Landinspektørens Meddelelsesblad

Transkript

1 Landinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforening Lindevangs Allé Frederiksberg telefon Redaktion og annonceekspedition sam me sted Hjemmeside: fax: ddl@ddl.org Redaktør: Landinspektør Kjeld Lohmann Schøler ISSN å rg a n g n r Indholdsfortegnelse sid e 66 M ed d elelsesb lad et 2003 U dsendelser til m edlem m er Sekretariatets telefontid er Personalia 67 Faglig kalen d er 68 U dnæ vnelse til Professor Livslang U d d annelse på AAU 69 Landinspektøren 70 FIG News FIG W orking W e ek, 26. FIG G en eral A ssem bly. F IG 's 125 års ju b ilæ u m Pressem eddelelse E t D anm ark i b alan ce - h v ad skal d er gøre? 71 Fra m iljø m in isteriet G en o p retn in g af v åd o m råd er u n d er V an d m iljø p lan 11 - Å rsb eretn in g 2002 D en gyldne k ø lle 72 Fra Runa R u na fo rsik rin g o rien terer 73 A L F's ferieh u se 75 A nnoncer Stillin ger tilb y d es 79 Salg af udstyr - De blå sider - 37 K endelse fra L andin sp ektørn æ vnet 40 M in isterielle sk riv elser m.m. N atu rk lagen æ v n et 43 Fra dom stolene m.v.

2 2003 side 66 Landinspektørens Meddelelsesblad Meddelsesbladet 2003 Udsendelser til medlemmer Nr. Deadline Udkommer ca 1 23/12 15/1 2 24/1 15/2 3 25/2 15/3 4-25/3 15/4 5 25/4 15/ /5 16/6 7 25/6 15/7 8 (gf-nr.) 1/7 (ann.optages) 18/8 9 25/8 15/ /9 15/ /10 15/ /11 15/12 Den 5. maj 2003 Landinspektørens Meddelelsesblad, 45. årgang nr. 5 Stillingsannoncer Ekspedition: Pris: Den danske Landinspektørforening Lindevangs Allé Frederiksberg Telefon Telefax bs@ddl.org 25. kr. pr. spaltemm. + moms Minimumspris 650 kr. + moms. Sekretariatets telefontider Mandag - torsdag kl fredag kl Personalia Runde fødselsdage Den 8. juli 2003 fylder landinspektør J. Weiersøe Jensen, Randers 80 år. Den 26. juli 2003 fylder landinspektør Erik Damsgaard, Farum 80 år. Ansættelser Den 1. april 2003 er landinspektør Thomas Djernæs Jørgensen ansat i Nørhald kommune. Den 12. maj 2003 er landinspektør Rasmus Jacobsen ansat AFS-PIHL Group, Hammerfest, Norge. Den 19. maj 2003 er landinspektør Brian Lund ansat ved landinspektørerne, Vesterbrogade 35, Kbh.V. Den 1. juni 2003 er landinspektør Vibeke Kjær Christensen ansat i Rønnede kommune.

3 Landinspektørens Meddelelsesblad 2003 side 67 Faglig kalender Danske aktiviteter: august 2003 afholder Aalborg Universitet Trafikdage. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatet. 5. september 2003 afholder DdL og PLF ordinær generalforsamforsamling på Radisson SAS, H.C. Andersen Hotel i Odense. 16. september 2003 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg Seminar om Digitale planer i Torvehallerne, Vejle. 6. oktober 2003 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Andels- og lejeboliger - etablering og drift på Scandic Hotel Sydhavnen, København oktober 2003 afholder Geoforum Danske Kortdage i Kolding. 30. oktober 2003 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg seminaret Landinspektørvirksomhed -forretning? på Comwell Middelfart november 2003 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Lokalplaner, servitutter og tinglysning i Torvehallerne, Vejle. 20. november 2003 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Kvalitetskontrol ved opmåling og afsætning på Aalborg Universitet. 3. december 2003 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Visualisering, medier og formidling på Hotel Kronprinds Frederik, Fredericia. 30. januar -1. februar 2004 afholder foreningen fagligt møde på Hotel Nyborg Strand. Andre nordiske aktiviteter Den juli 2004 afholdes Nordiska Landmåtarekongress i Jarvenpåa, Helsingfors, Finland. Internationale aktiviteter: FIG Fédération Internationale des Géométres maj 2003 afholder FIG Commission 6 11 th Internationale Symposium on Deformation Measurements, Santorini Island, Greece maj 2004 afholdes FIG Working Week and 27. General Assembly, Athen maj 2005 afholder FIG Working Week and 28. General Assembly, Cairo. 27. august - 3. september 2006 afholdes 23. FIG kongres and 29. FIG - General Assembly, Munchen, Tyskland. Andre internationale aktiviteter: oktober 2003 afholder IFHP Cities & Markets in Urban Development World Congress, Vienna maj 2003 afholder ASPRS 2003 Annual Conference Technology: Converging at the Top o f the World i Alaska.

4 2003 side 68 Landinspektørens Meddelelsesblad Udnævnelse til Professor. Den danske Landinspektørforenings næstformand Stig Enemark er blevet udnævnt til Professor ved Aalborg Universitet, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning. Undervisning og forskning vil fortsat ligge indenfor landinspektørområdeme, men også indenfor det nyligt oprettede UNESCO Center for Problembaseret Læring ( UCPBL ) ved Aalborg Universitet. Stig Enemark er fortsat Studieleder for L-Studienævnet ( Landinspektør & Planlægning.) Meddelelsesbladet ønsker hjertelig tillykke med den fornemme udnævnelse. Kjeld Lohmann Schøler Fra Aalborg Universitet Livslang Uddannelse på Aalborg Universitet Det Teknisk-naturvidenskabelige fakultek på AAU arrangerer i uge 34, i dagene august 2003 en uges efteruddannelse -»Livslang Uddannelse«for alle gamle kandidater. Dagene , august er helliget temaet:»mest m iljø fo r pengene«emnerne den 21. august er: - Landdistrikterne og det åbne lands planlægning samt - Miljø- og kulturbaseret ejendomsudformning i det Agrare landskab. Emnerne den 22. august er: - Private fælleseje vedligeholdelse nedlægning og omlægning g - Tilladelser i teori og praksis En belysning af de centrale retlige spørgsmål ved meddelelse af tilladelser. Det samlede program med oplysninger om tilmelding o. lign. kan findes på zvknv.livslang.dk Den 18. og 19. august i forbindelse med Livslang Uddannelse vil L-studienævnet endvidere i samarbejde med PLF udbyder et kursus med særlig fokus på anvendelser af MIA systemet i den matrikulære sagsbehandling. Kurset vil være orienteret mod de nyeste kandidatårgange. Et mere detaljeret program vil være udarbejdet i slutningen af juni. Kjeld Lohmann Schøler

5 Landinspektørens Meddelelsesblad 2003 side 69 Landinspektøren Bestyrelsen og redaktøren har igennem nogen tid arbejdet med at finde et koncept for fornyelse af "Landinspektøren". Vores tidsskrift har i enighed imellem bestyrelse og redaktion ført en redaktionel linie, hvor det faglige indhold har været prioriteret meget højt. Baggrunden herfor har været, at "Landinspektøren" skulle være det sted, hvor fagets viden blev dokumenteret. Denne dokumentation ville samtidig være et godt ansigt udadtil. Efterhånden som landinspektørfaget er blevet mere og mere specialiseret, har målsætningen imidlertid nu medført, at bladet efter bestyrelsens opfattelse (og de tilkendegivelser, som bestyrelsen får) læses uforholdsmæssigt lidt af vore medlemmer. Det har endvidere i forhold til annoncører været et problem, at udgivelserne har været meget uregelmæssige. Disse forhold har ført til overvejelser om, at redaktørjobbet opdeles i flere ansvarsområder. F.eks. med en ansvarshavende redaktør (overordnet styring, udgivelser, økonomi), en faglig redaktør (faglige artikler), og en redaktør for aktuelt stof (enqueter om aktuelle faglige emner, omtaler fra seminarer, betænkninger, anmeldelser, faglige anekdoter, mv.). Hvorledes arbejdet konkret organiseres vil naturligvis være op til redaktør og redaktionssekretær at bestemme. Et nummer af landinspektøren vil herefter typisk komme til at indeholde 4 faglige artikler, imod typisk 8 artikler nu. Der vil derved blive plads til, at omkring halvdelen af indholdet i bladet vil falde ind under "aktuelt stof". Som følge heraf vil det også være nødvendigt, at "Landinspektøren" udkommer med bestemte terminer. Redaktøren og bestyrelsen var enige om at implementere dette koncept. Redaktøren har imidlertid måttet erkende, at det ikke har været muligt at gennemføre denne forandring samtidig med omlægninger og nye krav på hovedarbejdspladsen. Det er årsagen til at udgivelsen af "Landinspektøren" har været meget uregelmæssig og ikke har opfyldt målsætningen om udgivelse af 4 hæfter om året, hvortil et Nordisk hæfte. Bestyrelsen må stærkt beklage den situation, som er opstået. På grund af arbejdspres har vores hidtidige redaktør Esben Munk Sørensen således ønsket at trække sig tilbage efter 15 år på posten. Der skal allerede her lyde en tak til Esben for det høje faglige niveau vores blad har været på. Det er bestyrelsens håb, at dette niveau kan bevares samtidig med, der også bliver plads til andet og lettere stof. Den nye redaktør tiistræder 1/6 og vi ønsker landinspektør Asger Sonne Kristensen velkommen til jobbet. Bestyrelsen er sikker på, at Asger kan løfte opgaven. Vi kan samtidig byde velkommen til Karsten Willeberg, som tiltræder som redaktionssekretær. Den nye redaktions ledelse og det gamle udvalg vil udgøre et stærkt team, som bestyrelsen er sikker på vil realisere de nye planer for "Landinspektøren" på bedste vis. Den første udgave af "Landinspektøren" med den nye redaktion som ansvarlig vil blive fremsendt til medlemmerne i den første uge i september. Det vil dog delvis blive et opsamlingsnummer. Det ovenfor beskrevne nye koncept, der også omfatter udsendelse til faste terminer, vil være endelig på plads fra Forinden vil der komme endnu 2 udgaver i løbet af kort tid efter det gamle koncept og med den gamle redaktion som ansvarlig. Maj 2003 Jens Bruun Andersen

6 2003 side 70 Landinspektørens Meddelelsesblad FIG N e w s FIG Working Week, 26. FIG General Assembly. FIG's 125 års jubilæum. Som tidligere omtalt i MB gennemførtes ovennævnte arrangement i dagene april 2003 i Marna la Vallée uden for Paris. Festmiddagen i forbindelse med jubilæet blev indtaget på Versailles Slottet. Det samlede arrangement blev besøgt af ca. 600 delegerede og 200 ledsagere fra mere end 60 lande. Over tre dage blev der gennemført 27 tekniske sessioner, hvor der blev præsenteret 120 papers. Generalforsamlingen gennemførtes over to dage. Begge dagene var der 52 medlemsorganisationer ud af i alt 89 repræsenteret. Deltagerantal ca Interesserede kan nu finde de mange foredrag og referat fra Generalforsamlingen på FIG's hjemmeside ivww.fig.net. FIG's næste store arrangement er "2nd FIG Regional Conference end 3rd National Surveying Day" med title "Urban-Rural Interrelationship for Sustainable Environment" I Marrakech, Marocco, December Invitation, program, call for Papers, Registration m.v. findes ligeledes på ovennævnte FIG hjemmeside, men kan også fås i papirudgave ved henvendelse til sekretariatet. Kjeld Lohmann Schøler Pressemeddelelse Et Danmark i balance - hvad skal der gøres? Regeringen offentliggør i dag landsplanredegørelse 2003»Et Danmark i balance - hvad skal der gøres?«. Landsplanredegørelsen fokuserer på at styrke den regionale balance i Danmark. Samtidig med landsplanredegørelsen offentliggøres den regionale vækststrategi fra Økonomi- og Erhvervsministeriet og den regionalpolitiske redegørelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Alle tre publikationer har den fremtidige regionale udvikling som hovedtema.»skævheden mellem de prskellige egne af landet vokser. Udviklingen skal vendes, så regeringen udsender i dag tre redegørelser, som ml sikre en koordineret og helhedsorienteret indsats gennem en række initiativer, som især vil komme de svagest stillede områder i Danmark til gode. Gennem dialog og samarbejde på tværs af sektorer og administrative niveauer kan vi skabe gode levevilkår alle steder i Danmark«, siger miljøminister Hans Chr. Schmidt. Landsplanredegørelsen beskriver, hvor den fysiske planlægning kan bidrage til regeringens målsætning om regional balance og ønske om at understøtte de udkantsområder, der i de senere år har haft svært ved at fastholde beskæftigelse og befolkning. Udfordringerne er store. Arbejdsmarkederne bliver geografisk større og større, vi pendler længere og længere hver dag til og fra arbejde. Udviklingen af de enkelte byer, infrastruktur, erhverv og rekreative områder bør derfor ses i en større sammenhæng. Der skal tænkes i regionale helheder, og byerne - som har den stærkeste vækst - må tage et medansvar for hele regionens udvikling. Regeringens forslag til landsplanredegørelse var i offentlig høring i 9 uger omkring årsskiftet 2002/2003. Hans Chr. Schmidt holdt debatmøder rundt om i hele landet og Miljøministeriet modtog over 100 skriftlige bemærkninger.»jeg er glad for den grundige debat og de mange høringssvar.

7 Landinspektørens Meddelelsesblad 2003 side 71 Debatten viser, at der er bred opbakning til at styrke den regionale balance i Danmark. Men debatten har også bekræftet mig i, at nogle egne har brug for en ekstra håndsrækning. De lokale betingelser er vidt forskellige. Jeg arbejder på at gøre planadministrationen mere fleksibel, så den kan håndtere disse forskelle. Derfor har jeg eksempelvis ændret planlovens landzonebestemmelser, og er i gang med at kigge på mulighederne for at lave enklere regler for udviklingen i kystnærhedszonen.», siger Hans Chr. Schmidt. Regional udvikling kræver dialog. Som opfølgning på landsplanredegørelsen og i et tæt samspil med Økonomiog Erhvervsministeriet igangsættes derfor en række dialogprojekter meddeltagelse af både kommuner, amter og relevante ministerier. Landsplanredegørelsen kan ses på og bestilles elektronisk i Miljøministeriets Netboghandel på eller fås hos Frontlinien, tlf , e-post: frontlinicn@front]inicn.dk Yderligere oplysninger. Afdelingschef Niels Østergård, tlf , mobil eller kontorchef Peder Baltzer Nielsen, tlf , mobil , begge Miljøministeriet, Landsplanafdelingen. Fra miljøministeriet Genopretning af vådområder under O Vandmiljøplan II - Årsberetning 2002 Skov- og Naturstyrelsen har i samarbejdet med Direktoratet for FødevareErhverv og Amtsrådsforeningen udarbejdet en årsberetning for 2002 om vådområdeprojekterne under Vandmiljøplan II. Beretningen udgives i folder-format. Det kan samtidig oplyses, at der siden årsskiftet er genoprettet yderligere 1 projekt på i alt 210 ha. Folderen kan desuden snart ses på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside hvor man også kan hente yderligere information om Vandmiljøplan II. Den gyldne kølle Golf turneringen afholdes i år torsdag den 4. september på Odense Eventyr Golf klubs bane. Arrangementet påbegyndes kl med udslag på 1. tee. Når alle spillere er kommet ind, bliver der fælles spisning i klubhuset. Nærmere oplysninger om tilmelding mm. vil komme i næste nummer af Meddelelsesbladet. Jakob Kolind

8 2003 side 72 Landinspektørens Meddelelsesblad Fra Runa RUNA Forsikring orienterer HUSK! Med RUNAs Årsrejseforsikring har du tillige en afbestillingsforsikring. Årsrejseforsikringen med afbestillingsforsikring dækker dig og din husstand ved alle ferierejser i Europa (uden for Danmark) - uanset hvor tit I rejser. Årsrejseforsikring med afbestillingsforsikring RUNAs Årsrejseforsikring er udvidet med en afbestillingsforsikring, hvilket betyder, at du ikke længere behøver at tegne en enkeltstående afbestillingsforsikring, når du bestiller ferierejse i Europa. Afbestillingsforsikringen Inden rejsen påbegyndes, dækker afbestillingsforsikringen bl.a.: Refundering af rejsens pris - hvis ferierejsen må aflyses på grund af f.eks. alvorlig akut sygdom. Ved f.eks. bilferie dækkes forudbetalte, ikke refunderrefunderbare transport- og opholdsudgifter i relation til rejsen. Erstatningsbil ved bilferie - hvis din bil kaskoskades kort før ferien begynder. Årsre j seforsikringen Udover afbestillingsforsikring på årsbasis har vi samtidig forbedret de øvrige dækninger på Årsrejseforsikringen bl.a.: Ny erstatning ved ødelagte feriedage Mulighed for flere sygeledsagere Akutdækning for tandbehandling Psykologisk krisehjælp Den nye kombinerede forsikring koster kim 350,- kr. om året og tegnes som et tillæg til Familiens Basisforsikring. Du kan få mere at vide om RUNAs rejseforsikringer på - her kan du også beregne og tegne forsikringerne eller ring og hør nærmere på telefon

9 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider 2003 side 37 Landinspektørnævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte landinspektør L's bedømmelse af, at der ikke forelå en uoverensstemmelse mellem hans afsætning a f skellet efter matriklens oplysninger og forholdene i marken. Nævnet fandt derfor, at L havde overholdt reglerne i 4i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, og at han i overenstemmelse hermed havde kunnet afsætte skellet på grundlag a f matriklens oplysninger. Kendelse fra Landinspektørnæ vnet I Landinspektømævnets sag nr. 239: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 25. oktober 2002 følgende: I breve af 13. februar og 20. marts 2002 har A klaget over landinspektør L's fastlæggelse af skellet mellem hendes ejendom matr.nr. 52e... og ejendommen matr.nr. 52b smst, tilhørende B. I brevet af 13. februar 2002 står der bl.a.: "Den 2 2 /1 2 tilskrev omh. firma undertegnede.... Af brevet fremgik det, at der skulle foretages skeletablering mellem mat.nr. 52-b... og flere andre jordstykker, heriblandt undertegnedes. Retableringen skulle foregå den 25/ fra kl Da ejeren af mat.nr. 52-b havde tilkøbt jord, ligesom han havde foretaget omlægning af sin have, var der ikke noget mærkeligt i dette. Som følge af ovenstående rettede undertegnede personlig henvendelse på mit mat.nr... Ved ankomsten til stedet, var 2 personer fra det omh. firma i gang med opmålingen. Efter nogen tid blev det klart for undertegnede, at de omh. personer ikke vidste, hvor de forskellige skel lå. Undertegnede rettede herefter personlig henvendelse til de omh. personer, som blev gjort bekendt med den viden, jeg havde på stedet - 50 års kendskab. Ved henvendelserne virkede det, som om personerne var ligeglade. I forbindelse med udfindelsen af skelpælen i det nordøstlige hjørne, oplyste jeg, at den skulle stå ca. 1-2 m nord for bevoksning. Hertil oplyste L, at han i kort fra Kort og Matrikelstyrelsen kunne se, at den skulle være der, hvor der lå en stor sten i gærdet - skel mod nord, som han oplyste var afmærket på det førnævnte kort. Det skal lige oplyses, at den omh. sten først blev synlig for ca. 2 år siden, hvor vi havde fældet nogle træer. Stenene havde vi selv henlagt omh. sted over flere år. Da han ville isætte skelpæl i vejen nord for grunden, oplyste jeg, at vejen havde haft det samme forløb i alle de år jeg kunne huske. Hertil havde han svaret, "ja - ja. Vej har det jo med at flytte sig". Undertegnede oplyste herefter, at jeg var i besiddelse af matrikelkort fra Hertil havde han oplyst, at matrikelkortene ikke passede, og disse oplysninger havde han fra Kort og Matrikelstyrelsen. Da undertegnede havde oplyst, at det var mærkeligt, at de omh. kort ikke kunne bruges, havde han svaret, "Du må jo huske på, at det er B, mat.nr. 52-b, som har bestilt opmålingen". Efter nogen tid rettede L personlig henvendelse til undertegnede i sommerhuset. Han oplyste, "Du må ikke tro vi ikke kan vores arbejde, men målene passer ikke. Du hører nærmere fra os". Han oplyste, at nu skulle de hjem og studere kortene nærmere, ligesom de skulle have yderligere materiale fra Kort- og

10 2003 side 38 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider Matrikelstyrelsen. Det skal lige bemærkes, at der som følge af ovennævnte ikke er afsat pæle på mit jordstykke. Lørdag den 9/ rettede undertegnede personlig henvendelse ved mit sommerhus. Herunder bemærkede jeg, at der nu var isat 2 træpinde inde på min grund. Mandag den 1 1 / rettede undertegnede telefonisk henvendelse til landinspektør M, som blev bekendt med sagen i fornødent omfang, ligesom han blev bekendt med, at jeg ikke kunne acceptere placeringen af de omh. træpinde. Det kunne pgl. ikke tage stilling til, idet dette skulle afklares med L, som imidlertid havde ferie i den resterende del af uge 7. Undertegnede kunne ringe til pgl. i ugen efter. H an oplyste, at sagen gik i bero, indtil undertegnede havde talt med L. Det skal bemærkes at den omh. telefonsamtale blev foretaget den omh. dag kl Den 1 2 / modtog undertegnede brev hvoraf det fremgik, at skellet mellem mat.nr. 52-b og undertegnedes ejendom var blevet retableret efter matriklens oplysninger. I det vedi. kort ses min ejendom nu ikke at have nogen tilkørselsvej, ligesom den vej som forløb over grunden ses tillagt mat.nr. 52-d. På denne måde er min grund blevet ca. 50 m2 mindre. Undertegnedes mand rettede samme dag personlig henvendelse på grunden, hvor han kunne se, at der var isat jernrør ved de omh. træpinde, som henstod det samme sted. I brevet af 20. marts 2002 står der bl.a.: "Undertegnedes mand rettede torsdag den 2 1 / telefonisk henvendelse til L. H an blev gjort opmærksom på, at der efter det foreliggende nu var sådan, at mat.nr. 52 d havde et areal på 663 m 3 uagtet at omh. grund kun var tinglyst med et areal på 559 m 2. Mat.nr. 52 b havde et areal på 1722 m 2 uagtet den daværende grund kun var tinglyst med en grund på 1635 m2. Han oplyste, at han ikke havde noget at gøre med grundens størrelse, men at han kun skulle etablere skellet... Undertegnede rettede m andag den 2 5 / telefonisk henvendelse til L. Igen gjort bekendt med, at jeg ikke kunne acceptere skelpælenes placering. Han oplyste, at jeg ikke skulle rette mig efter tegningerne med hensyn til mål. Den 2 6 /2 rettede jeg igen telefonisk henvendelse til L. På ny foreholdt, at de andre grunde var blevet større. Han siger, "hvem siger de gamle mål passer". Landinspektør N havde lavet målene i Forespurgt hvorfor vi ikke havde hørt noget vedr. denne udmåling, kunne han ikke give et svar, idet han ikke kunne tage sig af, hvad N lavede... Som tingene er nu, er telefonkassen og stophanen placeret ca. 2 m inde på mat.nr. 52 d i stedet for i skel. Skellet fra min ejendom og mod vest er rykket ca. 1 - V/2 m mod vest, så jeg nu ejer noget af kommunens grund - naboen.". I et brev af 18. april 2002 til Landinspektørnævnet har landinspektør L fremsat sine bemærkninger til den fremsatte klage. Han skriver bl.a.: Sagen er den 8. november 2001 rekvireret af advokat C... på vegne af B, som ejer af ejendommen matr.nr. 52-d... Det oplystes, at man ønskede dels en skelretablering fsva. ejendommens (matr.nr. 52-b's) sydskel mod hhv. matr.nr. 52-c, 52-d og 52-e..., hvor sidstnævnte tilhører klageren, dels ønskede man en redegørelse fra mig vedrørende vejretsforholdene. Baggrunden herfor var bl.a., at klager havde foreholdt B, at der var sket en overskridelse af skelgrænsen, samt at klager i øvrigt mente, at vejen forbi Bs ejendom tilhørte klager og ikke B. Ved skrivelse af 2 1 / blev parterne efter reglerne i Bekendtgørelse om matrikulære arbejder prgf. 4 orienteret om, at pågældende skel ville blive retableret den 2 5 /1-0 2 fra kl Det oplystes, at de var velkommen til at overvære afsætningen, og i øvrigt opfordredes de til at kontakte os såfremt der måtte være nogen spørgsmål. Opmærksomheden henledes her på, at skellet mod klager var fastlagt ved måling i 1999 af landinspektør N. Klager var således slet ikke omfattet af reglerne i prgf. 4 stk. 2 om forudgående høring, men vi fandt, at det ville være mest korrekt at behandle alle 3 naboer ens. Det oplystes... klager, at landinspektør N ved måling i 1999 havde målsat de pgl. to skelpunkter med en måling, som både var tilknyttet hushjømer på rekvirentens ejendom og fikspunkter i kommunevej nord for ejendommene. Den 2 5 /2-0 2 kontakter klager mig telefonisk, hvorefter jeg igen forklarer hende hele grundlaget for skelafsætningen, de samstemmende måleblade, dimensionsmål som umiddelbart kan sammenlignes osv., herunder forklaringen om forholdene mellem vejudlæg og skelfastlæggelse alt jfr. telefonsamtalen tidligere med hendes ægtefælle. Klager gøres opmærksom på, at hun har mulighed for via en skelforretning, at få skelfastlæggelsen prøvet. Jeg tilbyder, at sende hende en kopi af bekendtgørelsen om skelforretninger og kopier af måleblade mv. brugt ved skelafsætningen.

11 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider Materialet fremsendes ved skrivelse af 26 /2-0 2, hvori der også oplyses om, at skellet ved enighed mellem parterne tillige kan ændres ved berigtigelse/ arealoverførsel. Samtalen med klager afsluttes herefter med oplysning om, at sagen var sendt til notering i Kort- og Matrikelstyrelsen, men at notering endnu ikke var sket. Efterfølgende er sagen approberet der pr. 5 / Jeg har ikke siden ovennævnte telefonsamtale med klager den 2 5 /2-0 2 hørt fra hende, endsige været bekendt med, at der var fremsendt klage til nævnet. I et brev af 28. april 2002 til Landinspektørnævnet har A fremsat sine bemærkninger til L 's redegørelse. I brevet skriver hun bl.a.: Jeg vil dog ikke undlade at oplyse, at jeg blev noget forundret, da hans oplysninger om, at landinspektør N, som, efter det oplyste, var i samme firma som indklagede, allerede i 1999 havde fastlagt mit nordlige skel ved måling, uden at foretage underretning til undertegnede. Efterfølgende benytter indklagede de samme mål, som værende eksisterende og godkendte til sin skelafsætning. Den 12. august 2002 afholdtes møde i nævnet. Indklagede landinspektør L og klageren A var mødt. A forklarede, at de skelrør, som L har afsat til afmærkning af skellet mellem hendes ejendom matr.nr. 52e og naboejendommen matr.nr. 52b, ikke står i skel. Det skelrør, der markerer den østlige ende af hendes ejendoms nordskel (punktnr. 56), står i den vestlige side af adgangsvejen til hendes ejendom og naboejendommen, og vejen er hermed ikke længere beliggende på hendes ejendom. Ifølge matriklens oplysninger er vejarealet en del af hendes ejendom, hvorimod der ikke er noteret vejareal over naboejendommen mod øst, matr.nr. 52d. Inden L foretog skelafsætningen var hun klar over, hvor skellet var beliggende, ligesom hun var bekendt med, at hegnet langs skellet lå på hendes ejendom. Skelrøret i den østlige ende af hendes ejendoms nordskel står ca. 1,3 m længere mod syd end en jernpæl, som stod i den østlige side af adgangsvejen, men som nu er forsvundet. Hun er ikke klar over, om jernrøret markerede skellet. Skelafsætningen har medført, at matr.nr. 52d indirekte er blevet tillagt et areal, som er en del af hendes ejendom, og at hun nu er afskåret fra at opstille en badebro som hidtil, idet den herved vil blive placeret ud for naboejendommen. Hun mener, at naboejendommene øst for hendes ejendom er blevet bredere, og at skelmærkerne derfor skal flyttes længere mod øst. L forklarede, at han, inden han påbegyndte skelafsætningen, havde et møde med sin rekvirent, 2003 side 39 som orienterede ham om, at der i området var nabostridigheder om bl.a. vejforhold. De aftalte derfor, at han skulle indvarsle de tilgrænsende naboejere til skelfastlæggelsen. A var den eneste, der mødte. Han forklarede hende om proceduren for afsætningen af skellet, og hun forklarede ham, hvor hun mente, skellet var beliggende. Han kunne ikke med en metaldetektor finde skelafmærkninger de påviste steder, og han foretog herefter en hurtig afsætning ud fra mål til hushjørner. Afsætningen blev afmærket med træpæle, og han søgte herefter påny efter eksisterende skel afmærkning, men fandt intet. Nordskellets østlige ende (punktnr. 56) lå i adgangsvejens vestlige side, og den vestlige ende (punktnr. 91) lå i et gammelt hegn i skellet mod matr.nr. 54g. Langs dette nordskel løber et gammelt hegn, som står ca. 1-1,5 meter inde på A 's ejendom. Ved fastlæggelse af skellet mellem matr.nr. 52b og matr.nr. 52d fandt han uoverensstemmelser mellem de foreliggende måloplysninger og skellet i marken, og han afbrød derfor arbejdet, idet han ville sikre sig mod, at der havde være foretaget en matrikulær forandring, som han ikke var bekendt med. Han forklarede A, at de afsatte træpæle ville blive det endelige skel, medmindre der dukkede oplysninger op, som viste, at de stod forkert. Den uoverensstemmelse, som han fandt ved fastlæggelsen af skellet mellem matr.nr. 52b og matr.nr. 52d, viste sig at være en fejl fra konverteringen af matrikelkortet fra analog til digital form. Han fik Kort & Matrikelstyrelsen til at rette skelforløbet på matrikelkortet og til påny at notere en skelsætningsforretning, som havde været afholdt i Han var nu klar over, at der ikke havde været foretaget en mellemliggende matrikulær forandring, og han gennemførte den resterende del af skelafsætningen og udskiftede træpælene med skelrør. Hans opmåling viste, at landinspektør N 's måling fra 1999 stemte overens med en måling fra 1975 udført af landinspektør N, ligesom den stemte overens med dimensionsmålene i de gamle målinger. Med udgangspunkt i det østlige skelpunkt mellem matr.nr. 52b og 52e (punktnr. 125) og ved anvendelse af dimensionsmålene kom det vestlige skelpunkt mellem matr.nr. 52d og matr.nr. 52c til at passse. Efter skelafmærkningen kontaktede A landinspektørfirmaet og oplyste, at hun ikke kunne acceptere det afsatte skel. Han var på vinterferie og han talte derfor ikke selv med hende. Efterfølgende kontaktede han A 's mand og oplyste ham om grundlaget for afsætningen. Han har efterfølgende også forklaret det for A og mener selv, at han har gjort meget ud af at forklare klageren om sin fastlæggelse af skellets beliggenhed, herunder også i forhold til adgangsvejen, også mere end der er foreskrevet i bestemmelserne om orientering og inddragelse af naboejere i 4 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder. Han har desuden orienteret A om muligheden for at lade en skelforretning afholde. Han mener, at han var berettiget til at afsætte skellet, jf. 4 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, idet der ikke var uoverensstemmelse mellem afsætningen af skellet efter måloplysningerne og forholdene i marken. Selvom hegnet langs skellet mellem matr.nr. 52b og matr.nr. 52e ikke fremstår som en klippet hæk, ville han umiddelbart have antaget, at det var et fælles hegn. Hans rekvirent havde imidlertid på forhånd m eddelt ham, at denne ikke var bekendt med, hvor skellet var beliggende og heller ingen indvendinger havde imod, at skellet blev

12 2003 side 40 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider fastlagt nord for hegnet. Hans rekvirents ejendom er en decideret fritidsejendom, og arealet ved skellet mod klagerens ejendom ligger ubenyttet hen. Skellets beliggenhed i vejen ændrer intet. Der er ingen synlige spor af skel i vejen, der er en grusvej med græsrabat. Det nordligste skelrør (punktnr. 56) er afsat i vejarealet, mens det sydligste (punktnr. 125) er afsat i vejsiden mod klagerens ejendom. Han fremviste en tidligere måling fra landinspektør O, hvor det antydedes, at skellet mellem matr.nr. 52d og matr.nr. 52e er beliggende i vejarealet. A oplyste hertil, at den nordligste skelrør står i kanten af vejen, mens det sydligste står inde inde på hendes græsplæne. Landinspektørnævnet udtaler Først bemærkes, at nævnet ikke har kompetence til at fastslå den rette beliggenhed af skellet mellem A 's ejendom og ejendommen matr. nr. 52d. Skellets beliggenhed kan - hvis parterne er uenige derom - fastlægges ved en skelforretning. Landinspektørnævnet lægger til grund: - at L indkaldte A og de øvrige naboejere til at møde ved skelfastlæggelsen, således at de kunne få lejlighed til at udtale sig før, skellet blev afsat, og - at der - som L har oplyst - ikke er uoverensstemmelse mellem hans afsætning af skellet efter matriklens oplysninger og forholdene i marken. Ifølge 4 i bekendtgørelse nr. 498 af 6. juni 2000 om matrikulære arbejder skal landinspektøren ved afsætning af skel undersøge, om ejendomsgrænsen på stedet er i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Hvis dette ikke er tilfældet, eller hvis der i øvrigt kan være tvivl om skellets rette beliggenhed, skal landinspektøren give de berørte ejere lejlighed til at udtale sig, før skellet afsættes. Landinspektøren må derefter tage stilling til, om skellet kan afsættes i overensstemmelse med matiklens oplysninger, eller om forholdet skal søges ordnet efter reglerne om ejendomsberigtigelse, arealoverførsel eller skelforretning. Selvom L fandt, at der ikke var uoverensstemmelse mellem ejendomsgrænsen på stedet og matriklens oplysninger om skellets beliggenhed, gav han dog klageren og de øvrige naboer lejlighed til at udtale sig, før skellet blev afsat. Da nævnet i øvrigt ikke finder grundlag for at tilsidesætte L's bedømmelse af, at der ikke forelå en sådan uoverensstemmelse, finder nævnet, at L har overholdt reglerne i 4 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, og at han derfor i overenstemmelse hermed har kunnet afsætte skellet på grundlag af matriklens oplysninger. Som følge af det anførte frifindes landinspektøren. Landinspektør L frifindes. Thi bestemmes: Lars Buhi Sigrid Ballund Niels Krogsgaard Ministerielle skrivelser m.m. Om et amt kunne skærpe adm inistrationspraksis vedrørende opførelse af ridehaller i det åbne land har Naturklagenævnet truffet følgende afgørelse ref.»naturklagenævnet Orienterer«nr. 248, maj 2002 Århus Amt havde efter planlovens 35 meddelt afslag på en ansøgning om opførelse af en ca. 950 m2 ride- og maskinhal på en 4,5 ha stor ejendom. Amtets afgørelse blev påklaget til Naturklagenævnet af ansøgerne. Ejendommen blev anvendt til landbrug, og der var et autoværksted på ejendommen. Det bebyggede areal udgjorde 289 m2. Ridehallen skulle udgøre 2 /3 af hallen og skulle anvendes til privat træning af konkurrencehest. Der var to heste på ejendommen. Århus Amt oplyste, at praksis vedrørende opførelse af ridehaller i det åbne land var skærpet under henvisning til, at den hidtidige praksis havde betydet, at der sjældent blev meddelt afslag på ansøgninger om opførelse af ridehaller i det åbne land. Dette havde ført til, at der i visse dele af amtet var sket en massiv udbygning med ridehaller specielt i Randers og Århus området. Amtet havde derfor erstattet hidtidige retningslinier med bl.a. følgende retningslinier:

13 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider 2003 side 41»der [meddeles] normalt ikke... tilladelse til opførelse af nye ridehaller til mindre hestepensioner eller haller udelukkende til privat brug, med mindre der er tale om meget store hestehold eller større ejendomme, og at ridehallen kan indpasses under hensyn til naboer, landsbymiljø, landskab, rekreative områder, naturområder og samspil med øvrig bebyggelse.«århus Amt havde i afgørelsen anført, at hallen rent landskabeligt ville kunne indpasses på stedet, men vurderede, at hallen ville være dominerende i forhold til den øvrige bebyggelse på ejendommen. Dertil ville ridehallen kunne blive overflødig, da der var tale om en mindre ejendom. Amtet henviste til den ændrede administrationspraksis, om at der normalt ikke blev givet tilladelse til opførelse af ridehaller til privat brug, medmindre der var tale om meget store hestehold eller større ejendomme. I dette tilfælde var der tale om en ridehal til brug for to heste. Naturklagenævnet fandt, at»der... forvaltningsretligt ikke [er] noget til hinder for, at en myndighed skærper sin praksis, når beslutningen herom er baseret på saglige, planlægningsmæssigt relevante hensyn: Ønsket om at begrænse opførelsen af ridehaller under henvisning til, at der er opført så mange, at visse områder i amtet er mættet af ridehaller, er et sagligt og planlægningsmæssigt relevant hensyn. Amtet har vedtaget nogle nye retningslinier, hvorefter der bl.a. normalt ikke meddeles tilladelse til opførelse af nye ridehaller udelukkende til privat brug, medmindre der er tale om meget store hestehold eller større ejendomme, og at ridehallen kan indpasses under hensyn til naboer, landsbymiljø, landskab, rekreative områder, naturområder og samspil med øvrig bebyggelse. Amtet har opstillet hovedregler for afvejningen af skønnet, hvilket ikke er i strid med den forvaltningsretlige grundsætning om skøn under regel, hvis amtet træffer en konkret afgørelse i hvert enkelt tilfælde. Det må endvidere lægges til grund, at amtets nye praksis vil blive administreret ensartet for alle ansøgere. Et flertal... [af Naturklagenævnets] medlemmer finder ikke, at der, selv om der ifølge amtets egen vurdering ikke er væsentlige landskabelige hensyn til hinder for den ansøgte placering, er grundlag for at tilsidesætte amtets vurdering af, at hallen vil være dominerende i forhold til den øvrige bebyggelse på ejendommen og ikke bør tillades efter de vedtagne retningslinier for landzoneadministration i amtet.«amtets afslag blev stadfæstet. (Mindretal på 1 ud af 9 medlemmer) (Afgørelse af 8. februar 2002, j.nr / ) Om ansøgning om fjernelse af fredet gravhøj i udlagt råstofområde - Skov- og Naturstyrelsens afslag stadfæstet - afvejning af råstofinteresser contra fortidsm indeinteresser - redegørelse for praksis har Naturklagenævnet truffet følgende afgørelse ref.»naturklagenævnet Orienterer«nr. 249, august 2002 Skov- og Naturstyrelsen havde meddelt afslag på dispensation fra naturbeskyttelseslovens 12 til af fjerne en fredet gravhøj i Trehøje kommune. Klageren gjorde gældende, at der var en væsentlig samfundsøkonomisk interesse i at udnytte denne betydelige forekomsten, der var i kvalitetsklasse A og E, og lå midt i et i regionplanen udlagt graveområde. Klageren anførte, at et afslag ville medføre en betydelig forøgelse af transportafstandene til kunderne, med deraf øget brændstofforbrug og dermed miljøåpåvirkning samt forøgede omkostninger til følge. Skov- og Naturstyrelsen havde i afgørelsen henvist til, at man ikke fandt, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, jf. naturbeskyttelseslovens 65, stk. 1, at der kunne gøres undtagelse fra forbudsbestemmelsen i naturbeskyttelseslovens 12, stk. 1, om at der ikke må foretages ændring i tilstanden af fortidsminder, og at bestemmelsen i praksis administreres særdeles restriktivt. Under sagens behandling for Naturklagenævnet redegjorde Kulturarvstyrelsen - hvortil kompetencen efter naturbeskyttelseslovens 12 i mel em ti den var overført - nærmere for praksis ved administrationen af lovens 12 i relation til ansøgninger om at sløjfe gravhøje i forbindelse med ønske om råstofindvinding. Kulturarvstyrelsen var kun bekendt med to sager, hvor

14 2003 side 42 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider der er givet tilladelse til at sløjfe en gravhøj i forbindelse med råstofindvinding. Den ene sag var fra 1965, hvor der på grund af en ansøgning om fjernelse af 2 gravhøje efter en konkret vurdering blev givet tilladelse til fjernelse af den ene på vilkår at en del af fylden fra denne høj blev brugt til istandsættelse af den anden høj, som således blev bevaret og restaureret og dermed sikret en flottere fremtræden. Den anden situation var i forbindelse med fjernelse af en nabogravhøj til den gravhøj, der nu ansøges fjernet, hvor der også efter en konkret vurdering i 1994 blev givet tilladelse til fjernelse af en gravhøj bl.a. på vilkår at forholdene omkring den nu aktuelle gravhøj blev forbedret. 1 mellemtiden er der ifølge Kulturarvstyrelsen i mange tilfælde søgt om tilladelse til at fjerne høje i forbindelse med råstofindvinding. Ofte henviser ansøger til, at arealerne ligger i et udpeget råstofindvindingsområde. Styrelsen oplyser, at i forbindelse med udlægning af råstofgraveområder er der i mange tilfælde ikke taget konkret stilling til afvejning af råstofinteresser i forhold til eventuelle fortidsmindeinteresser. Denne afvejning foregår derfor først i forbindelse med den konkrete ansøgning om tilladelse til råstofindvinding. Selvom området er udlagt til råstofindvindingsområde, kan man derfor ikke regne med, at man kan få tilladelse til fjerne de fredede fortidsminder, der måtte være på arealet. Styrelsen oplyser, at nogle afgørelser er påklaget, men at afslag på fjernelse af højene er stadfæstet af klagemyndigheden. Natur klagenævnet udtalte bl.a.:»ifølge Miljøministeriets vejledning om naturbeskyttelsesloven gives der praktisk taget aldrig tilladelse til fjernelse af et fortidsminde. En sådan tilladelse vil kun kunne tænkes, hvor afgørende samfundsmæssige hensyn kræver fjernelse af fortidsmindet. Det tilføjes i vejledningen, at privatøkonomiske interesser ikke kan begrunde en tilladelse. Naturklagenævnet kan i det væsentlige tilslutte sig denne opfattelse. Dispensation til fuldstændigt at fjerne en gravhøj på grund af privatøkonomiske forhold må kræve, at der foreligger en helt særlig undtagelsessituation. Også hensyn til samfundsudviklingen, der kan tilsige en råstoftilladelse, må som det klare udgangspunkt vige for fortidsmindebeskyttelsen. Afgørelsen må imidlertid selvsagt foretages konkret. Fortidsmindet ligger i et område, der ifølge regionplanen for Ringkøbing Amt er udlagt til regionalt graveområde, hvor hovedreglen er, at ansøgninger om råstoftilladelse skal imødekommes. For så vidt angår afvejningen af råstofinteresserne contra fortidsmindeinteresserne i området, må der efter nævnets opfattelse lægges vægt på, at der i 1994 med tilladelsen til at sløjfe den ene gravhøj og forbedre vilkårene for den fortsat fredede gravhøj blev taget stilling til denne afvejning. Der har således ikke været nogen berettiget forventning for ansøgere om, at der senere kunne gives tilladelse til råstofindvinding ved bortfjernelse af gravhøjen.«nævnet udtalte endvidere:»spørgsmålet er herefter om der foreligger så afgørende samfundsmæssige hensyn, at der undtagelsesvis bør gives tilladelse til fjernelse af fortidsmindet. Det må lægges til grund, at der er tale om værdifulde råstofforekomster, som kun kan fremskaffes med større afstande til de modtagene virksomheder, samt at der er en samfundsmæssige interesser i at begrænse transportafstandene og dermed miljøpåvirkningen, selvom det kun er i en begrænset årrække indtil råstofforekomsterne er opbrugt. Nævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering ikke, at disse interesser kan tillægges en sådan vægt, at de kan føre til, at den værdifulde gravhøj fjernes. I vurderingen heraf indgår også hvilken betydning en tilladelse vil kunne få i lignende sager. Skov- og Naturstyrelsens afgørelse af 23. november 2000 stadfæstes således.«(afgørelse af 15. april 2002, j.nr. 135/ )

15 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider 2003 side 43 Fra Domstolene m.v. Refereret og kommenteret a f Lars Ramhøj Pantebrev kunne ikke overføres ved arealoverførsel (U VLK) 1 forbindelse med en arealoverførsel ønskedes et pantebrev overført sammen med arealet, hvilket medførte følgende påtegning på pantebrevet: "På betingelse af, at panteretten for nærværende ejerpantebrev udvides - i henhold til tinglysningslovens 24 - til også at omfatte matr. nr. C samt matr.nr. D og E meddeles herved tilladelse til, at der af pantet kan udgå del.nr. 1 af matr. nr. A, af areal ha og del.nr. 2 af matr.nr. B, af areal ha." Tinglysningsdommeren afviste pantebrevet fra tingbogen "allerede da 24 ikke finder anvendelse, og betingelsen således ikke er opfyldt". Den kærende advokat gjorde gældende, at såvel teori som praksis havde accepteret, at tinglysningslovens 24 også kunne anvendes i den foreliggende situation, mens tinglysningsdommeren fastholdt, at 24 ikke regulerer den situation, hvor der ved arealoverførsel overføres behæftede jordstykker til en behæftet ejendom. Det var tinglysningens opfattelse, at det fremsendte pantebrev ikke automatisk får pant i den modtagende ejendom. Landsretten stadfæstede under henvisning til af tinglysningsdommeren anførte grunde. Det hænder, at der ved arealoverførsel ønskes overført pant sammen med arealet. Sådanne arealoverførsler kan f.eks. forekomme ved arealoverførsel mellem ejendomme i samme eje. I så fald er der ikke tale om, at arealet som krævet i tinglysningslovens 23 relakseres, men derimod, at der foretages panthaverafklaring i form a f et opgør, hvorved det overførte pant indplaceres i prioritetsrækken i den modtagende ejendom. I stedet relakseres restejendommen. Pantebrevspåtegningeme betinges af arealoverførslen, hvilket kan udtrykkes således: "på betingelse af matrikulær overførsel a f del.nr. x a f matr.nr. y a f areal z mz". Det er heller ikke ualmindeligt, at man i påtegningerne henviser til tinglysningslovens 24 som i den foreliggende sag, hvor det skete i form a f en formulering om, at panteretten i medfør a f tinglysningslovens 24 udvides til også at omfatte den modtagende ejendom. Som tinglysningsdommeren ganske rigtigt anfører, får den overførte hæftelse ikke "automatisk" pant i denne ejendom, hvis hæftelsen skal placeres forud for hæftelserne i den modtagende ejendom. Men det klares snilt med de fornødne respektpåtegninger. Overføres der pant med arealet, må man se bort fra, at tinglysningsloven forlanger relaksation. Eller sagt på en anden måde, overføres der pant, skal bestemmelserne i tinglysningslovens 21 og 24 anvendes analogt på et område, hvor tinglysningsloven for så vidt indeholder en klar regel: relaksation. At det var muligt, har i mange år været accepteret såvel teori som i praksis. Men nu har landsretten sat hælene i. Resultatet er derfor, at man må forvente afvisning, hvis det overførte areal ikke relaseres. Dommen er for så vidt i overensstemmelse med den tendens, jeg synes, man kan spore: domstolene holder sig helst strikte til lovens ord og bogstav. Kendelsen er en blandt flere tilsvarende, som skaber nogen uklarhed, fordi den forståelse, der her lægges til grund, ikke harmonerer med en højesteretsafgørelse i et lignende tilfælde (U HKK). Interesserede henvises til Ugeskrift for Retsvæsen 2003 B 165, hvor dommer Lilian Hindborg og undertegnede redegør for domstolspraksis og plæderer for at acceptere overførsel a f pant. Her redegøres der også for de tinglysningsafgiftmæssige aspekter.

16 2003 side 44 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider Refereret og kommenteret a f Lars Ramhøj Indkaldelse til skelforretning fastholdt på trods af anmodning om ændret mødedato (Responsumudvalget) En lodsejer, der havde rekvireret en skelforretning, klagede via sin advokat til DdL's Takstudvalg i anledning af, at han fra en landinspektør havde modtaget en regning på godt kr. Skelforretningen blev ikke gennemført, fordi rekvirentens bisiddende advokat som følge af et landsretsmøde ikke havde mulighed for at deltage i åstedsmødet på det tidspunkt, landinspektøren havde fastsat. Det meddelte advokaten landinspektøren umiddelbart efter, at rekvirenten havde modtaget indkaldelse til åstedsmøde. Landinspektøren reagerede imidlertid ikke herpå, hvorfor advokaten nogle uger efter pr. fax erindrede landinspektøren om, at han var forhindret i at deltage på det berammede tidspunkt. Han anmodede igen om, at der blev fastsat et andet tidspunkt. Landinspektøren meddelte herefter advokaten, at anmodningen ikke blev imødekommet. Advokaten gav efterfølgende udtryk for forundring over landinspektørens uvilje, bad landinspektøren om at afslutte sagen og om at fremsende regningen. Advokaten gjorde over for Takstudvalget gældende, at hans klient måtte have en berettiget forventning om, at hans advokat kunne deltage i skelforretningen og bad Takstudvalget om at vurdere regningens berettigelse. Takstudvalget udbad sig Responsumudvalgets vurdering af landinspektørens handlemåde, inden det tog stilling. Landinspektøren bemærkede bl.a. over for udvalget, at rekvirenten forudgående havde ladet sig repræsentere af skiftende advokater, at en udsættelse ville kunne medføre ekstra omkostninger for modparten, hvis der efterfølgende blev begæret omkostningsfordeling, og at rekvirenten først dagen før skelforretningen skriftligt bekræftede, at han ikke ønskede forretningen gennemført. Responsumudvalget konstaterede, at der ikke findes nedskrevne regler eller kutymer om omberammelse af en skelforretning på grundlag af anmodning fra den ene parts advokat. Udvalget gav dog udtryk for, at det er god landinspektørskik at imødekomme en sådan anmodning. Responsumudvalget fandt det endvidere ikke rimeligt, at landinspektøren først svarede advokaten efter at denne havde rykket for svar ca. 3 uger efter dennes første henvendelse, og at landinspektøren straks efter modtagelsen af advokatens første anmodning burde have taget kontakt til parterne og deres advokater med henblik på at finde en ny dato for afholdelse af skelforretningen. Der er ikke noget i vejen for, at rekvirenten (men kun denne part) hæver en skelforretning, men i så fald er det klart, at rekvirenten hæfter for regningen og mister muligheden for at få omkostningerne fordelt a f hegnssynet. Hævning kan ske lige indtil landinspektøren har truffet sin afgørelse under åstedsmødet. Når resultatet kendes, kan rekvirenten ikke hæve forretningen f.eks. for herved at unddrage sig en afgørelse, der går ham imod (jf. BSF 3, stk. 2). Under responsumudvalgets behandling blev der afsagt en byretsdom i en lignende sag, hvor en advokat, der repræsenterede en lodsejer og for denne havde rekvireret en skelforretning, ikke blev indkaldt til skelforretningen og i øvrigt var forhindret i at møde på det fastsatte tidspunkt for åstedsmødet. Retten vurderede, at formålet med åstedsmødet må antages at være at give de mødende mulighed for mundtligt at forklare landinspektøren om forhold, der har betydning for afgørelsen, at lodsejeren var indkaldt, og at der ikke var oplyst om forhold, som advokaten var afskåret fra at meddele landinspektøren. Retten fandt, at landinspektørens undladelse a f at omberamme mødet ikke var en sådan fejl, der kunne medføre forretn ingens ugyldighed. På baggrund a f ovenstående må man konstatere, at det er god landinspektørskik at omberamme åstedsmødet, hvis en part eller dennes bisidder anmoder om det, men at undladelse heraf ikke nødvendigvis medfører forretningens ugyldighed. Men det må tilføjes, at ovenstående problemstilling helt vil kunne undgås, hvis man inden indkaldelse til åstedsmøde kontakter parterne med henblik på at finde et belejligt tidspunkt. Takstudvalget svarede afslutningsvis advokaten, at landinspektøren ved sin usmidige håndtering har været den direkte årsag til, at advokaten måtte bede landinspektøren afslutte sagen. Takstudvalget mente derfor, at landinspektøren burde have forudset, at en væsentlig del a f det a f ham udførte arbejde måtte anses for at være udført uden formål. Landinspektøren burde derfor alene have betaling for en del a f det udførte arbejde, og takstudvalget anbefale, at sagen til fuld og endelig afgørelse blev afregnet med kr.

17 Landinspektørens Meddelelsesblad 2003 side 73 ALF's feriehuse Det er nu, tilmelding skal ske til ALF's feriehuse på Falster og Samsø for perioden fra den 1. oktober 2003 til den 1. marts Tilmelding sker for en uge fra lørdag kl til følgende lørdag kl Samsø 10 sengepladser Falster 10 sengepladser Periode Pris pr. uge efterårsferie - påske 1100 kr. Periode Pris pr. uge påsken (mandag til mandag) påsken (lørdag til lørdag) 2800 kr kr. fra efterårsferie til påske påsken (mandag til mandag) påsken (lørdag til lørdag) fra påske kr kr kr kr. påsken fra fra efterårsferie efterårsferie 1800 kr kr kr kr. fra fra efterårsferie efterårsferie 2000 kr kr kr. Weekendophold: 700 kr. Enkelte dage: 300 kr. Weekendophold: 500 kr. Enkelte dage: 200 kr. Husets tlf. nr Husets tlf. nr ALF-medlemmer har første prioritet og tilmelding vil om nødvendigt ske ved lodtrækning. Husk husene skal afleveres i rengjort stand Med venlig hilse.n ALF's bestyrelse Ansatte Landinspektørers Forening Lindevangs Allé Frederiksberg

18 2003 side 74 Landinspektørens Meddelelsesblad Regler for udlejning af feriehuse: 1. Udlejning sker kun til medlemmer af ALF, øvrige medlemmer af DdL, sekretariatet medarbejdere samt medlemmer af organisationer, som ALF indgår ferieboligaftale med. Det er en betingelse, at den eller de, ALF indgår lejeaftale med, selv er tilstede under opholdet. 2. Et ferieophold er normalt af en uges varighed fra lørdag kl til følgende lørdag kl Weekend ophold er kun muligt i det omfang, feriehusene ikke er udlejet på ugebasis. Et weekendophold regnes fra fredag kl til mandag kl Enkeltdagsophold er kun muligt i det omfang, feriehusene ikke er udlejet på anden måde. Et dagophold regnes fra kl til næste dag kl Ved udlejning i påsken, er et ugeophold enten fra mandag til mandag, eller fra lørdag til lørdag. 6. Ansøgning om ugeophold samt ophold i skoleferieperioderne skal for perioden 1.3. til indgives i januar og for perioden til 1.3. i august. 7. Tilmelding af ferieophold sker ved lodtrækning, jfr. dog punkterne 8 og Ansøgere, som har været tildelt ophold i ALF's huse, tildeles point således: Sommerferieophold 2 point. Påsken og efterårsferien 1 point. 9. Såfremt der er flere ansøgere til samme periode, sker tildeling af ophold på grundlag af summen af de sidste 10 års point, idet ansøgere med færrest point har fortrinsret. Ved pointlighed foretages lodtrækning. Ansøgere, der ikke er medlemmer af ALF, tildeles ikke ophold i perioder, hvor ALF-medlemmer har ønsket ophold. 10. Af februar- og septembernummeret af Meddelelsesbladet vil fremgå hvilke perioder, der efter tildelingerne er ledige. 11. Booking for uger, weekends og enkelte dage kan herefter finde sted. For weekends og enkelte dage dog kun mellem 3 uger og 14 dage før opholdet skal finde sted. Tildeling af sådanne ophold sker i den rækkefølge, anmodningerne indkommer til sekretariatet. 12. Enhver bekræftet tilmelding er bindende. ALF's bekræftelse består alene i fremsendelse af girokort. Såfremt huslejen ikke er betalt inden den på girokortet angivne frist, vil nøgle ikke blive fremsendt. Afmelding kan kun ske skriftlig - og senest to måneder før ferieperioden skulle have været påbegyndt. 13. Der genudlejes ikke til medlemmer, der misligholder husene eller lejebetingelserne. Tilmelding til ugeophold for perioden skal være sekretariatet i hænde senest den 11. august Ansøgning om leje af feriehus Periode (ved ugeophold anfør uge nr.) Navn Adresse Postnr. og distrikt Medlem af D a l f tlf. D Falster p a l f p l f D Samsø Andet

19 Landinspektørens Meddelelsesblad 2003 side 75 Annoncer - stillinger tilbydes Medlemmernes opmærksomhed henledes på nedenstående bestemmelser i 3 i foreningen kollegiale vedtægter: 3 Et medlem må ikke som landinspektør modtage nogen stilling (hel- eller deltidsansættelse) offentlig eller privat, forinden ansættelsesvilkårene er godkendt af bestyrelsen for henholdsvis Ansatte eller Privatansatte Landinspektørers Forening. I henhold hertil har bestyrelserne vedtaget følgende regler om stillingskontrol: For stillinger inden for ALF's område: Orientering om indholdet af de tilbudte vilkår - og godkendelse af samme - sker ved den lokale tillidsrepræsentant. Hvis en sådan ikke er valgt, sker godkendelse ved sekretariatet. Inden accept af enhver stilling inden for ALF's område, skal godkendelse af de tilbudte vilkår indhentes. For det offentlige områdes vedkommende er det hyppigst tillægsforholdene, der kommer på tale. Godkendelse sker ved den lokale tillidsrepræsentant, og dennes navn er anført under annoncen. Er der ikke valgt en tillidsrepræsentant, sker godkendelse ved sekretariatet. For det private områdes vedkommende er det primært lønkravet og kontraktudformningen, som foreningen kan bistå med. Godkendelse sker ved sekretariatet. For medlemmets egen skyld er det vigtigt, at disse regler overholdes. ALF kan således alt for sjældent afhjælpe problemer, hvis stillingen er tiltrådt inden henvendelsen! For stillinger inden for PALF's område: 1) For stillinger, der annonceres (optages) i Meddelelsesbladet uden særlig mærkning, kan vilkårene anses for godkendt, og forudgående tilladelse til at acceptere sådanne stillinger er således fornøden. 2) Derimod må stillinger, som annonceres med 1 eller Y kun accepteres efter forudgående godkendelse. 3) Stillinger, som ikke har været annonceret (optaget) i Meddelelsesbladet, må kun accepteres efter forud indhentet godkendelse. En 1 betyder, at foreningen ikke på det foreliggende grundlag har kunnet afgøre, om de ansættelsesvilkår, der tilbydes, er i overensstemmelse med foreningens krav, og en Y betyder, at foreningen ikke kan acceptere de tilbudte ansættelsesvilkår eller, at der i øvrigt består uoverensstemmelser mellem foreningen og vedkommende ansættelsesmyndighed (arbejdsgiver). Regler for stillingsopslag på DdL's hjemmeside og i Meddelelsesbladet. Straks efter at stillingsannoncen er modtaget i sekretariatet eller på aftalt dato lægges stillingsannoncen ud på DdL's hjemmeside og forbliver der til ansøgningsfristen er udløbet. Der vil også være henvisning fra PLF's hjemmeside. ( Med mindre ansøgningsfristen måtte være udløbet, optages annoncen endvidere i de følgende nummer af Meddel-Meddelelsesbladet. Annonceprisen baseres på spaltemm. prisen for optagelse af stillingsannonce i Meddelelsesbladet. Priser på Stillingsannonce og udsendelsesplan for 2003 findes på side 66.

20 2003 side 76 Landinspektørens Meddelelsesblad Stadskonduktørembedet Matrikelkontoret * A * * Uf * i n i Bygge- og Teknikforvaltningen L a n d i n s p e k t ø r søges til I -årigt barselsvikariat fra ca. I. september Matrikelkontoret er matrikelmyndighed i Københavns Kommune og udfører her alt matrikulært arbejde og andet arbejde, der ifølge lovgivningen skal udføres af en landinspektør. Kontoret varetager vedligeholdelse og udvikling af det digitale matrikelkort og foretager ajourføring af kommunens grundkort efter opmåling. Kontoret har 28 medarbejdere. Arbejdsområdet er matrikulære sager, ejerlejlighedsopdelinger og skelafsætninger. Vi søger en medarbejder, der har nogen rutine i opmåling og i brug af MicroStation (evt. andet CAD-værktøj) har let ved at etablere gode samarbejdsrelationer til øvrige medarbejdere selvstændigt kan tilrettelægge sit arbejde Arbejdserfaring fra det matrikulære område vil være en fordel. Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst. Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer derfor alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til matrikelinspektør Marianne Bo, telefon Ansøgningsfrist: Mandag den 14. juli 2003 Ansøgning vedlagt kopi af eksamensbevis m.m. sendes til Københavns Kommune Stadskonduktørembedet Ottiliavej I 2500 Valby Københavns Kommune

21 Landinspektørens Meddelelsesblad 2003 side 77 Landinspektør søges Landinspektørerne 2002 a/s søger snarest en yngre landinspektør til vore kontorer i Nordvestsjælland. Efter en sammenlægning af kontorstederne i Holbæk, Svinninge og Kalundborg er vi en moderne virksomhed, der benytter os af den nyeste IT-teknologi, Geodimeter/ Leica-totalstationer og GPS, MicroStation og LandCad. Vi søger en landinspektør med interesse for og gerne erfaring indenfor privat landinspektørpraksis. Du skal aktivt deltage i firmaets videre EDB-udvikling tillige med selvstændig varetagelse af såvel tekniske som matrikulære sager - hovedsagelig fra hovedkontoret i Holbæk, men tilknytning til alle kontorsteder må påregnes. Er du den rette vil der være gode fremtidsmuligheder. Yderligere oplysninger kan fås hos Henning Østergaard på tlf eller Bent Cramer på tlf Skriftlig ansøgning inden d. 27. juni 2003 til: Landinspektørerne 2002 a/s Parallelvej Holbæk 9246 Barselsvikar Landinspektør / Kort- og Landmålingstekniker med erfaring fra privat landinspektørpraksis søges til barselsvikariat i perioden 1. juli december Ansøgning sendes snarest til: Landinspektørgården I/S Håndværkervej 6, 8600 Silkeborg Tlf dk 9247

22 2003 side 78 Landinspektørens Meddelelsesblad Landinspektører Toften Tarm Tlf.: Fax: Da vores nuværende medarbejder har faet nyt job som afdelingsingeniør i en anden kommune, søger teknisk forvaltning en landinspektør med tiltrædelse 1. september Vi kan tilbyde en stilling med mange udfordringer og afvekslende arbejdsopgaver og med en stor kontaktflade til såvel borgere, kommunens erhvervsliv som det politiske system. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt og planlægge dit eget arbejde, og du får mulighed for at udvikle en bred faglig viden indenfor hele arbejdsområdet. Lønnen fastsættes efter principperne for Ny Løn efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Dine arbejdsopgaver ligger indenfor følgende arbej dsomr åder: Sagsbehandling/lovadministration indenfor badevand, spildevand, vandforsyning og vandløb. Opmåling af vand- og kloakledninger med GPS Implementering af GIS Vi forventer at du Har gode samarbejdsevner Kan arbejde selvstændigt Har gode kommunikationsevner, både mundtlig og skriftlig Er serviceminded Har erhvervserfaring Er aktiv og kreativ og har en god portion humoristisk sans Yderligere oplysninger Du kan få nærmere oplysninger hos teknisk chef Bent Foldager, tlf Du kan få oplysninger om kommunen på Ansøgningsfrist Vi skal have din ansøgning senest med morgenposten den 20. juni Ansøgningen skal sendes til Egvad kommune, Toften 6, 6880 Tarm. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt torsdag den 26. juni

23 Landinspektørens Meddelelsesblad 2003 side 79 Salg af udstyr Digitaliseringsbord Calcomp stort bord sælges. Bud ønskes. Geodata Danmark Energivej 3,4180 Sorø. Tlf Anne Byskov Såfremt der er spørgsmål kan jeg kontaktes på mit direkte tlf