Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Transkript

1 Global opvarmning og klimaændringer Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi jeg interessere mig for det miljø der er omkring mig. Jeg ville gerne finde ud af hvorfor man snakker så meget om klimaændringer og global opvarmning.

2 Global opvarmning og klimaændringer Den globale opvarmning er, at middeltemperaturen på jorden er steget i de senneste årtier. Man ved ikke om det hovedsageligt er menneskeskabt eller om det er en naturlig del af jordens udvikling, men begge dele spilder vist deres rolle og sammen giver de en varmere klode. Undersøgelser af tidligere klima skift viser, at globale klimaændringer kan ske forbavsende hurtigt, inden for en menneskealder eller hurtigere, af helt naturlige årsager. Men mennesket skal ikke spilde de uskyldige, FN s klimapanel mener at de klimaændringer vi har set i de sidste 50 år, sandsynligvis skyldes menneskelige aktiviteter. For alle de gasser vi sender ud i atmosfæren laver drivhuseffekt. Drivhuseffekten er øgning af drivhusgasser I atmosfæren, forårsaget af menneskeskabte aktiviteter og affaldsprodukter. Det går ud på at der ved menneskelig aktivitet bliver sendt mere drivhus gas ud I atmosfæren end jordens grønne planter og havets plankton kan nå at optage. Den øgede mængde drivhusgasser I atmosfæren medfører en højere middeltemperatur på jorden. Temperaturen er steget ca. 0,6 grader c. i gennemsnit over hele jorden i de sidste ca. 100 år men før i tiden, (mange mio. år tilbage) har det været meget varmere end nu. Drivhusgasser: Kuldioxid (co2) Metan (ch4) Lattergas(n2o) Halogeniserede kulbrinter(cfcer) Freon (Fr.) Ozon er også en drivhusgas men den har altid været i atmosfæren. I forbindelse med drivhuseffekten kommer der mere ozon ud i atmosfæren og det er skadeligt, men der må dog heller ikke være for lidt. Der skal være lige tilpas.

3 Global opvarmning og klimaændringer Atmosfæren set oppe fra. Billede: NASA 1998 var et meget slemt år hvad angår naturkatastrofer, med oversvømmelser, brande, orkaner og tørke. Og videnskabsmændene forudser meget mere af den slags i de kommende år. Mange mener, at en af årsagerne til det stigende antal brænde og oversvømmelser i den senere tid er den globale opvarmning. Når jorden opvarmes, er der mere energi til at drive vandets kredsløb og andre klimatiske forhold, det medfører højere temperaturer og voldsomme regnskyl og vinde. En højere vand temperatur vil også medføre et stigende antal tropiske orkaner et rekordår. Maj 1998-Mexico oplever den værste tørke i 70 år. Juni hedebølge i det nordlige Indien er skyld i tab af 4000 menneskeliv. September oversvømmelser i Kina gør 14 mio. mennesker hjemløse Oktober Bangladesh oplever den hidtil værste oversvømmelse med 30 mio. hjemløse. November mere end mennesker dør, efter orkanen Mitch er blæst tværs over Centralamerika var det varmeste år, i det varmeste årti i det varmeste, århundrede i årtusindet. Det er svært at forudsige konsekvenserne af den globale opvarmning men de kan vise sig at blive enorme. Mange forskere frygter, at temperatur stigninger vil smelte store mængder af polernes ismasser. Det vil få havenes vandstand til at stige så lave områder som Holland, Bangladesh og Indien samt områder ved Nilen bliver oversvømmet. Det vil også få indflydelse på havenes temperatur og strømforhold samt nedbørsforholdende. Overalt risikerer frugtbar jord at blive oversvømmet eller omdannet til ørken. Nogle forudsiger, at tre mia. mennesker i år 2080 vil lide under vandmangel pga. et mere tørt klima. Golfstrømmen er meget vigtig for vores klima her i Danmark men hvis vandstanden stiger bliver golfstrømmen nærmest oversvømmet så vi ikke får nær så meget varme... så selv om det hedder global opvarmning bliver der sjovt nok ca. 5 grader c. koldere i Europa hvis man ikke ændre retning for udviklingen.

4 Global opvarmning og klimaændringer For at stoppe den globale opvarmning, har man lavet en aftale, der bliver kaldt Kyoto-protokollen. Den blev indgået i 1997 i den Japanske by Kyoto. Aftalen er lavet for at sætte et loft for hvor meget co2 der må sendes ud i atmosfæren. Underskriver et land Kyoto-protokollen, skal landet mindske sit co2 udslip med mindst 5 %, gerne mere, inden 2012 i forhold til, hvad det var i Når et land har skrevet under er det bindende. I 2005 startede der forhandlinger om en ny aftale med mindskning af co2 udslip, længere ud i fremtiden. Det er endnu ikke fastgjort om u-landende skal med i den nye aftale, men i Kyoto-protokollen er u-landende holdt udenfor. Den 16. maj 2002 vedtog folketinget at Danmark skulle mindske sit co2 udslip med 21 % det er formentlig den mest ambitiøse målsætning i Europa. U.S.A har valgt at holde sig ude af aftalen. En anden aftale der er indgået i forbindelse med global opvarmning, er Agenda Agenda 21 er en aftale Danmark underskrev, sammen med 179 andre lande, i 1992, på FN s topmøde om miljø og udvikling. Der er aldrig før lavet en aftale, som 179 lande har skrevet under på. Agenda 21 er derfor et udtryk for en global vilje til samarbejde om udvikling. Agenda 21 betyder dagsorden for det 21. århundrede og er en handlingsplan for en bæredygtig udvikling. Det handler ganske enkelt om at mennesket skal sikre sin egen overlevelse. Det man vil opnå med Agenda 21 er at fjerne alle overhængende miljøtrusler, begrænse overdrevne ressourceforbrug og i fællesskab forsøge at styre udviklingen i en mere bæredygtig retning. Lokal Agenda 21 er en kommunes eller et amts strategi for hvordan der kan bidrages til en bæredygtig udvikling. Hver kommune/amt skal have en Agenda 21 plan, som skal gøre kommunen/amtet mere miljø venligt. I foråret 2000 ændrede folketinget planloven, så amter og kommuner hvert 4. år skal redegøre for strategien i deres lokale Agenda 21 arbejde. balance mellem udvikling og natur forhandlingerne om Kyoto protokollen

5 Global opvarmning og klimaændringer tabel fra DMI. (Danmarks metrologiske institut) Hvis opvarmningen forsætter vil også livet på jorden dyr, planter, bakterier ændre sig. Skaldyr i havet som krabber, koraller, østers og muslinger vil have svært ved at overleve, fordi co2 ud over at skade ozonlaget også forøger syre indholdet i havene, syren ætser skaldyrenes skal så hurtigt at de ikke kan nå at genopbygge den. Den forøgede udledning af kuldioxid gør verdenshavene mere syreholdige, og kunne forårsage en masseuddøen blandt havlevende dyr, der svarer til den der skete på land, da dinosaurerne forsvandt! sagde Professor Ken Caldeira fra Carnegie Instituttets afdeling for global økologi. Men også de dyr der lever i de kolde områder vil få det hårdt når temperaturen stiger. Specielt isbjørnen der er blevet det første officielt truede pattedyr i forbindelse med global opvarmning. De varmere temperaturer langt mod nord forkorter isbjørnenes jagtsæson, så det er sværere for dem at finde føde til deres unger. Med tiden kan det føre til et betydeligt fald i antallet af isbjørne. Men end til nu er det kun guldfrøen fra Costa Ricas regnskove der er helt væk... Costa Ricas regnskove var før i tiden konstant dækket af tåge, nu er der kun tåget nogen dele af året og det kunne guldfrøen ikke overleve. Det er varmen der får tågen til at fordampe. Overlevelse er et spørgsmål omtilpasning.

6 Global opvarmning og klimaændringer Sygdomme som malaria, dengue-feber, diarré, kolera, astma og høfeber vil få det betydeligt bedre i varme omgivelser. Malaria og dengue-feber: Før fandtes både malaria og dengue-feber begge kun i de varme lande men med de højere temperaturer spredes begge sygdomme til store dele af verden. Begge sygdomme bæres af myg, mennesker bliver smittet hvis de bliver stukket af en syg myg. Diarré og kolera: Den globale opvarmning medfører flere tørker, oversvømmelser og orkaner, og efter sådan nogen kan det være svært at finde rent vand, især i u-landende der er dem der oftest bliver ramt af naturkatastrofer. Derfor kan men blive tvunget til at drikke vand, som er forurenet af spildevand eller andre forureningskilder. Diarré og kolera er begge vandbårne sygdomme, der trives godt i beskidt vand. Astma og høfeber: Hvis forudsigelserne om mere ekstreme temperaturer holder stik(det er jo ikke helt sikkert om det virkelig bliver så slemt som man siger), så vil lande som f. eks. Danmark nok få færre anfald af forkølelser og influenza, fordi vintrene bliver varmere. Men om sommeren vil flere mennesker så komme til at lide af allergiske sygdomme som astma og høfeber, fordi planter, som producerer pollen, trives i varme. Også hjertetilfælde kan fremkaldes af varmt vejr. Så ikke nok med at den globale opvarmning gør landende mindre, klimaet tørre og for dyrene til at uddø, den udgør i den grad også en trussel mod vores helbred. Danmark, som det vil se ud med 5,10 og 14 m. stigning af haven

7 Global opvarmning og klimaændringer Når men udrydder regnskove brander man dem tit og når men brander regnskove, frigiver men den co2 der var i træet, hvis man så ikke planter en ny skov der kan opsuge co2en siver det ud i atmosfæren. I 1987 beregnede man at km2 regnskov blev brændt ned til fordel for mennesker. skovbrand krig! Under de sidste dage af Golfkrigen i 1991 satte irakiske tropper ild til de fleste oliekilder i Kuwait. Her røg omkring 240 mio. tons co2 op i atmosfæren. I 1751 var det samlede co2 udslip på ca. 3 mio. tons. I 1995 var det ca mio. Tons. Altså en stigning på 6497 mio. tons på 244 år. Det er ca. 26,62 mio. tons om året. Under et af udbruddene fra vulkanen Etna på Sicilien fra 1975 til 1987 slap der 25 mio. tons kuldioxid ud om året. Det svarer til mængden fra 4 store kulkraftværker. I august 2000 opdagede videnskabsfolk på en russisk isbryder et 1 km. bredt isfrit bælte ved Nordpolen. Nogle mener det er første gang i 50 mio. år at der er isfrit vand her. 700 mennesker døde i Chicago i1995 under en udsædvanlig varm hedebølge. I tidsrummet udledte USA , Kina , Tyskland , Japan og Storbritannien mio. tons co2 ud i atmosfæren. Klimatologerne forudser, at iskappen omkring Nordpolen om 50 år vil forsvinde helt om sommeren.

8 Global opvarmning og klimaændringer <- Vandstandens stigninger A: Hvis vi øger udslippet af drivhusgasser. B: Hvis vi har det samme udslip som nu. C: Hvis vi begrænser udslippet ved at ændre vores levevis. Selv om det hele lyder meget slemt kan det udgås eller mindskes ved at menneskeligheden tar sig lidt sammen og beskytter vores planet. Det er vigtigt at tænke på miljøet og det er nået alle kan. Når man er ude og/at købe ind, så skal man tænke sig om: man bør ikke købe ting med spray, det er meget skadeligt for ozonlaget, man bør købe energirigtige køleskabe og komfurer mm. Man skal spare på energien. Lade bilen stå engang imellem og tage cyklen. Sørge for at alle de ting der kan genbruges bliver det. Hvis der sker alle (eller bare nogen) af de snap så sjove ting som forskerne forudser, tror jeg på at mennesket nok skal kunne tilpasse sig, men spørgsmålet er hvor mange af de andre dyr der kan klare tørke og varme i meget lange perioder? Det er dumt at mange bare vender ryggen til og lade som om der ikke er et problem Og selv hvis der ikke var et problem kunne der hurtigt komme et med den udvikling vi har i dag Inden kan sige det ikke er deres problem så derfor: tænk på miljøet. Vi skal passe på vores jord.

9 Global opvarmning og klimaændringer Emnet global opvarmning og klimaændringer er et spændende emne, og jeg synes jeg har lært en masse. Det er et lidt svært emne fordi der er så mange forskellige holdninger, at det er svært at finde rundt i til sidst. Det er også svært at finde real facts om emnet fordi der er så meget uenighed om hvad det virkelig er der sker. Men det har været et sjovt emne og jeg håber at de der læser opgaven også vil lære bare en lille smule

10 Global opvarmning og klimaændringer