Separering af den Nordøstlige del af Østbyen. Tilladelsen er meddelt af Hillerød Kommune Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød, Miljø, Byg og Beredskab.

Transkript

1 Udledningstilladelse og nedsivningstilladelse opland M3B, udløb M3U01R, samt dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til udledning til beskyttet vandløb Separering af den Nordøstlige del af Østbyen Tilladelsen er meddelt af Hillerød Kommune Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød, Miljø, Byg og Beredskab. Meddelt af Hillerød Kommune den: 2. juni 2016 Sagsnummer HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Side 1 af 16

2 Hillerød Kommune har den modtaget en ansøgning (dateret ) om udledning af overfladevand fra et byområde i Hillerød Øst til skovgrøft i Stenholtsvang samt nedsivning af vandet i Stenholtsvang (ansøgningen er vedlagt som bilag 1). Hillerød Kommune er projektejer, da nærværende projekt er et medfinansieringsprojekt. Ansøgningen er indsendt af Niras på vegne af ansøger, Hillerød Kommune. Projektet indeholder en separering af regnvand fra spildevand i et projektområde som vist på oversigtskortet nedenfor. Området er i dag fælleskloakeret men vil efterfølgende være separatkloakeret. Oversigtskort 1: Over område og udledningspunkt Projektet omhandler en kombination af regnvandshåndtering med nedsivning inde i projektområdet samt udledning af regnvand til Stenholtsvang samt efterfølgende nedsivning i skoven. Nærværende tilladelse omfatter udledningen til og nedsivning i Stenholtsvang efter miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven. Det overordnede princip er, at vejvand bliver renset inde i projektområdet inden udledning, mens vand fra hustage og øvrige befæstede arealer (herefter benævnt tagvand ) udledes uden forudgående rensning. Tilladelse til nedsivning inde i projektområdet vil blive meddelt i en særskilt tilladelse. Baggrund En del af klimatilpasningen af Hillerød Østby består af, at overfladevandet separeres fra fællessystemet. Regnvandet skal håndteres på en robust måde, der dels minimerer miljøbelastningen i recipienterne og dels forbedre de hygiejniske forhold under ekstrem regn. Dette ønskes gjort ved håndtering og afledning af regnvandet i lokalområdet. Projektet og baggrunden for ansøgningen er beskrevet nærmere i ansøgningen. Da der skal nedsives og udledes overfladevand, skal der søges om tilladelse til nedsivning og Side 2 af 16

3 udledning af overfladevand i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 19 og 28. Skovgrøften hvortil udledningen ønskes, er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, derfor forudsætter projektet desuden en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, hvad angår den øgede udledning af regnvand til skovgrøften, samt til erosionssikring af den øverste del af skovgrøften. Dispensationen fremgår af denne afgørelse. Forudsætning for udnyttelse af denne tilladelse Det er en forudsætning for udnyttelse af denne tilladelse, at der indgås en aftale mellem Hillerød Kommune og Hillerød Forsyning omkring drift og vedligeholdelse af LAR-anlæggene. Det er Hillerød Kommune der skal eje LAR-anlæggene på de kommunale veje i projektområdet. På de private fællesveje (stikvej på Jespervej samt en del af Postmosen) skal der indgås aftaler om etablering, drift og vedligeholdelse mellem ejer og Hillerød Kommune. Herudover skal der indhentes godkendeles fra Lokalbanen, Lille Nord til at føre vandet under jernbanen. Ansøgning Ansøgningen (se bilag 1) omfatter udledning af regnvand til Stenholtsvang samt nedsivning af regnvandet i skoven. Udledningspunkt Udledningspunktet placeres i grøftesystemet i Stenholtsvang (matr. 4æ Stenholtsvang, Nødebo) i kote ca m lige nord for jernbanen i punktet: ; UTM 32 Eur89. Forud for projektet foretages en oprensning af skovgrøften. Der oprenses til fast bund og grøften uddybes ikke. Oprensning af grøften vurderes, at være sædvanlig vedligeholdelse og forudsætter ikke dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Rørunderføringer under veje/stier som krydser hen over grøften udbedres/udskiftes så det sikres, at der er passage for grøftevandet. Dimensioner på underføringer/grøft ændres ikke. Regnvandet fra projektet tilsluttes til den eksisterende stenkiste under banen som munder ud i skovgrøften nord for banen. Stenkisten har ingen særlig forstærkning ved indløb eller udløb, hvorfor der er behov for at lave erosionssikring. Erosionssikring etableres ved at lægge natursten i grøften og op ad grøftens sider på en strækning på op til 4 meter fra udledningspunktet. Straks efter udløbet støbes stenene fast i en underliggende betonplade for at sikre, at stenene ikke omlejres af vandet. Hvis det viser sig, at stenkisten ikke kan anvendes til at føre vandet under banen, vil der blive lagt to nye paralleltliggende sorte ø400 plastrør som munder ud grøften samme sted. Projektområdet Projektområdet er vist i bilag 1 side 1 og omfatter et ca. 30 ha stort parcelhuskvarter hvoraf ca. 7 ha er befæstede arealer. Cirka 1/3 af de befæstede arealer (ca. 2,5 ha) er vejarealer og ca. 2/3 af de befæstede arealer (ca. 4,5 ha) er hustage og øvrige befæstede arealer. Vandkvalitet og mængder Side 3 af 16

4 Vejvandet renses i projektområdet før udledning, mens tagvandet ikke renses. Rensning af vejvandet i projektområdet sker ved at tillede vandet til græsklædte grøfter og regnbede. Grøfterne indrettes med små dæmninger som sikrer tilbageholdelse af vejvandet. Under grøfter og regnbede etableres filtermuld og herunder etableres dræn. Det tilbageholdte vejvand i grøfterne renses ved nedsivning gennem filtermulden (se bilag 2). Drænet under filtermulden tilsluttes til regnvandsledning som ender i udløbspunktet i skoven. Grøfternes udformning med dæmninger sikrer, at den første del af vejvandet ved nedbør bliver tilbageholdt og renset. Det er den første del af vejvandet som indeholder hovedparten af eventuelle forureningskomponenter. I grøfterne forsinkes og renses mere end 80 % af den årlige mængde vejvand, før det udledes til skoven. Der er ca. 210 huse i projektområdet og tagvandet (inkl. vand fra øvrige befæstede områder) herfra ledes til udledningspunktet og udledes uden rensning. Den gennemsnitlige årlige udledning vil være ca m 3 vand svarende til en nettoafstrømning fra de befæstede arealer til udløbet på ca. 370 mm/året. Dimensionering af regnvandsanlæg i projektområdet Udover funktion i forbindelse med rensning af vejvand, har grøfterne også funktion som forsinkelsesvolumen og som klimasikring. Anlægget dimensioneres efter en 5-årsnedbørshændelser. Ved denne hændelse vil der være en udledning til skoven på 150 l/s. Der etableres en vandbremse før udløbet til skoven. I kombination med grøfterne i projektområdet, anvendelse af en del af det eksisterende bassin postmosebassinet til opstuvning og forsinkelse af regnvand, sikre vandbremsen, at kravet 150 l/s overholdes ved en 5-årsnedbørshændelse. Ved kraftig regn, hvor LAR-anlægget ikke kan tilbageholde vandet, vil vejvandet ledes i grøfterne langs stamvejene og udledes til skoven uden forudgående rensning. Ved regnhændelser over T=5 vil first flush af regnvandet have gennemgået en form for rensning inden udledningen. Recipient (skovgrøften i Stenholtsvang) De øvre jordlag i skoven består af vekslende jordlag med sand og grus, samt ler og tørveaflejringer i vådområderne. Recipienten vurderes velegnet til nedsivning af regnvand. Det fremgår af bilag 1 afsnit 4.5, at en 5-års regnhændelse vil medføre udledning af ca m 3 vand og at det anslås størrelsesmæssigt, at ville tage ca. et døgn at nedsive denne regnmængde i skoven. Udledningen af vand til skovgrøften vil variere efter nedbøren. Der vil stå vand i grøften hver gang det regner, men der kommer ikke til at stå permanent vand i grøften. Ved en 5-års regnhændelse udledes der maksimalt 150 l/s til skovgrøften og der vil ikke stå vand op over grøftens kronekant. I den nuværende situation står der ved ekstemregn vand op over grøftens kronekant og vandspejlet i grøften flyder sammen med vandspejlet i tilstødende lavninger og vådområder. Beregninger fra Niras har vist, at den regnvandsmængde der ved projektet tilføres skoven, vil Side 4 af 16

5 udgøre ca. 4 % af den samlede regnvandsmængde. Den vandmængde der udledes fra projektområdet er derfor lille i forhold til den regnmængde, der på årsbasis falder i skoven (beregnet ud fra en årsnedbør på 620 mm = m 3 pr. år). Det betyder, at det vand der bliver udledt fra projektområdet, vil blive fortyndet i skoven i forholdet 1:22. Rensning inden udledning i projektområdet samt fortyndingseffekten medvirker til, at forureningsrisikoen i tilsvarende falder væsentligt. Det vand der ved ekstreme regnhændelser står i hydraulisk forbindelse til øvrige naturområder i skoven og derigennem ledes til Følstrup Bæk, vil ikke være påvirket af forurenende stoffer i en grad der vil have en indflydelse på vandkvaliteten. Planmæssige forhold Spildevandsplan I Spildevandsplan er det beskrevet, at en separering af regnvand fra fælleskloakken er løsningen på både de miljø- og klimamæssige problemer som fælleskloakeringen skaber ved de regnbetingede udledninger til recipienterne. Hertil kommer de uhygiejniske og samfundsmæssige problemer, som oversvømmelser ved ekstremregn i fællessystemer betyder for borgerne. Kommuneplan, lokalplan og byplanvedtægter Udledning strider ikke imod kommuneplan, byplanvedtægter eller lokalplaner. VVM-screening For at afdække hvorvidt den planlagte udledning af regnvand til recipienten kan påvirke miljøet væsentligt, er der udarbejdet: VVM-screening af den planlagte udledning, jf. BEK nr af den Etablering af udledning til Stenholtsvang er VVM-screenet. Resultatet af screeningen er, at Hillerød Kommune vurderer, at der ikke er behov for en egentlig VVM-redegørelse for udløbet. Afgørelsen er annonceret på Hillerød Kommunes hjemmesiden den 15. april 2016 med klagefrist til 13. maj Høring hos andre myndigheder Hillerød Kommune, Miljø har den 11. april 2016 sendt udkast til udledning- og nedsivningstilladelse i høring hos følgende: Grundvandsmyndigheden Vejmyndigheden Jordmyndigheden Naturstyrelsen, Nordsjælland Hillerød Forsyning Kommentarer er indarbejdet i denne tilladelse. Side 5 af 16

6 Miljømæssig vurdering Spildevandsplanen angiver, at vandløb i kommunen generelt betragtes som hydraulisk belastet. Det vurderes, at skovgrøften ikke er hydraulisk belastet og en udledning på 5 l/s/ha ved T=5, ikke vil medføre hydrauliske problemer. Grundvand Projektområdet og nedsivningsområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Herudover er det indenfor indvindingsoplandet til Æbelholt Kildeplads Slangerup Vandværk, der indvinder fra et dybdeliggende grundvandsmagasin. Området er ikke indenfor BNBO eller nitratfølsomt indvindingsopland. Nærmeste vandforsyningsboring ligger ca. 200 meter syd for projektområdet (DGU nr ). Indholdsstofferne fra vejarealer som afgives til regnvandet, og som må forventes at blive udledt og nedsivet til grundvandet (da det ikke optages af filtermulden) vil primært være mobile stoffer som klorid og nitrat. Klorid kommer fra vejsalt og er den væsentligste risiko for forurening af grundvandet. Vinterbekæmpelsen i projektområdet vil ikke ændres. Det betyder at ved tøbrud vil vandet nedsive i grøfterne langs med stik- og stamveje inden i projektområdet, på samme måde som det gør i dag. En del opfanges af drænene og udledes til skoven. Det vurderes dog, at fortyndingseffekten vil betyde at salt fra glatførebekæmpelsen i parcelhusområdet ikke vil have nogen betydning for skovens flora og fauna, da klorid kun vil forekomme i en mindre koncentration. Nitrat kommer fra regnvandet i form af nitrogen (N). Nitrogen forventes i en koncentration af ca. 1 mg/l, hvilket svarer til 5 mg/l nitrat. Da drikkevandskravet for nitrat er 50 mg/l vurderes det, at nedsivning i denne forbindelse ikke giver nogen problemer. Herudover fjernes nitrat ved reduktionsprocesser i jordlagene. Partikelbundne stoffer, som oliekomponenter og tungmetaller, vil bindes i filtermulden og jordmatrixen i grøfterne og skoven inden det nedsiver. Der vil derfor være en meget lille sandsynlighed for, at der sker en nedsivning af disse stoffer til grundvandet. Jordforurening Der er ikke nogen områder i projektområdet der er V1 eller V2 kortlagt. Området er desuden udtaget af områdeklassificering. Ca. 2 km nordøst for udledningspunktet ligger Collstrup-grunden. Her lå en virksomhed der trykimprægnerede træ. Grunden er i dag V2-kortlagt. Strømningsvejene i Stenholt Vang viser, at det udledte vand ikke vil ledes til grunden. Det vurderes derfor, at udledningen ikke vil sprede jordforureningen yderligere. Ligeså vurderes det, at udledningen ikke vil berøre øvrige grunde der er V2-kortlagt. Side 6 af 16

7 Kort 2: Strømningsveje i skoven Vandkvalitet Stofmængden i det udledte vand må ikke overstige det der svarer til almindelig separat regnvand. Da det er vurderet ud fra dimensionering af LAR-anlægget, at mindst 80 % af vejvandet gennemgår en rensning før udløb til skoven, vurderes det ligeledes, at kravet til vandkvalitet overholdes. Stenholtsvang modtager i dag vand fra de tilstødende områder, herunder halvdelen af Isterødvejen gennem skoven og fra Fredensborgvej langs skoven. Ved at tilføre vand fra projektområdet vurderes den kumulerede effekt at være uvæsentlig, da det i høj grad er renset vejvand samt tagvand der udledes i skoven. For at sikre rensningen af vejvandet skal mægtigheden af filtermulden være mindst 30 cm, og mulden skal bestå af en egnet blanding af uforurenet muld blandet med sand. K-værdi skal være omkring m/s. Denne tilladelse vil indeholde vilkår for rensning af vejvandet. Der vil i denne tilladelse være vilkår om, at postmosebassinet skal renses inden det anvendes til overløbsbassin for regnvand, da det i dag er et fællesbassin. Samlet vurdering efter Miljøbeskyttelsesloven På baggrund af ovenstående vurdering indenfor de forskellige fagområder, og under overholdelse af de vilkår der vil blive stilles i denne tilladelse, vurderer Hillerød Kommune, at der kan meddeles tilladelse til henholdsvis udledning til og nedsivning af overfladevand i Stenholt Vang. Desuden gives der tilladelse til at fravige Spildevandsplanens bestemmelse om, at der kun må ledes 1 l/s/ha ud til grøften. Da grøften ikke er hydraulisk belastet, gives der tilladelse til at udlede 5 l/s/ha. Side 7 af 16

8 Naturbeskyttelseslovens 3 Samtlige vandløb og drængrøfter i Statsskov er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som beskyttede vandløb. Skovgrøften i Stenholtsvang som er recipient for udledningen er ligeledes omfattet af 3. Grøften er en dybt skåren afvandingsgrøft med meget begrænset vandføring og der står ikke permanent vand i grøften. Grøften løber mellem jernbanen i syd og Isterødvej i nord. Der er fra udledningspunktet ca. 800 m grøft ned til området ved Isterødvejen hvor grøften ender blindt. Den dominerende bevoksning i området langs grøften er birk og blandet løvskov, men der findes også enkelte store rødgran og skovfyr. Overløbsvandet udledes til grøften umiddelbart nedstrøms jernbanen i kote ca m DVR90. Nær skovgrøften ligger Kulhusmose. Moseområdet er en lysåben skovsump domineret af dunbirk og sphagnum med forekomst af arter som blåtop og blåbær, der er indikatorer for et relativt næringsfattigt miljø. Mosen er undersøgt for forekomst af padder i august 2013, men der blev ikke fundet nogen padder ved besigtigelsen. Mosen vurderes ikke at være et egnet ynglested for padder, da der ikke er frit vandspejl i mosen. Mosen er beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens 3. Kulhusmose ligger ca. 150 meter fra udledningspunktet. Fra udledningspunktet falder terrænet væk fra mosen og derfor vurderes det, at overfladevandet fra projektområdet ikke vil ledes til mosen og at tilstanden af Kulhus-mosen derfor ikke ændres. Vurdering af 3 Bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens 3 betyder, at tilstanden i de beskyttede naturtyper og vandløb ikke må ændres. Hillerød Kommune, By og Miljø, kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelsen. Det vurderes, at udledningen af regnvand til Stenholtsvang medfører en ændring af tilstanden af grøften, da vandføringen i grøften øges væsentligt. Selve grøftens forløb ændres ikke, bortset fra ved udledningspunktet, hvor der etableres erosionssikring på en 4 meter strækning. Selve skovgrøften er uden væsentlige naturbeskyttelsesinteresser og det vurderes, at den øgende udledning af vand ikke vil påvirke flora og fauna i grøften negativt. Det vurderes, at udledningen af regnvandet ikke medfører en ændring af tilstanden i de vådområder som står i hydraulisk forbindelse med skovgrøften, da det udelukkende er ved regnhændelser sjældnere end 5 årshændelser at der kan løbe vand op over kronekant på grøften, da fortyndingseffekten er stor og da den mængde regnvand projektet bidrager med er lille (4%) i forhold til den nedbør der falder i området. Natura 2000 Fra Isterødvejen og nordpå løber grøftesystemet gennem EF-habitatområde nr. 117 Gribskov, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 108 Gribskov og EF-habitatområde nr. 190 Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov (samlet betegnet Natura 2000-område nr. 133) jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, samt beskyttelse af flere arter. Side 8 af 16

9 Jf. 7, stk. 1 og 2 i ovennævnte bekendtgørelse skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projekter som kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt under hensyn til bevaringsmålsætningen af det pågældende område. Af Miljøministeriets vejledning (2008) til ovennævnte bekendtgørelse fremgår, at projekter der ikke kan afvises at ville skade et Natura 2000-område ikke kan vedtages. Nedenfor er listet udpegninger for de arter og naturtyper der er på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag og som ligger i forbindelse med grøftesystemet og som derfor potentielt kan blive påvirket af projektet * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) Ved en 5 årshændelse er det vurderet, at det udledte vand ikke vil ledes til Følstrup Bæk, der ligger 1,8 km fra udledningspunktet, og er en del af Natura 2000-områder nr. 133 Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov, men at vandet vil nedsive i Stenholtsvang syd for Isterødvejen. Ved ekstremregn kan vandet stuve op ved Isterødvejen, hvorved vandet, ifølge strømningensvejene, kan løbe under vejen og videre i det grøftesystem som løber nord på til Følstrup Bæk. Det udledte vand, der i denne situation vil ledes nord for Isterødvejen vil, udover rensning i projektområdet, også have haft en opholdstid hvor opstuvningen opstår hvor evt. partikler bundfælder. Indholdsstoffer fra regnvandet i parcelhusområdet (herunder evt. salt fra glatførebekæmpelse i parcelhusområdet), er vurderet til ikke at have nogen betydning for skovens flora og fauna, da fortyndningseffkten medvirker til, at koncentrationerne i de forskellige stoffer falder. Det vurderes således, at vandet der i ekstreme tilfælde vil løbe til Følstrup Bæk ikke vil have en negativ effekt på Følstrup Bæk. Det vurderes ligeledes, at tilstødende vådområder, herunder ovennævnte habitatnaturtyper og levested for arter, ikke vil blive påvirket negativt, da vandkvaliteten ikke påvirkes negativt. Bilag IV-arter I EF-habitatdirektivets bilag IV a er listet en række arter af vilde dyr, hvis levesteder skal beskyttes mod beskadigelse eller ødelæggelse. Beskyttelsen af dyrene omfatter både ynglesteder, rastesteder, fødesøgningssteder, overnatningssteder m.m. I EF-habitatdirektivets bilag IV b er listet en række arter af vilde planter, som ikke må ødelægges. Et forbud mod ødelæggelse af planterne, betyder efter Naturstyrelsens vurdering, at såvel planterne som planternes voksesteder skal beskyttes. Levestederne og voksestederne skal beskyttes, uanset om de ligger inde i eller uden for internationale beskyttelsesområder eller andre beskyttede områder. Side 9 af 16

10 Det vurderes, at følgende bilag IV-arter potentielt kan forekomme i vådområder i tilknytning til grøftesystemet og Følstrup Bæk; stor vandsalamander, spidssnudet frø og springfrø. Desuden yngler en række flagermus-arter i Gribskov-området. Det vurderes, at projektet ikke medfører væsentlig påvirkning af vandkvaliteten i sø, eng og moseområder som står i hydraulisk forbindelse med grøftesystemet og Følstrup Bæk og det vurderes derfor samtidig, at bilag IV-padder som lever i disse vådområder ikke vil blive påvirket negativt. Samlet vurdering af Natura 2000 og Bilag IV-arter Kommunen vurderer, at projektet, med de stillede vilkår, kan gennemføres uden at skade bilag IV-arter, samt udpegede naturtyper og arter i Natura 2000-område nr Øvrige beskyttelsesinteresser Stenholtsvang er fredskov og udgør den sydligste del af Gribskov, syd for Fredensborgvej. Nord for vejen er skoven omfattet af Natura 2000 området nr. 133 Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov. Naturstyrelsen har vurderet, at udledningen til skoven ikke vil hindre dette formål. I Stenholtvang er et dige der er registreret på Geodatastyrelsens kortværk Danmark 1: (4 cm kort). Ved besigtigelse kan diget ikke ses i dag, hvorfor det vurderes at udledning kan etableres. Afgørelse efter naturbeskyttelsesloven Du får hermed dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til at udlede de ansøgte mængder regnvand til den beskyttede skovgrøft i Stenholtsvang, samt til at udføre erosionssikring ved udledningspunktet. Dispensationen er meddelt i medfør af naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3. Det er en betingelse for denne dispensation, at projektet udføres som angivet i ansøgningsmaterialet. Dispensationen give på følgende vilkår: Ved oprensning af skovgrøfter må der udelukkende oprenses ned til fast bund og grøfterne må ikke uddybes. Begrundelse for afgørelsen Skovgrøften der udledes til er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som beskyttet vandløb. Tilstanden må dermed ikke ændres uden særlig tilladelse, og derfor kræver det ansøgte dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at skovgrøften er uden særlige naturbeskyttelsesinteresser og at det vurderes, at de øgede vandmængder ikke vil påvirke det sparsomme dyre- og planteliv i grøften negativt. Desuden er der lagt vægt på, at vandkvaliteten i beskyttede våde naturtyper langs grøftesystemet og Følstrup Bæk ikke vil blive påvirket negativt. Der er ligeledes lagt vægt på, at projektet ikke vil medføre en negativ påvirkning af bilag IV-arter eller af arter og naturtyper på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Side 10 af 16

11 Tilladelse til udledning på vilkår I henhold til Miljøbeskyttelseslovens 28 stk. 1 og 19 1 meddeler Hillerød Kommune hermed tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra kloakopland M3b til/i grøftesystem i Stenholtsvang. Tilladelsen meddeles på baggrund af det materiale der ligger til grund for dette dokument, ovenstående gennemgang af projektet og under forudsætning af, at nedenstående vilkår overholdes: Generelle 1. Der skal indgås en aftale mellem Hillerød Kommune og Hillerød Forsyning omkring drift og vedligeholdelse af LAR-anlæggene. Det er Hillerød Kommune skal eje LAR-anlæggene på de kommunale veje i projektområdet. På de private fællesveje (stikvej på Jespervej samt en del af Postmosen) skal der indgås aftale om etablering, drift og vedligeholdelse mellem ejer og Hillerød Kommune. 2. Der skal indgås en aftale med Naturstyrelse, Nordsjælland omkring oprensning og vedligeholdelse af grøftesystemet, 3. Udledningen skal ske til vandløbet grøftesystemet i Stenholt Vang, 4. Udledningen gælder afledning af overfladevand fra vejarealer, tagflader og øvrige befæstede arealer i del af kloakopland M3B, som fremgår af bilag 1, 5. Der skal indhentes godkendelse fra Lokalbanen A/S til at føre regnvandet under jernbanen Lille Nord. Underførelsen skal overholde Lokalbanens A/S s forskrifter. 6. De ansvarlige for udledningen og LAR-anlæggene med tilhørende installationer jf. vilkår 1, skal etablere, drive og vedligeholde anlægget i forhold til det ansøgte og de stillede vilkår, 7. Der må ikke ændres på tilledningen til udledningen, tilhørende anlæg eller oplandsstørrelse uden skriftelig tilladelse fra tilladelsesmyndigheden, 8. Udledningen må ikke give anledning til erosion, aflejringer, flydestoffer, olie eller anden forurening i recipienten. 9. Efter hver større regnhændelse (over T=5) skal Hillerød Forsyning forestå, at evt. eroderingsspor efter udledningen bliver genoprettet, 10. Færdigmelding indsendes med målfaste tegninger over grøfter, trug og udløb og skal fremsendes til Hillerød Kommune, By og Miljø på miljo@hillerod.dk senest 14 dage efter anlægget er færdigetableret, 11. De endelige udledningskoordinater skal fremsendes til Hillerød Kommune i UTM32 Eur89 ved færdigmelding, 12. LAR-anlæggene skal dimensioneres så mindst 80% af det årlig udledte vejvand fra oplandet skal være renset i grøfter med filtermuld eller på anden anerkendt vis, 13. Udløbspunktet til indberettes i PULS. Vilkår om indretning 14. Udløbspunktet for M3U01R har koordinaterne ca ; UTM 32 Eur89, 15. Der skal etableres en erosionssikring rundt om udløbspunktet efter nærmere aftale med Naturstyrelsen, Nordsjælland, 16. Inden det nuværende fællesbassin postmosebassinet tages i brug for regnvand, skal det oprenses for materiale afsat af fællesvandet, 1 lovbekendtgørelse LBK nr af 19/11/2015 Side 11 af 16

12 17. Udledningen skal vinkles 30 grader nedstrøms vandstrømmen, 18. Hvis der konstateres værdier i det afledte vand, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er for høje til at vandet fortsat kan udledes til recipienten, kan tilsynsmyndigheden kræve udledningen stoppet, eller at vandet renses yderligere. 19. Udløbet skal være droslet således, at der ved en 5 års hændelse maksimalt udledes ca. 150 l/s, svarende til ca. 5 l/s/ha. 20. Grøfterne og regnbede mv i projektområdet skal opbygges med mindst 30 cm filtermuld i bunden. Filtermulden i grøfterne skal bestå af en egnet blanding af uforurenet muld blandet med sand. Filtermuldens K-værdi skal være i området omkring m/s. 21. Stofmængden i det udledte vand må ikke overstige det der vil svarer til almindelig separat regnvand. Derfor vil den forventede gennemsnitlige årlige udledning af stoffer være som beskrevet herunder: Stof BOD Total-P Total - N Mængde 225 kg/år 5,1 kg/år 68 kg/år Vilkår om drift 22. Det skal være muligt, at udtage en repræsentativ prøve, før og efter vejvandet har været gennem filtermuld. Prøven skal udtages 1 gang årligt og sendes til Hillerød Kommune, Miljø. Prøver skal udtages og analyseres af et akkrediteret laboratorium. 23. Grøfter, trug og udledningspunkt, herunder afløbsregulator, skal tilses og vedligholdes efter behov, tilsyn skal dog foretages minimum en gang årligt, 24. Der må ikke sprøjtes med pesticider omkring grøfter og trug, 25. Der må ikke udledes sand, ler, grus, slam, olie eller lignende til recipienten, 26. Hillerød Forsyning er ansvarlig for drift og vedligehold af LAR-anlæg, grøfter og render, både i anlægsfasen og driftsfasen inden i projektområdet, 27. På de private fællesvejene er det vejlauget der står for drift og vedligehold af LAR-anlæg, grøfter og render i driftsfasen. Hillerød Forsyning vil stå for dette i anlægsfasen. Vilkår om journal 28. Hillerød Forsyning skal føre journal over driften af udløbets renseforanstaltninger. Journalen skal opbevares mindst fem år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Journalen skal som minimum indeholde oplysninger om: a. Navn på den tilsynsførende b. Dato for tilsyn/tømning af sandfang/bassin, samt grøftearealet. c. Mængden af bortfjernet affald Vilkår om uheld 29. Såfremt der sker uheld, spild el.lign. skal Miljøvagten straks underrettes via 112, ligesom udledningen omgående skal indstilles. Herefter skal Hillerød Kommune, Miljø, Byg og Beredskab underrettes på telefon nr eller mail miljo@hillerod.dk. Tilladelsen kan benyttes fra meddelelsestidspunktet. Forudsætningen er dog, at vilkårene overholdes. Dog er det på eget ansvar, da klagefristen på 4 uger gælder fra annonceringstidspunktet. Udnyttes tilladelsen indenfor klagefristen, indebærer det ingen Side 12 af 16

13 begrænsning for Natur- og Miljøklagenævneres adgang til at ændre eller ophæve tilladelsen, Tilladelsen bortfalder såfremt den ikke er taget i brug indenfor 3 år fra udstedelsesdatoen. Tilsynsmyndigheden I henhold til Miljøbeskyttelseslovens 66, stk. 4 er tilsynsmyndigheden Naturstyrelsen. Anden lovgivning Tilladelser i henhold til anden lovgivning, eller andre paragraffer i Miljølovgivningen skal søges særskilt og er ikke omfattet af denne tilladelse. Såfremt jord ønskes bortkørt i forbindelse med etablering af grøfterne skal der forinden ske en anmeldelse herom til Hillerød Kommune, Miljø, som skal godkende transporten og modtagersted før den finder sted. Ved ønske om genindbygning af opgravet forurenet jord skal ansøger indsende en ansøgning herom til Hillerød Kommune, Miljø. Klagevejledning efter miljøbeskyttelsesloven Denne tilladelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 2 91 indenfor en klagefrist på 4 uger. Klagen skal derfor være indgivet senest den 30. juni Klageberettigede fremgår af miljøbeskyttelseslovens 98, 99 og 100. Eventuel klage skal indsendes via Klageportalen. Link til Klageportalen findes på forsiden af Klageportalen ligger på og hvor der skal foretages log in typisk med NEM-ID. Ved klage skal der betales et gebyr på kr. 500 med betalingskort i Klageportalen. Klagen sendes gennem Klageportalen til Hillerød Kommune, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen og gebyret er betalt. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis der ønskes fritagelse for at bruge Klageportalen, skal en begrundet anmodning fremsendes til Hillerød Kommune. Vi videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Denne tilladelse kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens 101 endvidere indbringes for 2 lovbekendtgørelse LBK nr af 19/11/2015 Side 13 af 16

14 domstolene indtil 6 måneder efter at den er meddelt eller, hvis sagen påklages, inden 6 måneder fra den endelige afgørelse er meddelt. Klagevejledning efter naturbeskyttelsesloven Dispensationen kan efter 78, stk. 1. i naturbeskyttelsesloven påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: ansøgeren ejeren af den ejendom som afgørelse vedrører offentlige myndigheder lokale foreninger og organisationer, som har væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til kommunen. Det er en betingelse for Naturog Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Når du har tastet klagen ind i Klageportalen, bliver du bedt om betaling af gebyr med betalingskort. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt klagen. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist, afvises klagen fra behandling. Gebyret tilbagebetales, hvis der gives helt eller delvis medhold i klagen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Klagefristen er 4 uger fra modtagelse af klagen. Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra modtagelsen af dette brev jf. naturbeskyttelseslovens 88 Kontakt Hvis I har spørgsmål kan jeg kontaktes på telefon eller på mail: khens@hillerod.dk Med venlig hilsen Katja Henschel Miljømedarbejder Bilag 1 Ansøgning dateret Bilag 2 Principper for opbygning af grøfter og regnbed Side 14 af 16

15 Kopi af tilladelsen sendt til: Hillerød Forsyning, Att: Amalie Enk: Tilsynsmyndigheden, Naturstyrelsen: Klageberettigede: Sundhedsstyrelsen/Embedslægen, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Sportsfiskerforbundet, Friluftsrådet, Greenpeace, Dansk Botanisk Forening, v/per Hartvig, Botanisk Museum, Gothersgade 130, 1123, København K; Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø; Danmarks Naturfredningsforening, Hillerød Afdeling; Dansk Ornitologisk Forening, Hovedafdelingen, Vesterbrogade 140, 1620 København V; Dansk Ornitologisk Forening, Hillerød Lokalafdeling, att. Stig Englund, Bolandsvej 17, 3400 Hillerød; Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2550 København SV; Friluftsrådet, Nordsjælland, Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsåesgade 1, 7100 Vejle, Museum Nordsjælland, Frederiksgade 11, 3400 Hillerød, att. Esben Aarsleff; Bilag 2: Principtegninger, rensning af vejvand i filtermuld Side 15 af 16

16 Fig 1 : Snit i grøft med filtermuld. Vejvand ledes til grøft, ledes gennem filtermuld til regnvandsledning og herfra til udløb i recipient. Fig 2 : Snit i regnbed med filtermuld og faskine. Vejvand fra trug renses gennem filtermuld til faskine hvorfra det nedsives eller ledes til recipient. Side 16 af 16