Dyrkningsaftaler. Christian Thirup, ekspertisechef,

Transkript

1 Dyrkningsaftaler Christian Thirup, ekspertisechef, Grundvandsseminar august 2018 Grundvandsbeskyttelse og indsatsplanlægning DANVA og EnviNa

2 Dyrkningsaftaler Emner Omfang af dyrkningsaftaler i Danmark Eksempler fra forskellige forsyninger og læren heraf. Ejendomsmæssig forundersøgelse Kontrol af dyrkningsaftaler 2

3 Status for indgåelse af dyrkningsaftaler Dyrkningsaftaler i Danmark (nitrat og/eller pesticider) ~15 Vandværker / Vandsamarbejder ~ 300 aftaler med landbrug / skove ~5.300 ha med restriktioner 550 ha skov (eksisterende) 800 ha skovrejsning ha landbrug 3

4 Status for indgåelse af dyrkningsaftaler Varige tinglyste deklarationer udsnit af aftaler Forsyning (udsnit) Antal Areal (ha) Type Bemærkninger Aarhus (VPU) Pesticicer Løbende indgået siden 2002 Aalborg (FGA) N + pest. Alle med baggrund i indsatsplaner HOFOR Pesticicer En del nye aftaler i 2017/18 DIN Forsyning Pesticicer Løbende indgået siden 1998 Ringkøbing-Skjern F Pesticicer Primært skov Frederikshavn Vand N + pest. Primært skov TREFOR 2 50 Pesticicer Store ambitioner Vandcenter Syd - - Pesticicer Skovrejsningsprojekter Hinnerup 1 60 N pest. Skovrejsningsprojekt FORS (Roskilde) 2 35 Pesticicer Borrevejle, indgået i

5 Aftaletyper Frivillige aftaler Lodsejer kan sige ja eller nej. Fleksibilitet i aftalen. Kompensationen beskattes (ejendomsavance beskatning) Semi-frivillige aftaler Hvis lodsejer ikke ønsker en aftale vil kommunen påbyde rådighedsinskrænkninger. Nogen fleksibilitet. Kompensationen er skattefri. Påbud Kommunen kan påbyde rådighedsindskrænkninger. Ingen fleksibilitet Kompensationen er skattefri. 5

6 Tunø Skoleeksempel i dyrkning af rent grundvand Indvinding: m 3 /år. Før 1989: Intensiv landbrugsdrift og højt nitratindhold i boringerne. Efter 1989: Vedvarende græs i det centrale område - ingen kvælstof og pesticider. Odder Kommune har købt arealet og givet det til vandværket. 6 Indsatsplan:

7 Tunø Hvad kan vi lære af Tunø? En negativ udvikling i grundvandskvaliteten kan vendes ved ændret arealanvendelse. Ekstensivt dyrket vedvarende græs giver meget lav N-udvaskning. Monitering kan give ro i maven. 7 Indsatsplan:

8 DIN Forsyning (Esbjerg) Sikring af investeringer 85% af Esbjergs indvinding i 1985 er efterfølgende lukket pga. forurening. I starten af 90 erne blev hovedparten af indvindingen flyttet til Sekær og Bøgeskov km mod øst i Vejen Kommune. Høje anlægsinvesteringer Dyrkningsaftaler indgås til sikring af investeringerne. En række tidsbegrænsede dyrkningsaftaler blev indgået frivilligt i de første år pesticidfri drift. De tidsbegrænsede aftaler er løbende konverteret til varige aftaler 192 ha 5,6 mio. kr. Stadig 3 tidsbegrænsede aftaler. Ingen påbudsmuligheder, da Vejen Kommune ikke hidtil har stillet krav om beskyttelse. Sekær Aftale År Areal (varige) (ha) Aftale ,3 Aftale ,7 Aftale ,1 Aftale ,5 Aftale ,7 Aftale ,2 I alt Bøgeskov 8

9 DIN Forsyning (Esbjerg) Hvad kan vi lære af Esbjerg? Vedvarende pres og stor tålmodighed kan føre til god grundvandsbeskyttelse. Tidsbegrænsede aftaler er usikre og tidskrævende for forsyningen. Tidsbegrænsede aftaler kan dog være et godt forstadie til efterfølgende varige aftaler. Vanskeligt at få myndigheden i en nabo-kommune til at stille krav om grundvandsbeskyttelse. Tinglysning af dyrkningsaftaler skal ske forud for anden pantegæld. Ellers bortfalder dyrkningsaftalen ved konkurs. Erstatningen til økonomisk nødlidende bedrifter inddrages ofte af kreditorer. Erstatningen for varige aftaler beskattes som ejendomsavance. Ved geninvestering af erstatningen udskydes beskatningen til salg af ejendommen. For nogle er beskatning derfor ikke en hindring for aftaleindgåelse. 9 Erstatningsniveauer til landbrug og skov.

10 Aarhus (Vandplanudvalget) Ingen brug af sprøjtemidler 16 år med frivillige aftaler om ingen brug af sprøjtemidler: 160 aftaler med lodsejere Tinglyste varige aftaler. Arealer der skal beskyttes Kompensation for værditab ha landbrugsjord (1.000 ha varige aftaler) 250 ha skovrejsning 37 mio. i erstatning til lodsejere. Resterende areal: ha! Pris: 1 kr. pr. m 3 = 45 kr./person/år. 10

11 Areal (ha) Areal (ha) Aarhus (Vandplanudvalget) Ingen brug af sprøjtemidler Areal med varige aftaler (Etikette viser antal aftaler) Frivillige aftaler Semi - Frivillige aftaler : Årlig kampagne i 2 ud af 10 indvindingsoplande. Information om aftalemuligheder: Varig og tidsbegrænsede aftaler Skrotningspræmie for gamle sprøjter Tilskud til vaske-/fyldepladser (marksprøjte) Areal med varige aftaler Landbrug (intensiv) Landbrug (ekstensivt) Øvrigt areal 2012 nu: Løbende aftaleindgåelse om varig pesticidfri drift til dem der henvender sig : Indgåelse af semi -frivillige aftaler i Beder indsatsområde. 11

12 Aarhus (Vandplanudvalget) Indsatsplan for Beder ingen brug af sprøjtemidler i sårbare områder Status april 2018: 95 lodsejere. 35 semi-frivillige aftaler indgået af vandforsyninger. 13 påbud fra Aarhus kommunen (MBL 26a). Landbrug & Fødevarer har indbragt sagerne til klagenævn. Nogle sager sendt til taksation afventer dog klagenævnsafgørelsen. 12

13 Aarhus (Vandplanudvalget) Hvad kan vi lære af Aarhus? Vedvarende pres og stor tålmodighed kan føre til god grundvandsbeskyttelse. Stor nabo-effekt sådan en aftale vil vi også gerne have. Påbudsmulighed og skattefritagelse medfører stor interesse for indgåelse af semi frivillige aftaler specielt på mindre landbrug. Påbudsmulighed giver stor modstand fra professionelle landbrug. Vandindvinding i samme kommune som det forbruges i, fremmer muligheden for effektiv grundvandsbeskyttelse. Stort erfaringsgrundlag for hvad pesticidfri drift koster. Omkostninger til aftaleindgåelse og administration: Ca. 15 % af lodsejererstatninger. Arealer der ikke må sprøjtes kan ikke opnå økologi-tilskud. Skovrejsning bør ikke være et krav i en aftale da der så ikke kan opnås tilskud til privat skovrejsning. 13

14 HOFOR Ingen brug af sprøjtemidler og reduceret N-udvaskning på enkelte arealer Ca. 50 frivilligt indgåede dyrkningsaftaler, ca. 600 ha. Lav succesrate på aftaleindgåelse frem til Kampagne i 2017 har resulteret i mange nye aftaler. Påbud i Bjellekær BNBO har resulteret i nye aftaler. Kampagne 2017: Skovrejsning HOFOR har indgået i skovrejsningsprojekter siden Der er planlagt ha skov. Arealer opkøbes. Naturstyrelsen tilplanter og ejer skoven efterfølgende. Målgruppe: Ejendomme med 5-20 ha landbrugsjord 20-årige MVJ-aftaler, der snart udløber Stor andel græs i sædskiftet Fokusområder: BNBO Grundvandsdannende områder IO 14 GIS-database: Overblik over samtlige lodsejere i HOFOR s indvindingsoplande. Landbrugsareal (intensiv/ekstensiv), økologi, dyrehold, MVJ) Areal i fokusområder

15 EGEDAL KOMMUNE BNBO til Bjellekær kildeplads (HOFOR) Rådighedsindskrænkning, MBL 24 Status august 2018: 30 lodsejere, 60 ha. Påbud udstedt ingen brug af sprøjtemidler. Kompensation tilbudt. En række frivillige aftaler indgået. L&F har anket 13 sager til klagenævn Klagenævn har givet kommunen medhold. L&F har sagsøgt klagenævnet. En række sager er indbragt til taksation.

16 HOFOR Hvad kan vi lære af HOFOR? Vanskeligt at få myndigheden i en nabo-kommune til at stille krav om grundvandsbeskyttelse (villige til påbud). Hvis man rammer den rigtige målgruppe kan der opnås en høj hit-rate. Små ejendomme (5-20 ha), hvor landbrugsarealet bortforpagtes. Ejendomme hvor en del af arealet er omfattet af miljø-ordninger, der snart udløber. Stor andel af græs i sædskiftet. Nabo-effekten kan være stor (naboer henvender sig for også at indgå aftale). Landbrugsfaglig indsigt hos forhandleren er vigtig for at opnå succes. 16

17 Aalborg - vandsamarbejdet Højt nitratindhold i grundvandet og begrænset ressource Begrænset ressource og højt nitratindhold. Første indsatsplan for Drastrup blev vedtaget i 2001 efterfulgt af Sydøst m.fl. Byrådet har fra starten vist vilje til påbud. Statens ledende landinspektør blev bedt om retningslinjer for beregning af erstatning for varige aftaler. Første varige dyrkningsaftaler blev indgået i Ingen brug af pesticider eller kvælstofgødning (ud over fra græssende dyr). 60 aftaler på i alt ha. Samt skovrejsning i Drastrup. 6 taksationssager og 3 overtaksationssager. 17

18 Aalborg - vandsamarbejdet Hvad kan vi lære af Aalborg? Et godt samarbejde mellem den myndighed, som har det primære ansvar for gennemførelse af indsatsplanen, og andre myndigheder, som har ansvar for gennemførelse af indsatser, er helt afgørende for, at indsatsplanen faktisk gennemføres. Vandindvinding i samme kommune som det forbruges i, fremmer muligheden for effektiv grundvandsbeskyttelse. 6 taksationssager og 3 overtaksationssager samt mange frivilligt indgåede aftaler viser prisniveauet for erstatninger for rådighedsindskrænkninger mht. nitrat og pesticider. Erstatningsniveau for restriktioner mht. nitrat + pesticider. Taksationssager kræver mange ressourcer. 18

19 Ringkøbing-Skjern Forsyning Indtænk grundvandsbeskyttelse ved etablering af nye kildepladser Forsyningen har flyttet hovedparten af indvindingen til den nordlige del af kommunen. Ny kildeplads og vandværk (Aquatarium) etableret i 2016 i Mourier Petersens Plantage 2 mio. m 3 /år. Rammeaftale indgået med lodsejer, som omfatter vilkår og erstatninger for boringer, ledninger, veje, vandværk og grundvandsbeskyttelse. I alt 5 aftaler på ca. 300 ha primært skov. Hvad kan vi lære af Ringkøbing-Skjern Forsyning? Nye kildepladser kan med fordel beskyttes allerede ved etableringen. Nye kildepladser kan placeres, så omkostninger til beskyttelse minimeres. 19 Indgåelse af rammeaftaler med lodsejererne hindrer senere uoverensstemmelser ved grundvandsbeskyttelse. VIGTIGT mht. skattefritagelse af erstatningen at tilføje På betingelse af, at byrådet viser vilje til påbud

20 EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE Afdækning af mulige veje til grundvandsbeskyttelse 20

21 EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE Afdækning af mulige veje til grundvandsbeskyttelse Skrivebordsøvelse: Ejere dyrkere forpagtere (ud fra tilgængelige registerdata) Økologi Dyrehold Placering af ejendom i forhold til jorden % 80% 60% 40% 20% 0% Typisk ejendomsfordeling Ejendoms-Areal (ha) Andel af ejendom med restriktioner Antalsmæssig fordeling (sumkurve)

22 EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE Afdækning af mulige veje til grundvandsbeskyttelse Køkkenbordsmøder Lodsejerønsker? Ønsker at indgå dyrkningsaftale? Sælge / købe / erstatningsjord /jordfordeling? Skovrejsning (privat / offentlig)? Økologi? Rådgivning om alternative muligheder for ejendommens anvendelse. Læren af køkkenbordsmøder: God dialog fremmer oftest den gensidige forståelse og dermed sagen. Den nuværende ejer er oftest ikke den optimale ejer af arealet efterfølgende. De fleste ønsker ikke at bo i en skov, - men gerne tæt på. For langt de fleste er økologi ikke en mulighed pga. delarealer, investeringer, uddannelse, alder mv. Sikkerhed for at kompensationen er den rigtige er vigtigt. Fremtidige anvendelsesmuligheder af jorden er vigtig. Tiden modner ofte muligheden for aftaleindgåelse. 22

23 Kontrol af aftaler Advisering af lodsejer GPS-tracking af kontrolrute og foto-dokumentation Analyse af plantemateriale (250 pesticider) Kontrolrapport for hver ejendom Rådgivning af lodsejer 23

24 Informér omverdenen om aftalerne Det fremmer overholdelse af aftalerne. 24

25 Uheld kan ske Marksprøjte med l opblandet glyphosat væltet 150 meter fra HOFOR-boring! 25