Erhvervspolitik Gladsaxe Kommune

Transkript

1 Erhvervspolitik Gladsaxe Kommune Økonomiudvalget Punktnr. 168, bilag 1 Forord - Borgmesterens forord kommer senere Indledning Gladsaxe er en god erhvervskommune. Her er over arbejdspladser fordelt på ca virksomheder, der er bredt fordelt på brancher. Både antallet af arbejdssteder og beskæftigede er steget over de seneste ti år. Især serviceerhvervene og den videnintensive del af industrien, som omfatter medicinal- og kemisk industri, er i vækst. Derimod falder den traditionelle industris andel af arbejdssteder og beskæftigede. Målene for erhvervspolitikken Gladsaxe Byråd ønsker, at Gladsaxe Kommune fortsat skal være en erhvervsvenlig kommune med attraktive erhvervskvarterer og med en bred sammensætning af virksomheder inden for forskellige brancher. De stationsnære områder prioriteres til arbejdskraftintensive virksomheder. Virksomheder, der er er arealkrævende og med en lav bebyggelsesgrad i forhold til antal arbejdspladser, vil derfor ikke kunne forvente yderligere mulighed for udvidelser i disse områder. Miljørigtige virksomheder vil få gode rammebetingelser, mens virksomheder af særlig miljøbelastende karakter ikke vil kunne forvente mulighed for yderligere udvidelser. Der har de senere år været vækst i Gladsaxe. Byrådet ønsker, at Gladsaxe fortsat skal bidrage til væksten i hovedstadsområdet, i samarbejde med nabokommunerne. Visionerne er konkretiseret i følgende målsætninger: - Gladsaxe Kommune tilbyder de bedst mulige rammebetingelser for, at virksomhederne kan udvikle og fremstille fremtidens produkter og serviceydelser. Gladsaxe Kommune er dermed attraktiv for miljørigtige produktionsvirksomheder og kontor- og servicevirksomheder. Der er sket en udflytning af de mere traditionelle produktionserhverv, men de tilbageblevne kan fortsætte deres produktion. - Gladsaxe Kommune tiltrækker internationale virksomheder og stimulerer etablering af nye virksomheder. - Gladsaxe Kommune sikrer de bedst mulige fysiske rammer for erhvervslivet. Gladsaxe Kommune er dermed med til at fastholde virksomhederne i kommunen og tiltrække nye. - Virksomhedernes tilfredshed med erhvervsklimaet i Gladsaxe Kommune er 85 procent. Gladsaxe Kommunes erhvervspolitik beskriver, hvordan de opstillede målsætninger bliver til virkelighed i forhold til rammebetingelser og indsats for erhvervsfremme. Rammebetingelser Infrastruktur Infrastrukturen er afgørende for erhvervslivet. Det gælder både kollektiv trafik, cykeltrafik og biltrafik. Erhvervsarealernes placering i forhold til færdselsårerne har derfor stor betydning. God infrastruktur betyder også, at oplandet for arbejdskraft bliver større. Gladsaxe ligger gunstigt i J. nr P22 1

2 forhold til motorveje, lufthavn og hovedstaden. Dermed er der let adgang til kvalificeret arbejdskraft på alle niveauer. Med Gladsaxes geografiske beliggenhed følger god og let adgang til centerfunktioner og muligheder, der ligger i at være en del af en attraktiv, international storby. Den kollektive infrastruktur i Gladsaxe skal opgraderes, og der skal udvikles bæredygtige, tætte og levende områder omkring stationer med stor fleksibilitet i mulighederne for anvendelse. Områdernes store potentiale for højere bykvalitet, ny bosætning og erhvervsudvikling skal udnyttes. Letbane Tilgængelighed med kollektiv transport er afgørende for by- og erhvervsudviklingen i regionen. Der er derfor truffet principbeslutning om at bidrage til, at der etableres en letbane langs Ring 3. Efter planen bliver letbanen en realitet i Den kommende letbane vil forbinde Lundtofte i nord med Ishøj og Brøndby Strand/Avedøre Holme i syd. I Gladsaxe bliver der seks stoppesteder. Det er Gammelmosevej, Buddinge Station, Buddinge Centret, Gladsaxevej, Gladsaxe Trafikplads og Dynamovej ved Mørkhøj Erhvervskvarter. Letbanen er udover at være en massiv investering i hurtig og fleksibel kollektiv transport en mulighed for at omdanne eksisterende byarealer langs med banen og dermed tiltrække nye borgere og virksomheder. Ringby-Letbanesamarbejdet har resulteret i byvisionen LOOP City, der er en fælles langsigtet vision for den bæredygtige byudvikling og omdannelse. Det sætter udviklingen af forstadskommunerne ind i en helt ny sammenhæng. I samarbejde med borgere og erhvervsliv vil Gladsaxe Kommune undersøge behovet for at udbygge infrastrukturen for letbanens passagerer. Virksomheder placeret tæt ved letbanen vil få stort udbytte af udbygningen med hurtigere og mere fleksibel kollektiv transport. Virksomhederne kan også have ønsker om for eksempel at forbedre adgangen for biler, sikre grønne løberuter eller andre grønne arealer i tilgængelig afstand af deres virksomhed. Virksomhederne vil blive inddraget i planlægningen og finansieringen af byudviklingen i området. Cykelsuperstier Afgørende for, at der er en velfungerende infrastruktur, er at der er en sammenhængende planlægning af mobiliteten. Det er afgørende at flere cykler eller benytter den kollektive transport. Et redskab til at sikre øget passagergrundlag til letbanen sker blandt andet ved attraktive gang- og cykelstier, der forbinder arbejdspladser med parkeringsanlæg, stationer og det overordnede stinet. Gladsaxe Kommune ønsker derfor med samarbejdet Cykelsuperstier at arbejde for et net af cykelpendlerruter, der skal få flere til at lade bilen stå og i stedet cykle over korte og længere afstande. Cykelsuperstier indgår sammen med de generelle forhold for cyklister i arbejdet med fremkommelighed og mobilitet. Veje Gladsaxe Kommune vil sikre, at der også i fremtiden vil være plads til bilisterne. Eksempelvis vil der blive forbedret adgang til at ankomme til Gladsaxe Ringby via en ny vejforbindelse fra Tobaksvejen til Ringvejen. Yderligere vil der blive etableret et parkeringsstrøg på begge sider af Ring 3. J. nr P22 2

3 Gladsaxe Kommunes erhvervskvarterer Specialiseringsgraden er høj i Gladsaxe. Tre brancher står for 27 procent af alle private job i kommunen, hvor de to vigtigste brancher er medicinalindustrien og den kemiske industri. For de to brancher er specialiseringsgraden henholdsvis 14 og 9 gange så stor som for en gennemsnitskommune. Det er samtidig de to brancher efter Elektronik, hvorfra eksportens andel af den samlede omsætning er størst. Gladsaxes erhvervsområder skal i højere grad indgå som dele af en mangfoldig by og udvikles med nye landskabelige og bymæssige sammenhænge og fællesarealer, der gør dem attraktive både at arbejde i og bo ved siden af. Den erhvervsmæssige vækst og udvikling skal primært ske i Gladsaxe Ringby, Buddinge By og Bagsværd Bypark. Gladsaxe Kommune arbejder med dynamiske lokalplaner, som er fleksible i forhold til virksomhedernes ønsker. Gladsaxe Ringby Gladsaxe Ringby (tidligere Gladsaxe Erhvervskvarter) er et af Danmarks ældste erhvervskvarterer og et af hovedstadsområdets største. Kvarteret er med sin placering et af de trafikalt mest velplacerede i hovedstadsområdet. Det relativt lave lejeniveau er også med til at gøre Gladsaxe Ringby til et attraktivt valg. Gladsaxe Ringby er midt i en spændende fornyelsesproces, hvor industri og produktion gradvist afløses af mindre miljøbelastende virksomheder. Det giver mulighed for at nytænke erhvervskvarterets fremtid. I forlængelse af visioner fremlagt i byvision Loop City har Gladsaxe Kommune i samarbejde med allerede eksisterende virksomheder udarbejdet en detaljeret helhedsplan for området. Området skal fremstå innovativt og kendes på arkitektur, bæredygtighed, gode trafikforbindelser og indbydende grønne omgivelser. Det skal helhedsplanen være med til at sikre, så fremtidens Gladsaxe bliver et endnu mere attraktivt sted at drive virksomhed. Buddinge By Ligesom Gladsaxe Ringby er Buddinge By et helt centralt område i forhold til den kommende letbane. Buddinge By er et af de knudepunkter, der skal understøttes og udvikles til en attraktiv og velfungerende bymidte med centerfunktioner. En helhedsplan skal pege på mulighederne for at udvikle hele området. Detailhandelen skal styrkes, så den i højere grad modsvarer borgernes behov for dagligvarehandel. Buddinge By skal styrkes som kommunens kulturelle centrum. Fokus vil ligge på at skabe større sammenhæng mellem det nye center ved stationen, Buddinge Centeret og de eksisterende kulturelle institutioner. Samtidig skal de kommende letbanestationer ved Gladsaxevej, Buddinge Runddel og Buddinge Station indarbejdes. Letbanen og en stigning i antallet af arbejdspladser i Gladsaxe Ringby vil understøtte udviklingen i og omkring Buddinge By. Bagsværd Bypark Virksomheder i Novo gruppen dominerer erhvervskvarteret i Bagsværd med et samlet areal på ca m 2 og arbejdspladser. Arbejdspladserne er fordelt med cirka 850 i produktionen, i forskning og udvikling og i administration. J. nr P22 3

4 Erhvervskvarteret grænser op til private boliger, rekreative arealer, andre industrier og Bagsværd bymidte samt området Bagsværd Bypark, der er under omdannelse på baggrund af en visionær helhedsplan for erhvervsområdet i Bagsværd by, tæt ved Bagsværd Station. Helhedsplanen lægger særlig vægt på bæredygtighed, byliv samt bevaring og fastholdelse af kulturarven. Bagsværd Bypark skal udvikles til et alsidigt byområde med plads til både små og mellemstore håndværksvirksomheder, forskning, detailhandel, kontor- og serviceerhverv, boliger i forskellige prisklasser samt rekreative områder. Det vil sige en mangfoldig bydel, hvor det er attraktivt at opholde sig, både i og uden for arbejdstid. Overordnet er det målet at fastholde den sydlige del af Bagsværd Erhvervskvarter til erhvervsformål og sikre mulighed for fortsat at forny og omdanne området til højteknologiske fremstillingsvirksomheder samt kontor- og servicevirksomheder. Mørkhøj Erhvervskvarter Mørkhøj Erhvervskvarter ligger sydvest for Gladsaxe Ringby. Området huser bl.a. produktions- og lagervirksomheder og håndværk. Mørkhøj Erhvervskvarter er, sammen med dele af Gladsaxe Erhvervskvarter og dele af Bagsværd Bypark, udpeget som områder for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Da Mørkhøj Erhvervskvarter er udviklet efter en stram plan med grønne bælter og skiltning, er der ikke behov for gennemgribende omdannelse af området. På længere sigt vil en kommende letbane i Ring 3 dog kunne få betydning for bebyggelsens intensitet og en omdannelse af området. Gyngemosepark Det tidligere TV-byen har gennem de seneste år gennemgået en omfattende byomdannelse med etablering af virksomheder, dagligvarebutikker og nyt boligbyggeri. Der er etableret cirka 100 virksomheder og 800 boliger. Byomdannelsen er næsten afsluttet, men der er en restrummelighed i hele området på m 2, der kan anvendes til enten bolig eller erhverv. Erhvervsservice Gladsaxe Kommune tilbyder erhvervslivet god service på alle kommunens områder. Virksomheder, der henvender sig til Gladsaxe Kommune, skal opleve en sammenhængende effektiv sagsbehandling, også når flere afdelinger er involveret. Gladsaxe Kommune har et tæt samarbejde med virksomhederne om rammebetingelserne. Byggesagsbehandlingen er hurtig og effektiv. Gladsaxe Kommune gør en særlig indsats for virksomheder, som beskæftiger mange udenlandske medarbejdere. Kommunen samarbejder med virksomhederne om at tiltrække og fastholde højtuddannede udenlandske medarbejdere og deres familier. Kommunens betjening tilbydes på engelsk, særligt for medarbejdere der opholder sig i landet for en kortere periode. Erhvervssekretariatet fungerer som indgang til kommunen. Erhvervssekretariatet sørger for information og vejledning og formidler kontakt til fagforvaltninger og anden offentlig og privat ekspertise. J. nr P22 4

5 Erhvervsfremme, herunder samarbejde Gladsaxe Kommune lægger vægt på åbenhed og dialog og vil derfor som led i kommunens planlægning fortsat inddrage borgere og virksomheder forud for Byrådets beslutninger. Erhvervssekretariatet tilbyder vejledning til iværksættere og virksomheder, der overvejer at flytte til kommunen. Erhvervssekretariatet samarbejder med en række aktører indenfor lokal, regional, national og international erhvervsfremme. Gladsaxe Kommune har en vigtig opgave i at byde velkommen og bidrage til, at udlændinge falder godt til i lokalområdet. Mange af dem er højtuddannede eller specialister. De løser opgaver, som bidrager til den økonomiske vækst i Danmark. Gladsaxe Kommune deltager i Beskæftigelsesministeriets tværkommunale netværk, som understøtter kommunernes indsats overfor udenlandske arbejdstagere. Netværket har fokus på at styrke den lokale indsats i at modtage og integrere nyankomne højtuddannede og deres familier i det lokale kultur- og fritidsliv. Gladsaxe Erhvervsråd Gladsaxe Erhvervsråd er et samarbejdsforum mellem Byrådet og det lokale erhvervsliv, der har til opgave at fremme erhvervsudviklingen i Gladsaxe Kommune i overensstemmelse med de vedtagne politikker, der relaterer sig til erhverv. Rådet består af repræsentanter fra Byrådet, lokale og landsdækkende erhvervsorganisationer, fagbevægelsen og det lokale erhvervsliv. Tværkommunalt samarbejde Vækst i hovedstaden forudsætter samarbejde på tværs af kommunerne. Det gør Gladsaxe i mange regier. Blandt andet samarbejder Gladsaxe med andre kommuner i KKR-samarbejdet. Men også i forbindelse med Ringby-letbanesamarbejdet samarbejder Gladsaxe med nabokommunerne, herunder Københavns Kommune. Gladsaxe Kommune arbejder for den fælles byvision, blandt andet ved at dyrke Gladsaxes styrker og understøtte den fælles regionale udvikling. Copenhagen Capacity og Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme (SPI) Gladsaxe Kommune samarbejder med Copenhagen Capacity, som har til formål at fremme udenlandske investeringer i Hovedstadsområdet. Organisationen tilbyder gratis rådgivning til udenlandske virksomheder. Copenhagen Capacity er også tovholder på SPI projektet, som er et treårigt projektsamarbejde mellem flere kommuner i Region Hovedstaden. Projektet sætter fokus på de områder, hvor region og kommuner har særlige erhvervsmæssige styrker og konkurrencefordele. Nemlig der, hvor regionen har erhvervsklynger med international konkurrencekraft. Formålet er at tiltrække og fastholde internationale virksomheder i hovedstadsregionens kommuner gennem en tættere kontakt til virksomhederne og et styrket samarbejde mellem regionens kommuner og Copenhagen Capacity. J. nr P22 5

6 Copenhagen Talent Bridge Gladsaxe Kommune arbejder for at gøre internationale talenters møde med det offentlige så nemt og gnidningsfrit som muligt, blandt andet ved at tilbyde engelsksproget information om kommunens mange tilbud. Copenhagen Capacity er ansvarlig for netværket Copenhagen Talent Bridge, som Gladsaxe Kommune deltager i. Copenhagen Talent Bridge er et regionalt samarbejdsforum, der arbejder på at tiltrække og fastholde internationale videnarbejdere i Hovedstadsområdet. Projektet har fokus på kompetenceudvikling af internationale talenter. Det sker ved at skabe netværk, koordinere eksisterende aktiviteter, understøtte danske virksomheder i at ansætte og håndtere internationale medarbejdere og videndele på tværs af regionens mange offentlige og private organisationer, der arbejder med at tiltrække og fastholde kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Væksthus Hovedstadsregionen Gladsaxe Kommune vil videreudvikle og optimere samarbejdet med Væksthuset. Målet er, at virksomhederne oplever den regionale og kommunale erhvervsservice som ét sammenhængende erhvervsservicesystem, hvor virksomhederne ledes direkte til rette sted, uanset hvor de henvender sig. Arbejdsstyrken Arbejdsstyrken i Gladsaxe Kommune er meget alsidig. Arbejdsstyrken fordeler sig uddannelsesmæssigt jævnt med cirka en tredjedel ufaglærte, en tredjedel faglærte eller med kort videregående uddannelse og en tredjedel med lang eller mellemlang uddannelse. Gladsaxe Kommune har som mål, at så mange som muligt får en god og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gælder også for borgere med begrænsede sociale, kulturelle, fysiske og psykiske ressourcer. Gladsaxe Kommune satser derfor på såvel ordinær uddannelse og beskæftigelse som job på særlige vilkår, fx revalidering, fleks- og skånejob. Gladsaxe Kommune motiverer virksomhederne til at indgå i et samarbejde om det sociale ansvar/corporate Social Responsibility (CSR). På fremtidens arbejdsmarked bliver der stor efterspørgsel efter specialister og højtuddannede. Derfor arbejder Gladsaxe Kommune for, at alle unge i folkeskolen sikres lysten til og forudsætningerne for at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse. Høj faglighed, rummelighed og trivsel er nøgleordene for Gladsaxes skoler. Gladsaxe Kommune satser på kvalificeret vejledning og tæt dialog mellem uddannelsesinstitutioner, vejledere og virksomheder om virksomhedernes tilbud og behov. Gladsaxe Kommune styrker desuden uddannelsesinstitutionerne i at have fokus på innovation og vækst. I Gladsaxe Kommune er det målet, at indvandrere og efterkommere af indvandrere har samme grad af tilknytning til arbejdsmarkedet som etniske danskere. Det skal blandt andet ske ved at styrke børnenes sprogkundskaber, så flere har lyst til og mod på at tage en ungdomsuddannelse. Gladsaxe kommune ser integration som et fælles ansvar og opfordrer derfor kommunens virksomheder til at tage del i integrationsindsatsen. J. nr P22 6