»Grundvandsbeskyttelse i praksis

Transkript

1 »Grundvandsbeskyttelse i praksis Chefkonsulent agronom Christian Thirup ATV-møde: Grundvandsbeskyttelse og aktuelle initiativer Onsdag den 18. juni 2014 Schæffergården, Gentofte

2 »Dispossition Omfang af dyrkningsaftaler i Danmark Påbud eller frivillige aftaler? Erstatnings-fastsættelsen Taksation

3 »Omfang af varige tinglyste dyrkningsaftaler (sandsynligvis flere) Forsyning/ kommune Areal (ha) Ejendomme (antal) Restriktion Påbud muligt Aalborg >40 Pestic.+NO 3 Ja Aarhus Pestic. Nej/Ja HOFOR Pestic. +(NO 3 ) Nej Esbjerg Pestic. Nej Frederikshavn Pestic.+NO 3 Ja Roskilde 35 2 Pestic. Nej Samsø 10 1 Pestic.+NO 3 Ja Ringkøbing-Skjern 16 1 Pestic. Ja Odense?? Pestic. Nej

4 »Offentlig skovrejsning - samarbejder mellem Stat/Kommune/Forsyning Naturstyrelsen rejser ca. 200 ha skov/årligt Bynærhed og grundvandsbeskyttelse har høj prioritet Mindst 50 % medfinansiering af arealkøb (vandforsyning/kommune) 100% frivillighed Kommuner / Forsyninger der har rejst skov i samarbejde med NST: HOFOR Aarhus Aalborg Skanderborg Odense TREFOR Hjørring Silkeborg m.fl.

5 »Påbud eller frivillige aftaler?

6 »Påbud eller frivillige aftaler? - veje til aftaler Tillæg til prisloft* Beskattes (ejendomsavance) Frivillig aftale (ingen tvang) Nej Ja Påbud (indsatsplan, MBL 26a) Ja Nej Frivillig aftale (ekspropriationslign.) Ja Nej Påbud (BNBO, MBL 24) Ja (Ja) * Forsyninger med en årlig udpumpning > m3 er omfattet af Vandsektorloven. Forsyningssekretariatet fastsætter hvert år et prisloft for hver forsyning. Grundvandsbeskyttelse kan give tillæg til prisloftet, hvis det er pålagt af kommune eller Stat.

7 »Påbud eller frivillige aftaler? - frivillige aftaler Fordele: Lodsejerne bliver hørt tidligt i processen. Deklarationer kan i nogen grad tilpasses, så lodsejer imødekommes, og værdiforringelsen minimeres (flyvehavre, bjørneklo, ridebane, have) Mere positiv stemning. Der kan indføres bodsbestemmelser. Færre sager går til taksation. Ulemper: Forskellige deklarationstekster. Tidsforbrug til køkkenbordsmøder. Ekstra omkostninger til rådgivning.

8 »Påbud eller frivillige aftaler? - påbud Fordele: Ens deklarationstekster. Ingen tidsforbrug til forhandling. Færre omkostninger til rådgivning. Ulemper: Lodsejerne føler sig ikke hørt. Mere negativ stemning. Større erstatninger pga. manglende tilpasningsmulighed af deklarationer. Der kan ikke indføres bodsbestemmelser. Flere sager går til taksation. Påbud efter MBL 24 giver sandsynligvis ikke skattefritagelse Skal ikke tinglyses (kan tinglyses)

9 Omkostninger pr. arealenhed»påbud eller frivillige aftaler? - omkostningsniveau i forhold til arealstørrelse (BNBO er typisk små arealer) Arealstørrelse

10 »Eksempel på frivillig aftale (ekspropriationslign.) - indsatsplan Beder Kræver et rigtigt godt samarbejde mellem kommune og vandforsyning

11 »Eksempel på frivillig aftale (ekspropriationslign.) - indsatsplan Beder Status (juni 2014): - 94 ejendomme er kontaktet (alle) - 50 ejendomme er besøgt - (Vandplanudvalget og ALECTIA) - 30 ejendomme har fået tilbud - 10 har accepteret tilbud - 8 har afvist tilbud - Afsluttes i 2014

12 »Eksempel på frivillig aftale - indsatsplan Beder

13 »Eksempel på påbud i BNBO - Bjellekær kildeplads (HOFOR), Egedal Kommune 39 lodsejere, 67 ha

14 »Erstatnings-fastsættelse

15 »Erstatnings-fastsættelse - Der skal foreligge en aftaletekst inden den kan værdisættes Hvad koster en aftale om maksimalt 25 mg/l nitratudvaskning og ingen brug af pesticider? Det kan man først svare på, når de konkrete restriktioner fremgår. Jo flere restriktioner jo dyrere bliver aftalen. Jo højere bod jo dyrere bliver aftalen. Undgå unødvendige restriktioner de koster og giver manglende opbakning. Lad deklarationen være gældende fra et hensigtsmæssigt tidspunkt. (Slutningen af en dyrkningssæson, færdigdrift af juletræskultur o.lign.) Undgå defigurering (resterende arealer bliver vanskeligere at dyrke).

16 »Erstatnings-fastsættelse - tilpas til brugsgrænser og undgå erstatning for defigurering

17 »Erstatnings-fastsættelse Erstatninger skal følge niveauet, som forventes, hvis den fastsættes ved taksation. Ved ekspropriation skal grundejer erstattes fuldstændig. Dvs. det økonomiske tab skal erstattes. Erstatnings-sammensætning: oejendommens værdiforringelse oulemper Driftstab i en periode under omstilling (typisk 1 år) Omstillingsomkostninger (engangs-udgifter) f.eks.: Hegning Såning af græs Udgifter til sagkyndig bistand Defigurering (resterende arealer bliver vanskeligere at dyrke)

18 »Erstatnings-fastsættelse - Jordværdi varierer over tid

19 »Erstatnings-fastsættelse - Jordværdi: Finanstilsynets vurdering, dec styrende for kredit-institutternes deltagelse i handler

20 »Erstatnings-fastsættelse - Jordværdi i 2014 (niveau) - fordelt på arealtyper Jordværdi Landbrug omdrift: Permanent græs: Permanent græs 3: Natur: Blandet skov: Ca. kr /ha Ca. kr / ha Ca. kr /ha Ca. kr /ha Ca. kr /ha Faktorer der har indflydelse på jordværdien: Størrelse og form på marker Jordbonitet og terræn Tekniske installationer f.eks. dræn, vandingsanlæg Husdyrtæthed Arrondering Specialafgrøder Ekspansionsmuligheder

21 »Erstatnings-fastsættelse - hvordan kan man vide om prisen er rigtig? Ingen vil indgå frivillige aftaler: => niveauet er for lav Alle vil indgå frivillige aftaler: => niveauet er for høj Ideelt hvis % ønsker at indgå frivillige aftaler og resten afgøres ved taksation. Esbjerg Vand og Aarhus Vand tilbød i starten (2002) kr /ha for indgåelse af varige tinglyste deklarationer om pesticidfri drift. Gangske få aftaler blev indgået til den pris. Erstatningerne er gradvist steget hen over årene til ca /ha. Nu er der indgået et stort antal aftaler hos begge forsyninger, hvilket indikerer, at niveauet er rigtigt. Aalborg: Ud af ca. 40 indgåede aftaler er 6 afgjort ved taksation (85%).

22 »Erstatnings-fastsættelse - typiske erstatningsniveauer ved tinglysning af varige aftaler Arealtype Ingen pesticider Ingen pesticider og Ingen pesticider maks. 25 mg og maks. 50 mg (kr./ha) nitrat/l (kr./ha) nitrat/l (kr./ha) Landbrug (omdrift) Landbrug (permanent græs) Skov Læhegn, krat o.lign Gårdspladser m.m Parcelhusgrunde kr. /grund

23 Nedgang i DBII (kr./år)»erstatnings-fastsættelse - Årlig nedgang i dækningsbidrag II (pesticidfri drift, planteavl på lerjord) Kilde: Dyrkningsaftaler og kompensationer, A-Dubgaard & LO-Mortensen, KVL 2000 med tilhørende regneark til årlige opdateringer. Baseret på Bichel-udvalgets udbyttenedgange.

24 »Erstatnings-fastsættelse - Fremgangsmåde til erstatningsberegning i BNBO og indsatsområder 1. BNBO-redegørelsen / indsatsplanen bør indeholde et overslag over prisen for beskyttelse af den enkelte BNBO/indsatsområde. 2. Lodsejerbesøg for indhentning af supplerende oplysninger samt information til lodsejer. Evt. kun besigtigelse af arealerne. 3. Det generelle prisniveau på landbrugsjord i området understøttes evt. af ejendomsmæglerudtalelser. 4. Der udarbejdes en økonomiudredning for den enkelte grundejer evt. understøttet af ejendomsmægler-vurdering. 5. Grundejer tilbydes ét samlet erstatningsbeløb - ikke udspecificeret, samt en standard-deklaration. 6. Hvis grundejer er uenig i erstatningsbeløb eller deklarationstekst er der følgende muligheder: Forhandling (indhold / erstatning) Natur- og Miljøklagenævn (indhold) Taksationskommission (erstatning)

25 »Taksation

26 »Taksation - Vejlovens ekspropriationsprocedure: Åstedsforretning Ekspropriationsbeslutning Klage over beslutningen Erstatningsforhandling Taksation: Overtaksation: (6 afgørelser i Aalborg) (2 afgørelser i Aalborg) Domstole

27 »Taksation Procedure: 1. Kommunen fremfører argumentation for erstatningstilbud 2. Lodsejer fremfører argumentation for erstatningskrav 3. Kommune replicerer (ingen nye emner) 4. Lodsejer replicerer (ingen nye emner) 5. Taksationskommissionen laver en skriftlig afgørelse Man har kun ét skud i bøssen alt hvad der ønskes fremført i sagen skal fremføres i første omgang. I Aalborg består Kommunens hold af: Kommune, grundvandssamarbejdet, vandforsyning, ejendomsmægler, landbrugskyndig rådgiver. Vigtigt at kende forholdene og afgørelserne i sammenlignelige sager. Resultaterne i taksationen kommer ikke af sig selv!!!!

28 »Reducer værditabet mest muligt - fremme alternative indkomstmuligheder Biomasseproduktion til biogasanlæg: Helsæd (f.eks. vårbyg el. ærte/byg) Kløvergræs Tække-miscantus: Elefantgræs til tækning miljøvenlig dyrkning

29 »Reducer værditabet mest muligt - Spuma - et alternativ til pesticider på befæstede arealer NCC har udviklet en miljøvenlig termisk metode til at bekæmpe ukrudt. Systemet hedder Spuma. Ukrudtet dækkes af varmt vand og et lag isolerende skum, hvorefter de ubudne planter udtørrer og visner bort. Skummet er miljøneutralt og godkendt af Miljøstyrelsen som pesticidfrit produkt. Det forsvinder igen på få minutter og efterlader ingen skadelige stoffer. Spuma skåner både grundvand og omgivende planter. Men det bekæmper selv genstridigt ukrudt særdeles effektivt.

30 »Uheld kan ske! - marksprøjte med l opblandet glyphosat væltet 150 meter fra HOFOR-boring.

31 »Tak for opmærksomheden Follow ALECTIA