TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL

Transkript

1 TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL AARHUS KOMMUNE OPLÆG TIL ANALYSEDESIGN MAJ 2015

2 OVERSIGT Indledning Dataindsamlingen Forholdet mellem de to Aarhusmål Medborgerskab En god by for alle

3 1 INDLEDNING 3

4 INDLEDNING Kort om dette oplæg Aarhus Byråd har vedtaget Aarhusmålene, der fungerer som pejlemærker for den retning Byrådet ønsker, at byen skal udvikle sig i. Aarhusmålene skal være en integreret del af kommunens samlede målstyring. Mere præcist forventes, at Aarhusmålene kan være med til at styrke sammenhængen mellem Fortællingen om Aarhus og visioner, værdier, overordnede og konkrete mål for at sikre, at der arbejdes i retningen af en samlet bystrategi for udviklingen af Aarhus. Epinion arbejder sammen med Aarhus Kommune om at udarbejde et analysedesign for måling af to af de i alt syv Aarhusmål. Det drejer sig her om de følgende to Aarhusmål: I Aarhus har vi en høj grad af medborgerskab Aarhus er en god by for alle Temperaturmålingen skal måle Aarhusmålenes målopfyldelse og samtidigt give indikation på områder, hvor målopfyldelsen er henholdsvis høj eller lav. Derudover skal målingen give input til temadrøftelser om udviklingstendenser, målsætninger og konkrete initiativer. Det skal fremhæves, at der er tale om en overordnet temperaturmåling, hvilket bl.a. indebærer, at der ikke vil være delspørgsmål, som vil være i konkurrence med de sektorspecifikke målinger. Dette har bl.a. medført et fravalg af underdimensioner i målingen af Aarhusmålet En god by for alle. I dette oplæg til analysedesign skitserer Epinion de overordnede linjer omkring designet. Dette gælder både i forhold til indsamlingen af surveydata (afsnit 2), samt hvordan Aarhusmålene operationaliseres (afsnit 3, 4 og 5), herunder give et overblik over de metodiske udfordringer, der er forbundet med designvalg. En række interessenter, herunder magistratsafdelingerne og medborgerskabsudvalget, er blevet inddraget i processen. 4

5 2 DATAINDSAMLING 5

6 DATAINDSAMLING Hvordan sikres en repræsentativ stikprøve? Som præsenteret i tilbuddet foreslår vi en triangulering af indsamlingsmetoder for at sikre en repræsentativ stikprøve af spørgeskemabesvarelser blandt borgerne i Aarhus Kommune. Dette indebærer en dataindsamling i fire overordnede trin: 1. Igennem udtræk af CPR-oplysninger fra Aarhus Kommune kan vi foretage en præcis præstratificering over, hvordan en repræsentativ stikprøve bør være fordelt på centrale demografiske parametre. Denne liste inkluderer fordeling af bl.a. køn, alder, bopælsområde, etnicitet, familieforhold, etc. 2. Med denne viden kan vi udtrække en repræsentativ bruttostikprøve af borgere i Aarhus Kommune. 3. Invitationer til undersøgelsen udsendes som web-survey til bruttostikprøven via Digital Post med link til surveyen. 4. Telefoninterview bruges opfølgende til at sikre det ønskede antal interview samt opveje eventuelle skævheder i repræsentativitet blandt web-besvarelserne. 2. Fastlæggelse af bruttostikprøve 1. CPR-udtræk 3. Web-surveys 4. Opfølgende telefoninterview 6

7 DATAINDSAMLING Stikprøvestørrelse på personer En stikprøve på interview med et repræsentativt udsnit af borgere i Aarhus Kommune har flere fordele i forhold til at tegne et samlet billede af målopfyldelsen: Det gør det muligt at estimere de overordnede estimater af de to Aarhusmål med stor statistisk præcision. Det giver mulighed for at bryde resultaterne ned på brede demografiske kategorier med en høj detaljeringsgrad. Det kan desuden give rum til at foretage en disproportional sampling, dvs. en overindsamling af survey-besvarelser fra særligt interessante demografiske grupper. Dette kan være en nødvendighed, hvis Aarhus Kommune er interesseret i et præcist kendskab til målopfyldelsen for udvalgte undergrupper af borgere, f.eks. i visse geografiske områder (byområder versus landlige områder) eller hos bestemte aldersgrupper. 7

8 3 FORHOLDET MELLEM DE TO AARHUSMÅL 8

9 FORHOLDET MELLEM DE TO AARHUSMÅL Generelle overvejelser omkring overlap og særegne kendetegn ved Aarhusmålene Præcis begrebsafklaring af de to Aarhusmål, herunder hvordan målene adskiller sig fra hinanden på et teoretisk og operationelt niveau, indgår i udarbejdelsen af analysedesignet. Teoretisk overlap mellem begreberne At Aarhus er en god by for alle kunne m.a.o. forudsætte, at der faktisk er tilstedeværelse af en høj grad af medborgerskab blandt byens borgerne. Ligeledes kan medborgerskab i sig selv udgøre en vigtig delkomponent ift. at vurdere den gode by for alle. Klar begrebsdefinition og operationelt adskillelse af begreber En tydelig begrebsdefinition er vigtig, idet spørgeskemaet har en naturlig begrænsning i forhold til, hvor mange elementer i begreberne der kan kortlægges. For at kunne måle de to Aarhusmål for sig er det vigtigt at adskille begreberne og fokusere på særegne kendetegn ved målene I analysedesignet vil medborgerskab fokusere på individets rolle i fællesskabet, mens en god by for alle i højere grad fokuserer på individet i sit eget liv. En god by for alle Medborgerskab 9

10 JUSTERING AF DE TO AARHUSMÅL Generelle overvejelser omkring overlap og særegne kendetegn ved Aarhusmålene På de følgende slides præsenterer Epinion sine generelle overvejelser omkring, hvordan Aarhusmålene kan operationaliseres, der videre er uddybet i de konkrete spørgeramme i det fremsendte spørgeskemaudkast. Som foreslået i flere inputs fra Aarhus Kommune kan det muligvis være klogt at lægge op til, at den første måling, der gennemføres i 2015, kan betragtes som en pilotundersøgelse af de to mål, der på baggrund af de indsamlede erfaringer med undersøgelsen giver mulighed for justeringer i design og spørgeramme over de kommende års målinger. Dette giver muligheden for, at målingen i 2015 ikke skal betragtes som en decideret nulpunktsmåling, som nødvendigvis skal gennemføres med præcist det samme indhold de efterfølgende år. En god by for alle Medborgerskab 10

11 4 EN GOD BY FOR ALLE 11

12 EN GOD BY FOR ALLE Tiltænkt som ét åbent spørgsmål, der skal indfange den subjektive opfattelse af Aarhus som en god by Ud fra erfaringerne fra arbejdsmøderne har vi fokuseret på, at der er tale om en overordnet temperaturmåling uden sektorspecifikke delmål. Vi foreslår derfor at anvende et subjektivt baseret mål med udgangspunkt i borgernes egen oplevelse af Aarhus, der er formuleret meget åbent for at indfange de mange bevæggrunde, som borgerne i kommunen måtte have med henblik på at vurdere Aarhus som et godt sted for netop dem. Dette valg indebærer et bevidst metodisk fravalg i forhold til at måle på meget konkrete underdimensioner, men i stedet lade de adspurgte definere, hvad der er vigtigst for deres vurdering. Af samme årsag stilles spørgsmålene som det allerførste i spørgeskemaet, så svarene ikke er påvirket af eventuelt forudgående spørgsmål. Specifikke underdimensioner som eksempelvis tilfredshed med bestemte services måles under alle omstændigheder mere præcis i de konkrete, sektorspecifikke målinger. Det er ikke et problem, at folk kan opfatte det åbne spørgsmål meget forskelligt eller svarer ud fra forskellige udgangspunkter. Det er netop de udvalgte baggrundsvariable, der efterfølgende gør svarene interessante. Vi forsøger på at probe respondenten til at tænke på egen situation og individuelle behov: Byråder ønsker, at Aarhus skal være en god by for alle kommunens borgere uanset hvem man er, og hvilke behov man måtte have. Derfor vil vi gerne stille dig nogle spørgsmål, der handler om, hvordan du ser på Aarhus som en by at bo og leve i for dig. Målet er suppleret med to opfølgende åbne spørgsmål, der er designet til at kvalificere, på hvilket grundlag respondenten bygger sin vurdering. Som foreslået af feedbacken fra Aarhus Kommune kan input fra disse spørgsmål anvendes til at tilrette ordlyden af det overordnede mål for at sikre, at spørgsmålet forstås på samme måde. 12

13 MÅLKONSTRUKTION AF EN GOD BY FOR ALLE Tiltænkt som ét åbent spørgsmål, der skal indfange den subjektive opfattelse af Aarhus som en god by Hvis du tænker på din nuværende situation, i hvilken grad synes du, at Aarhus er en god by for dig? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Omregnet temperatur-score Gennemsnit for population eller subgruppe Samlet temperatur-score Vurdering af målopfyldelsen og guidelines til fremtidige indsatser kan udfoldes ved at sammenligne forskellige demografiske gruppers gennemsnitsmål f.eks. på tværs af køn, alder, herkomst, geografi, beskræftigelse, etc. 13

14 5 MEDBORGERSKAB 14

15 MEDBORGERSKAB Forståelse af medborgerskab og operationalisering af begrebet i analysedesignet Medborgerskabsudvalget i Aarhus Kommune arbejder på en medborgerskabspolitik, hvor målet er at fastholde et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund. Medborgerskab foregår i forskellige sammenhænge; fra de helt nære relationer til begivenheder, som kan inkludere hele Aarhus. Målet er, at flere borgere skal tage aktivt medborgerskab på sig for at udvikle og styrke velfærdssamfundet. Udover borgernes egen indsats er det kommunens opgave at skabe rammer, som ikke spænder ben for medborgerskabsinitiativer, samt at skabe en kommunikation, som er let tilgængelig for borgerne og gør det tydeligt, hvordan man kan henvende sig som borger. Operationaliseringen indeholder: Borgernes subjektive oplevelse af medborgerskab og deres faktiske deltagelse Borgernes egen indsats i fællesskabet og kommunens rammer for denne indsats Konkretisering af medborgerskabets enkelte delelementer, som kan samles i et samlet medborgerskabsindeks ud fra tre identificerede hoveddimensioner: Identitet, mangfoldighed og inklusion Deltagelse og ansvar Kommunikation og borgerinddragelse. Den konkrete målkonstruktion er illustreret på den næste side. Spørgsmålsnummereringen henviser til spørgsmålene i det vedlagte spørgeskema. 15

16 MÅLKONSTRUKTION AF MEDBORGERSKABSMÅL Tiltænkt som et ligeligt vægtet mål mellem de tre fastlagte hoveddimensioner i medborgerskabsbegrebet. Som angivet er spørgeskemaet designet til at afdække samtlige underdimensioner Graden af medborgerskab Teoretisk begreb Identitet, mangfoldighed og inklusion Deltagelse og ansvar Kommunikation og borgerinddragelse Hoveddimensioner Identitet: Spg. 4 Deltagelse og ansvar: Spg. 6 og 7 Kommunikation/lydhørhed: Spg. 10 Underdimensioner Mangfoldighed: Spg. 4 Bidrager med egne ressourcer: Spg. 8 Rettidig borgerinddragelse: Spg. 10 Accept og anerkendelse: Spg. 5 Potentiale for bidrag: Spg. 9 Inklusion: Spg. 4 og 5 Omregnet temperatur-score Samlet score for hoveddimensionen: Standardiseret fra 0 til 100 Samlet score for hoveddimensionen: Standardiseret fra 0 til 100 Samlet score for hoveddimensionen: Standardiseret fra 0 til 100 Vægt: 33% Vægt: 33% Vægt: 33% Samlet score for medborgerskab: Standardiseret fra 0 til 100 Samlet temperatur-score

17 17 EPINION AARHUS NORDHAVNSGADE 1-3 DK AARHUS C T: E: [email protected] W: EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F DK COPENHAGEN T: E: [email protected] W: AUSTRIA DENMARK GERMANY GREENLAND NORWAY SWEDEN UNITED KINGDOM VIETNAM