Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Transkript

1 Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet, at alle børn inkluderes inden for almensystemet? Politisk er inklusion udtryk for et menneskesyn, hvor der fokuseres på et barn- en ung et menneskes resurser fremfor mangler. Menneskesynet bygger på den antagelse, at alle udvikler sig mest optimalt i relation med andre såvel personligt, socialt som fagligt. Inklusion er udtryk for, at vi er - og har ret til at være forskellige - med respekt for det fælles, som alle har pligt til at bidrage til. Inklusion fokuserer på potentialet i de kompetencer, livssyn og ideer, der i sin mangfoldighed skaber dynamik i samfundet. Inklusion ses grundlæggende som en værdi, der både understøtter et økonomisk og et etisk udviklingsperspektiv. Inklusion betyder, at arbejdet i Tønder Kommunes dagtilbud og skoler tilrettelægges, så alle børn er en del af det fysiske, det sociale og det faglige fællesskab. Det fysiske fællesskab handler om, at den enkelte kan være til stede i rummene både inde og ude. Den sociale inklusion handler om, at den enkelte oplever sig som en værdifuld og aktiv deltager i fællesskabet, at den enkelte udvikler evnen til at være en ven, få venner, føle sig værdsat og kunne indgå i gode og gensidige relationer med børn og voksne. Den faglige inklusion handler om, at der skabes passende udfordringer i læringsmiljøet, at der tages udgangspunkt i barnets forudsætninger og muligheder, så den enkelte får mulighed for at udvikle sig bedst muligt Regeringen og KL har aftalt, at der på landsplan skal inkluderes 96% af alle børn inden for det almene skolesystem. Dagtilbuds- og skoleafdelingen i Tønder Kommune har på baggrund af denne aftale meldt ud, at der i 2015 skal inkluderes 98% af børnene i vore alemene dagtilbud. Udgangspunktet er, at alle børn starter inden for det almene system, hvor den enkeltes behov imødekommes med den mindst indgribende foranstaltning. Et barn er inkluderet i et fællesskab, når det fysisk er til stede i den overvejende del af læringskonteksten, deltager aktivt i et lærende og positivt udviklende fællesskab med

2 Hvordan arbejdes der med at give flere børn og unge mulighed for at blive inkluderet i dagtilbud og på skoler i Tønder Kommune? jævnaldrende. Der vil fremadrettet også være børn, der har behov for et særligt tilrettelagt specialpædagogisk tilbud af kortere eller længere varighed. På dagtilbudsområdet arbejdes der både i forhold til det enkelte barn og på at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Gennem en målrettet pædagogisk praksis understøttes børnenes motivation, deres positive selvopfattelse og forståelse for forskellighed og mangfoldighed i fællesskabet. I forhold til det enkelte barn arbejdes der med barnets ressourcer og barnets behov. Det barnet kan, ved og gør i fællesskabet tydeliggøres og fremhæves, og barnet får hjælp til at håndtere udfordringer det ikke selv kan mestre. Herved sikres, at barnet udvikler en positiv selvopfattelse og at forskellighed opleves som en ressource i fællesskabet. I forhold til at udvikle inkluderende læringsmiljøer, arbejdes der på flere områder: Der arbejdes med: de fysiske rammer- at skabe overskuelige og æstetiske læringsrum fleksible fællesskaber- at sammensætte børnene i større eller mindre fællesskaber kontaktpersoner, der styrker relationen mellem det enkelte barn og fællesskabet. øget forældresamarbejde, som skaber forståelse og åbenhed i forhold til børnenes muligheder og udfordringer i dagligdagen. struktur og systematik, der skaber overskuelighed i børnenes hverdag. I forhold til at udvikle en målrettet pædagogisk praksis, arbejdes der med: pædagogiske læreplaner, som med udgangspunkt i inklusion, sætter mål for børnenes læring og som beskriver hvilke værdier, handlemåder og aktiviteter der fremmer børnenes læring i et fællesskab planlægning og organisering af arbejdet, evaluering og dokumentation af børnenes læring kompetencehjulet, til at belyse barnets nærmeste udviklingszone, og som viser barnets styrker og barnets behov

3 for nye udfordringer. sprogvurdering som viser om der er børn der har behov for en ekstra indsats i forhold til deres sprogudvikling Hvad er Tønder Kommunes inklusionsstrategi på dagtilbuds- og skoleområdet? Er inklusions en sparøvelse eller følger pengene med barnet? På skoleområdet arbejdes der med at udvikle læringsmiljøer med følgende tiltag: Rullende indskoling Undervisningsdifferentiering Udvikling af teamsamarbejdet for de professionelle voksne omkring eleverne Prioritering af ressourcepersoner inden for læsning, IT, AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og specialpædagogik Korte kurser for børn, der har behov for at træne særlige områder inden for f. eks. brugen af it-hjælpemidler, læsning, matematik, sprog, adfærd eller andet Holddannelser IT-kompenserende tiltag Særlige linjer i overbygningen Tolærerordninger Systematisk evaluering Udvidet forældresamarbejde Strategien bygger på tre områder: At udvikle mere inkluderende læringsmiljøer inden for almenområdet, så flere børn og unge kan inkluderes inden for de almene rammer. At udsluse børn og unge fra specialgrupper og specialklasser, der med fordel kan deltage helt eller delvist i læringsmiljøer inden for almenområdet. At hjemtage elever, der har modtaget undervisning på specialskoler i andre kommuner til lokale specialklasser i Tønder Kommune. Der er i alt hjemtaget mindre end 15 elever i perioden fra På dagtilbudsområdet skal antallet af specialgruppepladser reduceres for at nå målet om inklusion af 98% af børnene i De økonomiske midler fra de nedlagte specialgruppepladser bliver tildelt de almene institutioner på baggrund af deres børnetal. Pengene forbliver altså i systemet. Når en elev på skoleområdet bliver hjemtaget til et lokalt tilbud, får skolerne samme beløb til undervisningen af eleven, som vi tidligere betalte for undervisningen i den anden kommune, hvor eleven modtog sin undervisning. Penge, der er sparet ved nedlæggelse af spe-

4 Hvordan trives børnene i Tønder Kommunes dagtilbud og skoler? cialklassepladser, er flyttet til skolerne, så de kan arbejde med at udvikle almenområdet i mere inkluderende retning. I december 2012 blev der lavet en trivselsundersøgelse på de 4-6 årige børn i dagtilbud i Tønder kommune. I Tønder kommune svarede 84,2 % at de generelt set er glade for at gå i Børnehave. På landsplan svarede 80,5 % at de generelt set er glade for at gå i Børnehave. Hvordan følges der op på inklusionsudviklingen i Tønder Kommune? Hvad viser evalueringerne? I efteråret 2013 er der lavet en trivselsundersøgelse blandt alle eleverne i Tønder Kommune, der viser, at eleverne trives fint. 75% af eleverne på Tønder Kommunes skoler har deltaget ved spørgeskemaundersøgelsen. I undersøgelsen svarer eleverne på spørgsmål, der omhandler deres oplevelser af trivsel, det faglige læringsmiljø, deres sundhed, de fysiske og æstetiske rammer og indeklimaet. Samlet set, for hele Tønder Kommune, falder elevernes svar inden for kategorierne meget positiv eller positiv de to bedste kategorier ud af 5 mulige. Der evalueres løbende i et samarbejde mellem dagtilbud, skoler og forvaltning. Børnenes trivsel evalueres med DCUM trivselsbarometer og der følges op med handleplaner for eventuelle tiltag. Der er nedsat en kommunal styregruppe som følger inklusionsudviklingen og følger op med relevante tiltag i form af kurser og uddannelse. I alt har 36 pædagoger og lærere gennemgået to specialpædagogiske moduler i foråret 2014, hvor det gennemgående tema har været en inkluderende tilgang i forhold til arbejdet med børn med særlige behov. Elevernes trivsel evalueres årligt med DCUM Trivselsbarometret fremadrettet. Medarbejdernes oplevelser er evalueret i et samarbejde med Epinion og Ministeriet for Børn og Undervisning i efteråret Tønder Kommune deltager i et dokumentationsprojekt sammen med 12 andre kommuner, der ledes af professor, Niels Egelund. Dette projekt omhandler alene skoleområdet. Forældrenes oplevelser af inklusionsprocessen på skoleområdet er indgået i en evalueringsrapport, der er udarbejdet af Børn og Skoleforvaltningen i foråret For dagtilbud viste evalueringerne af de pæ-

5 Hvordan har antallet af børn i specialgrupper og specialklasser udviklet sig siden 2010 i Tønder Kommune? dagogiske læreplaner positiv effekt med: at tage udgangspunkt i børnenes ressourcer og kompetencer- det skaber muligheder for at børnene opnår en ny status i fællesskabet fokus på tidlig indsats, og inddragelse af forældre i samarbejdet øget struktur og systematik i arbejdet SMITTE- modellen, en model hvor inklusionsperspektivet lægger op til inkluderende tilgang L.P. det står for læringsmiljø og pædagogisk analyse mindre grupper bidrager til, at det er muligt for flere børn at være i et fællesskab udegrupper bidrager med mere rummelige rammer samt gode muligheder for udfoldelse og læring fast kontaktperson for barnet og familien udarbejdelse af handleplaner for arbejdet vedr. børn i udsatte positioner Kurser og uddannelsesforløb for alle medarbejdere For skolerne: At der arbejdes med mange forskellige målrettede tiltag på skolerne. At der i løbet af de seneste tre år er uddannet 43 resursepersoner inden for læsning, IT og AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel), der har til opgave at understøtte inklusionsopgaven på skoleområdet. At eleverne giver udtryk for at de trives og udvikler sig fint. At forældre til børn, der er hjemtaget fra en specialskole i en anden kommune, er overordentlig godt tilfreds med det lokale specialundervisningstilbud. At forældre til børn inden for almensystemet savner oplysning og kommunikation omkring Tønder Kommunes og skolernes inklusionsstrategier. Dette er et udviklingsprojekt, der er fokus på. At lærerne efterlyser viden og hjælp til at løfte inklusionsopgaven. Lærernes ønske om kompetenceudvikling vil også fortsat få høj prioritering i de kommende år. Antallet af børn i dagtilbudssystemet: I 2010 var der 2768 børn i 0-6 års området børn var tilmeldt almene kommunale og selvejende dagtilbudsordninger.

6 36 børn var visiteret til specialgruppeforanstaltninger. I 2013 var der 2644 børn i 0-6 års området børn var tilmeldt almene kommunale dagtilbudsordninger. 40 børn var visiteret til specialgruppeforanstaltninger. Antallet af børn i skolesystemet: I 2010 var der 4134 børn i skolesystemet. I 2013 var der 3585 børn i skolesystemet fordelt i 162 almene klasser. Dette svarer til et fald i børnetallet på 13 %. Antallet af specialklassepladser: I 2010 var der 381 specialklassepladser. I 2013 var der 238 specialklassepladser Der er foretaget en nedjustering på 50 pladser, hvilket svarer til nedgangen i børnetallet på 13%. I forbindelse med inklusionsopgaven er der yderligere nedlagt 93 pladser.