Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune"

Thorvald Larsen
8 år siden
Visninger:

1 Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013

2 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der, hvor der er størst og bredest uddannelsesmuligheder og i høj grad også der, hvor universiteterne ligger, fordi de har brug for højt kvalificeret arbejdskraft. Det bliver en selvforstærkende effekt, for efter endt uddannelse bliver de studerende boende i de større byer, for det er der, arbejdspladserne er,«siger Tom Nielsen, lektor og Phd. ved Aarhus Arkitektskole. Bæredygtig (by)udvikling som samspillet imellem: det miljømæssige det sociale/samfundsmæssige det økonomiske Unge får et byliv som en del af deres dannelsesforløb. De store uddannelsesinstitutioner er placeret i de større byer, og dermed bliver de unge meget optaget af alt det sjove, som byerne tilbyder: Kulturliv, shopping, udfordringer, byliv. Derfor er de ikke interesserede i at forlade byerne, når de danner familier, forklarer Jesper Bo Jensen.

Det bliver en selvforstærkende effekt, for efter endt uddannelse bliver de studerende boende i de større byer, for det er der, arbejdspladserne er,«siger Tom Nielsen, lektor og Phd.

4 Brugen af det offentlige rum SIDE 4

6 Byggeprojekter i Aarhus Se Business Aarhus hjemmeside: Publikationer: Byggeboom i Aarhus: Kort over byggeprojekter i Aarhus

7 The Gherkin i London, Bo01 i Malmö, Hafencity i Hamburg, La Rambla i Barcelona SIDE

8 Byplan idékonkurrence for De Bynære Havnearealer i Aarhus 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og løsningsforslag til fremtidige arealanvendelser, trafikløsning, fordeling af ny bebyggelse og friarealer etc..

overordnede niveau belyse ideer og løsningsforslag til fremtidige

9 Arkitektkonkurrence for Ørestaden i København 1994 En stor del af begrundelsen for valget af den finske masterplan var forslaget om at samle bebyggelserne i fire kvarterer, hvor der kan bygges forholdsvist højt og tæt ( ) En god infrastruktur, en høj arkitektonisk kvalitet og adgang til naturen skulle gøre det attraktivt for de kommende beboere og virksomheder at placere sig i Ørestad.

forholdsvist højt og tæt ( ) En god infrastruktur, en høj arkitektonisk kvalitet og adgang til

10 Idékonkurrence for Carlsbergområdet i København Carlsberg ønsker ikke, at én arkitekt eller planlægger skaber hele byen. Udfordringen er derfor at udforme en samlet plan, der kan rumme, at en række af verdens bedste kunstnere, arkitekter, ingeniører og iscenesættere bidrager med større og mindre brikker til det samlede billede

Udfordringen er derfor at udforme en samlet plan, der kan rumme, at en række af

11 Køge Kyst, Ringkøbing K og Fredericia C Køge Kyst 2010 Fredericia C Ringkøbing K 2012 Forandringerne skal igangsættes og understøttes gennem processer, som lægger grunden til en udviklingskultur, hvor mange aktører får mulighed for at engagere sig og deltage i udviklingen. Det er et centralt element ved formen, at deltagerne deltager på hold sammensat af flere forskellige fagdiscipliner som eksempelvis arkitekter, ingeniører, forskere og borgerinddragelseseksperter. Alle, der arbejder på dette projekt ( ) skal have mod og vilje til at søge nye løsninger, søge ny viden globalt og eksperimentere med nye tværfaglige arbejdsmetoder.

Det er et centralt element ved formen, at deltagerne deltager på hold sammensat af flere forskellige fagdiscipliner som eksempelvis arkitekter, ingeniører,

12 Ringkøbing K: 10 innovationsspørgsmål 1. Hvordan bliver det attraktivt for borgere, virksomheder, interessenter og ildsjæle at bidrage til udviklingen i Ringkøbing K? 2. Hvordan bliver alle boliger kystnære, og hvordan kan naturen bidrage til den naturlige klimasikring? 3. Hvad skal der til for, at de nye Ringkøbing K borgere føler sig hjemme fra dag 1? 4. Hvordan bliver fjorden og naturområdet et aktiv, der skaber liv, sundhed og bæredygtighed? 5. Hvordan sikres, at den nye bydel producerer mere energi og vand end den selv forbruger? 6. Hvordan vælger jeg bolig rigtig 1. gang? 7. Hvordan bygges kvalitetsboliger til en attraktiv pris? 8. Hvordan slipper man hurtigt ud af Ringkøbing K? 9. Hvordan skabes et boligområde, hvor der ikke er behov for en traditionel grundejerforening? 10. Hvem skal bo i Ringkøbing K, og hvordan finder vi de første 40?

Hvordan bliver fjorden og naturområdet et aktiv, der skaber liv, sundhed og bæredygtighed? 5. Hvordan sikres, at den nye bydel producerer mere energi og vand end den selv forbruger? 6.

14 Planprocesser 1997 Masterplan for Århus Havn 1999 Byplanidékonkurrence 2001 Kommuneplan Handlingsplan 2003 Helhedsplan 2005 Kvalitetshåndbog 2006 Dispositionsplan og delområdeplaner for de nordlige områder ( mellemplaner ) Udbud af de første etaper 2007 Lokalplaner 2008 Byggestart Finanskrise Salg af nødlidende projekter til nye investorer 2010 Udvikling af dialogredskabet bindende rammebestemmelser samt innovationsproces omkring markedsorienteret arealudvikling 2012 Ibrugtagning

etaper 2007 Lokalplaner 2008 Byggestart Finanskrise 2008-2010 Salg af nødlidende projekter til nye investorer 2010

15 Bæredygtighed socialt, miljømæssigt, økonomisk Der er et stærkt fokus på miljømæssig og social bæredygtighed i langsigtede planprocesser Det markedsmæssige og økonomiske perspektiv spiller en ofte underordnet rolle Når planerne nærmer sig realisering stiger fokus på det økonomiske perspektiv kraftigt Denne ubalance fører til vanskelige realiseringsprocesser, frustrationer og debat internt og eksternt Der er behov for, at de økonomiske perspektiver tænkes tidligere og mere systematisk ind i planprocesserne

stiger fokus på det økonomiske perspektiv kraftigt Denne ubalance fører til vanskelige realiseringsprocesser, frustrationer og

16 Case: Ny by i Lisbjerg

17 Eksisterende planer kontra realisering i dagens marked Etagebyggeri i periferien Parkering under terræn Salgspris Omfang af erhvervsgrunde

22 Bygbarhed og brugbarhed SIDE

23 Strategi Formalisering Implementering Fysisk Kilde: Bascon

24 Gentænk Bassin 7 Mindstekrav til tilbudsgiver Tilbudsgiver skal dokumentere at have kompetencer og erfaring inden for: Byudvikling Arkitektur Bæredygtighed Kommercielt (gerne slutbrugere fx restauratører) Sociologi Herudover sædvanlige krav til tekniske kompetencer og økonomisk formåen.

25 Gentænk Bassin 7 Gentænk Bassin plancher Planchen: Hvad skal gentænkes?

26 Gentænk Bassin 7 Gentænk Bassin plancher Gentænk Byens liv og anvendelse

27 Gentænk Bassin 7 Gentænk Bassin plancher Planchen Gentænk Skala og arkitektur

28 Gentænk Bassin 7 Gentænk Bassin plancher Planchen Gentænk Byrum og landskab

29 Gentænk Bassin 7 Gentænk Bassin 7 Planchen Gentænk Bæredygtighed

30 SIDE

Relaterede dokumenter

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og