KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Antropologi

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Antropologi STUDIEORDNING 2005 (Revideret juni 2007) BACHELORUDDANNELSEN

2 INDHOLD 1. Præambel 1.1 Godkendelse 1.2 Hjemmel 2. Uddannelsen formål og kompetenceprofil mv. 2.1 Formål 2.2 Kompetenceprofil 2.3 Normering 2.4 Optagelseskrav 3. Uddannelsens indhold og faglige profil 3.1 Bacheloruddannelsens overordnede formål 3.2 Moduler 3.3 Tilvalg 3.4 Valgfag 3.5 Uddannelsens enkelte fagelementer (fag, kurser) 3.6 Projektorienterede forløb 3.7 Udlandsophold 4.0 Eksamen 4.1 Generelt om eksamen 4.2 Skriftlig eksamen 4.3 Mundtlig eksamen 4.4 Skriftlige opgaver 4.5 Bacheloropgave 4.6 Eksamensform for de enkelte fagelementer 4.7 Eksamenssnyd 4.8 Eksamensklage 4.9 Sygeeksamen og reeksamen 5.0 Øvrige bestemmelser 5.1 Indskrivning, studieskift og overflytning 5.2 Orlov 5.3 Ophør af indskrivning 5.4 Merit 5.5 Dispensation 5.6 Klageadgang 5.7 Bachelorbevis 6.0 Fagkatalog 6.1 Oversigt: Bacheloruddannelsen i antropologi Introduktion til antropologi Tematisk-regionale kurser Antropologiens faghistorie Orienteringsseminar

3 6.1.5 Metodeseminar 6.2 ANDET ÅRS FAGELEMENTER Kvantitativ metode Introduktion til antropologisk projektdesign Samfundsmæssige problemstillinger og problemløsning Videnskabsteori Formidling og kommunikation Kvalitative metoder 6.3 TREDJE ÅRS FAGELEMENTER Tilvalg/praktik Valgfrie modulkurser Bachelorprojekt

4 1. Præambel 1.1 Godkendelse Denne studieordning er godkendt af Dekan Troels Østergaaard Sørensen d. 1. Juli Hjemmel Studieordningen har hjemmel i bekendtgørelse nr. 338 af 06/05/2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 362 af 20/05/2005 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 867 af 19/08/2004 som ændret ved bekendtgørelse nr. 231 af 22/03/2006 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15/03/2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen). 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv. 2.1 Formål Bacheloruddannelsen i antropologi har til formål (a) at give de studerende en bred indføring i faget antropologi og oparbejde antropologiske generalistkundskaber. Dette involverer indblik i såvel etnografiske, som komparative, teoretiske og teorihistoriske elementer, samt en indføring i antropologiens analytiske begreber og metoder, herunder specifik indføring i antropologisk feltarbejde og etnografiske metoder (b) give de studerende faglig viden og teoretiske og metodiske kvalifikationer, så de bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger; (c) at give de studerende indsigt i og praktisk erfaring med antropologiens anvendelsesmuligheder i forhold til relevante samfundsmæssige problemstillinger samt at forstå samfundsvidenskabelige analyser og vurdere deres gyldighed; og (d) at kvalificere de studerende til optagelse på kandidatuddannelsen i antropologi og andre udvalgte fag, såvel som til erhvervsfunktioner inden for den private og den offentlige sektor. En fuldendt bacheloruddannelse kvalificerer til betegnelsen bachelor i antropologi, på engelsk Bachelor of Science (BSc), anthropology. 2.2 Kompetenceprofil Efter at have afsluttet en bacheloruddannelse i antropologi, vil den studerende: - kunne læse og forstå en (anvendt eller akademisk) videnskabelig tekst på dens egne præmisser, formidle tekstens indhold, sammenligne og perspektivere teksten i forhold til andre tekster og anvende den i skriftlige og mundtlige opgaver; - kunne redegøre for antropologiens vigtigste forskningsfelter og demonstrere grundlæggende kendskab til fagets historie og de forskellige skoler, som har formet faget;

5 - kunne redegøre for generelle erkendelsesteoretiske og fagetiske problemer, som har betydning for antropologien og for fagets position i forhold til andre fag; - besidde teoretisk og metodisk viden inden for antropologi, og kunne argumentere og reflektere over valg af teori og metode i forhold til en givet antropologisk problemstilling; - have specialiseret viden (opnået ved studier på andre fag, eller gennem praktik) med relevans for et specialefelt inden for antropologien, og kunne relatere denne viden til antropologiske problemstillinger; - have en forståelse for antropologiens forhold til den omkringliggende verden og anvendelsesmuligheder, kunne anskue samfundsmæssige fænomener og processer ud fra en antropologisk synsvinkel, og kunne argumentere for antropologiens relevans i forhold til samfundsmæssige processer på lokalt, nationalt, regionalt og globalt niveau; - kunne formulere en selvstændig, men afgrænset og enkel problemstilling, identificere teorier og metoder, som er relevante for løsningen af denne, indsamle og behandle mindre datamængder, og formidle resultaterne til forskellige publikumsgrupper; - have en bevidsthed om sin egen læringssituation, herunder evnen til at planlægge en læringsstrategi og, til en vis grad, korrigere uhensigtsmæssige læringsprocesser, både i grupper og individuelt; - have formidlingsfærdigheder til på en klar og tilgængelig måde at forklare antropologiske indsigter til et akademisk, såvel som et ikke-akademisk publikum; - have en forståelse for forskellene mellem universitet og arbejdsmarked, og for de forskellige krav til læring, forskning og formidling, som disse felter stiller. 2.3 Normering Bacheloruddannelsen i antropologi er normeret til 180 ECTS, svarende til 3 års heltidsstudier jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 13, stk. 1. Uddannelsen er opbygget af 14 moduler, der har til formål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for antropologien. 2.4 Optagelseskrav Optagelse følger de generelle optagelsesregler på Københavns Universitet. Om sproglige krav, se også: Studieordningens punkt Uddannelsens indhold og faglige profil 3.1 Bacheloruddannelsens overordnede indhold Bacheloruddannelsen i antropologi består af antropologiske fagelementer svarende til 150 ECTS, og et tilvalg på 30 ECTS. Konstituerende fagelementer og andre obligatoriske fagelementer, herunder støttefag udgør 135 ECTS. Konstituerende fagelementer, inklusiv bachelorprojekt, udgør 97,5 ECTS.

6 Uddannelsens konstituerende fagelementer (97,5 ECTS) er: Fagelement 1: Antropologiens faghistorie 1 og 2 (2 x 7,5 = 15 ECTS) Fagelement 2: Tematisk - regional kursus 1 og 2 (2 x 15 = 30 ECTS) Fagelement 3: Samfundsmæssige problemstillinger og problemløsning (15 ECTS) Fagelement 4: Videnskabsteori (7,5 ECTS) Fagelement 5: Kvalitative metoder (15 ECTS) Fagelement 6: Bachelorprojekt (15 ECTS) Andre obligatoriske fagelementer og støttefag (37,5 ECTS) er: Fagelement 7: Introduktion til antropologi (5 ECTS) Fagelement 8: Orienteringsseminar (5 ECTS) Fagelement 9: Metodeseminar, 1. år (5 ECTS) Fagelement 10: Introduktion til antropologisk projektdesign (5 ECTS) Fagelement 11: Kvantitativ metode (10 ECTS) Fagelement 12: Formidling og kommunikation (7,5 ECTS) Foruden de konstituerende og andre obligatoriske fagelementer, læses der to valgfrie modulkurser 2 x 7,5 = 15 ECTS) og et tilvalg/praktikforløb (30 ECTS). 3.2 Moduler Modulopbygning af uddannelsen skal sikre, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence. Uddannelsen består af følgende moduler: Titel Omfang Mål Kompetenceprofil Introduktion til antropologi 5 ECTS Introduktion til faget og uddannelsens første år. Analytisk, metodisk og regional basisforståelse. Tematisk-regionale kurser 1 (modul A og B) 15 ECTS Bred indsigt i faget. Dybere kendskab til to etnografiske regioner og til centrale forskningstemaer i faget. Analytiske basisfærdigheder. Kendskab til fagets Antropologiens faghistorie 1 Tematisk-regionale kurser 2 (modul C og D) Antropologiens faghistorie 2 Orienteringsseminar 7,5 ECTS Indføring i fagets tidlige historie. anvendelse. Dybere kendskab til fagets tidlige udvikling og centrale teoritraditioner, herunder forholdet til andre samfunds- og humanistiske fag. 15 ECTS Bred indsigt i faget. Dybere kendskab til to etnografiske regioner og til centrale forskningstemaer i faget. Analytiske basisfærdigheder. Kendskab til fagets anvendelse. 7,5 ECTS Indføring i fagets nyere historie. 5 ECTS Introduktion til antropologiske problemstillinger, og forskellige former for Dybere kendskab til fagets nyere udvikling, herunder udviklingen af moderne teorier og metode. Forståelse for antropologiens rolle i samfundet samt elementære kundskaber om antropologisk forskningspraksis, metode og analyse,

7 antropologisk forskning samt indføring i forskellige studierelevante færdigheder. samt lærings- og formidlingsfærdigheder. Metodeseminar 5 ECTS Praktisk metodeerfaring. Indføring i elementære antropologiske og kvalitative metoder samt i formidlingsfærdigheder. Introduktion til antropologisk projektdesign Kvantitativ metode Samfundsmæssige problemstillinger og problemløsning Videnskabsteori 7,5 ECTS 5 ECTS Træning i at identificere og afgrænse samfundsmæssige problemstillinger og indføring i projektdesign 10 ECTS Indsigt i kvantitative metoders teoretiske fundament og praktiske anvendelse. 15 ECTS Indsigt i fagets teorier om - og rolle i - anvendte projekter. Indsigt i centrale videnskabsteoretiske temaer og retninger. Evne til at identificere og afgrænse relevante samfundsmæssige problemstillinger og cases. Forståelse for projektdesign, projektudvikling, samt kendskab til problemorienteret projektarbejde som arbejdsform. Indsigt i at designe og udføre kvantitative undersøgelser og analysere kvantitativt materiale. Indgående kendskab til antropologisk teori med relevans for forståelsen af samfundsproblemer og for problemløsning i lokale og globale sammenhænge. Kendskab til og forståelse af centrale videnskabsteoretiske temaer og retninger med særlig relevans for samfunds- og kulturvidenskabs fag. Formidling og kommunikation Kvalitative metoder Bachelorprojekt 7,5 ECTS Indføring i centrale teorier om kommunikation og træning i praktisk, faglig formidling. 15 ECTS Viden om antropologiske og kvalitative forskningsmetoder. Gennemførelse af en selvstændig empirisk undersøgelse og analyse af empirisk materiale. 15 ECTS Forfatte et selvstændigt analytisk essay. Formidle klart og præsentere en sammenhængende og konsistent argumentation. Kendskab til centrale kommunikationsteorier med relevans for akademisk formidling. Praktisk erfaring med faglig formidling, samt kendskab til forskellige formidlingsgenrer og deres krav. Teoretisk viden om og praktisk erfaring med anvendelse af antropologiske og kvalitative forskningsmetoder. Praktisk erfaring med planlægning, gennemførelse og afrapportering af et kortvarigt feltarbejde samt analyse af eget empirisk materiale. Gennemføre en selvstændig antropologisk analyse af relevant og velegnet empirisk materiale. 3.3 Tilvalg På uddannelsens tredje år gennemføres et tilvalg på universitetsniveau eller tilsvarende.

8 Tilvalgsfaget vælges frit inden for eller uden for det samfundsvidenskabelige område, men skal gennemføres ved et ikke-antropologisk institut. Tilvalgets omfang skal være 30 ECTS-point. Visse former for praktik kan også godkendes som tilvalg. Praktikforløbet afsluttes med, at den studerende udfærdiger en praktikrapport som ved godkendelse udløser 30 ECTS-point. Tilvalg skal forhåndsgodkendes af Studienævnet. Studienævnet udarbejder en tilvalgsmanual, hvor de studerende informeres om en række typiske tilvalgsmuligheder. For detaljer om tilvalg og praktik, se: Studieordningens punkt og instituttets Tilvalgsmanual, samt Studiehåndbogen. 3.4 Valgfag På uddannelsens 3. år kan frit vælges et af de modulkurser, som også tilbydes på kandidatniveau. Dog skal bachelorstuderende kun læse det obligatoriske pensum på 500 sider ligesom læringsmålene er tilpasset læringsniveauet. 3.5 Uddannelsens enkelte fagelementer (fag, kurser) For en detaljeret beskrivelse af alle uddannelsens fag se punkt. 6 (Fagkatalog) 3.6 Projektorienterede forløb Det er muligt at tage i praktik, som en del af uddannelsen, jf Uddannelsesbekendtgørelsen, 18. Dette vil i så fald erstatte tilvalgsfaget. For detaljer om tilvalg og praktik, se Studieordningens punkt 3.3, og punkt Udlandsophold Eksaminer aflagt på et udenlandsk universitet kan erstatte udvalgte kursuselementer på bacheloruddannelsen. Alle ansøgninger om forhåndsgodkendelse og overførsel af kursuselementer fra udenlandske universiteter vurderes af Merit- og Dispensationsudvalget, et udvalg under studienævnet på Institut for Antropologi. Om merit for beståede uddannelseselementer, se: Studieordningens punkt Eksamen Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål, kompetencer og faglige krav, som er fastsat for uddannelsen i uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen mv. jf. eksamensbekendtgørelsen 2, stk Generelt om eksamen Tilmelding Det er den studerendes eget ansvar at tilmelde sig eksamen inden for den fastsatte tidsfrist. Universitetet kan fastsætte regler om, at den studerende samtidig med tilmelding til et fagelement mv., hvortil der er knyttet en eller flere prøver, automatisk tilmeldes prøven eller prøverne. Der fastsættes samtidig en frist for rettidig afmelding. Tilmelding til eksamen gælder som et eksamensforsøg, med mindre eksamen afmeldes rettidigt, eller den studerende sygemelder sig, jf. 27 i eksamensbekendtgørelsen og nedenfor. Frister for afmelding vil i disse tilfælde blive annonceret ved tilmelding, men vil typisk være 14

9 dage inden eksamenstidspunktet Sygeeksamen og reeksamen Afholdes en prøve kun en gang årligt, skal der gives studerende, der har været forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, mulighed for at deltage i prøven i samme eller i næste eksamenstermin, jf. Eksamensbekendtgørelsen 18, stk. 1. Studerende der alene mangler at bestå en enkelt af de prøver, der ifølge studieordningen er placeret i den afsluttende eksamenstermin, skal have mulighed for at gå prøven om i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, jf. Eksamensbekendtgørelsen 18, stk. 2. Dokumentation af sygdom og aftale om tid for sygeeksamen Når en studerende er forhindret i at deltage i en prøve på grund af sygdom, skal den pågældende snarest muligt, og helst inden afholdelsen af den ordinære eksamen, dokumentere sin sygdom med en lægeerklæring, der sendes til Institut for Antropologi. Efter sygdommens ophør fastsættes tidspunkt for sygeeksamen af Studienævnet. Regler om reeksamen for de enkelte eksaminer og prøver For beskrivelse af regler for reeksamen ved de enkelte uddannelseselementer, se: Studieordningens punkt 6 (Fagkatalog) Bedømmelse En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 2 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om, jf. Eksamensbekendtgørelsen 13. Der afholdes prøver ved afslutningen af hvert fag. For beskrivelse af eksamensform, censur mv. ved de enkelte uddannelseselementer, se: Studieordningens punkt 6 (Fagkatalog). Prøverne er enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer beskikket blandt lærerne ved instituttet. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jf. 6 i eksamensbekendtgørelsen. Prøverne er enten fri eller bundne. Ved fri prøve er prøvens spørgsmål eller emne aftalt mellem eksaminator og den studerende. Ved bunden prøve er prøvens spørgsmål eller emne fastlagt af eksaminator Eksamenssproget Eksamenssproget er dansk, norsk eller svensk medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog, jf. 5, stk. 1 i eksamensbekendtgørelsen. Hvis undervisningen er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven også på et fremmedsprog. Studienævnet kan fravige denne regel, jf. 5, stk. 2 i eksamensbekendtgørelsen. Studienævnet kan give dispensation til, at eksamen aflægges på et andet sprog, medmindre prøven forudsætter fremstilling på dansk, jf. 5. stk. 3 i eksamensbekendtgørelsen Eksamensforsøg Den studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve, jf. 26, stk. 1 i eksamensbekendtgørelsen. Studienævnet kan undtagelsesvist dispensere og tillade fjerde og femte gangs forsøg, såfremt der foreligger særlige forhold, jf. 26, stk. 1. Dekanen

10 kan undtagelsesvist dispensere derudover jf. Eksamensbekendtgørelsen 26, stk. 5. Hvis den studerende søger om indstilling til samme prøve for fjerde og femte gang, skal ansøgningen foreligge for studienævnet, inden eksamenstilmeldingsperioden for det pågældende semester begynder Førsteårsprøven Inden udgangen af første studieår skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i de prøver, der i følge Studieordningen er en del af førsteårsprøven, jf. 22 i eksamensbekendtgørelsen. Prøverne efter 1. studieår, jf. 22, skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen, jf. 23, stk. 1 i eksamensbekendtgørelsen. Består den studerende ikke prøverne, bortfalder adgangen til et nyt eksamensforsøg, jf. 23, stk. 2 i eksamensbekendtgørelsen. Førsteårsprøven på bacheloruddannelsen i antropologi består af følgende; 1. semester: eksamen i kurset Introduktion til antropologi, i Faghistorie 1, i Orienteringsseminar og i tematiskregional kursus 1. For andet semester er det eksamen i Metodeseminariet, i Faghistorie 2, i Orienteringsseminar og i tematisk-regional kursus 2. Prøverne skal, afhængig af eksamensformer, være bestået med mindst karakteren 2, med godkendt eller med Bestået. For beskrivelse af eksamensform, censur mv. ved de enkelte uddannelseselementer, se: Studieordningens punkt 6 (Fagkatalog) Særlige prøvevilkår Studienævnet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når studienævnet vurderer, at det er nødvendigt for at sidestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen, jf. eksamensbekendtgørelsen Mundtlig eksamen Eksaminationen ved mundtlige prøver skal foregå som en dialog mellem den studerende og eksaminator. Censor kan deltage i samtalen. Mundtlig eksamen skal afholdes som individuel prøve. For beskrivelse af eksamensform mv. ved de enkelte uddannelseselementer, se: Studieordningens punkt 6 (Fagkatalog). Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve, efter følgende retningslinier, jf. Eksamensbekendtgørelsen 21. Fakultetet har fastsat følgende retningslinier for lydoptagelse: Den studerende skal selv foretage lydoptagelsen og selv fremskaffe det nødvendige udstyr. Lydoptagelsen må ikke forstyrre eller forlænge eksamen. Eksaminator og censor skal notere det nøjagtige start- og sluttidspunkt for eksamen (i minutter). Hvis en studerende i forbindelse med eksamensklage ønsker, at lydoptagelsen

11 skal indgå ved behandlingen af klagen, skal lydoptagelsen/kopi af denne medsendes. I forhold til eksamensklager betragtes lydoptagelsen som et partsindlæg i lighed med den skriftlige klage. Om lydoptagelsen kan lægges til grund i forbindelse med en eksamensklage må afgøres, ligesom man vurderer indsendt skriftligt materiale, bl.a. ved at høre eksaminator og censors bemærkninger. Hvis der er redigeret i optagelsen kan det betyde, at den ikke kan anvendes. 4.3 Skriftlige opgaver (Eksamensbekendtgørelsen 3) Form- og sprogkrav Der gælder specifikke regler for opgavens omfang for de forskellige eksaminer, som indgår i uddannelsesforløbet. Omfanget opgøres i antal anslag, inklusive ordmellemrum, men eksklusive forside, indholdsfortegnelse, noter og litteraturliste. Antallet af anslag i en opgave skal anføres på opgavens forside. Hvis opgavens længde afviger med mere end +/ 10 % fra det tilladte antal anslag, skal dette indgå i bedømmelsen af opgaven. Hvis afvigelsen er større end +/ 20 % afvises opgaven administrativt. Fodnoter medregnes ikke i opgørelsen af opgavens omfang, men brugen af fodnoter skal ikke overdrives, og antallet og hensigtsmæssigheden af de benyttede fodnoter skal indgå i bedømmelsen. For beskrivelse af krav til opgavens omfang mv. ved de enkelte uddannelseselementer, se: Studieordningens punkt 6 (Fagkatalog). I vurderingen af skriftlige opgaver lægges der vægt på, at opgaven har: - Et klart sprogbrug - Konsekvent og præcis begrebsanvendelse - Korrekt brug af bibliografi, fodnoter, citater og tekstformattering (se nedenfor) - Korrekt stavning og tegnsætning, jf. Eksamensbekendtgørelsen 11, stk. 1 og 3. Det skal tydeligt fremgå, hvis man i opgaven citerer andre. Citat anføres med citationstegn og tydelig angivelse af kilde. Det valgte citationssystem skal anvendes med konsekvens. Studienævnet har udarbejdet et standardformat, der gælder for alle opgaver, der indleveres ved Institut for Antropologi. Standardformatet fremgår af Studiehåndbogen og er tillige tilgængeligt på instituttets hjemmeside Individuelle prøver og gruppeprøver Skriftlige opgaver kan tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver, blot den enkelte studerendes bidrag kan konstateres, så det sikres at individuel bedømmelse finder sted. Skriftlig gruppeeksamen kan følges op af individuelle mundtlige prøver. I følge bekendtgørelsen har den studerende ret til at vælge at aflevere individuelt. For beskrivelse af eksamensform mv. ved de enkelte uddannelseselementer, se: Studieordningens punkt 6 (Fagkatalog). Ved gruppebesvarelser af skriftlig opgave med individuel bedømmelse skal det tydeligt fremgå, hvilke dele af opgaven den enkelte studerende har skrevet, således at individuel bedømmelse kan finde sted. Den enkelte studerendes bidrag til opgavebesvarelsen skal tydeligt angives i såvel indholdsfortegnelsen som ved indledningen til de dele, den pågældende studerende er ansvarlig for. Indledning og konklusion samt evt. delkonklusioner og/eller opsummeringer kan skrives i fællesskab. Maksimum 20 % af

12 opgaven må bestå af fælles dele. 4.4 Bacheloropgave Bacheloropgaven (eller bacheloressayet, se punkt 6.3.3) placeres på uddannelsens tredje år, jf. uddannelsesbekendtgørelsen 16, stk. 5 og skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Bacheloropgavens emne er valgfrit, men godkendes af en af studienævnet udnævnt vejleder. Studienævnet fastsætter samtidig en afleveringsfrist for bacheloropgaven, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 16, stk.6. Overskridelse af afleveringsfrist betyder, at opgaven ikke bedømmes, og at der registreres et eksamensforsøg, Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af bacheloropgaven, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest, jf. Eksamensbekendtgørelsen 11, stk. 1 (for detaljer, se: Studieordningens punkt 4.4.1). Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, jf. (Eksamensbekendtgørelsen 11, stk. 3). Bacheloropgaven skal forsynes med et resumé på engelsk, såfremt opgaven er skrevet på dansk, svensk eller norsk. Hvis opgaven er skrevet på et andet sprog, kan resuméet skrives på dansk, svensk eller norsk, jf. Eksamensbekendtgørelsen 11, stk. 2. Resumeet indgår i den samlede bedømmelse. 4.5 Eksamensform for de enkelte fagelementer For beskrivelse af eksamensform, censur mv. ved de enkelte uddannelseselementer, se: Studieordningens punkt 6 (Fagkatalog). 4.6 Eksamenssnyd Sager om snyd i forbindelse med eksamen behandles efter reglerne om Disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Københavns Universitet. Eksamenssnyd omfatter forfalskning, plagiering, fortielse, (for eksempel manglende kildeangivelse) eller anden vildledning om den pågældendes indsats eller resultater. Bistand til medstuderendes snyd er omfattet af reglerne. Forsøg på at snyde behandles som gennemførte snyderier. Ved Institut for Antropologi skal der ved citat fra eller brug af egne tidligere skriftlige arbejder, ligeledes angives kilde i henhold til almindelige bibliografiske regler. Udeladelse heraf betragtes som eksamenssnyd. For detaljer om bibliografiske standarder ved Institut for Antropologi, se: Studieordningens punkt ) Sager om snyd undersøges af studielederen, som, hvis der er tale om grov eller gentagen overtrædelse af reglerne, indberetter forholdet til dekanen. Dekanen kan henlægge sagen, afgøre den med en mundtlig eller skriftlig advarsel eller fremsende sagen til rektor. Dekanen kan indgive politianmeldelse. Rektor kan bortvise den studerende fra eksamen, fra alle eksamener i samme eksamenstermin eller fra Universitetet i en bestemt periode eller uden tidsbegrænsning. Rektor kan indgive politianmeldelse. Dekanens afgørelser kan indbringes for rektor. Klagefristen er 4 uger. Rektors afgørelser

13 om retlige spørgsmål kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Klagefristen er 8 uger. 4.7 Eksamensklage Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat. Klagen skal være skriftlig og begrundet jf. Eksamensbekendtgørelsen 37. Klage skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort, Eksamensbekendtgørelsen Klage grundet i retlige spørgsmål Hvis klagen vedrører retlige spørgsmål, træffer dekanen afgørelse i sagen. Dekanens afgørelse kan gå ud på: 1) at annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær reeksamination, 2) at der foretages en ny bedømmelse, 3) at der gives tilbud om reeksamination, eller 4) at klagen afvises Dekanen kan beslutte, at der ved ny bedømmelse og ved reeksamination udpeges nye bedømmere, jf. Eksamensbekendtgørelsen 39. Dekanens afgørelse kan indbringes for rektor. Rektors afgørelse kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jf. Eksamensbekendtgørelsen Klage med anden begrundelse Hvis klagen vedrører: 1) eksaminationsgrundlaget (eksamensspørgsmål, opgaver og lignende) og dets forhold til pensum, 2) eksamensforløbet, eller 3) bedømmelsen, forelægger Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat hurtigst muligt klagen for de oprindelige bedømmere, der herefter træffer afgørelse i sagen, jf. Eksamensbekendtgørelsen 40. Bedømmerne kan, i henhold til Eksamensbekendtgørelsen 40: 1) foretage en ny bedømmelse, 2) tilbyde reeksamination, eller 3) afvise klagen. En klage kan ikke resultere i en lavere bedømmelse end den oprindeligt givne, jf. Eksamensbekendtgørelsen 43. Bedømmernes afgørelse kan indbringes for et ankenævn af klageren. Klageren indgiver anken til Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat. Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse, jf. Eksamensbekendtgørelsen Klageren kan indbringe klage over bedømmernes afgørelse for dekanen, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål (se nedenfor). Ankenævnet kan, i henhold til Eksamensbekendtgørelsen 48: 1) forhøje karakteren, ændre Ikke bestået til Bestået eller Ikke godkendt til Godkendt, 2) beslutte ny bedømmelse ved nye bedømmere, 3) give tilbud om reeksamination ved nye bedømmere, eller 4) afvise anken.

14 Anken kan ikke resultere i en lavere karakter end den, bedømmerne har givet i medfør af 40, 43 og 52 i Eksamensbekendtgørelsen. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Eksamensbekendtgørelsen 49. Klage over afgørelser, som er truffet af bedømmerne (i medfør af Eksamensbekendtgørelsens 40) eller af ankenævn (i medfør af Eksamensbekendtgørelsens 48), kan indbringes for dekanen, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen skal indgives til Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat senest to uger efter, at afgørelsen er meddelt den studerende. Dekanens afgørelse kan indbringes for rektor. Rektors afgørelse kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jf. Eksamensbekendtgørelsen Øvrige bestemmelser 5.1 Indskrivning Efter optagelse indskrives studerende administrativt på det relevante studietrin på bacheloruddannelsen, jf. 30 i adgangsbekendtgørelsen. Studerende kan ikke være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse ad gangen, jf. 31, stk. 1, i adgangsbekendtgørelsen. Reglen gælder ikke for studerende, der er indskrevet på et modul med henblik på merit i en anden uddannelse og for gæstestuderende. Universitetet (dekanen) kan dispensere fra reglen, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. 31, stk. 2, i adgangsbekendtgørelsen. Det er således som altovervejende hovedregel ikke muligt at blive indskrevet på en kandidatuddannelse, før den studerende har bestået en bacheloruddannelse. Studietidsforlængelse, udlandsophold og manglende SU betragtes ikke som usædvanlige forhold, der kan begrunde dispensation til dobbeltindskrivning. Ansøgning om dispensation skal indgives til Det Samfundsvidenskabelige Fakultets sekretariat. 5.2 Ophør af indskrivning Indskrivning bringes til ophør, jf. 32 i adgangsbekendtgørelsen: Når den studerende har gennemført uddannelsen. Når den studerende ikke har været studieaktiv, jf de eventuelle generelle regler vedr. studieaktivitet på Universitetet, jf. 34, stk. 1 i adgangsbekendtgørelsen. Når den studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at alle eksamensforsøg er opbrugt, eller at den studerende ikke har bestået 1. årsprøven. Når den studerende melder sig ud af uddannelsen. Når den studerende er varigt bortvist fra universitetet, jf. universitetslovens 14, stk. 6. Der er i visse tilfælde mulighed for genindskrivning. Der henvises til reglerne herom i 32, stk. 2-6 og 33 i adgangsbekendtgørelsen. Studerende, der selv udmelder sig fra uddannelsen, før førsteårsprøven er bestået, kan ikke genindskrives, men skal søge optagelse på ny.

15 5.3 Orlov Studerende kan få orlov fra uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet, jf. adgangsbekendtgørelsen 35, stk. 1. Studerende kan i orlovsperioden ikke følge undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov, jf. 35, stk. 2. Studerende kan i orlovsperioden ikke lade sig vælge til eller være medlem af universitetets bestyrelse, studienævn eller akademisk råd, jf. 35, stk. 3. Orlov kan afbrydes, men som nævnt ovenfor kan studerende ikke følge undervisning eller deltage i eksamen i et semester, hvor de har eller har haft orlov. Orlov kan ikke meddeles, før den studerende har gennemført 1. studieår på bacheloruddannelsen og har bestået de prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på 1. studieår, jf. adgangsbekendtgørelsens 35, stk. 1. Universitetet (fakultetet) kan dispensere fra denne bestemmelse, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. 36, stk. 4. Ansøgt orlov skal dog meddeles, når det er begrundet med barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, jf. 36, stk. 2. Studerende, der ved kontrakt med forsvaret stiller sig til rådighed for FN-tjeneste m.v., følger reglerne i lov om ændring af lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om Statens Uddannelsesstøtte og lov om værnepligtslov, mv., jf. 36, stk Studieskift og overflytning Skift til ny bacheloruddannelse på samme universitet eller på et andet universitet kan kun ske gennem ny optagelse, jf. 37, stk. 1 i adgangsbekendtgørelsen. Hvis studieelementer, der ækvivalerer første år på den uddannelse, som ansøgeren ønsker at skifte eller til, er bestået, skal ansøgeren dog ikke søge om optagelse, men om indskrivning, jf. 37, stk. 2 i adgangsbekendtgørelsen. Indskrivningen forudsætter, at der er ledige pladser på det pågældende studietrin på uddannelsen. Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere end der er ledige studiepladser. Overflytning til samme bacheloruddannelse ved andet universitet kan tidligst meddeles, når den studerende har bestået de prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på første studieår. Overflytning forudsætter, at der er plads på det pågældende studietrin. Overflytning sker i øvrigt efter det modtagne universitets regler. Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere, end der er ledige studiepladser, jf. 38, stk. 1 i adgangsbekendtgørelsen. Universitetet (studienævnet) kan dispensere fra kravet i stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. 38, stk Merit Beståede uddannelseselementer fra samme samfundsvidenskabelige uddannelse på samme niveau i Danmark træder i stedet for uddannelseselementer på denne uddannelse, jf. 71 i uddannelsesbekendtgørelsen. Universitetet (studienævnet) kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer efter

16 uddannelsesbekendtgørelsen træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Universitetet (studienævnet) kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse, jf. 72 stk. 1 i uddannelsesbekendtgørelsen. Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering, jf. 72, stk. 3 i uddannelsesbekendtgørelsen. 5.5 Dispensation Der kan dispenseres fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af universitetet, når de er begrundet i usædvanlige forhold. 5.8 Klageadgang Klager vedr. Studienævnets og dekanens afgørelser Afgørelse om retlige spørgsmål om studerendes forhold truffet af studienævn kan påklages til dekan. Afgørelse om retlige spørgsmål truffet af dekan kan påklages til rektor. De interne klagemuligheder skal være udtømt før klage til ministeriet Klager til Ministeriet Retlige spørgsmål ved universitetets afgørelser om studerendes forhold kan indbringes for ministeren efter regler fastsat af denne, jf. Universitetsloven 34. Reglerne er fastsat i 76 i Uddannelsesbekendtgørelsen, 40 i Adgangsbekendtgørelsen og i 57 i Eksamensbekendtgørelsen. 5.8 Bachelorbevis Universitetet udsteder bevis for gennemført bacheloruddannelse, jf. 34 i eksamensbekendtgørelsen. I beviset angives bl.a. resultatet af bedømmelserne i de enkelte prøver (inklusiv meritoverførte prøver), prøvernes omfang i ECTS-points, deres karaktervægte og det opnåede karaktergennemsnit, eksamenssproget (hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog) og den betegnelse uddannelsen giver ret til på dansk og engelsk. Eksamensbeviset udfærdiges på dansk og engelsk. Som bilag til eksamensbeviset udsteder universitetet et engelsksproget Diploma Supplement, som beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, har ret til at få dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point. For yderligere detaljer, se Eksamensbekendtgørelsens 34. Har Studienævnet godkendt, at et gennemført/bestået/godkendt fagelement m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, skal bedømmelsen overføres som Bestået/Godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter 13-skalaen (7-trins-skalaen) ved begge uddannelsesinstitutioner, skal

17 bedømmelsen overføres med karakterer. De involverede institutioner kan aftale andet, jf. Eksamensbekendtgørelsen 35.

18 6. FAGKATALOG (beskrivelse af de enkelte fagelementer) Bacheloruddannelsen i antropologi er planlagt som et sammenhængende forløb med progression fra studieelement til studieelement gennem hele uddannelsen. De studerende vil få størst udbytte af uddannelsen, hvis de følger hele forløbet i sammenhæng. Det er dog muligt at følge nogle af fagelementerne enkeltvis som meritstuderende. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have bestået en af prøverne på vejen, har ret til at få dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-points for de enkelte kurser. Kurser, der ikke har selvstændig ECTS-vægt angives ikke i denne dokumentation. For de tematisk-regionale kurser (se: Studieordningens punkt 6.1.2) angives ECTS-points som for meritstuderende. 6.1 BACHELORUDDANNELSEN PÅ ANTROPOLOGI (oversigt)

19 FØRSTE ÅRS FAGELEMENTER Introduktion til antropologi Indhold: Det intensive kursus har til formål at introducere den studerende til nogle centrale begreber og grundlæggende problemstillinger i antropologien. Læringsmål: Når undervisningsforløbet er afsluttet, skal den studerende kunne: demonstrere basal anvendelse af et udvalg af centrale analytiske og metodiske begreber identificere eksempler på kulturel variation identificere antropologiens særlige karakter i forhold til andre fag identificere grundlæggende problemstillinger inden for faget Kriterier for målopfyldelse: Karakter Bestået Beskrivelse Der demonstreres basal forståelse af få udvalgte teksters emner og centrale begreber, og evne til at referere argumenter i disse tekster. Herudover demonstreres forståelse for fagets placering blandt andre fag Undervisning: Holdundervisning, studenteroplæg og små, praktiske øvelser. Varighed 4 uger Vejledende 8 timer om ugen timetal Periode Ca. uge Alternativer Ikke åbent for merit- eller selvstudium; kan ikke tilbydes som WBLkursus. Pensum: Uddrag af antropologisk grundbog, artikler, og materiale fra medier. 300 sider Essay. Gennemføres individuelt eller i grupper på 2-4 personer. Eksamen: Den enkelte studerendes bidrag skal kunne konstateres, så det sikres at individuel bedømmelse finder sted. Bunden opgave. Karakter Bestået / ikke bestået Vægt 5,0 ECTS Længde anslag for individuelle besvarelser. Ved gruppebesvarelser anslag per ekstra person i gruppen. Bedømmelse Intern (underviser) Indlevering Senest fredag ugen efter undervisningens afslutning. Tilbagemelding Ugen efter aflevering. Procedure ved Ikke bestået Oprindelig opgave bearbejdes i henhold til tilbagemelding og indleveres senest to uger efter tilbagemelding. Særlige krav Eksamen skal være bestået før man kan gå videre til andet semester Tematisk-regionale kurser Indhold:

20 Formålet med de fire tematisk-regionale moduler A-D er dels at indføre den studerende i fire etnografiske regioner, dels at introducere den studerende for centrale tematiske felter i antropologien. Dette gøres ved at afholde fire kurser (to per semester), der hver især kræver læsning af en monografi. De fire kurser skal med henblik på at nå formålet koordineres som beskrevet nedenfor: De fire monografier skal være empirisk forankret i fire forskellige etnografiske regioner og repræsentere forskellige analytiske tilgange. Det tilstræbes, at mindst to af monografierne er klassiske antropologiske værker. Monografierne skal tilsammen give et indblik i de mest centrale tematiske problemfelter eller aspekter i antropologien. Som etnografiske regioner regnes: 1) Norden, 2) Europa, 3) Det cirkumpolare område, 4) Mellemøsten og Nordafrika, 5) Vestafrika, 6) Østafrika, 7) Det sydlige Afrika, 8) Sydasien, 9) Sydøstasien, 10) Østasien, 11) Melanesien, 12) Polynesien-Mikronesien, 13) Australien, 14) Nordamerika, 15) Centralamerika-Caribien, 16) Sydamerika. De tematiske felter, som tages op kan overlappe mellem de fire kurser, men tilsammen skal de fire kurser introducere de studerende til følgende centrale felter: økologi, økonomi, social organisation, slægtskab/køn, religion/verdenssyn, politik/magt, etnicitet/identitet, forandring/modernisering. Læringsmål: Når undervisningsforløbet er afsluttet på 1. semester, skal den studerende kunne: redegøre for de tematiske aspekter med udgangspunkt i de regioner, der har været emner for de tematisk-regionale kurser A og B. Herunder vise forståelse af forholdet mellem de specifikke regionale forhold og de tematiske aspekter. referere og sammenstille forskellige tekster med henblik på at identificere forskelle og ligheder i de måder teksterne anskuer emnet på. identificere og redegøre for forskellige antropologiske problemstillinger i pensum. Når undervisningsforløbet er afsluttet på 2. semester, skal den studerende kunne: identificere fagets centrale tematiske aspekter. redegøre for centrale regionale og tematiske forhold, der har været emner for kurserne C og D. Herunder kunne reflektere over forholdet mellem de specifikke regionale forhold og tematiske aspekter. redegøre for betydningen af kontekst og komparations betydning for antropologisk analyse identificere fagdebatter og faglige positioner identificere ligheder og forskelle mellem klassiske og moderne antropologiske tekster redegøre for den rolle antropologens deltagelse og position kan spille i analyser Kriterier for målopfyldelse Skriveøvelse 1 og 2 semester Karakter Beskrivelse

21 Bestået Med udgangspunkt i basal viden om en given etnografisk region, samt centrale problemstillinger og begreber i antropologien, demonstreres evne til at behandle etnografisk materiale i en akademisk form. Opgave 1. semester 12 Det demonstreres sikker evne til at: - identificere, beskrive og sammenligne inter- og intra-regionale forskelle og ligheder samt at - identificere, referere og sammenligne tematiske tekster foruden at - anvende tematiske begreber på semestrets etnografiske materiale. 2 Det demonstreres evne til at: - identificere, beskrive og sammenligne inter- og intra-regionale forskelle og ligheder. eller - at identificere, referere og sammenligne tematiske tekster. eller - at anvende tematiske begreber på semestrets etnografiske materiale. Essay 2. semester 12 Det demonstreres sikker evne til at: - identificere, beskrive og sammenligne inter- og intraregionale forskelle og ligheder samt at - identificere, referere og sammenligne tematiske tekster foruden at - anvende tematiske begreber på semestrets etnografiske materiale. Herudover demonstreres selvstændig refleksion i afgrænsningen af det stillede eksamensspørgsmål, samt i udvælgelsen af relevant materiale og endelig i evnen til at forholde sig kritisk til foretagne valg og deres implikationer. 2 Det demonstreres evne til: - at identificere, beskrive og sammenligne inter- og intra-regionale forskelle og ligheder. eller - at identificere, referere og sammenligne tematiske tekster. eller - at anvende tematiske begreber på semestrets etnografiske materiale. - at afgrænse det stillede eksamensspørgsmål og reflektere over relevansen af valgt materiale Undervisning: Varighed Vejledende timetal Alternativer Pensum: Forelæsninger, holdundervisning og studenteroplæg 5 uger per kursus, i alt 20 uger 8 timer om ugen Kan meritstuderes. 7,5 ECTS per modul. Der er særlige krav til eksamen for meritstuderende. Kan ikke selvstuderes eller tilbydes som WBL-kurser. En monografi per kursus, uddrag af grundbog, artikelmateriale. 650 sider per kursus (pensum inkluderer én monografi for hvert

22 Periode tematisk-regionalt kursus. For at forenkle beregning af pensum tæller en monografi uanset faktisk længde 150 sider) 1. semester: 2. semester Modul A: ca. uge Modul C: ca. uge 9-13 Modul B: ca. uge Modul D: ca. uge Eksamen består af: Eksamen består af: Eksamen Karakter Vægt Længde Bedømmelse En skriveøvelse i modul A og en i modul B. Skriveøvelserne kan udføres individuelt eller i grupper på højst 4 personer. Den enkelte studerendes bidrag skal kunne konstateres, så det sikres at individuel bedømmelse finder sted. Opgave Fem dages individuel opgave der består af 4-8 spørgsmål. Bunden opgave. Skriveøvelser Godkendt/ikke godkendt Opgave 7 trins skala Skriveøvelser Indgår i vægten fra essayet Opgave 15 ECTS Skriveøvelser anslag. Ved gruppebesvarelse anslag per. ekstra person i gruppen Opgave anslag Skriveøvelser Intern (underviser) Opgave Intern (underviser og intern bedømmer) En skriveøvelse i modul C og en i modul D. Skriveøvelserne kan udføres individuelt eller i grupper på højst 4 personer. Den enkelte studerendes bidrag skal kunne konstateres, så det sikres at individuel bedømmelse finder sted. Essay Fjorten dages individuelt essay. Bunden prøve. Skriveøvelser Godkendt/Ikke godkendt Essay 7 trins skala Skriveøvelser Indgår i vægten fra essayet Essay 15 ECTS Skriveøvelser anslag. Ved gruppebesvarelse anslag per. ekstra person i gruppen Essay anslag Skriveøvelser Intern (underviser) Essay Ekstern (underviser og ekstern censor) Indlevering Tilbagemeldin g Skriveøvelser Senest modulets sidste kursusdag. Opgave Afholdes i januar Skriveøvelser Senest to uger efter kursets afslutning Opgave Senest inden udgangen af januar Procedure ved Skriveøvelser Skriveøvelser Skriveøvelser Senest modulets sidste kursusdag. Essay Afholdes i maj/juni Skriveøvelser Senest to uger efter kursets afslutning Essay Senest en uge efter bedømmelsen

23 Ikke bestået Særlige krav Oprindelig opgave bearbejdes i henhold til tilbagemelding; ny opgave leveres senest 4 uger efter modtaget tilbagemelding. Opgave Opgaven skrives om i henhold til kommentarer fra bedømmere. Det afleveres senest en uge efter, at kommentarerne er modtaget. De to skriveøvelser, skal være godkendt før eksamenen kan aflægges. Oprindelig opgave bearbejdes i henhold til tilbagemelding; ny opgave leveres senest 1 uge efter modtaget tilbagemelding. Essay Reeksamination aflægges i august samme år. Hvis denne reeksamination ikke bestås, har den studerende ret til at gå det første år om og aflægge ny førsteårs eksamen herefter. (Se også: Studieordningens punkt ) De to skriveøvelser, skal være godkendt før eksamenen kan aflægges Antropologiens faghistorie Indhold: Formålet med kurset er at præsentere den studerende for en sammenhængende kronologisk gennemgang af antropologiens historiske udvikling gennem en læsning af primærtekster. Dette indebærer en indføring i antropologiens teoretiske, metodiske og institutionelle udvikling. I første semester præsenteres den studerende for perioden op til ca I andet semester præsenteres udviklingen efter Læringsmål for 1. semester: Når undervisningsforløbet er afsluttet, skal den studerende kunne: identificere de væsentligste skoler og tendenser i antropologien indtil 1950; redegøre for disse skolers grundlæggende karakteristika; redegøre for periodens centrale begreber og dominerende temaer; identificere centrale forfattere og værker i perioden. Kriterier for målopfyldelse: Karakter Beskrivelse 12 Der demonstreres: a) overblik over den faghistoriske udvikling frem til 1950, b) sikker forståelse af primærteksterne, c) sikker evne til at identificere de dominerende teoretiske positioner i perioden og diskutere deres indbyrdes ligheder og forskelle. 2 a) kendskab til de vigtigste elementer af den faghistoriske udvikling frem til 1950, b) evne til at redegøre for basale aspekter af primærteksterne, c) evne til at identificere nogle af de dominerende teoretiske positioner i

24 perioden. Læringsmål for 2. semester: Når undervisningsforløbet er afsluttet, skal den studerende kunne: demonstrere et overblik over de væsentligste skoler og centrale debatter i antropologien efter 1950; identificere disse skolers centrale begreber og indbyrdes forhold; redegøre for sammenhængen mellem den faghistoriske udvikling og den moderne antropologi; sammenfatte den faghistoriske udvikling i lyset af den historiske udvikling i øvrigt. Kriterier for målopfyldelse: Karakter Beskrivelse 12 Der demonstreres a) sikkert overblik over den faghistoriske udvikling fra 1950 til nutiden, b) evne til at redegøre for de forskellige skolers indbyrdes forhold, c) evne til at sammenfatte fagets udvikling gennem dets centrale begreber og forskydninger, set i lyset af den historiske udvikling. 2 Der demonstreres a) kendskab til de vigtigste elementer af den faghistoriske udvikling fra 1950 til nutiden, b) kendskab til de forskellige skolers indbyrdes forhold, c) evne til at sammenfatte nogle aspekter af fagets udvikling gennem dets centrale begreber og forskydninger, set i lyset af den historiske udvikling Undervisning: Forelæsningsrække. Varighed 24 uger (12 uger i hvert semester) Vejledende 2 timer om ugen timetal Periode Ca. uge og ca. uge 7-18 Alternativer Kan meritstuderes. Kan tilbydes som WBL-kursus. Kan ikke selvstuderes. En grundbog, som giver en samlet oversigt over faghistorien samt Pensum: udvalgte artikler eller tekstuddrag, som giver et repræsentativt billede af centrale skoler og forskere sider (ca. 500 sider per semester) Eksamen: Første semester: Andet semester: Individuel, skriftlig eksamen; Individuel, mundtlig eksamen;

25 Særlige krav bunden prøve. Der udleveres ca. 4 spørgsmål i pensum. Alle spørgsmål skal besvares. Opgavebesvarelserne afleveres 48 timer efter spørgsmålenes udlevering. bunden prøve. Den studerende trækker et spørgsmål i pensum. Tilladt hjælpemiddel ved eksamen er anvendt kursuslitteratur og den studerendes egne notater. Karakter 7 trins skala 7 trins skala Vægt 7,5 ECTS 7,5 ECTS Længde Ingen specifikke krav, dog 30 minutter (+ forberedelse 15 max anslag. min.) Bedømmelse Intern (underviser, intern Intern (underviser, intern bedømmer) bedømmer) Indlevering Eksamen afholdes i januar. Eksamen afholdes i maj-juni. Tilbagemeldin g Inden udgangen af januar I forlængelse af mundtlig eksamen. Procedure ved ikke bestået Ny eksamen afholdes senest 15. Marts Ny eksamen afholdes i august. Første semesters faghistorieeksamen skal være bestået, før andet års studier kan påbegyndes. Andet semesters faghistorieeksamen skal være bestået, før andet års studier kan påbegyndes. Andet semesters faghistorieeksamen kan ikke aflægges før første semesters faghistorieeksamen er bestået. Dette gælder også meritstuderende Orienteringsseminar Indhold: Orienteringsseminaret har til formål at give et indblik i variationsbredden inden for antropologisk forskning, praksis og formidling. Herudover er formålet at træne den studerende i specifikke færdigheder dels gennem kortere faste forløb, dels gennem arrangementer som varierer fra år til år. De faste forløb, som skal arrangeres på første år, er: (a) indføring i studieteknik, (b) indføring i skriveteknik, (c) indføring i antropologiens praktiske anvendelse (for eksempel i arbejds- og erhvervslivet) (d) indføring i forholdet mellem kvalitative og kvantitative metoder. Varierende arrangementer kan være ekskursioner, filmfremvisninger, debatmøder, gæsteforelæsninger, etc. Læringsmål: Når undervisningsforløbet er afsluttet skal den studerende på et basalt niveau kunne: redegøre for antropologiens erkendelsesinteresse i forhold til andre fag redegøre for variationsbredden inden for antropologisk forskning, praksis og formidling redegøre for antropologiens praktiske anvendelse og antropologers potentielle rolle i arbejds- og erhvervslivet