Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. Semester Infektionssygdomme Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital, sengeafsnittet Infektionssygdomme foretager udredning og behandling af patienter med infektionsmedicinske sygdomme. Afdelingen er organisatorisk en del af Kræft- og Inflammationscenteret, Aarhus Universitetshospital. Afdelingen varetager regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner inden for det infektionsmedicinske speciale. I kraft af dette har afdelingen et bredt samarbejde med andre medicinske afdelinger på regionshospitalerne i Region Midt. Afdelingen består af et sengeafsnit, Infektionsklinikken og en forskningsafdeling. Sengeafsnittet har 24 sengepladser heraf 3 observationssenge. Hovedparten af sengepladserne på sengeafsnittet er indrettet med særlige isolationsfaciliteter. Afdelingen ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Sygeplejen i afsnittene ledes af en afdelingssygeplejerske. Plejepersonalet i afdelingen består af social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og sygeplejersker. Internt vil der i det daglige være et tæt tværfagligt samarbejde omkring patienten mellem plejepersonale, læger, bioanalytikere, sekretærer og andre personalegrupper. Mange patienter vil have behov for behandling af fysioterapeut eller ergoterapeut, og nogle patienter har behov for samtaler med diætist, præst, psykolog, socialrådgiver eller HIV-rådgiver. I gruppen af plejepersonale har nogle særlige ansvarsområder fx vedrørende ernæring, hygiejne eller dokumentation. Inden for delområder af afdelingens speciale er der udpeget specialeansvarlige sygeplejersker. Både under indlæggelsen og omkring det videre forløb samarbejder afdelingen bredt tværfagligt omkring patientens pleje og behandling. Der kan være behov for at samarbejde med andre undersøgelses- og behandlingsafdelinger som billeddiagnostisk afdeling og mikrobiologisk afdeling. Kritisk syge patienter kan for en periode have behov for behandling på intensiv afdeling. Når patienten udskrives kan der være behov for samarbejde med fx hjemmeplejen, geriatrisk team, palliativt team eller hospice. Enkelte patienter har behov for rehabilitering. 2/9

3 Af uddannelsessøgende modtager afdelingen sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever, lægestuderende og sekretærelever. Der kan i perioder være studerende fra andre studier tilknyttet afdelingen. I forhold til vejledning af uddannelsessøgende inden for plejen, er der på afdelingen ansat en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, 3 kliniske vejledere og 2 praktikvejledere. Praktikvejlederne vejleder social- og sundhedsassistent-eleverne. Plejeformen i sengeafsnittet er tildelt patientpleje i teams. Kvalitetsudvikling i afdelingens behandlings- og plejetilbud sikres bl.a. via arbejde i forskellige monofaglige udvalg og i tværfaglige diagnoseteams (hiv/immundefekt, hepatitis, CNS-infektioner, kritisk sygdom, importerede sygdomme og cystisk fibrose). 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Afdelingen modtager voksne infektionsmedicinske patienter (>16 år). Sengeafsnit modtager primært patienter indlagt akut til behandling for alvorlige infektionssygdomme. Indlæggelse kan ske via egen læge eller vagtlæge, via akutafdelingen eller anden hospitalsafdeling. Årsager til indlæggelse kan fx være mistanke om pneumoni, cerebrale infektioner, gastroenteritis eller spondylodiskitis. Indlæggelsestiden kan variere fra få dage til flere uger. I Infektionsklinikken behandles primært patienter med sygdomme som HIV, hepatitis, cystisk fibrose, medfødt immundefekt eller andre langvarige/kroniske infektioner. Patienternes plejebehov kan være alsidige og meget varierede, og afdelingen tilstræber at yde en helhedsorienteret pleje og behandling til alle patienter. De kritisk syge patienter kan have komplicerede fysiske plejebehov, og hos andre patienter kan behovet for information og støtte til at leve med sygdommen være det primære. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Patienterne kan i forskellig grad være påvirket respiratorisk, cirkulatorisk eller cerebralt. De kan have forskellige fysiologiske problemer i forbindelse med infektionen som eksempelvis forringet iltoptagelse, forstyrret væskebalance og elektrolytforstyrrelser. Patienterne kan være i risiko for udvikling af svær sepsis og septisk chok og kan have nedsat organfunktion med eksempelvis cerebral påvirkning, nedsat nyre eller lungefunktion. Mange patienter har af forskellig årsag problemer omkring udskillelse af affaldsstoffer. Det kan være i form af diarré, obstipation, inkontinens m.m. Langt de fleste patienter vil under indlæggelsen have et øget energibehov eller af anden grund være i risiko for ikke at få deres næringsbehov dækket. Derfor har patienternes ernæring stor 3/9

4 opmærksomhed. Immobilisation som følge af infektionen og heraf følgende komplikationer og behov for genoptræning kræver ligeledes stor opmærksomhed. En del patienter har smerter i forbindelse med infektionen. Behandlingen af infektionsmedicinske sygdomme kan ofte være langvarig eller livslang og kan indebære et stort indgreb i patienternes dagligdag. Nogle infektioner kræver længere indlæggelser, hvilket af de fleste patienter opleves belastende. Derfor er der i afdelingen et stort fokus på at fremme patienternes adherence og støtte patienterne i deres mestring af sygdommen. I dette arbejde spiller patientens kulturelle og sociale baggrund ofte en rolle. Patienterne i afdelingen vil have meget forskellig social og kulturel baggrund og kan have forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser. Patienternes mestring af sygdommen kan være kompliceret af en misbrugsproblematik. Unge patienter, der selv skal overtage ansvaret for at leve med en kronisk sygdom, kan kræve særlig opmærksomhed og støtte fra personalet. Samarbejdet med patienterne og deres pårørende og det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde spiller en stor rolle i afdelingen. At have en kronisk eller længerevarende smitsom sygdom som eksempelvis HIV eller TB kan udgøre forskellige belastninger, som kræver både sygeplejefaglig støtte og en koordinering af den tværfaglige indsats. Da afdelingen behandler både unge og ældre patienter med livstruende eller kroniske sygdomme, kan der være patienter eller pårørende i afdelingen med et særligt behov for støtte i forbindelse med psykosociale og eksistentielle problemstillinger. Patientinformation er en stor tværfaglig opgave i afdelingen. Mange patienter er selv meget aktive i forhold til at søge information, men kan have behov for at drøfte denne information med afdelingens personale. En vigtig sygeplejefaglig opgave er at vejlede patienter, pårørende eller kollegaer i forbindelse med forebyggelse af smitte eksempelvis i forbindelse med håndhygiejne, isolationsregimer, stik/skæreuheld eller seksuelt overførte sygdomme. Enkelte patienter kan være i et terminalt forløb, hvor der vil være fokus på en palliativ indsats. Typiske kliniske problemstillinger, som den studerende vil få mulighed for at arbejde med på 6. semester Opgaverne i sygeplejen er alsidige og kræver individuel planlægning af plejen under hensyntagen til patientens livssituation, præferencer og ressourcer. Der vil være fokus på, at skabe sammenhængende patientforløb og en helhedsorienteret sygepleje. Patientforløbene kan være fra akut kritisk sygdom og til rehabilitering, kortere eller længerevarende ambulante forløb eller indlæggelse grundet en akut forværring i en kronisk sygdom. Den studerende vil i vid udstrækning få mulighed for at opnå selvstændighed inden for de nævnte opgaver i sygeplejens fire virksomhedsområder at udføre, at formidle, at lede og at udvikle. At udføre sygepleje Observation og pleje vil rette sig mod alle behovsområder afhængig af patientens tilstand og infektionens art. Fysiologisk vil der ofte være behov for pleje knyttet til temperaturregulering, cirkulation, respiration, bevidsthedsniveau, aktivitetsniveau, ernæringstilstand, smerter og udskillelser (diarré, obstipation, inkontinens). Opgaverne vil relatere sig til: 4/9

5 Observation, planlægning, udførelse og vurdering af sygeplejeinterventioner inden for den medicinske sygepleje, ligesom prioritering af sygeplejeopgaver vil indgå i den kliniske beslutningstagen. Fysiologiske behov som fx: o Personlig pleje og trykskadeforebyggelse, herunder screening af risiko for trykskade. o Observation og pleje af den cirkulatorisk påvirkede patient, herunder observation af den monitorerede patient. o Observation og pleje af den respirationsbesværede patient, herunder forskellige former for iltbehandling og respirationsstøtte (iltterapi, Airvo-behandling, CPAP, PEEP-fløjte og pleuradræn). o Ernæring til den ernæringstruede patient, herunder vurdering af patientens ernæring bl.a. gennem beregning af ernæringsbehov, ernæringsscreening og kostregistrering samt samarbejde med planlægning og udførelse af ernæringstiltag, herunder opstart af sondeernæring og parenteral ernæring. o Observation og pleje med henblik på opretholdelse af væske- og elektrolytbalancen, herunder udregning af væskebalance og håndtering af væsketilskud i.v. o Observation og pleje i forbindelse med udskillelse af affaldsstoffer, herunder anlæggelse af kateter og kateterpleje. o Observation og pleje af den cerebralt påvirkede patient, herunder vurdering og pleje i forbindelse med forebyggelse og afhjælpning af organisk delir. o Observation og pleje i forbindelse med mobilisering og genoptræning. Mundtlig videregivelse af observationer og skriftlig dokumentation af sygeplejen i EPJ og PDM. Der lægges vægt på kommunikationens og dokumentationens betydning for sikre kvalitet og kontinuitet i patientforløbet samt god kommunikation ved overgange i patientforløbet. Medicingivning kan efter oplæring godkendt af klinisk vejleder indbefatte alle former for medicinadministration samt observation af virkning og bivirkning ved den medicinske behandling. Ordination af laksantia kan ske i samarbejde med sygeplejerske indenfor afdelingens rammeordination. Assistance ved diagnostiske undersøgelser som fx lumbalpunktur eller lungefunktionsundersøgelse. Sikre overholdelse af generelle hygiejniske forholdsregler og overholdelse af supplerende forholdsregler ved pleje af isolerede patienter. At formidle sygepleje Vejledning og information til patienter og pårørende indenfor områder som fx ernæring, isolationsregimer, forebyggelse af smitte samt forberedelse til forskellige undersøgelse. Afholdelse af samtaler med henblik på fremme af patientens adherence. Vejledning og støtte til mestring af akut og kronisk sygdom under hensyntagen til patientens værdier, opfattelse og reaktioner, herunder vurdering af behov for yderlige støtte og evt. henvisning til afdelingens øvrige ressourcepersoner. Sikre information om plan for plejen ved overgange, fx vedr. ernæringstiltag eller fortsat IVbehandling efter udskrivelsen. Afholdelse af samtaler efter metoden "Fælles Beslutningstagning" med patienter, der skal udskrives til IV-behandling i hjemmet. 5/9

6 Oplæring af patienter i selvadministration af fx immunbehandling med subcutane injektioner, IV-antibiotika med henblik på hjemmebehandling og hjemmemonitorering samt i indrapportering af oplysninger i AmbuFlex. Vejledning til andre fagpersoner, fx omkring forebyggelse af smitterisiko. Undervisning og vejledning til andre uddannelsessøgende omkring det enkelte patientforløb. At lede sygepleje Ledelsesopgaver i forbindelse med planlægning af sygeplejen i patientforløbet samt koordinering af det monofaglige, tværfaglige og tværsektorielle samarbejde omkring patientens pleje og behandling, herunder opgaver i forbindelse med stuegang eller lægekonsultation. Koordinering og delegering af teamets opgaver på teammøder. Sikre afholdelse af en sygeplejekonference eller tværfaglig ernæringskonference, herunder tage initiativ til drøftelse og afklaring af etiske dilemmaer i plejen. At udvikle sygepleje Fremlægge resultat af obligatorisk klinisk studieaktivitet vedr. udvikling af klinisk sygepleje til drøftelse for afdelingens personale. Fremlægge patientrelateret problemstilling til fælles drøftelse og refleksion, herunder præsentation af relevant ny viden. I samarbejde med udviklingssygeplejerske, specialeansvarlige sygeplejersker eller nøglepersoner at medvirke til implementering af udviklingstiltag i sygeplejen og i afdelingens organisering. Det kan fx være implementering af basalstimulation, fælles beslutningstagning, hjemmebehandling med iv-antibiotika, nye elementer i EPJ, udvikling af teamstruktur m.m. Metoder i klinisk praksis Klinisk beslutningstagning foregår i samarbejde med patienten og pårørende og med anvendelse af forskellige vidensformer. Sygeplejeprocessen anvendes i samarbejde med patienten og indebærer individuel planlægning, udførelse og evaluering af plejen under hensyntagen til patientens livssituation, præferencer og ressourcer. Sygeplejeprocessen tydeliggøres i dokumentationen i udarbejdelse af individuelle plejeplaner ABCDE-princippet anvendt til "tidlig opsporing af kritisk sygdom (TOKS) Screeningsmetoder anvendes med henblik på vurdering af ernæringsrisiko, trykskaderisiko, bevidsthedsniveau (Glasgow Coma Scale), organisk delir (CAMICU) og abstinenser "ISBAR" anvendes med henblik på sikker kommunikation Fælles beslutningstagning anvendes med inddragelse af patientens præferencer. Anvendelse af godkendte kliniske retningslinjer eksempelvis knyttet til temperaturmåling, håndhygiejne og forebyggelse af trykskade Anvendelse af lokale, regionale og nationale instrukser og retningslinjer i E-dok Hygiejniske principper for afbrydelse af smitteveje, herunder isolationsregimer anvendes jævnfør regionale og nationale infektionshygiejniske retningslinjer Udviklings- og forskningsmetoder: Kvalitetsudvikling Projektarbejdsformen 6/9

7 Rapportering af utilsigtede hændelser (UTH) Lærings- og refleksionsmetoder: Sygeplejekonferencer og faglig vejledning Model for praktisk færdighedsudøvelse Følgeskab 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Studerende, der afvikler både 1. og 2. del af 6. semester i Infektionssygdomme vil primært være tilknyttet sengeafsnittet, dog med 4 uger i Infektionsklinikken. Studerende, der afholder enten1. eller 2. del af 6. semester i Infektionssygdomme vil være tilknyttet enten sengeafsnittet eller Infektionsklinikken. Obligatoriske kliniske studieaktiviteter Obligatorisk klinisk studieaktivitet Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det individuelle pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger. Studieaktiviteten afvikles senest i klinikforløbets 6.uge, men patientforløbet kan være gennemført tidligere. I samarbejde med klinisk vejleder udvælges en patient, som opfylder kriterierne, der fremgår i VIA's beskrivelse af studieaktiviteten. Præsentation og fælles refleksion vil forgå en gruppe bestående af 3-5 studerende på tværs af afdelinger på AUH, klinisk vejleder og underviser. Se i øvrigt kriterier for studieaktiviteten på 6.semester. Obligatorisk klinisk studieaktivitet Udvikling af klinisk sygepleje. Studieaktiviteten afvikles i klinikforløbets uge, og vil i samarbejde med klinikstedet aftales til at foregå individuelt eller gruppebaseret, ligesom emnet for studieaktiviteten udvælges i samarbejde med praktikstedet. Se i øvrigt kriterier for studieaktiviteten på 6.semester. Obligatorisk klinisk studieaktivitet Skriftlig refleksion i Praktikportalen over det kliniske forløb og semesterets to øvrige studieaktiviteter. Studieaktiviteten er individuel og skal være udarbejdet og lagt på Praktikportalen senest en uge før intern prøve. Se i øvrigt kriterier for studieaktiviteten på 6.semester. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema 7/9

8 Vejledning og refleksion Deltage i teamets fælles opgaver, evt. som planlagt peer-learning med andre uddannelsessøgende og klinisk vejleder Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet på teammøder og personalemøder Deltage i ugentlige refleksionstimer med andre uddannelsessøgende I løbet af semesterets første 10 uger vil der være mulighed for at deltage i et etikseminar med andre 6. semesterstuderende fra andre afdelinger på AUH. Etikseminaret forudgås af individuelle praksisbeskrivelser indeholdende selvoplevede etiske og sygeplejerelaterede problemstillinger. På etikseminaret analyseres og diskuteres udvalgte praksisbeskrivelser. Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan lægges i praktikportalen og vil fungere som samarbejdsredskab. Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet 8/9

9 Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 9/9