REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET Indledning. 2. Analysedesign

Transkript

1 REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære virksomhedssurvey, der gennemføres hvert halve år med henblik på at belyse danske virksomheders forgæves rekrutteringsforsøg. Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F Det nærmere formål med tillægssurvey en er at vurdere, om interviewpersonerne i den ordinære survey har en korrekt forståelse og anvendelse af begrebet forgæves rekruttering. Derudover har undersøgelsen til formål at belyse, hvad virksomhederne i praksis gør for at lykkes med deres rekruttering. I notatets afsnit 2 beskrives undersøgelsens analysedesign. Afsnit 3 omhandler begrebet "forgæves rekruttering". Hvordan skal begrebet forstås, og anvendes begrebet korrekt af deltagende virksomheder i den ordinære survey? Derefter redegøres i afsnit 4 for resultater omkring virksomhedernes rekrutteringspraksis. I afsnit 5 opsummeres analysens konklusioner. Svarfordelinger på spørgsmålene i tillægssurvey en er vist i bilag til sidst i dette notat. 2. Analysedesign 2.1 Population Populationen afgrænses til virksomheder, der har haft forgæves rekruttering. Virksomheder, der ikke har oplevet forgæves rekruttering i perioden, indgår ikke i populationen. Begrundelsen for denne afgrænsning gives i afsnit /17 Rambøll Management Consulting A/S CVR-NR

2 2.2 Stikprøve Stikprøven afgrænses til alle virksomheder i den seneste virksomhedssurvey, der opfylder følgende tre kriterier: Har modtaget tilsagnsspørgsmålet om en tillægssurvey Har givet deres tilsagn Har haft forgæves rekruttering Virksomheder med forgæves rekruttering er virksomheder, der har afsluttet en rekrutteringsproces inden for de seneste to måneder uden at ansætte en medarbejder med de ønskede kvalifikationer på almindelige vilkår. Virksomheder med forgæves rekruttering defineres operationelt som virksomheder, der svarer ja til spørgsmålet Har virksomheden inden for de seneste to måneder forgæves forsøgt at rekruttere nye medarbejdere?. Virksomheder med forgæves rekruttering svarer på, hvilke stillinger der har været genstand for virksomhedens rekrutteringsforsøg. Det samme gør sig ikke gældende for virksomheder med vellykket rekruttering. Det er dermed ikke muligt på en enkel måde at vælge en bestemt stillingskategori (fx lærere) for dernæst at udvælge virksomheder med forgæves hhv. vellykkede rekrutteringer. Den ordinære virksomhedssurvey indeholder 700 virksomheder (uvægtet antal), der har oplyst forgæves rekruttering. Af disse opfylder 278 virksomheder de tre ovenstående inklusionskriterier og 205 virksomheder har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 74 procent. Foruden de 205 deltagende virksomheder har 21 virksomheder enten be- eller afkræftet, at virksomheden har haft den angivne forgæves rekruttering, hvilket svarer til 81 procent af virksomhederne. 2.3 Spørgeramme Spørgerammen tager udgangspunkt i et konkret rekrutteringsforløb, som virksomheden har rapporteret i forbindelse med den ordinære virksomhedssurvey. Hvis virksomheden har haft forgæves rekruttering i forbindelse med flere stillingstyper i perioden interviewes virksomheden om to stillingstyper. I de enkelte tilfælde hvor virksomheden har søgt forgæves efter mere end to stillingstyper, er to af disse udvalgt tilfældigt. 2.4 Dataindsamling Dataindsamlingen er gennemført alene med telefoninterview og dermed uden internetbesvarelser. Denne fremgangsmåde er foretrukket, fordi spørgerammen indeholder kvalitative spørgsmål, hvor det er væsentligt, at en interviewer kan spørge nærmere ind til emnerne for de kvalitative spørgsmål. De kvalitative spørgsmål vedrører virksomhedernes brug af jobcentre og netværk i deres rekrutteringsproces. 3. Resultater vedr. begrebet forgæves rekruttering I den ordinære virksomhedssurvey lyder spørgeskemaets centrale spørgsmål: Har virksomheden inden for de seneste to måneder forgæves forsøgt at rekruttere nye medarbejdere? med de gensidigt udelukkende svarkategorier: 2/17

3 1. Ja 2. Nej, vi har heller ikke søgt efter nye medarbejdere 3. Nej, vi har fundet vores nye medarbejdere 4. Nej, vi har på forhånd opgivet at finde egnede medarbejdere Spørgsmålet ledsages af definitioner på de begreber, der indgår i spørgsmålet, herunder følgende centrale definition: Forgæves forsøg: Med et forgæves forsøg menes, at virksomheden inden for de seneste to måneder har afsluttet en rekrutteringsproces uden at ansætte en medarbejder med de ønskede kvalifikationer. Spørgsmålets formulering er naturligvis afgørende for hvilke konklusioner man kan drage på baggrund af de indsamlede svar 1. I nærværende sammenhæng er det vigtigt at adskille forgæves rekruttering fra jobåbninger eller ubesatte stillinger. Som det fremgår af ovenstående definition af forgæves rekrutteringsforsøg, så omhandler det en given afsluttet rekrutteringsproces, hvor det ikke er lykkedes at ansætte en medarbejder med de ønskede kvalifikationer. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at der derfor vil være en ubesat stilling, når rekrutteringsprocessen er afsluttet. Det er muligt, at stillingen i et rekrutteringsforløb ikke har været slået op, hvorfor disse stillinger altså ikke har været umiddelbart tilgængelige for aktivt jobsøgende. Tilsvarende kan man forestille sig, at virksomheder der oplever forgæves rekrutteringsforløb i stedet løser de behov som en ny medarbejder skulle opfylde ved enten at omstrukturere internt, så de eksisterende medarbejdere dækker behovet eller ved at ansætte en ny medarbejder som måske ikke har de ønskede kvalifikationer, men som alligevel kan supplere den eksisterende medarbejderstab på en måde, som afhjælper dele af behovet. Når resultaterne af den ordinære virksomhedssurvey fortolkes, er det således vigtigt at være opmærksom på, at det er antallet af forgæves rekrutteringsforsøg, der afdækkes og altså ikke antallet af ubesatte stillinger selvom der må forventes at være et betydeligt overlap mellem de to begreber. Givet ovenstående skelnen mellem forgæves rekrutteringer og ubesatte stillinger er det interessant at rejse spørgsmålet, om hvorvidt betydningen af forgæves rekrutteringer er tydelig for de deltagende virksomheder. Derfor er det i tillægssurvey'en indledningsvist blevet afklaret, om virksomhederne bekræfter de angivne forgæves rekrutteringer, som virksomhederne har oplyst i den ordinære virksomhedssurvey. Af de 226 virksomheder hvor afklaringen er foretaget har 215 virksomheder (95 %) kunnet bekræfte det eller de forgæves rekrutteringsforsøg som er angivet i den ordinære virksomhedssurvey. 1 Se SFI's review af den ordinære virksomhedssurvey for en dybdegående gennemgang af spørgsmålsformulering, svarkategorier og vejledning omkring det centrale spørgsmål. Reviewet kan hentes her: aspx?Action=1&NewsId=2413&PID=9267. Bemærk at enkelte formuleringer er blevet ændret på baggrund af reviewet. 3/17

4 Yderligere 3 virksomheder bekræfter, at virksomheden har haft forgæves rekrutteringsforsøg, men virksomhederne har søgt efter andre stillingstyper end de angivne i ordinære virksomhedssurvey. De resterende 11 virksomheder afviser at have haft forgæves rekruttering med følgende forklaringer: 4 kan ikke huske eller kender ikke noget til forgæves rekrutteringsforsøg heraf er 2 ikke den oplyste kontaktperson, mens yderligere en afviser at have svaret på den ordinære survey 2 kan ikke huske at have svaret på undersøgelsen den ene oplyser dog at de har haft et rekrutteringsforløb efter den angivne stillingstype 2 oplyser at svarene er afgivet at en person, der ikke har noget med rekruttering at gøre og mener ikke der har været forgæves rekruttering 1 er registreret som dublet ift. anden virksomhed virksomhederne er dog beliggende på forskellige adresser, hvilket kan tyde på at dette er en fejlregistrering 1 oplyser at den forgæves rekruttering stammer fra en virksomhed med samme kontaktperson 1 mener ikke, at virksomhedens søgning efter nye medarbejdere kan kategoriseres som en forgæves rekruttering Ovenstående leder frem til en nærliggende observation i forhold til de enkelte tilfælde hvor interviewpersonen afviser at virksomheden skulle have haft forgæves rekruttering. Interviewpersonens hukommelse og det at en anden interviewperson har svaret på den ordinære virksomhedssurvey spiller ind i størstedelen af begrundelserne for at afvise, at virksomheden skulle have haft forgæves rekruttering. Det er således svært at opnå et klart billede af, hvorvidt en række af de givne forklaringer er udtryk for at den oprindelige interviewperson har misforstået spørgsmålet, om den oprindelige interviewperson har svaret mod bedrevidende eller om det snarere er interviewpersonen i tillægssurveyen, som ikke længere husker de givne rekrutteringsforløb. Dette vil kunne afdækkes mere præcist ved at gentage tillægssurveyen på et senere tidspunkt i umiddelbar forlængelse af en kommende udgave af den ordinære virksomhedssurvey. Det bemærkes dog at andelen, der ikke umiddelbart bekræfter oplysninger fra den ordinære virksomhedssurvey er begrænset. Konklusionen er dermed, at langt størstedelen af virksomhederne (94 procent) i den ordinære virksomhedssurvey har en korrekt forståelse af begrebet forgæves rekruttering. 4/17

5 4. Resultater vedr. rekrutteringspraksis I dette afsnit gives en række resultater, der beskriver, hvad virksomhedernes praksis med henblik på at besætte deres stillinger. Resultaterne giver et indblik i typen af stillinger og rekrutteringsforløb. Det bemærkes, at resultaterne baserer sig på det samlede antal forgæves rekrutteringsforsøg blandt de deltagende virksomheder. Nogle virksomheder vil altså indgå i resultaterne med to rekrutteringsforsøg efter to forskellige stillingstyper. Det bemærkes ligeledes, at resultatfremstillingen følger spørgsmålenes rækkefølge i spørgeskemaet. 4.1 Stillingen Spørgsmål 1: Hvordan opstod behovet for stillingen? Knap hver anden virksomhed angiver at behovet er opstået efter at en medarbejder har sagt op, men 42 procent angiver flere indkomne opgaver som årsag. Af de resterende svarmuligheder nævnes et oplevet behov for at tilføre nye kompetencer af flest virksomheder (10 procent). Behovet for stillingerne, som virksomhederne forgæves har forsøgt at rekruttere til, er altså opstået som følge af en konkret forskydning af forholdet mellem opgaver og medarbejderressourcer. Spørgsmål 2 til 4 (fuldtid/deltid, skiftende arbejdstider, aften-, nat- eller weekendarbejde). 16 procent af stillinger er deltidsstillinger og af disse er 61 procent på færre end 30 timer om ugen. Hver fjerde stilling indebar skiftende arbejdstider, mens 46 procent af stillingerne indebar aften-, nat- eller weekendarbejde. Samlet set er der 55 procent af stillingerne, der enten er deltid, har skiftende arbejdstider eller ligger uden for normal arbejdstid, hvilket kan gøre det mindre attraktivt for mulige kandidater, jf. Tabel 6. Spørgsmål 5: Var stillingen tidsbegrænset? 17 procent af stillingerne var tidsbegrænsede heraf 39 procent til en periode på op til et halvt år. Spørgsmål 6: Hvad var lønnen inkl. pension i stillingen? Blandt stillinger, hvor lønnen er angivet som månedsløn, ligger knapt hver tredje stilling med en løn på over kr. om måneden, mens der samlet er 81 procent af stillingerne der ligger med en løn på mere end i måneden. Omvendt ligger 37 procent af de timelønnede stillinger med en løn på mindre end 130 kr. i timen. Det bemærkes, at 44 procent af virksomhederne ikke ønsker at oplyse lønniveau for den givne stilling. 4.2 Rekrutteringsforløbet Spørgsmål 7: Hvordan søgte I efter ansøgere/kandidater til stillingen? 5/17

6 34 procent af stillingerne blev annonceret på jobnet.dk, mens 63 procent blev annonceret på andre jobdatabaser. 53 procent søgte via ansattes og/eller personlige netværk. Kontakt til et kommunalt jobcenter blev foretaget i 23 procent af rekrutteringsforløbene og samme andel benyttede sig af annoncering e.l. via sociale medier. Annoncering via internettet og søgning gennem netværk er således de mest udbredte kanaler for rekruttering i de forgæves forsøg på at rekruttere nye medarbejdere. Som nævnt tidligere kan man overveje, hvilke rekrutteringskanaler virksomheden som minimum skal benytte for, at man kan tale om en reel rekrutteringsproces. Svarkategorierne i spørgsmål 7 fordeler sig groft sagt i to kategorier annoncering og involvering 2. I Tabel 13 er virksomhederne opdelt på hvilke af de to overordnede kategorier, de benytter sig af. Her fremgår det, at virksomhederne i 59 procent af rekrutteringsforløbene både annoncerer og involverer sig i forløbet. Spørgsmål 8: Overvejede I at bruge flere rekrutteringskanaler og -typer til at få ansøgere til stillingen? (åben) Mange virksomheder nævner at de gør som de plejer ofte med baggrund i, at det tidligere er lykkedes for dem at rekruttere via de samme faste rekrutteringskanaler. Spørgsmål 9: Hvor lang tid var stillingen slået op? 7 procent af stillingerne var ikke slået op, 17 procent var slået op i 1 til 2 uger, mens omkring hver fjerde stilling var slået op i mindst 9 uger. Spørgsmål 13: Hvordan har virksomheden brugt sit "netværk" til at få ansøgere? (åben) Mange af virksomhederne har kontaktet deres medarbejdere i forhold til om de kendte nogen kandidater eller blot gjort dem opmærksomme på, at virksomheden søgte en ny medarbejder. En del virksomheder nævner brug af egen hjemmeside som eksempel på, hvordan de bruger netværk til at få ansøgere. Spørgsmål 14: Hvor mange ansøgere har virksomheden haft til stillingen? Ved 15 procent af de forgæves rekrutteringer har virksomheden ingen ansøgere haft til stillingen. 28 procent af gangene har der været 1 til 5 ansøgere, mens 20 procent har haft 6 til 10 ansøgere. Samlet er der altså i 63 procent af tilfældene 10 ansøgere eller derunder. Omvendt har 10 procent haft mere end 50 ansøgere til stillingen. Det begrænsede antal ansøgere til en række af de stillinger, hvor det ikke er lykkedes virksomhederne at rekruttere en medarbejder med de ønskede kvalifikationer, tyder på at forhold omkring stillingerne er med til at gøre dem mindre attraktive for mulige kandidater eller alternativt, at der stilles ganske høje krav til mulige ansøgere. Dette bekræftes af Tabel 19 hvoraf det fremgår at 70 procent af stillinger, der adskiller sig fra en fuldtidsstilling inden for normal arbejdstid, har maksimalt 10 ansøgere, mens det gælder for 52 procent af almindelige stillinger. 2 Kategoriseringen er lavet som følger: Annoncering: jobnet.dk og andre jobdatabaser, dagblade, fagblade, ugeblade, opslagstavle, sociale medier. Involvering: Kontakt til a-kasse/fagforening/jobcenter, netværk, direkte kontakt, uopfordrede ansøgninger, rekrutterings- /vikarbureauer, 6/17

7 Spørgsmål 15: Hvor mange ansøgere har virksomheden haft samtale med omkring stillingen? I hvert fjerde rekrutteringsforløb har virksomheden ikke indkaldt ansøgere til samtale, hvilket kan skyldes enten, at der ikke har været nogen ansøgere eller ansøgerne ikke har været kvalificerede bedømt ud fra deres ansøgning. Yderligere 8 procent har indkaldt præcis 1 ansøger til samtale. Spørgsmål 16: Hvad vurderer virksomheden selv er hovedårsagen til den forgæves rekruttering? Ved 58 procent af stillingerne har der ikke været kvalificerede ansøgere. Herudover er virksomhedernes vurdering af årsagen til den forgæves rekruttering fordelt jævnt ud over en række andre forhold. Virksomhederne nævner manglende kvalifikationsmatch i mange tilfælde ofte fordi stillingen kræver en bestemt specialisering. Spørgsmål 17: Er der evt. noget i rekrutteringsforløbet, som du tænker, at virksomheden kunne have gjort anderledes eller bedre for at besætte stillingen? I halvdelen af rekrutteringsforløbene mener interviewpersonen, at virksomheden har gjort hvad den kunne for at få besat stillingen. Flere virksomheder nævner, at brug af flere ressourcer enten på at forbedre annoncering mv. eller ved at benytte rekrutteringsbureau ville kunne forbedre mulighederne for at besætte stillingen. Ved søgning til stillinger, der adskiller sig fra en fuldtidsstilling inden for normal arbejdstid, mener virksomhederne i 56 procent af tilfældene, at de har gjort hvad de kunne, hvorimod dette kunne gælder i 43 procent af de tilfælde, hvor det er en fuldtidsstilling inden for normal arbejdstid, der er forsøgt rekrutteret til (se evt. Tabel 23). 4.3 Særligt om jobcentre Spørgsmål 10: Hvordan oplevede i kontakten til jobcentret? (åben) Generelt bemærkes, at den væsentligste udfordring er et manglende match mellem jobcentrets kandidater og virksomhedernes behov. Utilfredshed er i en række tilfælde båret af, at jobcentret ikke kan tilbyde nogen egnede kandidater til virksomheden. Spørgsmål 11: Hvor tilfreds eller utilfreds er I med jobcenterets service i forbindelse med rekrutteringsforløbet? I 42 procent af de tilfælde hvor jobcentret blev kontaktet var virksomhederne tilfredse eller meget tilfredse med servicen, mens de i 35 procent af tilfældene var utilfredse eller meget utilfredse. Spørgsmål 12: Hvorfor valgte I ikke at kontakte et jobcenter vedr. stillingen? (åben) Flere virksomheder nævner at de har fravalgt brug af jobcentret, da de kandidater de søger typisk ikke er tilgængelige gennem jobcentret. Nogle virksomheder nævner, at de ikke plejer at bruge jobcentret, at de ikke har erfaring med eller ikke er opmærksomme på muligheden for at bruge jobcentret. 7/17

8 5. Konklusioner På baggrund af de gennemgående resultater fra undersøgelsen vil Rambøll fremhæve følgende konklusioner: 1. Forståelsen og anvendelsen af begrebet "forgæves rekruttering" er korrekt hos virksomhederne (94 procent). Der er ikke behov for yderligere tiltag med henblik på at sikre forståelse og anvendelse af begrebet i den ordinære virksomhedssurvey. 2. Godt halvdelen af de stillinger, hvor virksomhederne har haft forgæves rekrutteringsforsøg, er kendetegnet ved mindst et af følgende forhold: skiftende arbejdstider (26 procent), aften-, nat- eller weekendarbejde (46 procent), tidsbegrænset (17 procent) eller deltidsansættelse (16 procent). Det er muligt, at disse andele er større i stikprøven end blandt det samlede udbud af stillinger, hvilket kan være medvirkende til, at rekrutteringsforsøgene har været forgæves. 3. Mere end hvert andet rekrutteringsforløb inkluderer søgning via netværk. Der er dog stadig 46 procent af rekutteringsforløbene, hvor virksomheden ikke har anvendt deres netværk aktivt og intensivt til at finde egnede kandidater. 4. I 23 procent af rekrutteringsforløbene tog virksomhederne kontakt til det kommunale jobcenter. Mange virksomheder udtrykker tilfredshed med deres henvendelse til jobcentret (43 procent), men manglende match mellem jobcentrets kandidater og virksomhedernes behov bemærkes som en udfordring. Den samme bemærkning kommer fra virksomheder, der på forhånd har fravalgt at kontakte jobcentret procent af de behandlede rekrutteringsforløb har haft maksimalt 10 ansøgere, og særligt for stillinger med enten deltid, skiftende eller skæve arbejdstider er det svært at tiltrække ansøgere (70 procent). Cirka halvdelen af fuldtidsstillinger med normal arbejdstid giver anledning til mindst 10 ansøgere (47 procent), mens det er knap en tredjedel af blandt de andre stillingstyper (30 procent). Stillinger, der ikke kan karakteriseres som en fuldtidsstilling med normal arbejdstid, modtager færre ansøgere. 6. Ved hvert fjerde rekrutteringsforløb er der ikke indkaldt ansøgere til samtale, og i 58 procent af forløbene vurderede virksomhederne, at der ikke har været kvalificerede ansøgere. Dette understreger efter virksomhedernes vurdering et manglende kvalifikationsmatch mellem ansøgerne og virksomhedens behov procent af virksomhederne mener, at de kunne have gjort noget anderledes eller bedre for at besætte stillingen. Tallet antyder, at virksomhederne er opmærksomme på, hvad de gør og kan gøre for at opnå vellykkede rekrutteringer. 8/17

9 A. Bilag Tabel 1 Tabel 2 Tabel 3 Tabel 4 9/17

10 Tabel 5 Tabel 6 Tabel 7 Tabel 8 10/17

11 11/17

12 Tabel 9 Tabel 10 Tabel 11 12/17

13 Tabel 12 Tabel 13 13/17

14 Tabel 14 Tabel 15 Tabel 16 14/17

15 Tabel 17 Tabel 18 Tabel 19 15/17

16 Tabel 20 Tabel 21 16/17

17 Tabel 22 Tabel 23 Tabel 24 17/17