ØkonomiNyt nr

Transkript

1 ØkonomiNyt nr Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr beskrev vi forskellen mellem den subjektivt skabte økonomi og realøkonomi - vi henviser til denne Økonominyt, der kan findes på landboforeningens hjemmeside. I skrivende stund ser vi for alvor den korrektion af økonomien, som vi beskrev netop i denne Økonominyt. Vi skrev også, at når subjektiviteten bliver for negativ, vil den følelsesmæssige forventning være lavere end det, der er realøkonomisk muligt. Hvem husker ikke vores daværende finansminister Thor Pedersen, der opfordrede danskerne til at øge forbruget og dermed væksten, fordi vi havde råd til det, og som han sagde: Om føje år er vi så velhavende, at vi faktisk kan købe det meste af verden! Vi fastholder vores holdning om, at den danske økonomi er robust, fordi vi nu i mange år har produceret og solgt varer for mere, end vi har forbrugt. Danmark er et af de få lande, der stort set har ryddet sin gæld væk og dermed er blevet robust. De store likviditetskriser, vi i øjeblikket ser rundt om i verden, vil også ramme os, selvom om vi er robuste. Vi vil helt sikkert se et betydeligt fald i væksten og krav om øget opsparing for os alle. Regeringen har varslet genindførelse af det særlige SP-bidrag. Likviditetskrisen rammer også det danske landbrug med fuld kraft. Der vil sættes krav til opsparing eller med moderne udtryk et positivt Cash Flow. Det betyder, at landbruget har en løbende positiv likviditet, og det er der mange landbrug, der uden problemer kan nå. Alene afskrivningerne kan anvendes til denne positive Cash Flow, da de fleste har afdragsfrie lån. Men inden for landbruget er der også landmænd, der har vækstet deres aktiviteter betydeligt, nøjagtigt som boligspekulanter i det københavnske område. Disse vækstrater kan få meget store likviditetsproblemer og dermed komme i økonomiske vanskeligheder. Det er derfor vigtigt at få kigget nærmere på likviditetsflowet på jeres bedrifter. Likviditet er i øjeblikket en mangelvare, og denne likviditetsmangel vil fortsætte, lige indtil korrektionen mellem den subjektive økonomi og realøkonomien er nulstillet. Vi tror, vi nu har set dybden af problemerne, og at det blot et spørgsmål om, hvem der skal tage tabene. Når dette er kendt, vil renten igen falde markant, og herefter vil væksten igen langsomt være stigende. Vi fastholder en tidshorisont på 3 4 år, og herefter har vi glemt problemerne, og forventningerne til fremtiden vil igen få overtaget i de økonomiske dispositioner.

2 Vi må således konstatere, at det finansielle marked er inde i en særdeles urolig periode og dermed også i en usikker periode. Det kan være meget vanskeligt at forudse udviklingen, - spec. det næste halve til hele år. Rentedannelsen er primært i den sidste ende bestemt af efterspørgslen af penge. En kraftig efterspørgsel giver en høj rente og en lav efterspørgsel giver en lav rente. Hertil vil også inflationen påvirke renteniveauet. Vi har i de seneste år haft en voldsom økonomisk vækst med stor efterspørgsel efter kapital, og vi har dermed haft en stigende rente. I forhold til vores tidligere forventninger er vi blevet snydt af, at den økonomiske optur har været væsentlig stærkere og har varet længere, end vi havde forventet. Historien viser, at jo stærkere og jo længere en økonomisk optur har været, jo kraftigere bliver nedturen! Tages udgangspunkt i ovenstående må det forventes, at der vil ske en ganske kraftig opbremsning af økonomien i den kommende tid, hvilket alt andet lige bør betyde en faldende rente på sigt. Den helt store usikkerhed er dog den aktuelle likviditetskrise, -hvordan vil den påvirke renteudviklingen det næste ½ -1 år? Tilpasningidetfinansielemarked Når man skal agere i det finansielle marked, er det vigtigt, at man har en forventning om og en holdning til, hvordan udviklingen vil være i den kommende tid, idet det, man bør gøre, vil være meget afhængig af, hvordan udviklingen vil forløbe! Man skal også gøre op med sig selv, hvor risikovillig man er. Her gælder både, hvad ens psyke kan holde til, og hvor meget man reelt kan tåle at tabe. Som sagt er det vigtigt at forholde sig til en forventet udvikling. Der kan grundlæggende opstilles 3 scenarier: 1. Stigende rente: Man skal grundlæggende søge over i fast rente. 2. Uændret rente: Man bør søge hen mod den billigste rente, hvilket oftest vil være kort rente. 3. Faldende rente: Man bør blive i var. rente og fastforrentede lån bør indfries (formentlig med kursgevinst) og omlægges til variabelt forrentede lån. I princippet kan ovenstående tilpasninger ske ved omlægning af lån, eller f.eks. ved anvendelse af SWAP. Når en finansiel aftale (det kunne være et F1-lån) nærmer sig udløb kan man overveje muligheden for at eliminere risikoen inden omlægning ved f.eks. at fastlåse renten for det kommende år på nuværende niveau. Dette kan formentlig på nuværende tidspunkt ske til nuværende F1-rente ca. 5,00 % + et tillæg på ca. 0,3 %. Dette giver en sikkerhed for renten i 2009, men om det rentemæssigt har været en god ide, kan kun tiden vise.

3 Man kan også sikre sig mod, at renten stiger ud over et fastlagt niveau (et renteloft). Man tegner en forsikring mod rentestigning. En såkaldt cap-aftale kan udformes individuelt alt efter på hvilket niveau, hvor man ønsker renteloftet og i hvor lang tid, man ønsker renteloftet. Et renteloft kan også kombineres med en rentebund, hvilket betyder, at falder renten under er fastlagt niveau, forpligter man sig til at betale den fastlagte minimumsrente. Et renteloft vil normalt koste et tillæg til renten, medens en rentebund vil give et fradrag i renten. Læggesineægimereendenkurv Da det kan være vanskeligt at forudsige udviklingen, kan det være fornuftigt, at kombinere nogle at mulighederne. Det vil ofte kunne ske via SWAP-markedet uden væsentlige omkostninger. Eksempel: Låneportefølge 10 mill kr i F1-lån Der forventes en faldende rente på sigt, men betydelig usikkerhed på kort sigt Man kan evt. vælge at omlægge 50 % af låneportefølgen til fast rente via en SWAP i f.eks. 3 år, hvilket oven i købet her og nu kan give en mindre rentelettelse. Ved at swappe til fast rente mindskes renterisikoen, hvorefter man evt. kunne vælge at satse noget mere et andet sted. Man kunne således vælge at swappe de resterende 50 % af låneportefølgen fra var. DKK-rente til var. CHF-rente. Her vil man påtage sig en valutarisiko og en mindre risiko for, at rentespændet mellem DKK-rente og CHF-rente indsnævres. Ovenstående disposition vil d.d. medføre: - Rentebesparelse: Swap til fast rente 5 mill kr x 0,99 % kr Swap til var. CHF-rente 5 mill x 1,84 % kr Rentebesparelse i alt kr - Risiko formindsket med fastrente-swap Risiko forøget med CHF-swap. Afslutning Renteudviklingen er svær at forudsige, men det gør det ikke mindre væsentligt at følge med i udviklingen og forholde sig til den. Man skal også i god tid forholde sig til, hvad man skal gøre, hvis udviklingen forløber på den ene eller den anden måde. Det er en god ide, at nedfælde sin strategi på papir, således den er synlig og let tilgængelig. Der er mange muligheder med større eller mindre risiko. Kontakt Økonomiafdelingen og få sparring til din finansielle strategi! Økonomiisvineproduktionen 2007 har været et dårligt år for svineproduktionen. Det er der ikke nogen svineproducenter, der er i tvivl om! Den væsentligste årsag til den dårlige økonomi i svineproduktionen er et ekstraordinært dårligt bytteforhold i svineproduktionen. Svinepriserne har været lave og foderpriserne har været høje.

4 Spørgsmålet er så, hvor meget bytteforholdet skal forbedres, for at der kan skaffes balance i økonomien for svineproducenterne? Smågriseproduktion I tabel 1 ses gennemsnitlige resultater fra 524 bedrifter med produktion af smågrise, og det fremgår heraf, at driftsresultatet før aflønning af ejers arbejdsindsats er kr i Tabel1.Fem årsudviklingiindtjeningenforbedriftermedsoholdogsalgafsmågrise Antal regnskaber Antal årssøer Antal producerede 30 kg grise Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Beløb i kr Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunkturer For at skabe økonomisk balance, bør der yderligere afsættes min kr til ejers aflønning, og resultatet skal således hæves med kr for at skabe økonomisk balance. En sådan stigning vil alt andet lige kræve en stigning i svinepriserne til 415 kr/smågris svarende til en slagtesvinenotering på 11,10 kr/kg. Dette niveau kan defineres som nul-punktet (giver efter ejeraflønning et resultat på 0). Ved beregning af dette nul-punkt for 2007-regnskaberne er der taget udgangspunkt i følgende: Efektivitet 24,9 grise/årsso Smågrisepris 317 kr/smågris kr/kg Slagtesvinenotering 8,30 svinekød Foderpriser: Sofoder 1,35 kr/fe Smågrisefoder 2,10 kr/fe Slagtesvinefoder 1,30 kr/fe Det kan desuden beregnes, hvor meget resultatet påvirkes af ændringer i henholdsvis foderpriserne og svinenoteringen (det forventes at smågriseprisen ændrer sig i takt med svinenoteringen). I tabel 2 kan ses, hvordan resultat påvirkes af ændringer i netop foderpriserne og svinenoteringen. For at opnå et resultat før ejeraflønning på kr ved uændrede foderpriser kræves en svinenotering på 11,10 kr/kg. Er svinenoteringen f.eks. 10,60 kr/kg og foderpriserne samtidig falder med f.eks. 10 % vil der med udgangspunkt i resultaterne for 2007 kunne forventes et resultat til ejeraflønning på kr. Andre kombinationer kan aflæses af tabel 2.

5 Tabel2.Følsomhedforsmågriseproducentermedudgangspunktiresultaterfor2007 Sl.sv.Notering,kr/kg 9,6 10,1 10,6 11,10 11,6 12,1 12, % ændrfoderpris Resultattilejeraflønning(1000kr): For øjeblikket ligger foderpriserne ca. 10 % højere end udgangspunktet for 2007 og d.d (uge 39, 2008) er svinenoteringen 10,70 kr/kg, og det må således konkluderes, at situationen for smågriseproducenterne på nuværende tidspunkt er dårligere end gældende som gns. for 2007, og der kan formentlig ikke foreløbig forventes en tilfredsstillende forbedring af bytteforholdet. Slagtesvineproduktion I tabel 3 ses resultater fra 583 bedrifter med produktion af slagtesvin, og det fremgår heraf, at driftsresultatet før aflønning af ejers arbejdsindsats er kr i Tabel3.Fem årsudviklingiindtjeningenforbedriftermedproduktionafslagtesvin Antal regnskaber Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Beløb i kr Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunkturer Tages udgangspunkt i disse resultater for 2007, kan der beregnes et nul-punkt (resultat før ejeraflønning på kr) ved en slagtesvine-notering på 9,60 kr/kg. Ved beregning af nul-punktet er der for 2007-regnskaberne taget udgangspunkt følgende: Besætningsstørelse: Sl.svinproduceret Efektivitet 2,96 fe/kgtilvækst Smågrisepris 337 kr/smågris Slagtesvinenotering 8,30 kr/kgsvinekød Foderpriser: Slagtesvinefoder 1,30 kr/fe Der kan også her beregnes, hvor meget resultatet påvirkes af ændringer i henholdsvis foderpriserne og svinenoteringen.

6 I tabel 4 kan ses, hvordan resultat påvirkes af ændringer i netop foderpriserne og svinenoteringen. For at opnå et resultat før ejeraflønning på kr ved uændrede foderpriser kræves en svinenotering på 9,6 kr/kg. Stiger svinenoteringen til f.eks. 10,60 kr/kg og foderpriserne samtidig stiger med 10 %, vil der med udgangspunkt i resultaterne for 2007 kunne forventes et resultat til ejeraflønning på kr. Andre kombinationer kan aflæses af tabel 2. Tabel4.Følsomhedforslagtesvineproducentermedudgangspunkti2007-regnskaber Sl.sv.Notering,kr/kg 8,1 8,6 9,1 9,60 10,1 10,6 11, % ændrfoderpris Resultattilejeraflønning(1000kr) Det kan således konkluderes, at slagtesvineproducenterne med nugældende prisforhold kan forventes at have en positiv økonomisk balance. Det må også konkluderes, at der for tiden er en uholdbar situation i forskellen i indtjeningsevnen for smågriseproducenter og slagtesvineproducenter. Økonomiafdelingen