UAS Denmarks Road Map

Transkript

1 UAS Denmarks Road Map VÆKST GENNEM NATIONAL STRATEGI Udarbejdet af UAS Denmark - det danske branchenetværk for UAS (Unmanned Aircraft Systems)

2 Baggrund og status - en ny vækstbranche er på vej Siden UAS Denmarks etablering i 2013 har der været en stigende fokus på anvendelsen af droner i Danmark, både militært og civilt/kommercielt. Markedet for civil anvendelse af droner er steget markant, og fra 2014 til 2015 er antallet af godkendte droneoperatører firedoblet. Små danske producenter udvikler sig hastigt, antallet af serviceleverandører vokser eksplosivt, og store virksomheder tænker i stigende grad teknologien ind i deres værdikæder. Også på universiteterne vinder teknologien frem, hvor eksempelvis DTU i 2014 etablerede et center for droneforskning. Potentialet er markant. Drone-branchen forventes globalt at omsætte for 500 mia. kr. frem mod , og EUkommissionens analyse påpeger et potentiale på nye, europæiske job frem mod I Danmark anslår UAS Denmarks medlemmer, at det er muligt at skabe 750 stillinger relateret til industrien allerede i Både EU og USA har fornylig fastlagt overordnede køreplaner for udviklingen af UAS-området inden for regulering, teknologiudvikling og forholdet til samfundet generelt. Og i en del lande gøres der i stigende grad tiltag, der vil stimulere væksten gennem etablering af gode rammebetingelser. Teknologirådets rapport 3 fra 2014 anbefaler snarest at udarbejde en national strategi i Danmark, hvis der skal profiteres på potentialet i drone-branchen. Det anbefales, at en national strategi fokuserer på lovgivning samt støtte til forskning og erhverv. Strategien bør basere sig på en analyse af det danske vækstpotentiale. Væksten vil ske i hele spektret fra forskning og udvikling over produktion af platforme og sensorer til anvendelse og relaterede serviceydelser. På flere relaterede områder har Danmark allerede styrkepositioner. Robotteknologi, kommunikation, IT, automatisering, navigation m.v. er eksempler på områder, hvor danske virksomheder kan opnå gode markedspositioner. Revision af UAS Denmarks udviklingsplan fra 2013 Dette notat er en revision af UAS Denmarks udviklingsplan fra Det er udarbejdet i samarbejde med UAS Denmarks advisory board, behandlet på netværkets årsmøde samt sendt til skriftlig høring blandt medlemmerne. Det er hensigten, at dokumentet fortsat løbende revideres. Der er i perioden gjort en række positive tiltag for branchen, eksempelvis er flere forskningsprojekter inden for UAS blevet igangsat, men indholdet i denne versionen er i hovedtræk. Branchen ser således grundlæggende de samme udfordringer og muligheder som for to år siden. Offentlige aktørers forbehold for interessevaretagelse De offentlige styrelser og organisationer, der er medlemmer i UAS Denmark, kan have forbehold for hele eller elementer af de forslag, som direkte beskæftiger sig med andre offentlige aktørers domæne (primært Trafikstyrelsen). 1 World Unmanned Aerial Vehicle Systems, Market Profile and Forecast, A new era for aviation Opening the aviation market to the civil use of remotely piloted aircraft systems in a safe and sustainable manner, Civile droner i Danmark potentialer, udfordringer og anbefalinger. Fonden Teknologirådet Lufthavnvej 151 Tel: #2 1/5

3 Forudsætninger for forslagene Forslagene fra UAS Denmark er baseret på netværkets ønsker om: at få udvidet anvendelsesmulighederne for UAS under behørig hensyntagen til sikkerheden. UAS-operatører i Danmark er ikke betydeligt dårligere stillet end kolleger i mange andre lande, men mulighederne for at flyve er fortsat ekstremt begrænsede i forhold til de teknologiske muligheder. at fremme forskning og innovation inden for UAS i Danmark. at udbygge samarbejdet mellem forskning, erhverv og involverede myndigheder, herunder det danske forsvar. at understøtte og drage fordel af det internationale arbejde med regeludvikling m.v. ( JARUS, Eurocae m.v.) Vision UAS 2017 Det er UAS Denmarks vision ved udgangen af 2017 at: Danmark er internationalt anerkendt for at fremme udviklingen af UAS-branchen i et tæt offentligt-privat samspil. have påbegyndt en markant erhvervsmæssig vækst. have udvidet mulighederne for anvendelse af UAS betydeligt - både på prioriterede anvendelsesområder og generelt - herunder have mulighed for at flyve Beyond-Visual-Line-Of-Sight (BVLOS) i civilt luftrum. have tilvejebragt finansiering til udvikling af et nationalt testcenter og branchen generelt. Fem forslag til initiativer i en national strategi: UAS Denmark foreslår som nævnt ovenfor, at der udarbejdes en tværgående, national strategi for droneområdet med det formål at realisere det store vækstpotentiale samt for at høste de gevinster, der følger med selve anvendelsen af teknologien. Nedenfor gennemgås i kort form fem konkrete forslag, der kan indgå som elementer i en sådan strategi. UAS Denmark udarbejder mere detaljerede handlingsplaner og målsætninger for hvert indsatsområde. 1. Stimulér forskning Det civile marked for droner og relaterede teknologier er i en tidligt fase på vækstkurven, så potentialet for forskning og innovation er stort. Det foreslås derfor at afsætte midler til forskning i teknologier og koncepter specifikt baseret på anvendelsen af ubemandede fly. Midlerne kan uddeles i konkurrence efter ansøgning, f.eks. via Innovationsfonden. Forslag: Gør forskning og udvikling inden for UAS til et selvstændigt indsatsområder med en bevillingsramme på mio. kr./år hvert af de kommende fire år. 2.a. Regulering: Giv bedre muligheder for at flyve UAS i en overgangsperiode UAS-branchen lider globalt under en ekstremt begrænsende regulering. Danmark hører ikke til blandt de mest restriktive eksempler, men potentialet for at bruge teknologien er betydeligt større end lovgivningen giver mulighed for. De lande, der giver de bedste rammebetingelser, vil få størst andel af den kommende internationale vækst. Ved at pålægge danske UAS-udviklere og -operatører så lempelige restriktioner som muligt kan de få et afgørende forspring, da det er perioden frem til et forventet EU-regulativ, at industrien grundlægges. Internationalt ses en klar tendens til, at Lufthavnvej 151 Tel: #2 2/5

4 der som forløber for mere vidtgående, permanent regulering, iværksættes forsøgslignende ordninger ( accommodation frem for regulation ). Erfaringerne fra de midlertidige ordninger vil efterfølgende kunne bidrage til udviklingen af nye lovgivningsmæssige rammer og give udvidede muligheder for UAS-anvendelse generelt. Forslag: Giv myndighederne til opgave at støtte erhvervet (privat og offentligt) i at indføre teknologien på udvalgte lavrisiko-områder, hvor Danmark har særlige rammevilkår eller teknologiske kompetencer: Landbrug, offshore/maritimt, beredskab, Arktis. Muligheden for flyvning uden for operatørens synsvidde (BVLOS: Beyond- Visual-Line-Of-Sight) er i den sammenhæng helt centralt for forløsning af teknologiens potentiale. 2.b. Regulering: Lad Danmark gå foran ved at udvikle standarder og lovgivning Den internationale teknologiske udvikling mangler i høj grad retning og mål. Det anbefales, at Danmark går foran ved at udvikle enkle standarder og lovgivning, der tillader brugen af UAS, ligesom Danmark bør indgå i internationale fora og derigennem varetage danske interesser. Som Teknologirådets 2014-rapport påpeger, kan Danmark derved danne internationalt eksempel, give retningslinjer og sikkerhed for udviklere og investorer, kunne facilitere forskning, udvikling og tests samt tiltrække udenlandske firmaer, der kan drage fordel af dette. Forslag: I sammenhæng med at skabe bedre muligheder for at flyve UAS bør myndighederne i samarbejde med industrien opsætte klare kriterier for, hvordan en UAS kan anslås sikker nok til bestemte typer af operationer. Dette arbejde kræver tilførsel af ressourcer til at tage sig af området og kan organiseres i relevante offentlige styrelser, primært Trafikstyrelsen og/eller i organisationer udpeget af disse. 3. Lad det offentlige gå forrest som brugere Det civile/kommercielle dronemarked er stadig i en tidlig fase, og det offentlige vil derfor med en bevidst prioritering kunne bidrage markant til at trække en udvikling i gang. Salg til det offentlige kan være et effektfuldt udstillingsvindue, der åbner døre på både det offentlige og det private marked. Det er samtidig med til at generere produktinnovation, der i flere tilfælde rummer eksportpotentiale. Dette rationale er bl.a. velkendt fra det offentliges grønne indkøb og har en klar parallel til regeringens Strategi for intelligent offentligt indkøb. Forslag: Som en del af offentlige institutioners brug af midler bør UAS derfor overvejes som en obligatorisk mulighed i opgaveløsninger. Det foreslås at udpege en række anvendelsesområder som vejledning, f.eks. blå blink, inspektionsopgaver i fh.t. offentlig infrastruktur og bygninger etc. Det bør overvejes at etablere en medfølgende pulje til finansiering af anskaffelser/forsøgsprojekter i en overgangsperiode. 4. Stimuler klyngedannelsen For at styrke den danske brancheudvikling bør der afsættes midler til at styrke samarbejdet mellem de forskellige dele af industrien. Det allerede etablerede netværk UAS Denmark er en god platform herfor, da man har kontakt til alle dele af industrien Forslag: Der afsættes 2 millioner kr. årligt til at drive og udvikle netværket og derved være med til at skabe samarbejde mellem dansk erhvervsliv, offentlige myndigheder og slutbrugere. Netværket kan endvidere overtage droneforum (en møderække organiseret af Trafikstyrelsen), og agere som rådgiver for Trafikstyrelsen. 5. Opbyg et dansk testcenter af international kaliber Branchen har brug for faciliteter, hvor den nemt kan teste grænserne for ny teknologi. Testfaciliteterne skal samtidig anvendes til kvalitetssikring af teknologien i overensstemmelse med ovenstående og dermed også gavne de kommercielle vækstmuligheder. Teknologirådets 2014-rapport anbefaler blandt andet at styrke UAS Test Center Denmark i Odense. Centret er under udvikling og har været drivkraften i udviklingen af netværket i branchen. Efter en indledende forberedelsesfase i opnår testcentret nu international interesse i flere forskellige sammenhænge, og det forventes, at der kan tiltrækkes Lufthavnvej 151 Tel: #2 3/5

5 udenlandske arbejdspladser til Danmark og etableres værdifulde partnerskaber som grundlag for innovation og vækst i branchen. Forsvaret er i forlængelse af Forsvarsforliget 2012 i færd med at etablere et samarbejde med UAS Test Center Denmark med henblik på at støtte dets udvikling fremadrettet. Forslag: UAS Test Center Denmarks udvikling understøttes, og centret gøres til fælles nationalt testcenter. Figur 1. Illustration af UAS Denmarks forslag til en national strategi Igangsæt udvikling af standarder og lov - og giv plads 5l mere flyvning Lad det offentlige gå forrest som brugere S5mulér forskning og innova5on Testcenter af interna5onal kaliber UAS Denmark netværk/klynge Lufthavnvej 151 Tel: #2 4/5

6 UAS Denmark: UAS Denmark har siden 2013 samlet den danske værdikæde inden for UAS-miljøet (UAS = Unmanned Aircraft Systems). Interessen har været stor, og netværket har rundet 70 betalende medlemmer, herunder 5 universiteter, store brugerorganisationer og den professionelle del af branchens producenter, operatører og serviceleverandører. Også enkelte større internationale virksomheder har meldt sig ind i UAS Denmark. Netværkets formål: Vi vil være det danske industrinetværk for UAS-organisationer, hvor hele værdikæden er samlet. UAS Denmark skal være den relevante omverdens indgang til den danske UAS-branche, ligesom vi skal varetage branchens interesser på politisk niveau og over for relevante myndigheder. Mission For at opnå visionen skal vi til stadighed kunne opfylde medlemmers behov inden for: Udvikling af de strukturelle forhold for branchen i Danmark Netværk gennem arrangementer, dialog med sekretariatet og online-informationer Bindeled og videreformidler af internationale netværk og miljøer Være branchens talerør over for medier og politiske interessenter At holde en tæt kontakt og dialog med medlemmer, så vi hele tiden følger udviklingen i Danmark og kan være formidler af information til andre til gavn for øget netværk og forretning. Videreformidling af nyheder til medlemmer om regler, projekter, events og lignende Advisory Board: Advisory Board er et rådgivende organ for UAS Denmark, hvis formål til stadighed er at matche UAS Denmarks medlemmers ønsker og behov. Advisory Board er sparringspartner ift. udvikling af UAS Denmarks aktiviteter og generelle interessevaretagelse. Medlemmer af Advisory Board: - DTU Space Michael Linden-Vørnle, Astrofysiker og Chefkonsulent - Købehavns Brandvæsen Thomas Sylvest, Brandmester - Aalborg Universitet Anders La Cour Harbo, Associate professor - Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi Thomas Madsen Almdal, Konsulent - Sky-Watch Michael Messerschmidt, Senior Business Development Manager - COWI Jesper Falk, Sektionsleder - Systematic Birger Johansen, Director Business Development - UAS Denmark - Michael Larsen, Head of UAS. Lufthavnvej 151 Tel: #2 5/5