skal ses over en trægeneration eller mere. Målet vurderes at være nået. 18

19 5. Heder og overdrev Udviklingsmål Naturtilstanden på beskyttede hedearealer forbedres på 50 ha om året. Hedeplejen gennemføres med fokus på at sikre så høj en biodiversitet som muligt for naturtypen. Ud over den indsats Herning Kommune gør for heden, er der i 2017 givet naturplejetilskud til indhegning og afgræsning af et enkelt privat hedeareal på knap 11 ha. Arealet var massivt groet efter, så det blev samtidig ryddet for træer og opvækst. Afgræsningen skal være med til, at arealet holdes lysåbent. Hedepleje 2017 Herning Kommune er rig på heder. Hedearealet udgør ca. 1/3 af det samlede naturareal i Herning Kommune. Derfor er det naturligt, at hedepleje udgør en stor del af de naturplejeopgaver, der udføres i Herning Kommune. Det tilstræbes at opnå så forskelligartede heder som muligt. Det gøres ved at vælge forskellige plejemetoder på større arealer, for på den måde at fremme biodiversiteten mest muligt. I 2017 er i alt 329 ha hede plejet. Det svarer til en plejeindsats i den høje ende, hvilket især skyldes fokus på rydninger af træer og opvækst på et par store sammenhængende arealer. Afbrændning Hedehøster Hedehøster til baller Maskinel knusning af opvækst Manuel nedskæring af opvækst Græsning, privatejede arealer Græsning, kommunalt ejede Vindtoft Hede, efter rydning. Foto: Lise Kjær Poulsen Hedepleje på Klejnstrup Hede ved Præstbjerg Selvom forskelligartede hedeflader med stor mosaik vægtes højt, kan der være tilfælde, hvor det giver bedst mening at udføre en ensartet pleje på et større sammenhængende areal. F.eks. på en stærkt tilgroet hede, der ikke har været plejet i flere årtier, og hvor træer og buske er altdominerende Figur som viser udviklingen i den %-vise fordeling af metoder til hedepleje. Data: Herning Kommune Dette var tilfældet på et privat hedeareal, der ligger i umiddelbar forlængelse af de store heder omkring Præstbjerg Naturcenter. På arealet vokser bl.a. den sjældne plante ulvefod flere steder. Ulvefod synes at nyde godt af forstyrrelser som f.eks. rydninger. 19

20 Lodsejeren har frivilligt stillet arealet til rådighed, da hun deler ønsket om at opretholde en god naturtilstand på heden. Arealet er 45 ha stort. Heraf var ca. 6 ha vokset helt til som nåleskov, mens der på resten af arealet var mere spredt opvækst, enkeltvis eller i klynger. Stort set alt trævegetation blev ryddet i Kun enkelte klynger og særlige enkelttræer står tilbage til fuglene. De efterfølgende år skal dværgbuskvegetationen forynges, primært ved afbrænding. Arealerne vil indgå som afgræsningsareal for de vandrende hyrder, som kommunen har aftale med. På den måde bliver området græsset med får en eller flere gange årligt. Afgræsningen sker for dels at undgå fornyet tilgroning, og dels for at dværgvegetationen holdes forynget fremadrettet. Med rydningen på det private areal er der nu ikke mindre end 180 ha sammenhængende hedeareal i forbindelse med Præstbjerg Naturcenter. Det er et imponerende skue naturcentrets besøgende kan glæde sig over. Og så er det fuldstændigt i tråd med naturpolitikkens vision om at skabe større sammenhængende naturarealer. Nedskæring af opvækst på hedeareal ved Præstbjerg Naturcenter. Foto: Lise Kjær Poulsen Konklusion på målet Der er i 2017 blevet plejet 329 ha hede. Den høje plejeindsats på hedearealer i Herning Kommune i 2017 gør, at målet igen vurderes som opfyldt. Aktiviteter planlagt i 2018 Afgræsning fortsætter som hidtil på de afgræssede arealer. Ud over afgræsning planlægges bl.a. afbrænding af en række arealer, hvis vejrforholdene altså tillader det, samt rydninger og foryngelse på hedearealer i bl.a. de fredede områder Stoubæk Krat og Gindeskov Krat. 20

21 6. Agerlandet Udviklingsmål Kommune og lodsejere laver i samarbejde naturplejeprojekter, som støttes af kommunens naturplejepulje. Lodsejere informeres om naturplejepuljen mindst en gang årligt. Tilskudsordning til naturpleje på private naturarealer Efter et par sløje år med lav søgning, har private jordejere vist en stigende interesse for at gøre en ekstra indsats på deres naturområder. Der er i 2017 givet tilskud til så forskellige projekter som rydning af pil langs Rind Å, rydning af et større tilgroet hedeareal ved Vind, rydning af ikke hjemmehørende arter i et fredet egekrat ved Rind, bekæmpelse af den invasive plante rævehalespiræa ved Sunds, og ikke mindst hegning af sammenlagt 33 ha eng, hede eller mose rundt om i kommunen. Alt i alt har 8 projekter opnået tilskud i Projekt Faunapletter på landbrugsjord For 3. år i træk blev der etableret de såkaldte faunapletter på dyrkede marker. I 2017 er der sået 56 km alene i Herning Kommune. Med en bredde på 3 meter svarer det til samlet knap 17 ha. Der er tale om en lille stigning fra Det er fortsat samme gruppe, der står bag konceptet, nemlig lokale repræsentanter fra en række grønne organisationer og landbruget. Formålet er at fremme mangfoldigheden i agerlandet til gavn for dyr, fugle og insekter i det åbne land. Frøblandingen er økologisk, og er sammensat af primært hjemmehørende arter. Blandingen udsås meget tyndt, så der er bare pletter til insekter og fugles sandbadning. Herning Kommune gav tilskud til frøblandinger brugt i projektet, mens landmanden selv har betalt for at få striberne etableret. Den gode historie om samarbejde på tværs af landbrug, og de andre grønne organisationer, har givet genlyd landet over. Der har i 2017 været massiv mediedækning af projektet, og projektet har bredt sig til Holstebro, Struer, Agri Nord, Lemvig, Skive og Nordsjælland. I 2018 er der desuden projekter på vej i Ringkjøbing- Skjern, Billund og Vejen kommuner. Konklusion Antallet af ansøgninger om tilskud til naturpleje i 2017 vurderes som meget tilfredsstillende. Det giver tro på, at interessen er til stede blandt lodsejerne for at gøre en indsats for naturens bevarelse og berigelse. Udviklingsmålet om samarbejde mellem kommune og lodsejere betragtes derfor som opnået. Rævehalespiræa, som kommunen har givet tilskud til bekæmpelse af. Foto: Louise Berg Hansen Aktiviteter planlagt i 2018 Tilskudspuljen til naturplejeprojekter på private naturarealer fortsætter som hidtil, lige som arbejdsgruppen bag projekt Faunastriber på landbrugsjord igen har søgt om tilskud til at fortsætte ordningen i

22 7. Bynær natur Udviklingsmål Der udpeges løbende bynær natur med særlige værdier, som får lov at udvikle sig naturligt. Der arbejdes for, at der kan oprettes mere bynær natur, bl.a. ved skovrejsning. Lillelund Engpark, Herning Udgravning af et stort forsinkelsesbassin til overfladevand blev sat i gang i 2015 og er fortsat i 2016 og Området ønskes udviklet med bl.a. mere beplantning og publikumsfaciliteter med fokus på et naturpræget udtryk. Det forventes, at områdets naturindhold vil øges på sigt alene som følge af det nye bassin. En større renovering af Hjertestien er igangsat i Stien opgraderes til en asfaltsti for at forbedre adgangen til området. Derudover bliver græsarealerne indhegnet, så området igen kan afgræsses. Der er desuden for 2018 planer om at iværksætte et afgrænset forsøg med udsåning af tørke- og vandtolerante planter. Bortset herfra vil vi overlade det til naturen at finde sin vej ind i området. Blomstereng, Herning og Lind I et større græsareal ved Hedeagerkirken og i Koustrupparken i Lind er der i foråret 2017 etableret 3 bede med hver sin engblanding. De 3 blandinger er med flerårige planter, og blandingernes holdbarhed på lokaliteterne undersøges med henblik på udbredelse til andre steder i kommunen. Som en del af projektet er området blevet udviklet med bakkelandskaber samt vadested og sandbredder, der skal gøre det muligt for publikum at komme tæt på vandet. Sø med vadested i Lillelund Engpark. Foto: Anne Kirstine Kjær Udsåning af blomsterfrø ved Hedagerkirken i Herning. Foto: Anne Kirstine Kjær 22

23 Vild med Vilje Herning kommune har i 2017 indgået aftale med foreningen Vild Med Vilje. Ved at være medlem bidrager kommunen med projekter, der går i retning af vild, rig og mangfoldig natur. På hjemmesiden kan du læse om vilde projekter, som etablering af blomsterbede, i stedet for græsplæner, i Herning Kommune. Indfaldsveje i Herning Der er etableret løgblandinger i rabatter langs udvalgte indfaldsveje i Herning. Projektet er udarbejdet for de vigtigste indfaldsveje, hvor blomstrende løg erstatter klippet græs, og har primært betydning for den oplevelsesmæssige værdi for trafikanterne, borgere som gæster, men giver samtidig næring til dyrelivet. Konklusion på målet Det vurderes, at målsætningen om udvikling af bynær natur i 2017 er opfyldt. Aktiviteter planlagt i 2017 Det er planlagt, at der skal følges op på projekterne ved Lillelund Engpark og Hedeagerkirken. Desuden er der planlagt en række beplantnings- og renoveringsprojekter i parkerne i Herning Kommune. Blomsterflor ved Hedagerkirken i Herning. Projektet er et Vild med Vilje Projekt. Foto: Anne Kirstine Kjær 23

24 8. Kulturarv Udviklingsmål Hvert år laves der nye aftaler om pleje af ca. 20 fredede fortidsminder på private arealer. Det er typisk gravhøje, der ryddes for træer og buske. For at bevare og formidle vores fælles kulturarv vil Herning Kommune styrke borgernes bevidsthed og kendskab til kulturarven. Der sættes fokus på at øge adgangsmulighederne til vores fælles kulturarv. Metaldetektorfund I 2017 fik nogle lokale historieinteresserede tilladelse til at søge med metaldetektor på et af kommunens arealer i Ørre. Ildsjælene gjorde en række fine fund i form at mønter fra tallet, en borgerkrigsmønt som kan dateres til og en del af en fibula som muligvis er fra det 5. århundrede. Fundene vil blive afleveret til Museum Midtjylland. Søgning med metaldetektor sker udelukkende i samarbejde med det lokale museum. Pleje af fortidsminder I Herning Kommune er der registreret 710 fortidsminder. De er fordelt på gravhøje, milepæle, voldsteder og andet. Langt de fleste registrerede fortidsminder er gravhøje og langt de fleste gravhøje ligger på privat jord. Opgaven med at udføre pleje af fortidsminder har været i udbud i Der er på den baggrund indgået en 6-årig aftale med en lokal entreprenør om pleje af ca. 100 gravhøje årligt fra Når entreprenøren støder på uplejede gravhøje, i forbindelse med gennemgangen af de 100 udvalgte gravhøje, forsøger kommunen at indgå aftale om pleje af gravhøjen. Herudover er der ikke lavet opsøgende arbejde for at få nye gravhøje med i ordningen. Antal gravhøje efterpleje Antal nye aftaler Nye aftaler Efterpleje Del af en korsformet fibula, muligvis fra det 5. århundrede. Foto: Jette Madsen Borgerkrigsmønt, dateres Foto: Jette Madsen Figur som viser antallet af plejede gravhøje pr. år, fordelt på nye aftaler om pleje og efterpleje af gravhøje, som der allerede er plejeaftaler på. Data: Herning Kommune 24

25 I 2017 blev der lavet 6 nye aftaler om pleje af gravhøje. Samtidig er der lavet efterpleje på 100 gravhøje. Årets indsats er på niveau med sidste års indsats. Målet om at lave 20 nye aftaler om pleje af gravhøje er ikke nået i Udsigt fra en af kommunens største gravhøje, Hjortsballehøje. Foto: Paul Krogh Konklusion på målet Målet om kulturarv er kun delvist opnået, da der blev indgået 6 aftaler om pleje af gravhøje. Målet er 20 nye aftaler. Det er frivilligt, om man vil indgå i ordningen. Det at lokale ildsjæle finder kulturhistoriske ting med metaldetektor, er med til at øge bevidstheden og kendskabet til kulturarven. Aktiviteter planlagt i 2018 Pleje af gravhøjene fortsætter i

26 9. Friluftsliv Udviklingsmål Over de kommende år skal der udvikles en plan for friluftsliv i Herning Kommune. Planen skal beskrive kommunens overordnede planlægning af friluftsliv. Friluftslivsstrategi Friluftslivsstrategien blev endeligt vedtaget af Teknik og Miljø Udvalget i november Strategien kan ses på kommunens hjemmeside. I 2016 blev en handlingsplan for friluftslivsstrategien godkendt. Handlingsplanen er dels en beskrivelse af den tværfaglige tilgang til arbejdet med friluftslivet dels en kortfattet beskrivelse af en række projekter, som løfter friluftslivet i Herning Kommune. Her er et par af projekterne beskrevet lidt nærmere: Riverfisher Åturismeprojektet har i 2017 skiftet navn til Riverfisher. Projektet handler fortsat om at lave en samlet og målrettet indsats for at styrke lystfiskeriet og tiltrække flere lystfiskere til Skjern Å og Karup Å, og herved skabe egnsudvikling og lokalomsætning hos de lokale erhvervsdrivende og lokalsamfund langs åerne. Riverfisher skal derfor være kendt som en stærk og synlig lystfiskerdestination, som skal tiltrække inkarnerede lystfiskere fra hele Europa. Projektet har, allerede nu, været medvirkende til, at der solgt flere laksetegn ved Skjern Å, og der er kommet nye tyske lystfiskere til Karup Å, som har meldt sig ind i nogle af lystfiskerforeningerne. Lystfiskeri ved Karup Å. Foto: Herning Kommune. Med navnet Riverfisher skabes en identitet og et samlet brand for fiskeriet i Karup Å og Skjern Å. Til at støtte navnet er der udviklet et logo samt en logofilm, som fortæller historien og værdierne i Riverfisher. Dette kan ses på den nye hjemmeside Her findes også alt relevant indhold til lystfiskerne, så der skabes en indgang om fiskeriet, der gør det langt mere overskueligt at komme i gang med at fiske i Skjern å og Karup Å. Hjemmesiden kommer på dansk, engelsk og tysk. 26

27 Logoet for Riverfisher. Derudover er der i 2017 udarbejdet lystfiskerfoldere for Skjern Å og Karup Å, med tilhørende plakat, hvor alle de kendte fiskepladser er indtegnet. Der er afholdt presseturer for 6 udenlandske fiskemagasiner ved Skjern Å, og der er etableret et erhvervsnetværk med ca. 10 aktører ved Skjern Å, som arbejder målrettet med lystfiskerturister. Den første port til fiskeriet er nu sat op ved Karup Å. Det er en overdækket bænk, som lystfiskerne kan bruge til at holde en pause, spise frokost, læse lidt om fiskeriet og meget mere. I løbet af 2018 opsættes yderligere 4-5 overdækkede bænke, og der etableres en lille shelterplads ved Fårbæk såfremt Fredningsnævnet godkender dette. Derudover er der lavet forarbejde til et vandløbsprojekt i Karup Å ved udløbet af Sdr. Resen bæk. Projektet gennemføres i Overdækket bænk som skal fungerer som port til Karup Å. Foto: Mathias Jørgensen Ved Skjern Å blev Laksens Hus indviet i d. 16. april Laksens Hus har haft 2700 besøgende i sæsonen 2017 med et mål om 4000 besøgende i Behovet for et sted, hvor lystfiskere kan mødes og få faglig viden om fiskeriet, er derfor i høj grad til stede. Fra 2018 er Viborg Kommune gået med i projektet. Riverfisher er dermed et stærkt tværkommunalt projekt mellem 3 kommuner, som i 2018 vil arbejde for at få yderligere kommuner med i projektet, sådan at flere af de jyske lakse- og havørredåer bliver en del af Riverfisher. 27

28 Søby Brunkulsleje I forbindelse med udviklingen af det fredede område, Søby Brunkulsleje, er der udarbejdet en helhedsplan for området. Helhedsplanen har fokus på følgende; Landskabsrydninger, stier, skilte og Elmers Hus. I 2017 er der gennemført landskabsrydninger langs de kommende stier, så der er skabt udsigt over brunkulssøerne. Ligeledes er den store ørken ved Fasterholdtgaard ryddet, så det fremstår som et åbent landskab (den sydlige del af Søby Brunkulsleje). Cykelgangstien fra Elmers Hus og mod nord er etableret, og der er etableret parkeringsplads ved Elmers Hus. Ligeledes er der etableret parkeringsplads og sti ind til ørkenen ved Fasterholdtgaard. Herved er de fleste planlagte rydninger og stier fra helhedsplanen færdiggjort. Den nødtørftige renovering af Elmers Hus igangsættes til foråret når diverse tilladelser er givet og vejret egner sig til at igangsætte arbejdet. Udarbejdelse og opsætning af skilte gennemføres i løbet af foråret I forbindelse med fredningen i Søby er der planlagt formidling og skiltning i hele området samt i forbindelse med Vejerboden Elmers Hus. Der er tale om formidling i form af skiltning med kort og vejvisning og skiltning med kultur-og naturhistoriske informationer. Søby formidlingen laves i et spændene autentisk design. Natur og Grønne områder har indledt et samarbejde med Herning Gymnasium, der har haft klasser på ekskursion sammen med en naturvejleder. Klasserne oplever og lærer nu både om den naturvidenskabelige og den kulturhistoriske del af Søbys natur og landskaber. By-og Friluftkort 2018, på papir og i app Et nyt trykt friluftkort Mit grønne kompas, med kommunens mange friluftstilbud og et opdateret grønt bykort, er tæt på trykning og klar til lancering i marts Friluftkortet kan hænges op som en flot plakat over kommunen og på bagsiden er bykort over Herning, Sdr. Felding, Kibæk, Sunds, Aulum og Vildbjerg. I direkte sammenhæng med det nye papirkort har kommunen i samarbejde med VisitHerning arbejdet med et nyt grønt indhold i VisitHernings App. Ved at bruge nye interaktive kort, med friluftsfaciliteterne, kan borgere og turister nu klikke sig frem til deres eget helt personlige friluftkort, For eksempel ved at klikke på hundeskove og fiskemuligheder. VisitHerning og Herning Kommune bruger nu samme inddatering og opdateringsplatform til både App og hjemmeside. Herved sikres en direkte opdatering, og der opnås mere smidige arbejdsgange. Platformen hedder Guide Danmark. Rydning af ørken ved Fasterholdtgaard i Søby. Foto: Mathias Jørgensen. 28

29 Renovering af stier 2017 blev det 10. vådeste år, siden man begyndte at måle på vejret i Selvom nedbørsmængden i Herning Kommune, ifølge DMI, ikke lå højere end 2,9% over årsnormen, fornægter sporene fra den megen regn sig ikke. Hvad stier angår, blev de lavest liggende stier svært fremkommelige uden gummistøvler, og selv normalt tørre stistrækninger blev bløde. Alene af den årsag blev der i 2017 lagt et stort arbejde i at pleje nogle af de mange kilometer stier, der er i Herning Kommune. I Knudmosen blev en central strækning gennemrenoveret i et forsøg på at holde den farbar for almindelige sko i størstedelen af året. I både Haderup ådal og ved Von å i Kibæk blev der lagt en række spang ud på særligt våde pletter eller strækninger. Hertil kommer en række mindre lapninger og renoveringer andre steder. Præstbjerg Naturcenter Også handicapstien ved Præstbjerg Naturcenter kom under kærlig behandling i Stien var efterhånden så nedslidt, at kørsel med kørestole ikke var uden problemer. Hele handicapstien har gennemgået en grundig renovering, og er igen farbar. Tidens tand havde også sat sig præg på fiskeplatformen i søen nedenfor naturcentret. En udskiftning var nødvendig. For at prøve et andet materiale end træ, blev den gamle træbro skiftet ud med en bro af genbrugsplast. Miljøvenlig genbrugsplast giver store driftsbesparelser, da materialet er utrolig holdbart. Det er gennemfarvet og massivt, hvilket bevirker, at skrammer og ridser ikke er synlige, materialet skal aldrig males og er vedligeholdelsesfrit. Og så rådner det ikke. Med andre ord må det forventes, at der er bro til rigtig mange års fiskeri. Fiskebro ved Præstbjerg Sø. Foto: Asger Astrup Kristensen Taget på centerbygningen måtte ligeledes udskiftes i 2017, da det var utæt. Hertil kommer opførelse af tre nye legeredskaber på naturlegepladsen. Med alle disse opgraderinger fremstår Præstbjerg Naturcenter så godt som nyt, til glæde for de mange besøgende der hvert år lægger deres vej forbi centret og dets omgivelser. Udvikling af Løvbakke Naturcenter På baggrund af et generelt stigende besøgstal i Løvbakkeområdet, over den seneste årrække, er der pres på de eksisterende servicefaciliteter på naturcentret. For at sikre områdets besøgende en fortsat god oplevelse, bevilligede Herning Byråd derfor midler i budgetforliget i 2016 til ekstra toiletter og parkeringspladser. Byggeriet er i fuld gang og står klar i foråret

30 I forbindelse med nybygningerne ved Løvbakke Naturskole og Løvbakke Dyrehave er der udarbejdet nye informations- og dekorationsskilte til ophængning på bygningerne. Gødstrup 2017 blev året, hvor etableringen af den længe ventede sti omkring Gødstrup sø gik i gang. Stien er 3½ km lang, og går gennem smukke engarealer og krat omkring søen. På de fugtigste steder er der lagt spang, ligesom der er lavet en handicapegnet bro ud gennem rørskoven til fugleskjulet i søens sydende. Går de besøgende herud, vil de kunne opleve søens fugleliv i ly og læ for vejret. Det hele indvies officielt i foråret Der er lavet skilte til Gødstrup Sø, der både fortæller om den spændende historie, fuglelivet og søens biologiske forureningshistorie, der nu går i positiv retning. Skiltene er opsat både på ruten rundt om søen og i det nyopførte fugleskjul. NATURINDSATSEN Den ene af to nye toiletbygninger under opbygning i Løvbakkerne. Foto: Lise Kjær Poulsen Udviklingen af naturcentret stopper dog ikke med servicefaciliteter. Herning Byråd ser fortsat stort potentiale i stedet og ønsker at styrke stedet ved at forbedre undervisningsfaciliteterne. Da Herning Kommune samtidig står overfor at skulle opgradere rammerne for kommunens Affaldsskole, viser det sig som en oplagt mulighed for at koble undervisning i affald og ressourcer med undervisning i natur. Placeringen af Affaldsskolen i naturen er ideel i forhold til, at man fysisk kan gå ud i naturen og se og lære, hvilken indflydelse, og især også hvilke konsekvenser, vore handlinger har. I første omgang er der bevilliget penge til at bygge en ny fritliggende undervisningsbygning på arealerne øst for naturskolen, hvor der også er planer om at lave et sø og bakkelandskab. Her er der desuden god plads til en eventuel senere udvikling. Byggeriet af første byggeklods, undervisningslokalet, forventes at starte op i Træbro ved Gødstrup Sø med fugleskjul for enden. Foto: Asger Astrup Kristensen 30

31 Shelterbookning Siden det i 2013 blev muligt at booke kommunens shelters, har der været en konstant stigning i antallet af bookinger. Med 12% færre bookinger i 2017, i forhold til 2016, er denne udvikling stagneret. Der er en generel nedgang i antallet af bookinger af de enkelte pladser. Denne udvikling kan formentlig forklares med en særlig trist og våd sommer i Samtidig vokser udbuddet af shelterpladser år for år, ikke bare i Herning Kommune, men også rundt om i landet. Det kan måske også påvirke brugen af den enkelte plads. Med samlet knap 900 antal bookinger, på 15 pladser, er der dog ingen grund til bekymring det er stadig populært at benytte Herning Kommunes shelterspladser Børne MTB-bane i Snejbjerg Lokale, frivillige kræfter i Snejbjerg henvendte sig i foråret 2017 til Herning Kommune med ønske om at etablere en børne mountainbike-bane. Det gode initiativ blev belønnet med et mindre område på de rekreative arealer, i forbindelse med byens nye skole, og med grus til at bygge banen op. Selvom banen er lille, er den blevet en stor succes. Fast en gang ugentligt dukker børn og unge i alderen 4-16 år op, for at få tekniktræning på banen. Skolen og SFO en er også flittige brugere af banen, som ligger bekvemt lige op af SFO ens udeareal. Og når der afholdes byfest i Snejbjerg, bruges banen til et event. Banen er et fint eksempel på, hvad frivillige kræfter kan løfte, når de hjælpes på vej med materialer og et sted at være. Samarbejdet forventes udvidet til en længere bane i takt med, at de beplantede arealer vest for skole og fodboldbaner vokser op Figur som viser antallet af sheltersbookinger fordelt på lokalitet. Data: Herning Kommune Det er dog stadig ikke en forudsætning, at man booker et shelter, for at man må benytte pladserne. Derfor må anvendelsen af pladserne forventes at være højere end tallene viser. Indvielse af børne MTB-bane i Snejbjerg. Foto Herning Kommune 31

32 Konklusion på målet Målet om, at der skal udarbejdes en plan for friluftslivet i kommunen, blev opfyldt med den vedtagne strategi i I 2016 blev der udarbejdet en handlingsplan for Friluftslivsstrategien. Der er i 2017 blevet arbejdet med mange forskellige projekter, der fremmer friluftslivet i Herning Kommune. Målet vurderes derfor at være nået. Aktiviteter planlagt i 2018 Der skal igen i 2018 kigges på forbedring af eksisterende stier. Der er særligt fokus på Knudmosen, der mange steder er belastet af høj grundvandsstand. Desuden vil friluftskortet blive færdiggjort i både en fysisk og en digital version. 32

33 10. Formidling Udviklingsmål Tilgængeligheden til naturen forbedres. Information og vejledning om kommunens naturarealer via hjemmeside, foldere og skiltning udbygges løbende. Kjeltringebal på Ørre Hede For 100 år siden blev der rejst en sten for, at det var 100 år siden Steen Steensen Blicher skrev sin novelle Kjeltringeliv. I 2017 blev det så fejret, at det var 100 år siden, at Blicherstenen blev rejst. Da der ikke blot skulle rejses en sten mere, blev ideen om fejringen med en totaloplevelse med hedens vilde mad, teater og natur sat i søen allerede i Arrangementet var ikke en teaterforestilling om gamle dage, det var heller ikke en ren NOMA oplevelse og heller ikke naturvejledning. Men derimod en blanding af det hele i autentiske rammer. Da der kun findes et af de oprindelige 6 huse tilbage i Sammelsted By, blev de øvrige fem genopført ud over heden. I hvert hus var der 30 gæster og en vært samt serveringspersonale. Seks retter, seks underholdningsindslag og en samlet dans for alle til sidst var strukturen omkring arrangementet. Ud over Herning Kommune stod foreningerne Kulturskabet, Sinding-Ørre Borgerforening, Sinding-Ørre Idrætsforening, Abildå Brunkulsleje samt Vildbjerg Amatørteater sammen om at løfte projektet Kjeltringebal. Kjeltringebal blev støttet af Aarhus 2017 via projekt Salomon, Michael Jensens Fond og Herning Kommune. Kjeltringebal på Ørre Hede. Foto Ole Jørgensen Naturen som social løftestang To forvaltninger og tre afdelinger i Herning Kommune samarbejder omkring projektet Naturen som social løftestang, der skal hjælpe borgere på kontanthjælp ud i beskæftigelse. Projektet er for borgere på kontanthjælp. Naturen er rammen for borgernes aktiviteter tre dage om ugen, hvor de arbejder med naturpleje i Havnstrup. De sørger for vedligeholdelse af mountainbikebaner og stisystemer og friholder udsigter, så besøgende kan få dejlige naturoplevelser i de gamle brunkulslejer. Deltagerne oplever naturen som et fleksibelt rum med plads til at udvikle sig eller komme sig både arbejdsmæssigt og socialt. Ud over en fast mentor, der er sammen med deltagerne hele tiden, er en sundhedskoordinator og en naturvejleder koblet på ind i mellem. Herved bliver sunde vaner med hensyn til mad, rygning og motion samt oplevelser og viden om de mange naturtilbud kommunen byder på inddraget. 33

34 I sommeren 2017 var delprojektet Cykl dig sund koblet på projektet. Her blev forskellige former for cykling implementeret i et cykl dig sund - forløb over nogle måneder. Projektet resulterede i, at en boger i projektet kom i praktik på et cykelværksted og starter på en uddannelse som cykelsmed fra 1. januar I alt syv borgere er kommet ud i beskæftigelse efter deltagelse i projektet. Naturen som social løftestang forløber til og med foråret Grøn Inspirationsdag. Som noget helt nyt blev inspirationsdagens lokation flyttet fra den tidligere Landskuepladsen ud til Løvbakkerne. Det var ønsket om flere varierende muligheder for aktiviteter og flere naturoplevelser, der var med til at vi besluttede at prøve at få det store arrangement afviklet under nye rammer. Det blev en fantastisk dag med oplevelser, naturteater og spændende grøn læring for de næsten 1000 børnehavebørn. En række af frivillige organisationer, institutioner og foreninger sørgede for de mange tilbud på dagen. Løvbakke Dyrehave I 2017 har der været besøgende i udstillingen på Løvbakke Naturskole. Det er knap så mange som i 2015 og 16. Der er ikke umiddelbart en god forklaring på dette fald, men vejret i 2017 var meget regnfuldt, og det kan måske forklare noget. Besøgstallene kan ses på figuren her Besøgstal for udstillingen i Løvbakke Naturcenter. Data Herning Kommune Børn cykler til Grøn Inspirationsdag i Løvbakkerne. Foto: Karen-Louise Smidth Musiklegeplads Grandprix I forbindelse med det Danske Melodi Grandprix i Boksen, i februar, blev der internt i kommunen fordelt midler, der støttede op om grandprixet. I Natur og Grønne områder blev der opgraderet en legeplads, så den blev forvandlet til en musiklegeplads med forskellige instrumenter, der ligger op til både bevægelse og musik. Pladsen blev indviet med fuld musik og mange hundrede børn kom og sang og dansede med børne-entertaineren Kalle fra DRs Ramasjang. 34

35 Skjern Å dag I slutningen af september blev der afholdt Skjern Å dag på en åben plads ved Borris Hede. Dagen blev arrangeret som et samarbejde imellem Herning og Ringkøbing-Skjern Kommuner samt organisationer fra de to kommuners Grønne Råd. Der var stadepladser for forskellige grønne foreninger med forskellige aktiviteter. Der var foredragstelt med debat om fordele, ulemper og muligheder ved at oprette en nationalpark i området. nye smagsoplevelser og lyst til at passe på naturens mangfoldighed. Til gengæld for uddannelsen har naturvejlederne bidraget med udvikling af appen Vild Mad og arrangeret en masse kurser og arrangementer for forskellige målgrupper. I Herning har der i 2017 været mange mennesker, der har smagt på den vilde mad. For eksempel borgerne på kontanthjælp under projektet Naturen som social løftestang, ældregrupper i samarbejde med Herning Bibliotek, Skjern Å dag på Borris Hede med urtefrikadeller i hundredvis, arrangement i samarbejde med Naturfredningsforeningen, børnehavepædagoger, skoleklasser og gæster til Kjeltringebal på Ørre Hede, som var det mest vilde Vild mad -projekt med tæt på 500 spisende gæster, der hver fik seks forskellige retter. Konklusion på målet Der er i 2017 blevet afholdt en række arrangementer og sat nye skilte op. Dermed er målet om øget tilgængelighed og forbedring af information og vejledning nået for Aktiviteter planlagt i 2017 Naturen som social løftestang fortsætter i Der arbejdes videre med formidling af natur og friluftsliv i Søby Brunkulslejer. Skjern Å dag ved Borris Hede. Foto Danmarks Jægerforbund Med deltagere, politiske taler og bevågenhed i pressen, har Skjern Å-dagen været med til at sætte fokus på ideen om at skabe en nationalpark. VILD MAD Herning Kommunes naturvejleder blev i 2016 udvalgt af restaurant NOMA til at være en af de naturvejledere, der skulle på efteruddannelse i Vild mad. Vild Mad projektet er betalt af Nordeafonden. Visionen for vild mad -konceptet er på sigt, at få danskere til at spise mere af den vilde natur, så de på den måde får både 35