Miljøgodkendelse af Samsø Flyveplads, 23. november Bilag 7.3 Ansøgning om miljøgodkendelse, 6. marts 2013

Transkript

1 Miljøgodkendelse af Samsø Flyveplads, 23. november Bilag 7.3 Ansøgning om miljøgodkendelse, 6. marts 2013 Bilag 7.4 Støjrapport fra DELTA, 6. marts 2013 Bilag 7.5 Konsekvensvurdering fra Naturplan, 20. marts 2010 Samt opfølgende notater: Notat fra Naturplan vedr. revideret ansøgning om miljøgodkendelse, 30. juli 2013 Bemærkninger til Naturstyrelsens udtalelse, Naturplan, 22. december 2013.

2 Bilag 7.3 Ansøgning om miljøgodkendelse, 6. marts 2013

3 SAMSØ KOMMUNE Aarhus Kommune, Natur- og Miljø Valdemarsgade 18, Postboks Aarhus C Att. Hans Kunnerup 6. marts 2013 Sagsnr Dok.nr Journalnr G01 Revideret ansøgning om miljøgodkendelse af Samsø Flyveplads Som ejer af Samsø Flyveplads ansøger Samsø Kommune hermed om miljøgodkendelse af flyvepladsen. Flyvepladsen har stor betydning som infrastrukturanlæg på en ø. Den anvendes til at transportere reservedele og specialister til øens erhvervsliv og kommunen. Hertil kommer at én af øens to efterskoler anvender flyvepladsen til start og landing ifbm. faldskærmsudspring der er en vigtig del af deres undervisningstilbud. Faldskærmsudspringene foregår ikke henover flyvepladsen. Sekundært tjener flyvepladsen som udflugtsmål for fritidsflyvere, TEKNISK AFDELING Søtofte 10, Tranebjerg 8305 Samsø Telefon Fax [email protected] Ekspeditionstid Mandag-Fredag Torsdag tillige Telefontid Mandag.Torsdag Fredag CVR/SE-nr EAN-nr Flyvepladsens areal består af et baneområde og et hangarområde ejet af Samsø Kommune beliggende på: Matrikel nr. 10 Toftebjerg By, Onsbjerg Matrikel nr. 40 Toftebjerg By, Onsbjerg Hertil kommer følgende områder som delvis slås efter aftale med lodsejerne som en del af banens sikkerhedsområde: Matrikel nr. 4a Toftebjerg By, Onsbjerg Matrikel nr. 15 Toftebjerg By, Onsbjerg Matrikel nr. 11 Toftebjerg By, Onsbjerg Side 1 af 5

4 Baggrund Miljøklagenævnet har den 29. april 2009 ophævet Miljøstyrelsens stadfæstelse af Århus Amts miljøgodkendelse af 5. november 2002 af Samsø Flyveplads og hjemvist sagen til fornyet behandling i Århus Kommune. Miljøklagenævnet efterlyser blandt andet en vurdering, som ud fra et videnskabeligt synspunkt kan fastslå, at påvirkningen fra flyvepladsen ikke skader Stavns Fjord, som er Natura 2000 område. Nævnet fremhæver, at Skov- og Naturstyrelsen i en udtalelse den 12. september 2002 kraftigt har henstillet til, at den sydvestlige del af Stavns Fjord ikke overflyves med ultralette fly. Dette er ikke taget med i miljøgodkendelsen, og der er ikke foretaget en vurdering af effekten af at tilsidesætte henstillingen. Nævnet efterlyser også en vurdering af, om alle aspekter af flyvepladsens miljøpåvirkninger er identificeret, og en vurdering af de mulige skadevirkninger på Natura 2000 området, herunder overflyvningens betydning for de arter, som udgør områdets udpegningsgrundlag. Konsekvensvurdering Samsø Kommune har sammen med konsulenten Naturplan udarbejdet en konsekvensvurdering af flyvepladsens påvirkning af Stauns Fjord området. Konsekvensvurderingen er vedlagt som bilag til ansøgningen, og rapportens væsentligste konklusioner refereres nedenfor: Side 2 af 5

5 Det konkluderes, at en miljøgodkendelse baseret på projektbeskrivelsen vil kunne gennemføres uden væsentlig negativ påvirkning af de arter, der indgår i udpegningsgrundlagene for H51 og F31. Dette forudsætter at: De generelle regler for flyvning i mindstehøjder over internationale naturbeskyttelsesområder bliver overholdt hurtigst muligt efter start og længst muligt før landing, der håndhæves en politik, hvor der undgås flyvning i området nord for lufthavnen, der kun flyves i lige linje ved start og landing inden for grænserne af beskyttelsesområderne. Ønsker til den fremtidige drift af Samsø Flyveplads Samsø Kommune har valgt at revidere ansøgning om miljøgodkendelse på baggrund af et konstruktivt møde med naboerne til flyvepladsen. Det indebærer mulighed for følgende aktiviteter og rammer: 1. Tilladelse til årlige operationer (800 starter og 800 landinger). Rådighed over en start- og landingsbane i kategori 1C (dvs meter bred med en længde på maksimum 799,99 meter). Dette vil ikke ændre på de flytyper, der fremover kan bruge banen. 2. Tilladelse til fly på op til kg (10.000lbs) med op til 10 passagerer. 3. Tilladelse til erhvervsflyvninger og privatflyvninger hele året. 4. Samsø Kommune opsætter kamera til overvågning af flyenes adfærd, således at den enkelte pilot kan kontaktes i tilfælde af at der foretages uhensigtsmæssig flyvning. 5. Forskydning af den nuværende start- og landingsbane således at banens midtpunkt forskydes ca. 65 meter mod Øst og ca. 25 meter mod Syd. Dertil kommer en mindre drejning af banen på 3,0. Dette betyder at flyene ved vestvendt start kommer ud imellem bakkerne Lille Vorbjerg og Store Vorbjerg. Side 3 af 5

6 Ad 2) For at øge sikkerheden og for at undgå overskydninger ønskes det at få godkendt start- og landingsbanen til 799 meter mod nuværende 650 meter. Dette vil ikke kræve nyt anlægsarbejde, idet banens nuværende klippede græsareal siden 2004 har været 800 meter. Flytyper, der bruger Samsø Flyveplads: Militære fly: Militært træningsfly T-17, som er et propelfly med plads til 2 personer. Redningshelikopter S-61 eller den nye EH-101. Redningshelikoptere benytter i dag næsten udelukkende den helikopterlandingsplads, der er anlagt ved Tranebjerg, men Samsø Flyveplads benyttes også. Privatfly: Motorsvæver, med hjælpemotor og plads til højest 2 personer Lette privatfly ( light ) med startvægt på højest kg. Kategorien er Piper og Cessna-fly samt lignende flytyper med stempelmotor og plads til 2-6 personer. Ultralette fly ( ultralight ) med en startvægt på maks. 700 kg plads til højest 2 personer. Det understreges af flyvepladslederen, at der med ultralette privatfly menes rorstyrede fly, der er opbygget som traditionelle fly. Forskellen er, at de ultralette fly vejer meget mindre og at der kun må medtages 2 personer under flyvning. De ultralette fly er moderne privatfly med bedre komfort og rækkevidde end traditionelle fly. De bruger kun en tredjedel benzin i forhold til traditionelle privatfly og de larmer mindre. Det understreges, at der ikke er tale om fly af hangglider typen med larmende påhængsmotor. Disse flytyper må ikke lande og lette fra Samsø Flyveplads. Det er formodentligt den sidstnævnte flytype der refereres til i Skov- og Naturstyrelsens udtalelse fra Erhvervsfly: Enmotors eller flere motorers fly med en startvægt på maks kg og plads til højest 2 piloter og 10 passagerer. Civile helikoptere har i ganske få tilfælde benyttet Samsø Flyveplads, men det har i gennemsnit været under 10 gange årligt, og skønnes ikke at blive meget mere. Side 4 af 5

7 Kommuneplan Samsø Flyveplads er i kommuneplan udlagt med kommuneplanrammerne nr , Anvendelse konkret Flyveplads - start og landingsbane samt nr , Anvendelse konkret Flyveplads, herunder hangar-, materiel- og service bygninger. Målet med udpegningen er at åbne op for en lokalplanlægning hvis der opnås en miljøgodkendelse af flyvepladsen. Som bilag vedlægges støjrapport af 12. december 2012 og Konsekvensvurdering af 20. marts Så vel Samsø Kommune som Samsø Flyveplads driftsoperatør, Samair v. Rune Balle står til rådighed hvis der ønskes yderligere oplysninger. Rune Balle, Samair Telefon: [email protected] og Bertel Meilvang [email protected] Med venlig hilsen Bertel Meilvang Skov- og landskabsingeniør Side 5 af 5

8 Bilag 7.4 Støjrapport fra DELTA, 6. marts 2013

9 DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Støjbelastning for Samsø Flyveplads. Beregningsforudsætninger efter miljøtilpasning med baneændring Udført for Samsø Kommune DANAK 100/1669 Sagsnr.: T Side 1 af 12 Inkl. 1 bilag 6. marts 2013 DELTA Venlighedsvej Hørsholm Danmark Tlf Fax CVR nr Denne rapport er udgivet under akkreditering udstedt af DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond) og ILAC (International Laboratory Accreditation Cooperation) inklusive deres MRA (Mutual Recognition Arrangement). Yderligere information kan ses på og Rapporten må kun gengives i sin helhed. Gengivelse i uddrag kræver skriftlig accept fra DELTA.

10 DANAK 100/1669 Side 2 af 12 Titel Støjbelastning for Samsø Flyveplads. Beregningsforudsætninger efter miljøtilpasning med baneændring Journal nr. Sagsnr. Vores ref. DANAK 100/1669 T BP/ERT/ilk Rekvirent Samsø Kommune Søtofte 10, Tranebjerg 8305 Samsø Rekvirentens ref. Bertel Meilvang DELTA, 6. marts 2013 Birger Plovsing Akustik.

11 DANAK 100/1669 Side 3 af 12 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Beregningsmetoder Beregning af L DEN Beregning af TDENL-værdi Beregningsforudsætninger Trafikmæssige forudsætninger Trafikmængde Trafikkens års- og ugefordeling Trafikkens døgnfordeling Trafikkens fordeling på flytyper Beflyvningsmæssige forudsætninger Banekonfiguration Banebenyttelse Flyveveje Støjdata og flyveprofiler Beregningsresultater Støjbelastningen L DEN TDENL-værdi Ubestemthed Referencer...9 Bilag A - TDENL-beregning...10

12 DANAK 100/1669 Side 4 af Indledning I forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse for Samsø Flyveplads har DELTA for Samsø Kommune tidligere udført en beregning af den fremtidige støjbelastning fra flyvepladsen. Resultatet af denne beregning er beskrevet i rapporten DANAK 100/1554 [2], hvor beregningsforudsætningerne er baseret på Samsø Kommunes notat Ansøgning om miljøgodkendelse af Samsø Flyveplads [1] samt supplerende oplysninger modtaget telefonisk fra Rune Balle, Samair. Resultatet af beregningen afdækkede en konflikt mellem det beregnede, støjbelastede areal og eksisterende boliger omkring flyvepladsen, specielt ved campingpladsen vest for flyvepladsen. På denne baggrund er beregningsforudsætninger blevet miljøtilpasset for at fjerne konflikten, og denne rapport indeholder resultatet af den miljøtilpassede beregning. Som grundlag for myndighedernes sagsbehandling skal de støjmæssige forhold i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994 [4] belyses på basis af følgende beregninger: Støjbelastningen, beregnet efter DENL-metoden, fra flyvning og fra taxikørsel i forbindelse med starter og landinger. Maksimalværdien af støjen fra flyvning og taxikørsel om natten (kl ). TDENL-værdien for trafikken i de tre mest trafikerede måneder for ansøgningssituationen. Terminalstøj. For Samsø Flyveplads vil der, som angivet i beregningsforudsætningerne i Afsnit 3, ikke forekomme flyvning i natperioden. Beregning af maksimalværdi om natten vil derfor ikke være omfattet af denne rapport. Det er desuden forudsat, at der ikke forekommer terminalstøj af betydning, herunder motorafprøvninger. 2. Beregningsmetoder Beregningerne er udført i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/ Beregning af LDEN Beregning af støjbelastningen efter DENL-metoden (Day-Evening-Night-Level) er baseret på det konstante, ækvivalente, A-vægtede støjniveau L Aeq, kort kaldet ækvivalentniveauet. I henhold til DENL-metoden vægtes de enkelte støjbegivenheder afhængigt af det tidspunkt på døgnet (dag: 07-19, aften: 19-22, nat: 22-07) og ugen (hverdag eller weekend), hvor de forekommer. Vægtningen afhænger af flyvningens karakter, idet der skelnes mellem almindelig flyvning og særlige flyaktiviteter. De særlige flyaktiviteter omfatter visuelle landingsøvelser i forbindelse med skoleflyvning, faldskærmsflyvning, flyvning med ultralette fly, kunstflyvning og rundflyvning. Støjbelastningen bestemmes for de tre mest trafikerede måneder i beregningsåret.

13 DANAK 100/1669 Side 5 af Beregning af TDENL-værdi TDENL-metoden er en metode, som med ét tal, TDENL-værdien, angiver den samlede støjbelastning. TDENL-metoden er udviklet til løbende kontrol af støjbelastningen omkring en flyveplads. Beregning af TDENL-værdien baseres på samme forudsætninger, som anvendes til beregning af støjbelastningen, men afhænger ikke af flyvevejenes placering og benyttelse. 3. Beregningsforudsætninger Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de beregningsforudsætninger, der er anvendt til beregning af støjbelastningen. 3.1 Trafikmæssige forudsætninger Trafikmængde Trafikken forudsættes efter miljøtilpasningen udelukkende at bestå af trafikkategorierne: ER: PR: SX: Erhvervsflyvning Privatflyvning Skoleflyvning som ikke er landingsrunder Antallet af operationer pr. år er vist i Tabel 1. Trafikkategori Operationer pr. år ER, PR, SX 1600 Total 1600 Tabel 1 Trafikkens fordeling på kategorier Trafikkens års- og ugefordeling I henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994 beregnes støjbelastningen for de tre mest trafikerede måneder på året. I Tabel 2 er vist den andel af årets trafik, der forudsættes at forekomme i de tre mest trafikerede måneder. Hvis trafikken er jævnt fordelt over hele året, er tallet 25 %, mens 100 % betyder, at al trafik afvikles inden for de tre måneder.

14 DANAK 100/1669 Side 6 af 12 Trafikkategori Procentdel i de 3 mest trafikerede måneder ER, PR, SX 41,5 % Tabel 2 Trafikkens årsfordeling Trafikkens døgnfordeling I beregningerne tages hensyn til trafikkens fordeling på dag (kl ), aften (kl ) og nat (kl ). Døgnfordelingen er vist i Tabel 3. Da ingen af de forudsatte trafikkategorier hører under særlige flyaktiviteter, er der ikke behov for at opdele trafikken på hverdag og weekend. Døgnperiode Procentdel Kl % Kl % Kl % Kl % Tabel 3 Døgnfordeling i procent Trafikkens fordeling på flytyper Trafikkens fordeling på flytyper er angivet som en fordeling på støjklasserne I-IV. Støjklasserne er defineret i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994. Fordelingen på støjklasser er angivet i Tabel 4. Støjklasse Fordeling Støjklasse I 10 % Støjklasse II 88 % Støjklasse III 2 % Støjklasse IV 0 % I alt 100 % Tabel 4 Fordeling af trafikken på støjklasser. For hver støjklasse anvendes den fordeling på stigegradientklasserne A, B og C, som er angivet i Miljøstyrelsens vejledning.

15 DANAK 100/1669 Side 7 af Beflyvningsmæssige forudsætninger Banekonfiguration Den godkendte 650 m bane forudsættes i beregningerne forlænget til en bane, som er 799 m lang og 30 m bred med en græsoverflade. I forhold til den godkendte bane, som blev anvendt i støjberegningen fra 1999 [3], er baneplaceringen som led i miljøtilpasningen ændret, idet banens midtpunkt er flyttet ca. 65 m mod øst og ca. 25 m mod syd, samtidig med at den er drejet (3,0 ). Formålet har været at få starter mod vest og landinger fra vest så langt væk fra campingpladsen som muligt. Banens placering fremgår af flyvevejskortet. Startpunktet i forbindelse med en start regnes at svare til banetærsklen, mens sætningspunktet i forbindelse med en landing regnes at være beliggende 50 m efter passage af banetærsklen Banebenyttelse Trafikkens fordeling på baneretningerne er angivet i Tabel 5. Bane Andel % % Tabel 5 Fordeling af trafikken på baner Flyveveje Flyvevejssystemet, der er anvendt i beregningerne, tager udgangspunkt i standardlandingsrunden angivet i Miljøstyrelsens vejledning samt bestemmelsen i AIP-DANMARK, som angiver, at alle drej i forbindelse med landing og efter start skal udføres syd for banen. Udflyvningen regnes som grundprincip at følge standardlandingsrunden indtil destinationsretningen, mens indflyvningen foregår fra oprindelsesretningen med tilslutning til standardlandingsrunden, idet der dog tages hensyn til, at der ikke må drejes nordpå over land. Der regnes med, at alle ud- og indflyvningsretninger er lige sandsynlige. Ved udflyvning fra bane 28 og indflyvning til bane 10 er der regnet med, at trafikken afvikles inden for den på flyvevejskortet viste sektor defineret af standardlandingsrundens form. Inden for sektoren er der regnet med jævn spredning. Ved udflyvning fra bane 10 og indflyvning til bane 28 er der regnet med, at trafikken for alle destinationer eller oprindelsessteder syd for banen afvikles inden for den på flyvevejskortet viste sektor med en jævn fordeling på sektoren. For den anden halvdel af trafikken med destination eller oprindelsessted nord for banen er der regnet med, at flyene ved

16 DANAK 100/1669 Side 8 af 12 start fortsætter lige ud til passage af Draget/Besser Rev, før drej påbegyndes, og at flyene ved landing vil være på centerlinjen inden passage af samme sted. 3.3 Støjdata og flyveprofiler Det er regnet med, at flyene anvender de ud- og indflyvningsprocedurer for VFR-trafik, der er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning [4]. Efter start forudsættes flyene at stige med en af gradienterne A, B eller C til flyvehøjden 2000 ft. Ved landing forudsættes flyene at ankomme i en flyvehøjde på 1000 ft og følge en 6 glidevinkel til sætningspunktet for fly med MTOM under 2500 kg og 4 for fly med MTOM over 2500 kg. 4. Beregningsresultater 4.1 Støjbelastningen LDEN På grundlag af beregningsforudsætningerne angivet i Afsnit 3 er støjbelastningen L DEN beregnet. Resultatet er vist på Støjbelastningskort nr. 1 (Figur 2). Kortet viser støjbelastningskurverne L DEN = 45 og 50 db. 45 db er den vejledende grænseværdi for boligområder, støjfølsomme bygninger til offentlige formål og rekreative områder med overnatning. 50 db er grænseværdien for spredt bebyggelse i det åbne land og rekreative områder uden overnatning, mens 60 db er grænseværdien for liberale erhverv. 4.2 TDENL-værdi På grundlag af beregningsforudsætningerne angivet i Afsnit 3 er TDENL-værdien beregnet og vist i Tabel 6. TDENL (db) Samlet trafik 114,7 Tabel 6 TDENL-værdi. 5. Ubestemthed Beregning af støj fra flyvepladser og lufthavne skal udføres med et beregningsprogram, som opfylder kravene i Miljøstyrelsen vejledning nr. 5, 1994 [4], og beregningerne baseres på kildedata (støj og flyveprofiler) fra eksisterende databaser, som angivet i vejledningen. Kildedata baseret på målinger udført i forbindelse med en beregning anvendes stort set aldrig.

17 DANAK 100/1669 Side 9 af 12 Da DELTA altid anvender beregningsprogrammet DANSIM 7, og da testrapporten altid henviser til de anvendte data i databaser, hidrører den eneste ubestemthed i beregningen fra den anvendte maskevidde i beregningsnetværket, som anvendes til bestemmelse af støjkurverne. Den anvendte maskevidde vælges, så den opfylder kravene i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1994 [4], hvorved ubestemtheden bliver mindre end 0,5 db. Ved afgørelse af, om grænseværdierne angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1994 [4] er overskredet, tages der ikke hensyn til ubestemtheden. Størrelsen af ubestemtheden har derfor ingen indflydelse på en miljøafgørelse. 6. Referencer [1] Ansøgning om miljøgodkendelse af Samsø Flyveplads, Samsø Kommune, Teknisk afdeling, Dokumentnr , 8. juni [2] B. Plovsing, Støjbelastning for Samsø Flyveplads. Beregningsforudsætninger fra miljøansøgning, DELTA rapport DANAK 100/1554, 11. maj [3] B. Plovsing, Samsø Flyveplads. Støjbelastning fra flytrafik, DELTA rapport AV 1716/99, 7. september [4] Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5, 1994: Støj fra flyvepladser.

18 DANAK 100/1669 Side 10 af 12 Bilag A - TDENL-beregning Ved beregning af TDENL-værdien for den samlede trafik i Tabel 6 er anvendt de i Tabel 7 viste ækvivalente operationstal og TSEL-værdier. De ækvivalente operationstal i tabellen er de faktiske operationstal for de enkelte støjklasser og døgn- og ugeperioder i forudsætningerne omregnet til det ækvivalente operationstal for støjklasse II og dagperioden på hverdage. Flytype Ækv. opr. TSEL Støjklasse II, Profilklasse A 1, ,9 Støjklasse II, Profilklasse B 1, ,3 Støjklasse II, Profilklasse C 0, ,8 Støjklasse II, Glidevinkel 6 3, ,6 Støjklasse II, Glidevinkel 4 0, ,5 Tabel 7 Forudsætninger for TDENL-beregning.

19 Figur 1 (Flyvevejskort 1) Samsø Flyveplads. Ud- og indflyvning bane 28. DANAK 100/1669 Side 11 af 12

20 DANAK 100/1669 Side 12 af 12 Figur 2 (Støjbelastningskort 1) Samsø Flyveplads LDEN = 45 og 50 db.

21 Bilag 7.5 Konsekvensvurdering fra Naturplan, 20. marts 2010 Samt opfølgende notater: Notat fra Naturplan vedr. revideret ansøgning om miljøgodkendelse, 30. juli 2013 Bemærkninger til Naturstyrelsens udtalelse, Naturplan, 22. december 2013.

22 Konsekvensvurdering i forbindelse med miljøgodkendelse af Samsø Flyveplads Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder i Natura 2000 område N55 Udarbejdet af Naturplan januar 2010 Rekvirent: Århus Kommune Dato: 20. marts 2010 Feltarbejde: Jens Muff Hansen Tekst: Jens Muff Hansen Kort: Stig Bachmann Nielsen Kvalitetssikring: Stig Bachmann Nielsen

23 1. Baggrund Naturplan er af Århus Kommune blevet bedt om en konsekvensvurdering i forbindelse med miljøgodkendelse af Samsø Flyveplads i forhold til internationale naturbeskyttelsesområder. Anledningen er, at Miljøklagenævnet den 29. april 2009 har ophævet Miljøstyrelsens stadfæstelse af Århus Amts miljøgodkendelse af 5. november 2002 af Samsø Flyveplads og hjemvist sagen til fornyet behandling i Århus Kommune. Miljøklagenævnet efterlyser blandt andet en vurdering, som ud fra et videnskabeligt synspunkt kan fastslå, at påvirkningen fra flyvepladsen ikke skader Stavns Fjord, som er Natura 2000 område. Nævnet fremhæver, at Skov- og Naturstyrelsen i en udtalelse den 12. september 2002 kraftigt har henstillet til, at den sydvestlige del af Stavns Fjord ikke overflyves med ultralette fly. Dette er ikke taget med i miljøgodkendelsen, og der er ikke foretaget en vurdering af effekten af at tilsidesætte henstillingen. Nævnet efterlyser også en vurdering af, om alle aspekter af flyvepladsens miljøpåvirkninger er identificeret, og en vurdering af de mulige skadevirkninger på Natura 2000 området, herunder overflyvningens betydning for de arter, som udgør områdets udpegningsgrundlag. Desuden har flyvepladsbestyrer, Rune Balle, i efteråret 2009 udarbejdet en opdateret projektbeskrivelse, som redegør mere detaljeret for ønskerne om tilladelser til fremtidige aktiviteter på flyvepladsen. Ifølge bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder ( 7, stk. 2 samt 8, stk. 7, nr. 6) skal der laves en vurdering af, om et projekt, der kræver virksomhedsgodkendelse, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. Samsø Flyveplads ligger tæt på den vestlige grænse af Natura 2000 område N55, der omfatter EF-habitatområde nr. H51 (Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede), EF-fuglebeskyttelsesområde nr. F31 (Stavns Fjord) samt Ramsarområde nr. R14 (Stavns Fjord). Konsekvensvurderingen skal bruges til at afklare, om den tilbageviste miljøgodkendelse og de aktiviteter, som indgår i flyveplads-bestyrerens projektbeskrivelse kan give anledning til en væsentlig negativ påvirkning af de internationale naturbeskyttelsesområder. R14 og F31 er identiske områder med samme udpegningsgrundlag. De benævnes og behandles herefter under et som F31. 2

24 2. Metode Vurderingen omfatter de dyrearter, der indgår i udpegningsgrundlagene for H51 og F31. Der er ikke foretaget en vurdering af de naturtyper, som indgår på udpegningsgrundlaget for H51, idet der ikke er planlagt indgreb, som kan føre til fysiske eller miljømæssige påvirkninger af selve arealerne inden for grænsen af H51. Vurderingen fokuserer på flyvningernes forstyrrelseseffekt (visuel forstyrrelse og lyd). Grundlaget for vurderingerne er offentligt tilgængelige oplysninger om forekomsten af arterne på udpegningsgrundlagene for H51 og F31. Disse oplysninger sammenholdes med eksisterende viden om arternes reaktion på forstyrrelser forårsaget af fly og med lignende vurderinger i forbindelse med andre flyvepladser (Endelave, Hevring Skydeterræn). Oplysninger om indflydelse af eventuel fremtidig beflyvning i mørke og brug af banelys er fremskaffet af John Frikke, Biovest. Desuden indgår personlige oplysninger fra lokale medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening (DOF), med særlig viden om Stavns Fjord. De lokale medlemmer har gennem mange år oparbejdet et nøje kendskab til fuglelivet i Stavns Fjord og de kystnære farvande ud for fjorden dvs. de områder, der er mest berørt af fly, som lander og letter fra flyvepladsen. Stavns Fjord er af DOF og den internationale fællesorganisation BirdLife International udpeget som Important Bird Area (IBA nr. 31) i et europæisk netværk af særligt værdifulde fugleområder. Området er omfattet af DOF s caretakerprojekt, hvor regelmæssige og systematiske fugleobservationer udført af frivillige samles og behandles centralt hos DOF. Indsamlingen styres af en lokal caretaker, som har fået særlig vejledning i optælling af fugle. Området blev besigtiget den 8. oktober 2009, sammen med flyvepladsbestyrer Rune Balle og Mogens Wedel-Heinen, der er caretaker for Stavns Fjord. Som led i besigtigelsen blev der foretaget er besøg i den vestlige del af Stavns Fjord. Desuden blev der gennemført en fælles flyvning hen over Stavns Fjord og farvandet omkring de ydre holme som led i dokumentationen af de rastende vandfugles og sælers reaktion på flyveaktiviteter. Øvrige Natura 2000 områder: Der er fire andre Natura 2000 områder inden for cirka 6-20 km fra flyvepladsen (N56, N58, N198, N205). I N52 (Horsens Fjord, havet øst for og Endelave) indgår EF-habitatområde H52 med gråsæl og spættet sæl samt EF-fuglebeskyttelsesområde F36 med en række vadefugle, terner, skarv og ænder på udpegningsgrundlaget. Dette område 3

25 vurderes ikke yderligere, idet det forudsættes, at de generelle bestemmelser om minimal flyvehøjde på 1000 fod hen over internationale naturbeskyttelsesområder bliver overholdt af de fly, som starter og lander i forbindelse med Samsø Flyveplads og at de fremtidige aktiviteter på Samsø Flyveplads ikke vil føre til ændringer i antal og type af flyvninger hen over områderne. De øvrige internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget på grundlag af marine eller terrestriske naturtyper, som ikke vil blive fysisk berørt af flyvningerne. Disse områder indgår derfor heller ikke vurderingen. 3. Beliggenhed Samsø Flyveplads på vestsiden af Stavns Fjord cirka midt på Samsø mellem Toftebjerg og Stavns, på adressen Flyvervej 10, 8305 Samsø (figur 1). Start- og landingspladsen er 800 meter lang og meter bred. Banen er orienteret øst-vest, hvilket betyder, at fly, der foretager landinger fra øst eller starter mod øst vil passere hen over den sydlige del af Natura 2000 området. Selve banen og bygningerne på flyvepladsen er skjult af lave bakker og levende hegn ud mod fjorden. Det betyder, at landbaserede aktiviteter ikke kan ses og for en stor del også lydhæmmes af bakkerne og hegnene. Figur 1. Samsø med placeringen af Samsø Flyveplads vist med blåt 4

26 4. Naturbeskrivelse Stavns Fjord er et cirka 20 km 2 lavvandet fjordområde. Geologisk set er fjorden et druknet morænelandskab, som blev sat under vand af stenalderhavet for cirka år siden. Selve fjorden er præget af store lavvandede områder med mange øer og holme, gennemskåret af dybe strømrender. Gennemsnitsdybden er 1,8 m og det dybeste sted er 8,7 m. Der er 9 græs- og kratklædte holme, hvoraf de fleste afgræsses af kreaturer og får. Desuden er der en del stenholme og stenrev samt mange store sten spredt rundt om på fjordbunden. Mod øst er fjorden afgrænset af Besser Rev, en 5 km lang og 100 m bred barriereø, og ud for fjorden fortsætter det druknede landskab med flere store og små holme. Rundt om fjorden og på holmene er der ca. 168 ha strandeng. Ca. 75 % afgræsses med kvæg, får eller heste, resten ligger hen hovedsagelig som strandsump. Føderige vadeflader, frodige enge og stor variation i landskabet giver ideelle livsbetingelser for mange fuglearter, der yngler på øer og holme og gæster fjorden under trækket forår og efterår. I området er der flere velegnede ynglelokaliteter for de kolonirugende arter: klyde, havterne, dværgterne, ederfugl og skarv. I milde vintre, når fjorden ikke er islagt, overvintrer desuden flokke af gæs, ande- og vadefugle og fjorden. Rastefuglene tæller blandt andet ederfugl, hvinand, sortand og fløjlsand samt gråand, sangsvane og skarv. Dykænderne udnytter især de store forekomster af muslinger ud for Stavns Fjord. De ydre holme med Bosserne er meget velegnede yngle- og hvileområder for sæler. I kraft af reguleringer af færdselen er Stavns Fjord godt beskyttet mod forstyrrelser. Området er fredet og vildtreservat. Der er adgangsforbud året rundt på holmene med undtagelse af Sværm, hvor man må færdes fra 16. juli til 31. marts. Desuden er der adgangsforbud på Besser Rev uden for samme tidsrum. Andre steder langs fjorden er der adgang året rundt ad stier og markveje. Stavns Fjord set fra syd umiddelbart efter start mod øst fulgt af højredrejning 5

27 5. Projektbeskrivelse Flyvepladsens historiske baggrund og ønskerne for de fremtidige aktiviteter fremgår af en projektbeskrivelse for flyvepladsen udarbejdet af flyvepladsbestyrer Rune Balle i efteråret 2009 (1). Flyvepladsen blev anlagt i 1962 og den har siden 1970 erne været en offentlig godkendt flyveplads drevet i kommunalt regi og underlagt bestemmelser fastsat af Statens Luftfartsvæsen. Ejerskabet hører til Samsø Kommune. Den 1. juli 2004 overtog enkeltmandsvirksomheden Samsø Air Service driften af flyvepladsen med det formål at sikre flyvepladsens fortsatte drift samt at flyve taxiflyvning og turistflyvning. Ønsket er at fastholde og udvikle følgende aktiviteter: Taxiflyvning til og fra Samsø. Turistflyvninger over Samsø med det formål at tilbyde øens turister oplevelser af Samsøs natur og kulturhistorie fra luften. Privatflyvning hvor udenøs fly og piloter kan besøge Samsø. Privatflyvning, hvor piloter fra Samsø benytter flyvepladsen Faldskærmsflyvning i meget begrænset omfang, kun udført for Samsø Efterskole. Flyvepladsens politik er bl.a.: Håndhævelse af, at der ikke må flyves nord for flyvepladsen i forbindelse med landing og start, for at undgå flyvning over de centrale dele af Stavns Fjord. Det skal blandt andet ske ved at håndhæve højrehåndsanflyvning ved østlig vind. Det betyder, at flyene altid vil passere syd om banen ved klargøring til landing i østlig vind, selvom man på grund af pilotsædets placering til venstre i flyet normalt ville vælge venstrehåndsanflyvning og dermed en kurs nord om banen. Desuden informeres piloterne om at undlade drejning ind over Stavns Fjord umiddelbart efter start. Flyvepladsens personale råder over radio, som kan bruges til at oplyse piloter i luften om reglerne for flyvning i området. At undgå touch-and-go landinger samt overskydninger (afbrudte anflyvninger der minder om touch-and-go, dog uden at flyet når at røre landingsbanen). Flyvepladsen set fra sydvest 6

28 Ønsker til fremtiden er at fortsætte driften, som den er foregået siden 2004 på grundlag af den tilbageviste godkendelse, herunder: Uændret årlige operationer (1.750 starter og landinger). Rådighed over en start- og landingsbane i kategori 1C (dvs. 30 meter bred med en længde på minimum 799,99 meter). Dette vil ikke ændre på de flytyper, der fremover kan bruge banen. Uændret tilladelse til fly på op til kg (10.000lbs) med op til 10 passagerer. Uændret tilladelse til turistflyvninger og rundflyvninger hele året. Siden 2004 har der været 200 til 300 flyvninger pr år. Cirka 75 % af turene har haft en varighed på over 15 minutter og kun få på under 10 minutter. Ifølge den tilbageviste miljøgodkendelse må der kun foretages rundflyvning, faldskærmsflyvning, visuelle landingsøvelser, flyvning med ultralette fly og helikopterflyvning efter aftale med koncessionshaveren (Samsø Kommune), og kun med årlige operationer i alt. Dog må der maximalt foretages 50 årlige operationer inden for faldskærmsflyvning, flyvning med ultralette fly (eller tilsvarende) og helikopterflyvning. Ud over den fortsatte drift ønskes der tilladelse til at opføre en ny hangar med plads til 3-4 fly (ca. 15 x 20 meter) og til at ombygge den eksisterende hangar (ca. 11,5 x 10 meter) til servicebygning for flyvepladsens brugere og for gæster i bil, der tager på vandreture fra flyvepladsen til Stavns Fjord, og til at den nuværende servicebygning lejlighedsvist kan bruges til overnatning for strandede piloter, for rundflyvningspiloter i juli samt for andre piloter, der helst vil overnatte så tæt som muligt på deres fly, da mange fly især veteranfly ikke kan låses. For at øge sikkerheden og for at undgå overskydninger er det ønsket at få godkendt start- og landingsbanen til 799 meter mod nuværende 695 meter. Dette vil ikke kræve nyt anlægsarbejde, idet banens nuværende klippede græsareal er 800 meter. Flyvepladsen benyttes i dag kun til visuel flyvning i dagtimerne, da pladsen ikke råder over banebelysning eller instrumentanflyvningsudstyr. Det er målet Landingsbanen set fra øst 7

29 fremover at opnå mulighed for at etablere banelys, så flyvepladsen også kan bruges i de mørke timer i vinterhalvåret evt. undtaget tidsrummet fra kl. 23 til 06. Lyset vil bestå af en hvid lampe for hver 50 meter langs banekanter og ca. 5 lamper for hver ende af banen. Banelyset kan tændes fra luften eller jorden ved hjælp af flyenes kommunikationsradio og det vil automatisk slukke efter 30 minutter. Formålet med banelyset er at forlænge perioden, hvor der kan tilbydes taxiflyvning til og fra Samsø og forbedre mulighederne for at ambulancefly kan bruge banen. Flytyper, der bruger Samsø Flyveplads: Militære fly: Militært træningsfly T-17, som er et propelfly med plads til 2 personer. Redningshelikopter S-61 eller den nye EH-101. Redningshelikoptere er i dag henvist til en helikopterlandingsplads, der er anlagt ved Tranebjerg, men de kan i sjældne tilfælde også bruge Samsø Flyveplads. Privatfly: Motorsvæver, med hjælpemotor og plads til højest 2 personer Lette privatfly ( light ) med startvægt på højest kg. Kategorien er Piper og Cessna-fly samt lignende flytyper med stempelmotor og plads til 2-6 personer. Ultralette fly ( ultralight ) med en startvægt på maks. 700 kg plads til højest 2 personer. Erhvervsfly: Enmotors eller flere motorers fly med en startvægt på maks kg og plads til højest 2 piloter og 10 passagerer. Ønsket er, at ultralette fly sidestilles med almindelige privatfly i den fremtidige miljøgodkendelse, uden særskilte begrænsninger. Det understreges af flyvepladslederen, at der med ultralette privatfly menes rorstyrede fly, der er opbygget som traditionelle fly. Forskellen er, at de ultralette fly vejer meget mindre og at der kun må medtages 2 personer under flyvning. De ultralette fly er moderne privatfly med bedre komfort og rækkevidde end traditionelle fly. De bruger kun en tredjedel benzin i forhold til traditionelle privatfly og de larmer mindre. Det understreges, at der ikke er tale om fly af hangglider typen med larmende påhængsmotor. Disse flytyper må ikke lande og lette fra Samsø Flyveplads. Flyvevåbnet har indtil 2007 jævnligt benyttet Samsø Flyveplads, i forbindelse med ambulanceflyvninger, men med anlæggelsen af en heliport ved Tranebjerg anvender flyvevåbnet nu kun i sjældne tilfælde Samsø Flyveplads. Civile helikoptere har i ganske få tilfælde benyttet Samsø Flyveplads, men det har i gennemsnit været under 10 gange årligt, og skønnes ikke at blive meget mere. 8

30 6. Udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede er udpeget som Natura område N55 (figur 2). Natura 2000 er et økologisk netværk af beskyttede naturområder i EU. Formålet er at bidrage til den biologiske mangfoldighed gennem bevarelse af levesteder samt plante- og dyrearter inden for medlemsstaterne områder. Natura 2000 områderne udgøres af en eller flere af de tre typer internationale naturbeskyttelsesområder: EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. I Natura 2000 område N55 indgår EF-habitatområde H51 (figur 3) og EF-fuglebeskyttelsesområde F31 (herunder også Ramsarområde R14) (figur 4). H51 svarer afgrænsningsmæssigt til det samlede Natura 2000 område. F31 svarer arealmæssigt til H51 fraregnet visse områder på landjorden, blandt andet Nordby Hede. Det samlede areal af Natura 2000 området er ha, heraf ha hav og 799 ha land. Nr. Artsnavn Habitatområde/ Fuglebeskyttelsesområde Udpegningsgrundlag 1365 Spættet sæl H51 A038 Sangsvane F31 T A132 Klyde F31 Y A191 Splitterne F31 Y A194 Havterne F31 Y A195 Dværgterne F31 Y A017 Skarv F31 Y T A063 Ederfugl F31 Y T A066 Fløjlsand F31 T A065 Sortand F31 T Tabel 1. Oversigt over de arter, der aktuelt udgør grundlaget for udpegningen af EFhabitatområde H51 og EF-fuglebeskyttelsesområde F31. T= trækfugle, Y = ynglefugle. De forskellige arter på udpegningsgrundlagene for H51 og F31 fremgår af tabel 1. På udpegningsgrundlaget for H51 indgår spættet sæl. F31 er udpeget på baggrund af ni fuglearter, som alle har tilknytning til havet. Fire arter (klyde, splitterne, havterne, dværgterne) er anført som ynglefugle, tre arter (sangsvane, fløjlsand, sortand) er anført som trækfugle, mens to arter (skarv, ederfugl) er anført som både yngle- og trækfugle. 9

31 Figur 2. Natura 2000 område N55. Flyvepladsen er vist med rød prik Figur 3. EF-habitatområde H51. Grænsen er sammenfaldende med grænsen for Natura 2000 område N55 Figur 4. EF-fuglebeskyttelsesområde F31 10

32 7. Relevante arter Samtlige arter på udpegningsgrundlagene for H51 og F31 er relevante at vurdere i forhold til de beskrevne aktiviteter på flyvepladsen. I det følgende gives en gennemgang af arternes forekomst i de internationale naturbeskyttelsesområder og en vurdering af områdernes betydning som levested for arterne. H51 Spættet sæl Spættet har en vigtig yngle- og rastelokalitet på Bosserne, der er udlagt som sælreservat. Arten ses også rastende andre steder i Stavns Fjord området, blandt andet på Besser Rev. Ved tællinger fra fly over Bosserne tre gange i 1998 og 2000 blev der talt henholdsvis 288 og 270 dyr i gennemsnit (2). Den 8. oktober 2009 blev der talt cirka 110 dyr ved overflyvning af Bosserne i forbindelse med udarbejdelsen af konsekvensvurderingen. Samsø Bælt indgår som et af fem forvaltningsområder for spættet sæl i Danmark med Bosserne, Møllegrunden og Svanegrunden som tre vigtige ynglelokaliteter, hvor der fødes mindst 25 unger om året (3). Spættet sæl forekommer i alle danske farvande med de vigtigste tilholdssteder i Vadehavet, Limfjorden, Kattegat, Øresund og farvandene omkring Lolland- Falster. Spættet sæl er overvåget siden 1976, hvor der blev optalt ca dyr. Antallet steg til godt dyr frem til 1987, hvorefter en epidemi i 1988 næsten halverede bestanden. I 1998 blev bestanden opgjort til mere end dyr og den samlede bestand blev beregnet til cirka i august Endnu en epidemi i 2002 formindskede igen bestanden. Ved tællinger i 2003 blev den samlede bestand vurderet til godt individer. En tælling i 2004 viste fremgang på flere lokaliteter (4). Den nationale bevaringsstatus for spættet sæl er vurderet som gunstig (3) (4). H51 vurderes på baggrund af ovenstående at have væsentlig betydning for spættet sæl, især hvad angår forvaltningsområdet Samsø Bælt. F31 Sangsvane Sangsvane har i en del af sin livscyklus en væsentlig forekomst i området ved Stavns Fjord. Fra 1989 til 2005 er antallet af rastende sangsvaner i området steget markant til op mod 450 rastende fugle. Stigningen er sandsynligvis et udtryk for, at arten generelt er i fremgang i Danmark, og at sangsvanerne har haft en tendens til ikke at trække sydpå. I vinterperioden fouragerer arten overvejende på vintergrønne marker i området (2). 11

33 Ved en landsdækkende midvintertælling foretaget i 2004 blev der registreret i intervallet fugle ved Stavns Fjord, sammenlignet med fugle på landsplan. Kun i ti områder i landet blev der registreret mere end 500 fugle (5). Bestandens samlede størrelse og vækst i Danmark inden for de seneste 30 år begrunder, at den nationale bevaringsstatus for sangsvane foreløbig vurderes som gunstig (6). Det vurderes på baggrund af ovenstående, at F31 har væsentlig betydning for rastende sangsvaner. Klyde I perioden 1989 til 2005 er der sket en mindre stigning i antallet af observerede klyder i området. Klyden yngler ofte i kolonier, gerne sammen med terner. I Stavns Fjord har arten skiftet mellem egnede ynglelokaliteter, med den største koloni i 1994 med 24 par på Lindholm. Det største antal ynglepar i F31 blev registreret i 2004, hvor det samlede antal blev opgjort til 34 par (2). Arten er meget sårbar over for lokale ræve. Flytning af kolonier mellem de forskellige holme kan sandsynligvis tilskrives forekomst af ræv. I år, hvor Hjortholm, Mejlesholm og Yderste Holm er rævefrie, yngler klyderne typisk med par (Mogens Wedel-Heinen, pers. kom.). Der er ingen oplysninger om områdets betydning for rastende klyder. Den samlede danske bestand blev i 1998 opgjort til par, og den nationale bevaringsstatus er foreløbig vurderes som gunstig (6). F31 vurderes på baggrund af ovenstående at have nogen betydning for ynglende klyde. Splitterne Der er foretaget en registrering af ynglende terner i Stavns Fjord den 12. juni 2000, hvor der optaltes 60 reder på en af de små øer. Der er flere gange fra land registreret et større antal på øerne, som formentlig er ynglefugle men nøjagtige oplysninger herom findes ikke (2). Ved Novana-registrering den 9. juni 2006, blev der ikke fundet ynglende splitterner. Arten har heller ikke de senere år været ynglefugl i området. Årsagen kan blandt andet være forstyrrelser på grund af ræv (Mogens Wedel-Heinen, pers. kom.). Den samlede danske bestand blev i midten af 1990 erne opgjort til par. Dette er ca par mindre end i midten af 1900-tallet. En stor del af tilbagegangen tilskrives reduktion i ynglebestanden på Hirsholmene. Den nationale bevaringsstatus er foreløbig vurderet som ugunstig-aftagende (6). F31 vurderes på baggrund af ovenstående at have væsentlig potentiel betydning for ynglende splitterne. Området har ingen aktuel betydning, sandsynligvis på grund af ræv. 12

34 Dværgterne I perioden 1989 til 2005 er der sket et fald i observationer af arten i F31. Dette fald er sandsynligvis et udtryk for, at arten generelt er i tilbagegang i Danmark. Arten har tidligere ynglet i området med 1-5 par, men forsvandt som ynglefugl i 2002 (2). I 2008 blev der igen fundet 1-3 ynglepar. Arten kan også have ynglet i 2009, men dette blev dog ikke dokumenteret (Mogens Wedel-Heinen, pers. kom.). Ræv, mink og store mågearter kan være årsag til reduceret ynglesucces blandt områdets dværgterner (2). Den danske bestand af dværgterne er reduceret fra par i 1960erne til par i midten af 1990erne. I 1998, 1999 og 2000 blev bestanden vurderet til henholdsvis 400 par, 450 par og 470 par. Arten har især forladt ynglepladser i de indre danske farvande, mens den er gået frem i Vadehavet. Tilbagegangen tilskrives først og fremmest rekreative forstyrrelser. Den nationale bevaringsstatus er foreløbig vurderet som ugunstig-aftagende (6). F31 vurderes på baggrund af ovenstående at have potentiel betydning for ynglende dværgterne. I de senere år har området ikke haft betydning for arten, sandsynligvis primært på grund af ræv. Skarv Skarven begyndte at yngle i Stavns Fjord i 1980 erne. I de senere år er kolonien vokset til cirka par. I modsætning til andre steder i landet, hvor skarven er gået tilbage de senere år, har kolonien i Stavns Fjord oplevet fremgang, så den i dag er landets største (7). Der er ikke foretaget en vurdering af den nationale bevaringsstatus for skarv, da denne art blev fjernet fra fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 i Skarven er imidlertid blevet grundigt overvåget de seneste årtier, blandt andet som led i forvaltningen af den danske bestand, som er iværksat for at begrænse skader på fiskeredskaber og fangster (8). Siden arten blev fredet i 1980 voksede ynglebestanden herhjemme kraftigt fra knapt par til omkring par i midten og sidste del af 1990 erne. Siden 2000 er bestanden aftaget til godt par. Tilbagegangen kan sættes i forbindelse med svingninger og ændringer i skarvernes fødeudbud og med aktive reguleringer af skarvbestanden i udvalgte kolonier (9). F31 vurderes på baggrund af ovenstående at være af stor betydning for ynglende skarver. Ederfugl Øerne og holmene i og uden for Stavns Fjord er et af Danmarks største yngleområder for ederfugl. Ynglebestanden i F31 blev i 1999 skønnet til cirka 1000 par. Udtræk fra DOF-basen viser, at antallet af indberettede observationer i området har været faldende fra 1989 til Dette fald er sandsynligvis et udtryk for, at arten generelt er i tilbagegang i Danmark. I visse år midt i 1990erne og i 13

35 2006 har der på trods af en generel tilbagegang været registreret til ederfugle i området. Om vinteren fouragerer ederfuglene mest på muslinger, især blåmusling. Banker med blåmuslinger findes primært i farvandet uden for Stavns Fjord (2). I Danmark ynglede i 1991 mindst par ederfugle. Dette tal har siden været aftagende bl.a. på grund af at flere af de danske kolonier fra 1996 har været ramt af fuglekolera, som har dræbt mange fugle. Den danske vinterbestand af ederfugle har været stigende fra ca optalte fugle først i 1970erne til ca optalte fugle omkring Siden er antallet øjensynlig faldet. Ved midvintertællingen i 2000 blev der kun registreret ederfugle i Danmark (6) og i 2004 i alt (5). Den nationale bevaringsstatus er foreløbig vurderet som ugunstig-aftagende (6). Ved midvintertællingen i 2004 blev der talt i intervallet ederfugle ud for Stavns fjord, svarende til knap 1 % af det samlede antal optalte fugle i de danske farvande (5). F31 vurderes på baggrund af ovenstående at være af stor betydning for ynglende ederfugle og af mindre betydning for rastende/overvintrende ederfugle. Fløjlsand Fløjlsand forekommer regelmæssigt men ikke hyppigt i F31. Området kan især bidrage til artens overlevelse i kritiske perioder, f.eks. i isvintre, i fældningstiden og på trækket mod ynglestederne. Om vinteren fouragerer fløjlsænderne mest på muslinger, som først og fremmest findes ud for Stavns Fjord. I perioden 1982 til 2006 er antallet af observationer faldet. Dette skal ses i sammenhæng med, at arten generelt er i tilbagegang i Danmark. I visse år midt i 1990erne og efter 2000 er der på trods af en generel tilbagegang registreret 300 til 500 fløjlsænder i området. De største antal er registreret omkring Vejrø og langs kysten ud for Nordby Hede (2). Der er formentlig stor årlig variation i antallet af fløjlsænder i de danske farvande blandt andet afhængigt af vinterens strenghed. Antallet af registrerede fugle om vinteren i var , mens det lå på fra 1987 til I 1992 blev der registreret fugle, heraf nord for Anholt. Ved en landsdækkende optælling i januar/februar 2000 blev der kun registreret (6) og ved en midvintertælling i 2004 var antallet kun 930 (5). Udsvingene kan til dels hænge sammen med, at fløjlsænder er svære at optælle og med forskel i optællingsmetoder. Den nationale bevaringsstatus er vurderet som usikker (6). F31 vurderes på baggrund af ovenstående at være af betydning for fløjlsænder, især i kritiske perioder af artens livscyklus. Sortand Sortand forekommer regelmæssigt, men ikke hyppigt i F31. Fra 1989 til 2006 skete der et fald i antallet af observationer bortset fra én meget stor forekomst på fugle i Faldet skal sandsynligvis ses i sammenhæng med, at 14

36 arten generelt har været i tilbagegang i Danmark. De fleste sortænder er registreret omkring de indre holme ud for Stavns Fjord, hvor de formentlig mest fouragerer på muslinger (2). Fra 1987 til 1989 blev der i Danmark årligt optalt fældende fugle i august måned ved landsdækkende optællinger fra flyvemaskine. De fleste fugle blev registreret i det nordlige Kattegat, i Sejerøbugten og vest for Vadehavet. Sortændernes skyhed specielt i fældningsperioden gør registreringer fra fly vanskelig og bestandsstørrelserne er sandsynligvis undervurderet. Sortænder er også vanskelige at tælle om vinteren, hvor de ofte opholder sig langt fra land. Forskellige registreringer fra 1969 til 2000 svinger mellem og fugle. En del af variationen forklares ud fra metodeforskelle (6). Ved midvintertælling i 2004 blev der registreret i alt sortænder (5). Den nationale bevaringsstatus er foreløbig vurderet som gunstig (6). F31 vurderes på baggrund af ovenstående at være af betydning for sortænder, især i visse år med særlig store forekomster i området.. Øvrige fuglearter Ud over arterne på udpegningsgrundlaget er Stavns Fjord af betydning for flere andre fuglearter. En fast gæsteflok på mørkbuget knortegås holder til i den sydlige del af fjorden om i vinterhalvåret, hvor de fouragerer på ålegræs og engene. Desuden er fjorden af betydning for rastende pibeand, gråand og hvinand. Ca. 50 par havterne yngler på holmene fordelt over hele Stavns Fjord, samt på Kyholm og Lindholm uden for fjorden. Desuden er Stavns Fjord yngleområde for arter som knopsvane, gravand, toppet skallesluger, fiskehejre (30-40 par), strandskade, rødben, vibe og stor præstekrave, sølvmåge, svartbag og sildemåge, og på øerne uden for fjorden yngler grågås (20-40 par) og tejst (ca par) (Mogens Wedel-Heinen, pers. kom.). Konsekvensvurdering Spættet sæl En lang række faktorer har indflydelse på graden af sælers reaktion på overflyvninger. Spættet sæl yngler og fælder pels i juni-august, hvor arten er særlig følsom over for forstyrrelser. Flytype og arten af flyvning har betydning for sælernes reaktion. Helikoptere har generelt en mere forstyrrende effekt end fastvingede fly og flyvning i skiftende retning og højde med varierende støjniveauer, f.eks. ved start, forstyrrer mere end flyvning i lige linje med ensartet støjniveau. Hyppigheden af overflyvninger har også indflydelse på sælernes reaktioner. Meget hyppige overflyvninger kan medføre en vis grad af tilvænning. Danmarks Miljøundersøgelser foretager løbende optællinger af sæler ved 500 fods flyvehøjde. Sælerne reagerer sjældent på flyet, hvis man nærmer sig dem i stor højde første gang og mindsker højden til 15

37 500 fod ved anden overflyvning. Hvis man flyver direkte imod sælerne i 500 fod, vil de ofte flygte ud i vandet (10). Dette stemmer overens med undersøgelser udført af Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, som har mangeårig erfaring med tælling af sæler. Selv sæler med unger forstyrres ikke ved overflyvning i 1000 fod, såfremt overflyvningen foretages lineært uden kursændringer og vendinger foretages i en afstand af 1000 meter fra sælernes opholdssted (Svend Tougaard, pers. kom.). Oplysningerne bekræftes af, at de spættede sæler på Bosserne ikke reagerede synligt ved overflyvning af området i 1000 fods højde ved prøveflyvningen den 8. oktober Ingen sæler flygtede ud i vandet, da flyet var tættest på kolonien, og hovedparten af de cirka 110 sæler, som hvilede på holmen løftede ikke hovedet for at følge flyet. På grundlag af ovenstående vurderes det, taxa-flyvning og rundflyvning med almindelige fastvingede erhvervs- og privatfly (herunder moderne lydsvage ultralette fly) ikke vil have negativ indvirkning på bestanden af spættet sæl i H51. Dette forudsætter, at der respekteres flyvehøjder på mindst fod samt lineære flyvninger uden vendinger inden for 1000 meter fra Bosserne og andre steder, hvor der registreres sæler, som hviler på land. Samme vurdering gælder faldskærmsudspring i området ved flyvepladsen samt landinger ved lys, idet afstanden ud til de vigtigste opholdssteder for sæler er så betydelig (10-11 km), at dyrene formodentlig ikke vil kunne registrere disse aktiviteter. Helikopterflyvning samt drageflyvning og brug af andre maskintyper, som kan medføre særlig risiko for flyvning i lav højde eller operationer med bratte kursændringer og lignende bør ikke finde sted i H51. De vigtigste opholdssteder for sæler ligger i så stor afstand fra flyvepladsen, at sælerne sandsynligvis ikke vil kunne påvirkes væsentligt af beflyvninger i mørke. Fugle Mange undersøgelser har dokumenteret, at fugle i forskellig grad kan være følsomme over for forstyrrelser fra fly. Følgende beskrivelser af fuglenes reaktionsmønstre bygger på oplysninger fremstillet i forbindelse med en konsekvensanalyse foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser i forbindelse med en konsekvensanalyse af ændrede øvelsesaktiviteter på Hevring Skydeterræn (11) Generelt er fuglene mest følsomme over for helikoptere, over for direkte overflyvninger i lav højde og i perioder, hvor fuglene fælder. Fuglenes reaktion afhænger af fuglearten og den situation, som fuglene befinder sig i. Vandfugle synes at være mest følsomme over for flyvninger. Gæs og sortand er særdeles 16

38 følsomme over for lavtgående fly, mens gravand, hvinand og bjergand er meget følsomme. Skarv, svaner, ederfugl, fløjlsand, stor skallesluger, hjejle, klyde og terne er også følsomme arter. Danske erfaringer tyder på, at det sjældent er flystøjen alene, der forstyrrer fuglene. Desuden er der tendens til, at høj hastighed forårsager mindre forstyrrelse, formentlig især i lav højde. På den anden side er der også tegn på, at fugle i forskellig grad kan tilvænne sig fly, især på steder, hvor fly kommer regelmæssigt og hyppigt i faste ruter. Dette er observeret i tilknytning til lufthavne, især i forbindelse med større flytyper. Samlet set er helikoptere på grund af deres støjniveau, flyvehastighed og ofte uforudsigelige flyveruter den mest forstyrrende flytype. Ved en konsekvensvurdering i forbindelse med udvidelse af antallet af årlige operationer på Endelave flyveplads, blev der inddraget erfaringer fra tællinger af vandfugle udført fra fly af Danmarks Miljøundersøgelser (12). Konklusionen var, at de generelle regler om forbud mod transitflyvning under 1000 fod er tilstrækkeligt til at sikre bestanden af rastende ænder omkring Endelave i vinterhalvåret. Ederfugl er på dette tidspunkt ret robust over for forstyrrelse fra fly. Sortænder reagerer mere på fly, men falder hurtigt til ro efter eventuelle forstyrrelse fra fly. Der er størst risiko for at forstyrre ederfuglene i juni-august, hvor de fælder og mister deres flyveevne. Det blev anbefalet, at holde en flyvehøjde og afstand på minimum 2000 fod ved overflyvning af områder med fældende ederfugle i denne periode. På grund af fuglenes forskellige reaktionsmønstre i forskellige områder og under forskellige forhold, er det vigtigt så vidt muligt at inddrage lokale iagttagelser i en konkret vurdering. I maj-juni 1991 foretog DMU en undersøgelse af indflydelsen af forskellige aktiviteter på ederfugle i Stavns Fjord (13). Undersøgelsen omfattede primært påvirkningen ved flyvning med mindre privatfly. Fra maj til midten af juni registreredes i alt flyvninger fra flyvepladsen. Fra midten af juni steg antallet af flyvninger til 0-15 flyvninger per dag. Tre gange i løbet af maj og juni benyttede Flyvevåbnets helikoptere flyvepladsen og seks gange overfløj militære jetfly fjorden i lav højde. Resultatet af undersøgelsen viste, at flyvning over fjorden ikke medførte tydelige ændringer i ederfuglenes fordeling. Enkelte gange så man ændringer i ællingegruppers aktivitet i mere end nogle få minutter. Fiskehejre, gråand, spidsand og nogle arter vadefugle forlod normalt området, hvis der blev fløjet i lav højde. Trods hyppige flyvninger i lav højde hen over området syd for Gammelholm, der benyttedes af et stort antal ederfugle, reagerede ederfuglene kun ved øget årvågenhed. Larmen fra flyvemaskiner var af betydning for ederfuglenes reaktion. Ved brat overgang fra lavt til et højt støjniveau blev fuglene urolige. Fuglene ved Gammelholm vænnede sig tilsyneladende til overflyvende maskiner, men reagerede, når larmen ændredes. I fem observerede situationer fik lavtgående jagerfly ederfugleællingerne til at indstille fødesøgningen i op til fem minutter, og rastende ederfugle på land søgte ud på vandfladen. I fire observerede situationer fik lavtflyvende helikoptere ederfugle til at reagere panikagtigt, og lavtflyvende helikoptere medførte længere ændringer i ederfuglenes aktivitet end jagerfly. 17

39 Frivillige lokale ornitologer har i en lang årrække foretaget besøg og registreringer af fugle i mange situationer med flyvninger til og fra flyvepladsen. Iagttagelser af fuglenes adfærd tyder ifølge ornitologerne ikke på, at fuglene bliver synligt forstyrret. Den samlede vurdering fra IBA-områdets caretaker er, at bestandene af yngle- og trækfugle i Stavns Fjord ikke er negativt påvirket af de nuværende aktiviteter på flyvepladsen. Svingninger i områdets fuglebestande skyldes primært naturlige forhold, og for ynglefuglenes vedkommende især forekomst af ræv på fjordens strandenge, odder og holme (Mogens Wedel-Heinen, pers. kom.). At fuglene ikke påvirkes negativt af flyvepladsen bekræftes af, at der visse år etableres betydelige kolonier af havterner og klyder på holmene i Stavns Fjord, og at der kan træffes store flokke af ederfugle og andre dykænder i farvandet ud for fjorden, selvom antallet og typer af flyvninger i grundtræk er ens fra år til år. Desuden har skarven været i stand til at øge ynglebestanden markant i Stavns Fjord på trods af tilbagegang i kolonier andre steder i landet, og i de senere år er en tilbagevendende gæsteflok af en så følsom art som mørkbuget knortegås med individuelle fugle som kan kendes fra år til år også begyndt at opholde sig i fjorden. Gæssene holder blandt andet til i den sydlige del, hvor overflyvninger i forbindelse med start og landinger sker i laveste højder (Mogens Wedel-Heinen, pers. kom.). Ved start og efterfølgende overflyvning af farvandet mellem Besser Rev og Bosserne i 1000 fods højde under prøveflyvningen den 8. oktober 2009 kunne der ikke ses synlig reaktion hos spredte flokke af ederfugle, som lå på vandet under flyet. Ingen fugle dykkede eller lettede i forbindelse med overflyvningen. På grundlag af ovenstående vurderes det, at de overordnede aktiviteter på flyvepladsen med taxaflyvning, turistflyvning/rundflyvning og privatflyvning med maksimalt starter og landinger i fastvingede fly af Piper og Cessnatyper ikke vil medføre væsentlig negativ påvirkning af de fuglearter, som bruger F31 som yngle eller rasteområde. Dette gælder både de arter, som i dag er med på udpegningsgrundlaget for F31 og for andre arter vandfugle, herunder havterne, fiskehejre og gæs. Denne vurdering bygger primært på de mange års observationer af fuglelivet i området, som viser, at den hidtidige beflyvning tilsyneladende ikke medfører væsentlige forstyrrelsesmæssige problemer. Vurderingen bestyrkes af den beskrevne politik for flyvepladsen, hvor der blandt andet lægges op til en fremtidig håndhævning af, at der ikke må flyves nord for flyvepladsen og at man ikke må dreje umiddelbart efter start. Ultralette fly Brug af moderne, ultralette fly af fastvingetyper, som beskrevet i projektet, vurderes ikke at medføre større muligheder for forstyrrelse af fuglelivet, da de minder meget om de nuværende lette privatfly af Cessna-typen, både hvad angår 18

40 størrelse, flyvemåde og flyvehastighed. Tværtimod er der god mulighed for, at ultralette fly har mindre forstyrrende effekt, fordi de er mere lydsvage. Det samme gælder operationer med motorsvævere, såfremt der flyves i lige linjer til og fra flyvepladsen og der ikke foretages kredsflyvning i nærheden af fjorden. Helikopterflyvning De væsentligste forstyrrelser kan opstå i forbindelse med helikopterflyvning, som bør begrænses mest muligt. Det foreslås, at flyvepladsen kun bruges til operationer med helikoptere ved helt særlige begivenheder og i nødsituationer. Drageflyvning og lignende Godkendelsen bør ikke omfatte drageflyvning og andre maskintyper, som kan medføre risiko for flyvning i lav højde eller operationer med bratte kursændringer og lignende. Faldskærmsudspring Der er ikke udført iagttagelser i området, som målrettet kan bruges til at vurdere effekt af faldskærmsudspring, og det har ikke været muligt at skaffe generelle oplysninger om virkningen af faldskærmsudspring på fugle. Det vurderes, at et forsat begrænset antal operationer med max. 50 årlige oprationer (dvs. 25 starter og landinger inkl. udspring) svarende til det nuværende niveau ikke vil medføre væsentlig negativ påvirkning af fuglelivet i F31. Dette bygger især på, at der i forvejen udføres faldskærmsudspring, og at denne aktivitet ikke kan spores i form af forringede forhold for fuglelivet i F31. Beflyvning i mørke Ifølge projektbeskrivelsen vil der jævnligt være behov for taxaflyvning i vinterhalvåret, som kræver banelys. Der vil i givet fald blive etableret lysanlæg, som kun vil blive tændt efter behov fra luften. Eventuelle forstyrrende virkninger af lys på fugle er kun sparsomt undersøgt. I den konkrete sag vurderes det, at etablering af stationære lys, der markerer landingsbanens afgrænsning, ikke i sig selv vil kunne medføre væsentlige forøgelser af den forstyrrende virkning på fuglelivet i F31. Det vil især være vigtigt at rette opmærksomheden mod den tidsmæssige forlængelse af mulighederne for at benytte flyvepladsen og for flyvning i forbindelse med starter og landinger i døgnets mørke timer. En sådan udvidelse af aktiviteterne vil i kraft af flyenes egen belysning og støj i mørke kunne skabe et nyt forstyrrelsesmæssigt pres på fuglene. Undersøgelser af den generelt tiltagende lysforurening antyder, at standfugle og fugle, der opholder sig i længere perioder i nærheden af lysforurenende anlæg, er mindre påvirkede end trækgæster, der lejlighedsvist eller i kortere perioder besøger området. Det skyldes, at de stationære fugle i et vist omfang kan vænne sig til kunstigt lys (14). Det vurderes derfor, at eventuelle problemer i forhold til fuglelivet i Stavns Fjord først og fremmest vil begrænse sig til de dele af året, 19

41 hvor gennemtrækket af fugle, og dermed udskiftning blandt de rastende fugle, er størst. På denne baggrund vurderes månederne marts-maj og august-oktober at være de mest følsomme i forhold til forstyrrelser af trækgæster i området. Det anbefales på baggrund af ovenstående at gennemføre nøjere undersøgelser af virkningerne på områdets fugleliv ved anflyvninger i døgnets mørke timer og af eventuelle virkninger af banelys, før der gives en godkendelse. Hvis der gives tilladelse uden forudgående undersøgelser kunne man ud fra et forsigtighedsprincip friholde perioderne marts-maj og august-oktober for beflyvninger i mørke. Hollandske undersøgelser af virkningen af belyste gasindvindingsplatforme viser, at der ved anvendelse af blåt og grønt lys, som indeholder færre (eller ingen) synlige, langbølge-stråler end hvidt lys, sker et klart fald i desorienteringen af trækfugle, som passerer kraftigt belyste anlæg (15). Det kunne undersøges, om de anførte farver i givet fald kan anvendes som banelys på Samsø Flyveplads. Konklusion Det konkluderes, at en miljøgodkendelse baseret på projektbeskrivelsen vil kunne gennemføres uden væsentlig negativ påvirkning af de arter, der indgår i udpegningsgrundlagene for H51 og F31. Dette forudsætter at: De generelle regler for flyvning i mindstehøjder over internationale naturbeskyttelsesområder bliver overholdt hurtigst muligt efter start og længst muligt før landing, der håndhæves en politik, hvor der undgås flyvning i området nord for lufthavnen, der kun flyves i lige linje ved start og landing inden for grænserne af beskyttelsesområderne. Vurderingen gælder for brug af lette og ultralette fly af Piper og Cessnatyper, samt for landing og start med motorsvævere, og for de beskrevne aktiviteter, der omfatter taxiflyvning, turistflyvning, privatflyvning og i begrænset omfang faldskærmsudspring. Turistflyvning over Bosserne vurderes også at kunne gennemføres uden væsentlig negativ påvirkning af sælbestanden, hvis de generelle regler for mindstehøjde overholdes og der ikke foretages vendinger eller ændringer i motorlyd inden for 1000 meter fra sælkolonien. Flyvning med helikopter til og fra flyvepladsen og hen over de internationale naturbeskyttelsesområder bør kun ske i nødsfald. Desuden bør der ikke gives godkendelse til dragefly og andre flytyper med risiko for lav flyvning og bratte vendinger. 20

42 Den største ændring i forhold til de nuværende forhold vil i givet fald være, at der etableres banelys og at der gives tilladelse til beflyvning af Samsø Flyveplads i de mørke timer af døgnet. I dette tilfælde mangler der konkret viden om forstyrrelseseffekter, men af hensyn til fuglelivet vurderes det, at beflyvning i mørke ud fra et forsigtighedsprincip bør undgås over Natura 2000 området. En eventuel anvendelse af banelys vurderes i sig selv ikke at medføre væsentlige gener for fuglelivet. Hvis der gives tilladelse til beflyvninger i mørke, bør dette baseres på konkrete undersøgelser, som kan dokumentere, at der ikke sker negativ påvirkning af fuglelivet. Alternativt kunne man friholde perioderne marts-maj og augustoktober, hvor der er mange trækfugle i området med mindst mulighed for tilvænning til beflyvning i mørke. De vigtigste opholdssteder for sæler ligger i så stor afstand fra flyvepladsen, at sælerne sandsynligvis ikke vil kunne påvirkes væsentligt af beflyvninger i mørke. Referencer (1) Rune Balle 2009: Projektbeskrivelse, Samsø Flyveplads (2) Århus Amt 2007: Natura 2000 basisanalyse. H 51 Stavns Fjord (3) Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2003: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. Faglig rapport fra DMU, nr (4) Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2005: Forvaltningsplan for spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus grypus) i Danmark (5) Petersen, I.K., Pihl, S., Hounisen, J.P., Holm, T.E., Clausen, P., Therkildsen, O. & Christensen, T.K. 2006: Landsdækkende optællinger af vandfugle, januar og februar Danmarks Miljøundersøgelser. 76 s. Faglig rapport fra DMU nr (6) Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Madsen, J. & Bregnballe, T. 2003: Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Danmarks Miljøundersøgelser. 130 s. Faglig rapport fra DMU, nr (7) Danmarks Miljøundersøgelser: Overvågning af Skarver (Phalacrocorax carbo). Hjemmeside om dyr og planter: 21

43 (8) Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2002: Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis). (9) Bregnballe, T. 2009: Skarven. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, forfatteren og Forlaget Hovedland (10) Teilmann, J. 7. marts Notat. Kommentarer til udvidelse af operationer ved Endelave flyveplads. (11) Danmarks Miljøundersøgelser 2007: Konsekvensanalyse af ændrede øvelsesaktiviteter på Hevring Skydeterræn. notat (12) Birthe Overgaard 2008: Konsekvensvurdering vedrørende udvidelse i antallet af årlige operationer på Endelave flyveplads. Arter og naturtyper omfattet af EF- Habitatdirektivet, EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsarkonventionen. Naturplan (13) Bregnballe, T. & Christensen, T. K. 1993: Menneskelige aktiviteter i Stavns Fjord i maj-juni 1991 og deres indflydelse på ederfuglenes fordeling, aktivitet og yngleresultat. Danmarks Miljøundersøgelser. intern rapport til Skov- og Naturstyrelsen (14) Mouritsen, H., G. Feenders, M. Liedvogel, K. Wada and E. D. Jarvis, 2005: Night-vision brain area in migratory songbirds. Proceeding of the National Academy of Science 102: Bregnballe, T & Christensen, T. K.1993: Menneskelige aktiviteter i Stavns Fjord I maj-juni 1991 og deres indflydelse på ederfuglenes fordeling, aktivitet og yngleresultat. Danmarks Miljøundersøgelser. 43 s. Intern rapport til Skov- og Naturstyrelsen. (15) Poot, H., B. J. Ens, H de Vries, M. A. H. Donners, M. R. Wernand and J. M. Marquenie, 2008: Green light for nocturnally migrating birds. Ecology and Society 13(2):

44 Konsekvensvurdering af Samsø Flyveplads Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder i Natura 2000 område N55 Notat vedr. revideret ansøgning om miljøgodkendelse Naturplan, juli 2013 Rekvirent: Århus Kommune Dato: 30. juli 2013 Konsulent: Jens Muff Hansen Antal sider: 7

45 Baggrund I forbindelse med godkendelsesprocessen for Samsø Flyveplads har Naturplan tidligere udarbejdet en "Konsekvensvurdering i forbindelse med miljøgodkendelse af Samsø Flyveplads", Naturplan 20. marts Naturplan er den 7. marts 2013 af Århus Kommune blevet bedt om en vurdering af, om en revideret ansøgning om miljøgodkendelse af flyvepladsen fra Samsø Kommune vil have indflydelse på de vurderinger og konklusioner, som fremgår af den udførte konsekvensvurdering. Formålet med den reviderede ansøgning er bl.a. at mindske forstyrrelsen af campingpladsen vest for flyvepladsen. Den reviderede ansøgning indeholder bl.a. øget længde, samt forskudt placering og ny orientering af banen, samt en reduktion i antallet af flyvninger. Metode Vurderingen bygger på de forventede effektændringer på arterne på Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag (H51 og F31). Fugle kan have meget forskellige reaktionsmønstre over for flyvninger. Derfor er det vigtigt så vidt muligt at inddrage lokale iagttagelser og erfaringer i vurderingerne. Der er i den forbindelse fremskaffet opdaterede oplysninger om fuglenes brug af området og reaktioner på flyvningerne siden 2010 gennem telefonisk samtale med Mogens Wedel-Heinen, der er Dansk Ornitologisk Forenings caretaker for Stavns Fjord. Bortset herfra er der ikke foretaget nye feltbesigtigelser eller nye målrettede undersøgelser af naturtyper og arter i forbindelse med udarbejdelsen af notatet. Revideret projekt Den reviderede ansøgning indebærer mulighed for følgende aktiviteter og rammer: 1. Tilladelse til årlige operationer (800 starter og 800 landinger). Rådighed over en start- og landingsbane i kategori 1C (dvs meter bred med en længde på maksimum 799,99 meter). Dette vil ikke ændre på de flytyper, der fremover kan bruge banen. 2. Tilladelse til fly på op til kg (10.000lbs) med op til 10 passagerer. 2

46 3. Tilladelse til erhvervsflyvninger og privatflyvninger hele året. 4. Samsø Kommune opsætter kamera til overvågning af flyenes adfærd, således at den enkelte pilot kan kontaktes i tilfælde af at der foretages uhensigtsmæssig flyvning. 5. Forskydning af den nuværende start- og landingsbane således at banens midtpunkt forskydes ca. 65 meter mod Øst og ca. 25 meter mod Syd. Dertil kommer en mindre drejning af banen på 3,0. Dette betyder at flyene ved vestvendt start kommer ud imellem bakkerne Lille Vorbjerg og Store Vorbjerg. Ad 1) For at øge sikkerheden og for at undgå overskydninger ønskes det at få godkendt start- og landingsbanen til 799 meter mod nuværende 650 meter. Dette vil ikke kræve nyt anlægsarbejde, idet banens nuværende klippede græsareal siden 2004 har været 800 meter. Flytyper, der bruger Samsø Flyveplads: Militære fly: Militært træningsfly T-17, som er et propelfly med plads til 2 personer. Redningshelikopter S-61 eller den nye EH-101. Redningshelikoptere benytter i dag næsten udelukkende den helikopterlandingsplads, der er anlagt ved Tranebjerg, men Samsø Flyveplads benyttes også. Privatfly: Motorsvæver, med hjælpemotor og plads til højest 2 personer Lette privatfly ( light ) med startvægt på højest kg. Kategorien er Piper og Cessna-fly samt lignende flytyper med stempelmotor og plads til 2-6 personer. Ultralette fly ( ultralight ) med en startvægt på maks. 700 kg plads til højest 2 personer. Det understreges af flyvepladslederen, at der med ultralette privatfly menes rorstyrede fly, der er opbygget som traditionelle fly. Forskellen er, at de ultralette fly vejer meget mindre og at der kun må medtages 2 personer under flyvning. De ultralette fly er moderne privatfly med bedre komfort og rækkevidde end traditionelle fly. De bruger kun en tredjedel benzin i forhold til traditionelle privatfly og de larmer mindre. Det understreges, at der ikke er tale om fly af hangglider typen med larmende påhængsmotor. Disse flytyper må ikke lande og lette fra Samsø Flyveplads. Det er formodentligt den sidstnævnte flytype der refereres til i Skov- og Naturstyrelsens udtalelse fra

47 Erhvervsfly: Enmotors eller flere motorers fly med en startvægt på maks kg og plads til højest 2 piloter og 10 passagerer. Civile helikoptere: Civile helikoptere har i ganske få tilfælde benyttet Samsø Flyveplads, men det har i gennemsnit været under 10 gange årligt, og skønnes ikke at blive meget mere. Der er i forbindelse med det reviderede projekt foretaget beregninger af støjbelastningen (Delta testrapport. Udført for Samsø Kommune. 6. marts 2013). I rapporten er banens placering visualiseret sammen med standardlandingsrunden samt ud- og indflyvningsretninger, jvf. figur 1. Til brug for en vurdering af betydningen for fugle- og dyrelivet i Natura2000-området er disse angivelser føjet den omtrentlige retning for start og landing ved det oprindelig projekt. Figur 2 viser resulatet af beregningerne af støjbelastningen (Day-Evening-night- Level: L DEN ). 45 db grænsen er vejledende grænseværdi for boligområder, støjfølsomme bygninger til offentlige formål og rekreative områder med overnatning. Grænsen berører den vestlige del af Stavns Fjord i en smal stribe cirka 300 meter ind i Natura 2000 området. Figur 1. Ud- og indflyvning, jvf. revideret ansøgning. Rød dobbeltpil viser den omtrentlige retning for start og landing ved det oprindelige projekt. Figur 2. Støjbelastning(LDEN = 45 og 50 db), jvf. revideret ansøgning. 4

48 Ændringer i forhold til tidligere projekt I forhold til det tidligere projekt er der sket følgende ændringer, som er relvante for konsekvensvurderingen: 1. Forøgelsen af banens længde betyder, at den østlige afgrænsning kommer cirka meter tættere på Natura 2000 området. Hertil kommer et klippet sikkerhedsareal på 30 meter omkring hele banen. 2. Drejningen af banen betyder, at der landes og lettes i retninger fra og mod øst, som går længere mod nord ud over fjorden. Den ændrede ind- og udflyvning er illustreret på figur 1. Der er tale om en meget begrænset ændring i flyveretningen. Flyene vil stadig passage udelukkende hen over den sydlige del af Natura 2000 området langs en nordgrænse, der fører cirka midt hen over Eskeholm. 3. Antallet af operationer reduceres fra 3500 årligt til 1600 årligt (800 starter og 800 landinger). 4. Det tidligere ønske om tilladelse til faldskærmsudspring ved flyvepladsen bortfalder. Det oplyses fra Samsø Kommune, at der stadig kan startes og landes fra flyvepladsen i forbindelse med faldskærmsudspring inden for det tilladte antal operationer, men at selve udspringene ikke vil ske over flyvepladsen. Udspringene sker altid i god afstand fra Natura 2000 området. Som eksempel på et benyttet udspringsområde nævnes arealer ved Besser Efterskole syd for Besser og cirka 1,5 km fra grænsen til Natura 2000 området. 5. Der bortfalder et tidligere ønske om etablering af banelys med henblik på at benytte flyvepladsen i de mørke timer i vinterhalvåret. Supplerende bemærkninger vedr. fugle fra DOF's caretaker DOF's caretaker for Stavns Fjord, Mogens Wedel-Heinen, oplyser, at der ikke er sket væsentlige ændringer inden for de seneste år i benyttelsen af Natura 2000 området blandt de fuglearter, som er på udpegningsgrundlaget for EFfuglebeskyttelsesområde F31. Der har været særlig fokus på at følge fuglenes reaktioner på flyvningerne siden konsekvensvurderingen fra Der er ikke bemærket væsentlige reaktioner hverken blandt ynglefugle eller trækfugle i og ved fjorden som følge af flyvningerne. Som nervøse fugle angives grågæs (ikke på udpegningsgrundlaget), når de benytter markerne syd for Stavns Fjord uden for Natura2000 området til fouragering og som rasteområde. Her kan gæssene reagere ved at flytte sig både på grund af færdsel i området og ved operationer på flyvepladsen. 5

49 Mogens Wedel-Heinen fremhæver desuden, at der næsten ikke sker flyvninger i træktiden og under fuglenes vinterophold i Natura 2000 området dvs. i perioder, hvor tilvænningseffekten over for flyvningerne er mindst. Projektets betydning for den hidtidige konsekvensvurdering Det blev ved konsekvensvurderingen i 2010 anført som hovedkonklusion, at miljøgodkendelsen kunne gennemføres uden væsentlig negativ påvirkning af de arter, der indgår i udpegningsgrundlagene for H51 og F31. Forudsætningen var at: De generelle regler for flyvning i mindstehøjder over internationale naturbeskyttelsesområder bliver overholdt hurtigst muligt efter start og længst muligt før landing, der håndhæves en politik, hvor der undgås flyvning i området nord for lufthavnen, der kun flyves i lige linje ved start og landing inden for grænserne af beskyttelsesområderne. Denne konklusion anses stadig for at være gyldig, også i forhold til projektet beskrevet i den reviderede ansøgning. På grundlag af den mangeårige overvågning af fuglelivet i Stavns Fjord udført af DOF's caretakergruppe, samt den anførte generelle viden om sælers reaktion på overflyvninger, suppleret med observationer af spættet sæl under overflyvning af Bosserne i 2009, kan konklusionen udvides til, at påvirkningen ud fra et videnskabeligt synspunkt ikke har skadelige virkninger på de arter og naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Dette gælder også, når der anlægges et forsigtighedsprincip, som tilsiger, at videnskabelig tvivl om skadevirkninger skal komme Natura 2000 området til gode (jvf. præciseringer i sag C-127/02 "muslingedommen"). Konklusionerne gælder også på trods af ind- og udflyvningsområdet mellem flyvepladsen og Besser Rev, hvor flyvehøjden nærmest flyvepladsen er under 300 meter. Der kan desuden henvises til Trafikstyrelsens bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark (BL 7-15, 24. september 2012), som bl.a. omfatter Stavns Fjord (område 36). Ifølge bestemmelserne skal flyvning i lavere højde end 1000 FT undgås, dog bl.a. undtaget start og landing. Disse regler bliver ifølge flyvepladsbestyreren overholdt. Ovenstående vurderinger bestyrkes af, at tilladelsen til antallet af operationer på flyvepladsen med tilhørende visuelle og støjmæssige effekter nedsættes til det halve i forhold til den oprindelige ansøgning, og af, at de tidligere ønsker om faldskærmsudspring ved flyvepladsen og natoperationer i vinterhalvåret bortfalder. 6

50 Ændringerne i banens længde og orientering (som angivet i figur 1) er så ubetydelige, at de med stor sandsynlighed ikke vil give anledning til ændret fordeling og brug af Natura 2000 området blandt fuglene, hverken i yngletiden eller i træktiden eller under ophold i området om vinteren. Ved letning mod øst vil startpunktet for flyene stadig ligge i cirka samme afstand fra Natura 2000 området som ved det oprindelige projekt. Det vil sige, at flyene ved start vil opnå samme flyvehøjde ud over Stavns Fjord. Flyvehøjden ved landing fra øst kan på grund af banens forlængelse mod øst eventuelt være en smule lavere hen over Natura 2000 området, men her har flyene meget begrænset motorstøj. Den ændrede orientering af banen er så beskeden, at den ikke vil have væsentlig betydning for retningen hen over den sydlige del af Stavns Fjord. Dette illustreres af, at ind- og udflyvningerne stadig vil ske hen over Eskeholm, som ikke er mere end cirka 350 meter bred fra nord til syd. Med hensyn til sæler vil effekten af ændringerne i banens længde, placering og orientering ikke kunne spores på deres vigtigste opholdssteder på holmene og øerne ud for yderkysten. 7

51 Naturplan/JMH/ Bemærkninger til Naturstyrelsens udtalelse i sag FN ansøgning om udvidelse af landingsplads på Samsø, den 8. november 2013 ( J. nr. NST ) Ref. (1): Konsekvensvurdering af Samsø Flyveplads. Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder i Natura 2000 område N55. Notat vedr. revideret ansøgning om miljøgodkendelse. Naturplan, juli Rekvirent: Århus Kommune Ref.(2): Konsekvensvurdering i forbindelse med miljøgodkendelse af Samsø Flyveplads. Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder i Natura 2000 område N55. Udarbejdet af Naturplan januar Rekvirent: Århus Kommune. Bmrk, s. 2 "Principielt skal en konsekvensvurdering forholde sig til det fulde omfang af det, som afgørelsen indebærer i dette tilfælde fornyet miljøgodkendelse af flyvepladsen. I praksis fokuseres der både i ansøgning og vurdering på ændringer i forhold til det, der allerede med samme regelsæt er godkendt tidligere." Notatet vedr. den reviderede ansøgning (ref. 1) henviser til den oprindelige konsekvensvurderingen, som tager udgangspunkt i de nuværende forhold (ref. 2). Konsekvensvurderingen bygger i høj grad på vurderinger af de nuværende aktiviteters påvirkning af arterne. Det fremgår bl.a. af afsnittet side 17-18, hvor der anføres en undersøgelse af ederfugl foretaget af DMU samt henvises til mange års målrettet overvågning af områdets yngle- og trækfugle under de nuværende forhold. Vurderingerne omfatter derfor ikke blot ændringerne men også det fulde omfang af det, som projektet indebærer, idet de nuværende aktiviteter sættes i relation til situationen uden flyvninger.

52 Bmrk. s. 3 "Den reviderede konsekvensvurdering forholder sig til sæler under et og til yngle- og trækfugle under et." Notatet vedr. den reviderede ansøgning (ref. 1) henviser til den oprindelige konsekvensvurdering (ref. 2), hvor spættet sæl er vurderet for sig (s. 11 og 15-16). Redegørelsen for yngle- og trækfugle er også foretaget artsvis (s ). Med hensyn til konsekvenser er fuglearterne som anført af NST vurderet gruppevis (s ). Dog er flere fuglearter på udpegningsgrundlaget og arter, for hvilke der er direkte undersøgelser af flyvningers påvirkning i selve Stavns Fjord, særligt fremhævet. Det sidste gælder bl.a. for ederfugl (s. 18). Bmrk. s. 4 "Sæler, samlet. Det konkluderes, at overflyvning med de stillede vilkår ikke har negativ indflydelse. Der henvises til en konkret undersøgelse med overflyvning. Undersøgelsen bør formelt foreligge som dokumentation." Notatet vedr. den reviderede ansøgning (ref. 1) henviser til den oprindelige konsekvensvurdering (ref. 2), hvor overflyvningen er beskrevet i metodeafsnittet s. 3. Der er tale om en almindelig overflyvning udført som led i besigtigelsen af området den 8. oktober Overflyvningen var ikke planlagt forud for besigtigelsen, men opstod som en mulighed på stedet. Overflyvningen havde til formål at kvalitetssikre oplysninger fra flyvepladsbestyreren og den lokale caretakere fra Dansk Ornitologisk Forening om, at sæler og fugle på udpegningsgrundlagene ikke reagerer negativt på de nuværende flyveaktiviteter. Resultatet af de iagttagelser, der blev gjort under overflyvningen, er beskrevet direkte i konsekvensvurderingensafsnittet, hvor det for spættet sæl anføres (s. 16): Oplysningerne bekræftes af, at de spættede sæler på Bosserne ikke reagerede synligt ved overflyvning af området i 1000 fods højde ved prøveflyvningen den 8. oktober Ingen sæler flygtede ud i vandet, da flyet var tættest på kolonien, og hovedparten af de cirka 110 sæler, som hvilede på holmen løftede ikke hovedet for at følge flyet.

53 Desuden anføres for ederfugl, der opholdt sig i området på besigtigelsestidspunktet (s.18): Ved start og efterfølgende overflyvning af farvandet mellem Besser Rev og Bosserne i 1000 fods højde under prøveflyvningen den 8. oktober 2009 kunne der ikke ses synlig reaktion hos spredte flokke af ederfugle, som lå på vandet under flyet. Ingen fugle dykkede eller lettede i forbindelse med overflyvningen. Bmrk. s. 4 "Yngle- og trækfugle er vurderet samlet og der henvises summerende til observationer fra DOF s caretaker i området. Observationerne bør formelt foreligge som dokumentation. Jeg er fagligt enig i de samlede konklusioner mht yngle- og trækfugle." Notatet vedr. den reviderede ansøgning (ref. 1) henviser til den oprindelige konsekvensvurdering (ref. 2). Her fremgår det i metodeafsnittet, at den koordinerende caretaker for Stavns Fjord gennem personlig kommunikation har stillet sig til rådighed med supplerende oplysninger om områdets yngle- og trækfugle (s. 3). De supplerende oplysningerne om yngle- og trækfuglene er direkte anført med reference til caretakeren under artsgennemgangen, bl.a. i afsnittene om klyde (s. 12), splitterne (s. 12), dværgterne (s.13) og øvrige fuglearter (s.15) samt flere steder i afsnittet om konsekvensvurdering (s. 18). De personlige oplysninger fra caretakeren er givet som supplement til oplysninger om områdets yngle- og trækfugle i basisanalysen og til de offentliggjorte artslister og bearbejdninger af yngle- og trækfugle i Stavns Fjord på Dofbasen: Status ynglefugle : Opgørelse over fokusarter :

54 Bmrk. s. 4 "Formelt vil jeg foretrække, at man forholder sig til den enkelte art eller til grupper af arter med samme adfærd/forstyrrelsesfølsomhed og til artens udbredelse i området i stedet for som her at omtale grupper mere generelt. Det skal sikres, at der konkret er taget faglig stilling til alle arter på udpegningsgrundlaget. Det er formelt svært at se i dette tilfælde, hvor der ikke nærmere tages stilling til den enkelte trækfugls opholdsarealer og f.eks. kendte, konkrete ynglelokaliteter for ternearterne på udpegningsgrundlaget. " Notatet vedr. den reviderede ansøgning (ref. 1) henviser til den oprindelige konsekvensvurdering (ref. 2), hvor der er redegjort for hver enkelt fugleart på udpegningsgrundlaget for sig (s ). Her indgår bl.a. hver enkelt arts lokale forekomst med bestandsstørrelser i og omkring Stavns Fjord, hver enkelt arts bestandsudvikling i DK og hver enkelt arts nationale bevaringsstatus. Desuden indgår en vurdering af Natura 2000 områdets (F31) betydning for de enkelte fuglearter. Selve konsekvensvurderingen er foretaget i et selvstændigt afsnit (s ). Her er fuglearterne vurderet mere gruppevis, idet der referes til undersøgelser og til erfaringer fra DOF's lokale caretakerprojekt, som omhandler fuglene på denne måde. Dog er flere fuglearter på udpegningsgrundlaget og fuglearter, for hvilke der er direkte undersøgelser af flyvningers påvirkning i Stavns Fjord, særligt fremhævet. Det sidste gælder bl.a. for ederfugl (s. 18). NST anfører, at der savnes nærmere stillingtagen til den enkelte trækfugls opholdsarealer og konkrete ynglelokaliteter for specielt ternearterne. Der er imidlertid redegjort for disse arealer og lokaliteter i gennemgangen af de enkelte arter (s ). Her er det bl.a. anført for sangsvane, at den opholder sig i området i stigende antal, og overvejende fouragerer på vintergrønne marker i området. Desuden er opholdsstederne for trækkende ederfugl, fløjlsand og sortand i og omkring Stavns Fjord anført, og ynglebestande og -områder for de forskellige arter terner, samt for skarv og ederfugl, er også angivet. Følgende skema er en gengivelse af disse oplysninger. Desuden opsummeres konsekvensvurderingen for hver enkelt art, som anbefalet af NST:

55 Art Sangsvane (T) Klyde (Y) Bestande og opholdsarealer (jvf. ref. 2 s ) Sangsvane har i en del af sin livscyklus en væsentlig forekomst i området ved Stavns Fjord. Fra 1989 til 2005 er antallet af rastende sangsvaner i området steget markant til op mod 450 rastende fugle. Stigningen er sandsynligvis et udtryk for, at arten generelt er i fremgang i Danmark, og at sangsvanerne har haft en tendens til ikke at trække sydpå. I vinterperioden fouragerer arten overvejende på vintergrønne marker i området (2). Ved en landsdækkende midvintertælling foretaget i 2004 blev der registreret i intervallet fugle ved Stavns Fjord, sammenlignet med fugle på landsplan. Kun i ti områder i landet blev der registreret mere end 500 fugle (5). Bestandens samlede størrelse og vækst i Danmark inden for de seneste 30 år begrunder, at den nationale bevaringsstatus for sangsvane foreløbig vurderes som gunstig (6). Det vurderes på baggrund af ovenstående, at F31 har væsentlig betydning for rastende sangsvaner. I perioden 1989 til 2005 er der sket en mindre stigning i antallet af observerede klyder i området. Klyden yngler ofte i kolonier, gerne sammen med terner. I Stavns Fjord har arten skiftet mellem egnede ynglelokaliteter, med den største koloni i 1994 med 24 par på Lindholm. Det største antal ynglepar i F31 blev registreret i 2004, hvor det samlede antal blev opgjort til 34 par (2). Arten er meget sårbar over for lokale ræve. Flytning af kolonier mellem de forskellige holme kan sandsynligvis tilskrives forekomst af ræv. I år, hvor Hjortholm, Mejlesholm og Yderste Holm er rævefrie, yngler klyderne typisk med par (Mogens Wedel-Heinen, pers. kom.). Der er ingen oplysninger om områdets betydning for rastende klyder. Den samlede danske bestand blev i 1998 opgjort til par, og den nationale bevaringsstatus er foreløbig vurderes som gunstig (6). F31 vurderes på baggrund af ovenstående at have nogen betydning for ynglende klyde. --- Det kan som supplement oplyses, at der I 2012 ynglede 4-6 par klyder i Stavns Fjord (Dofbasen). Konsekvensvurdering (opsummering for hver enkelt art på grundlag af ref. 2 s ) De nuværende aktiviteter på flyvepladsen og ændringerne som følge af den reviderede ansøgning vil sandsynligvis ikke påvirke artens mulighed for at opholde sig og fouragere i området*). Dette bekræftes af, at bestanden af rastende sangsvane har været stigende i perioder med nuværende aktiviteter på flyvepladsen. Samlet set vurderes projektet at have ingen eller ubetydelig påvirkning af artens bevaringsstatus i F31. Dette gælder både for de ansøgte ændringer og for projektet i sin helhed og både på kort og lang sigt. De nuværende aktiviteter på flyvepladsen og ændringerne som følge af den reviderede ansøgning vil sandsynligvis ikke påvirke artens mulighed for at yngle på alle egnede habitater i området*). Vurderingen bestyrkes af, at arten nogle år yngler i betydeligt antal på Hjortholm, som ligger helt tæt på flyenes passage over fjorden. Samlet set vurderes projektet at have ingen eller ubetydelig påvirkning af artens bevaringsstatus i F31. Dette gælder både for de ansøgte ændringer og for projektet i sin helhed og både på kort og lang sigt.

56 Splitterne (Y) Dværgterne (Y) Der er foretaget en registrering af ynglende terner i Stavns Fjord den 12. juni 2000, hvor der optaltes 60 reder på en af de små øer. Der er flere gange fra land registreret et større antal på øerne, som formentlig er ynglefugle men nøjagtige oplysninger herom findes ikke (2). Ved Novana-registrering den 9. juni 2006, blev der ikke fundet ynglende splitterner. Arten har heller ikke de senere år været ynglefugl i området. Årsagen kan blandt andet være forstyrrelser på grund af ræv (Mogens Wedel-Heinen, pers. kom.). Den samlede danske bestand blev i midten af 1990 erne opgjort til par. Dette er ca par mindre end i midten af 1900-tallet. En stor del af tilbagegangen tilskrives reduktion i ynglebestanden på Hirsholmene. Den nationale bevaringsstatus er foreløbig vurderet som ugunstigaftagende (6). F31 vurderes på baggrund af ovenstående at have væsentlig potentiel betydning for ynglende splitterne. Området har ingen aktuel betydning, sandsynligvis på grund af ræv. I perioden 1989 til 2005 er der sket et fald i observationer af arten i F31. Dette fald er sandsynligvis et udtryk for, at arten generelt er i tilbagegang i Danmark. Arten har tidligere ynglet i området med 1-5 par, men forsvandt som ynglefugl i 2002 (2). I 2008 blev der igen fundet 1-3 ynglepar. Arten kan også have ynglet i 2009, men dette blev dog ikke dokumenteret (Mogens Wedel- Heinen, pers. kom.). Ræv, mink og store mågearter kan være årsag til reduceret ynglesucces blandt områdets dværgterner (2). Den danske bestand af dværgterne er reduceret fra par i 1960erne til par i midten af 1990erne. I 1998, 1999 og 2000 blev bestanden vurderet til henholdsvis 400 par, 450 par og 470 par. Arten har især forladt ynglepladser i de indre danske farvande, mens den er gået frem i Vadehavet. Tilbagegangen tilskrives først og fremmest rekreative forstyrrelser. Den nationale bevaringsstatus er foreløbig vurderet som ugunstigaftagende (6). F31 vurderes på baggrund af ovenstående at have potentiel betydning for ynglende dværgterne. I de senere år har området ikke haft betydning for arten, sandsynligvis primært på grund af ræv. --- Det kan som supplement oplyses, at arten igen ynglede i Stavns Fjord i 2012 med 3-4 par (Dofbasen) De nuværende aktiviteter på flyvepladsen og ændringerne som følge af den reviderede ansøgning vil sandsynligvis ikke påvirke artens potentielle muligheder for at genindvandre som ynglefugl egnede habitater i området*). Vurderingen bestyrkes af, at arten tidligere har ynglet i stort tal i fjorden, i perioder med flyvninger til og fra flyvepladsen. Samlet set vurderes projektet at have ingen eller ubetydelig påvirkning af artens bevaringsstatus i F31. Dette gælder både for de ansøgte ændringer og for projektet i sin helhed og både på kort og lang sigt. De nuværende aktiviteter på flyvepladsen og ændringerne som følge af den reviderede ansøgning vil sandsynligvis ikke påvirke artens potentielle muligheder for at yngle på egnede habitater i området*). Vurderingen bestyrkes af, at arten tidligere har ynglet i fjorden i perioder med flyvninger til og fra flyvepladsen, herunder igen i Samlet set vurderes projektet at have ingen eller ubetydelig påvirkning af artens bevaringsstatus i F31. Dette gælder både for de ansøgte ændringer og for projektet i sin helhed og både på kort og lang sigt.

57 Skarv (Y, T) Ederfugl (T) Skarven begyndte at yngle i Stavns Fjord i 1980 erne. I de senere år er kolonien vokset til cirka par. I modsætning til andre steder i landet, hvor skarven er gået tilbage de senere år, har kolonien i Stavns Fjord oplevet fremgang, så den i dag er landets største (7). Der er ikke foretaget en vurdering af den nationale bevaringsstatus for skarv, da denne art blev fjernet fra fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 i Skarven er imidlertid blevet grundigt overvåget de seneste årtier, blandt andet som led i forvaltningen af den danske bestand, som er iværksat for at begrænse skader på fiskeredskaber og fangster (8). Siden arten blev fredet i 1980 voksede ynglebestanden herhjemme kraftigt fra knapt par til omkring par i midten og sidste del af 1990 erne. Siden 2000 er bestanden aftaget til godt par. Tilbagegangen kan sættes i forbindelse med svingninger og ændringer i skarvernes fødeudbud og med aktive reguleringer af skarvbestanden i udvalgte kolonier (9). F31 vurderes på baggrund af ovenstående at være af stor betydning for ynglende skarver. --- Det kan som supplement oplyses, at skarven ynglede med 2640 par i Stavns Fjord i 2012 (Dofbasen) Øerne og holmene i og uden for Stavns Fjord er et af Danmarks største yngleområder for ederfugl. Ynglebestanden i F31 blev i 1999 skønnet til cirka 1000 par. Udtræk fra DOF-basen viser, at antallet af indberettede observationer i området har været faldende fra 1989 til Dette fald er sandsynligvis et udtryk for, at arten generelt er i tilbagegang i Danmark. I visse år midt i 1990erne og i 2006 har der på trods af en generel tilbagegang været registreret til ederfugle i området. Om vinteren fouragerer ederfuglene mest på muslinger, især blåmusling. Banker med blåmuslinger findes primært i farvandet uden for Stavns Fjord (2). I Danmark ynglede i 1991 mindst par ederfugle. Dette tal har siden været aftagende bl.a. på grund af at flere af de danske kolonier fra 1996 har været ramt af fuglekolera, som har dræbt mange fugle. Den danske vinterbestand af ederfugle har været stigende fra ca optalte fugle først i 1970erne til ca optalte fugle omkring Siden er antallet øjensynlig faldet. Ved midvintertællingen i 2000 blev der kun registreret ederfugle i Danmark (6) og i 2004 i alt (5). Den nationale bevaringsstatus er foreløbig vurderet som ugunstig-aftagende (6). Ved midvintertællingen i 2004 blev der talt i intervallet ederfugle ud for Stavns fjord, svarende til knap 1 % af det samlede antal optalte fugle i de danske farvande (5). De nuværende aktiviteter på flyvepladsen og ændringerne som følge af den reviderede ansøgning har sandsynligvis ingen indflydelse på skarvens mulighed for at yngle og opholde sig i området*). Vurderingen bestyrkes af, at arten er begyndt at yngle i F31 i meget stort antal i en periode med flyvninger til og fra flyvepladsen. Samlet set vurderes projektet at have ingen eller ubetydelig påvirkning af artens bevaringsstatus i F31. Dette gælder både for de ansøgte ændringer og for projektet i sin helhed og både på kort og lang sigt. De nuværende aktiviteter på flyvepladsen og ændringerne som følge af den reviderede ansøgning har sandsynligvis ingen indflydelse på ederfugles mulighed for at raste og søge føde i området*). Vurderingen bestyrkes af, at rastende ederfugle især benytter havet ud for Stavns Fjord, hvor flyene passerer i stor højde, og af, at der ikke kunne ses reaktioner blandt ederfuglene ved overflyvning ud for Stavns Fjord den 8. oktober Samlet set vurderes projektet at have ingen eller ubetydelig påvirkning af artens bevaringsstatus i F31. Dette gælder både for de ansøgte ændringer og for projektet i sin helhed og både på kort og lang sigt.

58 F31 vurderes på baggrund af ovenstående at være af stor betydning for ynglende ederfugle og af mindre betydning for rastende/overvintrende ederfugle. --- Det kan som supplement oplyses, at ederfugl ynglede med par i Stavns Fjord i 2012 (Dofbasen) Fløjlsand (T) Fløjlsand forekommer regelmæssigt men ikke hyppigt i F31. Området kan især bidrage til artens overlevelse i kritiske perioder, f.eks. i isvintre, i fældningstiden og på trækket mod ynglestederne. Om vinteren fouragerer fløjlsænderne mest på muslinger, som først og fremmest findes ud for Stavns Fjord. I perioden 1982 til 2006 er antallet af observationer faldet. Dette skal ses i sammenhæng med, at arten generelt er i tilbagegang i Danmark. I visse år midt i 1990erne og efter 2000 er der på trods af en generel tilbagegang registreret 300 til 500 fløjlsænder i området. De største antal er registreret omkring Vejrø og langs kysten ud for Nordby Hede (2). Der er formentlig stor årlig variation i antallet af fløjlsænder i de danske farvande blandt andet afhængigt af vinterens strenghed. Antallet af registrerede fugle om vinteren i var , mens det lå på fra 1987 til I 1992 blev der registreret fugle, heraf nord for Anholt. Ved en landsdækkende optælling i januar/februar 2000 blev der kun registreret (6) og ved en midvintertælling i 2004 var antallet kun 930 (5). Udsvingene kan til dels hænge sammen med, at fløjlsænder er svære at optælle og med forskel i optællingsmetoder. Den nationale bevaringsstatus er vurderet som usikker (6). F31 vurderes på baggrund af ovenstående at være af betydning for fløjlsænder, især i kritiske perioder af artens livscyklus. Sortand (T) Sortand forekommer regelmæssigt, men ikke hyppigt i F31. Fra 1989 til 2006 skete der et fald i antallet af observationer bortset fra én meget stor forekomst på fugle i Faldet skal sandsynligvis ses i sammenhæng med, at arten generelt har været i tilbagegang i Danmark. De fleste sortænder er registreret omkring de indre holme ud for Stavns Fjord, hvor de formentlig mest fouragerer på muslinger (2). Fra 1987 til 1989 blev der i Danmark årligt optalt fældende fugle i august måned ved landsdækkende optællinger fra flyvemaskine. De fleste fugle blev registreret i det nordlige Kattegat, i Sejerøbugten og vest for Vadehavet. Sortændernes skyhed specielt i fældningsperioden gør registreringer fra fly vanskelig og bestandsstørrelserne er sandsynligvis undervurderet. Sortænder er også vanskelige at tælle om vinteren, hvor de ofte opholder sig langt fra land. Forskellige registreringer De nuværende aktiviteter på flyvepladsen og ændringerne som følge af den reviderede ansøgning har sandsynligvis ingen indflydelse på fløjlsændernes mulighed for at raste og søge føde i området*). Vurderingen bestyrkes af, at F31 har primært betydning for fløjlsand i perioder om vinteren, hvor flyvninger til og fra flyvepladsen er meget begrænsede. Desuden benytter arten især området på havet ud for Stavns Fjord i stor afstand fra flyvepladsen, hvor flyene passerer i stor højde. Samlet set vurderes projektet at have ingen eller ubetydelig påvirkning af artens bevaringsstatus i F31. Dette gælder både for de ansøgte ændringer og for projektet i sin helhed og både på kort og lang sigt. De nuværende aktiviteter på flyvepladsen og ændringerne som følge af den reviderede ansøgning har sandsynligvis ingen indflydelse på fløjlsændernes mulighed for at raste og søge føde i området*). Vurderingen bestyrkes af, at F31 har primært betydning for fløjlsand i perioder om vinteren, hvor flyvninger til og fra flyvepladsen er meget begrænsede. Desuden benytter arten især området på havet ud for Stavns Fjord i stor afstand fra flyvepladsen,

59 fra 1969 til 2000 svinger mellem og fugle. En del af variationen forklares ud fra metodeforskelle (6). Ved midvintertælling i 2004 blev der registreret i alt sortænder (5). Den nationale bevaringsstatus er foreløbig vurderet som gunstig (6). F31 vurderes på baggrund af ovenstående at være af betydning for sortænder, især i visse år med særlig store forekomster i området. hvor flyene passerer i stor højde. Samlet set vurderes projektet at have ingen eller ubetydelig påvirkning af artens bevaringsstatus i F31. Dette gælder både for de ansøgte ændringer og for projektet i sin helhed og både på kort og lang sigt. *) Ændringerne i banens længde (150 m mod øst) og orientering er så ubetydelige, at projektet med stor sandsynlighed ikke vil give anledning til ændret fordeling i og brug af Natura 2000 området for arten. Ved letning mod øst vil startpunktet for flyene stadig ligge langt mod vest. Det vil sige, at flyene ved start vil opnå samme flyvehøjde ud over Stavns Fjord som under de nuværende forhold. Flyvehøjden ved landing fra øst kan på grund af banens forlængelse mod øst eventuelt være en smule lavere hen over Natura 2000 området, men her har flyene meget begrænset motorstøj. Den ændrede orientering af banen er så beskeden, at den ikke vil have væsentlig betydning for retningen hen over den sydlige del af Stavns Fjord. Dette illustreres af, at ind- og udflyvningerne stadig vil ske hen over Eskeholm, som ikke er mere end cirka 350 meter bred fra nord til syd. I den reviderede ansøgning nedsættes antallet af operationer til det halve i forhold til den oprindelige ansøgning, og ønsker om faldskærmsudspring ved flyvepladsen og natoperationer i vinterhalvåret bortfalder. (2) Århus Amt 2007: Natura 2000 basisanalyse. H 51 Stavns Fjord (5) Petersen, I.K., Pihl, S., Hounisen, J.P., Holm, T.E., Clausen, P., Therkildsen, O. & Christensen, T.K. 2006: Landsdækkende optællinger af vandfugle, januar og februar Danmarks Miljøundersøgelser. 76 s. Faglig rapport fra DMU nr (6) Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Madsen, J. & Bregnballe, T. 2003: Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Danmarks Miljøundersøgelser. 130 s. Faglig rapport fra DMU, nr (7) Danmarks Miljøundersøgelser: Overvågning af Skarver (Phalacrocorax carbo). Hjemmeside om dyr og planter: (8) Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2002: Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis). (9) Bregnballe, T. 2009: Skarven. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, forfatteren og Forlaget Hovedland Samlet vurdering Det fastholdes (jvf. ref. 1), at projektet anført i den reviderede ansøgning ikke har skadelige virkninger på de arter og naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Dette gælder både for de ansøgte ændringer og for projektet i sin helhed og både på kort og lang sigt.