Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Transkript

1 Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At alle ansatte føler sig som en del af inklusionsarbejdet og oplever at det gør en forskel. Handlinger: Skolebestyrelsen udarbejder principper for skolens inklusionsarbejde. Efterfølgende udarbejder ledelsen og skolens ansatte en konkret handleplan, som viser hvad vi gør på vores skole. Der bliver lavet en arbejdsgruppe bestående af en fra ledelsen, inklusionsformidleren, samt pædagoger og lærer fra hver afdeling. De udarbejder en handleplan, der efterfølgende skal til høring på MED og pædagogisk råds møde, så alle bliver en del af arbejdet. For at gøre inklusion til en selvfølgelig del af vores arbejde er det nødvendigt, at de enkelte team aftaler hvordan deres praksis skal justeres, for at leve op til handleplanens intentioner. På team møder tages de enkelte punkter fra handleplanen op, så nuværende praksis evalueres og der i fællesskab aftales fremtidige handlinger for at sikre en god inklusion. Den pædagogiskleder er inspirator og tovholder på arbejdet i teamene. Evaluering af handleplanens effekt og vores arbejde med inklusion, tages op første gang på et pæd.rådsmøde i foråret Selve handleplanen vurderes og justeres hvert andet år. 2. Lautrupgårdskolen skal understøtte at elevens styrkesider og potentialer sættes i fokus. Mål: Det er de ansatte på skolens opgave, at eleverne oplever sig kompetente ud fra deres aktuelle niveau. Succeskriteriet: At eleverne oplever fremskridt på kortsigtede mål, med udgangspunkt i deres styrkesider/potentialer. Handlinger: Elevernes nuværende faglige og sociale kompetencer beskrives /dokumenteres i elevplanen og i samarbejde med eleven og forældrene, opsættes der mål og delmål for arbejdet. Der aftales tidspunkt for evaluering. I elevplanen skrives der, hvor i det faglige, det praktiske og det sociale der tages udgangspunkt for undervisningen. Elevens styrkesider/potentialer bliver skrevet ned, taget op i elevkonferencer og til netværksmøder, for at fremhæve elevens kompetencer og have fokus på udviklingen. Det er også i disse fora, at vi med vores samlede erfaringer kan tage stilling til, hvordan vi fremmer elevens styrkesider og handler derpå. Det kan

2 f.eks. være i form af praktik, fritidsaktiviteter eller anden form for pædagogisk tilgang/tiltag. Elevens personlige opfattelse/mening om egne styrkesider, tages med på råd ved samtale med en voksen, barnet føler sig tryg og fortrolig med. 3. Undervisningen tilrettelægges så eleven oplever sig som en del af et fællesskab. Mål: Alle elever skal opleve, at de som en del af et fællesskab, har noget at byde ind med. Vel vidende at nogle elever kun kan magte et begrænset omfang af fællesskab. Succeskriteriet: At eleven ser sig selv og modtages, som bidragsyder til fællesskabet på en positiv og accepteret måde. Handlinger: Undervisning og samvær tilrettelægges, så der er mulighed for at inddrage den enkelte elevs kompetencer i et trygt miljø. Tryghed søges skabt gennem anerkendende modtagelse af elevernes ytringer og handlinger, med tydelighed om hvilke rammer og regler vi har på skolen og i klassen. Undervisningen skal være så differentieret, at eleverne kan gøre en god indsats for dem selv og for fællesskabet. Eleverne har medindflydelse på undervisningen, så de opnår ejerskab, både til sin egen del og de fælles projekter. Eksklusion kan være en nødvendighed som pædagogisk tiltag i undervisningen, men kun med inklusion som målet. 4. Forældrene er en ressource i arbejdet med inklusion og inddrages heri. Mål: For at få den bedste forståelse for eleven, er det vigtigt at forældrene inddrages i inklusionen. Ligeså kan vi sammen med forældrene, inddrage deres ressourcer i inklusionsarbejde. Succeskriteriet: At forældrene får en forståelse for elevens faglige og sociale udvikling, samt stiller deres ressourcer til rådighed i samarbejdet med skolens ansatte, så eleven får de bedst mulige betingelser, for en positiv og sund udvikling, Handlinger: Samarbejdet med forældrene må bygge på anerkendelse og respekt for hinandens synspunkter og forståelse af det fælles projekt, som elevens udvikling er. Forventningerne til forældrene skal være afstemt i forhold til deres ressourcer og være tydeligt aftalte. Det er vigtigt at have en tæt kontakt med elevens forældre, dette bør gøres både skriftligt i meddelelses bøger, via telefoniske samtaler og ved skolehjem samtaler, netværksmøder osv. Kontakten bør være åben og ærlig og i god tone med respekt for forskelligheder og holdninger.

3 5. Forældresamarbejdet, teamsamarbejdet og den specialpædagogiske indsats tilrettelægges med henblik på en tidlig og forebyggende indsats. Mål: Elevens fysiske, psykiske og faglige udvikling er alderssvarende og i en positiv udvikling. Succeskriteriet: At det mindste tegn på en elevs dårlige trivsel, opfanges og tages hånd om af skole og forældre. Handlinger: Der laves tydelige aftaler mellem alle parter, om tætte kontaktformer og gensidig information om elevens trivsel. Der reageres hurtigt ved tegn på dårlig trivsel, med kontakt til elev og forældre. Der arbejdes med netværksmøder, hvor alle med betydning for eleven inddrages. Der skabes kontakt til aktuelle foranstaltninger. De voksne omkring eleven har sat sig ind i elevens situation, udvikling og tilstand. Lærer og pædagoger har jævnligt kontakt med elevens forældre, for at være så informeret som muligt. 6. Der skal i hverdagen og i undervisningen være mulighed for fleksible læringsmiljøer og varierede organisationsformer. Det pædagogiske arbejde og miljø skal tage udgangspunkt i elevens udvikling. Mål: De ansatte på skolen skal se det som en nødvendighed, at i mødekomme den enkelte elevs behov i hverdagen og tilrettelægge undervisning således, at eleven føler sig kompetent, anerkendt og i udvikling. Succeskriteriet: At eleven på sigt finder undervisningen nødvendig og vedkommende for sin egen udvikling. Handlinger: Der tages hensyn til, hvilken undervisning der er bedst for den enkelte elev, samt hensyn til hvis der er brug for ændringer på den pågældende dag, således at eleven får succesoplevelser. Særlige hensyn kan være i form af værkstedsundervisning, individuel undervisning, andre arbejdsopgaver eller at sidde fysisk et andet sted end eleven plejer. Til vores møder tager vi op til høring, hvilke erfaringer de voksne hver især har gjort sig i undervisnings formen, så vi har den bedste forudsætning for at imødekomme elevens behov.

4 7. Arbejdet organiseres således, at resursepersoner med særlige specialpædagogisk kompetence, kan bistå i undervisningens planlægning og gennemførelse. Mål: Imødekommelse af den enkelte elevs behov, med en specialpædagogisk indsats. Succeskriteriet: At vi på vores skole, har plads til elever, der har brug for særlig pædagogisk indsats, så de føler sig anerkendt og inkluderet i fællesskabet Handlinger: For at kunne imødekomme elevens særlige behov, bidrager de ansatte på skolen med deres individuelle specialpædagogiske kompetence. Således at der er mulighed for, at samarbejde imellem afdelingerne/klasserne, alt efter kompetencer og relationer. Det er primært ledelsen, der har kendskab til gruppens kompetencer, og derfor kan formidle videre hvem og hvor der kan/bør sættes ind i en særlig indsats. Dog bør dette gøres i samarbejde med den resterende gruppe. Lærer og pædagoger kan/bør også selv være opsøgende i det specialpædagogiske tiltag, samt søge råd og vejledning til møder og på skolekom, i den aktuelle sag. De forskellige roller de ansatte har på skolen, så som SSP, sikkerheds repræsentant, tillids og stress personer, inklusions formidler osv. bør også inddrages i større omfang. 8. Der samarbejdes med klubber, PPR, UU, Børn & Familie og andre eksterne samarbejdsparter, om den enkelte elevs udvikling. Mål: Eleven får hjælp og støtte ud fra deres særlige behov, så eleven udvikler sig positivt, føler sig anerkendt og værdsat som et menneske på lige niveau med alle andre. Succeskriteriet: At eleven har de bedste forudsætninger for en positiv og sund udvikling, hvor alle relevante foranstaltninger er inddraget. At give vores elever så stor en bagage af social og faglig læring som muligt, så eleven kan begå sig ligeværdigt i samfundet. Handlinger: Elevens kontaktperson er koordinator, for arbejdet med relevante samarbejdspartnere. I samråd med familien, psykologen, socialrådgiveren og ledelsen tager kontaktpersonen kontakt til de foranstaltninger der måtte behøves. Der tages beslutninger herom, på elevkonferencer og netværksmøder.

5 9. Skolebestyrelsen ønsker, at personalet er veluddannet og fagligt rustet til at imødekomme og løse aktuelle og fremtidige udfordringer. Mål: Skolens ansatte arbejder målrettet og ansvarsbevidst med at skaffe sig ny viden og implementere denne i teamet, til udvikling af undervisningen og fællesskabet i gruppen. Succeskriteriet: At de voksne oplever sig kompetente i deres arbejde, og vanskeligheder bliver diskuteret som professionelle udfordringer. Handlinger: Skolens ledelse udarbejder uddannelsesplaner, i samarbejde med den enkelte medarbejder, med det enkelte team og for skolens samlede personale, med udgangspunkt i MUS og TUS samtaler, samt den overordnede plan for skolens udvikling. Ledelsen har ansvar for, at alle ansatte får skabt et fælles pædagogisk fundament, i form af fælles kurser og konferencer, samt at sørge for at personalehåndbogen hele tiden bliver opdateret. F.eks. udarbejdelse af vejledning for kontaktpersoner, så arbejdet bliver så ensartet som muligt for hele skolen. Alle lærer og pædagoger har et personligt ansvar for, at vedligeholde og videreudvikle deres faglige viden igennem litteratur, erfaringsudvikling og refleksion. Ligeså har vi mulighed for sparring med vores psykologer og søge relevante kurser. Lærernes kompetencer opdateres med vægt på DSA undervisning, læsning i alle fag og computer baserede undervisnings programmer fra Microværkstedet, herunder CD-ord.