Sisimiut Kangerlussuullu akornanni nunaannakkut aqqut

Transkript

1 Qeqqata Kommunianut 2012-imiit 2024-mut Kommunip pilersaarusiorfigineqarneranut tapiliussaq nr. 22 Sisimiut Kangerlussuullu akornanni nunaannakkut aqqut Tillæg nr. 22 til Kommuneplan for Qeqqata Kommunia Naturvej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq Sisimiut Kangerlussuullu akornanni nunaannakkut aqqut 597- N7 Vej/naturvej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq 597- N7 1

2 Nr imiit 2024-imut Kommunip pilersaarusiorfigineqarneranut tapiliussassatut nr. 22-vissatut siunnersuut Forslag til Kommuneplantillæg nr. 22 Kommuneplan Kommunip pilersaarusiorfigineqarneranut tapiliussamik suliaqartuuvoq: Qeqqata Kommunia Teknikkimut avatangiisinullu Immikkoortortaq Pilersaaarusiornermut immikkoortortaq Postboks Sisimiut Oqarasuaat: Allakkasuartaat: Kommunip pilersaarusiorfigineqarneranut tapiliussassatut siunnersuut, piffissami 2017-imi marsip 13-ianiit maajip arfneq-aappaata tungaanut tamanut saqqummiussassanngorlugu 2017-imi februaarip 23-ani kommunalbestyrelsimit akuersissutigineqarpoq. Siunnersuummut oqaaseqaatit qulaani najukkamut nassiunne- Kommunip pilersaarusiorfigineqarneranut tapiliussaq nr. 22, 2017-imi februaarip XX-iani kommunalbestyrelsimit inaarutaasumik akuersissutigineqarpoq. Kommunip pilersaarusiorneqarnerani tapiliussaq nr imi marsip XXX-ani akuerineqartutut nalunaarutigineqarpoq. Kommuneplantillægget er udarbejdet af: Qeqqata Kommunia Området for Teknik & Miljø Planafdelingen Postboks Sisimiut Telefon: Telefax: Forslaget til kommuneplantillæg er den 23. februar 2017, af kommunalbestyrelsen godkendt til offentliggørelse i perioden fra den 13. marts til den 7. maj 2017 Bemærkninger til forslaget skal fremsendes til ovennævnte adresse Kommuneplantillæg nr. 22 blev endelig godkendt af kommunalbestyrelsen på mødet den XX. februar Kommuneplantillæg nr. 22 er bekendtgjort vedtaget den XXX marts

3 KOMMUNEMI PILERSAARUT Pilersaarusiorneq aamma nunaminertat atorneqarnerat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 17, 17. november meersoq malillugu, kommunalbestyrelsip pilersaarusiornermigut nunaminertanillu aqutsinermigut ingerlatsinermigullu, innuttaasut akornanni pissutsit tamakkiisumik naliliiffigeqqaarnerisigut kommunimi nunaminertat atorneqalertarnissaat pisussaaffigaa. Taamaattumik pilersaarusiornermi tamakkiisumik assiliartaliisussamik kommunimi pilersaarusiortoqarpoq taamaalillunilu iliuusissat aalajagersimasut tassunga atatillugu innuttaasunit kommunalbestyrelsimillu nalilerneqarsinnaassallutik. Kommunimi pilersaarut kommunimi illoqarfiup ineriartornerani takussutissatut aallaavigineqassaaq. Kommunimi pilersaarummi kommunimi nunaminertat qanoq atorneqarnissaat pillugit kommunalbestyrelsi aalajangersaasarpoq. Illuliornermi, aqqusinniornermi, pisuinnarnut aqqusinniornermi, teknikkimut tunngasunik sanaartornermi il.il. qanoq inissiisoqassanersoq aammalu ilusiliisoqassanersoq pillugit nunaminertat assigiinngitsut iluinut aalajangersagaqarpoq. Kommunimi pilersaarut allanngortinneqarsinnaavoq assersuutigalugu immikkoortut ilaat naammanngippata piffissamulluunniit naleqqutinngippata. Kommunimi pilersaarummut tapiliussap akuersissutigineratigut tamanna pisinnaanngussaaq. Kommunimi pilersaarummut tapiliussaq aalajangersagaqarlunillu nassuiaatitaqarpoq. Aalajangersakkani nunaminertap atorneqarnissaanut, inissisimanissaanut kiisalu illunik ilusilersuinissamik, aqqusinernik, pisuinnarnut aqqutinut, teknikkikkut atortulersuutinut il.il. aalajangersakkanik tamakkiisunik immikkuualuttunillu imaqarput. Tamatuma kingorna kommunip pilersaarusiorfigineqarneranut tunngaviliisunik naatsorsuutigisanik anguniakkanillu aalajangersaasumik nassuiaatitaqarpoq. Kommunimi pilersaarutaani tapiliussamut pilersaarutinullu allanut tunngatillugu paasissutissat tullinnguuttumut saaffiginnissuteqarnikkut pissarsiarineqarsinnaapput: HVAD ER EN KOMMUNEPLAN Efter Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse, har kommunalbestyrelsen gennem planlægning og administration pligt til at medvirke til, at arealerne indenfor kommunen tages i anvendelse ud fra en samfundsmæssig helhedsvurdering. Derfor udarbejdes kommuneplanen der giver et helhedsbillede af planlægningen, og derved får borgerne og kommunalbestyrelsen mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng. Kommuneplanen er det plandokument der styrer den fremtidige fysiske udvikling i kommunen. I kommuneplanen fastlægger kommunalbestyrelsen bestemmelser for, hvordan arealerne i kommunen skal anvendes. Indenfor de forskellige arealer, er der bestemmelser for placeringen og udformningen af bygninger, veje, stier, tekniske anlæg osv. Kommuneplanen kan ændres f.eks. når den på nogle punkter ikke er tilstrækkelig eller tidssvarende. Dette kan ske ved vedtagelse af et nyt kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget består af en redegørelsesdel og en bestemmelsesdel. Herefter kommer en redegørelsesdel, der fastlægger de forudsætninger og mål, der ligger til grund for kommuneplantillægget. Bestemmelsesdelen, består af overordnede og detaljerende bestemmelser for arealanvendelsen, placering samt udformning af bygninger, veje, stier, tekniske anlæg osv. Oplysninger om dette kommuneplantillæg og andre planforhold kan fås ved henvendelse til: Qeqqata Kommunia Teknikkimut Avatangiisinullu Immikkoortortaq Pilersaarusiornermut immikkoortortaqarfik Qeqqata Kommunia Området for Teknik & Miljø

4 IMAI INDHOLD NASSUIAAT REDEGØRELSE A. Tunuliaqutaq B. Siunertaq C. Immikkoortup ilaa ullumikkut D. Imarisaa E. Pilersaarummut allamut attuumassutaa F. Atuuffiit AALAJANGERSAKKAT AALAJANGERSAKKAT PINGAARNERIT Killilersorneqarnera Atorneqarnera Pissutsit pioreersut Sanaartukkat Imartussusia Atassusilernerit Immikkut aalajangersaaffigisat AALAJANGERSAKKAT SUKUMIINERUSUT Annikitsukkuutaap atorneqarnera Sanaartukkat annertussusissaat inissisimaffiilu Sanaartukkap silatimigut isikkua Aqquserngit, aqqusineeqqat biilinullu uninn - gasarfiit Nunaminertat sanaartorfiunngisut. Sanaartukkanik avatangiisinillu pioreersunik ataavartitsineq. Teknikkikkut atortulersuutit Avatangiisinut tunngasut Illoqarfimmi immikkoortumut pilersaarummik aamma / imaluunniit kommunip pilersaarusiorfigineqarnerani tapiliussamik atorunnaarsitsineq A. Baggrund B. Formål C. Delområdet i dag D. Indhold E. Forholdet til anden planlægning F. Retsvirkninger BESTEMMELSER OVERORDNEDE BESTEMMELSER Afgrænsning Anvendelse Eksisterende forhold Bebyggelse Rummelighed Tilslutninger Klausulerede zone DETALJEREDE BESTEMMELSER Detailområdets anvendelse Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Vej, sti og parkering Ubebyggede arealer Bevaring af eksisterende bebyggelse og omgivelser Tekniske anlæg Miljøforhold Ophævelse af lokalplan og/eller Kommuneplantillæg Ilanngussaq: Nunap assinga 1 Immikkoortoq pilersaarusiorfigineqartoq aqquserngullu ingerlaarfissaa Bilag: Kortbilag 1 Delområde og vejforløb

5 Kommunip pilersaarusiorfigineqarnerani tapiliussaq nr. 22, 957-N7. Nassuiaat A. Tunuliaqutaq. Pilersaarusiorneq aamma nunaminertat atorneqarnerat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 17, 17. november 2010-meersoq naapertorlugu kommunip pilersaarusiorneqarnerani tapiliussaq suliaavoq. Pilersaarusiorneq aamma nunaminertat atorneqarnerat pillugit inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnerat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 34, 9. december Nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermut nalunaarusiaq, nunaminertanik inniminniisarneq, atuisinnaanermut killigititamik sivitsuisinnaanermut periarfissaq, utaqqisunik allattorsimaffiup saqqummiunneqarnissaa, pilersaarusiornermut nunaminertamillu atuisinnaanermut atatillugu naammagittaalliortarfiup allallu atorunnaarsinneqarnissaa. Sisimiut Kangerlussuullu akornanni aqqusinermik pilersitsisoqarnissaanik Qeqqata Kommunalbestyrelsip annertuumik kissaateqarnera tunngaviuvoq. Aningaasaqarneq avatangiisillu eqqarsaatigalugit aqquserngup ingerlaarfissaa pisariinnerpaaq siunertaralugu ukiuni arlalinni misissuisoqarnikuuvoq. Avannaatungaatigut aqquserngup ingerlaarfissaa (Tasersuaq avannaqqullugu) pitsaanerpaajuvoq, nunaminertami eqqaanilu ajornartorsiutaasinnaasut avatangiisitigullu mianernartut pinngitsoorneqassammata. B. Siunertaq. Pilersaarummi pingaarnertut siunertaavoq, Sisimiut Kangerlussuullu eqqaani sermersuup kitaatalu akornanni sikuuneq ajortut annertuut tikikkuminarsarnissaanut periarfissanik pilersitsinissaq. Neqinik aalisakkanillu qerisuunngitsunik Kangerlussuarmut assartuisoqarsinnaalernissaanut periarfissanik pilersitsisoqassaaq, tassani europami niuertarfinnut aammalu amerikami niuertarfinnut timmisartoq atorlugu appakaaffissaqarluni. Nunaminertat takornarissanut sammisassaqartitsivittut aammalu nunaqavissut takornarissallu UNESCO-p nunarsuarmioqatigiinnut kingornussassarititaa Aasivissuit Nipisat tikeraarsinnaaneranut periarfissaqalissapput. Sisimiuniit kangerlussuarmut aqquserngup ingerlavia

6 C. Immikkoortoq ullumikkut Immikkoortoq Kangerlussuarmi Kelly Ville-mit Sisimiut kangiatungaani qimmilivimmut aqqusinikkut attaveqalissaaq, aqqusineq aqqusinermut pioreersumut attavilerneqarsinnaalluni. Immikkoortoq ullumikkut nunaannartut inissisimavoq, pinngortitanik assigiinngissuteqartumik peqarluni. Aqquserngup ingerlaarfia pinngortitani panertuni aammalu nunatami annertunerusumik assaaffissaqanngitsumik, qaqqanillu qaartiteriffissaqanngitsumi inissinneqarnikuuvoq. Sisimiuni aqquserngup imeqarfiup killeqarfia aqqusaassavaa, tassani avatangiisinut tunngasut immikkut mianerineqarnissaanik pisariaqarluni. Nunaminertap kangisissortaani aammalu kangerluarsuk tullermut ammukariaani, ingerlaarfimmi qummukajaat sakkortunerpaat suliarineqarnissaat pisariaqarpoq. D. Imarisaa Aqqusineq aallaqqaammut nunaannakkut aqqusinertut/atv-nut aqqutitut pilersinneqassasoq naatsorsuutigineqarpoq, taanna sanaartornermi annikitsuinnarnik aningaasartuutitaqarpoq, kisianni motorilinnik angallassissutinik nunakkoorutaasinnaasunik ingerlaarfik tamakkerlugu ingerlaarfiusinnaanissaa qulakkeerneqarluni. Aqqusineq aallaqqaammut ukioq kaajallallugu ingerlaviusinnaannginnissaa naatsorsuutigineqassaaq. Ingammik aqquserngup attaveqataasup kitaatungaani aput, piffissap ilaani aqqusinermik matusigallartarnissamik kinguneqartarsinnaavoq. Nunaannakkut aqqusineq piffissap ingerlanerani motorilinnik angallassissutinit tamanit atorneqarsinnaasunngorlugu aqqusinivinngortillugu ineriartortinneqassaaq. Aqqusineq annertunerusumik ujaraaqqanik qalligaassaaq, kisianni ingerlaarfiup ilaani asfalteqarnissaq pisariaqassaaq, ingammik qummukajaani sakkortuut akuerineqartariaqarfiani pisariaqassalluni. Pilersaarutikkut aqqusinermut siunertamut nunaminertamik immikkoortitsisoqarpoq, tassunga ilaassallutik sanioqquffissiat aamma uninngaartarfiit, tassani perusuersartarfiliisoqarsinnaalluni, eqqagassanillu katersuiviliortoqarsinnaalluni. Ingerlaarfik 150 km missaani annertussuseqarpoq, aqquserngullu aqqusinivinngortinnissaanut ineriartortillugu, aserfallatsaaliinermut niffarlukunillu katersuivinnik pingasunik pilersitsiviusinnaaffeqarluni, tamakku pilersinneqarnissaanut pisariaqartoq paasinarsisippaa.

7 Immikkoortup aalajangersarneqarnera Nunap assingani ilanngunneqartumi ilanngussaq 1-imi takutinneqartutut pilersaarusiorfik killilersorneqarpoq, aammalu aserfallatsaaliinermut niffarlukunillu katersuivinnik inissiineq eqqannguani takuneqarsinnaalluni. Aqquserngup ingerlaarfiani illugiilluni 100 m sanaartorfissiaqarluni. Sanaartukkat Sanaartukkat isikkussaannut, annertussutsit ilanngullugit, atortussanik toqqaanissamut kiisalu allagartalersuinissamut pilersaarut aalajangersakkanik imaqarpoq. Illut aqqusinermi angallattunut attuumatillugu sullissinissamk siunertalinnut atorneqarsinnaassapput. Illuni taamaallaat pilersinneqarsinnaapput perusuersartarfiit oqquisarfiillu kiisalu aserfallatsaaliinermut niffarlukunillu katersuiffiit. Aqquserngit, aqqusineeqqat biilinullu uninngasarfiit Aqqusineq aallaqqaammut ATV-nut aqqutitut, nunaannakkut aqqutitut, 3 m missaani nerutussusilerlugu km-it tamangajaasa saneqquffissalerlugu pilersinneqassasoq eqqarsaataavoq. Piffissap ingerlanerani nunaannakkut aqqut illuatungeriilluni illugiilluni ½ m-imik sinaakkuserlugu 2 x 3 m ineriartortinneqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq. Aqquserngup ingerlaarfia napasunik ilisarnaatinik, inussunnik ujarassuarnilluunniit 10 m missaani aqqusinermit ungasissusilerlugit aqqusineq m akornanni ingerlareerfiani ilisarnaasersorneqassaaq. Sangorissani akulikinnerusunik ilisarnaasersuisinnaaneq pisariaqarsinnaavoq. Ilisarnaatit marluk isaannarmik takuneqarsinnaanissaat qulakkeerneqassaaq, taamaalilluni aqquserngup ingerlaarfia nalornissutigineqassanani. Biilinut angallattunut sullissinissamik siunertalinnut illut inissisimaffissaattut periarfissat pingasuusut, nunap assingani takuneqarsinnaapput ATV-nut aqqut/nunaannakkut aqqut nunami illinernut pilersinneqassaaq, tamatumani nunap qaava angallaffiusinnaassalluni aammalu takissusikkut sinaatigullu sivinganerit imaassapput, angallassissutit motorillit isumannaatsumik angallassinnaanngorlugit. Nunaannakkut aqqut aallaavittut motorilinnik angallassissutinit tamanit atorneqarsinnaassaaq. Aqqusinivimmik pilersitsisoqarpat, aamma lastvognit bussillu angisuut ingerlavigisinnaasaannik, qummukajaajusinnaasut nalimmassarneqarnissaat pisariaqalissaaq, tamaalilluni qummukajaat annerpaamik 10 procent sivinganeqassallutik, assersuutigalugu sakkortuunik sangusarialerlugu assigisaanillunniit. Aqqusineq sinerlugu sumiiffinni tulluartuni saneqquffissanik pilersitsinissaq periarfissaqarpoq, tamatumani angallassissutit marluk imminnut saneqqussinnaallutik. Soorluttaaq nasiffinni, tulluartumilluunniit akunnilerlugit uninngasarfinnik pilersitsisoqarsinnaasoq, tassani eqqagassanik katersuivinnik perusuersartarfinnullu illunik pilersitsisoqarsinnaalluni, 7

8 taamaalilluni pinngortitamik sunniisinnaaneq appasinnerpaaffianiitillugu. Nunaannakkut aqqutip Tatsit tarajornitsuni Kangerlussuarmi umiarsualivissamut aqqutissaq naapittussammagu oqaatigineqassaaq. Nunaminertat sanaartorfiusussaanngitsut Nunaminertat sanaartorfiunngitsut, atortulersorfiunngitsut, pissutsimikkut allanngortinneqassanngillat. Immikkoortup iluani nunaminertat sanaartorfiunngitsut, ujaqqanik aserorterinermi, qaartiterinermi imaluunniit arlaatigut sammisaqarnermi innarlerneqarsimasut, sapinngisamik pissutsimigut utertinneqarlutik iluarsartuunneqassapput. Aqqusinermik sananermut atortussanik assaaneq, sapinngissamik aqquserngup ingerlaarfianiitinneqassaaq imaluunniit eqqaarannguaniitinneqassalluni. Pilersuineq Aqqusineq sinerlugu illunut pilersuiffinnik soorlu qeqertani ingerlatsinertut, taamaallaat pilersitsisoqassasoq naatsorsuutigineqarpoq. Pilersuinermi aaqqiissutit atuilluartuusut sapinngisamik atorneqassapput, kisianni ingerlatsinerup isumannaatsuunissaa isumagalugu. Avatangiisinut tunngasut Aqqusineq sapinngisamik avatangiisinut artukkiinnginnissaa ukkatarineqarpoq, tamaattumik tassunga pisariaqarsorinartinneqarpat, aqqutaani uninngaartarfinni eqqaavilersuisoqassaaq perusuersartarfiliisoqarlunilu. Sanaartortitsisumit VVM-imut nalunaarusiaq suliarineqassaaq. VVM-imik nalunaarusiap minnerpaamik, qulaani nunap assinganiittut nunaminertat ajornartorsiorfiusinnaasut isummerfigissavai. Aqqusinermik atuineq Qeqqata kommunianut Qamutit motoorillit nunaannarmi angallassissutiginissaat pillugit ileqqoreqqusap nutarterneqarneranut atatillugu kommunalbestyrelsi 2016-imi februaarip 25-ani ataatsimiinnermini aalajangiivoq, Sisimiut Kangerlussuullu akornanni aqqusineq piniarnermut siunertalinnut atorneqassanngitsoq. Angallassissutit aqqusinermik atuisut tamarmik ujaasissutinik ikkussivigineqartarsimanissaat sulissutigineqarpoq, taamaalilluni aqquserngup avataani angallassissutit atorneqannginnissaat qulakkeerneqarluni. 8

9 E. Pilersaarutinut allanut attuumassuteqarnera Nuna tamakkerlugu pilersaarusiorneq Kommunip pilersaarusiorneqarnerani namminersorlutik oqartussat suliaqarfiinut kommunip pilersaarusiorneqarneranut tapiliussaq akerliunngilaq imiit 2018-imut Qeqqata Kommuniata pilersaarusiornermut periusissiaa Sisimiut Kangerlussuullu akornanni aqqusinermik pilersitsineq pilersaarusiornermi periusissiami anguniakkat ilagivaat, ilaatigut allassimalluni: Sisimiut Kangerlussuullu akornanni aqqussinniornissaq aallartisarusupparput Nunaannarmukarsinnaanerup ajornaannerulernissaa anguniassavarput Pilersaarusiornermut periusissiami anguniakkat taperserniarlugit, kommunip pilersaarusiorfigineqarneranut tapiliussaq una suliarineqarpoq. Qeqqata Kommuniata 2012-imiit 2024 tikillugu pilersaarusiorfigineqarnera Pilersaarut 2012-imiit 2024-imut Kommunip pilersaarusiorfigineqarneranut siunnersuummi sinaakkutissanut naapertuuppoq, tamatumani aqqusinermut aqquserngup ingerlaarfissaa nalunaarsorneqarluni. Kommunip 2012-imiit 2024 tikillugu pilersaarusiorfigineqarneranut pilersaarut tapiliussaavoq, pingaarnertut aalajangersaaffigisanut nutaanut tapiliussaq pilersaarummut naapertuuttunngorlugu suliaavoq. Sisimiut eqqaani imeqarfiup killeqarfia Immikkut aalajangersaaffigisat Aqquserngup ingerlaarfia Sisimiuni imeqarfiup killeqarfiatigut ingerlaarfeqarpoq. Avatangiisinut inatsimmi aallaaviuvoq, angallassissutinik motorilinnik imeqarfiup killeqarfiata iluani angallattoqaqqqusaanngitsoq. Taamaattumik aaqqiissutissatut siunnersuutitigut, inatsit maannakkut atuuttoq malillugu, aqqusineq imeqarfiup killeqarfiatiguussappat immikkut akuersissuteqarnissaq siunnersuutigineqarpoq. Qanganitsat eriagisassat 1900-ikkut sioqqullugit qanganitsanik Eqqissisimatitsisarneq aamma allatigut kulturikkut eriagisassanik kulturikkut kingornussatut illersuineq pillugu Inatsisartut Inatsisaat nr. 11, 19. maj 2010-meersoq naapertorlugu passunneqassapput. Assaanermut atatillugu sutigut arlaatigulluunniit qanganitsanik saqqummertoqassagaluarpat, Nunatta Katersugaasivia attavigineqassaaq, suliarlu qanganitsamik eriagisassamik attuisoq unitsinneqassalluni. 9

10 Qanganitsat eriagisassat qorsummik toornermik ilisarnaaseqqapput Aqquserngup ingerlaarfiani sumiiffinni marlunni, qanganitsat eriagisassanik aqquserngup aqqusaagassaanut atatillugu unammillernartoqarsinnaavoq. Ilaatigut Nerummap qooruata kangimut qinnguani aqquserngup aqqusaarfiani, tassani tupeqarfikut pingasut aammalu nasiffik ataaseq aqquserngup aqqusaassavai. Qanganitsat eriagisassat ataasiakkaaniit 20 m ungasitsigisumi aqqusineq ajornartorsiutitaqanngitsumik pilersinneqarsinnaassasoq naatsorsuutigineqarpoq, taamaanngippat malittarisassat naapertorlugit qanganitsat eriagisassat piiarneqarsinnaanerannut akuersissummik piniartoqassaaq. Tupeqarfikunit marluk nutaapajaajummata oqaatigineqassaaq, taamaattumillu eqqissisimatitaanatik. Tasersuup kangiatungaani kiisalu Aasivissuit kitaatungaani qanganitsat eriagisassat. Qanganitsat eriagisassat qorsummik toornermik ilisarnaaseqqapput Ilaatigut Tasersuup kangimut qinnguatungaa, Tasersuup aamma Aasivissuit akornanni aqqusineq attaveqassalluni, tassaniillutik qanganitsat eriagisassat arlallit, aqqusinermik pilersitsinermi mianerineqartussaasut. Qanganitsat eriagisassat avaqqutilaarlugit aqqusineq ajornaquteqanngitsumik illuartinneqarsinnaasoq naatsorsuutigineqarpoq. Inatsisitigut atuuffiugallartut Kommunip pilersaarusiorfigineqarneranut siunnersuut, imaluunniit kommunip pilersaarusiorfigineqarneranut tapiliussassatut siunnersuut tamanut saqqummiunneqareeraangat, Kommunip pilersaarusiorfigineqarneranut imaluunniit kommunip pilersaarusiorfigineqarneranut tapiliussamut inaarutaasumik aalajangiiffigineqarnissaanut sunniutaasinnaasumik nunaminertat, illuutit sanaartukkallu siunnersuummi ilaasut sanaartorfigineqaratillu atorneqassanngillat. Oqaaseqaatinik allannguutissatulluunniit siunnersuutinik piffissaagallartillugu tigusaqartoqarsimanngippat, nunaminertaq 10

11 pilersaarusiorfigineqarnissaatut siunnersuutaaniittoq, kommunip pilersaarusiorfigineqarnerani kommunilluunniit pilersaarusiorfigineqarneranut tapiliussami piumasaqaatit naapertorlugit nunaminertaq sanaartorfigineqarnissaanut allatigulluunniit atorneqarnissaanut kommunalbestyrelsi akuersisinnaavoq. Kommunip pilersaarusiorfigineqarnissaanut siunnersuutip, kommunilluunniit pilersaarusiorfigineqarnissaanut tapiliussassatut siunnersuutip tamanut saqqummiunneqarnissaata tungaanut aalajangersakkat siuliani pineqartut atuutissapput, taamaakkaluartorli siunnersuutip saqqummiunneraniit sivisunerpaamik ukioq ataaseq. Inatsisitigut inaarutaasumik atuuttut Kommunip pilersaarusiorfigineqarnerata malinneqarnissaa, matumani nunaminertamik atugassiineq ilanngullugu kommunalbestyrelsip isumagissavaa. Kommunip pilersaarusiorfigineqarneranut aalajangersagartai, illumik nunaminertamilluunniit piginnittumut qaqugukkulluunniit inatsisitigut piumasarisat atuupput. Kommunip pilersaarusiorneqarnera imaluunniit kommunip pilersaarusiorneqarneranut tapiliussap inaarutaasumik akuersissutigineqarnera pillugu tamanut saqqummiunneqareeriarpat, kommunip pilersaarusiorneqarnerani aalajangersagartaanut nunaminertanulluunniit atugassiisarnermi atugassarititaasunut akerliusumik, immikkut akuersissuteqartoqarsimanngippat, inatsisitigut pissutsinik pilersitsisoqassanngilaq. 11

12 Aalajangersakkat pingaarnerit 820-N7 Sisimiut Kangerlussuullu akornanni aqqusineq Pilersaarutip suunera Siunertaq Sisimiut Kangerlussuullu akornanni aqqusineq Imm. 1. Aqqussinniorneq Imm. 2. Kelle Ville Sisimiullu akornanni aqqussinniorneq Immikkoortortami killiliussat agguataarinerlu Imm.1. Immikkoortoq ilanngussaq 1-imi takutinneqartutut killilersorneqarpoq aammalu katillugit 28 kvadratkilometerisut annertussuseqarluni, taassumannga aqqusineq 1,1 kvadratkilometer missaani annertutigissalluni. Immikkoortoq aggulunneqassanngilaq. Sumut atornissaa Atuuffissaa Imm.1. Aqqussinniorneq Imm. 1. Immikkoortoq aqqussinniornermut aqquserngullu ingerlanneqarnerata tulluartuunissaaanut qulakkeerinninnissamut periarfissat qulakkeerniarlugit atortulersuutinut immikkoortinneqarpoq. Talittarfimmut atuinermut ingerlatsinermulluunniit attuumassuteqartunik taamaallaat sanaartortoqarsinnaavoq. Imm. 2. Aqqusineq 2x3 m nerutussusilerlugu aqquserngullu sinilerlugu aamma ammukajaanut atortulersorlugu kiisalu km-it tamaasa saneqquttarfilersorlugu pilersinneqassaaq. Imm. 3. Aqqusineq sinerlugu sullissinermi atortulersuutinut pingasunut aammalu isikkivinni uninngaarfissanik qulinik pilerlugu pilersinneqassaaq. Pissutsit atuuttut Sanaartukkat Imm. 1. Immikkoortoq ullumikkut allanngorneqanngitsutut isikkoqarpoq nuna inuilaaq. Imm. 1. Nutaamik sanaartukkat portunerpaamik marlunnik quleriilerlugit aammalu 8 m sinnerlugu portussusilernagit sanaartorneqassapput. Angallanneq pilersuinerlu Imm. 1. Immikkoortoq umiarsualivimmit piusumut Sisimiuniillu Kelly Ville-mut aqqusinikkut aqquteqartinneqassaaq. Imm. 2. Nutaamik sanaartornerit innaallagissamut, tele-mut imermullu kiisalu kuuffissuarnut tankimut atassuserneqassapput. Sanaartukkanut imermik assartuinerit aammalu imermik mingunnikumik eqqaaneq aamma eqqakkanik eqqaaneq illumik piginnittup suliniuteqarneratigut pissaaq, imaluunniit Kangerlussuarmi Sisimiunilu pilersuinermut suliffeqarfiup akisussaasup isumaqatigiissuteqarfigineqarneratigut. Eqqissisimatitat eriagisassallu Imm. 1. Aqqusineq Tatsit tarajornitsut, hunde sø, Linea Sø aamma Braya Sø aqqusaarlugit ingerlaffeqarpoq, tamatumani avatangiisit pillugit inatsimmi 100 m ungasissuseqartoqarnissanik aalajangersagaqarluni. Piumasaqaat tamanna naammassineqarpoq. Imm. 2. Aqquserngup Itinermi kalaallit nerlerata neriniartarfianit 2 km missaani ingerlaveqarpoq. 12

13 Immikkut aalajangersaaffigisat Imm. 1. Sisimiut kangiatungaaniittoq aqquserngup avatangiisitigut isumannaatsumik aqqusaartussaavaa. Immikkut aalajangersakkat Soqanngilaq. 13

14 Aalajangersakkat sukumiinerusut 957-N7 Pilersaarutip taaguutaa Immikkoortup atorfissaa Sisimiut Kangerlussuullu akornanni aqqusineq. Imm. 1. Immikkoortoq aqqusineqarnermut siunertanut tassungalu attuumassutilinnut sullissinermut atortunut. Imm. 2. Sullissinermi atortunut atatillugu garagenik pilersitsisoqarsinnaavoq aammalu sullissisut inissaannik sanasoqarsinnaalluni. Imm. 3. Uninngaartarfinnik qulit tikillugit amerlassusilinnik, eqqagassanut katersuivilinnik, oqquisarfittalinnik perusuersartarfittalinnillu pilersitsisoqarsinnaavoq. Sanaartukkat annertussusaat inissisimaffiilu Imm. 1. Aqqusinermik pilersitsinermut atatillugu aqqusinermik suliaqarnermik sullissinermut illunik, uninngaartarfinnillu perusuersartarfilinnik oqquisarfittalinnillu sanasoqarsinnaavoq. Imm. 2. Aqquserngup ingerlaarfiani sullissinermi atortulersuutinik tamarmik immikkut 350 kvm annertussusilinnik katillugit pingasunik sanasoqarsinnaavoq. Illut marlunnik quleriilerlugit annerpaamik 8 m portussusilerneqassapput. Imm. 3. Uninngaartarfinnik atortulersuutinut 30 kvm annertussusilinnik illutalinnik pilersitsisoqarsinnaavoq. Illut annerpaamik 4,5 m portussusilerneqassapput. Sanaartukkap silatimigut isikkua Imm. 1. Sanaartukkap silataatigut iikkersuutai qisunnik, fiberpladenik, saviminernik, betonginik igalaanillu sanaartorneqassapput, sanaartukkallu ilaat ilaannakortumik allanik atortunik atortulersorneqarsinnaapput. Nukissiutinik ataavartunik atuinermut atatillugu taamaallaat silataatigut iikkersuutit qillalasunik seqerngullu qinnguanik utertitsisut atorneqarsinnaapput. Imm. 2. Illut qaavi seqerngup qinngorneranik utertitsineq ajortunik qallersorneqassapput. Imm. 3. Containerit assigisaallu sapaatit akunnerini sisamani sivisunerusunik inissinneqartut, illumut ataasutut isikkoqalersillugit inissinneqarlutillu qalipanneqassapput. Imm. 4. Allagartalersuinerit nunaminertani atugassiissutigineqartuni sanaartukkallu saavini kiisalu kommunalbestyrelsip akuersissutigineqareernerisa kingorna, kisimi ikkussorneqarsinnaapput. Aqquserngit, aqqusineeqqat biilinullu uninngasarfiit Imm. 1. Aqqusineq Sisimiuni aqqusinernut pioreersunut aammalu Kangerlussuarmi Tatsini tarajornitsut eqqaani umiarsualivimmit nutaamit aqqusinermut atassuserneqassaaq, Kelly Ville periarfissaalluni. Nunaminertat sanaartorfiunngitsut Imm. 1. Nunaminertat sanaartorfigineqanngitsut qaqqataqarlutik imaluunniit naasortaqarlutik pissutsimikkut allanngortinneqassanngillat. Imm. 2. Immikkoortitap sanaartorfigissarneqarnerani sanaartorfiuneranilu sapinngisamik nuna mianerineqassaaq. Nuna innarligaq isikkutoqqamisut isikkuleqqinneqassaaq, 14

15 qaartiterinermiillu assartuinermiillu qaartiternerlukut siammartinneqaratarsimasut katersorneqassallutik. Imm. 3. Qaartiterinermut sanaartorfigissaanermullu atatillugu issoq naasullu sapinngisamik allanngortinneqassanngillat imaluunniit sanaartorneq naammassineqartillugu isikkumigut inissinneqaqqissinnaanngorlugit inaalinneqarallassallutik. Imm. 4. Nunaminertat suliffeqarfiusut inissiiviusullu ungalunik assiaqusersorneqarsinnaapput. Nunaminertat atugassiissutigineqartut annerpaamik 2 meterisut portutigisunik ungalulerneqassapput. Imm. 5. Nunaminertat ujaqqanik ujaaraqqanillu atugassanik ujaqqerivittut/qaartiterivittut atorneqartut, aqquserngup nunataata portoqataatut qimanneqassapput. Teknikkikkut atortulersuutit Imm. 1. Nutaamik sanaartornerit innaallagissamut, imermut, kuuffissuarmut imaluunniit tankimut atassuserneqassapput kiisalu eqqagassalerinermut nalunaarutigineqassallutik. Imm. 2. Pilersuinermut aqqutit tamat nunap iluatungaatigoortinneqassapput, sapinngisamillu aqqusinernik pilersitsinissamut eqqarsaateqarnermi ilanngunneqassallutik pilersuinermut aqqutit matoorunneqartunut inissinneqarlutik. Imm. 3. Imeq sinneruttoq, taakkununnga ilanngullugu qalianiit kusertoq kuutsinneqassaaq. Imermik sinneruttumik kuutsitsineq kuussinernut pisinnaavoq aammalu ima pissalluni, eqqaamiorisanut angallannermulluunniit akornutaasinnaasunik pilersoqarani. Imm. 4. Immikkoortup iluani pilersuivinnut sanaartukkanik mikinerusunik, soorlu sakkukillisaaviit/sakkortusaaviit, ventileqarfiit teknikkikkullu atortulersuutinut allanut sanaartortoqarsinnaavoq. Nukissiorfiit isumasioqatigalugit sanaartukkat, nuna isikkivillu eqqarsaatigilluarlugit inissinneqassapput ilusilersorneqarlutillu. Imm. 5. Sakkukillisaaviit/sakkortusaaviit annerpaamik 3,5 meterisut portutigisinnaapput, 11 kvadratmeterinillu initussusilerneqarsinnaassallutik. Ventileqarfiit annerpaamik 2,8 meterisut portutigissapput, 3 kvadratmeterinillu initussuseqassallutik. Teknikkikkut atortulersuutinut allanut sanaartukkat taamatulli annertussuseqartillugit sanaartorneqassapput. Imm. 6. Generatorinut atortulersuutit inissinneqassapput ilusilersorneqarlutillu, sulisunut atugassarititaasunut aammalu umiarsuarnut takornariartaatinut ilaasunut utaqqisarfinnut nipiliornikkut akornusersuinikkullu sunniuteqarsinnaajunnaarlugit. Avatangiisunut tunngasut Imm. 1. Sisimiut eqqaani imeqarfiup killeqarfianik aqqusaarinnissinnaaneq avatangiisitigut illersorsinnaasumik pissaaq. Inissiaatileqatigiit Immikkut ittunik aalajangersagaqanngilaq. 15

16 Kommuneplantillæg nr. 22, 957-N7 Redegørelse A. Baggrund. Forslaget til kommuneplantillæg er udarbejdet i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010, om planlægning og arealanvendelse og Inatsisartutlov nr. 34 af 9. december 2015 om ændring af Inatsisartutlov om planlægning og arealanvendelse, Landsplanredegørelse, reservation af arealer, mulighed for forlængelse af udnyttelsesfrist, offentliggørelse af ventelister, fjernelse af plan- og arealklagenævnet, m.v. Baggrunden er et stort ønske fra Qeqqata Kommunalbestyrelse om at etablere en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Den mest optimale linjeføring i såvel økonomisk som miljømæssig henseende er blevet undersøgt i en årrække. Det fremstår klart, at en nordlig linjeføring (nord om Tasersuaq) er klart mest optimal, idet det vanskelige og miljøfølsomme område i og omkring undgås. B. Formål. Det er planens formål at skabe mulighed for tilgængelighed til de store isfri områder mellem kysten ved Sisimiut og indlandsisen ved Kangerlussuaq. Der skabes mulighed for transport af fersk kød og fisk til Kangerlussuaq hvor der med fly er adgang til et europæisk marked og der kan skabes adgang til et amerikansk marked. Der skabes mulighed for en udnyttelse af områderne til forskellige turistaktiviteter og mulighed for at fastboende og turister kan besøge UNESCO området Aasivissuit Nipisat. Vejtracé fra Sisimiut til Kangerlussuaq C. Delområdet i dag Delområdet omfatter vejforbindelsen fra Kelly Ville, ved Kangerlussuaq til hundeområdet øst Sisimiut, hvor vejen kan kobles til det eksisterende vejnet. Området henligger i dag som vildmark, der består af forskellige naturtyper. Vejforløbet er primært placeret på tørre naturtyper og i terræn hvor der undgås større udgravninger og sprængning af fjeld. -- Ved Sisimiut passerer vejen vandspærrezonen, hvor der kræves et særligt fokus på miljøforholdene. I den østlige del af området og passagen ned til (1 Fjord) er der behov for at håndtere de største stigninger på strækningen. 16

17 D. Indhold Vejen forventes i første omgang anlagt som en naturvej/atvspor som kræver minimale anlægsomkostninger, men sikrer passagen på hele strækningen med terrængående køretøjer. I første omgang må det også forventes at vejen ikke er åben for trafik hele året. Specielt vil store snemængder på den vestligste del af vejforbindelsen kunne resultere i en lukning af vejen i et tidsrum. Efterhånden vil naturvejen blive udviklet til en egentlig vej til alle typer køretøjer. Vejen bliver primært en grusvej, men der kan blive behov for at asfaltere delstrækninger, specielt hvor det vil være nødvendigt at acceptere større stigninger. Med planen udlægges der areal til vejformål, med tilhørende vigepladser og egentlige rastepladser, hvor der kan etableres toiletter og affaldsopsamling. Strækningen udgør ca. 150 km og der er angivet 3 steder hvor der kan opbygges vedligeholdelses- og snerydningsstationer som kan etableres når der viser sig behov herfor, efterhånden som vejen udvikles til en egentlig vej. Områdets disponering Delområdet er afgrænset som vist på kortbilag 1, hvor også den omtrentlige placering af vedligeholdelses- og snerydningsstationer stationer fremgår. Delområdet er afgrænset med en anlægszone på 100 m på hver side af vejtraceet. Bebyggelse Planen indeholder bestemmelser for udformningen af bebyggelse, herunder omfang, valg af materialer, samt skiltning Kort der viser de 3 placeringsmuligheder for servicestationer Bygningerne vil kunne anvendes til serviceformål i relation til trafikanter på vejen. Der kan alene etableres toilet og læ bygninger, samt vedligeholdelses- og snerydningsstationer Veje, stier og parkering Vejen påtænkes i første omgang etableret som et ATV.-spor, en naturvej, i en bredde på ca. 3 m med vigepladser for ca. hver km. Med tiden forventes naturvejen udviklet til en egentlig grusvej med 2 x 3 m plus ½ m rabat i hver side. Vej traceet skal afmærkes i en bredde af ca. 10 meter med markeringspæle, varder eller store sten, med et mellemrum på mellem m. I sving kan det blive nødvendigt med tættere afmærkninger. Det skal sikres, at der er visuel kontakt mellem 2 afmærkninger, så man ikke kan blive tvivl om hvor vejforløbet er placeret. ATV-spor/naturvej etableres som et spor på terræn hvor terræn overfladen kan holde til kørsel og hvor længde- og sidehældning er af en karakter så motoriserede køretøjer kan færdes sikkert. Det er udgangspunktet at naturvejen skal kunne benyttes af alle typer terræn gående køretøjer. Når der etableres en egentlig vej hvor der også kan køre lastvogne og store busser bliver det nødvendigt at regulere eventuelle stig- 17

18 ninger så de maksimale stigninger vil ligge omkring max. 10 %, f.eks. ved at indbygge hårdnålesving eller lign, Langs vejen er der mulighed for på passende steder at etablere vigepladser hvor 2 køretøjer kan passere hinanden. Ligesom der ved udsigtspunkter, og i øvrigt med passede mellemrum kan etableres egentlige rastepladser hvor der etableres affaldsopsamling og toiletbygninger, så påvirkning af naturen kan minimeres. Det skal nævnes at naturvejen ved Saltsøerne møder den planlagte vej til Kangerlussuaq ny havn. Friarealer Områder, der ikke anvendes til bebyggelse, anlæg, skal henligge i naturtilstand. Ubebyggede arealer indenfor delområdet, der på grund af stenbrydning, sprængninger eller anden aktivitet er ødelagt, skal om muligt genetableres. Udgravning af materialer til opbygning af vejen skal så vidt muligt foregå i vejforløbet, eller i umiddelbar nærhed. Forsyning Der påregnes kun etableret forsyning til bygningerne langs vejen, som ø drift. Der anvendes så vidt muligt bæredygtige forsyningsløsninger, men med hensyntagen til driftssikkerheden. Miljøforhold Der er fokus på at vejanlægget efterlader så lille en miljø belastning som muligt, hvorfor der når der vurderes at være behov herfor, opsættes affaldsbeholdere og etableres toiletforhold ved rastepladser på vejen. Steder med miljøudfordringer En VVM-redegørelse skal udarbejdes af bygherre. VVMredegørelsen skal som minimum tagestilling til de på det ovenstående kort angivne problemområder. Benyttelse af vejen I forbindelse med revision af kørselsvedtægten for Qeqqata Kommunia Har Kommunalbestyrelsen på sit møde den 25. februar 2016, besluttet at vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq ikke må bruges i jagtøjemed. Der arbejdes på at der kan stilles krav om at alle køretøjer der benytter vejen skal have påmonteret tracker, så det kan sikres at køretøjerne ikke benyttes udenfor vejen. E. Planens forhold til anden planlægning Landsplanlægning 18

19 Kommuneplantillægget er ikke i modstrid med selvstyrets interesser i kommuneplanlægningen. Qeqqata Kommunias Planstrategi Etableringen af en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq er et af målene i planstrategien hvor det blandt hedder: Vi vil igangsætte en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq Vi vil forbedre adgangsforholdene til landområderne Dette kommuneplantillæg er udarbejdet for at understøtte målene i planstrategien O Qeqqata Kommuneplan Planen er i overensstemmelse med de overordnede rammer i forslaget til Kommuneplan , hvor der er angivet en omtrentlig tracé for vejføringen. Planen er et tillæg til Kommuneplan og med de nye overordnede bestemmelser er tillægget bragt i overensstemmelse med Kommuneplan Klausulerede zoner Vandspærrezonen ved Sisimiut Vej traceet passerer gennem vandspærrezonen ved Sisimiut. Udgangspunktet i Miljølovgivningen er at brug af motoriserede køretøjer ikke er tilladt i vandspærrezoner. Den foreslåede løsning indebærer derfor med den nuværende lovgivning at der skal meddeles en dispensation til at føre vejen gennem vandspærrezonen. Fortidsminder Fortidsminder fra før 1900 er omfattet af Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder. Der skal i forbindelse med jordarbejde rettes henvendelse til Nationalmuseet. Såfremt der dukker fortidsminder af nogen art frem under arbejdet og skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Der er 2 steder på strækningen hvor der kan være udfordringer i forbindelse med vejens passage af fortidsminder. 19

20 Vej traceet ved forlængelse af Nerumaq dalen. Fortidsminderne er angivet med en grøn prik Dels i forbindelse med vejens passage ved den østlige ende af Nerumaq dalen, Hvor vejen passerer tæt forbi 3 teltringe og et skydeskjul. Det forventes at vejen uden problemer kan anlægges i en afstand af 20 m fra de enkelte fortidsminder, ellers vil der i henhold til reglerne blive søgt om tilladelse til at sløjfe fortidsminderne. Det skal bemærkes at 2 af telt ringene er af nyere dato og derfor ikke fredede. Fortidsminder ved øst enden af Tasersuaq og vest enden af Aasivissuit. Fortidsminderne er mærket med en grøn prik Dels ved den østlige ende af Tasersuaq søen, hvor der etableres en forbindelsesvej mellem Tasersuaq søen og Aasivissuit søen. Hvor der ligger en række fortidsminder som der ved anlæggelsen af vejen skal tage hensyn til. Der forventes ikke at være problemer ved at trække vejen uden om fortidsminderne. Midlertidige retsvirkninger Når et forslag til en kommuneplan eller et kommuneplantillæg er offentliggjort, må arealer, bygninger og anlæg, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige kommuneplans eller kommuneplantillægs indhold. Såfremt der efter udløbet af fristen for fremsættelse af bemærkninger og ændringsforslag, ikke er indkommet rettidige indsigelser, kan kommunalbestyrelsen tillade, at et areal, der er omfattet af planforslaget, bebygges eller i øvrigt udnyttes i overensstemmelse med kommuneplanen eller kommuneplantillægget. Ovenstående bestemmelserne finder anvendelse indtil kommuneplanforslaget eller forslaget til kommuneplantillæg er offentligt bekendtgjort, dog højst 1 år regnet fra forslagets fremlæggelse. 20

21 Endelige retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved tildeling af arealer. Kommuneplanens bestemmelsesdel, er retlig bindende for den til enhver tid værende ejer af en ejendom eller bruger af et areal. Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af den endelige vedtagelse af en kommuneplan eller et kommuneplantillæg, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med kommuneplanens bestemmelsesdel, eller vilkårene for arealtildeling, med mindre en dispensation er meddelt. 21

22 Overordnede bestemmelser 820-N7 Vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq Plantitel Formål Vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq Stk. 1. Vejanlæg Stk. 2. Vejanlæg mellem Kelly Ville og Sisimiut Områdets afgrænsning og opdeling Anvendelse specifik Stk. 1. Delområdet afgrænses som vist på bilag 1 og omfatter i alt 28 kvadratkilometer, hvoraf vejen vil fylde ca. 1,1 kvadratkilometer Delområdet underopdeles ikke. Stk. 1. Vejanlæg Anvendelse Stk. 1. Området udlægges til vejanlæg med dertil hørende nødvendige anlæg for at sikre mulighed for at sikre en hensigtsmæssig drift af vejanlægget. Stk. 2. Vejanlægget kan etableres i en bredde på 2x3 m + rabatter og skråningsanlæg samt vigepladser for hver km langs vejen. Stk. 3. Langs vejen kan etableres op til 3 service anlæg og op til 10 rastepladser ved udsigtspunkter. Eksisterende forhold Bebyggelse Restrummelighed Trafikbetjening og forsyning Stk. 1. Delområdet henligger i dag som naturområde - vildmark. Stk. 1. Ny bebyggelse må højst opføres i 2 etager og ikke gives en større højde end 8 m. Stk. 1. Når de viste anlæg er etableret betragtes området som udbygget. Stk. 1. Området skal vejbetjenes fra vejen op til Kelly Ville fra den eksisterende havn, og fra Sisimiut. Stk. 2. Bebyggelse skal ved egen foranstaltning etablere el-, teleog vandforsyning, samt kloaktank. Transport af vand til bebyggelsen og bortkørsel af spildevand og affald skal ske ved bygningsejers foranstaltning, eller efter aftale med den ansvarlige forsyningsvirksomhed i Kangerlussuaq eller Sisimiut. Fredede og bevaringsværdige træk Stk. 1. Vejanlægget passerer Saltsøerne, Hunde sø, Linea Sø og Braya sø, hvor der i miljøloven er fastlagt at der skal overholdes en afstand på 100 m. Dette krav overholdes. Stk. 2. Vejen passerer i en afstand af ca. 2 km fra fourageringsområdet for den Grønlandske Blisgås ved Itinneq. Klausulerede zoner Særlige bestemmelser Stk. 1. Vejen skal passere den eksisterende vandspærrezone øst for Sisimiut på en miljøsikker måde. Ingen 22

23 Detaljerede bestemmelser 957- N7 DETAILPLANNAVN Detailområdernes anvendelse Vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq Stk. 1. Detailområdet skal anvendes til vejformål med tilhørende service funktioner. Stk. 2. Der kan i forbindelse med servicefaciliteter etableres garager og der kan indrettes boliger til servicepersonale. Stk. 3. Der kan etableres op til 10 rastepladser, med affaldsopsamling, samt læ- og toiletforhold Bebyggelsens omfang og placering Stk. 1. Der kan i forbindelse med vejanlægget opføres bygninger til servicering af vejanlægget og rastepladser med toilet, og læ faciliteter. Stk. 2. Der kan på strækningen i alt opføres 3 service anlæg på hver 350 kvm. Max. bygningshøjde 8 m. i op til 2 etager. Stk. 3. Der kan etableres rastepladser med bygninger på op til 30 kvm., for hvert anlæg. Max bygningshøjde 4,5 m. Bebyggelsens ydre fremtræden Stk. 1. Bebyggelsens facader må fremstå i vedligeholdelses venlige materialer som træ, fiberplader, metal, beton og glas, og mindre dele kan fremstå i andre materialer. Blanke og reflekterende materialer til ydervægge må kun anvendes i forbindelse med etablering af anlæg til produktion af vedvarende energi. Stk. 2. Tagflader skal beklædes med ikke-reflekterende materiale. Stk. 3. Containere o. lign., der opstilles mere end 4 uger, i forbindelse med bygninger, til oplagring eller som udhus skal placeres og males så de udgør en helhed, med bebyggelsen Stk. 4. Skilte må kun anbringes på tildelt areal og på bebyggelsens facader, og efter godkendelse af kommunalbestyrelsen. Veje, stier og parkering Ubebyggede arealer Stk. 1. Vejen skal tilknyttes det eksisterende vejnet ved Sisimiut og ved Saltsøerne til vejen fra ny havn ved Kangerlussuaq, alternativt ved Kelly Ville. Stk. 1. Ubebyggede arealer der ikke tages i anvendelse skal bibeholdes med et naturligt udseende med fjeld eller fjeldbeplantning. Stk. 2. Terrænet skal skånes mest muligt under byggemodning og byggeri. Beskadiget terræn skal reetableres og området skal renses for sprængstykker, der måtte være spredt ved sprængning eller transport. Stk. 3. I forbindelse med sprængning og byggemodning skal den eksisterende muld og vegetation, så vidt muligt bevares eller behandles og opmagasineres på en måde, så terræn kan reetableres i forbindelse med afslutning af byggeri. Stk. 4. Arbejds- og oplagsarealer kan afskærmes med hegn. Tildelte arealer må indhegnes med hegn i højst 2,0 m. Stk. 5 Arealer der benyttes til stenbrud/udsprængning af stenmaterialer og til grusgrav skal efterlades i samme kote som vejarealet. 23

24 Tekniske anlæg Stk. 1. Ny bebyggelse skal indrettes med el, vandtank og kloaktank, samt tilsluttes affaldshåndteringssystem. Stk. 2. Alle forsyningsledninger i området skal fremføres under terræn og skal så vidt muligt sammentænkes med vejanlæg, hvor de skal placeres i ledningsgrave. Stk. 3. Overfladevand, herunder tagvand skal bortledes. Bortledning af overfladevand kan ske i åben grøft og skal ske på en måde så der ikke på nogen måde opstår gener for naboer eller trafik. Stk. 4. Inden for området kan der opføres mindre bebyggelse til forsyningsanlæg, som transformerstationer, ventilhuse og andre tekniske anlæg. Anlæggene skal placeres i samråd med Nukissiorfiit, eller den ansvarlige forsyningsmyndighed og udformes under hensyntagen til bebyggelse, landskab og udsigt. Stk. 5. Transformerstationer kan maksimalt have en højde på 3,5 m og optage et areal på 11 m2. Ventilhuse kan maksimalt have en højde på 2,8 m og optage et areal på 3,0 m2. Bygninger til andre tekniske anlæg skal etableres med samme størrelse. Stk. 6 Generatoranlæg skal placeres og indrettes så støj og gener ikke påvirker eller belaster personale faciliteter og venterum for krydstogtpassagerer. Miljøforhold Ejerforening Stk. 1. Passagen af vandspærrezonen ved Sisimiut skal ske på en miljømæssig forsvarligt grundlag Ingen særlige bestemmelser. 24

25 AALAJANGERSAKKAP ATSIORNEQARNERA VEDTAGELSES- PÅTEGNING Kommunip pilersaarusiorneqarnerani tapiliussaq kommunalbestyrelsimit akuersissutigineqarpoq Kommuneplantillægget er vedtaget i Kommunalbestyrelsen Herman Berthelsen Borgmesteri / Borgmester Paneeraq Olsen Kommunemi pisortaaneq / Kommunaldirektør Sisimiut, ulloq. Sisimiut, den

26 Qeqqata Kommunia Teknikkimut avatangiisinullu Immikkoortortaq Pilersaaarusiornermut immikkoortortaq Postboks Sisimiut Qeqqata Kommunia Området for Teknik & Miljø Planafdelingen Postboks Sisimiut

27 Nunap assinga 1 Kortbilag 1 Titartornerit nassuiaatit/signaturforklaring Qeqqata kommuniata 2012-imiit 2024 tikillugu kommunip pilersaarusiorneqarneranut tapiliussaq nr. 22 Kommuneplantillæg nr 22 til kommuneplan km Aqquserngup ingerlaarfia / Vej forløb Sullissiviit / Servicestationer Avatangiisit ukkataqarfigisat / Fokusområder miljø Sisimiuni imeqarfiup killeqarfia / Vandspærrezone Sisimiut Kangerlussuarmi aqquserngit / Veje Kangerslussuaq