ØkonomiNyt nr
|
|
- Kim Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ØkonomiNyt nr Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne er blevet forringet voldsomt i de seneste år. Specielt må der forventes negative resultater for de fleste bedrifter i Foreløbige resultater viser følgende udvikling: Res. efter finansiering Ændring i forhold til året før kr Kvægbrug, 160 årskøer, 100 ha Sohold, 600 årssøer, 150 ha Integreret svineproduktion, 480 årssøer, 260 ha Slagtesvineproduktion, sl.sv. prod, 200 ha Ovenstående resultater er tal fra et lille antal opgjorte regnskaber og skal således tages med betydeligt forbehold, men der er desværre ikke tvivl om, at det er den tendens, vi må forvente for Vi må således for 2009 forvente et betydeligt negativt resultat for en meget stor del af landbrugsbedrifterne. Selv om det umiddelbart ser ud til, at økonomien som følge af bl.a. et meget lavt renteniveau generelt kan forventes bedre for 2010, vil det opnåede resultat for 2009 sætte sig kraftige spor i den kommende tid. Et negativt resultat vil alt andet lige kræve likviditet, og da den finansielle verden samtidig er hårdt ramt af bl.a. faldende priser på fast ejendom m.v. og dermed begrænset i deres evne og vilje til at udlåne penge, kan der mange steder forventes problemer med at skaffe den nødvendige likviditet. Bankverdenen har dog generelt været indstillet på at stille nødvendig likviditet til rådighed, såfremt der med rimelige forventninger til prisudviklingen kan forventes økonomisk balance. For at få et evt. likviditetsbehov stillet til rådighed, skal man dog være indstillet på, at kreditgiverne i højere grad end tidligere stiller krav til låntager. - Produktionseffektiviteten skal være i orden (på et højt niveau!) - Krav om at visse produktionsmål skal opnås - Krav om handlingsplan for hvordan mål opnås - Overblik over forventet økonomisk udvikling (budget med opfølgning)
2 Man skal således være indstillet på, at långiverne vil udvise større interesse for den økonomiske udvikling på de enkelte bedrifter end tidligere. Her kan en god dialog med långiver være af stor værdi. Og det er vigtigt, at være på forkant med udviklingen. Sørg for på forhånd at have aftale om det nødvendige likviditetsbehov, - her i første omgang hen over sommeren, hvor der normalt vil være det største træk på driftskreditten. Optimering af bedriften Med de aktuelle økonomiske betingelser for landbruget vil der mere end tidligere være behov for, at produktionen på den enkelte bedrift optimeres bedst muligt. For at vide, hvor der evt. skal sættes ind for at øge indtjeningen, er det nødvendigt at have viden om den nuværende produktion. Man skal have viden om de produktionstekniske tal. Produktionstekniske tal fås fra bl.a. diverse produktionsopgørelser, men der kan også hentes mange værdifulde oplysninger ud af årsrapporterne, som nu for mange er ved at blive afsluttet. Brug årsrapporten, -det er i årsrapporten, at du kan se den økonomiske virkning af handlingerne i årets løb. Det er årsrapporten, der giver det endelige billede af den samlede bedrifts økonomi. Analyser fra tidligere år viser, at forskelle i driftsresultat (resultat efter finansiering) i væsentligste grad skal findes i forskelle i opnået DB. 75 % af forskelle i driftsresultat eller i visse tilfælde væsentlig mere kan henføres til forskelle i opnået DB. Der er ikke noget der tyder på, at dette forhold har ændret sig. For 2009 er der dog noget, der tyder på, at der også vil være meget stor spredning i de finansielle omkostninger. Det skyldes bl.a., at mange bedrifter har store tab på finansielle poster i form af swaps og lån i fremmed valuta. Afslutning Skal en landbrugsbedrift overleve på sigt, bør der med det aktuelt lave renteniveau skabes økonomisk balance i Kan der i 2010 ikke skabes økonomisk balance, vil der være betydelig risiko for, at der i de kommende år ikke kan opnås økonomisk balance, medmindre bedriftens indtjeningsevne forbedres. Vi må forvente, at renteniveauet vil stige, og selv om vi formentlig også kan forvente generelle stigninger på vore produkter, kan vi ikke være sikre på, at disse stigninger kan opveje omkostningerne ved et stigende renteniveau. For at være rustet til fremtiden: - Få overblik over din økonomiske situation og hvordan den kan forventes at udvikle sig på sigt. - Sæt fokus på DB og udvælg evt. indsatsområder med mål og handlingsplaner - Lav en plan (strategi) for tilpasning af de finansielle forhold (-vi må forvente rentestigninger inden for nogle år) - Oprethold en god dialog med kreditgiver Årsrapporten vil være et godt udgangspunkt til belysning af ovenstående og som grundlag for vurdering af, hvor der kan sættes ind for at forbedre bedriftens indtjening.
3 Priserne på fast ejendom er i det seneste år faldet betydeligt, hvilket har medført, at lånemulighederne er blevet reduceret kraftigt. Der er ikke tegn på, at der kan forventes værdistigninger på fast ejendom inden for en overskuelig fremtid, hvorfor danske landmænd for at kunne overleve må indstille sig på, landbrugsbedriften som minimum skal give et afkast svarende til privat udtræk incl. skattebetaling, Man kan ikke forvente fremover at kunne leve af konjunkturgevinster. Er produktionen OK / kan det gøres bedre? Som andet steds nævnt kan der være voldsomme forskelle på opnået DB fra bedrifter med samme produktion. For at kunne ændre og dermed forbedre produktionsøkonomien skal man nødvendigvis have kendskab til den nuværende produktion for at kunne udvælge, hvor der skal sættes ind for at forbedre indtjeningen. Hertil findes forskellige redskaber: Produktionskontrol: - Kvæg: Kvægnøglen - Svin: Produktionsrapport / effektivitetskontrol Benchmarking: - DB-tjek (svin): Udvidet produktionsrapport, hvor bedriftens resultat pr enhed sammenholdes med andre enkeltbedrifter - Business-check: Kvæg, svin, planteavl: Driftsresultatet fra årsrapporten deles ud på aktuelle driftsgrene og beregnes pr enhed, som herefter sammenholdes med resultater fra andre enkeltbedrifter. Business-check er som udgangspunkt forbeholdt bedrifter af en vis størrelse, men resultaterne herfra kan udmærket anvendes til sammenligning på andre bedrifter - Årsrapporten: Der kan her foretages en mere eller mindre detaljeret fordeling af DB og kapacitetsomkostninger på de aktuelle driftsgrene, som kan sammenholdes med andre tilsvarende bedrifter. Resultaterne kan opgøres pr enhed eller totalt. Analyse af årsrapporten: - Med udgangspunkt i de oplysninger der findes i årsrapporten samt evt. få yderligere oplysninger kan der forholdsvis enkelt udarbejdes en mere detaljeret analyse af f.eks. DB med en del tekniske data. Det gælder for både kvæg, svin og planteavl. Der findes således flere muligheder for at kontrollere, om egen produktion har tilfredsstillende niveau og hvor der evt. skal sættes ind, for at øge indtjeningen. Produktionskontrol giver en særdeles god mulighed for løbende at kontrollere produktionen og evt. sammenholde produktionsresultaterne med de mål der er sat. Benchmarking giver mulighed for at sammenligne eget resultat med andres. Hvad er det, som de med de bedste resultater på bundlinien gør godt? Og hvor er det, at de er bedre en mig? Der vil være god læring i sådanne svar. Problemet med benchmarking er, at resultaterne ofte
4 vil være væsentlig forsinket. Der kan ofte gå 4-6 måneder efter afslutning af regnskabsåret før, der foreligger anvendelige resultater at sammenligne sig med. En analyse af årsrapporten kan give et relativt hurtigt billede af produktionsøkonomien med en del specifikationer og øvrige produktionsmæssige data. Disse data kan evt. sammenholdes med et normsæt og dermed give et hurtigt svar på niveauet for produktionsøkonomien. Der skal her opfordres til, at der gøres brug af en eller flere af ovenstående muligheder for at få mulighed for at optimere produktionsøkonomien, som vil være nødvendig, såfremt man vil overleve som landmand fremover. Rentemarkedet Den korte rente har indtil nu været faldende og er nu på det laveste niveau for f.eks. F1-lån i F1-lånenes levetid. Tabel 1. Renter for F1, F2, F3, F4 og F5 i kr. ekskl. omkostninger 2 pct. obligationer 31/3 F1, 11 1,28 1,31 F2, 12 1,74 1,84 F3, 13 2,14 2,25 F4, 14 2,49 2,56 F5, 15 2,88 2,90 2 pct. obligationer 29/3 Tabel 2. Pengemarkedsrenter CIBOR EURIBOR 31/3 29/3 31/3 29/3 1 mdr. 1,0300 1,0300 0,4000 0, mdr. 1,3000 1,3000 0,6400 0, mdr. 1,5700 1,5680 0,9500 0, mdr. 1,8000 1,7920 1,2100 1,2130 Forskellen mellem kort og lang rente er fortsat stor. Kursen på 5 % 30 årig obl. er ca. 101, og kursen på 30 årig 4 % obl. er ca. 93, svarende til en ren rente på ca. 4,3 %. Det store spørgsmål er, om vi i den kommende tid vil se faldende lang rente, hvilket ikke kan udelukkes! Vi har for øjeblikket økonomisk lavkonjunktur i verdensøkonomien og i den danske økonomi, men der er visse tegn på, at bunden i økonomierne er ved at være nået. Med forbedring af de økonomiske konjunkturer vil renten på sigt stige, men det må forventes, at der vil gå nogen tid, inden renten generelt stiger, idet efterspørgselen efter kapital vil være begrænset, da der i en økonomisk lavkonjunktur vil være stor ledig produktionskapacitet, ligesom der vil gå
5 meget lang tid inden byggeriet igen vil komme i gang, idet der er et stort overskud af ledige boliger. Historisk set vil renten altid reagere efter den økonomiske udvikling. D.v.s. at renten først kan forventes at stige 1 2 år efter vending i den økonomiske udvikling. På nuværende tidspunkt må anbefalingen således være en stor andel af lån med kort rente, men man skal selvfølgelig være opmærksom på, hvordan udviklingen vil være i den kommende tid. Det er dog efter vores opfattelse for tidligt på nuværende tidspunkt at omlægge til fast rente. Det er nu, man skal gøre sig nogle tanker om, hvad man vil gøre, når renten stiger (der er ikke tvivl om, at renten vil stige på et eller andet tidspunkt, -det er alene et spørgsmål om, hvornår den vil stige, og hvor meget den vil stige). Det er nu man skal lave sin strategi for sammensætningen af den fremtidige låneportefølge. Lån i fremmed valuta / valutaswaps Der er stadig en del, der har lån og valutaswap i f.eks. CHF. Som udviklingen har været, må det konstateres, at det ikke har været nogen god forretning. Spøgsmålet er så, hvad skal man gøre her og nu. Skal man se tiden an og håbe på, at CHF-kursen ikke stiger yderligere / evt. falder, eller skal man afvikle arrangementet og tage tabet her og nu. Det er svært at vurdere udviklingen. Det må dog vurderes, at der kan være betydelig risiko for, at CHF-kursen vil stige yderligere, og dermed bør man forholde sig til situationen. Hvis man tror på, at CHF-kursen fortsat vil stige vil det være mest fornuftigt, at afvikle engagementet her og nu, idet renteforskellen er meget lille. Er man usikker på udviklingen kan man tage en time-out i form af en modgående terminsforretning. Gør man dette, bør man dog have en klar strategi for, hvordan man vil forholde sig ved forskellig udvikling i CHF-kursen. Er man her stram i sin styring, kan man evt. have mulighed for en gevinst uden, at tabsrisikoen bliver særlig stor. Søg rådgivning inden du evt. gør noget! Generelt må det siges, at som situationen er nu, skal man holde sig langt væk fra lån og valutaswaps i fremmed valuta, -undtaget lån i EUR.
ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.
ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland
Læs mereØkonomiNyt nr. 8 2008
ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle
Læs mereVelkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1
Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser
Læs mereAKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL
AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT NR. 1813 Aktivernes sammensætning medfører, at slagtesvineproducenterne opnår et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau.
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs mereØkonomiNyt nr. 7-2008
ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs merev/chefkonsulent Morten Dahl Thomsen Cand.agro/HD(O)/MBA
Gældssituationen og bankpakke V v/chefkonsulent Morten Dahl Thomsen Cand.agro/HD(O)/MBA Nr. 1 Disposition q Den aktuelle situation Indtjening Gæld rentefølsomhed Finansieringssituation -kreditpolitik q
Læs mereFrederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 30. april 2011 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 6. maj 2011 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens
Læs mereBusiness Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereAktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen
Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Kreditsituation I Generelt lidt bedre end for et år siden dog med undtagelse af svinebrug med lav selvforsyning
Læs mereAnalyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske
Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
DLBR Økonomi Business Check Svin 2012 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check Svin 2012 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune Rapportering 2. juli 2018 Udarbejdet: 3. juli 2018 Side 1 af 6 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens aktuelle eksponering, kommunens finansielle
Læs mereIntegrerede producenter
Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereØkonomiNyt nr. 34-2015
ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereBidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning
Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.
Læs merev/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen
Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne
Læs mereØkonomiNyt nr. 3,1-2007
ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereFrederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 15. maj 2012 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 21. maj 2012 Side 1 af 5 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereFinansrapport. pr. 31. juli 2014
pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv
Læs mereRegnskabsresultater 2017
Regnskabsresultater 2017 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 1 bedrift er udskiftet siden sidste år. Et bredt udsnit af både store og små, søer og slagtesvin.
Læs mereÅrets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends
Årets regnskabstal fra årsrapport 2015 ved Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen Hovedtrends Resultatmæssig en tilbagegang i indtjeningen på 50% i forhold til 2014 for alle heltidsbrug (på tværs af driftsgrene).
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereKvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg
Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Forudsætninger... 3 4. Konklusioner fra interviews af landmænd...
Læs mereRegnskabsresultater 2016
Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store
Læs mereSVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereSVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereBeretning til Djursland Landboforenings Generalforsamling tirsdag den 10. marts 2009 v/chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard
Beretning til Djursland Landboforenings Generalforsamling tirsdag den 10. marts 2009 v/chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Side 10: Det samlede resultat i 2008 blev kr. 686.467. De samlede indtægter udgjorde
Læs mereBusiness Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereFinansrapport. pr. 1. april 2015
Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.
Læs mereFind retningen for din bedrift
Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift
Læs mereMor Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr. 1. december 2017
01.12.2017 Mor Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr. 1. december 2017 Nøgletal i kr. Restgæld pr. 30.12.17 658.925.532 Kursværdi af gæld pr. 30.12.17 770.331.253 Vægtet rente 2,51% Vægtet varighed
Læs mereOptimér lånesammensætningen i forhold til din strategi
Optimér lånesammensætningen i forhold til din strategi Tema 12 Dansk Kvægs Kongres 2005 Specialkonsulent Jeanette Brogaard Økonomi og Jura Disposition Hvorfor rentestyring aktiv gældspleje? Sammensætning
Læs mereEvalueringsnotat finansiel styring 2013
Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport
Læs mereHvad oplever vi i øjeblikket I
Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Hvad oplever vi i øjeblikket I En del grupper har det rigtig godt deltid, mink, fjerkræ hjælpes godt på vej
Læs mereFrederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune Rapportering den 10. februar 2011, version 2 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 10. februar 2011 Side 1 af 10 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.
Læs mereØkonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug
Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan
Læs mereHvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.
Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn
Læs mereMASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereØkonomiske resultater for 2016
Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion
Læs mereØkonomien for planteavlsbedrifter
Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for
Læs mereBidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning
Juli 2016 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2015 på 0,99 pct. en stigning på 0,16 procentpoint fra 2012 til
Læs mereDriftsresultater Foreløbige 24. marts 2010
Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 version 2 v/ Arvo Oinask og Karen Jørgensen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet
Læs mereRESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015
RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/
Læs mereEr krisen i landbruget slut?
Er krisen i landbruget slut? Plantekongres 14. januar 2014 v/ Ejnar Schultz Direktør Økonomi & Virksomhedsledelse Videncentret for Landbrug 1.000 kr. Driftsgrenenes indkomst Landbrugets driftsresultater
Læs mereKVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014
KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris
Læs mereLANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER
Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE
Læs merePotentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån
Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,
Læs mereLandbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014
Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under
Læs mereØkonomiudvalget til orientering
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel
Læs mereLandsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme
Resultater 2014, 2015 og budget 2016 Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Landstallene generelt Landbrugets indkomst er faldet med 300.000 kr. fra 14 til 2015. Lavere produktpriser
Læs mereFrederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 17. august 2015 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 18. august 2015 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde
Læs mereKend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug
Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereHvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen
Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern
Læs mereRegnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen
Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt
Læs mereTæt opfølgning skaber økonomisk fremgang
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereDansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009
Dansk Kvæg kongres 2009 Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Er dansk landbrug konkurrencedygtigt? Det korte svar: JA - men det fordrer stærk og fremsynet ledelse Lys
Læs mereNotat om Region Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter
Notat om Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter 1.1 Indledning Midtjyllands samlede langfristede gæld forventes med udgangen af 2011 at være tæt på 5 mia. kr. I dette notat beskrives
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne
Læs mereSammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK
I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933
Læs mereSvineproducenternes økonomiske resultater 2014
ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar
Læs mereØkonomisk styring med kvalitet. Anders Chr. Christensen Jørgen Cæsar Jensen Jacob Frey Hansen
Økonomisk styring med kvalitet Anders Chr. Christensen Jørgen Cæsar Jensen Jacob Frey Hansen Det handler det om Fremstillingspris for grisen og mælken Kapacitetsprojekt hvordan udnytter vi rammerne bedst
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereBeretning til Djursland Landboforenings Generalforsamling v/foreningssekretær Hans-Henrik Dalsgaard
Beretning til Djursland Landboforenings Generalforsamling v/foreningssekretær Hans-Henrik Dalsgaard Tirsdag den 9. marts 2010 Side 10: Det samlede resultat i 2009 blev kr. 256.954. De samlede indtægter
Læs mereBilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi
Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål
Læs mereÅrsrapport 2017 for Aarhus Stift Stiftsmidler
Årsrapport 2017 for Aarhus Stift Stiftsmidler Februar 2018 dok. nr. 27474/18 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereLandbrugets gælds- og renteforhold 2007
Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes
Læs mereOrienteringsmøde 24. januar 2017
Orienteringsmøde 24. januar 2017 Driftsøkonom Ole Maagaard Pedersen Historiske fremstillingspriser, mælkeproduktion Likviditet, hvad oplever vi vedrørende bankerne? Finansiering herunder bidragssatser
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes
Læs mereAKTIVERNES SAMMENSÆTNINGS BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL
AKTIVERNES SAMMENSÆTNINGS BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT Driftsgrenen planteavl, fylder mere hos slagtesvineproducenterne end hos smågriseproducenterne. Dette betyder at slagtesvineproducenterne
Læs mereBRANCHEANALYSE MALERE
BRANCHEANALYSE MALERE Vi er konservative. Vi tjener pengene, inden vi bruger dem, og vi har ingen lån eller kassekredit. Citat fra en BDO-kunde 3 BRANCHEANALYSE MALERE Malerne fastholder omsætningsniveauet
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereDisse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.
NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal
Læs mereLandbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013
Landbrugets økonomi Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 213 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug TEMAER: Prognose for landbrugets driftsresultater Foreløbige driftsresultater
Læs mereInformationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen
Informationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen Program Hvad er Back in Black Eksempel på en handlingsplan Erfaringer fra den Sønderjyske
Læs mere