Håndtering af problemskabende adfærd

Transkript

1 Håndtering af problemskabende adfærd et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Bo Hejlskov Elvén: Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser og udviklingshæmning. Dansk Psykologisk Forlag 2010 Hejlskov Elvén, Veje & Beier: Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed. Dansk Psykologisk Forlag Bo Hejlskov Elvén: Low Arousal - Hvad skal vi kigge på? Hvad er problemadfærd? Adfærd som opleves som et problem - For hvem? - Vi definerer adfærden som problemfyldt, når den er et problem for os - Det er når vi ikke har den rigtige metode Denne definition indebærer at vi bliver nødt til at forholde os til vort ansvar for adfærden Ansvarsprincippet Den som tager ansvar kan påvirke Bernhard Weiner Dagnan & Cairns: Staff judgement of responsibility for the challenging behaviour of adults with intellectual disabilities. Journal of intellectual disability research. Bernhard Weiner: Judgements of rsponsibility. Guilford Press 1995

2 Ansvarsprincippet Hvis vi ikke har en god metode vil vi gerne aflevere ansvaret et andet sted Ansvarsprincippet Vi prøver ofte at dumpe ansvar på dem som mindst kan bære det - Pårørende - Andre tilbud - Politikere og ledelse - Den unge Ansvarsprincippet Man kan dumpe ansvar ved at synes at nogen er - Stædig - Umotiveret - Kravafvisende - Oppositionel - Ulydig

3 Hejlskovs bilværksted Vi arbejder på et bilværksted! - Hvem har ansvar for service og reparationer på værktedet? - Bilejeren? - Bilen? Bilen behøver ikke at samarbejde Bilen kan ikke bare lade være med at være i stykker - Mekanikeren skal have det værktøj og de metoder som er nødvendige - Mekanikeren må ikke risikere at skade bilen Mennesker der kan opføre sig ordentligt, gør det Ross W. Greene: Det eksplosive barn. Ross W. Greene Eller også kan man måske ikke leve op til krav og forventninger til - At forstå konsekvenser af egne handlinger - Fleksibilitet - Udholdenhed - Impulskontrol - Sociale evner - Stressfølsomhed - Efterrettelighed

4 Mennesker der kan opføre sig ordentligt, gør det Ross W. Greene Opdragelse? Det indebærer at vi bliver nødt til at gøre op med forestillinger som stammer fra almindelig opdragelse - Almindelig opdragelse har effekt på måske 90 % af alle børn - Men kun på børn og ikke på alle - Man henvises til særlige tilbud eller får en diagnose fordi almindelige metoder ikke virker - Vi rammer nogle gange metodeloftet og begynder at opdrage Metoder der ikke fungerer bør vi undvige Metode? Irettesættelser og skæld ud - Der er aldrig vist en positiv effekt af skæld ud - Det samme gælder irettesættelser av børn eller mennesker med særlige behov - Men derimod effekterne - Lavere entusiasme - Mindre udholdenhed - Svagere koncentrationsevne - Depression og lavt selvværd - Fysiske sygdomme som kræver behandling - Fortæl derfor hvad man skal gøre istedet - Og fortæl når man rigtigt van Duijvenvoorde et al (2008): Evaluating the negative or valuing the positive? Neural mechanisms supporting feedback-based learning across development.the Journal of Neuroscience 28(38): Erik Sigsgaard: Skæld indre ud. Hans Reitzels forlag, København 2009

5 Metode? Straf - Straf har ingen positiv effekt hos den som straffes - Der er dog effekter: - Den negative effekt: Der er vist en tydelig sammenhæng mellem straf og senere kriminalitet og anden problemskabende adfærd - Den legitimerende effekt - De Quervaineffekten: Forskning har vist at den der straffer får en dopaminkick Kant 1781 Gneezy & Rutichini (2000): A fine is a price. Journal of Legal Studies 29(1):1-18 de Quervain et al (2005): The Neural Basis of Altruistic Punishment. Science 27 August 2004: 305(5688): Metode? Konsekvenser - Lærer man af sine erfaringer? - Hvis man ikke kan forstå årsag og virkning i en kompleks sammenhæng - Kan man ikke forudsige fremtid - Og heller ikke andres adfærd - Inklusive personalets krav Derfor opleves konsekvenser ofte som uforudsigelige straffe Og derfor virker konsekvenser ikke på mennesker som bliver overraskede over dem eller synes de er uretfærdige Konflikter Konflikter handler tit om løsningers vekselspil - Jeg har ett problem som jeg løser - Min løsning bliver tit ett problem for en anden, som han løser - På en måde som bliver et problem för mig, som jeg løser... Man kan kun løse denne slags konflikter ved at finde en løsning som ikke er et problem for den anden

6 Den der vinder taber! Fra modstand til medstand Løsninger Vi vil helst lære dem vi arbejder med at bruge løsninger som ikke er et problem for os Det er mere logisk at vi finder løsninger som ikke er et problem for den unge Løsninger handler ofte om at undvige magtesløshed Kontrolprincippet Man bliver nødt til at have kontrol over sig selv, hvis man skal kunne samarbejde Diekhof EK, Geier K, Falkai P, Gruber O. (2011): Fear is only as deep as the mind allows A coordinate-based meta-analysis of neuroimaging studies on the regulation of negative affect. Neuroimage Sep 1;58(1):

7 Kontrolprincippet Ingen vil tabe kontrollen For så bliver der - Voldsom angst - Slag - Spark - Bid - Kast med stol - Voldsom selvskade Kontrolprincippet Derfor har vi forskellige strategier for at bevare kontrollen - At nægte At lyve At gå to skridt baglæns eller løbe væk At spytte, slå et slag eller skrige At skære sig i armen Trusler Skældsord Magtrelationer Magtrelationen indebærer - At Frede bestemmer mere end jeg gør - Derfor må jeg gerne synes at han er en idiot - Og endda skrive det i avisen - Hvis han svarer mister han autoritet

8 Kontrolprincippet Derfor har vi forskellige strategier for at bevare kontrollen - At nægte - At lyve - At gå to skridt baglæns eller løbe væk - At spytte, slå et slag eller skrige - At skære sig i armen - Trusler - Skældsord Ikke-farligt Affektregulering Affektintensitet Affektudløser Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Tid Affektregulering Ingen kontrol Selvkontrol Affektintensitet Affektudløser

9 Affektregulering Kaos Ingen kontrol Affektintensitet Affektudløser Selvkontrol Affektregulering Affektintensitet Affektudløser Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Kontrolprincippet Derfor skal vi stræbe efter at - Ingen mister kontrollen - Man hurtigst muligt får kontrollen igen hvis man har mistet den - Bruge metoder som gør det let for dem vi arbejder med at aflevere kontrol til os

10 Metode: Kravtilpasning Affektintensitet Affektudløser Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Krav 85 + % af alle voldsomme konflikter mellem personale og ung foregås af et krav Vi er dog nødt til at stille krav - Pædagogisk arbejde har som mål at kompensere for manglende evne til at vide hvad der er godt for en - Vi stiller derfor krav for at - Få hverdagen til at fungere - Hygiejne - Udvikle den unge Men vi bliver nødt til at tage ansvar for vor kravsætning Kravtilpasning Et nej er en løsning Alle har ret til at sige nej! Den pædagogiske opgave er at stille kravet på en måde som indebærer at den unge siger ja - Begribelige strukturer - Fysiske

11 Kravtilpasning Et nej er en løsning Alle har ret til at sige nej! Den pædagogiske opgave er at stille kravet på en måde som indebærer at den unge siger ja - Begribelige strukturer - Fysiske - Regler - Tidsmæssige - Kompenserer for at den unge ikke ved hvad der kan ske

12 Kravtilpasning Derudover kan vi tilføre korttidsbegribelighed - Delagtighed og medbestemmelse - Frihed indenfor en ramme - Valg - Vi-oplevelser - Fremtid - Forberedelsestid - At blive klar / vente ud - Snooze-metoden - Begribelighedstricks - Prompter og cues - At skabe overblik - At skabe årsag - At blive færdig - Bestikkelse og motiverende handlinger Øh... Og det handler ikke om at sige fra eller at lade den unge gøre som han vil Det er yderligheder som ikke fungerer Vi er nødt til at stille kravet på en måde som indebærer at vi får et helt frivilligt ja Mennesker gør altid det mest begribelige i situationen

13 Metode: Afledning Affektintensitet Affektudløser Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Afledning Start med at aflede konkret - Snak om interesser - Spørgsmål - Se der! Gå videre til en affektiv afledning - Humor - Personaleskift - Tryg og velkendt aktivitet Afledning Hvis det ikke virker kan man gå til en perceptuel afledning - Noget godt at spise eller drikke - Perspektivskifte

14 Metode: Affektive metoder Affektintensitet Affektudløser Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Affekt Der er et antal grundlæggende affekter, som fungerer fra vi er små: - Glæde - Overraskelse - Vrede - Angst - Interesse - Ked - Skam - Lede - Afsmag/afsky Havnesköld & Mothander: Udviklingspsykologi. Hans Reitzels Forlag 2005 Affektsmitte Affekt smitter - vi kan mærke hinandens følelser Det gør vi med såkaldte spejlcellefunktioner Vi spejler hinandens muskelspændinger

15 Affektsmitte Alle børn er født med evnen til affektsmitte Det er det første led i empatiudviklingen Børn med særlige behov har vanskeligheder i den fortsatte empatiudvikling Man udvikler ikke evnen til at skelne mellem egne og andres affekter Affektregulering Affektintensitet Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Tid Affektive metoder Dæmp de store følelser Undvig forlænget øjenkontakt ved kravsætning eller konflikt

16 Affektive metoder Pas på afstanden - Hver gang nogen går to skridt væk fra dig skal du gå to skridt baglæns - Gå baglæns ved kravsætning - Placer dig ikke lige overfor Affektive metoder Affektive metoder

17 Affektive metoder Sæt dig ned når nogen bliver urolig Undvig at markere dig fysisk Lad som om du er på vej hjem fra byen en mørk lørdag aften! Undvig at blive smittet af den unges uro Sørg for at smitte den unge med din ro Metode Ved kaos Affektintensitet Affektudløser Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Affektive metoder - ved kaos Vent - det er ofte nok Få andre ud så der bliver plads og ro Undvig berøring med spændte muskler Slap af hvis nogen tager fat i dig Andrew McDonnel: Managing aggressive behavior in care settings. Wiley 2010

18 Affektive metoder - ved kaos Og i nødsituationer, hvor du er nødt til at tage fat - Brug bevægelse, ikke fastlåsning som øger adrenalinet - Slip aktivt efter nogle sekunder - Sørg for at undvige smerte, det øger stressen Andrew McDonnel: Managing aggressive behavior in care settings. Wiley 2010 Principper Mennesker som kan opføre sig ordentligt gør det Du har ansvaret for den unges adfærd og reaktioner Pædagogik skal have som mål at alle har kontrollen over sig selv og kan samarbejde Den der vinder, taber Medstand i stedet for modstand Og brug Matthews lov - alle pædagogiske nederlag kræver en handlingsplan!