Model for borgerinddragelse i Silkeborg Kommune
|
|
|
- Lise Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Direktionssekretariatet 5. oktober 2007 Model for borgerinddragelse i Silkeborg Kommune Indledning Modellen for borgerinddragelse handler om, hvordan borgerinddragelsen skal foregå i Silkeborg Kommune. Modellen beskriver principperne for god borgerinddragelse og indeholder en værktøjskasse, der kan bruges ved igangsættelse af borgerinddragelse. Modellen for borgerinddragelse er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Nærdemokratiudvalget. Tænketanken om Nærdemokrati anbefaler, at kommunalbestyrelsen formulerer målsætninger og visioner og skaber rammerne for borgernes deltagelse i lokalsamfundet og i de kommunale beslutninger. Tænketanken er nedsat af Indenrigs- og Sundhedsministeren i forbindelse med kommunalreformen. Hvorfor borgerinddragelse mission og vision Mission Missionen med modellen for borgerinddragelse er: At give borgerne en platform for reelle indflydelsesmuligheder med en klar sammenhæng mellem forventninger og mulighed for indflydelse. Borgerinddragelsen kvalificerer kommunale beslutninger. Ved at inddrage borgere i den kommunale beslutningsproces får Silkeborg Kommune adgang til borgernes viden og ønske om specifikke emner og adgang til borgernes lokale kendskab, og dermed kvalificeres beslutningsgrundlaget for politikere og administration. Borgerinddragelse giver bedre forståelse og accept af beslutninger. Ved at inddrage borgere i den kommunale beslutningsproces giver det borgeren en bedre indsigt og forståelse af den kommunale opgaveløsning og af kommunale beslutninger generelt. Borgerinddragelse kan samtidig give borgerne ejerskab til beslutninger og bane vejen til øget accept af beslutninger. Borgere, der har været inddraget i beslutninger, kan ligeledes virke som ambassadører ude i lokalsamfundene og øge den generelle forståelse for og accept af den kommunale virksomhed. Side 1 af 6
2 Borgerinddragelsen skal sikre, at borgerne får mulighed for indflydelse på den kommunale opgaveløsning, men det er kommunalbestyrelsen i Silkeborg Kommune, der har det endelige ansvar for at træffe beslutninger for Silkeborg Kommune. Vision Visionen med modellen for borgerinddragelse er følgende: Silkeborg Kommune har et ønske om, at modellen for borgerinddragelse giver alle parter et dynamisk instrument, der vil være til gavn for borgere, politikere og embedsmænd. Principper for god borgerinddragelse i Silkeborg Kommune Borgerinddragelsen i Silkeborg Kommune skal baseres på et sæt af principper, der sætter rammerne for den konkrete borgerinddragelse. Den konkrete borgerinddragelse skal ikke opfylde alle principperne men forsøge at leve op til hensigten i principperne. 1) Borgerinddragelsen skal tage udgangspunkt i Silkeborg Kommunes værdier, som er dialog, dynamik, sammenhæng og kvalitet Dialog: Borgerinddragelsen skal være dialogbaseret. Borgernes inddragelse i kommunale beslutningsprocesser, er i sig selv et udtryk for en beslutning om dialog fra Silkeborg Kommunes side. Den konkrete borgerinddragelse kan imidlertid være af forskellig karakter. Eksempelvis er der en større grad af dialog, når der afholdes et borgermøde end ved en afstemning på nettet. Den dialogbaserede borgerinddragelse kommer ligeledes til udtryk ved, at Silkeborg Kommune prioriterer besvarelsen af henvendelser. Når borgere eksempelvis giver deres høringssvar, er Silkeborg Kommune samtidig forpligtiget til at svare borgerne. Dynamik: Borgerinddragelsen skal samtidig være dynamisk. Dette kan bestå i, at borgerinddragelsen løbende evalueres, bl.a. for at lære af fejl og for hele tiden at forbedre den konkrete borgerinddragelse. Det dynamiske element kan samtidig komme til udtryk ved, at Silkeborg Kommune til stadighed holder øje med nye initiativer indenfor borgerinddragelse, bl.a. med hensyn til hvordan IT kan bruges til at involvere borgere i de kommunale beslutningsprocesser. Sammenhæng: Der skal være sammenhæng mellem de indflydelsesmuligheder, som borgerne får stillet i udsigt i den konkrete borgerinddragelse, og den faktiske indflydelse, som borgernes bidrag kan få. Der skal være sammenhæng mellem, hvad Silkeborg Kommune siger, og hvad Silkeborg Kommune gør. Side 2 af 6
3 Kvalitet: Der skal være kvalitet i borgerinddragelsen, og den skal være veltilrettelagt fra start til slut. Det er således vigtigt, at man er realistisk omkring valget af form for borgerinddragelse, og at valget også er bestemt af de ressourcer (økonomi og tid), der er til rådighed samt sagens karakter. 2) Borgerne skal have en reel mulighed for at deltage i beslutningsprocessen For at sikre at borgerne har en reel mulighed for at deltage i beslutningsprocessen, skal der være fokus på følgende forhold: Beslutningsprocessen skal være gennemskuelig for borgerne. Det skal være anskueliggjort for borgerne, hvordan en given beslutningsproces er ved en konkret sag, hvor det skal fremgå, hvornår vigtige beslutninger tages og hvem der tager dem. Det er samtidigt vigtigt at påpege overfor borgerne, hvor det er i beslutningsprocessen, at de kan gøre deres indflydelse gældende. Der skal være klare rammer for borgerinddragelsen. Det skal stå klart for borgerne, hvad formålet er med den konkrete borgerinddragelse. Det skal samtidigt være tydeligt for borgerne, hvilke emner der debatteres, samt hvordan Silkeborg Kommune vil bruge borgernes input. Borgerne skal involveres så tidligt som muligt i forløbet. For at sikre borgernes indflydelse på eksempelvis udformningen af en ny politik skal de inddrages tidligt i forløbet. Hvis borgerne inddrages tidligt i forløbet, kan de sætte deres fingeraftryk på politikkens visioner og valg af emner frem for kun at deltage i eksempelvis konkretiseringen af allerede valgte emner. Borgerne skal gives den nødvendige og tilstrækkelige information. Når borgerne bliver inddraget i en konkret sag, er det vigtigt, at de får adgang til tilstrækkelig information, der kan klæde dem på til at bidrage til den kommunale beslutningsproces. Det vil ske ved uddeling af informationsmateriale og afholdelse af borgermøder for interesserede og involverede borgere. 3) Borgerinddragelse skal være en naturlig del af den kommunale opgaveløsning Borgerinddragelsen skal være en naturlig og velintegreret del af den kommunale opgaveløsning. Dette sikres bl.a. gennem følgende: Silkeborg Kommune skal gøre aktivt brug af hjemmesiden. Eksempelvis kan adgangen til Silkeborg Kommunes medarbejdere lettes ved at deres navn, afdeling, stilling og mailadresse fremgår af hjemmesiden. Ved alle projekter og initiativer skal det være obligatorisk at overveje, om det vil være relevant med borgerinddragelse. For at integrere borgerinddragelse på det politiske niveau i Silkeborg Kommune gøres borgerinddragelse til et obligatorisk punkt af sagsfremstillingen til de politiske udvalg og byrådet. I alle sagsfremstillinger skal eksempelvis de Side 3 af 6
4 økonomiske forhold beskrives - såfremt at en given sag har økonomiske konsekvenser og her kan listen af obligatoriske punkter udvides med overvejelser omkring mulig borgerinddragelse. Det skal samtidig begrundes, hvis det vurderes, at det ikke er relevant med borgerinddragelse ved et projekt eller et initiativ. 4) Borgerinddragelsen skal være målrettet Det er vigtigt, at borgerinddragelsen er målrettet, da valget af form for borgerinddragelse er af stor betydning for, hvilke borgere Silkeborg Kommune får i tale. Den konkrete form for borgerinddragelse skal bl.a. vælges ud fra, hvad formålet er med borgerinddragelsen og ud fra, hvilken målgruppe Silkeborg Kommune gerne vil have i tale. Dette uddybes i værktøjskassen på side 5 og 6. 5) Borgerinddragelsen skal være mangesidig I hele Silkeborg Kommune har der været tradition for tæt samarbejde med foreninger, råd og brugerbestyrelser. Borgere herfra er med succes blevet inddraget i udformningen af planer og politikker i hele Silkeborg Kommune. Samarbejdet med foreninger, råd og brugerbestyrelser værdsættes, men det skal løbende udvikles og forbedres. Borgerne har mange forskellige muligheder for indflydelse. Det skal være tydeligt, hvornår der er tale om lovbestemt borgerinddragelse, eksempelvis høring af ældreråd, og hvornår der er tale om en udvidet borgerinddragelse, hvor lokalråd og andre involveres. Side 4 af 6
5 Borgerinddragelsesmatrix Borgerinddragelsesmatrixen viser sammenhængen mellem sagen og behovet for og omfanget af borgerinddragelse. Matrixen viser samtidig hvilken form for borgerinddragelse, der kan være relevant for den enkelte sag. Sagen (fra konkret til generel) Borgerinddragelsesform Behovet for brugerinddragelse /omfanget Kommuneplan Planstrategi Strukturplan Sektorpolitikker (visionsdel) Sektorpolitikker (konkretiseringsfase) Lokalplan Udvikling af specifikt serviceområde Offentligt møde, folkehøring Konsensuskonference Offentlig høring Offentligt møde, udtaleret Høring, målrettet fokusgrupper Høring Spørgeskemaundersøgelse Enkeltsager Afstemning på nettet Ud fra borgerinddragelsesmatrixen fremgår det, at når sagen går fra at være konkret til at være generel, ændres behovet og omfanget af borgerinddragelsen. Hvis eksempelvis Børne- og Familieafdelingen ønsker at evaluere et nyt tiltag som ændrede åbningstider i daginstitutioner, kan det være relevant at overveje at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn i daginstitutioner. Værktøjskasse til borgerinddragelse Værktøjskassen kan bruges som inspiration til at finde den rigtige form for borgerinddragelse, når der igangsættes et projekt eller initiativ, hvortil det er relevant med borgerinddragelse. Først skal det klargøres, hvilket niveau borgerne skal inddrages på. Der kan være tale om projekter eller initiativer på 2 niveauer: strategisk niveau og praktisk/lokalt niveau. Side 5 af 6
6 Strategisk niveau: her er der tale om planer og politikker, der er gældende for hele kommunen og for alle borgere i kommunen. Eksempelvis kommuneplan, planstrategi, sundhedspolitik eller skolepolitik. Praktisk/lokalt niveau: her er der tale om planer for et afgrænset geografisk område eller en afgrænset problemstilling. Eksempelvis en affaldsplan for Silkeborg by eller en lokalplan. Ud fra det niveau, som borgeren skal inddrages i, kan følgende former for borgerinddragelse vælges. Strategisk niveau Folkehøring Konsensuskonference Borgermøde Visionsseminar Dialogmøde Høring/orientering Ad hoc-arbejdsgrupper Praktisk/lokalt niveau Borgerpanel Brugerundersøgelser Afstemninger på nettet Fokusmøde/fokusgrupper Høring/orientering Skemaet er kun vejledende, og det kan være relevant at bruge andre former for borgerinddragelse end dem, der passer til niveauet for borgerinddragelse. Den konkrete form for borgerinddragelse kan, som tidligere nævnt, samtidig vælges ud fra, hvad formålet er med borgerinddragelsen, og ud fra hvilken målgruppe Silkeborg Kommune gerne vil have i tale. Hvis formålet med en borgerinddragelse er at få indsigt i borgernes erfaring med den kommunale opgaveløsning, kan det være relevant at foretage en brugerundersøgelse eller afholde en række interviews, hvilket giver mulighed for at gå mere i dybden med den enkelte borgers erfaring og ønsker. Hvis formålet med en borgerinddragelse er at få input til visionsdelen af en politikformulering, er det oplagt at bruge mere dialogbaserede former for borgerinddragelse, eksempelvis arbejdsgrupper eller borgermøder. Det er samtidigt vigtigt at målrette borgerinddragelsen til målgruppen af borgere, som man gerne vil have i tale. Hvis der er tale om unge eller ressourcestærke grupper, er det eksempelvis oplagt at bruge internettet i borgerinddragelsen, og hvis der er tale om ældre borgere, er der mulighed for at gennemføre andre former for borgerinddragelse som eksempelvis borgermøder. Evaluering Modellen for borgerinddragelse skal evalueres i forbindelse med evalueringen af nærdemokratiprojektet i 1. halvår i Side 6 af 6
Forslag Borgerinddragelsespolitik
Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse
strategi for nærdemokrati
strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 [email protected] Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil
Nærdemokrati - politik for borger- og brugerinddragelse
Nærdemokrati - politik for borger- og brugerinddragelse Strategi og Ledelse Forord Byrådet besluttede i februar 2007 en vision for vores kommune: Fredensborg Kommune tilfredse borgere. Skal Fredensborg
Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik
Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april 2012 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord.... 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3 Målsætninger.... 4 Indsatsområde -
Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune
Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret
Strategi for borgerinddragelse i Odense Kommune
Borgerinddragelse Strategi for borgerinddragelse i Odense Kommune Odense Byråd vedtog i juni 2007 en strategi for øget borgerinddragelse. Strategien skal styrke mulighederne for en aktiv dialog mellem
Politik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Politik. for. borgerinddragelse
Politik for borgerinddragelse Forord Syddjurs Kommune ønsker med udformningen af politik for Borgerinddragelse at rette fokus på den aktive borgerrolle mellem valgene. Ønsket om denne aktive rolle sker
Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd
Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale
Vejledning. høringspligt af Ældrerådet og Handicaprådet
Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5011 Fax +45 8888 5501 [email protected] Dato: 12. september 2014 Sagsnr.: 2014-011750-1
Politik for borgerinddragelse
Politik for borgerinddragelse Forord Siden kommunalreformen i 2007 og fusionen af syv kommuner til Sønderborg Kommune har borgere, kommunens ansatte og lokal politikere skullet vænne sig til en ny kommunal
POLITIK for det frivillige sociale arbejde
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,
Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune
Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune De senere år har kommunerne fået større fokus på borgerinddragelse. Tidligere var mange borgere medlem af et politisk parti og deltog via partimedlemskabet
Tendenser i politisk ledelse i kommunerne
Tendenser i politisk ledelse i kommunerne - og konsekvenser for administrativ ledelse Eva Sørensen Roskilde Universitet Den brændende platform Nye borgere Ny mission Ny styringstænkning Nye borgere Fra
Vedtægter for. 1. Ældrerådet i Næstved Kommune
Forslag til ændring af 5, stk. 1 Vedtægter for Ældrerådet i Næstved Kommune April 2017 1. Ældrerådet i Næstved Kommune Ældrerådet er etableret i henhold til "Lov om Retssikkerhed og administration på det
Låsby Vokser. Proces Strukturplan for borgerinddragelse
Låsby Vokser Strukturplan Procesbeskrivelse for Klankballevej Proces Strukturplan for borgerinddragelse for Klankballevej Indholdsfortegnelse Tidslinje Baggrund Omfang Tidsplan Hjemmeside Låsby Vokser
for implementering af den nye borgerinddragelsespolitik. i Assens Kommune
Udvikling og Kommunikation Implementering af borgerinddragelsespolitikken i Assens Kommune Implementering af borgerinddragelsespolitikken i Assens Kommune 1. Indledning Det fremgår af Assens Kommunes borgerinddragelsespolitik,
Slagelse Kommune. Kommunikationspolitik
Slagelse Kommune Kommunikationspolitik 1 Indledning Kommunikation har altid været central for kommunernes arbejde og bliver det ikke mindre i en stor kommune. Men vi skal i højere grad, end vi har været
Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik
Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted
Ballerup Kommunes kommunikationspolitik
Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad
BORGERPANEL I HOLBÆK KOMMUNE
BORGERPANEL I HOLBÆK KOMMUNE 2015 FORMÅL MED BORGERPANELET Som en del af Demokratieksperimentariet og Strategi for brugerundersøgelser er det besluttet, at der som et 1-årigt eksperiment etableres et borgerpanel.
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Fødevareministeriets kommunikationspolitik
Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller
Guide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune
Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og
Nærdemokratistrategi for Halsnæs Kommune
Nærdemokratistrategi for Halsnæs Kommune Baggrund for Nærdemokratistrategien Nærdemokratistrategien er Halsnæs Kommunes strategi for involvering af borgere i kommunens demokratiske processer og aktiviteter.
Odense Kommunes Pårørendepolitik HANDLINGSPLAN
Odense Kommunes Pårørendepolitik HANDLINGSPLAN 2019 2019 Handlingsplanen er inspireret af de dialogmøder, workshops og interviews, der blev afholdt med pårørende i forbindelse med udarbejdelsen af Pårørendepolitikken.
LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!
LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum [email protected] Indledning
Guide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Dialogbaseret styring
Dialogbaseret styring Indledning Furesø er kendetegnet ved aktive, kreative borgere og velfungerende stærke lokalsamfund. Den politiske styring afspejler en tradition og kultur i Furesø, der bygger på
Guide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Ny SFO model. 1.2 Kommissorium
Ny SFO model 1.2 Kommissorium Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...3 Målgruppe / interessenter...3 Indhold og milepæle...3 Metode...4 Evaluering...4 Succeskriterier...6 Organisering...6 Information...6
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Demokratiudvalget i Viborg Kommune. Oplæg v/ Mette Nielsen, formand for udvalget
Demokratiudvalget i Viborg Kommune Oplæg v/ Mette Nielsen, formand for udvalget Teknologirådets konference om lokalt demokrati 22. marts 2007 Demokratiudvalget Demokratiudvalget er et tværgående udvalg
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Børn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Planlægning i Vejle. - En anderledes tilgang til kommuneplan og planstrategi
Planlægning i Vejle - En anderledes tilgang til kommuneplan og planstrategi Af plan, Teknik & Miljø, oktober 2018 Præsentation I Hvem er jeg Christoffer Aagaard Melson Byrådsmedlem (V) siden 2013 Udvalg:
Vision for Rebild Kommune
Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet
Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015
Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,
Kommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med
MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY
MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august
Silkeborg Kommune. Debatoplæg. Borgerhøring: Nærdemokrati i den nye Silkeborg Kommune - hvordan? 16. september 2006
2007 Silkeborg Kommune Debatoplæg Borgerhøring: Nærdemokrati i den nye Silkeborg Kommune - hvordan? 16. september 2006 Debatoplæg til borgerhøringen 16. september 2006 Borgerhøringen 16. september 2006
Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Johnny Damkjær Grenzlikovski, Direktionskonsulent
Direktionssekretariatet Notat Til: Styregruppen Sagsnr.: 2011/06925 Dato: 27-10-2011 Sag: Sagsbehandler: Kommissorium - Servicepolitik Johnny Damkjær Grenzlikovski, Direktionskonsulent 1. Baggrund Byrådet
Kommunikationspolitik Assens Kommune
Kommunikationspolitik Assens Kommune Indholdsfortegnelse 1.0 Kommunikationspolitik...3 1.1 Sådan omsætter vi kommunikationsprincipperne...4 1.2 Sådan føres Kommunikationspolitikken ud i livet...5 1.3 Kommunikation
Procesplan for revision af Sundhedspolitik og Kronikerstrategi
Procesplan for revision af Sundhedspolitik 2011 15 og Kronikerstrategi En sundhedspolitik og en kronikerstrategi sætter fælles rammer og mål for det forebyggende, sundhedsfremmende og rehabiliterende arbejde
DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
