Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud

Transkript

1 Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud BFA Konference Stress, ledelse og roller i arbejdsmiljøet d. 4. & 5. april april 2017 v. Trine Uhrskov, psykolog og VISO-specialist & Jan Hoffmann Pedersen, rehabiliteringsleder, Bo og aktivitetstilbuddet Grevenlundsvej 1

2 Voldsforebyggelse og borgerinddragelse Forskning viser, at forekomsten af vold på botilbud er mindre: Når borgeren har reel selvbestemmelse og indflydelse på eget liv Når der er fokus på den enkelte borgers trivsel, ønsker og forståelse af det gode liv Når der er et helhedsorienteret perspektiv med fokus på både ressourcer og udfordinger i borgerens hverdagsliv Finn Blickfeldt Juliussen et. al. (2013): Mennesker med psykiske vanskeligheder: Sociale indsatser som virker

3 Projekt forebyggelse af magtanvendelser i socialpsykiatrien Satspuljeprojekt, der løber fra Projektet er et lille pilotprojekt med afprøvning på 3 socialpsykiatriske botilbud Indsatsen bygger på Feedback Informed Treatment (FIT) og LA Sopra (begge borgerinddragende metoder) De foreløbige tal viser: en reduktion på vold og trusler på % en reduktion af magtanvendelser på op til 90%

4 Borgerinddragelse - et kulturskifte Borgerindragelse skabes i fællesskab med borgerne (kultur) Borgerinddragelse er værdi-baseret. Det skal have nogle fælles ord, som giver mening for både borgerne og de fagprofessionelle (værdi) Det skal også praksiseres frem gennem vores metoder (metoder) Det kræver faglige kompetencer hos os (faglige kompetencer) Indførelse af borgerinddragelse kræver en indsats på alle 3 niveauer.

5 Borgerinddragende metoder Borgerinddragelse i det voldsforebyggende arbejde er nemmere når det tager udgangspunkt i generel borgerinddragelse Metoder til generel borgerinddragelse fx: Åben Dialog, Feedback Informed Treatment Metoder til borgerinddragelse i det voldsforebyggende arbejde fx Mestringsskema og LA Sopra

6 Alliance mod borgeren

7 Alliance med borgeren

8 Kulturskifte

9 Kulturskifte Kulturskifte handler om værdier-skifte Metoderne er måden vi får kulturskiftet til at ske i praksis Metoderne er operationaliseringen af kulturen/værdierne De fagprofessionelles kompetencer skal matche de værdier og metoder som vi anvender

10 Udfordringen ved at stå midt i et kulturskifte 1. Repræsentanterne for den gamle kultur 2. Tabet af metoder og faglige kompetencer som ikke bliver anerkendt i den nye kultur af fx kollegaer, leder og samfund 3. Når man mister faglige kompetencer, så oplever man usikkerhed, utryghed og modstand 4. Langsom integracon af gamle kompetencer og metoder med nye kompetencer og metoder

11 Low Arousal 11

12 For-forståelse om Low Arousal Tankegangen bag Low Arousal tilgangen bygger på princippet om, at jo mere forståelse, kontrol og ansvar den enkelte borger har omkring eget liv, jo mere vil han eller hun kunne indgå i positive sammenhænge med andre. Det er de fagprofessionelles opgave at finde metoder, der understøtter borgeren i at mestre større egenkontrol og autonomi. Kilde: Finn Blickfeldt Juliussen, Socialstyrelsen 12

13 Belastning og kritiske episoder En relevant forståelse er, at kricske episoder med vold eller trusler om vold opstår som følge af en ubalance mellem de krav, der sclles cl borgeren og de ressourcer, som borgeren har cl rådighed Derved er der en sammenhæng mellem borgerens niveau for belastning og kricske episoder. Kilde: Finn Blickfeldt Juliussen, Socialstyrelsen 13

14 Indflydelse og mestring En anden og ligeså relevant forståelse er, at borgerens indflydelse og kontrol over eget liv er en forudsætning for, at borgeren kan mestre kricske episoder. Derved bliver borgerinddragelse et nøglebegreb i processen om nedbringelse af vold og trusler om vold Kilde: Finn Blickfeldt Juliussen, Socialstyrelsen 14

15 Indefra perspektiv 15

16 Udefra perspektiv 16

17 De to ekspert-positioner

18 LA Sopra understøher forebyggelse, håndtering og læring 18

19 LA Sopras redskaber 19

20 LA Sopras redskaber Min Trivselsplan/Trivselsplan for fagprofessionelle, sæher fokus på langsigtet forebyggelse af kricske episoder ved at fremme trivsel hos borgeren. Min Tryghedsplan/Tryghedsplan for fagprofessionelle, sæher fokus på håndteringen af den kricske episode ved udvikling af mestringsstrategier og pædagogiske anvisninger i den kricske episode. Min Læringsplan/Læringsplan for fagprofessionelle, sæher fokus på læring og refleksion på baggrund af en kricsk episode, så borgeren har mulighed for at udvikle nye mestringsstrategier. 20

21 LA Sopras målgruppe Unge og voksne med: - Psykiske vanskeligheder (Kristian og Lise) - Sociale problemstillinger (Søren) - Kognitive funktionsnedsættelser (Lise) - Udviklingshæmning (Hans)

22 Kristian Ung mand på 30 år Har været aktiv misbruger fra år Har boet på gaden, på forsorgshjem, på herberger, botilbud for mennesket med autisme, misbrugsbehandlingssteder, socialpsykiatriske botilbud Været indlagt på psykiatriske afdelinger over 20 gange Dom for vold Smidt ud af 3 botilbud/forsorgshjem for vold og trusler Har haft depressioner, angst, paranoia og psykoser 22

23 Litteratur Bargmann, S. (2017): Feedback Informed Treatment en grundbog. Akademisk Forlag. Blickfeldt Juliussen, F. et al (2013): Mennesker med psykiske vanskeligheder Sociale indsatser, der virker. Elvén, Hejlskov B. (2013:) Low arousal konflikt uden konfrontation. i Konflikter og Vold en faglig udfordring. Socialt Udviklingscenter SUS. Elvén, Hejlskov B. (2010): Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning. Dansk Psykologisk Forlag. Høgsbro, K. Et al (2012): Når grænserne udfordres - Arbejdsbelastninger og pædagogiske udfordringer i specialpædagogiske boenheder. København: AKF Anvendt KommunalForskning og Aalborg Universitet. Liversage, A. (2017): Voldsforebyggelse på botilbud og forsorgshjem. SFI. McDonnell, A (2010) Managing aggressive behaviour in care settings. Understanding and applying low arousal approaches. Wiley- Blackwell. Miller, S.D. & Bertolino, B. (2016): Feedback Informed Treatment Danske manualer. CreateSpace Independent Publishing Platform. Møller, B., B.B. Brasch & K. Pedersen (2013): Konflikter og vold en faglig udfordring, København: Vold som Udtryksform, Socialt Udviklingscenter SUS. Møller, B., B.B. Brasch & K. Pedersen (2014): Risikovurdering et bidrag til voldsforebyggelse. København: Vold som Udtryksform, Socialt Udviklingscenter SUS. Overgaard, K. & Ørsted A.S. (2016): Vold på botilbud og forsorgshjem Tværgående analyse af 10 cases om voldsepisoder. CFK Folkesundhed of Kvalitetsudvikling, Kvalitetsudvikling Social, Region Midtjylland. Socialstyrelsen (2015): Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem. SUS (2015): Vi gør det sammen! Brugerinddragelse i arbejdet med at forebygge konflikter og vold. Uhrskov, Trine & Bo Hejlskov Jørgensen (2007): Stress and Autism. Presented at the Meeting of Minds II, Herning. Uhrskov, T. (2012): En undersøgelse af Low Arousal metodens teoretiske grundlag og de mulige implikationer for den professionelle praksis. Kandidatspeciale på Institut for psykologi, Københavns Universitet. Fås ved henvendelse på mail til tu@sopra.dk Uhrskov, Trine & Naver, Krista (2017): LA Sopra. Et Low Arousal inspireret redskab til forebyggelse, håndtering og læring af kritiske episoder Whitaker, P. (2004): Problematisk adfærd og autisme. Virum: Videnscenter for Autisme. Åben Dialog metode manual (2014). Uhrskov, Trine & Naver, Krista (2017): LA Sopra. Et Low Arousal inspireret redskab til forebyggelse, håndtering og læring af kritiske episoder