Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Transkript

1 Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status At arbejde med inklusion er en proces. Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle rammerne for tidlig indsats og inklusion. Og det har vi på Hou Skole gjort i mange år. De seneste år hvor der har været specialklasse på Hou Skole, har inklusion også betydet at eleverne fra specialklassen i videst muligt omfang forsøges inkluderet i almenskolen. Kultur På Hou Skole vægtes såvel de faglige som de sociale fællesskaber højt. Vi arbejder bevidst på at alle elever kan føle sig som en del af fællesskabet og dermed indgå i de fællesskaber, der giver mening for dem. Værdisætning Den værdisætning der sætter rammen om skolens arbejde er sidst revideret i skolebestyrelsen i Hou Skole er karakteriseret ved at være en engageret og rummelig skole der sætter trivsel og faglighed højt. Skolens fundament kendetegnes ved respekt for traditioner og åbenhed overfor fornyelse. Vi har fokus på balancen mellem det enkelte individ og det forpligtende fællesskab. Vi vægter tydelighed, ansvarlighed og samarbejde på alle niveauer. Gennem bevidst refleksion sikrer vi udvikling og plads til fordybelse. Vision I vores arbejde med aldersintegreret undervisning, AU, skabte vi følgende vision: At skabe en kreativ og innovativ organisation hvor børn og voksne er engagerede og har noget på færde. Støttende strukturer For at understøtte fællesskaberne, arbejder vi med flere forskellige støttende strukturer: LP LP betyder Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Det er en særlig systemisk metode til at samtale om udfordringer i skolens dagligdag. Man kan læse mere om metoden her. Den systemiske tænkning, der betyder at vi tager udgangspunkt i at enhver handling giver mening for den der handler, gennemsyrer vores hverdag. LP har givet os et fælles sprog. Fokus er flyttet fra individ til fællesskab, fra elev til kontekstuelle forhold - til læreren/ pædagogen, relationen, opgaven, rummet. Det betyder at vi har fokus på hvad vi kan ændre rundt omkring barnet for at skabe trivsel og læring. 1

2 PPR-konference og samarbejde med BFC PPR er kommunens pædagogiske, psykologiske rådgivning. De bor på BFC som er kommunens børne- og familiecenter hvor også sundhedsplejen, socialrådgiverne, talepædagoger osv. holder til. Der afholdes månedlige PPR-konferencer på skolen hvor skolens psykolog, AKT-lærer og skoleleder deltager. Her kan personalet få sparring i forhold til konkrete problemstillinger. LP-sproget forsøges inddraget i konferencerne og den systemiske tænkning er grundlaget. I særlige tilfælde er der mulighed for supervision fra PPR. AKT AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel. Vores AKT-lærer vejleder børn og voksne i og uden for klassen for at skabe trivsel og læring. Man kan læse mere her. AKT-lærer deltager i vores PPR-konferencer (se ovenfor). Denne gennemfører forløb med særligt fokus på AKT-børn. Inklusionskurser Odder Kommune har udbudt et diplommodul i inklusion. Her på skolen har 5 lærere og 2 pædagoger taget efteruddannelsen. De lærere og pædagoger der har gennemført forløbet, bruger deres viden i LP-sammenhæng og i teamsamarbejdet. AU For at understøtte inklusion skal der arbejdes på at udvikle et inkluderende læringsmiljø med brug af differentieret undervisning og metoder. På Hou Skole imødekommer vi bl.a. dette gennem AU, aldersintegreret undervisning. Kompetencebaserede hold hjælper lærerne til differentiering og til målfastsættelse og synlig læring. Det enkelte barn får i højere grad mulighed for at opleve succes fordi det i højere grad bliver mødt der hvor det er. Det enkelte barn får lov til at blive på et hold til man er klar til at komme videre. Børn får sociale relationer på tværs af alder og klasse. Teammøder c-klassen, ældste og yngste Der er plads til samtale om det der er svært. Mulighed for god og kvalificeret sparring - trækker på LP-sproget Forældre Trivselsorganisation Skolepolitiske grupper har holdt møde med inklusion på dagsordenen. Fokus på hvordan der tales om børn, familier og skole. Skolebestyrelsen bakker op. Eleverne Elevrådet laver arrangementer for at fremme trivsel og fællesskab. DCUM s termometermåling viser hvert år hvordan det står til med trivslen i elevgruppen. Personalet tager ud fra undersøgelsen relevante temaer op med eleverne. Ledelse Ledelsen er ajour med den nyeste viden gennem inklusionskursus for ledere. Tydelig ledelse - bakker medarbejderne op Vejleder Coaching er en mulighed. 2

3 Inklusionsgruppe i Der er nedsat en inklusionsgruppe bestående af AKT-lærer, specialundervisningslærer, lærer med inklusionskursus, specialklasselærer og ledelse. Gruppen forholder sig overordnet til indsatsen på området, til handleplan og kommer med ideer til forbedringer. 3

4 Mål A. Definition og værdisætning Inklusionsopgaven er tydelig. Vi har et fælles sprog om inklusion, vi arbejder ud fra en fælles definition af inklusion. Rammen som inklusion skal finde sted indenfor, er tydelig værdisætningen tilpasses. B. Redskaber Redskaber til og muligheder for hjælp til at løse opgaven er tydelige for personalet. C. Videndeling Videndeling det er aftalt hvordan vi videndeler. D. Personale Personalet har en inkluderende adfærd også overfor hinanden. Vi er rollemodeller overfor børn. E. Forældre Forældre bakker op om opgaven og er aktive medspillere. F. Elever Elever har en inkluderende adfærd. Der er accept af og respekt for forskellighed. Kulturen er præget af hjælpsomhed og robusthed. G. Fysiske rammer Fysiske rammerne for inklusion optimeres. H. Landsbyordning I lyset af at skolen bliver til Hou Skole og Børnehus og altså får et tættere samarbejde med børnehaven skal samarbejdet med børnehaven vedr. inklusion dagsordensættes. 4

5 Tiltag A. Definition og værdisætning Den kommunale styregruppe for inklusion arbejder med følgende definition af inklusion for 0-18 år: Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces, der har til formål at udvikle mulighederne for ethvert menneskes tilstedeværelse i, og udbytte af, samfundets almene arenaer. Hermed forstås aktiv deltagelse med optimalt udbytte for alle børn og unge i udviklings- og læringsfællesskabet. Det vil sige, at børnene og de unge befinder sig sammen med og deltager aktivt i samme sociale og faglig fællesskab som deres kammerater. I begrebet inklusion indgår tillige dette, at barnet og den unge får optimalt udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af deltagelse i udviklings- og læringsfællesskaber. Definitionen gøres til genstand for fælles refleksion i pædagogisk råd. Den danner herefter udgangspunkt for vores fælles forståelse. Værdisætning Værdisætningen skal revideres. Den gøres til genstand for debat i pædagogisk råd. Der sendes herefter ændringsforslag til skolebestyrelsen. B. Redskaber De støttende strukturer der er nævnt under status fastholdes og videreudvikles. Der etableres et inklusionsteam bestående af alle personaler med støttefunktioner. AKT-lærer er tovholder i gruppen. Inklusionsteamet udvikler en procedure for hvordan der arbejdes med børn der får støtte. (Målfastsættelse, opfølgning, videndeling med det øvrige personale, forældreinddragelse.) AKT-lærer bliver uddannet til at bruge materialet Fri for mobberi. Dette implementeres i indskolingen i almenskole og c-klasse. Personale fra BFC gennemfører et kursus for lærere og pædagoger på Hou Skole, et såkaldt Bombekursus. Kurset giver redskaber til at håndtere udadreagerende adfærd. Inklusionsopgaven forstås ud fra det enkelte barn. Der er tydelige procedurer for modtagelse af børn med særlige behov såvel i almenskolen som i specialklassen. Det aftales hvordan der skal arbejdes med barnet og hvilke mål der først skal arbejdes med. 5

6 C. Videndeling Der videndeles på teammøder. Her kan AKT-lærer inviteres. PPV (pædagogisk, psykologisk vurdering), handleplan og kort beskrivelse af børn med støtte gøres tilgængelig i Intra for alle medarbejdere. Der udarbejdes i samarbejde med forældrene et dokument om børn med særlige behov der kan vises til vikarer og det øvrige personale. I Intras samlemappe Elever, almen skolen fortroligt materiale samles pædagogisk psykologisk vurderinger mv. for relevante børn. Det pædagogiske personale gives adgang til mapperne. Man anvender mapperne i det omfang det er relevant for ens arbejde. Bibliotekar sørger for at relevant litteratur er tilgængelig. Intras dokumentarkiv anvendes til videndeling og samling af links til relevante hjemmesider og forskellige diagnoser mv. Mappen hedder Børn med særlige behov. D. Personale Personalet har en inkluderende adfærd også overfor hinanden. Vi er rollemodeller overfor børn. E. Forældre I samarbejde med skolebestyrelsen arbejder vi for at forældrene er inkluderende overfor hinanden og hinandens børn. Det er vigtigt at forældrene gøres opmærksom på deres medansvar for trivslen på skolen. Bl.a. har det sprog man anvender hjemme om skolen, personalet, kammerater og deres forældre afsmittende virkning på hverdagen i skolen. Temaet tages op på forældremøder, møder i skolepolitisk gruppe og i skolebestyrelsen. Der er forslag om at der laves et forældrearrangement for alle forældre på skolen og i børnehaven om robuste børn. Der udarbejdes principper for inklusion i skolebestyrelsen. F. Elever Der skal bruges fælles tid på at snakke med eleverne om fællesskaber - hvordan man skaber gode fællesskaber og hvad der skal til for at alle føler sig velkomne. Mennesker er forskellige og skal behandles forskelligt for at få ens vilkår. Elevrådet inddrages. Elever fra specialklassen inkluderes hvor det giver mening både for dem og for den modtagende gruppe. 6

7 G. Fysiske rammer For at inklusionsindsatsen kan lykkes så godt som muligt, bør de fysiske rammerne indrettes så de understøtter opgaven. Yngste og specialklasse mangler små læringsmiljøer hvor det er muligt at være en mindre gruppe. Temaet bringes til debat i PR. Da de fysiske rammer har betydning for mulighederne for at lykkes med inklusion inddrages afdelingen i kommunen der har med byggeri at gøre. H. Landsbyordning Inklusion gøres til genstand for fælles refleksion i personalegrupperne. Der arbejdes hen imod at få etableret en fælles kultur og et fælles sprog. Der arbejdes på at få etableret fælles pædagogiske dage i

8 Tegn på at vi lykkes med inklusionsindsatsen Der er en god stemning på skolen. Eleverne accepterer hinandens forskellighed. De er indforståede med at der er forskellige regler for forskellige elever. Dagligdagen er præget af hjælpsomhed. Der findes ikke mobning. Personalet føler at de magter opgaven. De har den nødvendige viden og de nødvendige redskaber. Der er hjælp at hente når noget er svært. Forældrene er positive og påtager sig deres ansvar og deres del af opgaven. Evaluering Handleplanen er dynamisk. Den tilrettes løbende og evalueres løbende. Handleplanen evalueres i sin helhed i pædagogisk råd og i skolebestyrelsen inden udgangen af skoleåret

9 Bilag: Oplæg til pædagogisk dag Værdisætning Hou Skole er karakteriseret ved at være en engageret og rummelig skole der sætter trivsel og faglighed højt. Skolens fundament kendetegnes ved respekt for traditioner og åbenhed overfor fornyelse. Vi har fokus på balancen mellem det enkelte individ og det forpligtende fællesskab. Vi vægter tydelighed, ansvarlighed og samarbejde på alle niveauer. Gennem bevidst refleksion sikrer vi udvikling og plads til fordybelse. Ændres til Værdisætningen retter sig mod børn såvel som voksne. Hou Skole er karakteriseret ved at være en engageret og inkluderende skole der sætter trivsel og faglighed højt. Skolens fundament kendetegnes ved respekt for traditioner og åbenhed overfor fornyelse. Vi har fokus på balancen mellem det enkelte individ og det forpligtende fællesskab. Vi vægter tydelighed, ansvarlighed og samarbejde på alle niveauer. Gennem bevidst refleksion sikrer vi udvikling og plads til fordybelse. Der var i PR en debat om Hou Skoles størrelse, nærhed og den hurtige kommunikation skal være tydeligere i ovenstående. Forslag? Succeskriterier Børn og voksne trives i skolehverdagen. Forældre udtrykker tilfredshed med skolen. Personalet oplever at der er sammenhæng mellem krav, forventninger og muligheder for at opfylde disse. De støttende strukturer medvirker til at personalet i tilstrækkelig grad oplever at de kan lykkes med og mestrer inklusionsopgaven. Målet er at børnene når de forlader Hou Skole - er robuste - er bevidste om hvordan man er en god kammerat - forstår sig selv som en del af et fællesskab - er gode konfliktløsere de kender til konflikttrappen og andre hjælpeværktøjer de kan med andre ord klare nogle konflikter på egen hånd - kan og tør sætte ord på det der er svært 9