Vejledning om støtte fra social investeringspulje på hjemløseområdet

Transkript

1 VEJ nr 9308 af 03/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2018 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., Socialstyrelsen, j.nr Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om støtte fra social investeringspulje på hjemløseområdet Ansøgningsfrist er den 29. juni 2018 kl INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning 1.1 Ansøgningspuljens baggrund 2 Ansøgningspuljens formål 2.1 Udarbejdelse af en potentialeberegning 3 Målgruppe 4 Ansøgerkreds 4.1 Det opnår kommunerne ved at indgå i samarbejdet 5 Forventede resultater 5.1 Forventede resultater på borgerniveau 5.2 Forventede resultater på kommunalt/organisatorisk niveau 6 Støtteegnede projekter 7 Tilskudsperiode 8 Tids- og aktivitetsplan 9 Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen 9.1 Uddybning af vurderingskriterier Relevans Forventede resultater Projektets potentialeberegning Faglige krav og parathed til omlægning Organisatoriske krav Budget 1

2 9.1.7 Sammenhæng 10 Tilskudsberettigede udgifter 11 Ikke tilskudsberettigede udgifter 12 Udarbejdelse af budget 12.1 Periodiserede budgetter kr. eller derover 13 Ansøgningsprocedure 14 Hvis projektet får tilskud 14.1 Rapport og evaluering 15 Statsstøtte 16 Bilagsoversigt 1 Indledning Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) har sammen med de øvrige satspuljepartier Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti som led i satspuljeaftalen for 2018 vedtaget en handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed, der gennemføres i perioden fra 2018 til Som led i handlingsplanen, er der i alt afsat 32,5 mio. kr. til en ansøgningspulje til en social investeringspulje på hjemløseområdet, der udmøntes i Midlerne er afsat i årene med 3,5 mio. kr. i 2018, 5,0 mio. kr. i 2019, 10,7 mio. kr. i 2020 og 13,3 mio. kr. i Det forventes, at 10 til 15 kommuner vil kunne modtage støtte fra ansøgningspuljen i projektperioden fra 1. november 2018 til 31. december Ansøgningspuljens baggrund Den seneste kortlægning af hjemløsheden i Danmark, foretaget af VIVE i 2017 viser, at antallet af hjemløse fortsat er stigende, ligesom det fortsat er en relativt begrænset andel af de hjemløse, der modtager virksomme og forebyggende indsatser. Endvidere viser hjemløsetællingen, at en stor del af de borgere, der er berørt af hjemløshed, udover hjemløshed har andre sociale og helbredsmæssige problemer, såsom psykosocial sårbarhed, fysisk og psykisk sygdom og misbrugsproblemer. I 2017 er antallet af hjemløse borgere opgjort til 6.635, hvilket er en stigning på 8 pct. i forhold til Der er behov for at understøtte en omstilling mod øget investering i forebyggende og helhedsorienterede indsatser på socialområdet, som mange kommuner allerede er i gang med, og som sætter fokus på progression for borgeren dvs. reduceret støttebehov, og/eller progression imod beskæftigelse og uddannelse. Investeringer, der har både menneskelige og samfundsmæssige gevinster. 2

3 Når kommuner skal omlægge deres organisering og indsatser, kan de initiale investeringsomkostninger udgøre en barriere. Dertil kommer, at den begrænsede viden om potentielle gevinster og effekter ved sociale investeringer i forebyggende og helhedsorienterede indsatser gør, at der har været sparsom anvendelse af investeringer i sammenligning med udlandet. Erfaringerne fra hjemløseområdet viser fx, at kommunerne kun i begrænset omfang medtænker de økonomiske gevinster ved en omlægning af praksis. 2 Ansøgningspuljens formål Formålet er at styrke kommunernes incitament til at investere i en omlægning mod en mere forebyggende og helhedsorienteret indsats på hjemløseområdet ved at mindske kommunernes risiko og understøtte initialinvesteringer. Samtidig skal den sociale investeringspulje understøtte et fokus på de økonomiske potentialer, der kan være ved en omlægning af indsatsen på hjemløseområdet til at være mere helhedsorienteret og forebyggende sideløbende med, at der opnås gevinster for målgruppen. Det sker bl.a. ved at understøtte kommunernes brug af potentialeberegninger, også kaldet business case som grundlag for omlægning til en mere effektiv og koordineret indsats. 2.1 Udarbejdelse af en potentialeberegning Der skal som en del af ansøgningen udarbejdes et forslag til en potentialeberegning, også kaldet business case, som beskriver investeringspotentialet for den indsats, der søges om støtte til. Omlægning mod mere forebyggende og helhedsorienterede sociale indsatser vil typisk være forbundet med en række omkostninger til opstart, drift og implementering af omlægningen. Indsatserne ved en varig omlægning på hjemløseområdet bidrager på den anden side til store potentielle menneskelige og samfundsmæssige gevinster ved, at borgeren opnår et reduceret støttebehov og progression mod fx uddannelse og beskæftigelse. Det kan eventuelt mindske borgerens samlede forbrug af offentlige ydelser, fx hvis borgere opnår en forbedret tilknytning til arbejdsmarkedet, begår mindre kriminalitet eller reducerer sit forbrug af sundhedsydelser. En potentialeberegning beskriver og beregner, hvorvidt de forventede besparelser for det offentlige i højere grad opvejer omkostningerne ved den eksisterende indsats. Det kan være vanskeligt at beregne det økonomiske potentiale ved en indsats, der endnu ikke er implementeret. Derfor må en beregning af det økonomiske potentiale basere sig på begrundede hypoteser og den bedste tilgængelige viden på tidspunktet for beregningen. Til udarbejdelse af potentialeberegningen kan der gøres anvendelse af Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM). SØM vil kunne anvendes som et beregningsværktøj til at fastsætte omkostninger og økonomiske konsekvenser ved en indsats, som har en effekt på borgerne i indsatsen. Vidensdatabasen i SØM kan bidrage med viden om effekt af indsatser for målgruppen (og andre målgrupper på det sociale område), målgruppens gennemsnitlige forbrug af offentlige ydelser, de gennemsnitlige afledte konsekvenser, som følger af en effekt for borgeren samt enhedspriser på forskellige ydelser. SØM er et budgetøkonomisk beregningsværktøj, der gør det muligt at beregne det økonomiske nettoresultat for det offentlige ved sociale indsatser. SØM består af to dele: en vidensdatabase og en beregningsramme. Vidensdatabasen stiller viden til rådighed om effekter, konsekvenser og priser, der er mulig at anvende i ens beregning. Beregningsrammen kan udregne nettoresultatet af sociale indsatser ved indtastning af tal og oplysninger. SØM kan anvendes som redskab til potentialeberegninger af indsatser, hvor der opgøres effekt for borgeren. Det er ikke et krav at anvende SØM i ansøgningen, men et tilbud. 3

4 Socialstyrelsen afholder informationsmøde med kommuner den 7. maj 2018 i Odense, hvor der gives en introduktion til SØM. 3 Målgruppe Målgruppen for ansøgningspuljen er borgere, der lever i hjemløshed eller er i risiko herfor, og som har sociale komplekse problemstillinger. Hjemløshed defineres som følgende: Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat. En definition af hjemløshed baseret på boligsituationen implicerer dog ikke, at boligmæssige forhold nødvendigvis udgør de væsentligste årsager til hjemløshed, men at den anvendte definition giver mulighed for at sondre mellem hjemløshed som situation og hjemløshedens årsager og konsekvenser. Alt efter kommunens valg af investeringer på hjemløseområdet, kan omlægningen omfatte kommunens samlede målgruppe af borgere i hjemløshed og/eller borgere i særlig risiko for hjemløshed. Omlægningen kan desuden omfatte særlige delmålgrupper af borgere i hjemløshed. 4 Ansøgerkreds Ansøgningspuljens ansøgerkreds er landets kommuner, der enten er i gang med eller ønsker at investere i at omlægge deres indsats på hjemløseområdet mod en mere forebyggende og helhedsorienteret indsats. Kommunerne kan evt. indgå i samarbejde med relevante sociale tilbud, som enten kan være kommunale, regionale eller private tilbud, der indgår i den kommunale forsyning. 4.1 Hvad opnår kommunerne ved at indgå i samarbejdet Med støtte fra den sociale investeringspulje på hjemløseområdet kan kommunerne modtage tilskud til de initialomkostninger, som er forbundet med at omlægge hjemløseindsatsen mod mere forebyggende og helhedsorienterede indsatser, som på sigt vil have potentielle store menneskelige og samfundsmæssige gevinster. Kommuner, der modtager midler fra ansøgningspuljen indgår i et rådgivningsforløb med individuel rådgivning og processtøtte til omlægning af indsatserne fra Socialstyrelsens rådgivningsfunktion. Endvidere vil en udpeget ekstern leverandør bistå med støtte til kommunerne i at kvalificere deres foreløbige potentialeberegninger, og i den forbindelse skal der samarbejdes om data til kvalificeringen, fx udarbejdelse af datatræk på udgifter og aktiviteter/ydelser. Den eksterne leverandør vil udover samarbejdet om kvalificering af tilskudsmodtageres foreløbige potentialeberegninger indgå med øvrig støtte til dokumentation og systematisk beskrivelse af omlægningerne i de enkelte kommuner, herunder opsamling af opnåede erfaringer. Kommunerne forpligter sig på i tilskudsperioden at indgå i et samarbejde med ekstern leverandør og bidrage til kvalificering af potentialeberegningen, dataunderstøttelse og nøgletal i forbindelse med omlægningen. Den eksterne leverandør får til opdrag at finde det mest hensigtsmæssige design, hvor der skal 4

5 tages højde for ressourcetrækket i de enkelte kommuner. Den eksterne leverandør følger de kommuner, der opnår støtte i hele tilskudsperioden. I bilag 4 er samarbejdet mellem ekstern leverandør og tilskudsmodtagere i tilskudsperioden nærmere beskrevet. 5 Forventede resultater De forventede resultater for de støttede projekter er, at flere borgere, der lever i hjemløshed, eller er i risiko for at opleve hjemløshed, modtager den rette hjælp via virksomme indsatser, som sætter fokus på progression for borgerne fx fastholdelse af egen bolig, mindre støttebehov eller beskæftigelse og uddannelse. 5.1 Forventede resultater på borgerniveau Det forventes, at flere borgere modtager en virksom indsats, der understøtter, at borgerne har genvundet deres funktionsevne i et omfang, så den svarer til deres egen opfattelse af et selvstændigt og meningsfuldt liv, herunder: At borgeren er motiveret for at arbejde med sine problemfelter, fx økonomi, netværk, misbrug, psykiatri, uddannelse og beskæftigelse osv. At borgeren oplever et reduceret støttebehov. At borgeren oplever en progression imod beskæftigelse og uddannelse. At borgeren oplever at modtage en støtte, der svarer til kompleksiteten i problemstillingerne. 5.2 Forventede resultater på kommunalt/organisatorisk niveau Det forventes, at der implementeres en varig omlægning og forankring af indsatsen i kommunens almindelige drift, der er tilpasset til kommunens eksisterende indsatser på området. Der forventes følgende resultater på organisatorisk niveau: Kommunerne arbejder i højere grad systematisk og vidensbaseret, herunder følger op på mål og understøtter mere effektiv og målrettet social indsats til gavn for borgerne. Kommunerne sikrer i højere grad forankring af forebyggende, helhedsorienterede og omkostningseffektive sociale indsatser og organisationsformer, så der opnås større økonomisk bæredygtighed og bedre ressourceanvendelse. Kommunerne styrer i højere grad efter og træffer beslutninger på baggrund af data, herunder data om økonomiske potentialer. Kommunerne indhenter og anvender relevant styringsinformation om resultaterne af egen praksis. 6 Støtteegnede projekter Der kan ansøges om støtte til de omkostninger, der er forbundet med omlægning af den kommunale indsats til mere forebyggende og helhedsorienterede indsatser og organisationsformer. Det er desuden et krav, at kommunen redegør for sin motivation til omlægningen af indsatsen. I ansøgningspuljen er der fokus på, at der skal opnås langsigtede gevinster på borgerniveau, således at flere borgere, der lever i hjemløshed, modtager en social indsats, der får dem ud af hjemløshed eller sikre, at borgere ikke ender i hjemløshed. Det kan eksempelvis være kommuner, som omlægger deres organisering, så den understøtter en mere effektiv og koordineret indsats for borgerne på tværs af relevante fagområder og forvaltninger. Omlægninger på hjemløseområdet kan med fordel bygge på erfaringerne fra hjemløsestrategien og dens opfølgende initiativer, hvor der arbejdes med Housing First og evidensbaserede bostøttemetoder og indsatser. 5

6 Omlægning af indsatsen i kommunens fagområder og forvaltninger, eventuelt i kombination med ændrede organisationsformer kan således bidrage til, at der i højere grad arbejdes systematisk og vidensbaseret i forhold til borgere, der lever i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed, og at der følges op på mål og handleplaner, der understøtter en mere målrettet socialfaglig indsats til gavn for borgerne. Det vil være op til kommunen selv at fastlægge indholdet og rammen for omlægningen, der søges om støtte til. 7 Tilskudsperiode Tilskudsperioden er fra 1. november 2018 til 31. december Det forventes, at 10 til 15 kommuner vil kunne modtage støtte fra ansøgningspuljen. Midlerne i ansøgningspuljen er fordelt som følger: 3,5 mio. kr. i 2018 (2 mdr.) 5,0 mio. kr. i 2019 (12 mdr.) 10,7 mio. kr. i 2020 (12 mdr.) 13,3 mio. kr. i 2021 (12 mdr.) 8 Tids- og aktivitetsplan Ansøger kan anvende denne foreløbige tids- og aktivitetsplan for samarbejdet med Socialstyrelsen og ekstern leverandør til brug for udarbejdelse af ansøgningen og fastsættelse af budget. Primære opgaver Delopgaver Tidspunkt Opstarts- og parathedsforløb -Afholdelse af opstartsworkshop med kommuner. November 2018 Februar Implementeringsforløb -Klargøring af omlægning af indsatser og organisationsformer i kommuners egen drift, herunder detaljerede implementeringsplaner med snitflader til øvrige afdelinger, forvaltninger og relevante politiske udvalg. -Udrulning af implementeringsplan i Løbende i hele projektperio kommuner på tværs af fagområder og kommuner og organisatorisk forankring iden. forvaltninger. Rådgivning og processtøtte -Eventuel opkvalificering af nøglemedarbejdere. -Kommuner bidrager med data til ekstern leverandør. -Vejledning om opstilling af potentialeberegninger, herunder vejledning i bru Løbende i hele projektperioden. 6

7 gen af SØM og kvalificering af potentialeberegninger. -Redskaber og vejledninger i forhold til dataunderstøttelse -Opfølgnings- og dialogmøde med kommuner. -Løbende sparring og processtøtte fra ekstern leverandør. Evaluering og dokumentation -Løbende sparring og processtøtte på organisationsniveau af Socialstyrelsens rådgivningsfunktion på hjemløseområdet. -Dataindsamling og opsamling -Dokumentation for opnåede resultater. Løbende i hele projektperioden. -Input til videreudvikling af brugen af SØM til potentialeberegninger. 9 Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen Kommuner, som søger tilskud fra ansøgningspuljen, vurderes på baggrund af nedenstående syv tildelingskriterier. De enkelte vurderingsområder uddybes efter den skematiske oversigt. Vurdering Relevans Forventede resultater Potentialeberegninger Tilelingskriterier -At ansøger er inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, projektets formål og målgruppe er inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe. -At ansøger opstiller konkrete målsætninger på borgerniveau, hvor der er fokus på progression for borgerne, samt målsætninger på organisatorisk niveau. -At målsætningerne har sammenhæng med ansøgningspuljens formål, jf. vejledningens afsnit 2 og de forventede resultater for ansøgningspuljen, der er opstillet i vejledningens afsnit 5. -At ansøger udarbejder en foreløbig potentialeberegning for valg af indsats og investering, der påviser investeringens nettoresultat. -At ansøger opstiller valg af parametre i potentialeberegningen, der er velbegrundede og bygger på bedst tilgængelige viden om målgruppen og indsatser, der er målrettet målgruppen. 7

8 Faglige krav og parathed til omlægning Organisatoriske krav -At ansøger beskriver, hvorledes indsatserne har et omkostningsreducerende potentiale og understøtter progression for målgruppen, jf. vejledningens afsnit 5. -At ansøger redegør for sin motivation for omlægningen af indsatsen. -At ansøger tilkendegiver at indgå i samarbejde med ekstern leverandør og Socialstyrelsen om omlægning af indsatsen, kvalificering af potentialeberegning og bistå med dataindsamling i tilskudsperioden. -At ansøgningen indeholder en beskrivelse af den nuværende praksis på det område, der søges om støtte til at omlægge, den ledelsesmæssige opbakning, herunder en beskrivelse af den organisatoriske omlægning i kommunens forvaltning eller på tværs af forvaltningsområder med henblik på varig omlægning og forankring i kommunens drift. -At ansøger har opnået godkendelse på direktionsniveau eller lignende til omlægningen. Budget Sammenhæng -At ansøger til ansøgningen har vedlagt en underskreven hensigtserklæring på direktørniveau eller lignende om forankring af omlægningen efter tilskudsperiodens ophør. -At ansøger udarbejder et budget, der er i overensstemmelse med de beskrevne aktiviteter, jf. afsnit 12 om udarbejdelse af budget -At ansøger viser sammenhæng i indsatsen mellem formål, målgruppe, målsætninger på borgerniveau og organisatorisk niveau, potentialeberegning, ressourcer og organisering, herunder projektets forankring og sammenhæng til andre eksisterende indsatser. Der vil ved vurderingen af ansøgningen endvidere blive lagt vægt op, at ansøger beskriver, hvorledes indsatserne har et omkostningsreducerende potentiale og understøtter progression for målgruppen i retning af mindre støttebehov eller mod fx beskæftigelse og uddannelse. 9.1 Uddybning af vurderingskriterier Relevans Det er både kommuner, der er i gang med en omlægning, og hvor der fortsat er et behov for udvikling af området og kommuner som ønsker at investere i en varig omlægning af deres indsats på hjemløseområdet, der kan komme i betragtning. På baggrund af kommunens beskrivelse vil det blive vurderet, hvorvidt formålet og målgruppen er inden for ansøgningspuljens rammer. I vurderingen indgår blandt andet en selvstændig vurdering af, hvorvidt formålet og målgruppen er tilstrækkeligt beskrevet i ansøgningen. Ansøgningen skal indeholde en kort og præcis beskrivelse af projektets målgruppe, samt følgende oplysninger: Hvem indgår i målgruppen, og er der relevante delmålgrupper af borgere, der lever i hjemløshed eller borgere i risiko for at opleve hjemløshed? Udover en karakteristik af projektets målgruppe skal det også fremgå, om der er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. 8

9 Hvor mange fra målgruppen der forventes at være omfattet af projektet? Her kan der med fordel tages udgangspunkt i Hjemløsetællingen fra Forventede resultater På baggrund af kommunens investering i en omlægning skal det beskrives, hvilke forventede resultater kommunen har til sine indsatser. De forventede resultater skal både beskrives på borgerniveau, hvor det skal fremgå, hvilke resultater og målsætninger kommunen forventer at opnå for målgruppen, der er omfattet af projektet, samt på organisationsniveau, hvor det skal fremgå, hvilke organisatoriske og økonomiske perspektiver, omlægningen vil medføre. Til brug for vurderingen skal ansøger opstille målsætninger på borgerniveau, det vil sige i relation til målgruppen af borgere i hjemløshed eller borgere i risiko for at opleve hjemløshed. Målsætningerne i relation til borgerne skal have fokus på borgernes progression, eksempelvis ved at flere borgere kommer ud af hjemløshed, får reduceret deres støttebehov og kommer tættere på uddannelse og beskæftigelse mv. Målsætninger på kommunalt/organisatorisk niveau skal ses i sammenhæng med de langsigtede gevinster, der søges opnået ved en varig omlægning af indsatsen, der medvirker til at målsætningerne på borgerniveau kan nås. En omlægning, der kan forankres i kommunens almindelige drift og indpasses i forhold til kommunens øvrige indsatser på området Projektets potentialeberegning Som en del af ansøgningspuljen er det et krav, at der indgår en potentialeberegning, der beskriver det økonomiske potentiale ved kommunens forslag til omlægning til en mere forebyggende og helhedsorienteret indsats målrettet borgere, som lever i langvarig hjemløshed. Herunder er det et fagligt krav, at potentialeberegningen har sammenhæng til det projekt, som der søges om støtte til. Med en potentialeberegning forstås en opgørelse af omkostninger og forventede gevinster for det offentlige ved implementering af en ny social indsats. Potentialberegningen skal desuden vise, i hvilket omfang indsatsens ventes at tjene sig hjem økonomisk. Det er vigtigt, at indsatsens omkostninger og forventede gevinster (besparelser) måles i forhold til omkostninger og gevinster i basissituationen. Basissituationen svarer til situationen uden den nye indsats. Indsatsens omkostninger omfatter alle omkostninger forbundet med opstart og drift af indsatsen fratrukket de eventuelle direkte omkostninger, der bortfalder, hvis en indsats erstatter en allerede eksisterende indsats. Indsatsens forventede besparelser opstår på baggrund af den primære effekt som den sociale indsats medfører. Til en indsats primære effekt vil være tilknyttet en række afledte effekter, der også betegnes som økonomiske konsekvenser. Det er disse økonomiske konsekvenser, der udgør den potentielle besparelse for det offentlige, hvis den nye indsats mindsker forbruget af offentlige ydelser. Da der kan være usikkerhed forbundet med både omkostninger, effekt og økonomiske konsekvenser af en indsats, der endnu ikke er blevet implementeret, er det vigtigt, at forudsætningerne for beregningen beskrives tydeligt. Der kan i den forbindelse henvises til relevant viden på området eller viden om lignende indsatser. Der kan evt. hentes inspiration i SØMs vidensdatabase. Det anbefales desuden, at man foretager følsomhedsberegninger, der illustrerer resultatets robusthed i forhold til centrale, usikre parametre eller antagelse. Der kan fx foretages beregninger af indsatsens nettoresultat ved ændring i indsatsens effektstørrelse. Herved er det muligt at se, hvilken betydning en eventuel usikkerhed i effekten af indsatsen har på indsatsen samlede nettoresultat. 9

10 Det forventes, at potentialberegningen, der vedlægges ansøgningen indeholder følgende oplysninger: - En begrundet beskrivelse af ressourceforbruget forbundet med indsatsen, fx uddannelse af medarbejdere - En kvantitativ opgørelse af omkostningerne forbundet med ressourceforbruget, fordelt på relevante aktører, fx stat, kommune, region, evt. forvaltninger - En begrundet beskrivelse af de forventede effekter af indsatsen på borger- og organisatorisk niveau, fx andelen af borgere i indsatsen, der kommer ud af hjemløshed - En begrundet beskrivelse af de forventede besparelser, der følger af indsatsen, fx lavere forbrug af herberg og forsorgshjem - En kvantitativ opgørelse af de forventede besparelser, der følger af indsatsen fordelt på aktører og evt. ydelsesområder, fx sundhed, beskæftigelse, kriminalitet, etc. - En kvantitativ opgørelse af indsatsens nettoresultat fordelt på år, ydelsesområder og aktører - En begrundet beskrivelse af usikkerheden forbundet med omkostninger, effekter og forventede besparelser - Følsomhedsberegninger på centrale, usikre parametre Såfremt kommunen anvender SØM til at gennemføre potentialeberegningen kan resultatet af en SØM beregning udskrives via SØMs rapportskabelon, der findes under fanen Resultat i modellen. Af rapportskabelonen vil fremgå antagelserne bag beregningen samt de væsentligste resultater i figur- og tabelform. Det vil dog fortsat være vigtigt, at begrunde de valg af input, der er anvendt i beregningen. SØMs vidensdatabase indeholder viden om økonomiske konsekvenser, der baserer sig på målgrupper og effektmål, der kan afgrænses i de danske registre. Hvis der anvendes viden fra SØMs vidensdatabase er derfor vigtigt at beskrive 1) om målgruppen for indsatsen ligner SØMs målgruppe og om 2) effektmålet bag indsatsen ligner effektmålet for SØMs estimater Faglige krav og parathed til omlægning På baggrund af den samlede ansøgning vil det blive vurderet, hvorvidt beskrivelsen og baggrunden for omlægningen er beskrevet, herunder den ledelsesmæssige opbakning til en varig omlægning i kommunens forvaltning eller på tværs af forvaltningsområder. Omlægningen skal have et omkostningsreducerende potentiale på sigt og understøtte progression for målgruppen mod et mindre støttebehov eller mod fx uddannelse og beskæftigelse. Omlægningen skal kunne forankres i kommunens almindelige drift og videreføres efter tilskudsperiodens udløb Organisatoriske krav Kommunen skal beskrive, hvordan indsatsen med en varig omlægning forventes tilrettelagt, indpasset og forankret i kommunens forvaltning og drift, herunder sammenhæng til kommunens øvrige indsatser på området. Det vil blive vurderet, hvorvidt der er ledelsesmæssig opbakning til en omlægning af indsatsen i kommunens forvaltning eller på tværs af forvaltningsområder, samt hvorvidt at omlægningen har et om 10

11 kostningsreducerende potentiale på sigt og understøtter progression for målgruppen mod et mindre støttebehov eller mod fx uddannelse og beskæftigelse. Som en del af projektansøgningen skal kommunen kort beskrive en plan for forankring og implementering af omlægningen. Omlægningen skal kunne forankres i kommunens drift og videreføres efter tilskudsperiodens udløb. Til ansøgningen skal der være vedlagt en underskreven hensigtserklæring om ledelsesmæssig forankring af indsatsen. Omlægning og forankring af omlægningen skal være godkendt på direktørniveau eller lignende Budget Der kan søges om omkostninger til omlægningen. I budgettet skal der være overensstemmelse med de beskrevne aktiviteter og fordeling af midlerne i de enkelte år, jf. vejledningens afsnit 7. På baggrund af den samlede projektbeskrivelse og dertilhørende budget vil det blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet. Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer, som fremgår af vejledningens afsnit Sammenhæng På baggrund af den samlede projektbeskrivelse og dertilhørende budget, potentialeberegning og ledelseserklæring, vil det blive vurderet, hvorvidt der samlet set er en god sammenhæng i projektet. Det vurderes, om der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, målsætninger på borger- og organisatorisk niveau, forventede resultater, potentialeberegning, ressourcer samt projektets ledelse, herunder forankring og sammenhæng til øvrige eksisterende indsatser. Det vil blive vurderet, hvorvidt projektet opstiller klare og præcise mål på borgerniveau, og om projektets forventede resultater er realistiske i forhold til bl.a. projektets målgruppe, bemanding og aktiviteter. På den baggrund indgår det i vurderingen, hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen, og hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå forventede resultater. Der skal eksempelvis være en tydelig sammenhæng mellem den målgruppe, som projektet beskriver i sin ansøgning, og de indsatser/aktiviteter og ressourcer, som forventes afsat. Dette kan med fordel fremgå af projektets potentialeberegning, hvis indhold og beskrivelse indgår i vurderingen af, hvordan projektet samlet set opnår en sammenhæng i sin indsats. Som en del af denne beskrivelse skal projektet angive, hvordan indsatser og resultater forventes dokumenteret. I forlængelse af aktiviteterne skal projektet udarbejde en tidsplan, som skal angive, om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før projektet fortsættes. 10 Tilskudsberettigede udgifter Det vil være muligt for kommuner at ansøge om midler fra ansøgningspuljen, der kan anvendes til de omkostninger, der er forbundet med omlægning af den kommunale indsats til mere forebyggende og helhedsorienterede indsatser og organisationsformer. Udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet. Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Lønudgifter, herunder eventuelt frikøb af medarbejdere til fx dataunderstøttelse i forbindelse med omlægningen. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Konsulenthonorarer. 11

12 3. Udgifter til revisor. 4. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 5. Udgifter til transport. Transportudgiften i egen bil skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. 6. Udgifter til særlige driftsomkostninger og aktiviteter i forbindelse med omlægning af indsatsen, herunder eventuel kompetenceudvikling, formidling mv. 7. Udgifter til lokaler. 8. Småanskaffelser, herunder kontorhold. Udgifter til mindre materielanskaffelser må maksimalt udgøre kr. pr. år til f.eks. indkøb af udstyr eller andet inventar. Såfremt der søges om tilskud til materialeanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet. 9. Udgifter til revisor. 11 Ikke tilskudsberettigede udgifter Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Materialeanskaffelser for over kr. pr. år. 2. Køb af fast ejendom. 3. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 4. Dækning af underskud eller anden gæld. 5. Støtte til enkeltpersoners underhold. 6. Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side. 7. Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter for frivillige. 8. Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold i Danmark. 9. Projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne. 12 Udarbejdelse af budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Socialstyrelsens ansøgningspulje skal der udarbejdes budget for projekter, der ansøges om støtte til. For denne ansøgningspulje skal budgetskemaet vedhæftes som Excel-fil til ansøgningsskemaet, der indsendes elektronisk på tilskudsportalen. I ansøgningsskemaet skal endvidere oplyses, det samlede beløb der søges om i projektperioden fordelt på måneder og år, med udgangspunkt i udfyldte Excel budgetskema. 12

13 Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisationsstrutkur. Hertil skal budgettet være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer. Budgettet skal kun indeholde tilskudsberettigede udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel. Således må der ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til (se afsnit 10 og 11). Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (Kommunens CVR-nummer) Ansøgers navn og adresse Krav til budgettet Udgifter skal specificeres i budgettet. Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse. Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter. Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud. Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet Periodiserede budgetter kr. eller derover Udgifterne i det enkelte årsbudget skal fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Der skal gøres særskilt opmærksom på, at ansøgningspuljens samlede rammer er betinget af de støttemidler, der er afsat i de enkelte projektår. Det betyder, at der i ansøgningspuljen lægges op til en stigende udgiftsprofil i årene 2018 til Det betyder, at der er flest midler i ansøgningspuljen i de to sidste år af projektperioden, dvs. i år 2020 og Det anbefales, at kommuner, der søger om at komme i betragtning til støtte, planlægger deres indsats og finansieringsbehov med en profil, der afspejler ansøgningspuljens samlede finansiering i årene, som beskrevet i vejledningens afsnit 7. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. 13

14 Noter til budgettet Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne f.eks. er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Moms Kommuner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen. Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl. moms. 13 Ansøgningsprocedure Ansøgningsfristen er den 29. juni 2018 kl Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes. Ansøgere modtager svar fra Socialstyrelsen senest i oktober 2018 med opstart af projekter fra 1. november Socialfaglige spørgsmål kan stilles til Iben Stephensen via e mail: ibs@socialstyrelsen.dk. Spørgsmål om administration af ansøgningspuljen behandles af Center for Økonomi- og Tilskudsforvaltning i Socialstyrelsen. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller til Christine Høstbo i Socialstyrelsen via chos@socialstyrelsen.dk. Tekniske spørgsmål om Tilskudsportalen kan sendes til portal@socialstyrelsen.dk. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen. For yderligere information om brug af Tilskudsportalen se under vejledninger på Tilskudsportalens forside. Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Bilag til ansøgningen Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet, herunder evt. budgetnoter og øvrige relevante bilag, som kommunens foreløbige potentialeberegning, også kaldet foreløbige business case for investeringen på hjemløseområdet og en underskrevet hensigtserklæring, der er godkendt på direktørniveau eller lignende. Tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning Hvis ansøger oplever IT-tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning til puljen, skal Socialstyrelsen kontaktes via telefon eller via mail (portal@socialstyrelsen.dk) inden ansøgningsfristens udløb samt kunne fremvise dokumentation for det IT-tekniske problem for, at ansøgningen kan komme i betragtning. 14

15 NemID Ansøgere med CVR-nummer skal ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger anvende en NemID medarbejdersignatur tilknyttet det relevante CVR-nummer. Den tilskudsansvarlige såvel som den medarbejder, der opretter ansøgningen, skal have en NemID medarbejdersignatur. Ansøgere, som ikke er CVRregistrerede, kan søge vha. en NemID signatur tilknyttet deres CPR-nummer. Kun personer, som er fritaget fra tilslutning til digital post, behøver ikke at søge gennem Tilskudsportalen. Hvilke afgørelser kan der blive truffet? Efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte ansøgning kan Socialstyrelsen træffe afgørelse om tilskud eller afslag. I særlige tilfælde gives der en reservation. Reservation anvendes i de tilfælde, hvor projektet vurderes at være støtteberettiget, men hvor enkelte dele i ansøgningen skal præciseres for, at projektet er støtteberettiget. En reservation følges op af en afgørelse om tilskud eller afslag. Hvis ansøger opnår et tilskud, ydes der et tilskud enten på det ansøgte beløb eller et reduceret beløb. 14 Hvis projektet får tilskud Hvis projektet får tilskud, gælder der en række forpligtelser, som står i bekendtgørelse for ansøgningspuljen til social investeringspulje på hjemløseområdet, af afgørelsen ( tilskudsbrevet ), og af vejledningen om betingelser for tilskud. Der er f.eks. tale om pligt til at indsende relevante dokumenter, rapporter, udbetalingsanmodning og regnskab. Hvis ikke forpligtelserne overholdes, kan Socialstyrelsen f.eks. beslutte tilbageholdelse, bortfald eller tilbagebetaling af tilskud. Nedenfor nævnes puljespecifikke forpligtelser: 14.1 Rapport og evaluering Projektet skal løbende forholde sig til, om det opnår sine mål og i modsat fald justere projektet. Det skal desuden være muligt for Socialstyrelsen at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for borgerne. Derfor skal det rapporteres til Socialstyrelsen om projektets opstillede mål er/bliver opfyldt. Der er følgende krav til afrapportering og evaluering for støttede projekter: 1. At kommunerne indsender en projekterklæring for projekt året 2020 og 2021, hvor det angives, om der er sket ændringer i projektets formål, aktiviteter, målgruppe mv. Endvidere skal kommuner indsende en afsluttende afrapportering om opnåede resultater, målopfyldelse samt en forankringsplan for varig omlægning, jf. frister i tilskudsbrevet. 2. At kommunerne deltager i planlagte møder og workshops, der er faciliteret af Socialstyrelsen og ekstern konsulent, hvor der vil ske løbende mundtlig afrapportering om målopfyldelse og opnåede resultater 15

16 Skabelonen for afrapportering kan hentes på Socialstyrelsens tilskudsportal under Min tilskudssag. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via Socialstyrelsens tilskudsportal. Fristerne for indsendelse af rapporter fremgår af det tilskudsbrev, som tilskudsmodtagere modtager fra Socialstyrelsen. 15 Statsstøtte EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæisk Unions Funktionsmåde. Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis støtten gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked. Socialstyrelsen foretager alene en overordnet vurdering af, om projekter, der lever op til ansøgningspuljens tildelingskriterier og indstilles til støtte, er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler. Vurderingen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning. Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler. For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsstyrelsen. 16 Bilagsoversigt Bilag 1: Vejledning til potentialeberegning. Bilag 2: Information om SØM. Bilag 3: Retningslinjer vedrørende økonomisk analyse af sociale indsatser. Bilag 4: Uddybende om samarbejdet med ekstern leverandør i tilskudsperioden. Socialstyrelsen, den 3. maj 2018 Birgitte Anker / Mette Holm Sørensen 16