Bemærkninger og indsigelser til forslag til VVM tilladelse og udkast til miljøgodkendelse m.v. for havbrug syd for Endelave.

Transkript

1 Hjarnø-/Havbrugsgruppen Kontaktperson: Jan Karnøe Mail: Tlf Hjarnø-/Havbrugsgruppen består af Danmarks Naturfredningsforening i Hedensted, Odder og Horsens Kommuner, Friluftsrådets kreds Søhøjlandet, Danmarks Sportsfiskerforbund i Østjylland, Horsens Sejlklub, repræsentant for grundejere i As Vig, samt borgere på Hjarnø, Endelave og i Snaptun. 10. februar 2014 Til Miljøstyrelsen mst@mst.dk Reference: Jr. Nr. MST Bemærkninger og indsigelser til forslag til VVM tilladelse og udkast til miljøgodkendelse m.v. for havbrug syd for Endelave. Bemærkninger og indsigelser til VVM-redegørelse i forbindelse med havbrug Endelave Syd forfattet af Orbicon for Hjarnø Havbrug A/S. Der er tale om et partsindlæg bestilt og betalt af ansøgeren Hjarnø Havbrug A/S. Dets mission er derfor at nedtone enhver ulempe eller risiko forbundet med havbrugets etablering. Det er ikke svært at finde eksempler herpå: forventede muslingehøsttal tages for givne uden dokumentation for de nuværende, forureningen vil blot være lokal uden nærmere beskrivelse, det problematiseres ikke, at kompensationsbrugene ligger lang fra forureningen, edderfugles fouragering på muslingefarmene ses som en fordel for edderfuglebestanden etc. Med et omfang på 238 sider har man effektivt taget modet fra den almindelige læser. Grundigheden er udtalt, hvor der er rimelig fast grund under fødderne, men mindre udtalt hvor der er tale om mere kritisable forhold. Kvælstofudledning og kompensation fylder rigtigt meget, fosfor-udledning og betydningen af manglende kompensation heraf mindre, og betydningen af udledning af 463 tons organisk stof en sømil fra Natura2000-området uden lokal kompensation så godt som intet. Grundigheden har desværre ikke berørt korrekturlæsningen/kvalitetssikringen. Sproglige fejl, manglende ord og altså udeladelse af væsentlige forhold fra beskrivelse stiller læseren overfor udfordringer, som burde være sparet. Overordnet beskrives forholdene, som om der er tale om jomfruelige forhold, men der ligger i forvejen 5 ørredbrug, 3 i Horsens Yderfjord og 2 i As Vig. De kompenserende brug til Endelave-bruget er etableret: 3 muslingebrug i As Vig og et tangbrug øst for Hjarnø. Yderligere findes et muslingebrug i Sælkrog i Horsens Inderfjord, et tangbrug i As Vig, og der er ansøgt om tilladelse til et tangbrug ved Brakøre (dog nu stillet i Hjarnø-/Havbrugsgruppens bemærkninger til nyt havbrug ved Endelave Side 1

2 bero). De 5 eksisterende ørredbrug udleder årligt ca. 36,1 t kvælstof, 4,1 tons fosfor og 216 tons organisk stof. Til sammenligning kan anføres, at Horsens Centralrenseanlæg inderst i Horsens Fjord årligt udleder 50 tons kvælstof, 1,4 tons fosfor og 26 tons organisk stof (BI5) ved personækvivalenter. Det bliver så endnu mere barokt, når der sammenlignes med det nye renseanlæg på sydsiden af Endelave, der med en meget stor udgift for beboerne til etablering og kloakering på øen årligt udleder ca. 44 kg kvælstof, 6 kg fosfor og 55 kg BI5. Endelave-havbrugets udledninger på 88 tons kvælstof, 9,6 tons fosfor og 463 tons BI5 er unægtelig noget af et spring (faktor ). Det vil være noget svært for andre at forstå proportionerne i, at øens spildevand skulle renses så dyrt og fint, når man bagefter giver grønt lys for udledninger, der er til gange så store i nøjagtigt det samme område. Horsens Fjords nuværende miljøtilstand er således, at den ikke lever op til miljøkvalitetsmålene, hverken i Vejle Amts Regionplan eller i den kommende vandplan. Store områder i nærheden af de eksisterende brug er sorte pletter. Sedimentprøver i As Vig viser, at der finder en akkumulering sted af kvælstof, fosfor, kobber (fra netimprægnering) og organisk stof. Dykkere undgår områder i den sydlige og midterste del af As Vig, vest for Hjarnø og øst for Borre Knob på grund af synlig forurening. Ved uroligt vejr hvirvles organisk stof op fra bunden og føres rundt med tidevandet. Det kan give sortfarvet vand med en sigtdybde på få cm over mange kvadratkilometer. Forholdene er langt fra i orden nu, og det vil åbenbart blive værre. Det var vel ikke lige det, som var målet med vandplanen? På s. 50 hævdes, at vandplanen er i høring og således ikke juridisk gældende. Det generelle princip er, at i samme øjeblik der foreligger et planforslag, må tilladelser ikke forringe mulighederne for at føre planforslaget ud i livet. Det samme ligger i princippet i vandrammedirektivet om, at der ikke må ske en forværring af miljøforholdene i et område. I farvandet ud for Horsens Fjord er disse principper med forslaget om godkendelse af havbruget syd for Endelave sikre på at blive overtrådt. Den gradvise opbygning af brugene er sket med tilladelse fra Vejle Amt, efter kommunalreformen Hedensted Kommune indenfor 1 sømil, Kystdirektoratet for tangbrug og NaturErhverv for muslingebrugene. Nu vil Miljøstyrelsen så give tilladelse til et ørredbrug ved Endelave 2 sømil syd for øen. Dette brug vil medføre en fordobling af udledningerne. Hvem interesserer sig for og tager ansvaret for den samlede virkning på området: Horsens Fjord, farvandet om Endelave og Natura2000-området? Dambrugsmodellen bruges til at komme med et overslag over forureningen fra ørredbruget til farvandet omkring. Modellen er udviklet af DTU/Aqua til brug i ferskvandsdambrug med fisk fra 50 til 800 gram med en anden fodertype. Det er nok muligt, at det er det bedste bud, men er det er godt bud? DTU/Aqua forventer en model for havbrugs udledning i løbet af Hvad mon den vil sige? Kompensationsbrugene skal jf. VVM-redegørelsen for Endelave-havbruget optage godt 100% af kvælstofudledningen, 70% af fosforudledningen og mere end 100% af det udledte organiske stof. Ifølge strømberegningerne vil udledningerne fra ørredbruget fordele sig rundt om og især øst for Endelave, andet steds i VVM-redegørelsen påstås, at forureningen vil blive ført øst om øen og videre nordøst på (resumé s. 12). Den gennemsnitlige, resulterende strøm udpeges som nordøstlig, men der gøres meget lidt for at drøfte tidevandspåvirkningen samt resultatet af vindforhold og årstidsvariationer i strømmens hastighed og retning. Kompensationsbrugene optager stoffer inde i As Vig, der ligger i en helt anden strømgren end udledningen. Da As Vig i forvejen er stærkt forurenet af de eksisterende brug, vil muslingerne få nok at leve af, men denne optagelse hjælper ikke på udledningerne om Endelave. Dansk Hydraulisk Institut peger på, at kompensationsbrug bør placeres som et nedstrøms biofilter i forbindelse med produktion af fisk i havet Hjarnø-/Havbrugsgruppens bemærkninger til nyt havbrug ved Endelave Side 2

3 (DHI MBI/FLM Notat: Plan og potentiale for næringsstoffjernelse ved dyrkning af sukkertang ved havbrugene Hundshage og As Vig). Dette peger Naturstyrelsen også på i en høringsbemærkning, der bliver fejet af bordet. Ved Endelave vil der kunne forventes en akkumulering i det uvisse omfang, hvor strøm og bølger ikke fjerner stofferne. Inde i As Vig kan i ses en akkumulering i målepunkter beliggende op til meter fra et ørredbrug. Den ukompenserede udledning fra selve Endelave-ørredbruget påstås at ville være lokal, men dog ramme mange kvadratkilometer rundt om hele øen og dermed Natura2000-området (i regionplanen nævnt som særlig værdifuldt havområde). Lokal modstilles i VVM-redegørelsen til regional, men der redegøres ikke nøjere for, hvad begrebet lokal dækker her. Det er åbenbart mere end blot bunden under burene, men altså ikke hele regionen. Det er et temmelig uvist interval. Der vil kort sagt ske en mulig mindre forbedring i allerede forurenede områder i As Vig, men en forværring omkring Endelave og i Natura2000-området. Der savnes også en drøftelse af betydningen af, at udledninger og kompensation ikke indtræffer samtidigt, men forskudt over tid, over årets gang. Området syd for Endelave er i forvejen stærkt plaget af algeopblomstringer jf. DMIs algekort. Med udledningerne syd for Endelave kan der åbenbart forventes en forværring eller øget udbredelse af problemet. De mange diagrammer i bilag 2 a med hartad utrolige oplysninger (som f.eks. at udhældning af 463 tons BI5 årligt ikke har nogen indvirkning på vandets iltindhold) unddrager sig enhver mulighed for kontrol. De må derfor tages som postulater og intet andet, og hvad skal de så med for? Endelaves sydkyst, som er det sted, miljøforringelserne ved et havbrug syd for Endelave først vil vise sig, rummer i dag de 3 vigtigste badestrande og øens sommerhusområde med 65 huse. Genevirkningerne kan forventes at være størst, hvor benyttelsen er størst, nemlig i sommersæsonen. Det var netop den problematik, der medførte en kloakering og et nyt renseanlæg på øen. Der er i samarbejde med Horsens Kommune gang i en rekreativ og turistmæssig udbygning af området. Hvis havbruget kommer, vil denne udbygning falde til jorden, ligesom området vil miste sin attraktion for sportsfiskere og dykkere samt mange andre naturbrugere. Kompensationsregnskabet hænger stort set på muslingehøsten. Der savnes dokumentration for de postulerede høstmængder. Ser man på GUDP-projektets rapportering, er der problemer med søstjerner og edderfugle. På den ene side siges, at muslingebrugene kan være en hjælp til at opnå det ønskede antal edderfugle i Natura2000-området, på den anden side har der i dette efterår været iværksat bortskræmning med gaskanoner. Det hænger ikke sammen. Det er vel heller ikke meningen, at målene i Natura2000-planen skal opnås ved fodring? Der gøres heller ikke rede for, hvordan koncentrationen af kvælstof i de høstede muslinger kan stige fra år til år (fra 1,1 til 1,3 %). Fiskene aflives ved langsomt at forbløde fra et snit i gællerne en dyreetisk ikke just smuk dødsmåde, men billigt og godt for kødkvaliteten. Blodet skal opsamles i båden, hvor afblødningen fra den stadig levende fisk sker. Det står ikke klart, hvorfor 0,3 % af dette blod må hældes i havet. Dels er det en overflødig forurening generelt, dels må det jo også udlede smitstof fra evt. syge fisk. Der fastslås godt nok kækt, at smittevejen udelukkende går fra vilde fisk til burfisk, og det er vel et sandt udsagn, for så vidt som smitstof findes i naturen, men det er klart, at den overbefolkning som et ørredbur repræsenterer i sig selv er befordrende for massesmitte og dermed opformering af sygdomskim i et omfang, som er utænkeligt i naturen. Hjarnø-/Havbrugsgruppens bemærkninger til nyt havbrug ved Endelave Side 3

4 Bemærkninger og indsigelser til udkast til miljøgodkendelse af havbrug ved Endelave. Udkastet til miljøgodkendelse af et nyt havbrug syd for Endelave er Miljøstyrelsens forslag til rammer og regler for, hvordan havbruget skal fungere. Forinden de er udfærdiget, har der været en høring af de nærmeste kommuner, statslige enheder og fiskeriorganisationer. Der kunne forventes anlagt en bred, kritisk synsvinkel, fordi Miljøstyrelsen har til opgave at varetage brede samfundsinteresser og ikke bare producentens/ansøgerens interesser. Her bliver man hurtigt skuffet. Der er ringe forskel på VVM-redegørelsen (partsindlægget fra ansøger) og de rammer og regler, som Miljøstyrelsen lader sig nøje med for størstepartens vedkommende er det ren afskrift. Ovenstående kritik af VVM-redegørelsen er således desværre også relevant for udkastet til miljøgodkendelse. Et nyt ørredbrug syd for Endelave vil betyde en merudledning i området det første år på 64 t N og 7 t P stigende over 5 år til 88 t N, 9,6 t P og 463 t BI5 (organisk stof). I forvejen udledes fra 5 ørredbrug i det ydre af Horsens Fjord og As Vig 36,1 t N, 4,1 t P og ca. 243 t BI5 der er altså tale om godt en tredobling af belastningen. Der loves en 100% kompensation for kvælstofudledningen ved hjælp af 3 muslingebrug i As Vig og en mindre end 100 % kompensation på P (op til 70 %), ligesom tangproduktion øst for Hjarnø kan indgå i kompensationen, men uden fastsættelse af tal derfor. Læsningen af udkastet til miljøgodkendelsen giver anledning til at pege på følgende problematiske forhold: S. 6 Ingen fisk i ørredbruget fra 31. december til 1. april uden accept fra Miljøstyrelsen. Hvad kan betinge en accept? s. 22 Brug af Dyneema-net uden antibegroningsmiddel. Rensning skal finde sted på land med kontrolleret afløb (ikke overfladevand). Findes et sådant sted? Der er nylige lokale eksempler på rensning af formentlig kobberimprægnerede net i fjordvandet. Der regnes med 2-5 netskift pr. bur pr. sæsom. Er der erfaring for, at det er tilstrækkeligt i et farvand, der plages af algeopblomstringer regelmæssigt? På havbrugene i Horsens Fjord og As Vig bruges kobberimprægnering af nettene. Er det et ufravigeligt krav, at det ikke sker ved et brug syd for Endelave? S. 23 Regnbueørreder. Der nævnes nok om mulighed for konkurrence med vilde fisk, men intet om, at undslupne regnbueørreder kan forventes at vandre op i alle vandløb i en meget stor omkreds og der konkurrere med de vilde bestande. Her gengives brancheforeningens, Dansk Akvakulturs synspunkt om, at det gør ingen skade. Kunne man ikke have spurgt statens egen ekspert på området, DTU/Aqua, derom? Svaret ville være ganske anderledes. Der er tale om endnu et eksempel på en ensidig og dermed usaglig vurdering. Side 24 Figur 3.4 er stærkt misvisende. Den viser udsætning af fisk i uge 8 (hvor tilladelsen lyder på tidligst 1. april) og kompensation over hele året på trods af, at den kun nævnes at være i et begrænset tidsrum og heller ikke konstant kvantitativt. Figuren kan kun opfattes som et forsøg på at misinformere. S. 25 Dambrugsmodellen. Er der argumenter for, at den er relevant og nøjagtig, eller er den i mangel af bedre? Den efterfølgende kontrolberegning er på producentens egne opgivne tal er der grund til at tro, at producenten vil aflevere tal, som vil udvise et for ham negativt resultat? Kunne man tænke sig en objektiv kontrol af forhold med ganske stor offentlig interesse? Hjarnø-/Havbrugsgruppens bemærkninger til nyt havbrug ved Endelave Side 4

5 s. 27. Det fastslås, at farvandet ikke lever op til de fastsatte miljøkvalitetsmål, samt at der ikke kompenseres 100% for udledningen af P. Der er så tale om en sikker miljøforringelse hvordan kan man give tilladelse til det? Naturstyrelsen peger på, at der ikke kan gives tilladelse, med mindre der er dokumentation for, at der ikke sker en forringelse af miljøet og havbunden (almindeligt krav i forbindelse med indgreb i eller tæt ved naturbeskyttelsesområder jf. Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder nr. 874 af 02/09/2008). Muslingerne påstås at fjerne mere organisk materiale end der udledes, men det er et ganske andet sted. Der savnes dokumentation for, at høsttallene på muslinger er realistiske. Der tales om høst af tons muslinger årligt, men også om tons fra hvert af de 3 brug. Hvad vil gælde? Det noteres, at der ikke angives nogen form for tal for tangbrugets kompensationsevne. s. 30. Det påstås, at der stort set ikke er brugt medicin i de bestående brug. Dette stemmer ikke overens med årsrapporterne for 2011 og 2012 for havbrugene Hundshage og Hjarnø Vesterhoved: Hjarnø Vesterhoved 2011 Der opgives, at medicin er anvendt, men ingen specifikke oplysninger om type eller mængde (det synes ikke at bekymre Hedensted Kommune, selv om det er en pligtig oplysning) 2012 Der opgives, at medicin er anvendt, men ingen specifikke oplysninger om type eller mængde (det synes ikke at bekymre Hedensted Kommune, selv om det er en pligtig oplysning) Hundshage Aquavet 7 dage a 0,5% i alt 12,4 kg Foderlægemiddel AquaVet 3,3 tons Aquavet 7 dage a 0,5% i alt 52,5 kg Foderlægemiddel AquaVet 14,0 tons Er udsagnet om stort set intet medicinbrug eller årsrapporterne fra havbrugene usande? s.32 Bunden under havbrugene og sedimentering. Der sker en aflejring af N, P og organisk materiale under havbruget og i store tilstødende områder, eks. Natura2000-området og As Vig. Sidstnævnte er i forvejen udsat for akkumulerende aflejringer af de 3 nævnte stoffer samt kobber fra netimprægneringen. Sedimentprøver fra 2011 og 2012 viser højere forårstal for 2012 end for året før på næsten samtlige 10 stationer. Der forventes også akkumulering fra Endelave-bruget, hvordan kan man så forvente, at det ikke har nogen miljømæssig betydning? Bunden i As Vig er død og grå i meget store områder i forvejen. Det må også blive forventningen for farvandet om Endelave i løbet af få år. s. 33 Prøvetagning i sediment 10 steder hvor? Hvis der viser sig akkumulerende miljøproblemer, er sanktionen en miljøkonsekvensvurdering. Ville et produktionsstop ikke være mere på sin plads? Hvorfor skal sedimentprøverne analyseres ved et akkrediteret laboratorium, når producenten selv udtager prøverne. Vejle Amt krævede prøverne udtaget af et akkrediteret laboratorium, så der var sikkerhed for hele processen og ikke bare sidste led af den. Hvis man ikke analyserer for medicin i sedimentet, finder man jo næppe heller noget. Andetsteds skitseres løseligt prøvetagning indenfor havbrugsområdet og et enkelt referencepunkt 500 meter udenfor. Ville det ikke være mere interessant og oplysende at få prøverne spredt ud over et større område, ligesom Vejle Amt forlangte i As Vig? s. 36 I As Vig stiger NH4 med 35%. As Vig påstås at være et kvælstoffattigt område. Hvad er dokumentationen for det? Der er belæg for det modsatte, bl.a. ved sedimentprøver. Hjarnø-/Havbrugsgruppens bemærkninger til nyt havbrug ved Endelave Side 5

6 Øget primærproduktion giver risiko for forøget mængde planktonalger og forringelse af sigtdybde. Lige nedenfor påstås det modsatte at blive tilfældet! Vilkåret er ingen ophobning i bunden, og hvis det alligevel sker, er sanktionen en miljøkonsekvensvurdering. Et produktionsstop ville nok være mere rimeligt. s. 37 Diagrammet over formodede iltkoncentrationer viser det utrolige, at der ikke er nogen virkning på iltindholdet af ørredbruget. Er der mon belæg for det? s. 41 Dokumentation skal af producenten opbevares for 3 år, men vurderingsperioden er 5 år. Det ville nok være mere hensigtsmæssigt, at der så var arkivpligt på mere end 5 år. s. 42 Tab af fisk er ingen risiko. Det modsiges længere nede af siden. Hidtil har de bestående brug hvert år leveret undslupne regnbueørreder og andre arter (bl.a. helt), der er gået op i vandløbene i området. I udgangen af oktober 2013 undslap ca. 65 tons i fjorden. Der er problemer med den tidsmæssige udstrækning af tilladelser. Tilladelse til ørredbruget skal gælde for 8 år med en vurdering efter 5. Er der noget, der kan betinge, at tilladelsen ophører efter 5 år, hvis vurderingen af miljøpåvirkningen falder negativt ud? Kompensationsbrugene har kortere tilladelser, hvad hvis de ikke forlænges, fordi det viser sig, at As Vig er for hårdt belastet? Det må være rimeligt, at når man giver tilladelse på så løst et grundlag, så må der være mulighed for at ophæve tilladelsen, hvis det viser sig, at væsentlige forudsætninger ikke bliver opfyldt. Hvad hvis producenten bruger for meget medicin, eller at det ikke går uden kobberimprægnering af net, eller at sedimenteringen er meget større end antaget, eller at muslingehøsten slår fuldstændig fejl, eller at producenten undlader at aflevere obligatoriske oplysninger eller.? s. 56 De angivne medicinmængder stemmer ikke overens med årsrapporternes angivelser vist i skemaet ovenfor. Hvilke tal passer? s. 61 Kompensationstangbruget dækker 500 x 2000 meter = 1 kvadratkilometer = 100 hektar af Natura2000-området, der altså bliver skygget af tangbruget hele året. Dette område er følgelig taget ud af omsætningen for flora og fauna. Der er et uvist moniteringsprogram, der skal vise, at det ikke gør nogen skade. Det er Kystdirektoratets forståelse af Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder nr. 874 af 02/09/2008! Med hensyn til muslingekompensationsbrugene forventes et stigende kvælstofindhold det forventes optimalt, når der opnås storskaladriftserfaringer. Hvad begrundes det med udover håbet? s. 62 og efterfølgende: 5 målepunkter lige omkring havbrugsområdet og et enkelt 500 meter derfra vil give et meget lille grundlag for at vurdere noget som helst. Vejle Amt krævede for et lille havbrug (As Vig) 8 i de 4 verdenshjørner på 250 og 550 meters afstand fra centrum og yderligere 2 i læsiden 910 og 1350 meter. Det må også være rimeligt, at prøver udtages af et neutralt, akkrediteret firma. Bilag G Lovgrundlag, referenceliste. Havbrugsbekendtgørelsen er ikke nævnt. Er den irrelevant? Hjarnø-/Havbrugsgruppens bemærkninger til nyt havbrug ved Endelave Side 6

7 Sammenfatning. Planerne om et havbrug syd for Endelave bør opgives, fordi det vil betyde: - En forværring af miljøtilstanden i farvandet omkring Endelave, hvilket er uacceptabelt både i forhold til Regionsplan for Vejle Amt, den kommende vandplan og vandrammedirektivet. - En forværring af miljøtilstanden i Natura2000-område nr. 56 med konsekvenser for hele vandfaunaen i området og dermed også for fuglelivet. Dette er i strid med habitatsdirektivet og lov om beskyttelse af havmiljøet samt bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Endvidere hviler Miljøstyrelsens beslutning på et mangelfuldt, ensidigt og fejlbehæftet materiale, ligesom de udpegede vilkår ikke er egnede til at sikre de fornødne hensyn til miljøet. Venlig hilsen Jan Karnøe Billede fra 9. januar 2014 fra Horsens Yderfjord. En kraftig sydøstlig vind havde lettet organisk stof fra bunden af As Vig, og tidevandet havde ført det ind i fjorden. Mellem Snaptun og Hundshage var der en sigtdybde på få cm fra havstokken og flere hundrede meter ud. Hjarnø-/Havbrugsgruppens bemærkninger til nyt havbrug ved Endelave Side 7