Samlede høringssvar. Vestre Landsret Ældre Sagen Østre Landsret. Sagsnr Doknr

Transkript

1 Samlede høringssvar Sagsnr Doknr Ankestyrelsen Byretterne Børnesagens Fællesråd Center for Sund Aldring Danmarks Evalueringsinstitut Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Dansk Industri Danske Fysioterapeuter Danske Handicaporganisationer (DH) Danske Regioner Danske Seniorer Danske Ældreråd Datatilsynet DemensKoordinatorer i DanmarK (DKDK) Diakonissestiftelsen Erhvervsstyrelsen Finanssektorens Arbejdsgiverforening Finanstilsynet FOA Forbrugerrådet Tænk Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) Forhandlingsfællesskabet Frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde Frikommunenetværket om Billige boliger og fleksible boligløsninger Frikommunenetværket om børn som vores vigtigste ressource Frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Institut for Menneskerettigheder KL Klagenævnet for Specialundervisning Kommunernes Lønningsnævn Landsorganisationen i Danmark (LO) Landssamrådet af PPR-Chefer LOS Nationalt Videnscenter for Demens Rådet for Socialt Udsatte Socialtilsyn Midt Statsforvaltningen SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg) Vestre Landsret Ældre Sagen Østre Landsret

2 Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Svar på høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) 12. februar 2018 J.nr Ankestyrelsen har følgende bemærkninger til ovennævnte forslag til lovændring: Ankestyrelsen 7998 Statsservice Lovforslagets 14 a, stk. 2, se bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, se Ad 14 a, side 23-24: Det foreslås, at kommunalbestyrelsen senest tre måneder, før den unge fylder 23 år, skal træffe afgørelse om, hvilken indsats der skal iværksættes efter ophøret af den tidsbegrænsede udbetaling af tilskud efter servicelovens 95, stk. 3. Herved sikres det, at der allerede fra begyndelsen af perioden med den tidsbegrænsede hjælp lægges en plan for den fremtidige indsats efter den unges fyldte 23. år, når denne hjælp ophører, ligesom det sikres, at der i god tid forud for ophøret træffes afgørelse om den videre indsats. Tel ast@ast.dk sikkermail@ast.dk EAN-nr: Åbningstid: man-fre kl Vi skal hertil bemærke, at denne tidsplan på 3 måneder kan give vanskeligheder i praksis, hvis den fremtidige indsats skal leveres i et botilbud. Hvis borgeren ikke selv kan give informeret samtykke eller modsætter sig optagelsen i et bestemt botilbud, skal kommunerne iagttage reglerne om flytning uden samtykke efter servicelovens 129. Kommunen skal ved optagelse i længerevarende botilbud, inden indstillingen til Statsforvaltningen, vejlede om frit valg af botilbud. Herefter skal kommunen indhente bemærkninger fra værge, advokat mv. Når Statsforvaltningen har fået indstillingen med den nødvendige dokumentation og bemærkninger, skal denne træffe en afgørelse indenfor to uger fra modtagelsen af indstillingen. Borger har fire uger til at klage til Ankestyrelsen, som så har otte uger at behandle sagen i.

3 Lovforslagets 14 c, stk. 1: I 14 c, stk. 1 står der:.. samt at anvende situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning over for børn og unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. 17 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, der enten er anbragt efter serviceloven 44 eller 52, stk. 3, nr. 4 og 5, på et godkendt opholdssted eller døgninstitution efter servicelovens 66, stk. 1, nr. 5 og 6, når Vi foreslår, at henvisningen til servicelovens 44 slettes, da børn og unge ikke kan anbringes med hjemmel i denne bestemmelse. Vi henviser til, at servicelovens 44 fastsætter, at servicelovens 83, 84, stk. 1 og 86, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse vedrørende børn, der har behov herfor. Bestemmelsen handler således om mulighederne for at bevilge personlig hjælp og praktisk bistand, afløsning og aflastning samt vedligeholdelsestræning. Lovforslagets 14 e, se bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, se Ad 14 e, side 36: Det fremgår af ovennævnte bestemmelse, at der kan træffes afgørelse om situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning i en afgrænset periode for en borger med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. servicelovens 124 a, når det samlet set vurderes som det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til borgeren, og når borgeren ikke modsætter sig overvågningen. Vi finder dette forslag meget betænkeligt, idet der kan være visse persongrupper, som ikke modsætter sig, fordi de på grund af deres funktionsnedsættelse ikke er vidende om, at de bliver overvåget. Overfor denne gruppe, synes vi ikke, at det kan fastslås, at de ikke har noget imod dette, da de ikke modsætter sig dette. Lovforslagets 26 g til 26 h, se bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, se Ad 26 g til 26 h, side 49-55: Det er vores umiddelbare opfattelse, at disse boligløsninger ikke kan afskære borgeren fra at kunne modtage et botilbud med særlige boligmæssige rammer og ydelser, som er nødvendig for at dække støttebehovet efter servicelovens 108 og efter almenboliglovens 105, stk. 2. Kommunen skal derfor behandle en sådan ansøgning med klageadgang til os. 2

4 Vi er enige i betragtningen under bemærkninger til Ad 26 h på side 51, hvor det er oplyst, at det er et krav, at personen ikke har behov for den intensive støtte, der ydes i midlertidige botilbud efter serviceloven, men som på trods heraf har vanskeligt ved at klare sig i egen bolig. Disse fleksible boligløsninger vil kunne dække en sådan målgruppe. Venlig hilsen Birgitte Anne Mohrsen 3

5 Københavns Byret Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmen København K Præsidenten Domhuset, Nytorv København K. Tlf CVR adrninistration.kbh@dornstol.dk J. nr Den 2. februar 2018 Ved en mail af 19. januar 2018 har økonomi- og Indenrigsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over forslag til lov om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde). Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at forslaget ikke giver byret terne anledning til at fremkomme med bemærkninger. Der henvises til J.nr Med venlig Søi

6 Dronningensvej 4, 1., 2000 Frederiksberg. Tlf.: CVR. NR.: Økonomi og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 1216 København K frikommuner@oim.dk. Den 13. februar 2018 Høringsvar vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) Børnesagens Fællesråd(BF) har følgende bemærkninger vedrørende børn og unge i ovennævnte lovforslag. Børnesagens Fællesråd har forståelse for, at der afprøves nye metoder i takt med den teknologiske udvikling. Herunder, at Børne- og socialministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om i en afgrænset periode at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, eller anvender situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning over for børn og unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, på et godkendt opholdssted eller døgninstitution. BF finder, at det er yderst vigtigt, at der stilles strenge krav og støtter de foreslåede betingelser som er når 1) der er risiko for, at barnet eller den unge skader sig selv eller andre, 2) det personlige alarm- og pejlesystem eller den situationsbestemte video-, audio- og bevægelsesovervågning kan bidrage til at afværge denne risiko og 3) forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke til anvendelsen af det personlige alarm- og pejlesystem eller situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning, og 4) det samlet set vurderes som det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til barnet eller den unge, herunder hensynet til barnets eller den unges værdighed og selvbestemmelse samt behovet for at drage omsorg for barnet eller den unge, og 5) barnet eller den unge ikke modsætter sig den situationsbestemte video-, audio og bevægelsesovervågning.

7 Dronningensvej 4, 1., 2000 Frederiksberg. Tlf.: CVR. NR.: Børnesagens Fællesråd skal opfordre til, at forældremyndighedsindehaver også får adgang til at se med, når det er nødvendigt at videoovervåge børn og unge. Dette giver også forældremyndighedsindehaver mulighed for følge deres barn. Venlige hilsener Sekretariatschef

8

9

10 Til: DEP Frikommuner Fra: Anette Lindberg Titel: Høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde). Sendt: :20:49 Sagsnummer: 18/00012 Danmarks Evalueringsinstitut har ingen bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde). Med venlig hilsen Anette Lindberg Kontorfuldmægtig D E al@eva.dk Danmarks Evalueringsinstitut Østbanegade 55, 3. sal 2100 København Ø T Få EVA's nyhedsbrev

11 Økonomi- og Indenrigsministeriet Høringssvar om forslag til ændring af lov om frikommunenetværk Beskæftigelsesrådet er den 16. januar 2018 blevet hørt om forslag til ændring af lov om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde). Lovforslaget tager sigte på ved en tredje ansøgningsrunde at skabe yderligere hjemmel til konkrete forsøg i de otte frikommunenetværk, hvor 44 kommuner deltager, ud over hvad der er givet hjemmel til ved lov om frikommuneforsøg og efter anden ansøgningsrunde. Arbejdsgiversiden i BER (DA og Lederne) har følgende bemærkninger for så vidt angår de dele af frikommuneforsøgene, der vedrører beskæftigelsesindsatsen: 14. februar 2018 MBI Dok ID: Generelle bemærkninger: For arbejdsgiverne er en national baseret beskæftigelsespolitik og beskæftigelsesindsats helt centralt for et velfungerende arbejdsmarked. Arbejdsmarkedet udgør en helhed, og udgangspunktet i beskæftigelsesindsatsen bør være, at ensartede beskæftigelsespolitiske problemstillinger behandles efter de samme regler over alt i landet. Tilsvarende bør der gælde de samme krav for ledige, uanset hvor i landet de bor. Ensartede administrative processer i kommunerne Det er afgørende for virksomhederne, at regler og administrative processer er de samme i de kommuner, som en virksomhed samarbejder med. Virksomhedernes rekruttering følger ikke de administrativt fastsatte kommunegrænser. Når regeringen tager stilling til, om der skal gennemføres frikommuneforsøg, bør der derfor lægges vægt på, at en større frihedsgrad for kommunerne i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen ikke betyder, at kommunerne får mulighed for at flytte en del af det administrative bøvl videre til virksomhederne. Ensartede muligheder for støtteordninger til virksomheder Det er ligeledes afgørende, at kommuner omfattet af frikommuneforsøg ikke får mulighed for at give virksomheder mere favorable støtteordninger end i andre dele af landet, f.eks. i form af tilbud om længere forløb i virksomhedspraktik. En sådan mulighed vil indebære en konkurrenceforvridning mellem virksomheder. Evaluering Arbejdsgiversiden er som udgangspunkt tilhænger af, at der gennem forsøg kan skabes et grundlag for udvikling af en mere effektiv og omkostningsbevidst beskæftigelsesindsats. Arbejdsgiversidens støtte afhænger imidlertid af, at forsøgene gennemføres i et design, som muliggør en efterfølgende evaluering med brug af videnskabelige metoder, som kan afdække, hvilken effekt forsøget har. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 Tlf CVR DK-1790 København V da@da.dk

12 Dette formål har Arbejdsgiversiden svært ved at se er gjort til en betingelse for gennemførelse af frikommuneforsøg. Arbejdsgiversiden anbefaler, at dette kommer til at indgå som en betingelse, når de enkelte forsøg mere detaljeret skal udmøntes. Konkrete bemærkninger: Fleksible kontaktforløb for integrationsborgere Med forsøget foreslås at fritage frikommunerne fra reglerne om, at de individuelle opfølgende samtaler med modtagere af integrationsydelse skal afholdes som cvsamtaler eller som jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Samtalerne kan med forslaget endvidere gennemføres som gruppesamtaler, telefonisk eller digitalt. Arbejdsgiversiden finder det helt naturligt, at samtaler med ledige, herunder personer på integrationsydelse, afholdes individuelt og omhandler kompetencer, erhvervserfaring og muligheder på det danske arbejdsmarked. Dette sikres netop gennem formkravene, der dog ikke udelukker, at andre emner kan drøftes ved samtalerne. Derfor kan Arbejdsgiversiden ikke støtte, at frikommunerne fritages fra at gøre job og jobsøgning til omdrejningspunktet for samtalerne. Arbejdsgiversiden finder endvidere, at det bør fremgå klart af lovforslaget, hvilke beskæftigelsespolitiske resultater, man ønsker at opnå gennem forslaget. Ledighedsydelse fritagelse for revurdering Med forsøget foreslås det, at frikommunerne fritages for at lave en revurdering, når en fleksjobvisiteret person har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 12 måneder inden for 18 måneder. I stedet gennemføres vurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt i forbindelse med den løbende opfølgning i det individuelle kontaktforløb i beskæftigelsesindsatsen. Arbejdsgiversiden kan støtte forslaget, såfremt hyppigheden af samtaler i kontaktforløbet fastholdes på det nuværende niveau, det vil sige en samtale, hver gang borgeren har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt tre måneder. Arbejdsgiversiden forudsætter, at kravene til samtalehyppighed ikke slækkes i forbindelse med en forenkling af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Arbejdsgiversiden skal i den forbindelse bemærke, at forskningen dokumenterer, at samtaler med ledige, herunder ledige fleksjobbere, er et effektivt beskæftigelsespolitisk redskab. Mere løse regler om kontakt med ledige fleksjobbere vil svække testen af deres rådighed for arbejdsmarkedet og indeholde risiko for, at flere glider længere væk fra arbejdsmarkedet. Aktivering og beskæftigelsestilbud Med forsøget foreslås det, at frikommunerne kan yde godtgørelse til befordring i forbindelse med mentoraftaler og til og fra tilbud og behandlingssteder for 30- årige særligt udsatte aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp eller integrationsydelse uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Arbejdsgiversiden kan støtte forslaget men forudsætter, at forsøget efterfølgende evalueres for at vurdere, om fremmødet blandt de omfattede personer er blevet mere stabilt som følge af forsøget, således at de pågældende er kommet tættere på arbejdsmarkedet og/eller i beskæftigelse. Side 2 Med venlig hilsen DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Maria Bille Høeg

13 14. februar 2017 LBEJ Økonomi- og Indenrigsministeriet Att.: Magnus Jarl Brunés Slotsholmsgade København K Sendt pr. til frikommuner@oim.dk. Høringssvar til lov om frikommunenetværk DI har den 16. januar 2018 modtaget høring til forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forsøgs-muligheder efter tredje ansøgningsrunde). DI støtter generelt indsatsen for at modernisere den offentlige sektor, herunder frikommuneforsøgene og andre regelforenklings- og afbureaukratiseringstiltag, der har til formål at sikre en mere effektiv offentlig sektor. DI vil dog generelt fraråde, at disse tiltag benyttes til at udvide den offentlige sektors muligheder for at drive erhvervsvirksomhed på velfungerende private markeder i konkurrence med og på bekostning af private virksomheder. Med venlig hilsen Lars Bech-Jørgensen Chefkonsulent

14 Til: DEP Frikommuner Cc: Marianne Lundsgaard Fra: Lisbeth Grøndahl Titel: N=. 9 - Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) titel: N=. 9 - Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) (ØIM Id nr.: ) Sendt: :47:39 Bilag: 7649a5d0-96d a7-ad7f707100d8.png; 7649a5d0-96d a7-ad7f707100d8.png; Udkast - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (3. ansøgningsrunde){f2#.pdf; Høringsbrev for forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde).pdf; Høringsliste for forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde).pdf; Att.: Økonomi og Indenrigsministeriet, frikommuner@oim.dk. Høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forsøgs-muligheder efter tredje ansøgningsrunde) Frikommunenetværket kan biddrage til at komme med nye og nyttige løsningsmuligheder for det danske samfund. Danske Ældreråd tilslutter sig derfor denne tredje runde. Danske Ældreråd takker for muligheden for at afgive svar og kommentarer. Venlig hilsen Lisbeth Marie Grøndahl Ældrepolitisk Konsulent DANSKE ÆLDRERÅD Jernbane Allé 54, 3. th Vanløse Tlf.: Direkte nr.: Mail: lg@danske-aeldreraad.dk Hvis du vil vide mere om DANSKE ÆLDRERÅD se

15 Til: DEP Frikommuner Fra: Anders Lindved Lorentzen Titel: Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) titel: Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) (ØIM Id nr.: ) Sendt: :22:22 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk. Danske Fysioterapeuter har ingen kommentarer. Med venlig hilsen Anders Lorentzen Politisk konsulent Danske Fysioterapeuter Holmbladsgade København S Tlf: all@fysio.dk fysio.dk

16 Dokument oprettet 13. februar 2018 Sag Dok /tb_dh Høringssvar til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) Danske Handicaporganisationer (DH) har modtaget ovenstående i høring og takker for muligheden for at komme med bemærkninger. DH har bemærkninger til følgende forslag til ændringer i lovgivningen: Ledighedsydelse fritagelse for revurdering i 12. måned inden for 18 måneder Tidsbegrænset ordning med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, jf. servicelovens 95, stk. 3, til unge i alderen år Brug af særlige døråbnere på yderdøre, der hører til og afgrænser boenheder i større tilbud Brug af personlige alarm- og pejlesystemer samt situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning over for borgere, som er i målgruppen for, men ikke har ophold i, en plejebolig eller botilbud Brug af personlige alarm- og pejlesystemer samt situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning over for børn og unge, der har ophold efter servicelovens 66, stk. 1, nr. 5 og Ledighedsydelse fritagelse for revurdering i 12. måned inden for 18 måneder DH er tilhængere af et større fokus på resultaterne for den enkelte. En revurdering efter 12 måneder forekommer umiddelbart at være unødvendig. I stedet er der behov for at fokusere på, hvordan borgeren hjælpes videre i retning af et egentligt jobmatch. For mennesker, der er visiteret til fleksjob, er det vores erfaring, at der typisk er behov for en meget individuelt baseret og håndholdt indsats. Derfor er det i forbindelse med lovforslaget vigtigt for os at understrege, at den tidsbesparelse der opnås, skal bringes i anvendelse i forhold til at hjælpe borgeren til et jobmatch Tidsbegrænset ordning med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, jf. servicelovens 95, stk. 3, til unge i alderen år For DH er det afgørende, at man har fokus på at sikre unge med handicap en god overgang til voksenlivet og de bestemmelser, der anvendes efter det fyldte 18. år. I det konkrete forslag gives der hjemmel til, at frikommuner kan bevilge hjælp efter servicelovens 95 i en tidsbegrænset periode, så hjælpen pr. automatik ophører ved det fyldte 22. år. DH anbefaler, at der altid skal foretages løbende opfølgning for at sikre, at borgeren til enhver tid har den rigtige hjælp. På den baggrund er der allerede i dag en god hjemmel til at justere og sikre den helt rigtige hjælp for den enkelte. En tidsbegrænsning af ydelser, som ellers bevilges med udgangspunkt i behov, anser vi for at være unødvendig og i strid med grundlæggende principper i serviceloven. En langt bedre måde at sikre en god og tryg overgang til voksenlivet er at iværksætte langsigtede tværsektorielle overgangsforløb startende allerede ved 15 års alderen. I denne langsigtede planlægning bør der tages højde for hjælpebehov efter det fyldte 18. år. Her ser vi god mulighed

17 for, at forsøgskommuner kan finde nye veje eksempelvis i tæt dialog med relevante organisationer etc Brug af særlige døråbnere på yderdøre, der hører til og afgrænser boenheder i større tilbud DH stiller sig skeptisk over for forsøget ikke mindst i lyset af, at det er knyttet til netværket vedr. Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde. Det er efter vores opfattelse en stærkt bekymrende udvikling, hvis begrundelsen for magtanvendelse som aflåsning af døre/ særlige døreåbnere er udtryk for forskydes i retning af økonomiske overvejelser og rationaliseringer. Generelt er det vores opfattelse at udvidelse af adgangen til denne type magtanvendelse vil reducere personale og ledelses tilskyndelse til at finde pædagogiske løsninger på de udfordringer eller den adfærd, som eventuelt giver anledning til risiko for personskade. DH vurderer, at der er nærliggende risiko for mere rutinemæssig anvendelse af denne type indgreb, hvilket er uhensigtsmæssigt. Desuden er det åbenlyst at den frihedsberøvelse som forsøget indebærer, også vil kunne berøre borgere, som ikke har det beskyttelsesbehov, som forsøget angiveligt forsøger at imødekomme. Frem for at udvide muligheden for magtanvendelser, vil DH anbefale, at man i stedet for at gøre det nemmere at låse døre, gjorde det nemmere at få adgang til et rejsehold af faglige specialister indenfor sanseintegration, intensive interaction, low arousal, rehabilitering, marte meo, trauma informed care, neuropsykologi mm Brug af personlige alarm- og pejlesystemer samt situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning over for borgere, som er i målgruppen for, men ikke har ophold i, en plejebolig eller botilbud Indledningsvist stiller DH sig skeptisk i forhold til begrundelsen for forsøget som bemærkningen til pkt Det er relevant at undersøge potentialer og udfordringer i forhold til anvendelse af nye teknologiske løsninger, herunder i forbindelse med overvågning. Det bør imidlertid tilrettelægges på en måde, som modvirker rutinemæssig anvendelse af disse overvågningsteknologier på bekostning af den pædagogiske indsats. DH vil stærkt anbefale, at der fastsættes en maksimal varighedsperiode for brugen af personlige alarm- og pejlesystemer samt situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning, og at kommunalbestyrelsen (ofte i skikkelse af botilbuddets faglige personale) forpligtes til at udarbejde en handleplan, der sigter på at overflødiggøre behovet for indgrebet eller overvågningen. Det står ikke klart for DH, hvorvidt disse indgreb vil være omfattet af den samme indberetningspligt, som generelt gælder i forhold til magtanvendelser. Det er afgørende for DH, at denne indberetning opretholdes, idet den er en vigtig del af forudsætningen for den faglige læring samt for borgerens retssikkerhed Brug af personlige alarm- og pejlesystemer samt situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning over for børn og unge, der har ophold efter servicelovens 66, stk. 1, nr. 5 og 6 Indledningsvist stiller DH sig skeptisk i forhold til begrundelsen for forsøget som bemærkningen til pkt Det er relevant at undersøge potentialer og udfordringer i forhold til anvendelse af nye teknologiske løsninger, herunder i forbindelse med overvågning. Det bør imidlertid tilrettelægges 2

18 på en måde, som modvirker rutinemæssig anvendelse af disse overvågningsteknologier på bekostning af den pædagogiske indsats. DH vil stærkt anbefale, at der fastsættes en maksimal varighedsperiode for brugen af personlige alarm- og pejlesystemer samt situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning, og at kommunalbestyrelsen (ofte i skikkelse af botilbuddets faglige personale) forpligtes til at udarbejde en handleplan, der sigter på at overflødiggøre behovet for indgrebet eller overvågningen. Det står ikke klart for DH, hvorvidt disse indgreb vil være omfattet af den samme indberetningspligt, som generelt gælder i forhold til magtanvendelser. Det er afgørende for DH, at denne indberetning opretholdes, idet den er en vigtig del af forudsætningen for den faglige læring samt for borgerens retssikkerhed. Opklarende spørgsmål Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til chefkonsulent i DH, Tony Bech, på tlf.: eller tb@handicap.dk. Med venlig hilsen Thorkild Olesen Formand 3

19 Økonomi- og Indenrigsministeriet Att: Magnus Jarl Brunés Svar på høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) Danske Regioner har den 16. januar modtaget høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) EMN Jonas Melhim With Generelle bemærkninger til frikommunenetværk Danske Regioner er generelt positive over for formålet med frikommunenetværk. Danske Regioner mener, at friere rammer til forsøg i kommuner såvel som regioner kan give praktiske erfaringer og ny viden, som kan bidrage til regelforenkling, bedre ressourceudnyttelse og kvalitetsløft til gavn for borgerne. Danske Regioner skal i den forbindelse opfordre til, at bestemmelserne vedrørende frikommuneforsøg giver bedre plads til, at regioner og kommuner i fællesskab kan udvikle præcis de løsninger, som imødekommer de forskellige lokale behov bedst i forsøgsperioden. Ligeledes vil Danske Regioner opfordre til, at erfaringerne fra frikommuneforsøgene bl.a. inddrages i det arbejde, der er igangsat vedr. barrierer for sammenhængende løsninger i regi af Sundheds- og Ældreministeriet. Bemærkninger til ændringerne i 27 Danske Regioner kan tilslutte sig formålet i 27 om at afprøve integrerede ordninger, med henblik på at kunne tilbyde sammenhængende forløb i psykiatrien på tværs af kommune og region. Behovet for en tidlig, intensiv og rehabiliterende indsats for en gruppe mennesker med psykisk sygdom er til stede i samtlige regioner. Det samme er behovet for at kunne levere ydelser efter henholdsvis sundheds- og socialloven i en integreret og helhedsorienteret form. Med frikommuneforsøget forbedres mulighederne for at kommune og region kan udvikle bedre og mere sammenhængende tilbud til en særligt sårbar gruppe af mennesker med psykisk sygdom. En gruppe som er kendetegnet ved langvarige sygdomsfor- 1

20 løb med mange indlæggelser og hyppige kontakter med både social- og sundhedsvæsen. Der er tale om en målgruppe, der ofte udfordrer samarbejdet mellem myndigheder og det fælles mål om sammenhængende patient-/ borgerforløb. I den forbindelse er det vigtigt at have for øje, at kommuners og regioners udfordringer er forskellige og varierer alt efter lokale forhold. Regionernes udfordringer består typisk i, at de respektive sygehusmatrikler skal betjene et større geografisk opland på tværs af kommunegrænser. Omvendt vil flere kommuner være udfordret af deres tilbudsvifte på socialområdet, herunder deres botilbudskapacitet. Danske Regioner skal derfor anbefale, at bestemmelserne i 27 c - l i højere grad levner mulighed for, at regioner og kommuner i fælleskab kan udvikle og afprøve løsninger, som bedst imødekommer de forskellige lokale behov i forsøgsperioden. Med den i lovforslagets 27 c - l skitserede forsøgsordning lægges der efter Danske Regioners opfattelse i alt for høj grad op til afprøvning af en bestemt og foruddefineret model for integreret samarbejde. Konkret ser Danske Regioner gerne, at der med lovforslaget gives friere rammer til at region og kommune: - Kan afprøve nye former for fælles ansvar - Kan definere målgruppen for det integrerede tilbud og dets ydelser. Forslagets målgruppeafgrænsning er uhensigtsmæssig snæver og giver ikke rum for, at parterne i forsøgsperioden kan afprøve, hvad der måtte være hensigtsmæssigt og relevant i den konkrete sammenhæng. Det skal yderligere bemærkes, at behov for opsøgende støtte i eget hjem jf. forslagets 27 f, nr. 4 ikke bør være nødvendigt, da kommunerne har adgang til at levere en sådan ydelse i henhold servicelovens 82c. - Kan tilrettelægge (akut) indtag af borgere mere fleksibelt. Forslagets beskrivelse af visitationsforum og proces er unødigt formalistisk og kontraproduktivt i forhold til behovet for fleksibilitet i integrerede løsninger. Danske Regioner skal også opfordre til, at lovforslagets 27 g aktiveres, idet der alene er tale om forsøg i 2 regioner, og at borgerne reelt ikke vil være omfattet af frit sygehusvalg. Venlig hilsen Bent Hansen Stephanie Lose 2

21 Økonomi- Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K København den Høringssvar fra landsorganisationen Danse Seniorer Høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) Økonomi- og Indenrigsministeriet har i skrivelse af 16. januar 2018 anmodet om eventuelle kommentarer til ovenstående lovforslag. Danske Seniorer har særlig set på 14f om søvnmonitoreringsteknologi og videobaseret kig-ind, der typisk vil blive anvendt over for demente ældre. Søvnmonitoreringsteknologien er den mindst kontroversielle, da man her ikke kan se borgeren, men kan blive alarmeret, hvis f. eks. en ældre ikke vender sig inden for en bestemt periode. De fleste af os vil formentlig meget nødigt være videoovervågede, medens vi sover. Der er lagt op til, at videobaseret kig-ind kun skal anvendes situationsbestemt og som hovedregel kun for kort tid ad gangen. Det ubehagelige må dog være, at man ikke ved, hvornår man bliver overvåget. Måske skulle der være en anordning, der viste borgeren, hvornår overvågning skete. I alle tilfælde må det ubetinget respekteres, hvis borgeren modsætter sig overvågning. Man må let kunne få paranoide forestillinger, hvis man mod sin vilje bliver overvåget. Danske Seniorer har ikke kommentarer til de øvrige forslag til frikommuneforsøg. Med venlig hilsen Jan Vejle, direktør

22 Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Sendt til frikommuner@oim.dk, jm@jm.dk, databeskyttelse@jm.dk 14. februar 2018 Vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) Datatilsynet Borgergade 28, København K CVR-nr Ved af 16. januar 2018 har Økonomi- og Indenrigsministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag. Telefon Fax dt@datatilsynet.dk J.nr Dok.nr Sagsbehandler Karen Knudsen Direkte Det er Datatilsynets opfattelse, at der med lovforslaget vil ske en behandling af personoplysninger omfattet af persondataloven 1. Økonomi- og Indenrigsministeriet ses imidlertid i et vist omfang at have foretaget en vurdering af lovforslagets forhold til persondataloven. Datatilsynet skal dog udtale følgende: 1. Tilsynet forudsætter, at enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med de i lovforslagene beskrevne aktiviteter skal ske under behørig iagttagelse af den til enhver tid gældende lovgivning om behandling af personoplysninger. Datatilsynet kan navnlig pege på følgende regler i den gældende persondatalov: Grundbetingelserne i persondatalovens 5 om god databehandlingsskik, saglighed, proportionalitet, datakvalitet og sletning. Behandlingsbetingelserne i persondatalovens 6 om almindelige personoplysninger, 7 og 8 om følsomme personoplysninger samt 11 om personnumre Reglerne om de registreredes personers rettigheder i kapitel 8-10, herunder o Den dataansvarliges oplysningspligt ved modtagelse/indsamling af oplysninger, jf. persondatalovens 28 og 29. o Den registreredes ret til indsigt og øvrige rettigheder. Reglerne om datasikkerhed i 41 og 42 kravet om fornødne sikkerhedsforanstaltninger, skriftlig databehandleraftale og kontrol med databehandleren. 1 Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer

23 2 2. Datatilsynet skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, persondataloven fra og med 25. maj 2018 erstattes af databeskyttelsesforordningen 2. Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling og Databeskyttelseskontor til orientering. Med venlig hilsen Karen Knudsen 2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF.

24 Til: Fra: Titel: DEP Frikommuner DemensKoordinatorer i DanmarK (DKDK) - svar på høring over forslag om ændring af lov om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) titel: svar på høring over forslag om ændring af lov om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) Sendt: :49:40 DemensKoordinatorer i DanmarK (DKDK) takker for muligheden for at give høringssvar på Høring over forslag om ændring af lov om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) ). Da området ligger udenfor DKDKs resortområde har DKDK ingen bemærkninger til forslaget. På vegne af bestyrelsen. Venlig hilsen Marianne Lundsgaard Faglig sekretær DemensKoordinatorer i DanmarK Jernbane Allé 54, 3. sal 2720 Vanløse Tlf.: Direkte nr.: Mobil: Mail: ml@demens-dk.dk Hvis du vil vide mere om DemensKoordinatorer i DanmarK, så se på hjemmesiden

25 Til: DEP Frikommuner Fra: Anne Mette Fugleholm Titel: Intet emne Sendt: :20:08 Til rette vedkommende. Diakonissestiftelsen takker for muligheden for at afgive høringssvar. Diakonissestiftelsen har ingen kommentarer til det fremsendte udkast til forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde). Med venlig hilsen Anne Mette Fugleholm Anne Mette Fugleholm Administrerende direktør Direktionen Peter Bangs Vej 5B DK-2000 Frederiksberg eller følg os på Facebook

26 Til: DEP Frikommuner Fra: 1 - ERST Høring (hoering@erst.dk) Titel: Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde)(erst Sagsnr: ) Sendt: :52:15 Kære Økonomi- og Indenrigsministeriet Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde). Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har dermed ikke yderligere kommentarer. Med venlig hilsen Christina Gardshodn Stud.jur. ERHVERVSSTYRELSEN Direktionssekretariatet - Team Jura Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Telefon: Direkte: ChrGar@erst.dk ERHVERVSMINISTERIET PPas på miljøet - udskriv kun denne hvis det er nødvendigt.

27

28

29 Til: DEP Frikommuner Cc: Mariane Dissing Nadeem Farooq Fra: Morten Holm Bundgaard Titel: SV: Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) titel: SV: Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) (ØIM Id nr.: ) Sendt: :36:35 FA takker for høring af den 16. januar 2018, som FA ikke har bemærkninger til. Med venlig hilsen Morten Holm Bundgaard Juridisk konsulent mhb@fanet.dk Telefon: Direkte: Finanssektorens Arbejdsgiverforening Amaliegade København K Besøg os på og abonnér på vores nyhedsmail Fra: Magnus Jarl Brunés [mailto:mjb@oim.dk] Sendt: 16. januar :53 Til: 3f@3f.dk; abf@abf-rep.dk; 'ac@ac.dk' <ac@ac.dk>; admin@hjernesagen.dk; 'administration@statsforvaltningen.dk' <administration@statsforvaltningen.dk>; 'ae@ae.dk' <ae@ae.dk>; Ældre Sagen <aeldresagen@aeldresagen.dk>; ase@ase.dk; Assens Kommune <assens@assens.dk>; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; Ballerup Kommune <balkom@balk.dk>; bdo@bdo.dk; bf@bkchefer.dk; 'bf@boernesagen.dk' <bf@boernesagen.dk>; 'bl@bl.dk' <bl@bl.dk>; bodil.neujahr@bopam.dk; brd@brd.dk; bupl@bupl.dk; bv@bornsvilkar.dk; Dansk Arbejdsgiverforening <da@da.dk>; 'dadl@dadl.dk' <dadl@dadl.dk>; dak@danskeakasser.dk; danske@diakon.dk; Det Centrale Handicapråd <dch@dch.dk>; 'dh@handicap.dk' <dh@handicap.dk>; dhf@dhf-net.dk; Dansk Industri <di@di.dk>; 'dl@dklf.dk' <dl@dklf.dk>; dommerforeningen@gmail.com; ds@socialraadgiverne.dk; 'dsr@dsr.dk' <dsr@dsr.dk>; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>; egv@egv.dk; Frederikssund Kommune <epost@frederikssund.dk>; 'erst@erst.dk' <erst@erst.dk>; 'etf@etf.dk' <etf@etf.dk>; Finanssektorens arbejdsgiverforening <fa@fanet.dk>; fabu@fabu.dk; Favrskov Kommune <favrskov@favrskov.dk>; fifu@f-f.dk; Finanstilsynet <finanstilsynet@ftnet.dk>; 'foa@foa.dk' <foa@foa.dk>; formand@retspolitik.dk; Fredensborg Kommune <fredensborg@fredensborg.dk>; Socialchefforeningen <fsd@socialchefforeningen.dk>; 'fsr@fsr.dk' <fsr@fsr.dk>; 'ftf@ftf.dk' <ftf@ftf.dk>; Furesø Kommune <furesoe@furesoe.dk>; 'fysio@fysio.dk' <fysio@fysio.dk>; Gentofte Kommune <gentofte@gentofte.dk>; Gribskov Kommune (gribskov@gribskov.dk) <gribskov@gribskov.dk>; Hillerød Kommune <hillerod@hillerod.dk>; Hjørring Kommune <hjoerring@hjoerring.dk>; 'hk@hk.dk' <hk@hk.dk>; Forbrugerrådet, hovedadresse <hoeringer@fbr.dk>; Dansk Erhverv, høringspostkasse <hoeringssager@danskerhverv.dk>; 'info@cfu-net.dk' <info@cfu-net.dk>; Danske Ældreråd <info@danske-aeldreraad.dk>; 'info@danske-seniorer.dk' <info@danske-seniorer.dk>; DemensKoordinatorer i DanmarK <info@demens-dk.dk>; info@desa.dk; info@detfagligehus.dk; info@diakonissen.dk; info@dommerfm.dk; 'info@ejendomsforeningen.dk' <info@ejendomsforeningen.dk>; info@fagligsenior.dk; 'info@frivilligraadet.dk' <info@frivilligraadet.dk>; Institut for Menneskerettigheder <info@humanrights.dk>; info@jobraadgiverne.dk; info@kfumsoc.dk; info@lfbf.dk; info@livsvaerk.org; info@ok-fonden.dk; 'info@rigsrevisionen.dk' <info@rigsrevisionen.dk>; 'info@rodekors.dk' <info@rodekors.dk>; info@sufo.dk; 'info@urk.dk' <info@urk.dk>; 'ka@ka.dk' <ka@ka.dk>; kba@star.dk; KL, Kommunernes Landsforening <kl@kl.dk>; Kommunernes Lønningsnævn <kln@lnaevn.dk>; Høje- Taastrup Kommune <kommune@htk.dk>; Allerød Kommune <kommunen@alleroed.dk>; Gladsaxe Kommune <kommunen@gladsaxe.dk>; Guldborgsund Kommune <kommunen@guldborgsund.dk>; Herning Kommune <kommunen@herning.dk>; Holstebro Kommune <kommunen@holstebro.dk>; Læsø Kommune <kommunen@laesoe.dk>; Morsø Kommune <kommunen@morsoe.dk>; Roskilde Kommune <kommunen@roskilde.dk>; Silkeborg Kommune <kommunen@silkeborg.dk>; 'kontakt@danskeudlejere.dk' <kontakt@danskeudlejere.dk>; kontakt@selveje.dk; 'kto@kto.dk' <kto@kto.dk>; ku@ku.dk; lafs@lafs.dk; Plejefamiliernes Landsforening <landsforeningen@plejefamilierne.dk>; 'lfs@lfs.dk' <lfs@lfs.dk>; 'lo@lo.dk' <lo@lo.dk>; los@los.dk; Lyngby-Taarbæk Kommune <lyngby@ltk.dk>; mail@danskeadvokater.dk; mail@finansraadet.dk; Halsnæs Kommune <mail@halsnaes.dk>; Helsingør Kommune <mail@helsingor.dk>; mail@socialtlederforum.dk; 'oao@oao.dk' <oao@oao.dk>; Odense Kommune <odense@odense.dk>; okf@okf.kk.dk; Praktiserende Lægers Organisation (PLO <PLO@dadl.dk>; 'pol.sekr@krifa.dk' <pol.sekr@krifa.dk>; post@alzheimer.dk; Domstolsstyrelsen <post@domstolsstyrelsen.dk>; Frederikshavn Kommune <post@frederikshavn.dk>; Holbæk Kommune <post@holb.dk>; Ikast- Brande Kommune <post@ikast-brande.dk>; post@kost.dk; Nordfyns Kommune <post@nordfynskommune.dk>; Folketingets Ombudsmand <post@ombudsmanden.dk>; Ringkøbing-Skjern Kommune <post@rksk.dk>; Jann Sjursen <post@udsatte.dk>; Vesthimmerlands Kommune <post@vesthimmerland.dk>; Aabenraa Kommune <post@aabenraa.dk>; Aarhus Kommune <post@aarhus.dk>; pote@atp.dk; Randers Kommune <randers.kommune@randers.dk>; 'redbarnet@redbarnet.dk' <redbarnet@redbarnet.dk>; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; OLE HASSELGAARD <rigsadvokaten@ankl.dk>; Rudersdal Kommune <rudersdal@rudersdal.dk>; Brønderslev Kommune <raadhus@ dk>; Jammerbugt Kommune

30 Mariagerfjord Kommune Rebild Kommune Esbjerg Kommune Advokatrådet, Advokatsamfundet Skive Kommune Slagelse Kommune Thisted Kommune Aalborg Kommune Ankestyrelsen Cc: Janne Koefoed Jørgensen (jkd) Netta Ben-Yedidia Sanne Ramsdal (Favrskov Kommune) Susanne Schnohr Niels Hüls Levinsen Ole Smedegaard Rundin Cordsen Emne: Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) (ØIM Id nr.: ) Se venligst vedlagte høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde). Eventuelle bemærkninger til udkastet bedes fremsendt per til frikommuner@oim.dk senest onsdag den 14. februar Med venlig hilsen Magnus Jarl Brunés Fuldmægtig, Kontoret for Udgifter Direkte telefon: Mail: mjb@oim.dk Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmen København K Telefon:

31 Til: DEP Frikommuner Cc: Fra: Titel: SV: Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) titel: SV: Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) (ØIM Id nr.: ) Sendt: :36:00 Bilag: Udkast - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (3. ansø...pdf; Høringsbrev for forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (...pdf; Høringsliste for forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk...pdf; Kære Magnus Finanstilsynet har ingen bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde). Med venlig hilsen Anton Lau Nielsen Fuldmægtig, Cand.Jur Juridisk Kontor Århusgade 110, 2100 København Ø Tlf.: / Fax: Direkte tlf.: mailto:aln@ftnet.dk Fra: Finanstilsynets officielle postkasse (FT) Sendt: 16. januar :55 Til: Ministerbetjening (FT) <Ministerbetjening@FTNET.DK> Emne: VS: Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) (ØIM Id nr.: ) Fra: Magnus Jarl Brunés [mailto:mjb@oim.dk] Sendt: 16. januar :53 Til: 3f@3f.dk; abf@abf-rep.dk; 'ac@ac.dk' <ac@ac.dk>; admin@hjernesagen.dk; 'administration@statsforvaltningen.dk' <administration@statsforvaltningen.dk>; 'ae@ae.dk' <ae@ae.dk>; Ældre Sagen <aeldresagen@aeldresagen.dk>; ase@ase.dk; Assens Kommune <assens@assens.dk>; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; Ballerup Kommune <balkom@balk.dk>; bdo@bdo.dk; bf@bkchefer.dk; 'bf@boernesagen.dk' <bf@boernesagen.dk>; 'bl@bl.dk' <bl@bl.dk>; bodil.neujahr@bopam.dk; brd@brd.dk; bupl@bupl.dk; bv@bornsvilkar.dk; Dansk Arbejdsgiverforening <da@da.dk>; 'dadl@dadl.dk' <dadl@dadl.dk>; dak@danskeakasser.dk; danske@diakon.dk; Det Centrale Handicapråd <dch@dch.dk>; 'dh@handicap.dk' <dh@handicap.dk>; dhf@dhf-net.dk; Dansk Industri <di@di.dk>; 'dl@dklf.dk' <dl@dklf.dk>; dommerforeningen@gmail.com; ds@socialraadgiverne.dk; 'dsr@dsr.dk' <dsr@dsr.dk>; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>; egv@egv.dk; Frederikssund Kommune <epost@frederikssund.dk>; 'erst@erst.dk' <erst@erst.dk>; 'etf@etf.dk' <etf@etf.dk>; fa@fanet.dk; fabu@fabu.dk; Favrskov Kommune <favrskov@favrskov.dk>; fifu@f-f.dk; Finanstilsynets officielle postkasse (FT) <FINANSTILSYNET@FTNET.DK>; 'foa@foa.dk' <foa@foa.dk>; formand@retspolitik.dk; Fredensborg Kommune <fredensborg@fredensborg.dk>; Socialchefforeningen <fsd@socialchefforeningen.dk>; 'fsr@fsr.dk' <fsr@fsr.dk>; 'ftf@ftf.dk' <ftf@ftf.dk>; Furesø Kommune <furesoe@furesoe.dk>; 'fysio@fysio.dk' <fysio@fysio.dk>; Gentofte Kommune <gentofte@gentofte.dk>; Gribskov Kommune (gribskov@gribskov.dk) <gribskov@gribskov.dk>; Hillerød Kommune <hillerod@hillerod.dk>; Hjørring Kommune <hjoerring@hjoerring.dk>; 'hk@hk.dk' <hk@hk.dk>; Forbrugerrådet, hovedadresse <hoeringer@fbr.dk>; Dansk Erhverv, høringspostkasse <hoeringssager@danskerhverv.dk>; 'info@cfu-net.dk' <info@cfu-net.dk>; Danske Ældreråd <info@danske-aeldreraad.dk>; 'info@danske-seniorer.dk' <info@danske-seniorer.dk>; DemensKoordinatorer i DanmarK <info@demens-dk.dk>; info@desa.dk; info@detfagligehus.dk; info@diakonissen.dk; info@dommerfm.dk; 'info@ejendomsforeningen.dk' <info@ejendomsforeningen.dk>; info@fagligsenior.dk; 'info@frivilligraadet.dk' <info@frivilligraadet.dk>; Institut for Menneskerettigheder <info@humanrights.dk>; info@jobraadgiverne.dk; info@kfumsoc.dk; info@lfbf.dk; info@livsvaerk.org; info@ok-fonden.dk; 'info@rigsrevisionen.dk' <info@rigsrevisionen.dk>; 'info@rodekors.dk' <info@rodekors.dk>; info@sufo.dk; 'info@urk.dk' <info@urk.dk>; 'ka@ka.dk'

32 KL, Kommunernes Landsforening Kommunernes Lønningsnævn Høje- Taastrup Kommune Allerød Kommune Gladsaxe Kommune Guldborgsund Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Læsø Kommune Morsø Kommune Roskilde Kommune Silkeborg Kommune Plejefamiliernes Landsforening Lyngby-Taarbæk Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Odense Kommune Praktiserende Lægers Organisation (PLO Domstolsstyrelsen Frederikshavn Kommune Holbæk Kommune Ikast- Brande Kommune Nordfyns Kommune Folketingets Ombudsmand Ringkøbing-Skjern Kommune Jann Sjursen Vesthimmerlands Kommune Aabenraa Kommune Aarhus Kommune Randers Kommune Danske Regioner OLE HASSELGAARD Rudersdal Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Mariagerfjord Kommune Rebild Kommune Esbjerg Kommune Advokatrådet, Advokatsamfundet Skive Kommune Slagelse Kommune Thisted Kommune Aalborg Kommune Ankestyrelsen Cc: Janne Koefoed Jørgensen (jkd) Netta Ben-Yedidia Sanne Ramsdal (Favrskov Kommune) Susanne Schnohr Niels Hüls Levinsen Ole Smedegaard Rundin Cordsen Emne: Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) (ØIM Id nr.: ) Se venligst vedlagte høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde). Eventuelle bemærkninger til udkastet bedes fremsendt per til frikommuner@oim.dk senest onsdag den 14. februar Med venlig hilsen Magnus Jarl Brunés Fuldmægtig, Kontoret for Udgifter Direkte telefon: Mail: mjb@oim.dk Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmen København K Telefon:

33 Økonomi- og Indenrigsministeriet Høring over udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk tredje ansøgningsrunde I forhold til fremsendte udkast til lov om frikommunenetværk har FOA en generel interesse i at sikre, at frikommuneforsøgene ikke bruges til at forringe medarbejdernes løn- og ansættelsesforhold. FOA ser positivt på muligheden for, at kommunerne kan løse opgaver på en mindre bureaukratisk måde, da det alt andet lige må frigive ressourcer, der kan bruges til bedre velfærd i den enkelte kommune. Dato: januar Ref.: Sagsnr.: REF/ref/ref 17/ Ref.: DK/peka FOA har følgende kommentarer til udkastet til lov om frikommunenetværk og de forsøgsansøgninger, regeringen har imødekommet og påtænker at hjemle i eksisterende forsøgsbestemmelser og lovgivning, samt de forsøgsansøgninger som kræver afklaring: Vedr. forsøgsnetværket En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats Generelt er FOA bekymret for, at borgere, kommuner og fagforeninger kan miste overblikket over alle disse dispensationer. Jo flere undtagelser der gives, jo større bliver risikoen for fejl. Det vil betyde en forringet retssikkerhed for vores medlemmer. Kommunerne har i forvejen stor elastik i beskæftigelses- og sociallovgivningen til konkrete, individuelle vurderinger. Kommunerne kan inden for de eksisterende rammer komme langt i forhold til bedre og hurtigere sagsbehandling. Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering Ansøger skriver, at rehabiliteringsplanens forberedende del skal udarbejdes forud for bevilling, ændring eller forlængelse af revalidering. Ansøger skriver, at der desuden skal indhentes egen læges vurdering (LÆ265) både ved bevilling, ændring eller forlængelse af revalidering. Dette er ikke korrekt. Ansøger overfortolker principafgørelse 21-14, hvoraf det fremgår, at rehabiliteringsplanens forberedende del skal udarbejdes ELLER opdateres. Det betyder altså, at der kun skal indhentes ny lægeerklæring, hvis kommunen vurderer, at der er tvivl om helbredssituationen. Derfor vurderes det ikke, at denne dispensation er nødvendig. FOA Staunings Plads København V Tlf.: Fax: Kontonr.: Mail: foa@foa.dk a-kassen@foa.dk

34 Fleksible rammer for løntilskud/jobrotation Med forslaget ønsket tilføjet en yderligere række undtagelser fra det nuværende krav om 6 måneders ledighed for bevilling af et offentligt løntilskudsjob/rotationsvikaransættelse. FOA mener at forslaget fejlagtigt ligestiller brugen af løntilskud, med arbejdsgiverens ordinære ansættelse af en jobrotationsvikar, en fejl som skete ifm. beskæftigelsesreformen i 2015 hvor tidskravet ved ansættelse af jobrotationsvikarer blev forlænget fra 3 til 6 måneder. Derfor bør forslaget behandles som 2 forskellige forslag: 1. Om fleksibel ansættelse som jobrotationsvikar: Det er arbejdsgiveren som ansætter relevant ledig jobrotationsvikar, hvorfor de ikke kan ligestilles med jobrotationsforløb. FOA kan i stedet anbefale at tidsgrænsen for ansættelsen af ledige som jobrotationsvikar generelt helt hæves, eller ændres til 3 måneder som tidligere. 2. Hvad angår fleksibilitet ved løntilskudsjob, mener FOA som LO, at de foreslåede undtagelser ikke alene kan målrettes tilbud på det offentlige arbejdsmarked ud fra de beskæftigelseseffekter der er konstateret med offentlige løntilskud. Modsat hvis undtagelserne var rettet mod det private ville vi stille os anderledes. FOA kan derfor ikke anbefale ansøgningen, medmindre at den ændres som anført under 3.1. og 3.2. Forenkling af sanktioneringsreglerne og mindre dokumentation Sanktionering af aktivitetsparate. Som aktivitetsparat er man ikke klar til at arbejde. Det er vurderet, at man ikke står til rådighed for job. Derfor er der særligt skærpede regler for, hvornår man må sanktionere denne gruppe. Der står flere steder i ansøgningen, at en sanktion er rådighedsfremmende. Sådan er det ikke for denne gruppe. De kommer ikke i job af at blive straffet økonomisk, hvis de ikke kan møde til samtale i jobcentret. Desuden er der mange fejl i kommunernes sanktioner i forvejen (bl.a. ifølge praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen). Derfor kan FOA på ingen måde bakke op om at gøre det lettere for kommunerne at sanktionere denne gruppe. De to forslag på s. 17 om forenkling af LAS 38 og LAS 39 kan FOA dog godt bakke op om, da de begge handler om jobparate og ikke er indgribende for borgeren. Fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere Der ansøges om at sidestille kontakt til mentor og tilbudssted (arbejdsplads eller uddannelsesinstitutioner) med kommunal opfølgning på integrationskontrakter iht. Integrationslovens 20. Ved 20 samtaler skal det drøftes, om der er sket ændringer i udlændingens situation og behov, samt i hvilket omfang kommunalbestyrelsen og udlændingen har efterlevet kontrakten. Der skal herunder ske en drøftelse af, om det aftalte forløb er blevet fulgt, og af udbyttet af det fulgte forløb i forhold til de opstillede Side 2 af 5

35 mål. Der skal endvidere på baggrund heraf ske en drøftelse af, om der skal foretages ændringer i programmets indhold, sammensætning og mål. Samtalerne/opfølgningen skal også danne grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt udlændingen fortsat er berettiget til at modtage hjælp efter integrationsloven eller lov om aktiv socialpolitik, herunder om der skal ske nedsættelse i eller ophør af udlændingens integrationsydelse, jf. 39, 40, 40 a og 41 i lov om aktiv socialpolitik. Der er ingen krav til uddannelse eller kompetencer ift. mentorer eller tilbudssteder. Det er svært at forestille sig at opfølgning på integrationskontrakter vil kunne ske kvalificeret dertil kommer retssikkerhedsmæssige perspektiv, idet integrationskontrakterne kan indeholde oplysninger af personlig karakter for eksempel visitationsgrundlaget for tildeling af revalidering eller fleksjob m.m. Der er i forvejen i integrationsloven fleksible rammer for hvordan kommunens opfølgningen på integrationskontrakter kan tilrettelægges og afvikles møde, telefonisk, elektronisk eller anden form for kontakt. FOA kan derfor ikke støtte Vesthimmerland Kommunes ansøgning om Fleksibel kontaktforløb for integrationsborgere. Forlængelse af ressourceforløbssager Der ansøges om mulighed for administrativ forlængelse på op til 12 måneder af ressourceforløb, således at de fritages for forelæggelse for rehabiliteringsteamet. I eksemplet beskrives det, hvordan et ressourceforløb på 3 år forsinkes på grund af en indlæggelse undervejs. Borgere i ressourceforløb er i risiko for at ende på førtidspension. Der er derfor meget stor sandsynlighed for, at der opstår noget uventet i løbet af et ressourceforløb. Hvis kommunerne får mulighed for at forlænge et ressourceforløb i op til 12 måneder, vil det give utryghed for borgeren, som så kan have svært ved at vide, hvornår der vil være en afklaring. Det er også usandsynligt, at på 3 år ikke skulle være sket noget i borgerens sag, som gør det relevant for rehabiliteringsteamet at få sagen forelagt igen. For at kunne tilrettelægge en helhedsorienteret sagsbehandling med tværfagligt fokus er det derfor ikke ønskværdigt at fritage kommunerne fra at kunne forelægge et spørgsmål om forlængelse af forløbet for rehabiliteringsteamet. Det kan FOA ikke bakke op om. Fritagelse fra krav om opdatering af indsatsplanens tilbud hver 6. måned ifm. Ressourceforløb Vesthimmerland vil gerne fritages fra at skulle opdatere indsatsplanen i et ressourceforløb hver 6. måned. Det forekommer ikke uoverkommeligt at skulle tale med borgeren om planen med ressourceforløbets indsatser hver 6. måned. Det skal gerne være sådan, at forløbet giver mening for borgeren for seks måneder ad gangen. Kommunen har allerede mulighed for at skrive i indsatsplanen, hvis det af forskellige årsager ikke kan lade sig gøre at sætte nye indsatser i gang. Dette forslag vurderes derfor at være unødvendigt. Side 3 af 5

36 Lempelse af forholdstalskrav ift. praktikker for ledighedsydelsesmodtagere Kommunen søger om lempelse af forholdstalskravet for ledighedsydelsesmodtagere. Det skal gælde for kortvarige praktikker på 2-4 uger forud for en ansættelse i fleksjob. Forholdstalskravet skal beskytte de øvrige ansatte på arbejdspladsen, og gruppen af ledige fleksjobberettigede kan kræve en stor indsats fra de ansatte. Desuden er der jo ikke noget lovkrav om, at der skal etableres praktik forud for fleksjobbet. Vi vil derfor anbefale kommunen at opfylde LAB lovens betingelse om, at jobcentret i forbindelse med en fleksjobansættelse hurtigst muligt skal vurdere arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer, personen kan arbejde og arbejdsintensiteten ( 70 e, stk. 2). Derfor fraråder vi en lempelse af forholdstalskravet. Vedrørende forsøgsnetværket Øget borgerinvolvering og samskabelse Århus Caféer for alle Fokus i ansøgningen er alene på mulighederne for, at eksterne leverandører kan drive en cafe i tilknytning til et aktivitetscenter. Det er vores umiddelbare vurdering, at det er der allerede hjemmel til i den gældende lovgivning. Kun hvis det drejer sig om at udvide kommunens egne beføjelser til at drive en café, kan der være behov for at se nærmere på lov- og regelgrundlaget. I dag kan kommunerne muligheder for at drive en café være begrænset af kommunalfuldmagtsreglerne. Men den mere præcise retsstilling er så vidt vides ikke afklares ved afgørelse på området. Hvis forslagsstilleren fx ønsker at invitere en socialøkonomisk virksomhed til at stå for driften af en café i tilknytning til et aktivitetscenter er det formodentlig muligt, også selvom der indgår en udvidet brugerkreds. Det er som udgangspunkt sympatisk at ville åbne cafeerne i tilknytning til kommunens aktivitetscentre for andre borgergrupper end de svage eller syge ældre, som er visiteret til hjælp. Det er dog helt centralt, at professionelle medarbejdere stadig er ansat som en del af tilbuddet. Hvis caféen alene drives af for eksempel frivillige skaber det en usikkerhed for de ældre med plejebehov, både i forhold til, at de, som hidtil, kan få hjælp af kompetente og uddannede medarbejdere, når de er i cafeen, og at alle brugerne i cafeen behandles lige værdigt, med samme interesse, omsorg og respekt uanset behov og personlighed. Ansatte medarbejdere sikrer også kontinuitet og driftssikkerheden, når frivillige skal være med til at løfte en samfundsopgave. Friere rammer for uddeling af midler til frivillige initiativer Forslaget er sympatisk i den forstand, at det frivillige engagement har mange ansigter, og det er ikke altid at den gode frivillige indsats kun foregår i foreninger. Side 4 af 5

37 Vi er dog bekymrede for, at tiltaget i praksis betyder, at kommunen giver frivillige enkeltpersoner en løn, som de ikke stilles til regnskab for, hvordan de bruger. Er der behov for en uddybning af FOAs bemærkninger, så kontakt venligst peka001@foa.dk Med venlig hilsen Dennis Kristensen Forbundsformand Side 5 af 5

38 Til: DEP Frikommuner Fra: Pia Saxild Titel: SV: Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) titel: SV: Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) (ØIM Id nr.: ) Sendt: :33:01 Forbrugerrådet Tænk vurderer, at forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) ligger uden for vores interesseområde og vil derfor undlade at forholde os hertil. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte. Med venlig hilsen Vagn Jelsøe Vicedirektør Forbrugerrådet Tænk T / vj@fbr.dk / taenk.dk Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K Fra: Magnus Jarl Brunés [mailto:mjb@oim.dk] Sendt: 16. januar :53 Til: 3f@3f.dk; abf@abf-rep.dk; 'ac@ac.dk'; admin@hjernesagen.dk; 'administration@statsforvaltningen.dk'; 'ae@ae.dk'; Ældre Sagen; ase@ase.dk; Assens Kommune; Ankestyrelsen; Ballerup Kommune; bdo@bdo.dk; bf@bkchefer.dk; 'bf@boernesagen.dk'; 'bl@bl.dk'; bodil.neujahr@bopam.dk; brd@brd.dk; bupl@bupl.dk; bv@bornsvilkar.dk; Dansk Arbejdsgiverforening; 'dadl@dadl.dk'; dak@danskeakasser.dk; danske@diakon.dk; Det Centrale Handicapråd; 'dh@handicap.dk'; dhf@dhf-net.dk; Dansk Industri; 'dl@dklf.dk'; dommerforeningen@gmail.com; ds@socialraadgiverne.dk; 'dsr@dsr.dk'; Datatilsynet; egv@egv.dk; Frederikssund Kommune; 'erst@erst.dk'; 'etf@etf.dk'; fa@fanet.dk; fabu@fabu.dk; Favrskov Kommune; fifu@f-f.dk; Finanstilsynet; 'foa@foa.dk'; formand@retspolitik.dk; Fredensborg Kommune; Socialchefforeningen; 'fsr@fsr.dk'; 'ftf@ftf.dk'; Furesø Kommune; 'fysio@fysio.dk'; Gentofte Kommune; Gribskov Kommune (gribskov@gribskov.dk); Hillerød Kommune; Hjørring Kommune; 'hk@hk.dk'; Forbrugerrådet Tænk Hoeringer; Dansk Erhverv, høringspostkasse; 'info@cfu-net.dk'; Danske Ældreråd; 'info@danske-seniorer.dk'; DemensKoordinatorer i DanmarK; info@desa.dk; info@detfagligehus.dk; info@diakonissen.dk; info@dommerfm.dk; 'info@ejendomsforeningen.dk'; info@fagligsenior.dk; 'info@frivilligraadet.dk'; Institut for Menneskerettigheder; info@jobraadgiverne.dk; info@kfumsoc.dk; info@lfbf.dk; info@livsvaerk.org; info@ok-fonden.dk; 'info@rigsrevisionen.dk'; 'info@rodekors.dk'; info@sufo.dk; 'info@urk.dk'; 'ka@ka.dk'; kba@star.dk; KL, Kommunernes Landsforening; Kommunernes Lønningsnævn; Høje-Taastrup Kommune; Allerød Kommune; Gladsaxe Kommune; Guldborgsund Kommune; Herning Kommune; Holstebro Kommune; Læsø Kommune; Morsø Kommune; Roskilde Kommune; Silkeborg Kommune; 'kontakt@danskeudlejere.dk'; kontakt@selveje.dk; 'kto@kto.dk'; ku@ku.dk; lafs@lafs.dk; Plejefamiliernes Landsforening; 'lfs@lfs.dk'; 'lo@lo.dk'; los@los.dk; Lyngby- Taarbæk Kommune; mail@danskeadvokater.dk; mail@finansraadet.dk; Halsnæs Kommune; Helsingør Kommune; mail@socialtlederforum.dk; 'oao@oao.dk'; Odense Kommune; okf@okf.kk.dk; Praktiserende Lægers Organisation (PLO; 'pol.sekr@krifa.dk'; post@alzheimer.dk; Domstolsstyrelsen ; Frederikshavn Kommune; Holbæk Kommune; Ikast-Brande Kommune; post@kost.dk; Nordfyns Kommune; Folketingets Ombudsmand; Ringkøbing-Skjern Kommune; Jann Sjursen; Vesthimmerlands Kommune; Aabenraa Kommune; Aarhus Kommune; pote@atp.dk; Randers Kommune; 'redbarnet@redbarnet.dk'; Danske Regioner; OLE HASSELGAARD; Rudersdal Kommune; Brønderslev Kommune; Jammerbugt Kommune; Mariagerfjord Kommune; Rebild Kommune; Esbjerg Kommune; Advokatrådet, Advokatsamfundet; sek@fbu.dk; sfi@sfi.dk; Skive Kommune; 'skaf@skaf-net.dk'; sl@sl.dk; Slagelse Kommune; smp@menighedsplejer.dk; socialtilsyn@frederiksberg.dk; socialtilsynmidt@silkeborg.dk; socialtilsynnord@hjoerring.dk; socialtilsynost@holb.dk; socialtilsynsyd@fmk.dk; tabuka@tabuka.dk; Thisted Kommune; tig@sund.ku.dk; ulf@ulf.dk; ungdomsringen@ungdomsringen.dk; vide@regionh.dk; Vagn Jelsøe; Aalborg Kommune; eva@eva.dk; dif@dif.dk; dlf@dlf.org; info@blind.dk; dcum@dcum.dk; 'uc-dk@uc-dk.dk'; dse@skoleelever.dk; info@dgi.dk; ligevaerd@ligevaerd.dk; Ankestyrelsen; skolelederne@skolelederne.org; info@uddannelsesforbundet.dk; Nuj@damusa.dk; Dmpf@dmpf.dk; Info@dmkl.dk; Jki@aarhus.dk; Post@Skole-Samfund.Dk; Fla@esbjergkommune.dk; GKF@gentofte.dk; 'dp@dp.dk' Cc: Janne Koefoed Jørgensen (jkd); Klfs@aarhus.dk; Netta Ben-Yedidia; Sanne Ramsdal (Favrskov Kommune); Susanne Schnohr; jahr@rudersdal.dk; sih6@esbjergkommune.dk; Niels Hüls Levinsen; Ole Smedegaard Rundin Cordsen Emne: Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) (ØIM Id nr.: ) Se venligst vedlagte høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde). Eventuelle bemærkninger til udkastet bedes fremsendt per til frikommuner@oim.dk senest onsdag den 14. februar Med venlig hilsen

39 Magnus Jarl Brunés Fuldmægtig, Kontoret for Udgifter Direkte telefon: Mail: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmen København K Telefon:

40 Til Økonomi- og Indenrigsministeriet Sendt til: Vordingborg 12. februar 2018 Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) har med interesse fulgt frikommunenetværket på boligområdet. Frikommunenetværket forsøger at bygge bro mellem boligområdet, socialområdet og beskæftigelsesområdet tre af de vigtigste søjler i arbejdet med socialt udsatte og på hjemløseområdet generelt. Det er FSDs erfaring, at en kontinuerlig og stabil indsats danner fundamentet for en succesfuld indsats for en stor del af målgruppen for de boligsociale tiltag, der arbejdes med i regi af frikommunenetværket. Det er derfor glædeligt, at kommunerne får mulighed for at forlænge støtteperioden i udslusningsboliger fra to til fem år for borgere, der deltager i ressourceforløb, i det omfang, det vurderes hensigtsmæssigt. FSD hæfter sig yderligere ved de nye muligheder for samarbejde med private udlejere om boligsocial anvisning. Særligt de større byer oplever store udfordringer med at tilvejebringe boliger til vores socialt udsatte borgere med et akut boligbehov. Det er derfor meget positivt, at det er muligt at lave aftaler i privat regi om at etablere udslusningsboliger, inklusionsboliger og startboliger i en boligmasse, der ofte vil være uden for målgruppens økonomiske formåen, men på sigt kan danne rammerne for den enkeltes egen fremdrift. FSD ser det ikke som hensigtsmæssigt, at der sættes begrænsninger af perioden for udlejningsaftalerne. FSD finder det tankevækkende, at der er hjemmel til at give boligstøtte til borgere, der bor sammen med 3-5 andre, men ikke hvis man kun er to. Samtidig er der ved deleboligerne tale om en boligmasse med et stort uudnyttet potentiale. Der er et stort antal relevante delbare boliger med tre rum udnyttes disse, vil det aflaste efterspørgslen på de små billige boliger, vi har så svært ved at tilvejebringe. Afslutningsvist bemærkes, at selv med de forbedringer, som lovforslaget lægger op til, er det stadig vanskeligt at skaffe billige boliger nok ikke mindst i områder med høje ejendoms- og grundpriser. Dette er problematisk både socialfagligt og økonomisk. FSD håber, at de kommende muligheder i regi af frikommunenetværket vil lede til bedre rammer for fleksibel udnyttelse af boligmassen. Med venlig hilsen Helle Linnet Landsformand fsd@socialchefforeningen.dk Tlf.:

41 Økonomi- og indenrigsministeriet Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om frikommunenetværk Frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til lov om frikommunenetværk. Netværket finder det positivt, at en del af forsøgene kan igangsættes umiddelbart efter lovens ikrafttræden uden efterfølgende yderligere ministeriel godkendelse. Netværket opfordrer til at retningslinjer til forsøg, der skal gennemgå yderligere godkendelser i relevante ministerier fremsendes samtidig med vedtagelse af lovforslaget, således at det er muligt for netværket at imødekomme kravet om, at forsøgene skal være iværksat senest 1. oktober Netværket henviser i øvrigt til et særskilt brev, der vil blive sendt til økonomi- og indenrigsministeren ved udgangen af februar måned. Netværket har følgende bemærkninger til lovforslagets 14a-14c samt 27c-27m. Bemærkninger til 14a Det fremgår af lovforslagets 14a stk. 1, at kommunen i forbindelse med en afgørelse efter servicelovens 95, stk. 3, hvor borger er mellem 18 og 22 år, kan fastsætte at udbetalingen ophører ved det 23. år. Vil afgørelsen om bevilling efter servicelovens 95, stk. 3 jf. frikommunenetværkslovens 14 a ikke altid skulle træffes, inden det fyldt 18 år? Det fremgår af lovforslagets 14a stk. 2, at afgørelsen om den fremtidige indsats skal træffes senest tre måneder før den unge fylder 23 år. Det bør overvejes, om fristen skal forlænges, således at afgørelsen skal træffes mindst 6 måneder inden BPA en ophører. Den nye varslingsregel i 3a finder ikke anvendelse for disse afgørelser om den fremtidige indsats. Det vil sige, at fra afgørelsen om fremtidig indsats træffes er der 4 ugers klagefrist for den unge og 4 ugers genvurderingsfrist for kommunen, før afgørelsen kommer til behandling i Ankestyrelsen. Idet disse afgørelser ofte indeholder tilbud om bestemt botilbud, vil en klagesag som udgangspunkt få opsættende virkning. Idet Ankestyrelsen sjældent vil kunne behandle sagen indenfor 4 uger, vil den heller ikke kunne effektueres ved det fyldte 23 og hvad gør man så, når bevillingen automatisk udløber her? Der bør ikke være noget til hinder for, at kommunen træffer afgørelse om den fremtidige indsats senest 6 måneder før det fyldte 18 år. Bemærkninger til 14b Brug af særlig døråbnere I forslaget til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (3 ansøgningsrunde), fremgår følgende i bemærkningerne til 14 b: Med stk. 1 foreslås det, at børne- og socialministeren bemyndiges til at godkende forsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om i en afgrænset periode at anvende særlige døråbnere, der tilhører og afgrænser konkrete afdelinger og boenheder for børn og unge omfattet af voksenansvarsloven og voksne omfattet af servicelovens magtanvendelsesregler, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, når det samlet

42 vurderes som det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til borgeren, og når borgeren ikke modsætter sig anvendelsen af særlige døråbnere (s ). Netværket foreslår, at det beskrevne om, at borgeren ikke må ikke modsætte sig suppleres med "men mangler evnen til at give informeret samtykke", hvorfor værge og pårørende, skal give et informeret samtykke, og være med i hele processen. Bemærkninger til 14c om udvidelse af mulighederne for brug af personlige alarm- og pejlesystemer til børn og unge i aflastning samt anvendelse af situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning Frikommunenetværket skal gøre opmærksom på, at det fortsat er et ønske, at 13 i lov om frikommunenetværk udvides, så bestemmelsen også kan finde anvendelse i forhold til børn og unge anbragt efter servicelovens 53, stk.3, nr. 4 eller i aflastning efter servicelovens 44 eller 52, stk.3, nr. 5 på et godkendt opholdssted eller døgninstitution efter servicelovens 66, stk.1, nr. 5 og i lov om voksenansvar giver alene hjemmel til, at der i særlige tilfælde kan træffes afgørelse om for en afgrænset periode at anvende personlige alarm- og pejlesystemer, når der er risiko for, at barnet eller den unge ved at forlade anbringelsesstedet skader sig selv eller andre. Denne bestemmelse giver ligesom servicelovens 125 ikke hjemmel til at anvende alarm- og pejlesystemer, når risikoen knytter sig til, at en person forlader sin bolig indenfor botilbuddets rammer, men ikke forlader selve botilbuddet. I 13 i lov om frikommunenetværk blev anvendelsesområdet for personlige alarm- og pejlesystemer udvidet, således at disse også kan anvendes i tilfælde, hvor en person udsætter sig selv eller andre for risiko ved at forlade sin egen bolig og bevæge sig ud i fællesarealer, men uden at forlade selve botilbuddet. Ligeledes finder bestemmelsen også anvendelse for den udvidede persongruppe, hvor der er en lempeligere adgang til anvendelsen af alarm- og pejlesystemer, når de ikke modsætter sig. De hensyn, som lå til grund for 13 vil ligeledes være gældende for børn og unge omfattet af 17 i lov om voksenansvar og som er anbragt eller i aflastning på et godkendt opholdssted eller døgnintitution efter servicelovens bestemmelser. Ligesom der kan opstå risiko for personskade, når et barn eller ung omfattet af persongruppen i 17 forlader et opholdssted eller døgninstitution, kan risikoen for personskade opstå ved, at samme person forlader sit værelse/bolig indenfor rammerne af anbringelsesstedet for at bevæge sig ud på fællesarealerne, men uden at forlade selve anbringelsesstedet. I sådanne situationer kan anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer være hensigtsmæssige for at imødegå risikoen, idet de i nogle situationer kan være mindre indgribende end andre foranstaltninger, der kan bringes i anvendelse for at opnå samme formål. Bemærkninger 27c-27m angående mere sammenhængende forløb i psykiatrien Bemærkningerne er kommet ved input fra både Frikommunenetværket såvel som Region Midtjylland. Strukturen for bemærkningerne følger kronologien i lovforslaget, og afsluttes som nævnt med nogle generelle betragtninger omkring lovforslaget. Frikommunenetværket ser det som positivt, at der nu er kommet udkast en lovgivningsmæssig ramme, som muliggøre et mere integreret socialpsykiatrisk/behandlingsmæssigt tilbud. Udgangspunktet var et ønske om at øge kvaliteten i indsatsen omkring den enkelte borger/patient med afsæt i bedre fælles udnyttelse af de regionale og kommunale ressourcer og faglige kompetencer indenfor forsøgets afgrænsning. Der var et ønske om frihed til selvstændigt at definere samarbejdet og samarbejdsfladerne og således gennem forsøget potentielt afprøve en anden ansvars- og opgavefordeling mellem regioner og kommuner end den aktuelle. Imidlertid har både frikommunenetværket og Region Midtjylland opfattet det

43 som et krav fra ministeriet, at drifts- og myndighedsansvaret fastlægges allerede i forsøgslovgivningen hvilket indebærer, at mulighederne for at udfordre de overordnede rammevilkår (hvilket var forsøgsbeskrivelsens overordnede formål) er meget begrænset. En mulighed for indenfor forsøgets rammer - at arbejde med den overordnede ansvars- og opgavefordeling, herunder placering af drifts- og myndighedsansvar, er ønskelig. Visitationsproces - 27 e stk. 7: I akutte situationer kan personalet på tilbuddet træffe beslutning om, at en borger visiteres til tilbuddet (altså uden om visitationsforum). Der skal efterfølgende træffes formel afgørelse via visitationsforum. Dog er der ikke beskrevet om denne procedure også gælder for udvisitering/udskrivning fra tilbuddet, hvor frikommunenetværket foreslår at dette harmoniseres, således den samme procedure gør sig gældende herfor. Yderligere skal det bemærkes, at der i lovforslagets 27e, stk. 7 er indarbejdet en passus om, at personalet i akutte situationer kan træffe beslutning om, at en borger visiteres til tilbuddet. Dog således, at der hurtigst muligt efterfølgende skal træffes en formel afgørelse om visitation på baggrund af en indstilling fra visitationsforummet. I en tid med speciallægemangel vil det være ønskeligt og nødvendigt, at visitationen kan uddelegeres til en sygeplejerske med specialeerfaring (og således ikke kun i akutte situationer). Generelle betragtninger omkring visitationsforummet Der stilles forslag om, at der nedsættes et visitationsforum, som skal træffe afgørelse om visitation til pladserne. Et visitionsforum vurderes at være en god ide ift. borgere/patienter, der i forvejen ikke er kendte eller kun kendt i det enten kommunale eller regionale regi. Visitationsforummet ift. ophold i Akut Døgn synes tungt i sin sagsgang, selvom der lægges op til brug af teleløsninger. I dag er der en meget agil organisering i Psykiatriens Hus i forhold til visitering til døgnpladserne. Det sker ofte ved en direkte vurdering i hjemmet ved borgeren via hjemmebehandlerteamet om en borger skal ind på en plads. Med et andet eksempel kan en kommunal indskrevet borger, der akut får et behandlingsmæssigt behov, ligeledes få det behov dækket ved at kommunalt personale henvender sig til regionalt personale. Borgeren behøver ikke at gå via sin egen læge og derefter afvente evt. visitation. Borgeren vil max skulle vente få timer. Denne lette visitationsvej bør opretholdes i en eller anden form. Visitation Målgruppe 27 f nr. 2: I visitationskriterierne står der flg. Under 27 f nr. 2: Borgeren har betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne I denne forbindelse har frikommunenetværket tidligere i dialog med Sundheds- og Ældreministeriet samt Børne- og Socialministeriet påpeget skriftligt såvel som mundtligt, at målgruppen er personer med nedsat psykisk funktionsevne. Der skal ikke være et varighedskrav, når der er tale om et tidligere 107 tilbud. 107 rummer normalt både personer med nedsat og betydeligt nedsat funktionsevne. Frikommunenetværket har tidligere modtaget udkast til lovhjemlen afsendt fra Sundheds- og Ældreministeriet, hvor formuleringen ikke rummer et varighedskrav, hvorfor frikommunenetværket anser dette som en klar forudsætning for forsøgets realisering, at dette ændres i lovteksten således varighedskravet fjernes fra lovteksten under 27 f nr. 2. Yderligere vil frikommunenetværket påpege, at de regionale pladser i dag rummer borgere, der er selvmordstruede, men kan indgå aftaler. Denne målgruppe ønskes også medtaget fremover, jf. ændring ift. Pkt. 5 i visitationskriterierne.

44 Finansiering - 27 j Psykiatri og Social, Region Midtjylland og Frikommunenetværket har tidligere bemærket overfor Ministeriet, at det er væsentligt at det indføres, at tilbuddet ikke må blive mere omkostningstungt end det er nu, hverken samlet set eller for de enkelte parter. Dette bør tilføjes under 27 j. Klageadgang - 27 k: Lovteksten anfører, at de almindelige klageregler gælder i forhold til sagens behandling i Ankestyrelsen. Det betyder således, at Ankestyrelsen kan tillægge en klage opsættende virkning, hvilket igen betyder, at borgeren har ret til at benytte tilbuddet indtil klagesagen er afgjort. Frikommunenetværket har en bekymring i forhold til ovenstående praksis for klageproces, hvor netværket mener dette kan hæmme flowet i tilbuddet, idet tilbuddet har en særdeles akutkarakter. Derfor vil frikommunenetværket gerne have skrevet ind i lovteksten, at retssikkerhedslovens 72 stk. 4 ikke finder anvendelse i tilbuddet, da det konkrete tilbud har en særdeles akutkarakter. Generelle bemærkninger og tilføjelser til lovteksten Magtanvendelse efter servicelovens regler Der er ikke indsat en bestemmelse om, at servicelovens regler om magtanvendelse finder anvendelse i tilbuddet. Det kan ikke udelukkes, at det bliver nødvendigt at anvende magt fx akut fastholdelse, derfor har frikommunenetværket arbejdet for i dialogen med Sundheds- og Ældreministeriet samt Børne og Socialministeriet, at der skulle være lovhjemmel til at anvende magt i tilbuddet alene i henhold til gældende regler i serviceloven. I lovbemærkningerne s. 62 fremgår flg.: med den foreslåede organisatoriske opdeling, hvor kommunen har myndigheds- og visitationsansvaret og regionen har driftsansvaret, vil forsøget ikke give anledning til ændringer i gældende ret i henhold til anvendelse af magt efter servicelovens kap. 24. Derfor vil frikommunenetværket anbefale, at dette betyder, at reglerne præciseres i lovteksten, således at magtanvendelse gælder i tilbuddet akut døgn som helhed konkret i forhold til hele den integrerede indsats. Statsrefusion I bemærkningerne til lovteksten står der flg.: Derudover skal taksfinansieringen kunne rumme eksisterende principper for hjemtagelse af refusioner, herunder både mellemkommunale refusioner, regionale refusioner og statsrefusion. I denne forbindelse ønsker frikommunenetværket præciseret, at der ydes statsrefusion efter SEL 176/176a. Dokumentationspraksis Psykiatri og Social, Region Midtjylland og Frikommunenetværket tænker det er væsentligt, at det beskrives, hvordan dokumentationspraksis skal være for borgere indskrevet i det integrerede tilbud, idet det ikke fremgår af lovforslaget. Der er behov for en nærmere beskrivelse af muligheden for at læse og skrive i hinandens IT systemer.

45 ANSØGNING NOTAT Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger Sagsnr.: 17/ Økonomi og Indenrigsministeriet Frikommunenetværkets høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om frikommunenetværk. Økonomi- og Indenrigsministeriet har fremsendt ovennævnte lovforslag i høring den 21. december Frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger vil hermed kvittere for svaret på vores ansøgninger og de muligheder, som vi i den kommende tid vil søge at realisere, hvis forslaget vedtages. Netværket ser frem til at sætte de nye muligheder i spil i de kommende år til gavn for de mange borgere, der har boligsociale udfordringer. Økonomi- og indenrigsministeriet har været en positiv medspiller i forhold til at skabe kontakt og konstruktiv dialog med de øvrige relevante ministerier og styrelser. Netværket vil gerne kvittere for et positivt samarbejde og en god dialog. Netværket hæfter sig i særlig grad ved de nye muligheder for samarbejde med private udlejere om boligsocial anvisning, der åbnes for. Netværket ser meget positivt på adgangen til at lave aftaler og muligheden for at etablere udslusningsboliger, inklusionsboliger og startboliger i en boligmasse, der typisk vil være til en højere husleje end målgruppen initialt kan betale. Netværket håber, at tidsbegrænsningen ikke i stort omfang vil begrænse antallet og omfanget af aftaler, der kan indgås. Netværket mener dog, at det vil være det socialfaglige og økonomiske bedste, hvis der ikke er en tidsbegrænsning på området. En stor del af målgruppen for de boligsociale tiltag, der arbejdes med i regi af frikommunenetværket, oplever stort gavn af en kontinuerlig og stabil indsats. Det er derfor glædeligt, at kommunerne får mulighed for at forlænge støtteperioden i udslusningsboliger fra to til fem år for borgere, der deltager i ressourceforløb det omfang det vurderes hensigtsmæssigt. Dette er til stor glæde for de borgere, der vurderes at have gavn heraf. Samtidig giver muligheden for at forlænge perioden Aarhus Kommune Favrskov Kommune Høje-Taastrup Kommune Københavns Kommune Randers Kommune Roskilde Kommune

46 også et større antal sager at evaluere på til glæde for den fremadrettede nytte af netværkets erfaringer. Frikommunenetværket savner fortsat mulighed for at kunne sætte det store antal 3-rumsboliger i spil som løsninger til vores boligsøgende unge borgere med sociale udfordringer. Det er derfor skuffende, at der ikke gives mulighed for, at to personer i delebolig kan opnå boligstøtte. Vores skuffelse har sin baggrund i, at der er langt flere delbare 3- rumsboliger til rådighed og til en hensigtsmæssig husleje end 4-rums boliger. Samtidig har unge i målgruppen for deleboliger en meget sårbar økonomi, så mange boliger på tre rum kan ikke anvises, når der ikke kan bevilges boligstøtte. I forhold til samme målgruppe har netværket fortsat et ønske om at kunne opkræve husleje inkl. forbrug i almene deleboliger, således at det ikke kan påfalde den enkelte unge at betale for tidligere beboeres restancer. Netværket håber på fortsat dialog omkring nøglefærdigt byggeri for de kommuner, hvor denne del eller de manglende muligheder har skabt frustration. Afslutningsvist bemærkes, at selv med de forbedringer, som lovforslaget lægger op til, er det stadig vanskeligt at skaffe billige boliger nok ikke mindst i områder med høje ejendoms- og grundpriser. Dette er problematisk både socialfagligt og økonomisk. Netværket ser derfor frem til fortsat dialog om bedre rammer for fleksibel udnyttelse af boligmassen. På vegne af Frikommunenetværket Erik Kaastrup-Hansen Direktør Side 2 af 2

47 ANSØGNING NOTAT Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger Sagsnr.: 17/ Økonomi og Indenrigsministeriet Supplerende bemærkninger til Frikommunenetværkets høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om frikommunenetværk. Roskilde kommune har fremsendt bemærkninger efter Frikommunenetværkets høringssvar er fremsendt. Vedr. maksimumbeløb i almennyttigt byggeri for små boliger Maksimumsbeløbet er den maksimalt tilladte byggepris pr m2 i almennyttigt boligbyggeri. Det er i dag i praksis umuligt at bygge helt småt, fx 25 m2, fordi udgifterne til de tekniske installationer (køkken, bad etc.) belaster m2 prisen forholdsvist mere i små end i større byggerier. Hvis vi skal bygge billige, små boliger til personer med meget lav indkomst, er det nødvendigt at kunne opføre boliger på helt ned til m2. Det er disse små billige boliger, som vores borgere på akutventelisten til boliger efterspørger og kan betale, og dette vil ikke føre til øgede offentlige udgifter, tværtimod, da det vil føre til, at der kan opføres mindre boliger, end det ellers ville være tilfældet. Af samme grund findes der allerede et højere maksimumsbeløb for ungdomsboliger, der jo også typisk er små boliger til personer med lav indkomst, men som er under uddannelse. Vi har blot foreslået, at en tilsvarende ordning skulle gælde også for små almene familieboliger, der henvender sig til enkeltpersoner, der ikke er under uddannelse, men som har en lav indkomst. På vegne af Frikommunenetværket Kirsten Lund Frandsen Kontorchef Aarhus Kommune Favrskov Kommune Høje-Taastrup Kommune Københavns Kommune Randers Kommune Roskilde Kommune

48 Frikommunenetværk Børn som vores vigtigste ressource D. 14. februar 2018 Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk jf. høringsbrev fra Økonomi- og Indenrigsministeriet af 16. januar 2018 Høringssvaret afgives af frikommunenetværket Børn som vores vigtigste ressource, som består af Guldborgsund, Gladsaxe og Ikast-Brande kommuner. Høringssvaret omhandler 9e og 30b i udkastet til lovforslaget, som er relevante i forbindelse med vores forsøg Aktivering- og beskæftigelsestilbud bedre mulighed for individuel indsats. Ud over disse paragraffer hjemles forsøget også i Bekendtgørelse om frikommuneforsøg ll på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet, som der henvises til i lovbemærkningerne. Der afgives bemærkninger til de elementer af forsøget, der hjemles i bekendtgørelsen i forbindelse med, at denne sendes i høring. Der er ikke konkrete bemærkninger til ordlyden af de enkelte paragraffer. Det er dog væsentligt for frikommunenetværket, at der sikres en tilstrækkelig fleksibilitet i forsøget i forbindelse med de såkaldte ret-og-pligt-tilbud. Det ønskes derfor, at det specificeres, at det ud fra en individuel konkret vurdering og efter en individuel samtale vil være mulighed for at kunne udskyde retpligt-tilbud i op til 12 mdr. På den måde vil de tidsmæssig krav og rammer være mere overensstemmende med de øvrige proceskrav, der er i lovgivningen til målgruppen.

49 #BREVFLE Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade København K 14. februar 2018 Bemærkninger til udkast til lov om ændringer af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter 3. ansøgningsrunde Økonomi og Indenrigsministeriet har d. 16. januar 2018 sendt udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk i høring med høringsfrist d. 14. februar På vegne af hele det nordjyske netværk fremsendes hermed bemærkninger til 1 nr. 2 ( 9d) 1, nr. 2 vedrørende forsøg med Ledighedsydelse fritagelse for revurdering i 12. måned indenfor 18. måneder Af lovforslaget fremgår det at der i 9d stk 2 skal skrives, at hvis frikommunen vurderer, at borgeren ikke længere opfylder betingelserne for fleksjob og dermed ikke længere er berettiget til ledighedsydelse, skal kravene i 74 c, stk 2 og 3 i lov om aktiv socialpolitik være opfyldt, når frikommunen træffer afgørelse om, at borgeren ikke længere er berettiget til fleksjob. Job- og Ydelsessekretariatet Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro Aalborg Init.: NBY EAN nr.: Åbningstider: Man - Fredag Torsdag tillige Har du fået dette brev digitalt kan du svare ved at bruge besvar - knappen i Digital Post/eBoks. Du kan altid kontakte Aalborg Kommune sikkert på aalborg.dk eller via Digital Post på borger.dk. Har du brug for hjælp til Digital Post kan du ringe til Den Digitale Hotline på Udfordringen ved denne formulering er, at der hermed ikke tages højde for de borgere som ikke kan deltage i et tilbud efter kap. 10 eller 11, men omvendt heller ikke er så afklaret at der er grundlag for at rejse en sag om førtidspension. I visse tilfælde vil der derimod være grundlag for at visitere borgeren til et ressourceforløb. Det kan eksempelvis være personer med psykiske lidelser, hvor der er behov for yderligere behandling og tværfaglige indsatser. I dag vil en revurdering efter 74c blive gennemført, til trods for at borgeren ikke har deltaget i tilbud efter kap. 10 eller 11, men fordi de har været fritaget grundet sygdom. Dette følger af den praksis der er på området. Der er derfor borgere som allerede i dag ikke har deltaget i en indsats efter kap 10 eller 11 forud for at sagen behandles på et rehabiliteringsmøde og hvor der i visse situationer indstilles og bevilges et ressourceforløb, hvorved fleksjobvisiteringen også bortfalder. Behandling på rehabiliteringsmøde følger ikke nødvendigvis som led i en revurdering, som som led i den almindelige opfølgning og kontaktforløb. Det foreslås konkret at der i indskrives at hvis frikommunen vurderer, at borgeren ikke længere opfylder betingelserne for fleksjob og dermed ikke længere er berettiget til ledighedsydelse, skal kravene i 74 c, stk 2 og 3 i lov om aktiv socialpolitik være opfyldt, når frikommunen træffer afgørelse om, at borgeren ikke længere er berettiget til fleksjob. Dette gælder dog ikke, hvis frikommunen har truffet beslutning om at sagen skal behandles på rehabiliteringsmøde med henblik på førtidspension eller ressourceforløb

50 Eventuelle spørgsmål til ovenstående kan rettes til afdelingsleder Karina Pedersen, tlf Venlig hilsen Netta Ben-Yedidia Fuldmægtig /2

51 HØRINGSSVAR KANY KONTAKT: Katrine Nyborg - KANY@FTF.DK - TLF: Kommunens løbende vurdering af borgere på ledighedsydelse skal foretages i et tæt samarbejde med borgeren og inddrage borgerens egen opfattelse af situationen. Det er afgørende, at der sikres en tilstrækkelige opfølgning i den enkeltes borgers sag, hvis minimumskravene til hyppigheden af samtaler ændres i forbindelse med forenklingen af beskæftigelsesindsatsen. FTF har fået udkast til Lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) i høring, hvor det bl.a. foreslås, at beskæftigelsesministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune kan fravige 74 c i lov om aktiv socialpolitik, så vurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, gennemføres i forbindelse med den løbende opfølgning i det individuelle kontaktforløb. Som reglerne er i dag, skal kommunen vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Grundlaget for vurderingen skal bestå af 1) en redegørelse for, at der er anvendt tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egen opfattelse af forholdene, 3) en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne fortsat anses for varigt nedsat, og 4) en redegørelse for, at det er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension. Med frikommuneforsøget bliver frikommunerne fritaget fra dette og skal udelukkende udarbejde ovenstående redegørelse, hvis frikommunen vurderer, at borgeren ikke længere opfylder betingelserne for fleksjob og dermed ikke længere er berettiget til ledighedsydelse og fleksjob. Kommunen skal i stedet løbende vurdere, hvilke indsatser en person på ledighedsydelse eventuelt skal deltage i, for at personen får bedre mulighed for at blive ansat i et fleksjob. Kommunen skal ved de løbende vurderinger følge op på, om den fleksjobvisiteredes arbejdsevne har ændret sig, og om den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og Side 1 af 2

52 udvikle dem er ændret. Det fremgår af lovforslaget, at dette bør ske i samarbejde med den pågældende og indeholde dennes egen opfattelse af forholdene. FTF mener, at det er afgørende, at fritagelse fra kravet om kommunernes vurdering og redegørelse efter 12 måneder ikke indebærer en svækkelse af borgerens retssikkerhed, men at den løbende vurdering fortsat udarbejdes i et tæt samarbejde med borgeren og indeholder borgernes egen opfattelse af forholdene. Det fremgår ikke tilstrækkeligt klart af lovforslaget, hvorvidt frikommunernes løbende vurdering indebærer, at kommunerne udarbejder skriftlige redegørelser i samarbejde med borgeren, som borgeren har mulighed for at komme med sine bemærkninger til. Derudover finder FTF det positivt, at det understreges i lovforslaget, at i det omfang reglerne om det individuelle kontaktforløb ændres i forbindelse med gennemskrivningen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, f.eks. hvis minimumskravene til hyppigheden af samtaler i kontaktforløbet ændres, vil det blive vurderet, hvorvidt frikommuneforsøget kan fortsætte. FTF finder dette afgørende med henblik på at sikre, at der sker en tilstrækkelig opfølgning i den enkelte borgers sag. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 2 af 2

53 Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark Sendt pr. til frikommuner@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K K Ø BENHAVN K T E L E F O N M O B I L M E F H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K D O K. N R. 1 8 / H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V F O R S L A G O M Æ N D R I N G A F L O V O M F R I K O M M U N E N E T V Æ R K ( F O R S Ø G S M U L I G H E D E R E F T E R T R E D J E A N S Ø G N I N G S R U N D E ) 1 4. F E B R U A R 2018 Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved af 16. januar 2018 anmodet on Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde). Instituttet har følgende bemærkninger til udkastet: DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Udkastets 14 b-14 f lægger op til, at der indføres hjemmel til en række udvidelser af den eksisterende adgang til at foretage indgreb i den personlige selvbestemmelsesret inden for frikommunenetværket, herunder anvendelse af tvangsforanstaltninger i form af særlige døråbnere, personlige alarm- og pejlesystemer og situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning. Målgruppen for disse udvidelser er personer, der i kraft af en betydelig og varig funktionsnedsættelse vil være omfattet af FN s Handicapkonvention. Handicapkonventionen forpligter de kontraherende stater til at bestræbe sig på at afskaffe tvang og andre begrænsninger i den personlige selvbestemmelse. Det følger således af konventionens artikel 17, at personer med handicap har ret til respekt for deres fysiske og psykiske integritet på lige fod med andre. Endvidere fastslår artikel 22, at personer med handicap har ret til beskyttelse mod ulovlige indgreb i deres privatliv. Retten til selvbestemmelse kommer ligeledes til udtryk i handicapkonventions artikel 12, hvorefter de kontraherende stater skal træffe passende foranstaltninger for at give personer med handicap adgang til den støtte, de måtte have behov for til at udøve deres retlige handleevne. Støttet beslutningstagning indebærer, at personer med

54 handicap skal hjælpes med at træffe egne beslutninger eller give udtryk for egen vilje og egne præferencer. Retten til respekt for privatlivet, herunder menneskets psykiske og fysiske integritet samt den personlige autonomi, er endvidere beskyttet efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den menneskeretlige beskyttelse indebærer, at ethvert indgreb i privatlivet, den personlige integritet og retten til selvbestemmelse skal være proportionalt og nødvendigt af hensyn til et anerkendelsesværdigt formål. INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER UDKASTET BØR FORHOLDE SIG TIL MENNESKERETTEN Magtanvendelse i form af særlige døråbnere, personlige alarm- og pejlesystemer samt situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning, herunder anvendelse af søvnmonitoreringsteknologi, har karakter af indgreb i privatlivet, retten til selvbestemmelse og den personlige integritet. Vedtages udkastet i sin nuværende form, vil der således blive åbnet for forsøg, der berører personer med handicaps grundlæggende rettigheder. Det fremgår af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fra december 2017, at bemærkningerne til et lovforslag bør indeholde en redegørelse for overvejelser i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, når et lovforslag giver anledning til sådanne overvejelser af mere omfattende karakter. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen i lovforslagets bemærkninger redegør for forslagets forhold til Danmarks internationale forpligtelser. PRINCIPPET OM STØTTET BESLUTNINGSTAGNING BØR FREMHÆVES Udkastets 14 b-14 f og bemærkningerne hertil forholder sig ikke nærmere til, hvordan personer, som ikke kan tage vare på egne interesser, skal inddrages i spørgsmål om iværksættelse af foranstaltninger efter de forslåede forsøgshjemler. I udkastets specielle bemærkninger til flere af bestemmelserne er det anført, at en tæt inddragelse af de borgere, der er omfattet af forsøget, anses for afgørende. Det fremhæves således i bemærkningerne, at vurderingen af, hvorvidt den pågældende foranstaltning er det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til borgeren, forudsætter et indgående kendskab til borgeren, herunder et kendskab til borgerens eventuelle holdning til løsningen. 2/6

55 De foreslåede forsøgshjemler i 14 b-14 f henviser desuden alle til bestemmelsen i servicelovens 124, der udtrykker det generelle magtanvendelsesprincip om, at socialpædagogiske virkemidler og omsorgs- og plejemæssig indsats går forud for enhver form for tvang. Udkastet forudsætter herved, at det ønskede mål altid skal søges opnået gennem frivillighed, forinden der skrides til tvangsmæssige foranstaltninger. Efter instituttets opfattelse bør det tillige fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at personer, der er i målgruppen for indgreb i selvbestemmelsesretten efter frikommunenetværksloven, skal støttes i at træffe egne beslutninger og i at give udtryk for egen vilje, og ikke blot inddrages og motiveres til et bestemt samarbejde eller resultat. Instituttet anbefaler, at princippet om støttet beslutningstagning i handicapkonventionens artikel 12 fremhæves i lovbemærkningerne til udkastet. MÅLGRUPPEN BØR OVERVEJES PRÆCISERET Bestemmelserne i udkastets 14 b-14 f gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Målgruppen for de enkelte forsøgshjemler er desuden afgrænset i forhold til, om den pågældende bestemmelse gælder for voksne og/eller børn og unge samt i forhold til, om de personer, der omfattes af forsøgsordningen, bor i eget hjem eller har ophold i et botilbud, en plejebolig mv. Ingen af bestemmelserne indeholder dog nogen nærmere afgrænsning i henseende til karakteren af funktionsnedsættelsen hos den omfattede persongruppe. Målgruppen for udkastets 14 b og 14 d-14 f kan således eksempelvis både omfatte personer med demens og personer med udviklingshæmning. Ministeriet har i udkastets lovbemærkninger anført, at den foreslåede 14 b har til formål at give personalet bedre mulighed for at yde den tilstrækkelige omsorg for beboere på botilbud, i plejeboliger mv., mens formålet med de foreslåede forsøgshjemler i 14 c-14 f er at anvende ny velfærdsteknologi til at styrke omsorgen for borgeren samt reducere behovet for mere indgribende foranstaltninger. Instituttet anerkender, at brugen af velfærdsteknologi efter omstændighederne kan være en gavnlig metode til at mindske eller helt undgå anvendelsen af andre tvangsforanstaltninger, der for den berørte borger kan virke mere indgribende i den personlige integritet og selvbestemmelsesret. Samtidig er det et grundlæggende magtanvendelsesprincip, at anvendelse af tvang aldrig må erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand, herunder støtte til udvikling af færdigheder. 3/6

56 Efter instituttets opfattelse er der en risiko for, at øgede magtbeføjelser i lovgivningen kan være med til i højere grad at legitimere brugen af tvang og derved skade det forbyggende pædagogiske arbejde, som generelt skal afværge eller reducere brugen af tvangsforanstaltninger. Bekymringen består i, at øgede magtbeføjelser, selv til mindre indgribende foranstaltninger, kan foranledige, at der hurtigere tys til magt i situationer, hvor magtanvendelse helt kunne være undgået, hvis der var blevet brugt flere ressourcer eller mere tid på en alternativ socialpædagogisk indsats. Henset til, at der er forskel på hvilke behov for omsorg samt støtte og optræning til udvikling af færdigheder, forskellige grupper af personer med handicap har, vil den nævnte bekymring eventuelt kunne imødegås ved en yderligere indskrænkning af målgruppen for de foreslåede forsøgshjemler, eksempelvis til personer, hvor den nedsatte funktionsevne er en konsekvens af en erhvervet, fremadskridende mental svækkelse det vil sige typisk borgere med demens. En sådan indskrænkning gør sig eksempelvis gældende i servicelovens 125, stk. 2, som hjemler magtanvendelse i form af personlige alarm- og pejlesystemer. Instituttet anbefaler, at det overvejes, om målgrupperne for de foreslåede forsøgshjemler i udkastets 14 b-14 f kan præciseres, eksempelvis til målgruppen, der er omfattet af servicelovens 125, stk. 2. KRAVET OM SAMTYKKE FRA PÅRØRENDE MV. ER EN VÆSENTLIG RETSSIKKERHEDSGARANT I Efter udkastets 14 b, 14 e og 14 f er det en forudsætning for iværksættelse af den pågældende foranstaltning, at der indhentes samtykke fra borgerens værge eller nærmeste pårørende. En sådan betingelse findes derimod ikke i udkastets 14 d. Efter instituttets opfattelse er kravet om samtykke fra borgerens værge eller nærmeste pårørende, der derved inddrages i varetagelsen af interesserne for personen med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne, en væsentlig retssikkerhedsgaranti. Der kan herved også henvises til, at en borgers pårørende eller værge har mulighed for at klage til Ankestyrelsen over beslutninger om visse foranstaltninger efter servicelovens magtanvendelsesregler, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage, jf. servicelovens 133, stk. 3. Det skal hertil bemærkes, at udkastet til lovforslag lægger op til, at servicelovens 133 skal finde tilsvarende anvendelse for de foreslåede forsøgshjemler i 14 b og 14 d-14 f. 4/6

57 Instituttet anbefaler, at det overvejes gjort til en betingelse for indgreb efter udkastets 14 d, at der indhentes samtykke fra nærmeste pårørende eller værge. Efter udkastets 14 c, stk. 1, nr. 3, er det i overensstemmelse med voksenansvarslovens 17 alene forældremyndighedsindehaveren, der kan give samtykke til anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer eller situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning over for et barn eller en ung med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Udkastets specielle bemærkninger til bestemmelsen giver imidlertid det indtryk, at også barnets eller den unges nærmeste pårørende kan give samtykke hertil, jf. udkastets side 29. Instituttet anbefaler, at de specielle bemærkninger til 14 c ændres i overensstemmelse med den foreslåede lovtekst, således at afsnittet om, hvad der forstås ved nærmeste pårørende, udgår af udkastet. KRAV OM AT BORGEREN IKKE MÅ MODSÆTTE SIG Iværksættelse af foranstaltninger efter udkastets 14 c, 14 e og 14 f er efter alle tre bestemmelser betinget af, at den pågældende borger ikke modsætter sig foranstaltningen. En sådan betingelse gælder derimod ikke efter udkastets 14 b om brug af særlige døråbnere på yderdøre, der hører til og afgrænser boenheder i større tilbud, samt efter udkastets 14 d om brug af personlige alarm- og pejlesystemer over for borgere, der er i målgruppen for, men ikke har ophold i, en plejebolig eller et botilbud. Af udkastets specielle bemærkninger til 14 b fremgår det imidlertid, at anvendelse af særlige døråbnere er betinget af, at borgeren ikke modsætter sig. Forudsætningen om, at magtanvendelse efter de foreslåede forsøgshjemler alene kan finde anvendelse, hvis borgeren ikke modsætter sig, er efter instituttets opfattelse et væsentligt kriterium for afvejningen mellem behovet for at drage omsorg for borgeren på den ene side og hensynet til borgerens integritet og selvbestemmelsesret på den anden side. Det forhold, at borgeren ikke modsætter sig må generelt anses for en omstændighed, der bestyrker formodningen for, at den pågældende foranstaltning opleves som mindre indgribende. Instituttet anbefaler, at der i overensstemmelse med udkastets specielle bemærkninger indsættes et kriterium i den foreslåede 14 b om, at borgeren ikke må modsætte sig anvendelsen af særlige døråbnere. 5/6

58 Instituttet anbefaler endvidere, at det gøres til en betingelse for anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer efter udkastets 14 d, at borgeren ikke modsætter sig dette. Der henvises til Økonomi og Indenrigsministeriets sagsnr.: Med venlig hilsen Mette Gaardsted Frandsen JURI D I S K RÅDG I V E R 6/6

59 KL Økonomi- og Indenrigsministeriet frikommuneroim.dk Høringssvar vedr, lov om frikommuner 3. ansøgningsrunde februar 2018 Der henvises til ministeriets høringsskrivelse af 16. januar 2018 vedr, forsøgsmuligheder efter 3. runde af ansøgninger. Frikommunerne afgiver som selvstændige høringsparter bemærkninger knyttet til deres respektive forsøg. KL har i forlængelse heraf følgende bemærkninger: Generelle bemærkninger til lovforslaget KL finder det overordnet positivt, at ministeriet lægger op til at imødekomme 33 nye forsøg fra 3. ansøgningsrunde, og KL kvitterer for, at ministeriet har arbejdet aktivt for at skabe dialog med sektorministerier for at åbne mulighed for forsøg. Dato: 9. februar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: OCO kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 3 Der er i nogle tilfælde i forbindelse med de tidligere ansøgningsrunder givet afslag på hjemmel med henvisning til, at området ikke er forsøgsegnet, da de foreslåede forsøg vil afstedkomme forskelsbehandling mellem borgere i forskellige kommuner, hvilket vurderes at skabe retssikkerhedsmæssige problemer. Det er dog samtidig tilkendegivet, at der kan være mulighed for at drøfte forslagene som generelle regelforenklingsforslag. Det drejer sig bl.a. om forslag om forenklet forældrebetaling i forbindelse med tvangsanbringelser. En række kommuner peger på, at reglerne er for vanskelige at administrere. KL indgår derfor meget gerne i en dialog om mulighederne for generelle regelændringer på dette område. KL forstår, at der generelt har været en positiv dialog mellem frikommunerne og ministerierne om ansøgningerne i runde 2. Nogle frikommuner har dog peget på, at der i forbindelse med ansøgninger vedr, brug af tryghedsteknologi og tilkøb har været langstrakte afklaringsforløb om forudsætninger med sektorministerierne i forlængelse af tildelingen af hjemmel, hvilket har forsinket igangsættelsen af forsøg. Specifikke bemærkninger til lovforslaget 27c-27I vedr, forsøg med hjemmel til tværsektorielle social- og sundhedsfaglige behandlingspladser KL har med interesse læst forslag til lovhjemmel til, at Regionsrådet i Region Midtjylland eller Region Syddanmark som led i frikommuneforsøget om mere sammenhængende forløb i psykiatrien kan etablere social- og sundhedsfaglige behandlingspladser, der organisatorisk integrerer et kommunalt socialfagligt tilbud og et regionalt behandlingstilbud.

60 KL KL vurderer helt overordnet, at det er interessant at der gøres erfaring med at opnå stærkere sammenhæng og videndeling imellem de regionale behandlingspsykiatriske indsatser, og de kommunale rehabiliteringsindsatser. KL har følgende konkrete bemærkninger: Vedr. fleksibilitet i ordningen og det foreslåede visitationsforum KL er opmærksom på, at det er de akutte pladser i henholdsvis socialtog behandlingsregi, der ønskes mulighed for at integrere. I den forbindelse vil det være væsentligt, at tilbuddet fremadrettet kan arbejde med arbejdsgange, der understøtter tilbuddenes akutte karakter og sikrer fleksibel stillingtagen til såvel indskrivning som udskrivning fra pladserne. Dette uden at det bliver på bekostning af såvel den behandlings- som socialfaglige vurdering. Det kan med fordel overvejes, om etablering af et visitationsforum vil være for administrativt tungt til at sikre den fornødne fleksibilitet i forhold til denne patientgruppe, samt for at udnytte de muligheder der måtte opstå ift. mere effektiv drift af de fælles pladser Dato: 9. februar 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: OCO kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 3 Såfremt modellen med visitationsforum alligevel fastholdes, kan det med fordel overvejes, om visitationsforum skal involveres i såvel indskrivning som udskrivning eller alene ifm. indskrivning på de fælles pladser. Endelig bør det i den forbindelse præciseres, at visitationsforums rolle alene er vejledende, så kommunalbestyrelsen reelt sikres myndighedskompetencen. Vedr. visitationskriterier KL noterer sig, at der er formuleret specifikke visitationskriterier i lovforslaget. Som ovenfor anført bør det også her overvejes, om fast definerede visitationskriterier fra centralt hold bliver på bekostning af fleksibiliteten i det fælles tilbud. KL undrer sig desuden over, at det er en forudsætning for visitation, at borgerne har varige funktionsnedsættelser, som typisk vil være kendetegnende for borgere i målgruppen for botilbud efter servicelovens 108, og ikke servicelovens 107, som ellers er nævnt i lovforslaget. Vedr. adskilt myndigheds- og driftsansvar samt finansiering KL noterer sig, at der foreslås en meget tydelig adskillelse af visitationsog driftsansvar. Det er et opmærksomhedspunkt, om det eventuelt kan ske på bekostning af fleksibilitet i den ønskede integrerede løsning. Det er samtidig et opmærksomhedspunkt, om ikke finansieringsmodellen i det konkrete forsøg bør overlades til forhandlinger mellem regioner og kommuner, dog med de centrale forudsætninger, at løsningen ikke bør fordyre indsatsen for parterne, samt at kommunernes refusionsmuligheder fastholdes. Kontaktperson: Ole Cordsen, tlf , oco@kl.dk ilsen Claus rum M sen

61 Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde). Klagenævnet for Specialundervisning har ingen bemærkninger. Venlig hilsen 12. februar 2018 J.nr Ankestyrelsen 7998 Statsservice Tel Sabine Schaffrath ast@ast.dk sikkermail@ast.dk EAN-nr: Åbningstid: man-fre kl

62 [sendes til sagsnummer ] Økonomi- og Indenrigsministeriet Att.: Magnus Jarl Brunés Økonomi- og Indenrigsministeriet har i mail af 16. januar 2018 anmodet om Kommunernes Lønningsnævns eventuelle bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk. Lovforslaget vedrører yderligere forsøgsmuligheder for frikommunerne inden for en række ministerområder. Der er således tale om tre nye forsøgsmuligheder inden for beskæftigelses- og integrationsområdet, fem inden for socialområdet, fire forsøgsmuligheder på boligområdet samt endelig to forslag på sundheds- og ældreområdet. Kommunernes Lønningsnævns kompetenceområde vedrører løn- og ansættelsesforhold. Kommunernes Lønningsnævn har ingen bemærkninger til de foreslåede ændringer. Med venlig hilsen Niels Jørgen Mau Pedersen Sekretariatschef KOMMUNERNES LØNNINGSNÆVN Weidekampsgade København S Tlf

63 Til Økonomi- og Indenrigsministeriet Sendt pr. til Sagsnr Vores ref. ENE/bho/lso Deres ref. Den 13. februar 2018 Høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) LO har fra Økonomi- og Indenrigsministeriet modtaget vedhæftede høring vedrørende forslag til lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter 3. ansøgningsrunde). LO har følgende bemærkninger til lovforslaget: 9 d. Ledighedsydelse fritagelse for revurdering efter at have modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 12 måneder indenfor 18 måneder LO mener, at der fortsat bør ske en revurdering, når man har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Det er vigtigt, at der holdes kontakt til den ledige, da borgerens behov tit ændres over tid. Når en fleksjobber har gået ledig i 12 måneder, er det væsentligt, at kommunen har en forpligtigelse til at vurdere, om der skal gøres mere for at hjælpe den ledige med at finde et fleksjob, eller om vedkommende er blevet så dårlig, at han/hun ikke længere er i målgruppen, men i stedet skal have en førtidspension. 29 c. Fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere LO finder ikke, at der er behov for yderligere fleksibilitet i kontaktforløbet med integrationsborgeren. LO finder det vigtigt, at der i integrationsindsatsen er en tæt kontakt til borgeren. LO skal desuden påpege, at med ændringen i integrationsloven den 3. juni 2016 blev daværende ordning med samtale hver 3. måned ændret til 4 samtaler inden for 12 måneder. Der er således allerede i dag en stor fleksibilitet i samtale-flowet. Desuden er der i integrationsloven fleksible rammer for, hvordan kommunens opfølgning på integrationskontakten kan tilrettelægges og afvikles dvs. personligt møde, telefonisk eller anden form for kontakt. Med venlig hilsen Ejner K. Holst

64 2

65 Økonomi- og Indenrigsministeriet Høringssvar Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk Landssamrådet af PPR-Chefer fremsender dette høringssvar, da Landssamrådet er høringspart jf. udsendte høringsliste. Landssamrådet af PPR-Chefer har ingen bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk. Med venlig hilsen Kari Rune Jakobsen Formand for Landssamrådet af PPR-Chefer 31. januar 2018 PPR Chef Kari Rune Jakobsen Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Aalborg Kommune Skoleforvaltningen Godthåbsgade Aalborg Telefon: Mail: Krja-skole@aalborg.dk

66 Til: DEP Frikommuner Fra: Karina Hjermitslev Titel: Høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk ( Forsøgs- muligheder efter tredje ansøgningsrunde) Sendt: :45:01 LOS De private sociale tilbud takker for muligheden for at afgive høringssvar til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde). LOS ser positivt på de nye tiltag, og har herudover ingen bemærkninger til lovforslaget. Med venlig hilsen Karina Hjermitslev

67 Til: DEP Frikommuner Fra: Niels Kasper Jørgensen Titel: SV: Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) titel: SV: Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) (ØIM Id nr.: ) Sendt: :29:52 Til Økonomi- og Indenrigsministeriet Tak for invitationen til at deltage i høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde). Vi har ingen kommentarer til forslaget Med venlig hilsen Kasper Jørgensen Neuropsykologisk fagkonsulent Direkte: Mail: niels.kasper.joergensen@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet afsnit 6922 Blegdamsvej København Ø Web: Fra: Magnus Jarl Brunés [mailto:mjb@oim.dk] Sendt: 16. januar :53 Til: 3f@3f.dk; abf@abf-rep.dk; 'ac@ac.dk'; admin@hjernesagen.dk; 'administration@statsforvaltningen.dk'; 'ae@ae.dk'; Ældre Sagen; ase@ase.dk; Assens Kommune; Ankestyrelsen; Ballerup Kommune; bdo@bdo.dk; bf@bkchefer.dk; 'bf@boernesagen.dk'; 'bl@bl.dk'; bodil.neujahr@bopam.dk; brd@brd.dk; bupl@bupl.dk; bv@bornsvilkar.dk; Dansk Arbejdsgiverforening; 'dadl@dadl.dk'; dak@danskeakasser.dk; danske@diakon.dk; Det Centrale Handicapråd; 'dh@handicap.dk'; dhf@dhf-net.dk; Dansk Industri; 'dl@dklf.dk'; dommerforeningen@gmail.com; ds@socialraadgiverne.dk; 'dsr@dsr.dk'; Datatilsynet; egv@egv.dk; Frederikssund Kommune; 'erst@erst.dk'; 'etf@etf.dk'; fa@fanet.dk; fabu@fabu.dk; Favrskov Kommune; fifu@f-f.dk; Finanstilsynet; 'foa@foa.dk'; formand@retspolitik.dk; Fredensborg Kommune; Socialchefforeningen; 'fsr@fsr.dk'; 'ftf@ftf.dk'; Furesø Kommune; 'fysio@fysio.dk'; Gentofte Kommune; Gribsov Kommune; Hillerød Kommune; Hjørring Kommune; 'hk@hk.dk'; Forbrugerrådet, hovedadresse; Dansk Erhverv, høringspostkasse; 'info@cfu-net.dk'; Danske Ældreråd; 'info@danske-seniorer.dk'; DemensKoordinatorer i DanmarK; info@desa.dk; info@detfagligehus.dk; info@diakonissen.dk; info@dommerfm.dk; 'info@ejendomsforeningen.dk'; info@fagligsenior.dk; 'info@frivilligraadet.dk'; Institut for Menneskerettigheder; info@jobraadgiverne.dk; info@kfumsoc.dk; info@lfbf.dk; info@livsvaerk.org; info@ok-fonden.dk; 'info@rigsrevisionen.dk'; 'info@rodekors.dk'; info@sufo.dk; 'info@urk.dk'; 'ka@ka.dk'; kba@star.dk; KL, Kommunernes Landsforening; Kommunernes Lønningsnævn; Høje-Taastrup Kommune; Allerød Kommune; Gladsaxe Kommune; Guldborgsund Kommune; Herning Kommune; Holstebro Kommune; Læsø Kommune; Morsø Kommune; Roskilde Kommune; Silkeborg Kommune; 'kontakt@danskeudlejere.dk'; kontakt@selveje.dk; 'kto@kto.dk'; ku@ku.dk; lafs@lafs.dk; Plejefamiliernes Landsforening; 'lfs@lfs.dk'; 'lo@lo.dk'; los@los.dk; Lyngby-Taarbæk Kommune; mail@danskeadvokater.dk; mail@finansraadet.dk; Halsnæs Kommune; Helsingør Kommune; mail@socialtlederforum.dk; 'oao@oao.dk'; Odense Kommune; okf@okf.kk.dk; Praktiserende Lægers Organisation (PLO; 'pol.sekr@krifa.dk'; post@alzheimer.dk; Domstolsstyrelsen ; Frederikshavn Kommune; Holbæk Kommune; Ikast-Brande Kommune; post@kost.dk; Nordfyns Kommune; Folketingets Ombudsmand; Ringkøbing-Skjern Kommune; Jann Sjursen; Vesthimmerlands Kommune; Aabenraa Kommune; Aarhus Kommune; pote@atp.dk; Randers Kommune; 'redbarnet@redbarnet.dk'; Danske Regioner; OLE HASSELGAARD; Rudersdal Kommune; Brønderslev Kommune; Jammerbugt Kommune; Mariagerfjord Kommune; Rebild Kommune; Esbjerg Kommune; Advokatrådet, Advokatsamfundet; sek@fbu.dk; sfi@sfi.dk; Skive Kommune; 'skaf@skaf-net.dk'; sl@sl.dk; Slagelse Kommune; smp@menighedsplejer.dk; socialtilsyn@frederiksberg.dk; socialtilsynmidt@silkeborg.dk; socialtilsynnord@hjoerring.dk; socialtilsynost@holb.dk; socialtilsynsyd@fmk.dk; tabuka@tabuka.dk; Thisted Kommune; tig@sund.ku.dk; ulf@ulf.dk; ungdomsringen@ungdomsringen.dk; RH-FP-Videncenter-for-Demens; vj@fbr.dk; Aalborg Kommune; eva@eva.dk; dif@dif.dk; dlf@dlf.org; info@blind.dk; dcum@dcum.dk; 'uc-dk@uc-dk.dk'; dse@skoleelever.dk; info@dgi.dk; ligevaerd@ligevaerd.dk; Ankestyrelsen; skolelederne@skolelederne.org; info@uddannelsesforbundet.dk; Nuj@damusa.dk; Dmpf@dmpf.dk; Info@dmkl.dk; Jki@aarhus.dk; Post@Skole-Samfund.Dk; Fla@esbjergkommune.dk; GKF@gentofte.dk; 'dp@dp.dk' Cc: Janne Koefoed Jørgensen (jkd); Klfs@aarhus.dk; Netta Ben-Yedidia; Sanne Ramsdal (Favrskov Kommune); Susanne Schnohr; jahr@rudersdal.dk; sih6@esbjergkommune.dk; Niels Hüls Levinsen; Ole Smedegaard Rundin Cordsen Emne: Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) (ØIM Id nr.: ) Se venligst vedlagte høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde). Eventuelle bemærkninger til udkastet bedes fremsendt per til frikommuner@oim.dk senest onsdag den 14. februar Med venlig hilsen Magnus Jarl Brunés Fuldmægtig,

68 Kontoret for Udgifter Direkte telefon: Mail: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmen København K Telefon: Denne indeholder fortrolig information. Hvis du ikke er den rette modtager af denne eller hvis du modtager den ved en fejltagelse, beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge svarfunktionen. Samtidig bedes du slette en med det samme uden at videresende eller kopiere den. Denne indeholder fortrolig information. Hvis du ikke er den rette modtager af denne eller hvis du modtager den ved en fejltagelse, beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge svarfunktionen. Samtidig bedes du slette en med det samme uden at videresende eller kopiere den.

69 Att. Magnus Jarl Brunés Kontoret for Udgifter Økonomi- og Indenrigsministeriet 14. februar 2018 Høring over udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) Rådet takker for høringen af ovenstående udkast til lov. Rådet har følgende bemærkninger til udvalgte af lovforslagets del-elementer: For så vidt angår forslag 1 om fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere og forslag 2 om ledighedsydelse (fritagelse for revurdering i 12. måned inden for 18 måneder) har Rådet den generelle bemærkning, at det er positivt med forenklinger af de komplekse og bureaukratiske regler på beskæftigelsesområdet. For så vidt angår forslag 3 om hjemmel til at yde befordringsgodtgørelse til socialt udsatte grupper under 30 år i forbindelse med transport til bl.a. tilbud efter serviceloven og sundhedsloven mener Rådet, at det er en ordning, som socialt udsatte grupper over 30 år også vil have gavn af, og at denne målgruppe derfor bør inkluderes i forsøget. For så vidt angår forslag 5-8 om velfærdsteknologi har Rådet den generelle bemærkning, at Rådet principielt er åbent overfor velfærdsteknologi, som kan komme socialt udsatte grupper til gavn, men at Rådet samtidig understreger, at det er helt afgørende at have den enkelte beboers selvbestemmelse for øje, og at hensynet til den enkeltes selvbestemmelse altid skal veje højere end bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde el. lign. Rådet ønsker at påpege, at brug af velfærdsteknologi både kan være tryghedsfremmende, men også fremmedgørende, hvis teknik træder i stedet for mennesker. Det er derfor ikke altid den bedste løsning for borgerne endsige en genvej til færre udgifter at satse på velfærdsteknologi. Særligt i forhold til forslag 6 om brug af personlige alarm- og pejlesystemer samt situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning over for borgere i eget hjem, som er i målgruppen for bl.a. botilbud, mener Rådet, at det bør fremgå, at forslaget aldrig må have den konsekvens, at borgeren ikke i tide får det botilbud, som passer til vedkommendes behov. Rådet bemærker og finder det positivt, at det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at anvendelse af magt og andre indgreb i den enkeltes selvbestemmelsesret skal begrænses til det absolut nødvendige, og at sådanne foranstaltninger aldrig må erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Rådet bemærker dog, at det absolut nødvendige er et elastisk begreb som skal ses i lyset af bl.a. normeringer på botilbuddet mv. Rådet mener derfor, at det bør fremgå, at der skal gennemføres en evaluering af dette forhold efter en vis prøveperiode, så man kan få viden om, hvorvidt overvågning/tvang kommer til at erstatte pleje og omsorg.

70 I forhold til forslag 9-11 om hhv. forebyggelse af udsættelser, samarbejde med private om start- og inklusionsboliger og frasalg af restarealer har Rådet den generelle bemærkning, at der er et massivt behov for flere billige boliger til udsatte grupper samt for at forebygge udsættelser, og at de foreslåede forsøgsordninger kan være små skridt i den rigtige retning, som Rådet vil følge, såfremt de bliver vedtaget. For så vist angår forslag 12 om udslusningsboliger er Rådet også positiv, men påpeger, at det bør fremgå af lovens bemærkninger, at der i god tid før udløbet af den evt. femårige periode skal være lagt en boligplan for fremtiden for den enkelte borger, således at borgeren ikke pludselig står med en bolig, som vedkommende ikke kan betale, og som over en måske femårig periode kan have fået en permanent karakter. Endvidere mener Rådet, at der skal være mulighed for, at borgere, der får et kortvarigt behov for en mere omfattende hjælpeindsats, kan få det (fx ved kortvarigt at flytte fra egen bolig til fx et botilbud). Fokus er i dag først og fremmest på, at borgerne kontinuerligt får det bedre og hvis de mod forventning får det dårligere, skal de i dag i værste fald vente på, at de bliver så dårlige, at de kan blive indlagt hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Forslaget bør således tage højde for, at forløbene ikke nødvendigvis er kontinuerlige. I forhold til forslag 13 om et mere sammenhængende forløb i psykiatrien bemærkes, at Rådet ofte har efterlyst langt mere sammenhæng mellem hhv. psykiatri og socialpsykiatriske indsatser for borgere med komplekse sociale og psykiatriske problemstillinger. Rådet finder det foreslåede forsøg interessant og vil følge forsøget, såfremt det bliver vedtaget. Med venlig hilsen Jann Sjursen 2

71 Til: DEP Frikommuner Fra: Ditte Louise Christiansen (26103) Titel: Vedr. frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) Sendt: :47:34 Socialtilsyn Midt har den 16. januar 2017 modtaget forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde). Socialtilsyn Midt takker for muligheden for at afgive høringssvar og har ingen bemærkninger til forslaget. Med venlig hilsen Ditte Christiansen Jurist Socialtilsyn Midt Mail: Mobil: Søvej 1, 8600 Silkeborg Vi gør en forskel for de mest udsatte borgere i Danmark! Vi arbejder for, at der er trygge, sociale tilbud Vi sikrer faglighed og kvalitet på sociale tilbud

72 Til: DEP Frikommuner Fra: Direktion Titel: Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) titel: Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) (ØIM Id nr.: ) Sendt: :11:57 Bilag: 7649a5d0-96d a7-ad7f707100d8.png; 7649a5d0-96d a7-ad7f707100d8.png; Udkast - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (3. ansøgningsrunde){f2#.pdf; Høringsbrev for forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde).pdf; Høringsliste for forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde).pdf; Til Økonomi- og Indenrigsministeriet Under henvisning til mail fremsendt den 16. januar 2018 (Sagsnr.: ) om høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) skal Statsforvaltningen bemærke følgende: Statsforvaltningen konstaterer med tilfredshed, at man i lovforslagets bestemmelser om kommunens mulige iværksættelse af forsøg med alarmer mv. har lagt sig op ad den model på samtykke, som kendes i sundhedslovens 18, stk. 1, hvorefter samtykket kan gives af pårørende eller en allerede beskikket værge, hvis værgemålet omfatter personlige forhold. Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til lovforslaget, at såfremt borgeren hverken har pårørende eller en værge, der kan inddrages, er det en forudsætning for anvendelsen af forslagets mulighed for anvendelse af alarmer mv., at der etableres værgemål for borgeren, inden de påtænkte foranstaltninger igangsættes. Statsforvaltningen skal hertil bemærke, at en kommunes mulige anvendelse af forsøg med alarmer mv. ikke i sig selv vil kunne begrunde, at der etableres et værgemål, idet der ikke vil være tale om et behov i værgemålslovens forstand. Forslagets henvisninger til, at der skal etableres værgemål i ovennævnte situation, bør derfor udgå. Med venlig hilsen Rikke Hinrichsen direktionsassistent Statsforvaltningen Storetorv Aabenraa Telefon: Direkte telefon: Mail: direktion@statsforvaltningen.dk Fra: Magnus Jarl Brunés [mailto:mjb@oim.dk] Sendt: 16. januar :53 Emne: Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) (ØIM Id nr.: ) Se venligst vedlagte høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde). Eventuelle bemærkninger til udkastet bedes fremsendt per til frikommuner@oim.dk senest onsdag den 14. februar Med venlig hilsen Magnus Jarl Brunés Fuldmægtig, Kontoret for Udgifter Direkte telefon: Mail: mjb@oim.dk Økonomi- og Indenrigsministeriet

73 Slotsholmen København K Telefon:

74 Til: DEP Frikommuner Cc: Magnus Jarl Brunés Fra: Jeanette Frandsen / DANSKE ÆLDRERÅD (jf@danske-aeldreraad.dk) Titel: VS: Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) titel: VS: Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) (ØIM Id nr.: ) Sendt: :36:36 Bilag: 7649a5d0-96d a7-ad7f707100d8.png; 7649a5d0-96d a7-ad7f707100d8.png; Udkast - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (3. ansøgningsrunde){f2#.pdf; Høringsbrev for forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde).pdf; Høringsliste for forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde).pdf; Til Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for Udgifter Sagsnr.: SUFO takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte høring. SUFO har ingen kommentarer til udkastet, da loven ligger udenfor SUFOs arbejdsområde. På vegne af SUFOs bestyrelse Med venlig hilsen Jeanette Frandsen Konsulent Jernbane Allé 54, 3. th Vanløse Tlf.: Direkte nr.: Mail: jf@danske-aeldreraad.dk SUFO er en del af et fællessekretariat som også består af DANSKE ÆLDRERÅD, DKDK og DGS. Fra: Magnus Jarl Brunés [mailto:mjb@oim.dk] Sendt: 16. januar :53 Til: 3f@3f.dk; abf@abf-rep.dk; 'ac@ac.dk' <ac@ac.dk>; admin@hjernesagen.dk; 'administration@statsforvaltningen.dk' <administration@statsforvaltningen.dk>; 'ae@ae.dk' <ae@ae.dk>; Ældre Sagen <aeldresagen@aeldresagen.dk>; ase@ase.dk; Assens Kommune <assens@assens.dk>; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; Ballerup Kommune <balkom@balk.dk>; bdo@bdo.dk; bf@bkchefer.dk; 'bf@boernesagen.dk' <bf@boernesagen.dk>; 'bl@bl.dk' <bl@bl.dk>; bodil.neujahr@bopam.dk; brd@brd.dk; bupl@bupl.dk; bv@bornsvilkar.dk; Dansk Arbejdsgiverforening <da@da.dk>; 'dadl@dadl.dk' <dadl@dadl.dk>; dak@danskeakasser.dk; danske@diakon.dk; Det Centrale Handicapråd <dch@dch.dk>; 'dh@handicap.dk' <dh@handicap.dk>; dhf@dhf-net.dk; Dansk Industri <di@di.dk>; 'dl@dklf.dk' <dl@dklf.dk>; dommerforeningen@gmail.com; ds@socialraadgiverne.dk; 'dsr@dsr.dk' <dsr@dsr.dk>; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>; egv@egv.dk; Frederikssund Kommune <epost@frederikssund.dk>; 'erst@erst.dk' <erst@erst.dk>; 'etf@etf.dk' <etf@etf.dk>; fa@fanet.dk; fabu@fabu.dk; Favrskov Kommune <favrskov@favrskov.dk>; fifu@f-f.dk; Finanstilsynet <finanstilsynet@ftnet.dk>; 'foa@foa.dk' <foa@foa.dk>; formand@retspolitik.dk; Fredensborg Kommune <fredensborg@fredensborg.dk>; Socialchefforeningen <fsd@socialchefforeningen.dk>; 'fsr@fsr.dk' <fsr@fsr.dk>; 'ftf@ftf.dk' <ftf@ftf.dk>; Furesø Kommune <furesoe@furesoe.dk>; 'fysio@fysio.dk' <fysio@fysio.dk>; Gentofte Kommune <gentofte@gentofte.dk>; Gribskov Kommune (gribskov@gribskov.dk) <gribskov@gribskov.dk>; Hillerød Kommune <hillerod@hillerod.dk>; Hjørring Kommune <hjoerring@hjoerring.dk>; 'hk@hk.dk' <hk@hk.dk>; Forbrugerrådet, hovedadresse <hoeringer@fbr.dk>; Dansk Erhverv, høringspostkasse

75 Danske Ældreråd DemensKoordinatorer i DanmarK <info@demens-dk.dk>; info@desa.dk; info@detfagligehus.dk; info@diakonissen.dk; info@dommerfm.dk; 'info@ejendomsforeningen.dk' <info@ejendomsforeningen.dk>; info@fagligsenior.dk; 'info@frivilligraadet.dk' <info@frivilligraadet.dk>; Institut for Menneskerettigheder <info@humanrights.dk>; info@jobraadgiverne.dk; info@kfumsoc.dk; info@lfbf.dk; info@livsvaerk.org; info@ok-fonden.dk; 'info@rigsrevisionen.dk' <info@rigsrevisionen.dk>; 'info@rodekors.dk' <info@rodekors.dk>; info@sufo.dk; 'info@urk.dk' <info@urk.dk>; 'ka@ka.dk' <ka@ka.dk>; kba@star.dk; KL, Kommunernes Landsforening <kl@kl.dk>; Kommunernes Lønningsnævn <kln@lnaevn.dk>; Høje- Taastrup Kommune <kommune@htk.dk>; Allerød Kommune <kommunen@alleroed.dk>; Gladsaxe Kommune <kommunen@gladsaxe.dk>; Guldborgsund Kommune <kommunen@guldborgsund.dk>; Herning Kommune <kommunen@herning.dk>; Holstebro Kommune <kommunen@holstebro.dk>; Læsø Kommune <kommunen@laesoe.dk>; Morsø Kommune <kommunen@morsoe.dk>; Roskilde Kommune <kommunen@roskilde.dk>; Silkeborg Kommune <kommunen@silkeborg.dk>; 'kontakt@danskeudlejere.dk' <kontakt@danskeudlejere.dk>; kontakt@selveje.dk; 'kto@kto.dk' <kto@kto.dk>; ku@ku.dk; lafs@lafs.dk; Plejefamiliernes Landsforening <landsforeningen@plejefamilierne.dk>; 'lfs@lfs.dk' <lfs@lfs.dk>; 'lo@lo.dk' <lo@lo.dk>; los@los.dk; Lyngby-Taarbæk Kommune <lyngby@ltk.dk>; mail@danskeadvokater.dk; mail@finansraadet.dk; Halsnæs Kommune <mail@halsnaes.dk>; Helsingør Kommune <mail@helsingor.dk>; mail@socialtlederforum.dk; 'oao@oao.dk' <oao@oao.dk>; Odense Kommune <odense@odense.dk>; okf@okf.kk.dk; Praktiserende Lægers Organisation (PLO <PLO@dadl.dk>; 'pol.sekr@krifa.dk' <pol.sekr@krifa.dk>; post@alzheimer.dk; Domstolsstyrelsen <post@domstolsstyrelsen.dk>; Frederikshavn Kommune <post@frederikshavn.dk>; Holbæk Kommune <post@holb.dk>; Ikast- Brande Kommune <post@ikast-brande.dk>; post@kost.dk; Nordfyns Kommune <post@nordfynskommune.dk>; Folketingets Ombudsmand <post@ombudsmanden.dk>; Ringkøbing-Skjern Kommune <post@rksk.dk>; Jann Sjursen <post@udsatte.dk>; Vesthimmerlands Kommune <post@vesthimmerland.dk>; Aabenraa Kommune <post@aabenraa.dk>; Aarhus Kommune <post@aarhus.dk>; pote@atp.dk; Randers Kommune <randers.kommune@randers.dk>; 'redbarnet@redbarnet.dk' <redbarnet@redbarnet.dk>; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; OLE HASSELGAARD <rigsadvokaten@ankl.dk>; Rudersdal Kommune <rudersdal@rudersdal.dk>; Brønderslev Kommune <raadhus@ dk>; Jammerbugt Kommune <raadhus@jammerbugt.dk>; Mariagerfjord Kommune <raadhus@mariagerfjord.dk>; Rebild Kommune <raadhus@rebild.dk>; Esbjerg Kommune <raadhuset@esbjergkommune.dk>; Advokatrådet, Advokatsamfundet <samfund@advokatsamfundet.dk>; sek@fbu.dk; sfi@sfi.dk; Skive Kommune <sk@skivekommune.dk>; 'skaf@skaf-net.dk' <skaf@skaf-net.dk>; sl@sl.dk; Slagelse Kommune <slagelse@slagelse.dk>; smp@menighedsplejer.dk; socialtilsyn@frederiksberg.dk; socialtilsynmidt@silkeborg.dk; socialtilsynnord@hjoerring.dk; socialtilsynost@holb.dk; socialtilsynsyd@fmk.dk; tabuka@tabuka.dk; Thisted Kommune <thistedkommune@thisted.dk>; tig@sund.ku.dk; ulf@ulf.dk; ungdomsringen@ungdomsringen.dk; vide@regionh.dk; vj@fbr.dk; Aalborg Kommune <aalborg@aalborg.dk>; eva@eva.dk; dif@dif.dk; dlf@dlf.org; info@blind.dk; dcum@dcum.dk; 'uc-dk@uc-dk.dk' <uc-dk@uc-dk.dk>; dse@skoleelever.dk; info@dgi.dk; ligevaerd@ligevaerd.dk; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; skolelederne@skolelederne.org; info@uddannelsesforbundet.dk; Nuj@damusa.dk; Dmpf@dmpf.dk; Info@dmkl.dk; Jki@aarhus.dk; Post@Skole-Samfund.Dk; Fla@esbjergkommune.dk; GKF@gentofte.dk; 'dp@dp.dk' <dp@dp.dk> Cc: Janne Koefoed Jørgensen (jkd) <jkd@balk.dk>; Klfs@aarhus.dk; Netta Ben-Yedidia <NBY-jobcenter@aalborg.dk>; Sanne Ramsdal (Favrskov Kommune) <sram@favrskov.dk>; Susanne Schnohr <susc@guldborgsund.dk>; jahr@rudersdal.dk; sih6@esbjergkommune.dk; Niels Hüls Levinsen <nilev@holb.dk>; Ole Smedegaard Rundin Cordsen <oco@kl.dk> Emne: Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) (ØIM Id nr.: ) Se venligst vedlagte høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde). Eventuelle bemærkninger til udkastet bedes fremsendt per til frikommuner@oim.dk senest onsdag den 14. februar Med venlig hilsen Magnus Jarl Brunés Fuldmægtig, Kontoret for Udgifter Direkte telefon: Mail: mjb@oim.dk Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmen København K Telefon:

76

77 Økonomi- og Indenrigsministeriet 5. februar 2018 of Ældre Sagens høringssvar vedr. frikommunenetværk - forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde Ældre Sagen hilser fortsat frikommuneforsøgsordningen velkommen. Den åbner op for innovationsmuligheder til gavn for borgere og samfund. I denne runde lægges der op til en række forsøg med velfærdsteknologiske hjælpemidler i ændringsforslagets 14b, 14d, 14e og 14f, som kan have betydning for ældre mennesker. Generelt For Ældre Sagen er det principielt afgørende, at velfærdsteknologiske hjælpemidler som sit overordnede formål har at hjælpe borgere til at få et bedre liv præget af øget livskvalitet, set fra det ældre menneskes synsvinkel. Det er derfor betænkeligt at forslaget om særlige døråbnere ved yderdøre til afdelinger og boenheder, alarm- eller pejlesystemer, situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning mv. skal godkendes inden for det frikommunenetværk, der som sin overordnede målsætning har bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde. Det er positivt, at der er indsat en lang række bemærkninger, der søger at præcisere brugen af teknologien i forhold til borgeren. Men vi frygter, at den daglige brug af de nye teknologiske hjælpemidler i praksis ofte kan være mere styret af hensynet til besparelser, rationalisering og det overordnede økonomiske styringsformål end af hensynet til den optimale pleje for den enkelte svækkede borger. Et udvalg arbejdet i øjeblikket med netop magtanvendelsesreglerne i forbindelse med den nationale handlingsplan for demens, hvor man bl.a. går i dybden med, hvorledes nogle af de nye velfærdsteknologier, som indebærer udvidelse af magtanvendelsesreglerne, kan anvendes forsvarligt. Vi opfordrer til, at man afventer resultatet af dette udvalgs arbejde og anbefalinger, før man udvider frikommuneforsøgene på dette område. Hvis der igangsættes forsøg indenfor rammen af bedre styring af udgifterne, mener vi, det er vigtigt at bemærke: Ældre Sagen Nørregade København K Tlf aeldresagen@aeldresagen.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronning Margrethe II Gavebeløb til Ældre Sagen kan fratrækkes efter gældende skatteregler Giro

78 Ad 14b: Man foreslår i en afgrænset periode at anvende særlige døråbnere ved yderdøre, der tilhører og afgrænser konkrete afdelinger og boenheder. Formålet er at give personalet bedre mulighed for at reagere i de situationer, hvor en borger potentielt kan udsætte sig selv eller andre for væsentlig personskade, og på den måde har personalet bedre mulighed for at yde tilstrækkelig omsorg for beboerne. Der er i forslaget præciseret en lang række forudsætninger og forbehold for at kunne gøre brug af de særlige døråbnere (dobbelttryk, dobbelte dørgreb mv.). Der skal være tale om en afgrænset periode, borgeren må ikke modsætte sig det, samtykke fra pårørende eller værge indhentes, døråbnerne må udelukkende virke forsinkende, mindre indgribende foranstaltninger i form af alarm- og pejlesystemer skal forgæves være afprøvet, alle skal have hjælp til døråbnerne, klagemuligheder til Ankestyrelsen, begrænsning til det absolut nødvendige, og at sådanne foranstaltninger aldrig må erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. For Ældre Sagen er disse forbehold afgørende. Vi foreslår, at der også nøjere tilkendegives, hvordan forslagsstillerne nærmere har tænkt sig at undgå, at der sker et skred, hvor denne teknologi (og en række af de øvrige nedennævnte) netop vil komme til at betyde, at man i praksis vil lægge mindre vægt på netop at udvikle aktiviteter, socialpædagogisk bistand og et miljø med tilstrækkelig normering og faglighed til at undgå, at de situationer opstår, hvor det er nødvendigt at bruge særlige døråbnere mv.? Vil der blive foretaget en uvildig evaluering af forsøgene? Hvordan bliver tilsynet involveret osv.? Hvordan sikrer man, at dørgrebene ikke defacto bliver dørlåse i en tid med begrænsede personale ressourcer? Ældre Sagen støtter bemærkningerne til forslaget om en tæt inddragelse af borgere, der er omfattet af forsøget og hensynet til borgerens værdighed og selvbestemmelse. Det nævnes således rigtigt, at det kræver et indgående kendskab til borgeren og borgerens eventuelle holdning til løsningen. Det kan være en udfordring, at en stor del af målgruppen ikke er i stand til at udtrykke deres holdning til anvendelsen af fx særlige døråbnere eller en række af de andre teknologier, som forslaget omfatter. Derfor foreslår Ældre Sagen, at man overvejer forsøg med en form for teknologitestamente - måske i forbindelse med et plejetestamente. Her har man, medens man stadig er i stand til det, mulighed for at udtrykke sin holdning til anvendelsen af teknologier i forbindelse med en evt. fremtidig plejesituation. En sådan tilkendegivelse kan være vejledende for personalet og også være en god støtte for involverede pårørende. Ad 14d: Her foreslås anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer for en person med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. der er i målgruppen for, men ikke har ophold i en boform efter lov om social service, plejebolig efter lov om almene boliger eller lignende. Dvs. man udvider målgruppen til også at omfatte borgere i eget oprindelige hjem. Vi finder det positivt, at det ikke længere er boformen, men derimod behovet, der skal afgøre om man kan benytte sig af personlige alarm- og pejlesystemer. Alarm- og pejlesystemer kan være med til at redde liv, når fx et menneske med demens vandrer hjemmefra og ikke kan findes om vinteren. Ældre Sagen finder det vigtigt, at det er præciseret, at der er tale om en afgrænset periode, at der foreligger en væsentlig risiko for borgeren, at der er faglig dokumentation for den nedsatte 2

79 psykiske funktionsevne, og at bestemmelsen ikke omfatter udstyr egnet til kontinuerligt at overvåge en persons færden. Det bør endvidere sikres, at der er logning af de tilfælde, hvor der bruges pejling, således at man kan se, at kun personale med berettiget adgang benytter systemet, og at der ikke forekommer kontinuerlig overvågning af personens færden. Indgrebet bør være begrænset til det absolut nødvendige og bør være et supplement til, men ikke en erstatning for, den rette faglige indsats og det sociale nærvær, som er nødvendigt i arbejdet med mennesker. Ældre Sagen ser gerne, at det tydeliggøres, hvordan kommunalbestyrelsen sikrer, at disse krav overholdes. Ad. 14e. Situationsbestemt video-, audio-, og bevægelsesovervågning af en person med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne som led i en social indsats, når den pågældende person ikke kan give et informeret samtykke hertil, tænkes her udstrakt til også at omfatte denne målgruppe, når de bor i eget hjem udenfor et botilbud eller lignende. I forhold til alarm- og pejlesystemer vurderes situationsbestemt overvågning med kameraer, hvor borgeren ikke selv kan give tilsagn, som et væsentligt øget indgreb i privatlivets fred. Det er centralt at huske, at mennesker med demens eller andre udfordringer, har samme grundlæggende rettigheder som alle andre, herunder retten til selvbestemmelse og et privatliv. Ældre Sagen vil derfor anbefale, at man afventer resultatet af det påbegyndte serviceeftersyn af magtanvendelsesreglerne i forbindelse med demenshandlingsplanen, før man går videre med disse forsøg. Ad 14f. Udstrækningen af magtanvendelsesreglerne til også at tillade søvnmonitoreringsteknologi og videobaseret kig-ind til borgere, der ikke kan give informeret samtykke, må også anses for et væsentligt indgreb i den personlige frihed og bør af samme grunde som 14e afvente resultatet af initiativ nr. 9 under demenshandlingsplanen om serviceeftersyn af magtanvendelsesreglerne. Med venlig hilsen Bjarne Hastrup Adm. direktør 3

80 Sendt pr. mail: Økonomi- og Indenrigsministeriet Den 22JAN J.nr, 40A-ØL-4-18 mit: er I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet. Bredgade 59, 1260 Ki,benhavn K. Tlf HjemmcNide: Bent Carlseii /Lt_ Med venlig hilsen kommunenetværk (Forsogs-muligheder efter tredje ansøgningswnde). om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fri Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved brev af 16. januar 2018 (Sagsnr ) anmodet Præsidenten Østre Landsret