REGIONSRÅDET. Tirsdag den 28. oktober Kl Regionsgården i Hillerød, rådssalen. Møde nr. 10

Transkript

1 B E S L U T N I N G E R REGION HOVEDSTADEN REGIONSRÅDET Tirsdag den 28. oktober 2014 Kl Regionsgården i Hillerød, rådssalen Møde nr. 10 Medlemmer: Sophie Hæstorp Andersen Charlotte Fischer Martin Geertsen Leila Lindén Karin Friis Bach Bergur Løkke Rasmussen Özkan Kocak Abbas Razvi Carsten Scheibye Maja Holt Højgaard Per Tærsbøl Randi Mondorf Flemming Pless Hans Toft Anne Ehrenreich Erik R. Gregersen Mette Abildgaard Ole Stark Hanne Andersen Karsten Skawbo-Jensen Per Roswall Per Seerup Knudsen Lene Kaspersen Erik Sejersten Susanne Due Kristensen Lise Müller Susanne Langer Lars Gaardhøj Jens Mandrup Torben Kjær Marianne Stendell Niels Høiby Annie Hagel Bodil Kornbek Henrik Thorup Tormod Olsen Pia Illum Marlene Harpsøe Marianne Frederik Finn Rudaizky Kenneth Kristensen Berth Mødet sluttede kl Afbud: Leila Lindén stedfortræder Vagn Majland Flemming Pless stedfortræder Annette Birgitte Reimers Abbas Razvi stedfortræder Katrina Feilberg Schouenborg Niels Høiby stedfortræder May-Britt Kattrup Martin Geertsen stedfortræder Qasam Nazir Ahmad Fraværende: Annie Hagel ved sag 2 3 og 9 Kenneth Kristensen Berth ved sag 4-5 Henrik Thorup ved sag 7 13 Lars Gaardhøj ved sag 10 Carsten Scheibye ved sag 10-12

2 Indholdsfortegnelse 1 Bevillingssag til akutmodtagelse med observationssenge på Bornholms Hospital 4 2 Anvendelse af ledige bygninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans 6 3 Regionshandicapråd 10 4 Whistleblowerordningen 12 5 Kriterier for udmøntning af midler til medicoteknisk udstyr 16 6 Principper for regional erhvervsfremme 18 7 Provisorisk forlængelse af Wonderful Copenhagens resultatkontakt med Region Hovedstaden frem til 28. februar Fælles trafikcharter for Copenhagen 25 9 Tilskud til investeringer hos Lokalbanen Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Medfinansiering af Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder Studietur til Stockholm Medlemskab af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (Komité A) 38

3 1. BEVILLINGSSAG TIL AKUTMODTAGELSE MED OBSERVATIONSSENGE PÅ BORNHOLMS HOSPITAL BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I forbindelse med budget 2015, er det vedtaget at etablere en ny akutmodtagelse med observationssenge på Bornholms Hospital. Med henblik på at igangsætte arbejdet, og som forudsat i budgetaftalen, lægges der foreløbigt op til at disponere 2 mio. kr. til forundersøgelse mv. finansieret af ledige midler til renovering i INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet: 1. at godkende en investeringsbevilling på 2 mio. kr. til forundersøgelser, kvalificering af budget, detaljering af tidsplan samt forarbejder frem til udbud, og 2. at udgifterne finansieres af ledige midler på driftsbudgettet til renovering i POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014: Anbefales. Leila Lindén (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling. Regionsrådets beslutning den 28. oktober 2014: Godkendt. Leila Lindén (A), Flemming Pless (A), Abbas Razvi (B), Niels Høiby (I) og Martin Geertsen (V) deltog ikke I sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Annette Birgitte Reimers (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), May-Britt Kattrup (I) og Qasam Nazir Ahmad (V). SAGSFREMSTILLING Det er i forbindelse med budget 2015 besluttet at der etableres nye rammer for akutmodtagelsen med observationssenge på Bornholms Hospital. Akutmodtagelsen vil fremover omfatte 14 observationssenge og vil dagligt skulle modtage ca. 20 patienter i gennemsnit. Disse patienter bliver i dag indlagt på henholdsvis kirurgisk og medicinsk afdeling efter et kortvarigt ophold i akutmodtagelsen. De nye rammer for akutmodtagelsen vil kunne optimere mange patientforløb med såvel bedre behandlings- som patientoplevet kvalitet, idet observationssengene vil betyde, at patienterne i højere grad vil kunne færdigbehandles for den akutte tilstand i akutmodtagelsen. Observationssengene planlægges etableret umiddelbart i tilslutning til Akutmodtagelsen, der ligger i nærheden af hospitalets hovedindgang, ambulanceport, heliport, intensiv samt radiologisk afdeling. Fornyelsen etableres ved en tilbygning til den nuværende akutmodtagelse, og derudover vil der skulle foretages en række ombygninger i den nuværende akutmodtagelse samt i tilstødende lokaler. Der er i forbindelse med budget 2015 for Region Hovedstaden afsat en ramme på i alt 50 mio. kr. til projektet, fordelt således: Etablering af akutmodtagelse med observationssenge på Bornholm Hospital Akutmodtagelse Budget Mio. kr De anførte 2 mio. kr. i 2014 forudsættes disponeret af ledige midler på driftsbudgettet til renovering i Side 4 af 39

4 2014. Der lægges foreløbigt op til at dette beløb disponeres til udgifter i 2014 til forundersøgelser, kvalificering af budget, detaljering af tidsplan samt forarbejder i øvrigt frem til udbud. Der vil på grundlag heraf senere blive forelagt beslutning om iværksættelse af selve projektet. Med hensyn til de driftsmæssige konsekvenser forventes der at være besparelser på ca. 2 mio. kr., der kan indarbejdes i driftsbudgettet, når de nye fysiske rammer er ibrugtaget, dvs. med helårsvirkning fra Byggeriet forventes at kunne stå klar til indflytning medio ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der træffes beslutning om at disponere 2 mio. kr. til forarbejder til projektet i Beløbet finansieres af ledige midler på driftsbudgettet til renovering afsat i KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget 21. oktober 2014 og regionsrådet 28. oktober Når forarbejderne er tilendebragt vil der blive forelagt investeringsbevilling til den egentlige iværksættelse af projektet. DIREKTØRPÅTEGNING Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen JOURNALNUMMER Side 5 af 39

5 2. ANVENDELSE AF LEDIGE BYGNINGER PÅ PSYKIATRISK CENTER SCT. HANS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE På den vestlige del af Psykiatrisk Center Sct. Hans står en del bygninger helt eller delvist tomme. Roskilde Kommune har rettet henvendelse om midlertidig leje af tomme bygninger til boliger for flygtninge, ligesom Udlændingestyrelsen har rettet henvendelse om et midlertidigt lejemål af to års varighed til brug som asylcenter - opholdscenter. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet: 1. at godkende det som bilag 2 vedlagte udkast til aftale med Roskilde Kommune om a) midlertidig udlejning af 3 boliger til brug som boliger for flygtninge, b) option for midlertidig udlejning af yderligere 2 boliger til samme formål, c) option for midlertidig udlejning af bygningskompleks til andre kommunale formål, d) køberet til 4 bygninger på centrets østlige areal, som Psykiatrisk Center Sct. Hans ikke fremadrettet har behov for, og e) eventuel forkøbsret til centerets vestlige areal, såfremt det sættes til salg samlet, når regionen ophører med sin virksomhed på arealet. 2. at administrationen bemyndiges til at indgå lejeaftale for en midlertidig periode på 2 år med Udlændingestyrelsen om anvendelse af "Kurhuset" som asylcenter (opholdscenter for asylansøgere) på de vilkår der fremgår af bilag 3, 3. at administrationen bemyndiges til at indgå lejeaftaler for en midlertidig periode på 2 år med mulighed for forlængelse med Roskilde Kommune om ledige bygninger på vestarealet, og 4. at konkrete forslag til vilkår for køberet og vilkår for forkøbsret forelægges for regionsrådet til godkendelse. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014: Formanden satte indstillingspunkterne 1a), 1b), 1c), 2 og 3 under afstemning: For stemte: A (2), B (2), F (1), V (3), Ø (2), i alt 10. Imod stemte: O (2), i alt 2. Undlod: C (2), i alt 2. I alt 14. Indstillingspunkterne 1a), 1b), 1c), 2 og 3 var herefter anbefalet. Sagens øvrige indstillingspunkter blev anbefalet uden afstemning. Konservatives medlemmer oplyste, at gruppen vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen. Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling. Regionsrådets beslutning den 28. oktober 2014: Der var omdelt forklarende kortbilag. Endvidere var omdelt fortroligt notat af 24. oktober 2014 samt notat af 23. oktober 2014 om udgifter i forbindelse med udlejning af Kurhus. Side 6 af 39

6 Formanden satte indstillingspunkterne 1a), 1b), 1c), 2 og 3 under afstemning: For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), V (8), Ø (4), i alt 36. Imod stemte: O (4). Undlod at stemme: 0. I alt 40. Indstillingspunkterne 1a), 1b), 1c), 2 og 3 var herefter godkendt. Sagens øvrige indstillingspunkter blev godkendt uden afstemning. Leila Lindén (A), Flemming Pless (A), Abbas Razvi (B), Niels Høiby (I), Martin Geertsen (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke I sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Annette Birgitte Reimers (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), May-Britt Kattrup (I) og Qasam Nazir Ahmad (V). SAGSFREMSTILLING Baggrund Ifølge hospitals- og psykiatriplanen, HOPP 2020, skal de behandlingsmæssige aktiviteter på Psykiatrisk Center Sct. Hans samles på centerets østlige område, hvor der gennemføres et kvalitetsfondsbyggeri med retspsykiatriske senge og en renovering af den eksisterende bygningsmasse med henblik på yderligere retspsykiatriske sengepladser i øst. I forlængelse heraf skal den vestlige del af Sct. Hans sælges. Kvalitetsfondsbyggeriet forventes at være færdigt i Roskilde Kommune er i gang med arbejdet med den fornødne lokalplan for nybyggeriet. En række af bygningerne på vestarealet står tomme i dag og regionen har ingen planlagt anvendelse for dem fremadrettet. Der er som bilag 1 vedlagt kort over bygningerne på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Henvendelse fra Udlændingestyrelsen - leje af lokaler i Kurhuset Udlændingestyrelsen har - på baggrund af det aktuelt store antal asylansøgere fra Syrien - rettet henvendelse til regionen med forespørgsel om mulighederne for midlertidigt at leje lokaler i det såkaldte "Kurhuset", til etablering af en asylcenterfunktion. En stor del af Kurhus-bygningen, der har et samlet bygningsareal på knap m2 og er beliggende i den vestlige del af Psykiatrisk Center Sct. Hans, har gennem en periode været ubenyttet. Bygningen har tidligere især været benyttet til åbne sengepladser. Kurhus-bygningen er markeret på oversigtskortet over den vestlige del af centeret. Det bygningsareal, der kan udlejes til Udlændingestyrelsen, er på ca m2. Udlændingestyrelsen anser lokalerne for at være velegnede til funktionen. En indgåelse af lejeaftale til formålet kræver dispensation fra lokalplanen. Roskilde Kommune har oplyst, at en dispensation i givet fald vil være tidsbegrænset til 2 år og gælde et opholdscenter med plads til højst 350 asylansøgere. I givet fald vil en lejeaftale med styrelsen kunne indgås på normale markedsmæssige vilkår. Et forslag til lejevilkår er vedlagt som bilag 3. Bilaget er fortroligt af hensyn til regionens forhandlingsposition over for styrelsen. Roskilde Kommunes ønske om leje af lokaler Roskilde Kommune har behov for lokaler til midlertidige flygtningeboliger og har derfor ønske om midlertidigt at kunne leje tomme bygninger på vestarealet. Kommunen ønsker at indgå lejeaftale nu om tre bygninger (på hhv.160, 160 og 280 m2) og få option på leje af yderligere to bygninger (på hhv. 440 og 570 m2) til brug som flygtningeboliger. Endelig ønsker kommunen option på at kunne leje en bygning yderligere (på ca. 400 m2) til andre kommunale formål. Kommunen ønsker et tidsbegrænset lejemål på 2 år med mulighed for forlængelse. Forlængelse vil af hensyn til mulighederne for et samlet udbud af vestarealet ikke kunne finde sted udover Det fremgår af udkastet til aftale med kommunen, at lejevilkårene skal svare til markedsvilkår. Kan parterne ikke blive enige om vilkårene fastsættes de på basis af en uafhængig mæglervurdering. Der betales separat for forbrug af vand, varme mv., mens udgifter til ejendomsskat mv. indregnes som en del af huslejen. Konkrete forslag til lejeaftaler forelægges for regionsrådet til godkendelse. Side 7 af 39

7 Roskilde Kommunes ønske om køb af fire bygninger på østarealet Kommunen har et ønske om at kunne købe 4 bygninger på østarealet, som på sigt ikke skal anvendes af Psykiatrisk Center Sct. Hans. To af bygningerne er i dag lejet ud til Region Sjælland. De fire er på hver ca. 300 m2. Kommunen ønsker option på at kunne købe bygningerne på normale markedsmæssige vilkår - en såkaldt køberet. Køberetten skal gøres gældende senest den 1. juli 2015 og den bortfalder, hvis parterne ikke inden for 3 måneder er blevet enige om købsvilkår. Prisen fastsættes på baggrund af uafhængig mæglervurdering under inddragelse af værdien ved anvendelse både til offentlige formål, til boligformål og til blandet bolig/erhverv. Konkrete forslag til købsaftaler forelægges for regionsrådet til godkendelse. Roskilde Kommunes ønske om forkøbsret til vestarealet Endelig har Roskilde Kommune fremsat ønske om, at der kan indgås særskilt aftale mellem region og kommune om forkøbsret for kommunen ved et senere samlet salg af vestarealerne. Et konkret forslag til vilkår for en forkøbsret forelægges for regionsrådet til godkendelse. Drøftelser med kommunen Roskilde Kommunes økonomiudvalg har den 24. september 2014 behandlet sagen og formuleret kommunens ønsker. På den baggrund har administrationen haft drøftelser med kommunen om den samlede aftale, der er vedlagt som bilag 2, hvis hovedindhold er: at kommunen søger at tilvejebringe plangrundlag for anvendelse af tomme bygninger som midlertidig asylcenterfunktion og flytningeboliger at der indgås midlertidig lejeaftale med Roskilde Kommune om tre ejendomme på den vestlige del af Psykiatrisk Center Sct. Hans, der tidligere har været benyttet til personaleboliger, som kommunen vil anvende til flygtningeboliger, at kommunen får option på midlertidigt at leje tre andre ejendomme, der eventuelt vil blive benyttet af kommunen til flygtningeboliger samt til en kommunal funktion, at kommunen får option på at kunne købe fire ledige bygninger i den østlige del af Psykiatrisk Center Sct. Hans på normale markedsmæssige vilkår, og at parterne indleder drøftelser om vilkårene for en aftale om forkøbsret for Roskilde Kommune, såfremt den vestlige del af Psykiatrisk Center Sct. Hans udbydes til salg samlet, når regionens aktiviteter på arealerne er afviklet. Administrationens anbefaling Når regionens aktiviteter på den vestlige del af Psykiatrisk Center Sct. Hans er afviklet, vil bygninger og arealer blive udbudt til salg. Roskilde Kommune har som planmyndighed væsentlige interesser i den fremtidige anvendelse af området. Regionen har interesse i, at tomme bygninger på den vestlige del af Psykiatrisk Center Sct. Hans anvendes, indtil de kan sælges, så driftsudgifter begrænses og forfald bremses. Administrationen anbefaler derfor, at aftalen med Roskilde Kommune godkendes, og at administrationen bemyndiges til på de i aftalen nævnte vilkår at indgå aftale med hhv. kommunen og Udlændingestyrelsen om midlertidige lejemål og aftale med kommunen om option på leje af yderligere bygninger. Forslag til vilkår for køberet for 4 bygninger på østarealet og konkrete salgsaftaler herom, samt forslag til aftale om forkøbsret ved et samlet salg af vestarealet vil blive forelagt for regionsrådet. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der foreligger på tidspunktet for sagens forelæggelse - udover hvad der fremgår af bilag 3 - endnu ikke skøn over lejeindtægterne, da vurdering af markedsleje endnu ikke er indhentet. Det samme gælder for markedspris for bygninger på østarealet. Sagen forelægges nu på grund af Udlændingestyrelsens behov for en hurtig afklaring. KOMMUNIKATION Der planlægges en kommunikationsindsats i samarbejde med Roskilde Kommune ved indgåelse af lejemål med kommunen og Udlændingestyrelsen. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Side 8 af 39

8 Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014 og regionsrådet den 28. oktober DIREKTØRPÅTEGNING Morten Rand Jensen / Torben Hedegaard Jensen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 - Kort - Oversigtsplan Psykiatrisk Center Sct. Hans, december Bilag 2 til sag om anvendelse af ledige bygninger Sct Hans 3. FORTROLIGT - Bilag 3 til sag om anvendelse af ledige bygninger Sct Hans 4. Revideret kort - oversigtsplan Psykiatrisk Center Sct Hans, december Forklaringstekst til kortbilag 6. FORTROLIGT notat uddybning vedrørende Esbønderup 7. Notat - regionens etableringsudgifter kurhus-lejemål Side 9 af 39

9 3. REGIONSHANDICAPRÅD BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet oversendte den 4. februar 2014 den af Karsten Skawbo-Jensen rejste sag om handicapråd til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Sagen har været behandlet i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, Sundhedsudvalget og Psykiatriudvalget. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde besluttede på møde den 2. september 2014 at anbefale oprettelse af et regionshandicapråd uden deltagelse af politikere overfor forretningsudvalget og regionsrådet. Siden er der i budgetaftalen for 2015 afsat kr. årligt til drift af et handicapråd i regionen. Forretningsudvalget og regionsrådet skal tage stilling til nedsættelse af et regionshandicapråd, kommissorium for dette samt procedure for udpegning af medlemmer. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet: 1. at regionsrådet nedsætter et regionshandicapråd, 2. at regionsrådet godkender kommissoriet for regionshandicaprådet, og 3. at regionsrådet bemyndiger formanden til at udpege medlemmer til regionshandicaprådet for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2017 efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og Psykiatriforeningernes Fællesråd. POLITISK BEHANDLING Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes beslutning den 7. oktober 2014: Udvalget anbefalede administrationens indstilling. Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014: Anbefales. Det Radikale Venstres medlemmer og Enhedslistens medlemmer oplyste, at grupperne vil tilkendegive deres stillingtagen ved Regionsrådets behandling. Leila Lindén (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling. Regionsrådets beslutning den 28. oktober 2014: Sagen blev udsat til regionsrådets møde den 18. november Leila Lindén (A), Flemming Pless (A), Abbas Razvi (B), Niels Høiby (I), Martin Geertsen (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke I sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Annette Birgitte Reimers (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), May-Britt Kattrup (I) og Qasam Nazir Ahmad (V). SAGSFREMSTILLING Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde besluttede på udvalgsmøde den 2. september 2014 at anbefale at nedsætte et regionshandicapråd efter modellen, hvor regionshandicaprådet består af medlemmer, der repræsenterer handicaporganisationer, herunder organisationer der repræsenterer mennesker med psykisk handicap. På udvalgsmøde den 7. oktober 2014 blev der truffet beslutning om hvilken udpegningsprocedure der anbefales og der blev truffet beslutning om at anbefale vedlagte udkast til kommissorium. Siden mødet er der i forbindelse med budgetaftalen for 2015 aftalt at afsætte kr. årligt til et regionshandicapråd. I Budgetaftalen beskrives, at formålet er, at sikre at borgere, der lever med et handicap, oplever et sammenhængende sundhedsvæsen. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har i sine drøftelser samt i høringsmaterialet til Sundhedsudvalget og Psykiatriudvalget lagt op til, at regionshandicaprådet kan udtale sig i alle relevante og større sager, hvor regionen har beslutningskompetence, udover sundhed vil det fx også være uddannelse, regional udvikling, miljø og Side 10 af 39

10 trafik. Regionshandicaprådet foreslås etableret efter følgende model: Rådet udformer sin egen forretningsorden Rådet vælger sin formand på det første og konstituerende møde Rådet afholder ca. fire møder om året Rådet kan udtale sig i relevante sager, hvor regionen har beslutningskompetencen Der afholdes et årligt møde med deltagelse af rådet samt de politiske udvalg med henblik på dialog af udvalgte emner Politikere og regionens politiske udvalg kan invitere handicaprådets medlemmer/forretningsudvalg til at deltage på møder med henblik på dialog om udvalgte emner Politikere og administrationens medarbejdere kan inviteres til at orientere om/belyse punkter, som rådet ønsker at drøfte Regionen stiller lokale og forplejning til rådighed for rådet Administrationen sekretariatsbetjener rådet. Rådet udarbejder en årlig redegørelse til Regionsrådet. Forslag om nedsættelse af et regionshandicapråd har været i høring i Danske Handicaporganisationer, Psykiatriforeningernes Fællesråd samt Patientinddragelsesudvalget. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde drøftede høringssvarene på mødet den 2. september 2014 og på trods af, at høringspartene anbefalede at etablere et råd med politikerdeltagelse, var udvalget enigt om, at foreslå et regionshandicapråd efter ovenfor skitserede model. Sammensætning og udpegningsprocedure Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde foreslår, at regionsrådet vælger medlemmer til regionshandicaprådet efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og Psykiatriforeningens Fællesråd. Det forudsættes, at medlemmerne udpeget af Danske Handicaporganisationer også samtidigt er medlemmer af et kommunalt handicapråd. Danske Handicaporganisationer udpeger fem medlemmer og Psykiatriforeningens Fællesråd udpeger to medlemmer. Organisationerne gives hermed ansvar for at sikre en bredde i repræsentation af handicap. Det indstilles, at Regionsformanden bemyndiges til at udpege medlemmerne efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og Psykiatriforeningernes Fællesråd. Kommissorium Der lægges op til, at Regionshandicaprådet selv udarbejder sin forretningsorden og udpeger en formand. Det foreslås, at regionshandicaprådet skal arbejde efter vedlagte kommissorium. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der er i budgetaftalen for 2015 aftalt at afsætte kr. om året til drift af et regionshandicapråd. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014 og regionsrådet den 28. oktober DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Udkast til kommissorium regionshandicapråd Side 11 af 39

11 4. WHISTLEBLOWERORDNINGEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet besluttede på mødet den 11. marts 2014, at administrationen, efter høring i MEDorganisationen og i direktørkredsen, inden den 1. november 2014 skulle fremlægge et konkret forslag om en whistleblowerordning i Region Hovedstaden. Rådet lagde vægt på, at der skulle ses på erfaringer fra andre ordninger, herunder forankring. Etableringen af en whistleblowerordning, herunder spørgsmålet om hvorvidt en sådan ordning bør forankres internt eller eksternt samt forholdet til de eksisterende samarbejdssystemer og kommunikationsveje, har efterfølgende været i høring i MED-organisationen. Der forelægges et konkret forslag til retningslinjer for en whistleblowerordning forelægges. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet: 1. at grundlaget for en whistleblowerordning (bilag 1), godkendes, idet ordningen forankres eksternt hos en advokat og udover ansatte kan omfatte eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, 2. at ordningen træder i kraft, når Datatilsynet har godkendt den, 3. at etableringsudgifterne til ordningen i 2015 finansieres af ubrugte midler på renoveringskontoen, mens finansiering af ordningen fremadrettet kan indgå i budgetlægningen for 2016, og 4. at administrationen med udgangspunkt i evalueringen af patientvejlederne, som vedtaget i forbindelse med budget 2015, inden udgangen af 2. kvartal 2015 fremkommer med et oplæg til politisk drøftelse om behovet for yderligere initiativer til at bistå borgere med klager. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014: Anbefalet med tilføjelse af følgende punkt: 4. at administrationen med udgangspunkt i evalueringen af patientvejlederne, som vedtaget i forbindelse med budget 2015, inden udgangen af 2. kvartal 2015 fremkommer med et oplæg til politisk drøftelse om behovet for yderligere initiativer til at bistå borgere med klager. Leila Lindén (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling. Regionsrådets beslutning den 28. oktober 2014: Godkendt. Leila Lindén (A), Flemming Pless (A), Abbas Razvi (B), Niels Høiby (I), Kenneth Kristensen Berth (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke I sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Annette Birgitte Reimers (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), May-Britt Kattrup (I) og Qasam Nazir Ahmad (V). SAGSFREMSTILLING Hvad kan en whistleblowerordning bruges til? En whistleblowerordning kan være med til at sørge for, at oplysninger om kritisable forhold kommer frem oplysninger, som måske ellers ikke ville komme frem, hvis meddeleren skulle lægge navn til. Da en whistleblowerordning indebærer mulighed for anonymitet for anmelderen må ordningen afbalancere to hensyn på den ene side hensynet til, at kritisable forhold kommer frem, på den anden side hensynet til, at ansatte og andre ikke skal risikere at rammes af usandfærdig kritik, bare fordi kritikken kan fremsættes anonymt. Derfor er der grænser for, hvilke typer af indberetninger, som ordningen skal tage sig af og den må begrænses til grovere forhold, mens mindre alvorlige kritikpunkter må behandles i det normale ledelsestilsyns- eller klagesystem. Side 12 af 39

12 Det, der kan indberettes til ordningen er forhold eller mistanke om forhold - der kan få betydning for koncernen som helhed, eller som kan have afgørende betydning for enkeltpersoners liv eller helbred. Det kan være mistanke om alvorlig økonomisk kriminalitet, herunder bestikkelse eller bedrageri, miljøforurening, alvorlige brud på arbejdssikkerheden. I forhold til enkeltpersoner kan der være tale om vold eller seksuelle overgreb. Mindre alvorlige forseelser kan ikke indberettes til ordningen, som fx samarbejdsvanskeligheder, fravær, overtrædelse af retningslinjer for f.eks. rygning / alkohol, brug af e-post / internet og lign. I disse tilfælde må de normale kommunikationsveje benyttes. Af hensyn til beskyttelse af de personer, som indberetningerne angår, skal retningslinjer for en whistleblowerordning godkendes af Datatilsynet. Hvem kan indberette? En whistleblowerordning retter sig typisk mod medarbejdere i en virksomhed, som af hensyn til kolleger eller af frygt for ledelsesmæssige reaktioner kan være tilbageholdende med at fremkomme med berettiget kritik af alvorlige forhold. Ordningen kan imidlertid også omfatte eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører. Københavns Kommunes ordning omfatter denne kategori og kommunen har fået indberetning om forhold ad denne vej, som det var nødvendigt at reagere på. Det har været overvejet, om ordningen også skal omfatte patienter på regionens hospitaler, deres pårørende og andre brugere af regionale tilbud. Disse grupper har imidlertid normalt ikke det samme afhængighedsforhold til arbejdspladsen, som regionens medarbejdere har. Hertil kommer, at der for patienters behandling er etableret særlige klagesystemer Patientombuddet og at borgerne har mulighed for at rette henvendelse til regionens politiske og administrative ledelse. Det udkast til whistleblowerordning, som har været i høring i MED-systemet, omfatter alene regionens ansatte. Det er imidlertid administrationens vurdering, at regionens whistleblowerordning også bør omfatte eksterne samarbejdspartnere, der på grund af et økonomisk afhængighedsforhold til regionen kan være tilbageholdende med at indberette kritisable forhold. Hvordan følges der op på indberetninger? Den foreslåede ordning er skruet sådan sammen, at indberetteren anonymt eller med navn indberetter det kritiske forhold til en ekstern, uvildig administrator. Administrator tager stilling til, om forholdet er så alvorligt, så det er omfattet af ordningen og sender i bekræftende fald indberetningen om forholdet videre til den direktør, der er ansvarlig for området. Direktøren vurderer så, om indberetningen skal undersøges nærmere eller om den giver anledning til, at der skrides ind med det samme. Direktøren melder tilbage til administrator om de afgørelser, som indberetningen har givet anledning til. Hvis administrator ikke er enig i direktørens beslutninger, underretter han eller hun koncerndirektionen herom. I særlige tilfælde, hvor det af habilitetsmæssige årsager e.l. ikke skønnes hensigtsmæssigt at oversende sagen til behandling ved en instans i regionen, kan administrator vælge selv at forestå undersøgelsen. Herudover skal administrator inddrage regionens eksterne revision ved indberetning om mislige økonomiske forhold, og skal underrette koncerndirektionen, hvis administrator bliver bekendt med, at en indberetning har haft negative ansættelsesretlige konsekvenser for indberetter. Regionsrådets forretningsudvalg orienteres som personaleudvalg halvårligt om indberetninger efter ordningen og resultatet af dem. Resultatet af høringen Det konkrete forslag til etablering af en whistleblowerordning har været i høring i det regionale MEDudvalg, RegH MED, og i virksomhedsmed udvalgene, VMU. Det er gennemgående i høringssvarene, at ordningen bør være sidste udvej for medarbejdere, der ønsker at gøre opmærksom på kritiske forhold og at den ikke bør erstatte den åbne dialog mellem ledelse og medarbejdere. I forhold til forankring giver høringssvarene udtryk for, at ordningen af hensyn til sikring af uvildigheden bør forankres eksternt. Side 13 af 39

13 Direktørkredsen anbefaler indførelse af ordningen. Andres erfaringer Der er ikke etableret whistleblowerordninger i de øvrige regioner. Københavns Kommune har haft ordningen i nogle år og vurderer, at den medvirker positivt til at afdække kritisable forhold. Randers og Roskilde kommuner har som København forankret en nyoprettet ordning hos kommunens borgerrådgiver, mens ATP, LD og Energinet har forankret ordningen eksternt hos en advokat. Hvad koster en whistleblowerordning? De myndigheder, som har etableret whistleblowerordninger benytter en særlig web-baseret internetportal til indberetningerne, som kan sikre anonymiteten, men også give mulighed for feed-back til indberetterne, hvadenten de er anonyme eller ej. Det forventes at der kan indgås aftale med en ekstern administrator om betaling pr. indberetning. Alt afhængigt af antallet af indberetninger vil der være etablerings- og driftsudgifter det første år i størrelsesordenen 0,5 1,1 mio. kr. Baseret på erfaringerne fra Københavns Kommune, hvor antallet af indberetninger efter det første år har været faldende, kan driftsudgifterne forventes at være faldende de følgende år. Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, vil etableringsudgifter i 2015 kunne afholdes af udisponerede midler i renoveringspuljen, mens finansiering fremadrettet kan indgå i budgetlægningen for Initiativer på statsligt plan Regeringen nedsatte i december 2013 et udvalg under Justitsministeriet om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger. Danske Regioner har en plads i udvalget. Udvalget har, hvad særligt angår whistleblowerordninger, til opgave at belyse fordele og ulemper ved whistleblowerordninger i den offentlige forvaltning og i forlængelse heraf at vurdere behovet for sådanne ordninger. Udvalget skal i den forbindelse pege på, hvilke generelle retningslinjer, der i givet fald vil kunne opstilles med hensyn til indretning, funktion og konsekvenser af eventuelle whistleblowerordninger, samt om der bør ske en lovregulering af området. Status for arbejdet er, at udvalget bl.a. har indhentet vejledninger, retningslinjer, personalepolitikker fra stat, kommuner og regioner, der omhandler offentligt ansattes ytringsfrihed. Udvalget er nu i gang med at beskrive de eksisterende whistleblowerordninger og i hvor stort omfang de anvendes. De principielle diskussioner om behov for yderligere indsats, retningslinjer eller lovgivning henstår. Arbejdet forventes tilendebragt ultimo januar Evaluering af whistleblowerordningen Med henblik på opfølgning på ordningen og på baggrund af MED-udvalgenes høringssvar anbefaler administrationen, at whistleblowerordningen evalueres senest to år efter opstart. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Forretningsudvalget havde som budgetønske til budget 2015 anført udgifter til etablering af en whistleblowerordning, men beløb hertil indgår ikke i det vedtagne budget. Oprettelse af en whistleblowerordning vil afhængigt af antallet af indberetninger indebære omkostninger til etablering og drift i størrelsesordenen 0,5-1,1 mio. kr. i Det første år vil der være udgifter til etablering, herunder til anskaffelse af webportal. Etableringsudgifterne i 2015 kan afholdes af udisponerede midler i renoveringspuljen. Såfremt antallet af indberetninger og udviklingen heraf følger Københavns Kommunes erfaringer, vil antallet være let faldende efter det første år og udgiften til drift vil i så fald være tilsvarende mindre. På baggrund af erfaringerne efter etablering kan niveauet for driftsudgifterne fremadrettet vurderes og kan indgå i budgetlægningen for KOMMUNIKATION Beslutningen kommunikeres offentligt med pressemeddelelse og internt via MED-system, REGI, nyhedsbrev og via information på lønseddel. Side 14 af 39

14 TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014 og regionsrådet den 28. oktober DIREKTØRPÅTEGNING Morten Rand Jensen / Søren Hartz JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. BILAG 1 Retningslinjer for Region Hovedstadens whistleblowerordning BILAG 2 Oversigt over høringssvar 12. september BILAG 3 Høringssvar fra VMU whistleblowerordning 12. september 2014 Side 15 af 39

15 5. KRITERIER FOR UDMØNTNING AF MIDLER TIL MEDICOTEKNISK UDSTYR BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet har i forbindelse med udmøntning af midler til medicoteknisk apparatur d. 4. februar 2014 anmodet It- og afbureaukratiseringsudvalget om at fremkomme med forslag til kriterier for den fremtidige udmøntning af midler til medicoteknisk apparatur fra og med INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet: at "Retningslinjer for udmøntning af midler til medicoteknisk apparatur" (bilag 1) godkendes, således at midler til medicoteknisk udstyr udmøntes på de foreslåede hovedområder med følgende fordeling: Strategisk anskaffelse af apparatur 35 % Genanskaffelser og opgradering af apparatur 45 % Standardisering af apparatur - 15 % Akut nedbrudt apparatur 5% Samt at bilaget med retningslinjer for udmøntning af midler til medicoteknisk udstyr godkendes med de på baggrund af udvalgets drøftelser markerede ændringer. POLITISK BEHANDLING It- og afbureaukratiseringsudvalgets beslutning den 30. september 2014: Udvalget anbefalede indstillingen, således at midler til medicoteknisk udstyr udmøntes på de foreslåede hovedområder med følgende fordeling: Strategisk anskaffelse af apparatur 35 % Genanskaffelser og opgradering af apparatur 45 % Standardisering af apparatur - 15 % Akut nedbrudt apparatur 5% Samt at bilaget med retningslinjer for udmøntning af midler til medicoteknisk udstyr godkendes med de på baggrund af udvalgets drøftelser markerede ændringer. Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014: Anbefales. Leila Lindén (A), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Regionsrådets beslutning den 28. oktober 2014: Godkendt. Leila Lindén (A), Flemming Pless (A), Abbas Razvi (B), Niels Høiby (I), Kenneth Kristensen Berth (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke I sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Annette Birgitte Reimers (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), May-Britt Kattrup (I) og Qasam Nazir Ahmad (V). SAGSFREMSTILLING Hvert år udmøntes en pulje af midler til anskaffelse af medicoteknisk apparatur. Regionsrådet har bedt Itog afbureaukratiseringsudvalget om at fremkomme med kriterier for den fremtidige udmøntning af denne pulje. Som bilag til denne sag er vedlagt et forslag til retningslinjer for udmøntning af midler til medicoteknisk Side 16 af 39

16 apparatur. Retningslinjerne indeholder et forslag om at puljen fremover opdeles i fire hovedområder samt forslag til hvilke kriterier der skal danne grundlag for udmøntning af hvert af de fire hovedområder. De fire hovedområder er: Strategisk anskaffelse af apparatur Genanskaffelser og opgradering af apparatur Standardisering af apparatur Akut nedbrudt apparatur ØKONOMISKE KONSEKVENSER Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. En godkendelse af indstillingen vil dog, qua de i bilaget beskrevne kriterier, have indflydelse på kommende fordelinger i forhold til udmøntning af midler til medicoteknisk apparatur. KOMMUNIKATION Der er ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014 og regionsrådet den 28. oktober DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Kriterier for udmøntning af midler til medicoteknisk udstyr Side 17 af 39

17 6. PRINCIPPER FOR REGIONAL ERHVERVSFREMME BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Der er i dag rigtig mange selvstændige erhvervsfremmeaktører, fora og bestyrelser med videre, der opererer i Østdanmark. Det betyder, at parterne ofte handler ukoordineret, og at de regionale og kommunale erhvervsfremmemidler typisk er delt op i mange små indsatser. Det er vurderingen, at der behov for et mere strømlinet erhvervsfremmesystem med færre og større erhvervsfremmeoperatører og indsatser, såfremt væksten og jobskabelsen i den funktionelle metropolregion skal på niveau med sammenlignelige metropoler som f.eks. Hamborg og Stockholm. Det er en forudsætning for at øge væksten og jobskabelsen, at der skabes et sammenhængende erhvervsfremmesystem, der agerer koordineret og handler i overensstemmelse med de vedtagne strategier og politikker. Region Hovedstaden ønsker, at arbejdet gennemføres hurtigst muligt. Administrationen fremlægges derfor 6 principper for det videre arbejde med at skabe et mere strømlinet erhvervsfremmesystem. Principperne forelægges til politisk godkendelse med henblik på at give administrationen et stærkt mandat til det videre arbejde. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet: 1. at godkende, at målet er færre og større organisationer og fora, der dækker hele den funktionelle region. 2. at et fremtidigt erhvervsfremmesystem spiller tættere sammen med det politiske system. 3. at godkende følgende principper for arbejdet med at skabe et mere strømlinet erhvervsfremmesystem: at operatører med samme eller næsten samme opgavefokus bør samordnes og på sigt sammenlægges. at operatørerne bør have en organisatorisk og økonomisk kapacitet samt administrativ professionalisme, der gør, at de er selvbærende og uden videre kan eksekvere på de strategiske dagsordner at operatørerne har et bredt fokus på alle dele af Copenhagen-geografien at operatørernes opgaveportefølje skal defineres entydigt, og at al finansiering skal kobles op på klare resultat- og effektmål at kommunale og regionale erhvervsfremmeorganisationer bør samarbejde og koordinere tæt med de statslige aktører at der i første omgang fokuseres på de organisationer, hvor synergieffekten vurderes som værende størst POLITISK BEHANDLING Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 30. september 2014: Anbefalet. Lene Kaspersen (C) og Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling. Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014: Anbefales. Leila Lindén (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V), og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling. Regionsrådets beslutning den 28. oktober 2014: Der var omdelt notat af 24. oktober 2014 med svar på spørgsmål stillet af Randi Mondorf. Godkendt. Side 18 af 39

18 Leila Lindén (A), Flemming Pless (A), Abbas Razvi (B), Niels Høiby (I) og Martin Geertsen (V) deltog ikke I sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vagn Majland (A), Annette Birgitte Reimers (A), Katrina Feilberg Schouenborg (B), May-Britt Kattrup (I) og Qasam Nazir Ahmad (V). SAGSFREMSTILLING Der er politisk efterspørgsel efter et mere strømlinet erhvervsfremmesystem med færre og større erhvervsfremmeaktører. Færre aktører kan sikre, at erhvervsfremmeaktørerne agerer mere koordineret og strategisk, og at deres indsatser har den nødvendige kritiske masse. OECD pegede i deres rapport om vækst og erhvervsudvikling i hovedstadsregionen fra 2009 på, at en af årsagerne til den lave vækst i hovedstadsregionen er, at erhvervsfremmeindsatsen var ukoordineret og spredt på mange forskellige aktører. Udviklingen af et mere strømlinet erhvervsfremmesystem er prioriteret i Copenhagen-samarbejdet (tidligere "Fokuseret Vækstdagsorden"). I Copenhagen-samarbejdet er 46 kommuner på Sjælland samt Region Hovedstaden og Region Sjælland enige om, at de erhvervspolitiske tiltag skal samordnes, så der opnås den nødvendige kritiske masse for, at hovedstadsregionen kan gøre sig gældende i den stærke globale konkurrence om investeringer og arbejdspladser. Det er en kerneopgave for Copenhagen-samarbejdet at skabe et erhvervsfremmesystem med færre og større erhvervsfremmeaktører, en klar opgavefordeling, og at aktørerne handler ud fra de erhvervsudviklingsstrategier, der er politisk vedtaget. Administrationen medvirker i regi af Copenhagen-samarbejdet i en kortlægning af erhvervsfremmeoperatørerne i hele Østdanmark. Et overblik over de mange erhvervsfremmeaktører i den funktionelle region findes vedlagt som bilag. Arbejdet med at etablere et mere strømlinet erhvervsfremmesystem sker i samarbejde med både kommuner, Region Sjælland og en række andre aktører. Derfor foreslår administrationen seks principper, som kan være udgangspunkt for det videre arbejde med at samle erhvervsfremmeorganisationerne i større og mere fokuserede enheder. Administrationen forelægger principperne til politisk godkendelse for at få et klart mandat til det videre arbejde. Administrationen vurderer, at et stærkt mandat kan bidrage til at fremme arbejdet. Målet er færre og større organisationer og fora, der dækker hele den funktionelle region. Principperne, som uddybes nedenfor, er: at operatører med samme eller næsten samme opgavefokus bør samordnes og på sigt sammenlægges. at operatørerne bør have en organisatorisk og økonomisk kapacitet samt administrativ professionalisme, der gør, at de er selvbærende og uden videre kan eksekvere på de strategiske dagsordner at operatørerne har et bredt fokus på alle dele af Copenhagen-geografien at operatørernes opgaveportefølje skal defineres entydigt, og at al finansiering skal kobles op på klare resultat- og effektmål at kommunale og regionale erhvervsfremmeorganisationer bør samarbejde og koordinere tæt med de statslige aktører at der i første omgang fokuseres på de organisationer, hvor synergieffekten vurderes som værende størst. Operatører med samme eller næsten samme opgavefokus samordnes og på sigt sammenlægges I Copenhagen findes operatører, som har samme eller næsten samme opgavefokus. Inden for eksempelvis turisme findes både Region Hovedstadens Wonderful Copenhagen og Region Sjællands Østdansk Turisme. Desuden har Skåne deres egen turismeorganisation. Tilsvarende arbejder såvel Øresundskomitéen, Den Skandinaviske Arena og STRING med at skabe en bedre infrastruktur i Nordeuropa. En samordning og på sigt sammenlægning af organisationer med samme fokus vil kunne Side 19 af 39

19 skabe stærkere aktører, som vil kunne fungere som operatører for hele Copenhagen. Et andet muligt fokuspunkt er kommunernes erhvervsservice, som stort set dækker de samme områder - med lokale prioriteringer. En samordning og på sigt sammenlægning af disse vil kunne medfører både færre omkostninger og højere kvalitet i opgaveløsningen pga. øget specialisering. Det gode eksempel herpå er International House i København, som leverer borgerservice til udenlandske borgere for foreløbigt 17 kommuner. Operatørerne bør have en organisatorisk og økonomisk kapacitet samt administrativ professionalisme, der gør, at de er selvbærende og uden videre kan eksekvere på de strategiske dagsordner I dag er der en række operatører, der mangler den organisatoriske kraft i form af fx faglig ekspertise, erfaringer, netværk eller økonomi. eksekvere på de politiske dagsordener, som sættes af Copenhagensamarbejdet. Samordningen/sammenlægningen af operatører bør skabe færre og større operatører, som har en organisatorisk og økonomisk kapacitet til at eksekvere på de strategiske dagsordener. Operatørerne bør have fokus på alle dele af Copenhagen-geografien I samordningen af operatører er det afgørende, at vi ikke mister fokus på både det lokale og den samlede region således, at vi fastholder det lokalkendskab operatørerne har oparbejdet i dag. Derfor foreslås det, at operatørerne også fremadrettet bør have fokus på både by- og landområder i alle dele af Copenhagengeografien. Operatørernes opgaveportefølje skal defineres entydigt og at alt finansiering skal kobles op på klare resultat- og effektmål En række erhvervs- og samarbejdsorganisationer varetager en lang række af forskellige opgaver. Fx Øresundskomitéen, der både arbejder med grænsebarrierer, kulturel integration, turisme og erhvervsfremme. Det foreslås, at operatørernes fremadrettet får en mere veldefineret opgaveportefølje, således at der bliver en højere grad af specialisering. Eksempelvis burde opgaver indenfor turisme være forankret i Wonderful Copenhagen. Det vil sikre en mere koordineret indsats, hvor der leveres sammenhængende service, uanset om turisten er i Helsingør, Frederikssund eller København. Det foreslås desuden, at operatørerne i højere grad styres gennem resultatkontrakter, hvor der er fastsat en række Key Performence Indicators for organisationen. De kommunale og regionale erhvervsfremmeorganisationer bør samarbejde og koordinere tæt med de statslige aktører Det foreslås, at der fremadrettet stilles krav til operatørerne om, at de samarbejder med statslige institutioner, der arbejder indenfor samme område. Fx. Invest in Denmark (statslig) og Copenhagen Capacity (regional). Det skal sikre en bedre koordinering af initiativer og at organisationerne ikke konkurrerer om de samme kunder. At der i første omgang fokuseret på de organisationer, hvor synergieffekten vurderes som værende størst Indsatsen skal starte med de organisationer, hvor synergieffekten er størst. Det kan sikre, at der hurtigt opnås resultater i arbejdet med at strømligne erhvervsfremmesystemet. Det forventes desuden, at en række gode eksempler vil skabe incitamenter hos organisationerne til selv at gå i gang. Det videre arbejde Det er afgørende for det videre samarbejde i Copenhagen, at principperne for processen mod færre, større erhvervsfremmeaktører nyder opbakning i styregruppen og den politiske bestyrelse. Administrationen vil derfor præsentere principperne for de øvrige partnere i samarbejdet, når de er politisk godkendt. Ved at forankre arbejdet i Copenhagen-samarbejdet kan det sikres, at sammenlægningen af erhvervsfremmeorganisationer sker på tværs af kommune- og regionsgrænser - og på sigt også hen over grænsen til Skåne. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Side 20 af 39

20 Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014 og regionsrådet den 28. oktober DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Oversigt over erhvervsfremmeaktører 2. Svar til Randi Mondorf Side 21 af 39

21 7. PROVISORISK FORLÆNGELSE AF WONDERFUL COPENHAGENS RESULTATKONTRAKT MED REGION HOVEDSTADEN FREM TIL 28. FEBRUAR 2015 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Den nuværende resultatkontrakt mellem Region Hovedstaden og fonden Wonderful Copenhagen udløber med udgangen af Regionsrådet besluttede på mødet den 19. august, at den nye bestyrelsesformand for Wonderful Copenhagen skal udarbejde forslag til en fremtidig struktur og ledelse i Wonderful Copenhagen, herunder en vurdering af et samarbejde og / eller tættere koordinering af aktiviteter med de øvrige turisme- og erhvervsfremmeaktører i regionen, og at den nye bestyrelsesformands forslag skal indgå i en eventuel ny kontrakt med Wonderful Copenhagen. Bestyrelsesformanden har overfor administrationen bekræftet, at han er i gang med arbejdet, og at redegørelsen forventes klar ultimo Bestyrelsesformanden har desuden ved brev af 24. september bedt om, at Wonderful Copenhagen, på samme måde som Copenhagen Capacity tidligere på året, får en økonomisk garanti, der sikrer, at Wonderful Copenhagen kan opfylde kravene om at være en såkaldt going concern. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet: 1. at Wonderful Copenhagens nuværende resultatkontrakt forlænges frem til 28. februar at den nye resultatkontrakt indgås med virkning fra 1. marts 2015, og 3. at Wonderful Copenhagen får en økonomisk garanti for en basisfinansiering af 2015, således at bestyrelsen ikke er tvunget til at gå i gang med en nedlukning af fondens aktiviteter. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014: Formanden satte indstillingens punkt 3 under afstemning: For stemte: A (2), B (2), C (2), F (1), O (1), V (2), i alt 10. Imod stemte: Ø (2), i alt 2 Undlod at stemme: 0 I alt 12. Indstillingens punkt 3 var herefter anbefalet. Sagens øvrige indstillingspunkter blev anbefalet uden afstemning. Leila Lindén (A), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Regionsrådets beslutning den 28. oktober 2014: Formanden satte indstillingens punkt 3 under afstemning: For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (3), V (8), i alt 35. Imod stemte: Ø (5). Undlod at stemme: 0. I alt 40. Indstillingens punkt 3 var herefter godkendt. Sagens øvrige indstillingspunkter blev godkendt uden afstemning. Enhedslistens medlemmer ønskede følgende tilført protokollen: Efter Eurovision Song Contest har Enhedslisten ikke tillid til ledelsen af Wonderful Copenhagen og ønsker en helt ny organisation og en ny kontrakt. Arbejdet med en ny organisation om opgaverne og en mulig kontrakt bør gå i gang nu. Leila Lindén (A), Flemming Pless (A), Abbas Razvi (B), Niels Høiby (I), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke I sagens behandling. Side 22 af 39