VISO-konferencen 2016

Transkript

1 VISO-konferencen 2016 Nye veje til vidensbaseret socialt arbejde Workshop 1: Forebyggelse af magtanvendelser på botilbud sta r højt på dagsordenen. Her er borgerinddragelsen den mest centrale, men ma ske også mest undervurderede enkeltfaktor for, at den forebyggende indsats virker. Finn Blickfeldt Juliussen. Specialkonsulent, projektleder. [email protected]

2 Vidensbaseret forebyggelse Forskning viser at oplevelsen af kontrol i eget liv - er afgørende for at mennesker kan samarbejde. Når borgeren har oplevelse af en vis kontrol, kan borgeren ud-delegere en del af denne kontrol til eksempelvis en fagprofessionel. Dette går under betegnelsen samarbejde Når mennesker mister oplevelsen af kontrol i eget liv, kan der optræde angst. Angst ifm kamp/flugt mekanismen kan medføre at borgeren ikke magter sin del af samarbejdet (ud-delegeringen af en del-mængde kontrol til fagprofessionelle). Hvis tilbagetrækning umuliggøres - kan situationen eskalere Det er afgørende for samarbejdet, at borgeren får øget fornemmelse af kontrol i eget liv. Ift egne følelser og tanker og I forhold til målene for indsatsen Kilde: Uhrskov (2012). En undersøgelse af Low Arousal metodens teoretiske grundlag og de mulige implikationer for den professionelle praksis. Københavns Universitet.

3 Vidensbaseret forebyggelse Forskning viser: når fagprofessionelle oplever en borger som forståelig, så har vi oplevelsen af kontrol. Så reagerer vi lettere rummende, løsningsorienteret og ikke-restriktivt. Omvendt, når vi oplever en borger som uforståelig, så kan vi få oplevelsen af kontrol-tab (vi forstår ikke) Nu kan vi have en tendens til at reagere restriktivt, i et forsøg på at opnå oplevelsen af kontrol med situationen Restriktiv praksis kan foregå på mange måder, fx via regelsætning, regelhåndhævelse og sanktioner ved regelbrud. Eller forhånds-konfrontering. Projekt forebyggelse af magtanvendelse betyder refleksion over regler. Analyse: mange regler blev skabt ift konkrete enkelt-borgere, som for længst er rejst. Men reglerne håndhæves pligttro og skaber meningsløse konflikter Kilde: Høgsbro m.fl (2012) Når grænserne udfordres. Aalborg Universitet Kilde: Vidensindsamllingen på botilbud I projekt forebyggelse af magtaanvendelse på socialpsykiatrisk botilbud

4 Vidensbaseret forebyggelse International forskning dokumenterer virkningskæde: Øget involvering og øgede kommunikative kompetencer = øget borgeroplevet kontrol PLUS øget fagprofessionel indsigt = sænkning i det fælles angst- og stressniveau = mindsket risiko for oplevet behov for trusler og magtanvendelse = øget trivsel for både borger og fagprofessionelle Norvoll, R., Hatling, T. & Hem, K-G. (2008). Det er nå det begynner!: hovedrapport fra prosjektet. Brukerorientterte alternativer til tvang i sykehus (BAT). Trondheim: SINTEF. Norvoll, R., Hatling, T. & Hem, K-G. (2008). Det er nå det begynner!: hovedrapport fra prosjektet. Brukerorientterte alternativer til

5 Satspulje projekt Forebyggelse af magtanvendelse på socialpsykiatriske botilbud Satspulje-projektet hviler på internationalt vidensgrundlag Vidensgrundlaget kalder på kulturskifte: Øget fokus på borgerens ressourcer og udvikling af borgerens mestrings-kompetencer Øget fokus på udvikling af fagprofessionelle kompetencer i relation til at støtte, følge og forstå borgernes ønsker og motiver for eget liv Øget fokus på at borgernes og de fagprofessionelles oplevelse af tryghed og trivsel er tæt forbundne. DEN ENE GRUPPES TRIVSEL BETINGES AF DEN ANDEN GRUPPES TRIVSEL

6 Satspulje-projektet Forebyggelse af magtanvendelse implementerer metoderne Low Arousal (LA) Og Feedback Informed Treatment (FIT) = mere fleksible, individuelt tilrettede 1:1 indsatser = formulering af ressourcer og ønsker = formulering af borgerens ændrings-ønsker til indsatsen = oplevelsen af brugbare redskaber = mere kvalificeret relationsarbejde. Borgere støttes til at formulere egne mål. Mange for første gang. Mål er et andet ord for: HÅB Metoder = øget grad af systematik og struktur: fagprofessionelle har ligeså meget brug for struktur som borgerne har faktisk mere Projektet underviser og træner fagprofessionelle og borgere. Sammen Kilde: forstander på botilbuddet Tuestenhuse 2015

7 Case Botilbuddet Mariested arbejder ud fra princippet: mest mulig borgerinddragelse og ligeværd giver mest mulig motivation for udvikling hos den enkelte borger. Low Arousal og Feedback Informed Treatment (FIT) er borgerens redskaber til samarbejde med de fagprofessionelle. Botilbuddet inddrager borgeren i undervisningen. Er der undervisning, er det for alle. Botilbuddet ser effekt af at give løn til de borgere som deltager i undervisningen. 20 kr. i timen med fordobling, hvis borgeren deltager en hel dag. Det rykker ved rollerne, når det er borgerne, der husker de fagprofessionelle på - at anvende de redskaber og metoder som de sammen har lært. Analyse: fagprofessionelle bliver overraskede over hvad den enkelte borger oplever som vigtigt i eget liv. Fagprofessionelle gætter ofte forkert ift hvilke borgere som magter deltagelse. Fagprofessionelle kan have svært ved at lave deres egen trivsesprofil

8 Kilde: Resonans når relationer får liv. Socialt Udviklingscenter SUS.2014 Botilbuddet Frederikshavns kommune, magtanvendelser faldet med 41 pct. Botilbuddet Aarhus kommune, trusler og vold faldet med 33 pct Borgere vælger selv kontakt-personer Botilbud og bo-støtte muliggør at borgerne selv vælger kontakt-personer. Borgerne vælger ud fra, hvem de har resonans med og ud fra kontaktpersonernes særlige kompetencer. Borgere vælger kontaktpersoner med særlig viden om: konflikt-nedtrapning, afspænding, kommunikation eller kost og ernæring. Eller netværks-dannelse, overnatning i shelter, økonomi-styring. Eller job-coaching, roning, skak, indkøb, madlavning... Eller viden om hvordan man scorer en kæreste We want what YOU got Status: Projekt forebyggelse af magtanvendelse (september 2016) Magtanvendelser faldet fra 41 i 2014 til 2 i 2016 Trusler og vold faldet med 33 pct. fra Midtvejs i projektet, beslutter botilbuddene permanent implementering

9 Øget refleksion = ny praksis Botilbud de-briefer også borgerne efter voldsom hændelse. Borgeren får mulighed for støttet efter-samtale med valgt kontaktperson. Borgeren tilbydes at skrive egen indberetning. Borgeren tilbydes støttet refleksion med involverede fagprofessionelle Fagprofessionelle reflekterer i højere grad over de syns-ninger som fagprofessionelle hver især har. Udtalelsen: Her skal da vist ryddes op Er et eksempel på en syns-ning. Der kan være flere synspunkter pa hvorna r her skal ryddes op Hvad syntes borgeren? Hvis hjem vi befinder os i Sproget giver en ny måde at se på borgerne. Vi får mulighed for at sætte fokus på, hvad de kan - i stedet for at fokusere på hvad de ikke kan. Borgerne er blevet mere rolige, fordi borgerne mærker, at vi tror mere på dem. Det giver øget arbejdsglæde. Kilde: Væk med institutionssproget. Af journalist Søren Svith, Periskop

10 Socialtilsyns kvalitetsmodel: Borgerinddragelse Borgeren oplever sig hørt, respekteret og anerkendt oplever at have indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv oplever at blive støttet i at udfolde sit fulde potentiale oplever at få mulighed for at indgå i sociale relationer udenfor tilbuddet har med udgangspunkt i egne ønsker kontakt til og samvær med familie og netværk i dagligdagen oplever at trives i tilbuddet og opnår øget fysisk og mental sundhed støttes i at opnå optimal udnyttelse af samfundets støttemuligheder

11 Ung eller ældre borger? Det er en langstrakt proces at aflære institutionstankegang. En tankegang som kan dominere hos borgere, som har været i botilbud i mange år. Borgerne er uvante med at blive spurgt ind til ønsker og mål. Metoderne Low Arousal og Feedback Informed Treatment udvikler mål og ha b. Modvirker tillært hjælpeløshed. Modvirker pleaser-adfærd UDSLUSNING. NY PRAKSIS Case: udslusningen løb over tre år. Botilbuddet leverede bostøtte til borgeren efter flytning til egen lejlighed. Efter et års tid, tog kommunens egne bostøtter gradvis over. Det var borgerens ønske at flytte ud, selvom de fagprofessionelle var meget skeptiske. Men det er gået godt. Siden udsluses 3-4 borgere hvert år fra tilbuddet. SFI 2013: Den forventede tid i 108 socialpsykiatrisk botilbud er cirka 4,5 a r. Tallet dækker over at et ophold kan være lige fra 11 2 a r til 20 a r - afhængigt af, hvilken kommune der har ansvaret Kiilde: Botilbuddet Mariested

12 Samskabelse Samskabelse: borgeren deltager i frembringelsen af sin egen ydelse. Borgere kan deltage i både at designe, producere og evaluere ydelsen. SAMSKABELSE: Hav ingen svar parat. Mød op med åbent sind. Lad svarene opstå som en naturlig del af processen. Gør ikke noget for borgerne. Gør noget MED dem. Stol ikke på din viden. Stol på den fælles viden Slip magten. Vær nysgerrig på borgerens holdninger, oplevelser og viden. Fokuser ikke på løsningen. Fokuser på vejen til løsningen. Bliv i nuet. Gå åbent ind Kilder Her er lidt farve til det nye sort. Tre myter om samskabelse. Den offentlige DK Samskabelse. COK. Center for Offentlig Kompetenceudvikling Se samskabelse.cok.dk

13 Sam-skabelse og recovery Recovery-orientering afspejler at der er tale om et møde mellem to ekspert-positioner. På den ene side borgeren som erfarings-ekspert, med indefra-perspektivet I forhold til personlige livserfaringer, drømme og ideer om hvad et godt liv er og indeholder (recovery). På den anden side de fagprofessionelle eksperter med udefra-perspektivet, metoder og redskaber (rehabilitering).

14 Feedback Informed Treatment (FIT) Forskning: borgerens engagement, og vurdering af indsatsen er det, der med størst sandsynlighed kan forudsige effekten af indsatsen. Den fagprofessionelles evne til at engagere borgeren i indsatsen er derfor afgørende for effekt. Via feedback fokuseres på fagprofessionelles evne til at skabe engagement. Feedback forbedrer effekten markant. FIT udfordrer fagprofessionelle gennem den direkte vurdering borgerne giver som feedback. Fordi negativ feedback, er den feedback FIT især søger at kalde frem. FIT kræver derfor stor tillid mellem fagprofessionelle, ledelse og kollegaer Hvis ikke der sker den forventede progression hos borgeren, kan der være behov for, at borgeren tilbydes andet kontakt-team. Eller at borgeren selv vælger nye samarbejds-partnere Kilde: Scott Miller. Susanne Bargmann. Henrik Vesterhauge-Petersen.

15 Session Rating Scale (SRS ) Du bedes vurdere dagens samtale, ved at sætte mærke på hver af de fire linier. Du skal placere din vurdering tættest på den beskrivelse, som passer bedst på din oplevelse Jeg følte mig ikke hørt, forstået og respekteret Vi arbejdede ikke med eller talte ikke om det jeg gerne ville arbejde med og tale om. Den fagprofessionelles måde at arbejde på passer ikke til mig. Der manglede noget i dagens session Relation Mål og emner Tilgang eller metode Generelt Jeg følte mig hørt, forstået og respekteret Vi arbejdede med eller talte om det jeg gerne ville arbejde med og tale om. Den fagprofessionelles måde at arbejde på passer til mig. Alt i alt var dagens session passende for mig

16 Fagprofessionelle har brug for struktur Formål Det-får-i-ud-af-det Det skal i gøre Opstilling af mål og udviklingsorienterede samtaler Klarhed over formål med forløb og indsatser Samtaletræning blandt fagprofessionelle Uden mål, ingen plan. Uden plan, ingen rehabilitering Metoden Feedback Informed Treatment (FIT) ORS-skema og SRS skema er støtte-redskaber i målfastsættelse. Mål i sammenhæng med 141 handleplan og pædagogisk handleplan. Metoden Low Arousal (LA-Sopra) Trygheds og trivselsskema er støtte-redskaber i målfastsættelse. Mål i sammenhæng med 141 handleplan og pædagogisk handleplan. Introduktion og undervisning Involvering af borgerne Borgerinddragelse, fx ved hjælp af honorering for at deltage i undervisning - og mulighed for selv at vælge kontaktteam Fastholde fokus på udvikling Metoden Feedback Informed Treatment (FIT) holder fokus på udvikling og handleplan, via ORS-skema og SRS-skema. Metoden Low Arousal (LA-Sopra) holder fokus på udvikling og handleplan, via trygheds-og trivselsplanen Samtaletræning via metode-manualer Træning af spørgsmålene i FIT-manualen: ORS og SRS-skemaerne. Træning af spørgsmålene i LA-Sopra manualen: Trygheds-og trivselsplanerne Rammesætning og præsentation for borgerne Introduktion af borgerne til metoderne FIT og LA. Gøre det klart at negativ feedback er ønsket feedback. Gør det klart at borger-involvering i uddannelse og træning er ønsket, fx ved at honorere deltagelse økonomisk. Gøre det klart, hvis der er mulighed for at borgere selv kan vælge kontakt-team.

17 Litteratur LA Sopra manualen (Low Arousal). Socialstyrelsen 2017 Betydningen af feedback fra erfarings-eksperten. Artikel Mennesker med psykiske vanskeligheder. Socialstyrelsen