Ren information om. Global opvarmning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ren information om. Global opvarmning"

Transkript

1 Ren information om Global opvarmning

2 Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror ikke rigtigt på dem. Andre er bekymrede. Men de fleste er nok lidt usikre på, hvad det hele egentligt handler om. Denne pjece giver en let forståelig introduktion til klimaproblemet. Og fortæller hvad vi kan gøre ved det. Informationscenter for Miljø og Sundhed (IMS) har dykket ned i de mange tusind sider videnskabeligt arbejde, som FN s klimapanel har offentliggjort i 2007 og fundet de vigtigste konklusioner frem. Herefter har eksperter fra DMI og FN s miljøprogram ved Risø kigget teksten igennem og sagt god for den. Synes du, bøgen springer tidligere ud nu, end den gjorde for 10 år siden? Synes du, der efterhånden er blevet voldsomt mange skybrud med oversvømmelser af kældre og haver? Så har du ret. Det er bare nogle af de mange tegn på den globale opvarmning. Klimaet er ved at ændre sig. Foråret kommer tidligere og efteråret senere. Og vejret udvikler sig i retning af at blive mere ekstremt. Ikke bare i Danmark, men over hele verden. Du kan blandt andet få svar på: Hvad er global opvarmning? s. 4-5 Kan vi allerede nu se ændringer? s. 6-7 Hvor meget mere vil temperaturen stige? s Hvad bliver konsekvenserne? s Kan vi standse den globale opvarmning? s Skal vi forebygge eller tilpasse? s Midten af hæftet er til at rive ud. Her finder du en stribe forslag til, hvad du selv kan gøre for at sætte dit udslip af drivhusgasser ned. November 2007 Den globale opvarmning er kommet for at blive, skriver FN s klimapanel. Og den skyldes primært os selv. Eller rettere de drivhusgasser, vi leder ud i atmosfæren. Fra udnyttelsen af kul, olie og naturgas, fra voksende husdyrhold, fra kunstgødning, fra industrien og fra fældning og afbrænding af Jordens skove. Derfor er det også kun os selv, der kan gøre noget ved den. Hvis vi ikke gør noget, vil temperaturen blive ved med at stige, og konsekvenserne kan blive meget alvorlige. Både for os mennesker og for naturen omkring os. 2 3

3 Hvad er global opvarmning? Alt liv på Jorden afhænger af, at Jorden har en atmosfære. Atmosfæren indeholder den luft, vi skal bruge for at trække vejret. Den beskytter os imod solens ultraviolette stråler. Og den indeholder en række luftarter, som holder på solens varme, så temperaturen holder sig nogenlunde behagelig. De vigtigste luftarter, som har den effekt, er vanddamp, kuldioxid, metan og lattergas. Uden dem ville der være konstant istid på Jorden. Drivhusgasserne, som man kalder disse luftarter, er derfor vigtige, naturlige bestanddele af vores atmosfære. Hvad er den globale opvarmning? Siden vi mennesker begyndte at bruge kul, olie og naturgas, er specielt koncentrationen af kuldioxid (CO 2) i atmosfæren steget kraftigt. Kul, olie og naturgas er såkaldt fossile brændsler, som er dannet af levende organismer igennem millioner af år. De frigiver CO 2, når de brændes af i elværker, bilmotorer og oliefyr. Der er også kommet mere metan i atmosfæren. Den er først og fremmest kommet fra husdyrenes prutter og bøvser. Men den kommer også fra for eksempel kulminer, rismarker og lossepladser. Også andre drivhusgasser er med til at ændre atmosfærens sammensætning. Det er bl.a. lattergas, som først og fremmest stammer fra gødning, og forskellige industrigasser, som bruges til køleanlæg, i skumplast, som opløsningsmidler, samt kommer fra fremstilling af aluminium. Alt sammen er det med til at øge atmosfærens drivhuseffekt. Og når drivhuseffekten øges, så stiger klodens temperatur. Drivhusgasserne holder på solens varme ligesom glasset i et drivhus 4 5

4 Kan vi allerede nu se ændringer? Klimaændringer sker som regel over meget lang tid. Men selv, når de sker hurtigt, kan det være svært at få øje på dem i dagligdagen, for vejret skifter jo hele tiden. Når der er hedebølge det ene år og vinter med snestorm det næste, er det ikke altid let at fornemme langsigtede ændringer i klimaet. Men klimaændringerne kan både ses og måles. Jordens gennemsnitstemperatur er steget tydeligt i løbet af de seneste 100 år. I alt har stigningen været på cirka 0,76 grader Celsius (± 0,2) siden sidst i 1800-tallet. Stigningen har været specielt markant de sidste tre årtier. Man kan også måle, at oceanernes temperatur er steget helt ned til 3 km s dybde. Og faktisk har havene optaget mere end 80 procent af den ekstra varme, som den øgede drivhuseffekt har skabt. Opvarmningen har fået havene til at udvide sig fordi vand udvider sig, når det varmes op. Det bidrager til, at havniveauet stiger, hvad man også kan måle. Et af de steder, hvor man tydeligst kan registrere klimaændringer, er omkring Arktis. Havisen omkring Nordpolen er allerede blevet mærkbart tyndere og strækker sig over et mindre område end tidligere. Specielt i sommerhalvåret. Der er også tydelige tegn på, at den grønlandske indlandsis smelter hurtigere end før. Et andet tegn på klimaændringerne er, at vejret er blevet mere ekstremt. Flere perioder med voldsom nedbør og flere tilfælde med tørke har skabt problemer i mange lande. I Danmark har vi bl.a. set flere voldsomme skybrud efterfulgt af store oversvømmelser. De globale klimaændringer kan også mærkes i naturen omkring os. Lige fra de tropiske koralrev til isbjørnene i Arktis. Herhjemme springer træerne ud tidligere og bladene falder af senere. 6 7

5 Hvor meget mere vil temperaturen stige? Det tager lang tid at standse et stort tankskib, når det sejler for fuld fart. På samme måde, varer det længe før klimaændringerne kan standses igen, når de først er i gang. Selvom vi i dag stoppede næsten fuldstændig med at lede drivhusgasser ud i atmosfæren, vil den globale temperatur fortsætte med at stige med 0,6 grader i løbet af dette århundrede. Det er naturligvis ikke realistisk, at vi holder op med at udlede drivhusgasser lige nu og her. Derfor vil temperaturen stige endnu mere. Hvor meget afhænger af, hvordan samfundene udvikler sig i dette århundrede. Og hvad vi gør for at bringe udslippet af drivhusgasser ned. Så meget vil temperaturen stige de næste 100 år 7.0 Hvis udviklingen fortsætter som hidtil med kraftig økonomisk vækst, teknologisk udvikling og fortsat intensiv brug af fossile brændsler. Hvis udviklingen hurtigt skifter til et samfund med mindre materielt forbrug og de mest ressource besparende teknologier. Grafen på modsatte side viser to mulige scenarier for den fremtidige udvikling i temperaturen. Begge kurver ser bort fra den mulighed, at bindende internationale aftaler bringer udledningen af drivhusgasser ned. Hvad der er mest sandsynligt, er svært at sige i dag. Udviklingen kan jo også komme til at ligge et sted midt imellem. Eller temperaturen kan stige mindre, hvis udslippene bringes meget ned. I øjeblikket stiger mængden af drivhusgasser fortsat kraftigt. 8 9

6 Tag sagen i egen hånd Hvad med havene? Vandstanden i havene stiger, når temperaturen gør det. I løbet af dette århundrede vil havene stige et sted mellem 18 cm og 59 cm. Først og fremmest fordi vand udvider sig, når det varmes op. Smeltevand fra bjerggletschere og iskapper betyder også noget. Havniveauet vil ikke holde op med at stige ved slutningen af dette århundrede, skriver FN s Klimapanel. Tværtimod vil det fortsætte med at stige i mere end tusinde år. Så lang tid tager det nemlig, før al den ekstra varme i atmosfæren er optaget i havene, og der er balance igen. Men havniveauet kan stige langt mere end det, afhængig af hvor meget af Grønlands indlandsis og Antarktis der smelter. Men det er stadigt usikkert. Du kan gøre noget Ifølge FN s klimapanel kan det få store konsekvenser, hvis vi fortsætter med at bruge energi og udlede drivhusgasser, som vi gør i øjeblikket. I dette indstik, lige til at rive ud, finder du nogle gode råd om, hvad du selv kan gøre for at belaste klimaet mindre i det daglige. ).&/2-!4)/.3#%.4%2 &/ ), * / % / ' 3 5. $ ( % $ $ + 10

7 Hvad kan du gøre? 1 Undgå spild Hvis din oplader er tændt, når du ikke oplader din mobiltelefon, går 95% af elektriciteten tabt. Et tv bruger 45 procent af sin energi på standby. Og når du koger kartofler og grøntsager, behøver der ikke være mere vand i en gryde med et tætsluttende låg, end at den ikke koger tør. 2 Genbrug Du kan sørge for, at dit affald kommer det rigtige sted hen. Genbrugte aluminiumsdåser har brugt 10 gange mindre energi end nyfremstillede dåser. Også genbrugspapir bruger langt mindre energi. 3 Tøjvask Du kan købe miljømærket vaskepulver, der vasker ved lavere temperaturer, fx 20 C eller 30 C. Også hvis du bruger tørresnoren i stedet for tørretumbleren, sparer du klimaet for CO 2. 4 Lys Når du ikke har brug for lyset, kan du slukke. Og du kan bruge A-mærkede el-sparepærer. En sensor, der tænder lyset, når noget bevæger sig, kan spare strøm fx i badeværelset eller på fortrappen. 5 Kølig mad Fem grader i køleskabet er nok. For hver ekstra grad temperaturen sænkes, stiger elforbruget med fem procent. Du sparer også el, hvis du åbner køleskabet så få gange som muligt, og lukker det hurtigt. 6 Transport Hvis familiens cykler altid er i god stand, er det nemmere at vælge cyklen. Det er billigere at bruge den offentlige transport, cykle eller gå end at køre i bil. 7 Bad Hvis du tager et brusebad i stedet for et karbad, bruger du fire gange mindre energi. Du kan også slukke for vandet, mens du sæber dig ind. 8 Varme 20 grader i opholdsrum føles behageligt for de fleste. Når du lufter ud, er det bedst at lade flere vinduer stå vidt åbent i nogle få minutter, og så lukke dem igen, i stedet for at lade varmen slippe ud over en længere periode. 9 Mad Du kan tage en dag ekstra om ugen uden kød. Den klimavenlige kost består af mindre kød, ost og importerede varer og mere af sæsonens frugt og grønt samt kornprodukter. 10 Forbrug Du sparer ikke kun atmosfæren for CO 2, hvis du følger rådene. Du sparer også penge. Men klimaet får det ikke bedre, hvis du bruger de sparede pengene på fx en ekstra ferierejse med bil eller fly

8 Vidste du at: Tre energisparepærer (A-pærer) sparer 100 kg CO 2 om året i forhold til tre 60 watts-pærer, der er tændt fire timer om dagen Brug af tørresnor sparer 200 kg CO 2 om året i forhold til en tørre tumbler, der bruges tre gange om ugen En tankfuld benzin (cirka 40 liter) giver 100 kg CO 2 En flyrejse til Rom og retur udleder 1000 kg CO 2 og andre drivhusgasser Elsparefonden giver detaljerede oversigter over en lang række produkter som for eksempel belysning, computerudstyr, tv, video samt hårde hvidevarer og andet køkkenudstyr. Bliver vejret værre? Vi har allerede set mere tørke, flere hedebølger og flere skybrud. Den udvikling vil fortsætte både i Danmark og resten af verden. Der vil komme endnu flere oversvømmelser i nogle områder og mere tørke i andre. Vejret vil i det hele taget blive mere ekstremt efterhånden som temperaturen stiger. Får vi det lige varmt alle steder? Den globale opvarmning bliver ikke jævnt fordelt. Nogle områder af Jorden får det varmere end gennemsnittet, andre køligere. Opvarmningen bliver størst over kontinenterne og mindst over oceanerne. I de arktiske områder viser klimamodellerne, at temperaturen vil stige meget mere end gennemsnittet. Energitjenesten giver information om energibesparelser og vedvarende energi fra 12 lokale kontorer over hele landet. Hjælper dig med at vælge de mest energieffektive produkter og løsninger. Offentlig kampagne for at få os alle sammen til at udlede 1 ton mindre CO 2. (viden) Baggrundsviden om klima, drivhuseffekt, fremtidens klima og virkninger af klimaændringer Informationscenter for Miljø og Sundhed (IMS) hjælper dig med at træffe miljø- og sundhedsrigtige valg i hverdagen. 11

9 Hvad bliver konsekvenserne? Tropiske koralrev med deres væld af farvestrålende fiskearter er blandt de økosystemer, som er mest udsatte. Stiger temperaturen bare halvanden grad vurderer FN s klimapanel, at koralrevene vil blive udsat for omfattende koralblegning. Ved yderligere en grads stigning vil de tropiske koralrev i stor udstrækning begynde at dø. Hvad bliver konsekvenserne for naturen? Mange økosystemer vil få svært ved at klare kombinationen af varmere klima, oversvømmelser og tørke. Plante- og dyrearter vil få svært ved at flytte sig med samme hastighed som klimazonerne, efterhånden som det bliver varmere. Havvandet vil blive mere surt af stigende CO 2-koncentration (kulsyre). I kombination med højere vandtemperaturer vil det påvirke livet i havene i negativ retning. Mange arter risikerer at blive udryddet, hvis den globale opvarmning fortsætter. Hvis temperaturen på globalt plan stiger mere end to til tre grader (i forhold til sidste halvdel af 1800-tallet) vil mellem 20 og 30 procent af de plante- og dyrearter, som er undersøgt, være i farezonen. Stiger temperaturen endnu mere, vil et endnu større antal arter være truet. I de arktiske områder vil mange dyrearter blive truet, efterhånden som havisen forsvinder i sommermånederne. For eksempel isbjørnen, som ikke længere kan jage sæler på havisen. Også egne nær ved kysterne vil komme i farezonen, efterhånden som havene stiger. For eksempel vådområder, vadehavsområder og tropernes mangrove-sumpe. Det vil gå ud over dyrelivet. Og true de kystsamfund, som både henter føde og beskyttelse imod havet fra disse områder. Hvad vil der ske med naturen i Danmark? Her i landet vil vi også komme til at mærke klimaændringerne. Især som havniveaustigning, kraftigere storme og mere intens nedbør. Kysterne vil blive mere udsatte for havets påvirkning, og vi vil se flere oversvømmelser af lave områder. Se også side

10 Hvad bliver konsekvenserne for mennesker i ulande? Den globale opvarmning vil få konsekvenser for alle samfund og mennesker rundt omkring på Jorden. Men konsekvenserne bliver værst for de fattigste lande. Her er fødevaresikkerheden i forvejen dårligst. Og sundhedssystemet er slet ikke godt nok til at kunne klare endnu flere og endnu mere alvorlige naturkatastrofer end nu. I Asien og Afrika lever millioner af mennesker i tætbefolkede områder omkring store floddeltaer. Mange af dem kan blive miljøflygtninge, når disse områder specielt i den sidste del af dette århundrede bliver mere og mere udsatte for oversvømmelser på grund af voldsom nedbør, storme og et stigende havniveau. Når mønsteret for nedbør ændrer sig, og der kommer flere perioder med voldsom regn, vil risikoen for oversvømmelser øges. Andre steder vil oftere blive ramt af tørke. Især den fattige del af verdens befolkning vil blive hårdt ramt. Det vil betyde tab af afgrøder, og forurenet drikkevand vil føre endnu flere sygdomme med sig. Rent ferskvand er i forvejen en mangel i den fattige del af verden. Det problem vil blive værre på grund af den globale opvarmning, specielt i områder som allerede i dag påvirkes af perioder med tørke. Mere end en sjettedel af Jordens befolkning er afhængige af vandet fra floder, som får vand fra sne og gletschere i bjergene. Efterhånden som sne og gletschere svinder ind, vil afsmeltningen og dermed også flodernes vandføring blive mindre. Det vil i stigende grad gå ud over dem, der er afhængige af vandet. Hvad bliver konsekvenserne i de rige lande? Også i de rige lande vil vejret blive mere ekstremt med længere tørkeperioder, hyppigere skovbrande, mere voldsom nedbør og kraftigere storme. Nogle områder vil blive specielt hårdt ramt, fordi nedbøren svigter med mangel på ferskvand til følge. Det gælder bl.a. egne omkring Middelhavet og i den vestlige del af USA. Selvfølgelig kan de rige lande gøre meget for at afbøde konsekvenserne. Men om det lykkes, afhænger af hvor meget og hvor hurtigt temperaturen kommer til at stige

11 Kan vi standse den globale opvarmning? Hvornår bliver klimaændringerne alvorlige? Der skal ikke nødvendigvis en meget stor stigning i temperaturen til, før det får betydelig indflydelse på fx økosystemer, kyster, produktionen af fødevarer, mængden af ferskvand og sundhed. Ved en global temperaturstigning på omkring to grader eller mere antyder modellerne, at Grønlands indlandsis kan smelte helt væk og bidrage med en vandstandsstigning på 7 m i løbet de kommende årtusinder. Kan vi standse klimaændringerne? Så hvad skal der til for at forhindre, at den globale gennemsnitstemperatur stiger mere end 2 grader? Også det har FN s klimapanel et bud på. Det vil kræve, at den samlede koncentration af drivhusgasser næsten ikke stiger yderligere. For at opnå det skal vi på globalt plan meget hurtigt skære ned på udledningerne. Og i 2050 skal de samlede globale udledninger af drivhusgasser være langt under halvdelen af, hvad de er i dag og de skal fortsætte med at falde. Det mål kan godt nås. Men det kræver store energibesparelser og øget energieffektivitet. Og det kræver politisk handling. Der er ingen teknologi, der alene kan løse problemet. I stedet skal der satses på mange forskellige teknologier. Samtidig skal der tages hensyn til klimaet overalt, hvor der foretages nye investeringer. Det er også nødvendigt at standse fældningen og afbrændingen af specielt de tropiske skove. Bliver det dyrt? Der skal ske store omlægninger af vores samfund, hvis den globale udledning af drivhusgasser skal ned med mere end 50 procent. Men det behøver ikke blive meget dyrt. Ganske vist viser beregninger, at væksten i det globale bruttonationalprodukt så vil falde med cirka 0,12 procent om året frem til Men i det tal har økonomerne ikke regnet eventuelle positive økonomiske sidegevinster med. Positive økonomiske konsekvenser kan for eksempel komme fra helbredsgevinster på grund af mindre luftforurening, ny og energibesparende teknologi, bedre forsyningssikkerhed altså at vi bedre kan klare os, selv om olieproduktionen falder, og investeringer i bedre infrastruktur, som især i udviklingslandene vil give flere arbejdspladser. Omvendt er de negative konsekvenser, af at lade den globale opvarmning fortsætte uhindret, heller ikke med i regnestykket. Dyre og forkerte investeringer. Det kan blive konsekvensen af ikke at tænke på klimaet, skriver FN s klimapanel. Og det kan gøre det både dyrere og sværere at reducere udledningerne på et senere tidspunkt

12 Skal vi forebygge og/eller tilpasse? På længere sigt kan det bedre betale sig at udlede mindre klimagasser end at tilpasse sig klimaændringerne. Men det er vigtigt at gøre begge dele, skriver FN s klimapanel. For uanset hvor meget og hvor hurtigt, vi formår at reducere de globale udledninger af drivhusgasser, er vi nødt til at tilpasse os til et ændret klima. Årsagen er den træghed, der er i det globale klima (se side 8). Hvordan kan vi tilpasse os i Danmark? Her i Danmark vil vi komme til at mærke klimaændringerne på en række områder: Temperaturen bliver højere, nedbørsmønstrene ændrer sig, havets vandstand stiger og stormene bliver kraftigere. Det vil sætte vores samfund under pres på en lang række områder. Og kræve omstilling og ekstra investeringer. Højere temperaturer kan betyde, at landbruget får mulighed for at dyrke nye afgrøder. Men det kan også betyde større risiko for skadedyrsangreb. Det samme gør sig gældende i skovbruget. I Vadehavet beskytter over 100 km diger baglandet imod oversvømmelser. Det vil blive nødvendigt gradvist at forhøje disse diger, hvis de stadig skal være ligeså sikre i tilfælde af stormflod. Andre steder kan det ikke længere betale sig at opdyrke marker, som vil blive oversvømmet hyppigere, fx i ådale. Ændringer i klimaet vil også føre til et større pres på den danske natur. Og vi vil se fremmede plante- og dyrearter, som kan etablere sig på grund af det varmere klima. Det vil ikke være bare eksotisk, for nogle af dem kan true arter og natur, som findes i forvejen. Det vil sandsynligvis betyde, at omkostningerne ved at beskytte værdifuld dansk natur vil stige. Tekst: Stig Melgaard, Sun Media Kvalitetskontrol: Seniorforsker Jørgen Finhann, Risøs Klimacenter og Divisionschef Anne Mette Jørgensen fra Danmarks Klimacenter, DMI Kilder: The Intergovernmental Panel on Climate Change ( & Danmarks Klimacenter ( Flere tilfælde af skybrud vil føre til, at flere kældre i lavtliggende beboelsesområder bliver oversvømmede, og kræve nye investeringer i et bedre kloaknet i de udsatte områder. Kraftigere nedbør plus kraftigere storme ved kysterne kan føre til flere oversvømmelser af udsatte områder specielt ved Vestkysten. Det vil også betyde mere kysterosion

13 Der er blevet sagt meget forskelligt om klimaforandringer i de senere år. I denne pjece får du ren information om, hvad forskerne i FN s klimapanel siger om den globale opvarmning. Du får også nogle gode tips til, hvad du kan gøre for at mindske dit eget klimaaftryk. IMS er et uafhængigt informationscenter om miljø, sundhed og forbrug. Centrets formål er at give forbrugerne let tilgængelig og handlingsorienteret information om miljø og sundhed. Centeret er finansieret af offentlige midler, som bevilges via Miljøministeriet. Telefonrådgivningen: Man-fre 9-12 samt Tlf.: Fiolstræde 17B, st. th København K Tlf: Fax: info@miljoeogsundhed.dk 24 Eks-Skolens Trykkeri

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror stadig ikke rigtigt på dem.

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS

JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS LEKTION 1B JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet 1 stort syltetøjsglas med låg termometre 1 saks stykker sort karton Ur Skriveredskaber LÆRINGSMÅL 1. I kan forklare drivhuse

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG

MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSENS MÆRKESAGER AFSKAF BØRNEFATTIGDOM FLERE HÆNDER TIL VORES BØRN, UNGE, UDSATTE OG ÆLDRE INVESTERINGER I UDDANNELSER

Læs mere

KOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur

KOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur KOSTbar KLODE Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur klimaforandringer og biodiversitet Mad, klima og natur Indhold: 1. Intro: Hvad er problemet? side 5 2. Vores kost påvirker klimaet

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

(BÆRE)DYGTIG? Side 2 Side 3. Side 3

(BÆRE)DYGTIG? Side 2 Side 3. Side 3 Side 1 (BÆRE)DYGTIG? DU HAR SIKKERT FÅET TUDET ØRERNE FULDE AF FACTS OM KLIMAFOR ANDRINGER. MEN VED DU OGSÅ, AT DU MED FÅ ÆNDRINGER KAN GØRE EN KÆMPE FORSKEL? VI HAR SAMLET FEM FEDE RÅD. HVIS DU FØLGER

Læs mere

Følg de fem fede råd Begræns dit CO2-forbrug! What s in it for me?

Følg de fem fede råd Begræns dit CO2-forbrug! What s in it for me? Side 1 (BÆRE)DYGTIG? DU HAR SIKKERT FÅET TUDET ØRERNE FULDE AF FACTS OM KLIMAFOR ANDRINGER. MEN VED DU OGSÅ, AT DU MED FÅ ÆNDRINGER KAN GØRE EN KÆMPE FORSKEL? VI HAR SAMLET FEM FEDE RÅD. HVIS DU FØLGER

Læs mere

Fremtidens klima og ekstremvejr i Danmark

Fremtidens klima og ekstremvejr i Danmark Fremtidens klima og ekstremvejr i Danmark Hvad observationer og modeller fortæller os om fremtidens klima Ole B. Christensen (PhD, seniorforsker) Forsknings- og udviklingsafdelingen Danmarks Meteorologiske

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark?

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark? DHI er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation, hvis mission er at fremme teknologisk udvikling og kompetenceopbygning indenfor områderne vand, miljø og sundhed. Instituttet

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser Midt i 2016 passerede CO 2 -koncentrationen i atmosfæren et niveau på 400 parts per million (ppm). Og vi kan ikke forvente, at dette niveau

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Klimaændringerne nu Kan vi se, at klimaet har ændret sig? NOAHs Forlag

Klimaændringerne nu Kan vi se, at klimaet har ændret sig? NOAHs Forlag Klimaændringerne nu Kan vi se, at klimaet har ændret sig? De fleste mennesker er begyndt at få en fornemmelse af, at klimaet er ved at ændre sig. Vi tænker normalt ikke så meget over det, fordi klimaændringerne

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Afgiv et løfte! Europa-Kommissionen

Afgiv et løfte! Europa-Kommissionen Afgiv et løfte! Europa-Kommissionen Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører

Læs mere

Nordisk Klimadag Lærerguide

Nordisk Klimadag Lærerguide Nordisk Klimadag Lærerguide Webquiz for de 12 15 årige Målgruppe: Elever i grundskole fra 12 15 år Elevernes opgave er at svare rigtigt på 12 klimarelaterede spørgsmål. Spørgsmålene er på en blanding af

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Ud af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen

Ud af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Ud af klimakrisen Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Vejledning for beslutningstagere NOAH, Friends of the Earth Denmark, juni 2019 1 Skal

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA 20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

SOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN

SOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN Ekspert for Copenhagen Consensus Center DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker. Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i

Læs mere

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Ta de gode vaner med i sommerhuset Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte

Læs mere

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn

Læs mere

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året.

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Klimaleksikon 1 Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Meget af det kan vi selv være med til at påvirke ved at nedsætte vores eget forbrug. Men det kræver internationale samarbejdsaftaler

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Kør miljørigtigt og spar både penge og CO 2

Kør miljørigtigt og spar både penge og CO 2 Kør miljørigtigt og spar både penge og CO 2 De fleste af os synes, at vi kører ret fornuftigt. Vi ved godt, at man ikke skal køre 60 kilometer i timen i andet gear eller sidde og gasse op for rødt lys.

Læs mere

Energibesparelser i boligen

Energibesparelser i boligen Energibesparelser i boligen Boligkontoret Danmark åbent hus Helsingør 17.4.2010. Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Ingeniør (energi) Energivejleder

Læs mere

Sparerøddernes håndbog

Sparerøddernes håndbog Sparerøddernes håndbog Smil til verden og verden smiler igen Denne sparebog er blevet til på baggrund af Druestrup Friskoles fokus på at spare på CO2, hvilket var emnet for Jordens Dag i år. Det bevirkede

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Side 1 af 5 Ekstreme temperaturer og vejrbegivenheder overrasker klimaforskerne. Forskerne er overraskede over de voldsomme temperaturstigninger i år, siger FN-organisationen World Meterological Organization

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Slide 1-10: Den første del af slideshowet er stemningsbilleder, der viser vand, som eleverne kender det fra deres hverdag og eventuelt ferier.

Slide 1-10: Den første del af slideshowet er stemningsbilleder, der viser vand, som eleverne kender det fra deres hverdag og eventuelt ferier. Noter til slideshow Dette slideshow sætter scenen og introducerer temaet vand. Idéen er at få elevernes sanser i spil og tankerne i gang. Det anbefales at lade billederne tale for sig selv, så det er elevernes

Læs mere