INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Transkript

1 INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

2 INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret undervisningstilbud på egen skole. Skads Skole vil leve op til denne vision gennem skolens inklusionsstrategi. Skolen ønsker at skabe udvikling i trygge rammer for alle elever, hvilket betyder at den enkelte elev føler sig medregnet i det sociale og faglige fællesskab. Målet for Skads Skole er at alle aktører deltager aktivt i inklusionsopgaven og føler et medansvar for at inkludere, respektere og værdsætte hvert enkelt menneske. Skolens mål for inklusion Undervisningen vil være organiseret, udviklet og tilrettelagt ud fra elevernes forudsætninger og behov. Eleverne indgår i skiftende fællesskaber og organisationsformer. Medarbejderne anvender pædagogik, der er tilrettelagt ud fra elevernes behov for læring og udvikling. Medarbejderne deltager i faglige netværk og kurser. Forældre udviser tolerance, respekterer og har medansvar for at alle børn deltager i sociale fællesskaber. Skolen er indrettet sådan, at den både lokalemæssigt og pædagogisk tager hensyn til alle elever. Skolen inddrager PPR og PU i dens arbejde med inklusionen Opgaver for skolens aktører Inklusionsarbejdet er et samarbejde mellem skolens aktører, som alle er en del af det forpligtende fællesskab. Ledelsen Støtter lærere og pædagoger i arbejdet med inklusion. Arbejder på at der afsættes tid og ressourcer til lærere og pædagoger, så de kan modtage de fornødne kurser eller uddannelse for at kunne løfte inklusionsopgaven. Sørger for at ressourcerne bliver anvendt fleksibelt. Er ansvarlig for at skolens politik er synlig for forældre, elever og ansatte. Lærere/pædagoger Gør brug af de redskaber og tiltag skolen har iværksat for at kunne inkludere. Tager nye redskaber og organiseringer i brug når de møder en udfordring. Gør hvad de kan for at alle elever føler sig som en værdifuld og en naturlig del af klassen.

3 Forældre Føler medansvar for klassens trivsel. Hjælper til med at inkludere ved at inddrage alle i sociale aktiviteter, som er klasse og skolerelaterede. Har medansvar for et godt forældrenetværk. Arbejder for at deres barn er undervisningsparat. Elever Forholder sig til og værdsætter kammerater, der er anderledes end dem selv. Inddrager alle i det sociale liv i klassen. Deltager aktivt i undervisningen. Hvordan inkluderer Skads Skole Overlevering fra børnehave til SFO 1.- klasselærer underviser i 0.-klasse LP-modellen anvendes på hele skolen Pusterummet AKT-tilbud Klasserumsledelse Anerkendende kommunikation Konstruktiv konflikthåndtering - et forløb i 6. klasse Cooperative learning et kursusforløb for alt pædagogisk personale i skoleåret Legepatrulje 6. og 7. klasse elever sætter lege i gang hos elever i fase 1 Klassemøder - inspireret af Helle Høibys bog Ikke mere mobning Taktil rygmassage anvendes i fase 1 Læseløft et reading recovery inspireret læseforløb Læsevejleder er tilknyttet faserne AKT-vejledere er tilknyttet faserne Specialundervisningens struktur - specialundervisningslærere er tilknyttet faserne Specialcenteret bruger LP-modellen

4

5 Inklusionstema 10/11 Milepæl/tegn 11/12 12/13 Mål LP-modellen Sidste øveår Alle fastansatte har taget LP-uddannelsen Alle fortsætter med at bruge LP-modellen i arbejdet med inklusionen. Alle bruger fortsat LP-modellen. Skolens ansatte bruger LP-modellens elementer i arbejdet omkring eleverne HA/SK Inklusionstema 10/11 Milepæl/tegn 11/12 12/13 Mål Pusterummet Færre elever bliver henvist til kontoret. Alle elever får et undervisningstilb ud. Elever vender tilbage til klassen efter én måned Personalet tilknyttet Pusterummet uddannes inden for specialpædagogikken og AKT Personalet tilknyttet Pusterummet uddannes fortsat inden for specialpædagogikken og AKT Der skal være et inklusionstilbud så både/og elever, klasser og lærere får et pusterum. Elever i Pusterummet får værktøjer, så de kan undervises i klassen. Afleverende faglærer og Pusterummet samarbejder om elevens undervisningsplan. HA/SK

6 Inklusionstema 10/11 Milepæl/tegn 11/12 12/13 Mål Legepatrulje Uddannede elever fra klasse bruger det de har lært omkring lege, når de er sammen med skolestartseleverne Der opstår færre konflikter i frikvartererne, som skal løses i starten af timerne. Legepatruljens elever videreuddannes. Legepatruljens elever videreuddannes Der opstår færre konflikter i frikvartererne, som skal løses i starten af timerne. Flere elever har et godt frikvarter. HA/SK Inklusionstema 10/11 Milepæl/tegn 11/12 12/13 Mål Klasserumsledelse og anerkendende kommunikation Lærere og pædagoger får kendskab og får afprøvet elementer i KASA Der er tydeligt at lærere og pædagoger tager ledelsen i klassen. Lærere og pædagoger bruger anerkendende kommunikation i forhold til eleverne. Skolen sætter flere af elementerne i KASA i gang. De sidste elementer i KASA gives til lærere og pædagoger. Erfaringer i brugen af elementerne fra KASA automatiseres og gøres til en del af hverdagen. Både elever og lærere oplever færre konflikter og uro i timerne, så alle får større udbytte af undervisning. PU/HA/SK

7 Inklusionstema 11/12 Milepæl/tegn 12/13 Mål Cooperative learning Lærere og pædagoger får kursus i cooperative learning Lærere afprøver elementer fra undervisningsformen. Lærere og pædagoger bruger elementer fra cooperative learning Eleverne oplever mere varierende og spændende undervisning. Flere engagerede elever. Bedre læring. PU/HA/SK Inklusionstema 11/12 Milepæl/tegn 12/13 Mål Specialcenteret Specialcenteret ændrer proceduren for indstillingen af elever, så den bundet op på elementer fra LP-modellen. Der er sammenhæng mellem arbejdet i teamet omkring den enkelte elev og arbejdet i specialcenteret Der arbejdes videre med proceduren Inklusionen af den enkelte elev bliver bedre og lettere. JT/HA

8 Inklusionstema 10/11 Milepæl/tegn 11/12 12/13 Mål Konstruktiv konflikthåndtering Enkelte lærere afprøver elementer fra konstruktiv konflikthåndtering med 6. årgang Eleverne lærer værktøjer til at håndtere deres indbyrdes konflikter. De involverede lærere beskriver og evaluerer forløbet. Forløbet bliver indarbejdet i årgangens årsplan. Eleverne bruger de lærte værktøjer til at håndtere deres indbyrdes konflikter, så der skal løses færre konflikter i klassen. BMB/JV/HA