BORGERRÅDGIVERUDVALGET

Transkript

1 INDSTILLING 1. Godkendelse af dagsorden J.nr. BOR 14/2011 1

2 2. Meddelelser fra formanden J.nr. BOR 15/2011 2

3 3. Borgerrådgiverens status J.nr. BOR 16/2011 Mundtlig status Borgerrådgiveren giver løbende Borgerrådgiverudvalget en mundtlig status. INDSTILLING OG BESLUTNING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, 1. at Borgerrådgiverens mundtlige orientering om status tages til efterretning. PROBLEMSTILLING Borgerrådgiveren skal i medfør af kommissoriet følge Borgerrådgiverens virksomhed. LØSNING Borgerrådgiveren vil på mødet give Borgerrådgiverudvalget en kort mundtlig orientering om sit virke, herunder om: Henvendelser til Borgerrådgiveren og iværksatte og afsluttede egen driftundersøgelser ØKONOMI Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser. VIDERE PROCES - BILAG - Johan Busse /Alexandra Linhart 3

4 4. Årsberetning 2010 J.nr. BOR 17/2011 Borgerrådgiveren afgiver årligt en beretning til Borgerrepræsentationen med en opgørelse over indkomne klager mv. ledsaget af konklusioner samt forslag og anbefalinger til kommunens forvaltninger og Borgerrepræsentationen. INDSTILLING OG BESLUTNING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, 1. at anbefale Borgerrepræsentationen efter forudgående indhentet erklæring fra Økonomiudvalget at tage Borgerrådgiverens Beretning 2010 til efterretning. 2. at anmode Borgerrepræsentationen om efter forudgående indhentet erklæring fra Økonomiudvalget at pålægge de stående udvalg i efteråret 2011 at drøfte beretningen, idet Borgerrådgiveren samtidig pålægges at stå til rådighed for en nærmere dialog med de stående udvalg i den henseende, såfremt de stående udvalg måtte ønske det. 3. at anmode Borgerrepræsentationen om efter forudgående indhentet erklæring fra Økonomiudvalget at tiltræde Borgerrådgiverens anbefalinger ved at pålægge de stående udvalg og forvaltningerne at fastholde fremdriften i det iværksatte arbejde med at forbedre sagsbehandlingen i kommunen, herunder ved at fortsætte og udvide arbejdet med forpligtende og synlige mål med henblik på over tid at styrke og udbrede opmærksomheden på klager, sagsbehandling og sagsbehandlingstid, samt at der arbejdes for en generel sammenlignelig registrering af klager og sagsbehandlingstider i kommunen. PROBLEMSTILLING Borgerrådgiveren afgiver en årlig beretning til Borgerrepræsentationen, hvor Borgerrådgiveren redegør for sin virksomhed, herunder eventuelle konstateringer af overordnede forhold inden for Borgerrådgiverens kompetence, som ikke er tilfredsstillende i kommunens sagsbehandling, borgerbetjening mv. Borgerrådgiveren kan i den forbindelse fremkomme med forslag og anbefalinger til kommunens politiske ledelse, borgmestre eller forvaltninger. Beretningen offentliggøres. Se vedtægt for Borgerrådgiveren 16. 4

5 LØSNING Borgerrådgiverens Beretning 2010, som hermed afgives, jf. vedlagte bilag, er en væsentlig del af tilbagemeldingen til det politiske niveau i kommunen. Det fremgår af Borgerrådgiverudvalgets Kommissorium, at udvalget skal behandle Borgerrådgiverens årsberetning inden forelæggelse for Borgerrepræsentationen, og i udvalgets forretningsorden er det præciseret, at der forinden skal indhentes en udtalelse fra Økonomiudvalget. Tidsplanen for den politiske behandling af Borgerrådgiverens Beretning 2010 er tilrettelagt således: 6. maj 2011 Borgerrådgiverudvalget behandler beretningen. 31. maj 2011 Økonomiudvalget behandler beretningen juni 2011 Borgerrepræsentationen behandler beretningen. Efteråret 2011 De stående udvalg drøfter beretningen. Kort opsummering af Borgerrådgiverens Beretning 2010 I Borgerrådgiverens Beretning for 2009 kunne der konstateres et fald i antallet af henvendelser til Borgerrådgiveren. I beretningsåret 2010 er udviklingen desværre gået den forkerte vej. Antallet af henvendelser i form af klager er således steget med 39 % fra 2009 til 2010, og de fejl, som begås, er i vid udstrækning de samme som tidligere år. De hyppigste klagepunkter er i dette beretningsår igen lang sagsbehandlingstid og manglende svar. Herefter følger manglende vejledning og dernæst forskellige forhold vedrørende betjeningen af borgerne. Forvaltningerne konstaterer selv mange fejl og forsømmelser i de klager, som bliver indgivet. Forvaltningerne finder således selv fejl i 57 % af de klager, som formidles gennem Borgerrådgiveren. I de sager, som Borgerrådgiveren undersøger, er der i år konstateret lidt færre fejl end i fjor, nærmere bestemt 55,5 % i 2010 mod 60,2 % i Antallet af fejl er dog stadig for højt. Henvendelserne til Borgerrådgiveren og de undersøgte sager viser, at sagsbehandlingen og borgerbetjeningen stadig kan forbedres væsentligt. Der skal fortsat arbejdes målrettet med sagsbehandling og borgerbetjening for at undgå de mange fejl og mangler. I beretningsåret 2010 har Borgerrådgiveren modtaget 2216 henvendelser fra borgere, brugere og erhvervsdrivende, som ønskede at klage eller ønskede vejledning om deres klagemuligheder mv. Af disse er 880 skriftlige sager omfattede i alt 1626 klagepunkter afsluttet. Derudover betjente Borgerrådgiveren 159 henvendelser ved skriftlig vejledning og vejvisning. 5

6 Forvaltning Antal klager Antal klagepunkter Økonomiforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen 1 1 Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Socialforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Andre 9 9 I alt Borgerrådgiveren iværksatte i beretningsåret 22 undersøgelser af egen drift, hvoraf 7 var større undersøgelser og inspektioner. Borgerrådgiveren afsluttede i beretningsåret 35 egen driftundersøgelser, hvoraf 15 var større undersøgelser og inspektioner. Forvaltningernes medholdsprocenter samlet gennem årene % 84,8 % 76,2 % 65,3 % 63,5 % 53,3 % 57 % Borgerrådgiverens kritikprocenter samlet gennem årene ,3 % 38,6 % 54,9 % 51,7 % 50,3 % 60,2 % 55,5 % Borgerrådgiverens anbefalinger i beretningen for 2010 falder under tre overskrifter: Forvaltningernes videre arbejde med forpligtende og synlige mål Klar forventningsafstemning Styr på stabsfunktioner Forvaltningernes videre arbejde med forpligtende og synlige mål Borgerrådgiveren udtalte i sin beretning for 2009, at retssikkerhed skal være et fast integreret princip i kommunen, og at retssikkerheden skal have en opmærksomhed, der ligger på linje med kommunens økonomi. Det er fortsat Borgerrådgiverens anbefaling, at arbejdet med at fastsætte forpligtende og synlige mål for sagsbehandlingen fastholdes. Den seneste status, som er afgivet af forvaltningerne til Økonomiudvalget, viser, at de opstillede mål endnu ikke alle er nået. Det er dog Økonomiforvaltningens vurdering, at forvaltningernes arbejde overordnet ses at have positiv effekt på de fastsatte mål. Borgerrådgiveren anbefaler, at der fortsat indhøstes erfaringer med de allerede nu opstillede 6

7 mål, og at det i første omgang overlades til forvaltningerne at overveje, om der er grundlag for at opstille flere supplerende mål her og nu. Men Borgerrådgiveren anbefaler samtidig, at Økonomiudvalget senest primo 2012 indkalder forslag fra forvaltningerne til flere supplerende mål med henblik på over tid at styrke og udbrede opmærksomheden på klager, sagsbehandling og sagsbehandlingstid. For så vidt angår registrering af klagesager på en ensartet måde, er det også Borgerrådgiverens anbefaling at fastholde og videreføre de beslutninger, der blev truffet af Økonomiudvalget i marts 2010, således at der arbejdes for en mere generel sammenlignelig registrering af klager og sagsbehandlingstider, når implementeringen af fælles retningslinjer for journalisering muliggør dette. Klar forventningsafstemning Der er behov for, at alle niveauer i kommunen, fra politikere over forvaltninger til medarbejderne i de yderste led, foretager en ærlig og klar forventningsafstemning med borgerne. Borgerrådgiveren anbefaler derfor, at såvel det politiske niveau som kommunens forvaltninger og medarbejdere er opmærksomme på, at borgerne efterspørger besked om, hvad kommunen konkret kan levere. Det er Borgerrådgiverens opfattelse, at det stiller både borgere og medarbejdere bedst, at information herom er klar og ærlig. Dette indebærer også klar besked om konsekvenser af større administrative eller politiske prioriteringer, som har negative konsekvenser for borgerne. Hvis sådanne politiske eller administrative omprioriteringer pakkes ind og præsenteres som neutrale eller måske direkte positive, er det i sidste ende kommunens medarbejdere, der efterfølgende skal forsvare og forklare realiteterne for borgerne. Styr på stabsfunktioner De vigtigste beslutninger for kommunens evne til at levere god sagsbehandling og borgerbetjening er ikke nødvendigvis, om der flyttes ressourcer rundt mellem udvalgene, men det kan meget vel blive hvilken administrativ understøttelse, medarbejderne får, og hvilke it-systemer der bliver indkøbt og udviklet i de kommende år. Og måske lige så vigtigt: Om brugerne (medarbejderne) bliver involveret og oplever sig inddraget i disse beslutninger. Koncernservices organisation, produkter og serviceniveau har direkte betydning for kommunens effektivitet og for hvad, kommunen kan præstere over for borgerne. Der vil i mange tilfælde være en forbindelse mellem manglende effektivitet i kommunens stabsfunktioner og ringere borgerservice. Utilstrækkelig infrastruktur påvirker medarbejdernes trivsel og produktivitet og kommunens evne til at tiltrække og fastholde dygtige ledere og medarbejdere. 7

8 Der er grund til at frygte, at dårlige erfaringer med koncernservicekonstruktionen har konsekvenser for kommunens betjening af borgerne i sagsbehandlingen og andre sammenhænge. Dette maner til bekymring. Borgerrepræsentationen har besluttet et såkaldt administrationsplanprojekt, som er iværksat med udgangspunkt i et generelt behov for at få et samlet overblik over de administrative støtteprocesser i Københavns Kommune og en stillingtagen til, hvordan de bedst fremadrettet kan organiseres både kvalitativt og økonomisk. Projektet er organisatorisk placeret i Koncernservice, og skal efter projektbeskrivelsen være afsluttet i december Borgerrådgiveren ser projektet som et tiltrængt initiativ, og det er Borgerrådgiverens anbefaling, at man i projektet ser med meget kritiske øjne på den nuværende løsning af stabsfunktioner, og at man inddrager aktuelle opfattelser fra ledere og medarbejdere som aftagere af ydelser. Det er desuden Borgerrådgiverens anbefaling, at der i projektet ikke alene fokuseres på effektiviseringspotentiale ud fra en snæver økonomisk målestok, men tillige på hvordan den administrative understøttelse kan indrettes, så den gør medarbejderne bedre. ØKONOMI Udgifter til beretningens layout, tryk mv. afholdes inden for Borgerrådgiverens ramme. VIDERE PROCES Der henvises til ovenstående tidsplan. BILAG 1. Borgerrådgiverens Beretning Ekstrakt og supplerende statistik fra Borgerrådgiverens Beretning 2010 Johan Busse /Anne Breining Reinecke 8

9 5. Regnskabsprognose, april 2011 J.nr. BOR 18/2011 Regnskabsprognose, april 2011 INDSTILLING OG BESLUTNING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, 1. at Borgerrådgiverudvalget godkender regnskabsprognosen, april 2011 PROBLEMSTILLING Regnskabsprognosen udarbejdes tre gange om året og er Borgerrådgiverudvalgets opfølgning på, om udvalgets bevillinger overholdes. LØSNING Aprilprognosen peger på, at Borgerrådgiveren overholder sine bevillinger. Borgerrådgiverens bevilling i 2011 udgør t.kr. Borgerrådgiveren har i de første tre måneder af 2011 forventet et samlet forbrug på t.kr. fordelt på 311 t.kr. til lokaler (husleje, energiforbrug mv.) og t.kr. til administration (kontorhold, lønninger mv.). Det faktiske forbrug i de første tre måneder af 2011 udgør t.kr. fordelt på 24 t.kr. til lokaler og t.kr. til administration, dvs. et mindreforbrug på 524 t.kr. Mindreforbruget beror på betalingsforskydninger primært som følge af, at huslejen for 1. kvartal 2011 endnu ikke ses internt afregnet og konteret og forventes således udlignet hen over året. 9

10 Tabel 1. Regnskabsprognose 2011 (tusinde kr.) Bevilling Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Periodiseret budget pr. 31. marts 2011 Perioderegnskab pr. 31. marts 2011 Forventet regnskab 2011 Forventet afvigelse 2011 i kr. Forventet afvigelse 2011 i pct. Forventede overførsler til 2012 Rammebelagt drift Borgerrådgivning Bevilling... Efterspørgselstyret service, drift Bevilling... Bevilling... Drift i alt Anlæg Bevilling... Bevilling... Efterspørgselsstyrede overførsler Bevilling... Finansposter Bevilling... I alt Tabel 2. Opfølgning på servicemåltal (tusinde kr.) Gældende måltal Forventet forbrug Forventet afvigelse Udvalg: Borgerrådgiverudvalget Opfølgning på mål og resultater Borgerrådgiverens aktiviteter omfatter behandling af klager vedrørende kommunens sagsbehandling og betjening. Borgerrådgiveren har desuden kompetence til at behandle sager af egen drift, herunder foretage undersøgelser og inspektioner. 10

11 Borgerrådgiveren har i budget 2011 indarbejdet konkrete mål og resultatkrav samt en nærmere ydelsesbeskrivelse. Målene angår blandt andet Borgerrådgiverens kapacitet for så vidt angår antallet af sager, som skal kunne behandles inden for rammebevillingen, samt sagsbehandlingstiden hos Borgerrådgiveren. Der er ikke områder, hvor den forventede resultatopfyldelse i forhold til målene i budget 2011 afviger væsentligt fra de fastsatte resultatkrav. Der henvises i øvrigt til Borgerrådgiverens beretning 2010 for en nærmere redegørelse af Borgerrådgiverens aktiviteter. ØKONOMI - VIDERE PROCES Borgerrådgiverens regnskabsprognose indgår i en samlet redegørelse for kommunens økonomiske situation som udarbejdes af Økonomiforvaltningen til Økonomiudvalget. BILAG - Johan Busse /Maja Markman 11

12 6. Budget 2012 J.nr. BOR 19/2011 Budget 2012 INDSTILLING OG BESLUTNING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, 1. at budgetbidraget for 2012 i form af udvalgsafsnit, bevillingsoversigt, budgetønsker, prioriteret liste over budgetønsker, forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag og fire mål for Borgerrådgiveren godkendes. PROBLEMSTILLING Økonomiforvaltningen har ved brev af 3. februar 2011 indkaldt forvaltningernes budgetbidrag med henvisning til Økonomiudvalgets godkendelse af indstillingen Økonomiske rammer for udvalgenes budgetbidrag 2012 og budgetoverslag (Indkaldelsescirkulære) (ØU ), jf. bilag 1. LØSNING Den udmeldte ramme for Borgerrådgiveren udgør i t.kr. Borgerrådgiverens budgetbidrag for 2012 fremgår af vedlagte udvalgsafsnit, bevillingsoversigt, budgetønsker, prioriteret liste over budgetønsker og forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag. Borgerrådgiverens bevilling i 2012 anføres på følgende 2 funktioner: Funktion Beløb (t.kr.) Administrationsbygninger Sekretariat og forvaltninger Budget 2012 i alt Funktionen Administrationsbygninger omfatter de løbende udgifter til husleje, energiforbrug, rengøring og vinduespolering, mens funktionen Sekretariat og forvaltninger omfatter samtlige øvrige driftsudgifter, herunder løn og administration. Som budgetønske er gengivet det budgetønske om styrkelse af Borgerrådgiverens påvirkningskraft, som udvalget lagde frem i Det drejer sig om tre mulige modeller for en ressourcetilførsel til styrkelse af Borgerrådgiveren. Fælles for dem er, at de giver 12

13 Borgerrådgiveren mulighed for i større grad at bistå borgerne og hjælpe kommunens forvaltninger med at holde borgerne og deres rettigheder i fokus. Borgerrådgiveren foretrækker model 1, men anser alle tre modeller for væsentlige styrkelser af Borgerrådgiveren og borgernes retssikkerhed i kommunen. Der henvises i denne forbindelse også til bilaget "Udvalgsafsnit", hvor Borgerrådgiverens udfordringer i de kommende år er beskrevet, og hvor det fremgår, at Borgerrådgiveren i beretningsåret 2010 modtog flere henvendelser og klager end kontoret er normeret til, hvilket er medvirkende til at udfordre Borgerrådgiverens muligheder for og evne til at løfte sine opgaver. Borgerrådgiverudvalget har i tidligere budgetmål fastsat, at Borgerrådgiveren inden for sin rammebevilling årligt skal kunne modtage og håndtere mindst 2000 personlige, telefoniske og skriftlige henvendelser, herunder at der skal kunne behandles og afsluttes mindst 800 sager på skriftligt grundlag. Udvalget har desuden fastsat, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i konkrete klagesager skal være under 30 dage, og at Borgerrådgiveren årligt iværksætter mindst 16 inspektioner og generelle egen driftundersøgelser efter en nærmere fastlagt årsplan, som udarbejdes i samråd med Borgerrådgiverudvalget. Endelig har udvalget fastsat, at Borgerrådgiveren årligt skal kunne mægle i 20 sager om diskrimination. Forudsætningerne for nogle af disse mål har ændret sig. For så vidt angår målet om 16 årlige inspektioner og generelle egen driftundersøgelser har udvalget i august 2010 godkendt en ny model for inspektionsvirksomheden på Sundheds- og Omsorgsforvaltningens område (BOR 43/2010), som indebærer, at de systematiske inspektioner af plejehjem er udfaset. Det har desuden vist sig, at der er store forskelle på tidsforbruget ved forskellige typer af undersøgelser. Et fast antal inspektioner og generelle undersøgelser er derfor ikke tilstrækkeligt fleksibelt. Borgerrådgiveren foreslår, derfor at dette mål ændres, jf. nedenfor. Borgerrådgiveren har til dato ikke mæglet i sager om diskrimination, fordi der i realiteten endnu ikke har vist sig at være sager af denne art at mægle i. Forpligtelsen til at kunne mægle i 20 sager årligt om diskrimination har derfor i realiteten ikke nogen betydning. Borgerrådgiveren foreslår derfor, at dette mål udgår. Borgerrådgiveren foreslår på denne baggrund, at udvalget for budgetåret 2012 fastsætter følgende mål for Borgerrådgiveren: Borgerrådgiveren skal inden for sin rammebevilling årligt kunne modtage og håndtere mindst 2000 personlige, telefoniske og skriftlige henvendelser, herunder behandle og afslutte mindst 800 sager på skriftligt grundlag (målet er uændret). Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i konkrete klagesager skal være under 30 dage (målet er uændret). 13

14 Borgerrådgiveren udarbejder en gang årligt en plan for det kommende års inspektioner og generelle egen driftundersøgelser i samråd med Borgerrådgiverudvalget (målet er ændret). Borgerrådgiveren gennemfører en gang årligt en brugerundersøgelse (i form af en generel egen driftundersøgelse), der inddrager borgere, som har gjort brug af Borgerrådgiveren. Undersøgelsen skal give et billede af borgernes syn på Borgerrådgiveren og på Københavns Kommune og skal kunne bruges til konstruktivt at forbedre Borgerrådgiverens indsats i forhold til borgerne (nyt mål). ØKONOMI Hvis Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen godkender Borgerrådgiverudvalgets budgetbidrag, oppebærer Borgerrådgiveren i 2012 den nævnte rammebevilling på t.kr. VIDERE PROCES Såfremt udvalget godkender Borgerrådgiverens bidrag, indleveres det til Økonomiforvaltningen, hvorefter det indgår i kommunens samlede budgetforslag for Der gøres opmærksom på, at der i relation til budgetbidraget kan forekomme mindre redaktionelle eller tekniske ændringer efter samråd med Økonomiforvaltningen forud for Økonomiudvalgets behandling. BILAG Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Brev af 3. februar 2010 fra Økonomiforvaltningen med uddrag af dertilhørende bilag, herunder indstillingen ØU med tilhørende beslutningsprotokollat Udvalgsafsnit Bevillingsoversigt Budgetønsker og prioriteret liste over budgetønsker Forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag. Johan Busse /Maja Markman 14

15 7. Dialog med samarbejdspartnere i Borgerrådgiverens diskriminationsindsats J.nr. BOR 20/2011 Borgerrådgiveren noterede sig under mødet i Borgerrådgiverudvalget den 11. marts 2011 et ønske om, at Borgerrådgiveren i en indstilling forholder sig til, om udvalget bør tage skridt for eventuelt at ændre kredsen af samarbejdspartnerne i Borgerrådgiverens diskriminationsindsats. INDSTILLING OG BESLUTNING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, 1. at udvalget ikke tager skridt for at ændre kredsen af samarbejdspartnerne i Borgerrådgiverens diskriminationsindsats. PROBLEMSTILLING Det ønske, der fremkom på mødet den 11. marts 2011 i Borgerrådgiverudvalget omfattede i Borgerrådgiverens forståelse en overvejelse af Borgerrådgiverudvalgets muligheder for at kunne ændre i kredsen af de organisationer, som Borgerrådgiveren arbejder sammen med i diskriminationsindsatsen. LØSNING Diskriminationshotlinen er et samarbejde mellem Borgerrådgiveren, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og NGO Fællesinitiativet. NGO Fællesinitiativet er en selvstændig organisation, hvis medlemmer består af Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, ENAR Danmark, Kvinderådet, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, LGBT Danmark, Det Mosaiske Troessamfund, Muslimernes fællesråd, SOS mod racisme og Ældremobiliseringen. Organisationen er etableret med henblik på at understøtte Borgerrådgiverens Diskriminationshotline og modtage økonomisk støtte hertil. Af NGO Fællesinitiativets ansøgning om de nævnte midler fremgår blandt andet følgende: 15

16 Projektet sigter mod, at der etableres en støttefunktion, der kan styrke NGO ernes muligheder for at støtte op omkring Københavns Kommunes Borgerrådgivers diskriminationshotline, i forhold til borgere, der diskrimineres på arbejdsmarkedet eller andre områder dækkes af diskriminationslovgivningen mht. alder, handicap, seksuel orientering, køn, etnisk oprindelse og religion. Der er således tale om, at organisationerne har tilsluttet sig et fælles formål. NGO Fællesinitiativet har modtaget kr fra puljen til diskriminationsbekæmpelse under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Borgerrådgiveren har forstået det således, at Borgerrådgiverudvalget med denne indstilling ønsker Borgerrådgiverens vurdering af det hensigtsmæssige i, at der afholdes et møde mellem udvalget og NGO Fællesinitiativet for at drøfte diskrimination, herunder med henblik på at Borgerrådgiverudvalget kan vurdere, hvem der er mest hensigtsmæssig at samarbejde med fremover. Det er Borgerrådgiverens vurdering, at det ikke tjener noget praktisk formål og ikke vil være gavnligt for diskriminationshotlinen på nuværende tidspunkt at gøre sig overvejelser om kredsen af samarbejdspartnere. Dette begrundes i: - at NGO Fællesinitiativet er én for diskriminationsområdet unik samlet organisation med et fælles formål, hvis medlemskreds kommunen ikke kan have indflydelse på, - at NGO Fællesinitiativet efter en længere udskillelsesproces har modtaget de relevante støttemidler fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, - at lighedsbetragtninger tilsiger, at opstilling af særlige kriterier for valg af samarbejdspartnere efter Borgerrådgiverens opfattelse bør ske i Borgerrepræsentationen, og - at Borgerrådgiveren gennem ca. 1½ år har haft et godt og velfungerende samarbejde med NGO Fællesinitiativet. Borgerrådgiveren indstiller på denne baggrund til, at udvalget ikke tager skridt for at ændre kredsen af samarbejdspartnerne i Borgerrådgiverens diskriminationsindsats. 16

17 ØKONOMI - VIDERE PROCES - BILAG - NGO Fællesinitiativets ansøgning om midler til bekæmpelse af diskrimination. Johan Busse /Alexandra Linhart 17

18 8. Eventuelt J.nr. BOR 21/