Offentligt. Offentligt. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 171 alm. del bilag stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
|
|
- Joachim Lorenzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 29 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 171 Offentligt J.nr. Den 15. maj 2007 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 171 alm. del bilag stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Spørgsmål Ministeren bedes kommentere henvendelserne fra Krüger A/S vedrørende håndtering af slam fra renseanlæg, jf. alm. del bilag 415 og 421. Svar For så vidt angår kommentarerne til bilag 415 skal jeg henvise til min tidligere svar fremsendt den 14. maj Dette supplerende er derfor min kommentar til bilag 421. Politikken på slamområdet har hidtil været, at spildevandsslam fortrinsvis skal anvendes som gødning på landbrugsjorden. Det betyder, at de næringsstoffer (fosfor og kvælstof) og humusstoffer der er i slammet genanvendes. I regeringens affaldsstrategi er der en målsætning om at genanvende 50 % af spildevandsslam til jordbrugsformål, 25 % til forbrænding med genanvendelse af asken i industrielle processer (f.eks. cement), 20 % til forbrænding og 5 % til deponering. Affaldsafgiftens struktur er opbygget, så de økonomiske incitamenter følger ønsket om at prioritere genanvendelse af affaldet først, frem for at brænde og deponere det. Denne prioritering er i overensstemmelse med EU s affaldshierarki. På denne måde understøtter affaldsafgiften at slammet bliver genanvendt. I 2002 blev 59 % af den samlede mængde spildevandsslam ( tons tørstof) genanvendt på landbrugsjord. 16 % forbrændes, 7 % går til mineralisering, 6 % deponeres og 12 % andet, der dækker over bl.a. cementproduktion og blæsemiddelproduktion. Import/eksport er uddybet nedenfor. Det fremgår af Krügers materiale at der er tre overordnede spørgsmål, som Krüger gerne vil diskutere: 1. Skal spildevandsslam eksporteres?
2 2. Skal spildevandsslam genanvendes til jordbrugsformål? 3. Skal spildevandsslam nyttiggøres ved forbrænding med energiudnyttelse? I det følgende kommenteres de 3 spørgsmål: Skal spildevandsslam eksporteres? I 2005 blev der eksporteret tons spildevandsslam til Tyskland og importeret tons slam primært fra Tyskland. I 2006 er det foreløbige eksporttal opgivet til tons spildevandsslam til Tyskland og tons importeret slam. Eksportandelen udgør en lille del af den samlede produktion af spildevandsslam ( tons tørstof i 2002). En del kommuner har tidligere afsat deres spildevandsslam til Carbogritløsningen på Stignæs, som prismæssigt har været konkurrencedygtig. Denne løsning er midlertidig indstillet fordi anlægget har stoppet modtagelsen af slam. Det betyder, at markedet skal tilpasse sig. En del kommuner er derfor henvist til at finde alternative løsninger til håndtering af deres spildevandsslam. Det gælder også eksportløsningen. Kapaciteten til slambehandling udvikles i øjeblikket som følge af indstillingen af Carbogrit-løsningen og det forventes, at markedet (gen)finder ligevægten dvs. at udbud svarer til efterspørgslen I forhold til Krüger oplysninger om affaldsafgift ved forskellige typer behandling af slam (s. 5 i rapporten) ses, at den billigste løsning er genanvendelse til landbrugsjord og eksport med 0 kroner pr ton. Dernæst er Carbogrit og cementløsningen med henholdsvis 128 og 164 kr. pr ton og forbrænding på 330 kr. pr ton. Som det ses understøtter affaldsafgiften affaldshierarkiet, da der ikke er afgift på genanvendelse af slam til jordbrugsformål og en væsentlig reduktion af afgiften, hvis slammet nyttiggøres i industrielle processer som f.eks. cementproduktion. Bortskaffelse af slam ved forbrænding er derfor den dyreste løsning. En ændring af affaldsafgiften vil derfor være en fravigelse af affaldshierarkiet. Transportomkostningerne skal ses i relation til de traditionelle transportveje. En stor del slam blev tidligere transporteret tværs gennem Danmark til Carbogritanlægget på Stigsnæs. Endelig udgør transporten typisk en marginal del af både de økonomiske omkostninger og miljømæssige aspekter, når håndtering af spildevandsslam ses i et livscyklusperspektiv. Med hensyn til eksportløsningen som er fritaget for afgift undersøger Skatteministeriet i øjeblikket affaldsafgiften i forbindelse med import og eksport af slam. Miljøstyrelsen kan oplyse, at den belgiske affaldsafgift også omfatter affald der behandles i udlandet. En tilsvarende model kunne være en løsning i Danmark. Skal spildevandsslam genanvendes til jordbrugsformål? Spildevandsslam, der genanvendes på landbrugsjord er reguleret i slambekendtgørelsen og skal overholde de fastsatte grænseværdier. Hvis det ikke overholder grænseværdierne skal det brændes eller deponeres. Slambe- 2
3 kendtgørelsen er understøttet af et finmasket kontrolsystem, der sikrer, at alt affald der anvendes til gødning analyseres og godkendes inden det genanvendes. Kvaliteten af slam og andet affald, der anvendes som gødning på landbrugsjorden lever kvalitetsmæssigt op til husdyrgødning og handelsgødning. Slam indeholder næringsstoffer som bl.a. kvælstof, fosfor og kalium og organisk stof, der er vigtigt for jordens struktur. Det væsentligste argument for genanvendelse af slam er recirkuleringen af fosfor som gødning. Fosfor er en begrænset ressource i verden, og det er derfor vigtigt ikke blot at brænde slam og fosfor af, så fosforen ikke kan bruges. Fosforindholdet i det spildevandsslam, der genanvendes, er ca tons. Til sammenligning importeres der omkring tons fosfor årligt med handelsgødning. Hvis fosforen i slammet ikke genanvendes stiger importen. Udbringning af spildevandsslam beslaglægger årligt ca ha ud af 2,7 mio. ha. (ca. 3 % af landbrugsjorden). De områder, der i Danmark er belastet af for meget fosfor er typisk områder med mange husdyrbrug, hvor der anvendes husdyrgødning på markerne. Der stilles i dag ikke krav til, hvor meget fosfor, der må bringes ud med husdyrgødning. Afgiftsfritagelse af fiberfraktionen efter bioforgasning af gylle har til formål at reducere fosforudledningen i de områder i Danmark med husdyrtæthed (primært Jylland) og hvor fosforoverskuddet er størst. Størstedelen af fosforen befinder sig netop i fiberfraktionen efter gyllen er separeret. Fosforproblemet skyldes altså anvendelsen af gylle og ikke spildevandsslammet. Spildevandsslam anvendes primært hos planteavlere og erstatter importeret handelsgødning. I slambekendtgørelsen stilles der krav til hvor meget fosfor, der må bringes ud. De er sat ud fra en betragtning om, at der ikke må tilføres mere fosfor end planterne har behov for. Anvendelsen af slam hos planteavlerne belaster derfor ikke vandmiljøet. Med hensyn til grænseværdierne for tungmetaller har Danmark nogle af de skrappeste grænseværdier i Europa. Hvilke miljøfremmede stoffer der fastsat grænseværdier er fastlagt ud fra en analyse som VandKvalitetsInstituttet (nu DHI vand og miljø) udførte. Analysen gennemgik ca. 120 forskellige stoffer og stofgrupper i spildevandsslam. Anbefalingen var, at der, ud over tungmetallerne, blev udarbejdet grænseværdier for følgende miljøfremmede stoffer/stofgrupper PAH-forbindelser, Nonylphenol, LAS (lineære alkylbenzensulfonater) og DEHP (blødgører). De 4 udvalgte stoffer blev efterfølgende undersøgt grundigt af Center for Bæredygtig Arealanvendelse konkluderede, at hvis slambekendtgørelsens grænseværdier blev overholdt ville slammet ikke være problematisk at anvende. Slambekendtgørelsens grænseværdier er fastsat ud fra det kriterium, at der ikke må ske en ophobning af metaller og stoffer i jorden som følge af tilførslen af slam og derfor vil tilførslen af slam på landbrugsjord ikke tilføre en jordforurening. Miljøstyrelsen har efterfølgende løbende vurderet problema- 3
4 tiske stoffer. På denne baggrund er der ikke fremkommet ny viden, som betinger en ændret regulering. Endvidere er der fastsat hygiejniske anvendelsesrestriktioner, som sikrer at spildevandsslam skal behandles inden anvendelse til jordbrugsformål. Slammet skal som minimum være stabiliseret inden anvendelse, hvor de fleste smittekim bliver dræbt og risikoen for smitte er meget lille. Endvidere skal spildevandsslammet være nedpløjet senest 6 timer efter udspredning og må ikke anvendes på direkte fortærbare afgrøder. Hvis slammet ønskes anvende uden restriktioner skal slammet være kontrolleret hygiejniseret f.eks. i et biogasanlæg. Slammet skal have en hygiejnekvalitet, hvor salmonella ikke må påvises dvs. 0 salmonella og E.Coli samt Enterokokker skal være mindre end 100 CFU/g våd vægt. Kravene i slambekendtgørelsen kombineret med affaldsafgiften betyder, at der er incitament til at mindske forurening af spildevandet med tungmetaller og andre kemikalier på selve de forurenende virksomheder. Dette har medført, at slammet i dag har en kvalitet, hvor hovedparten kan genanvendes. Miljøstyrelsen kan oplyse, at Arla Foods ikke har forbudt anvendelse af slam som gødning på hos landmænd, der producerer til Arla Foods i England. Årsagen hertil er, at myndighederne i England anvender forsigtighedsprincippet i forhold til forbrænding. I England mener man, at usikkerheden ved forbrænding af spildevandsslam er langt større end ved genanvendelse på landbrugsjord. Dette på trods af, at slamkvaliteten i England sandsynligvis ikke er lige så høj som den danske. 3. Skal spildevandsslam nyttiggøres ved forbrænding med energiudnyttelse? En samfundsøkonomisk analyse af anvendelsen af slam viser at genanvendelse af slam er den drifts- og samfundsøkonomiske billigste løsning, og at omkostningerne ved genanvendelse på markerne omtrent modsvares af slammets gødningsværdi. Hvis energiomkostningerne til afvanding og tørring af slammet er det meget begrænset hvad den samlede energigevinst ved forbrænding er. Analysen vurderede, at den samlede pris for håndteringen af slam i 2001 var ca. 422 mio. kr., heraf er ca. 114 mio. kr. affaldsafgift, 200 mio. kr. omkostninger ved håndteringen og ca. 108 mio. kr. er fortjenesten til landmænd, der aftager slam, idet kommunerne betaler landmændene for at modtage slammet. Hvis forbrænding af spildevandsslam fritages for affaldsafgift vurderes det, at en øget del af spildevandsslammet vil blive brændt på forbrændingsanlæg eller medforbrændt i industrielle produktionsanlæg f.eks. Kraftværker, da priserne til disse løsninger vil være på niveau med genanvendelse. Hvis afgiften ophæves vil landbruget miste en fortjeneste for at modtage slam i størrelsesordnen 100 mio. kr. og en gødningsværdi på 40 mio. kr. Staten vil få et provenutab på ca. 114 mio. kr. Samtidig vil genanvendelsen 4
5 af spildevandsslam vil blive reduceret, så regeringens strategi om 50 % genanvendelse ikke vil kunne opnås. Kommunerne et i dag frit stillet i forhold til valg af hvordan spildevandsslammet skal behandles. Omkostningerne ved de forskellige metoder afspejler affaldshierarkiet. Endelig skal det nævnes at de kommunale anlæg typisk er omfattet af hvile-i-sig-selv-princippet og at omkostningerne er indregnet i de kommunale spildevandsgebyrer. 5
Håndtering af slam fra renseanlæg
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 209 Offentligt Håndtering af slam fra renseanlæg Set fra vores side, er valget ikke så svært! Skal vores slam eksporteres 800 km ned i Tyskland? Eller vil
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt J.nr. mst-703-00015 Den 3. april 2008 Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 191 (alm. del) stillet af Folketingets
Læs mereDanmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre
Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald
Læs mereSPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE
SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden
Læs mere80% slam genanvendes til landbrugsjord i Danmark, hvordan er det muligt? v/sune Aagot Sckerl, formand
80% slam genanvendes til landbrugsjord i Danmark, hvordan er det muligt? v/sune Aagot Sckerl, formand Fosforutredningen Studieresa + workshop Öresundsverket, Helsingborg den 15. januar 2019 Sune Aagot
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer
Læs mereTemadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.
Temadag om spildevandsslam Slam Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? V., HedeDanmark Viborg d. 18. maj 2010 1 Hvad vil jeg fortælle om: Præsentation af mig selv Tungmetaller Miljøfremmende
Læs mereRedegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003
Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde
Læs mereDanmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre
Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereMinisterens besvarelse af samrådsspørgsmål CB, CC og CD stillet af Ida Auken (SF)
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 628 Offentligt Ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål CB, CC og CD stillet af Ida Auken (SF) 1 Spørgsmål CB Hvad kan ministeren oplyse om deponering
Læs mereDen nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen?
Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen? Mette Marie Nielsen & Alan Sørensen Miljøstyrelsen De 4 tog - Input til ny affaldsplan Advisory board for CØ EU s CØpakke Evaluering af RS1
Læs mereBiogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det?
Biogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det? EnviNa-kursus d. 28. oktober 2015 i Horsens v./ Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen, HedeDanmark Konklusion
Læs mereKvaliteten af det organiske affald og spildevandsslam til jordbrug nye undersøgelser
Kvaliteten af det organiske affald og spildevandsslam til jordbrug nye undersøgelser Morten Carlsbæk mc@dakofa.dk Biogaskonference hos KARA/NOVEREN 17. august 2017 GATE 21 I samarbejde med BioGas2020 og
Læs mereRegulering af affald til landbrugsjord
EnviNa Regulering af affald til landbrugsjord - Håndtering og regulering af affaldsprodukter Middelfart, torsdag d. 14. juni 2018 Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen, HedeDanmark 2 Håndtering og regulering
Læs mereAffaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været
Læs mereFremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)
2015/1 BSF 151 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Læs mereSlam fra affald til ressource
Slam fra affald til ressource v/inge Werther, DAKOFA Temadag hos HedeDanmark den 17. september 2013 EU s køreplan for et ressource-effektivt Europa Efterspørgslen efter fødevarer, foder og fibre kan være
Læs mereSeminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt
Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt Oplæg ved: Christian Ege Leif Bach Jørgensen Det Økologiske Råd Projekt om anvendelse af kildesorteret organisk
Læs mereLovgivning og dokumentation
Praktisk håndtering af spildevandsslam Temadag i Kolding, Tirsdag d. 17.september 2013 Lovgivning og dokumentation - Brug af slam som gødning Ved Miljøfagligkonsulent Erik E. Olesen, HedeDanmark Mob. 2179
Læs merebaggrund for sagsbehandlingen
1 baggrund for sagsbehandlingen Stiltiende accept var udgangspunktet og praksis i mange kommuner. I 2011 kom et notat fra Naturstyrelsen VVM på slam. I 2012 kom et nyt notat fra Naturstyrelsen ingen VVM
Læs mereDato 1. juni 2017 Side 1 af 5
Dato 1. juni 2017 Side 1 af 5 Bilag 2: Kommentarer til Udkast til Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål samt Notat om udkast til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse og ændring af slambekendtgørelsen
Læs mereOrganisk affald udnytter vi ressourcen godt nok?
Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok? Vicedirektør Claus Torp MILJØSTYRELSEN DAKOFA konference 4. april 2011 Disposition for oplæg Dagsordnen i EU Affaldsforebyggelse og madspild Organisk affald/bioaffald:
Læs mereFosfor er biogas en løsning eller en udfordring?
Fosfor er biogas en løsning eller en udfordring? Biogasanlæg kan være en del af problemet! Biogasanlæg ligger i husdyrtætte områder => meget fosfor! Biogasanlæggene tager affald og energiafgrøder ind =>
Læs mereKildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug
argrethe Askegaard Kildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug Margrethe Askegaard Økologikongres 29.-30. november 2017 Kolding Gå-hjem-budskab Økologisk landbrug har behov for flere næringsstoffer
Læs mereHvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?
Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal
Læs mereSlam i jordbruget, strategi for Århus Kommune
Århus Kommune Natur og Miljø Slam i jordbruget, strategi for Århus Kommune Natur og Miljøchef 25. april Århus Kommune Natur og Miljø Vision Udgangspunkt: Bæredygtig udvikling Mest miljø for borgernes penge
Læs mereKilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet
Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier
Læs mereBiogødning er meget mere end fosfor. Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål
Biogødning er meget mere end fosfor. Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål EVA-temadag d. 15. september 2016 i Vejle v./ Sune Aagot Sckerl, formand for BGORJ Konklusion
Læs mereIndsamling af KOD I Horsens Kommune
Indsamling af KOD I Horsens Kommune Indsamling af affald i kommunerne Erfaringer i Horsens Kommune Henrik Ørtenblad Økonomiseminar, 11. dec. 2017 Lovgrundlaget for affaldshåndtering og kommunernes ansvar
Læs merePlanforhold Park og Vej søger om tilladelse til at sprede det komposterede tang på fire kommunale
Helsingør Kommune Center for Teknik, Miljø og Klima Anders Koustrup Sørensen Helsingør Kommune, Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, Hans Henrik Schmidt Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø
Læs mereFAKTAARK Organisk affald mængder og ressourcer
13. marts, 2015 IW FAKTAARK Organisk affald mængder og ressourcer Faktaboks om organisk affald Der genereres ca. 784.000 tons organisk dagrenovation årligt, hvoraf ca. 59.000 tons i dag kildesorteres eller
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mere13. september 2011 IW. Fosforkredsløbet
13. september 2011 IW Fosforkredsløbet Fakta om fosfor - Planter har brug for fosfor for at vokse og fosfor er derfor nødvendig for fødevareproduktion - Fosfor er uerstattelig og en ikke-fornybar ressource
Læs mereBrancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer 6l Jordbrugsformål
FLOWET AF RECIRKULEREDE NÆRINGSSTOFFER I DANMARK -Mængder, veje og frem6d? V. Sune Aagot Sckerl Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer 6l Jordbrugsformål Agenda Hvem og hvad er BGORJ?
Læs mereAfgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal tilhørende Egehøjgård I/S v. Mogens Hvid, Voer Færgevej 41, 8950 Ørsted.
Mogens Hvid Voer Færgevej 41 8950 Ørsted Afdeling: Erhverv og Miljø Dato: 23. 09. 2015 Reference: Søren Kepp Knudsen Tlf.: 89 59 40 21 E-mail: skk@norddjurs.dk Journalnr.: 15/15484 Afgørelse efter 19 om
Læs mereBiomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk
Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan
Læs mereRegler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning. Torkild Birkmose
Regler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning Torkild Birkmose Regler for separering af gylle Gylleseparering og harmoni Antallet af dyreenheder før og efter separering er det samme! Man
Læs mereBrancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål (BGORJ) Anders Bredmose, Sekretariatsleder
Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske (BGORJ) Anders Bredmose, Sekretariatsleder Silkeborg, Onsdag den 5. september 2007 Overskudsslam affald eller ressource? Tak til Thomas og til Ferskvandcentret
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. K-O stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Spørgsmål K-O
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 59 Offentligt J.nr. MST-705-00106 Den 15. oktober 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. K-O stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereSkatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt
Skatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt J.nr. 2009-231-0022 Dato: 18. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 207 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
Læs mereMuligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder
Læs mereBiogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer
Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Biogasanlægget - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Brancheforeningen for Biogas Hvem er Brancheforeningen?
Læs mereUndersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012
Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda
Læs mereFakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi
Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål
Læs mereDriftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø
Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereAnbefaling: Spildevandsslam på produktionsjord
Punkt 5. Anbefaling: Spildevandsslam på produktionsjord 2014-13990 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at KKR Nordjylland svares som anført i forslag til svar til KKR Nordjylland,
Læs mereGrønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg
Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også
Læs mereL 86/6 Den Europæiske Unions Tidende (Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) KOMMISSIONEN
L 86/6 Den Europæiske Unions Tidende 5.4.2005 II (Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS BESLUTNING af 22. marts 2005 om fastlæggelse af de skemaer, der i henhold
Læs mereVordingborg Renseanlæg
Vordingborg Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli 2002, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereGodkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald
Punkt 7. Godkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald 2015-038690 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at det i sagen beskrevne scenarie
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
Til lovforslag nr. L 13 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 1. december 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Affaldshierarki,
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereRammevilkår og kriterier for forbrænding af shredderaffald og trykimprægneret træ
Rammevilkår og kriterier for forbrænding af shredderaffald og tryk Shredder og Elisabeth Paludan Cirkulær Økonomi & Affald Forbrænding af shredderaffald og Disposition: 1) Forbrænding af shredderaffald
Læs mereRessourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen
Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet
Læs mereOrientering fra Miljøstyrelsen Nr Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2002
Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 5 2004 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 8 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 9 3 SLAMBEHANDLING 11 3.1
Læs mereIndlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019
Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019 Nye råvarer: Organisk affald Husholdningsaffald kan det komme på marken Hvordan udvikler markedet sig ved Forenings formand Sune Aagot Sckerl Indhold Kort præsentation
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0811 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0811 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 26. februar 2009 Jord & Affald J.nr. MST-703-00025 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens Grønbog om håndtering af
Læs mereHvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen
Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Organisk affald Omfatter: - affald fra husholdninger - affald fra servicesektoren (restauranter, supermarkeder, dagligvarebutikker mv.) - restprodukter
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer
2007/2 LSF 170 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2008-231-0016 Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag
Læs mereRedegørelse for nuværende lovmæssige ramme for anvendelse af spildevandsslam/sekundavand til markvanding
Notat til Vandsymbiose projektet Trine Balskilde Stoltenborg Primo 2015 Redegørelse for nuværende lovmæssige ramme for anvendelse af spildevandsslam/sekundavand til markvanding Indledning Danmark er blandt
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...
Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas
Læs mereEkstraktion af næringsstoffer fra forskellige typer af aske. Tina Johnsen Kemiingeniør Kommunekemi a/s
Ekstraktion af næringsstoffer fra forskellige typer af aske Tina Johnsen Kemiingeniør Kommunekemi a/s Kort om Kommunekemi Grundlagt 1971 af Kommunernes Landsforening Juni 2010 solgt til EQT (Kapitalfond,
Læs mereMiljøstyrelsen udtaler sig normalt ikke om konkrete og/eller verserende sager, men kan dog udtale sig vejledende om principielle spørgsmål.
Jord & Affald J.nr. MST-764-00037 Ref. thfru Den 27. juni 2017 Vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen vedr. håndtering af imprægneret træaffald Miljøstyrelsen udtaler sig normalt ikke om konkrete og/eller
Læs mereNaturErhvervsstyrelsen har d. 31. marts 2016 sendt ovennævnte forordningsforslag i høring.
Dato 13. april 2016 Side 1 af 5 NaturErhvervsstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Email miljobio@naturerhverv.dk Vedr. sagsnr 16-8099-000002 Landbrug & Fødevarers kommentar til Kommissionens forslag
Læs mereAnlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,
Læs mereAfgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal beliggende ved Skivevej 253, 8800 Viborg
Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Bodilsens Skovselskab APS v/ Henning Bodilsen Durupvej 27 7870 Roslev byggeriogmiljoe@viborg.dk Afgørelse efter 19 om udbringning
Læs mereSilkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk
Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400
Læs mereOrientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001
Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING
Læs mereBilag 2 Slamdisponering
30.11.07/22.02.08 107 1495 Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 1 af 12 Bilag 2 Slamdisponering Fremtidig spildevandsstruktur Planlægning Assens Kommune Februar 2008 30.11.07/22.02.08
Læs mereUdnyttelse af ressourcerne i det organiske affald
Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøttesag N 147/2006 Danmark Fritagelse for den danske affaldsafgift - forbrænding af fiberfraktioner fra husdyrgødning
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 03.I.2007 K(2007)1 Vedr. : Statsstøttesag N 147/2006 Danmark Fritagelse for den danske affaldsafgift - forbrænding af fiberfraktioner fra husdyrgødning Hr. minister,
Læs merePrisloft og benchmarking i vand- og zspildevandssektoren
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 187 Offentligt Prisloft og benchmarking i vand- og zspildevandssektoren Hensyn til miljø og økonomi skal gå hånd i hånd. Det kræver mere nuanceret benchmarking.
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereBekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål
Page of 6 BEK nr 56 af 4/0/000 Gældende Offentliggørelsesdato: 0-0-000 Fødevareministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 590 af /06/004 Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst Bekendtgørelse
Læs mereSepareringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter
Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig
Læs mereKapitel 2 Definitioner
1 Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet I medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b, stk. 1 og 2, 47, stk. 2 og 3, 48, stk. 4, 8 og 9, 50 d, stk.
Læs mereNYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND?
NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND? STATUS OG MULIGHEDER DEBATOPLÆG Denne folder belyser i kort form affaldsordningerne og genanvendelsen for husholdningerne i den nuværende situation og effekter ved at indføre
Læs mereMargrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS
Madaffald, seminar og møde, Dansk Affaldsforening Silkeborg, 8. juni 2016 Margrethe Askegaard SEGES, Økologi mga@seges.dk MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS ØKOLOGIEN I DANMARK VOKSER Det økologiske areal i Danmark
Læs mereAffald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014
Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Hvad er affald? Hvad er ressourcer? Affald er det der ikke har økonomisk værdi Affald er det vi ikke
Læs mereet samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond
Ammonia Recover plant et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia recover plant med tilskud fra vandsektorens teknologifond the Green Aqua Ammonia Recover plant is a Win Win offer for the
Læs mereAFFALDSSTRATEGI December 2003
AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele
Læs mereFosforudfordringen på LinkoGas
Fosforudfordringen på LinkoGas Erfaringer fra 7 mdr. med Husdyrbekendtgørelsen Indlæg på temadagen i Biogasbranchen 13. marts 2018 Hans. C. Buchholt 1 Husdyrbekendtgørelsen set fra et biogasanlæg Betydning
Læs mereI det følgende gennemgås de væsentligste kommentarer, der er grupperet i forhold til de ovennævnte punkter og Miljøstyrelsens bemærkninger hertil.
J.nr. MST-1240-00710 Bilag til høringsnotat om: Ændring af bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål Høringssvarene har berørt følgende punkter: 1. Generelle bemærkninger 2. Sondringen
Læs mereMiljøstyrelsen Jord og Affald Strandgade København K. 28. august 2014
Miljøstyrelsen Jord og Affald Strandgade 29 1401 København K 28. august 2014 Høringssvar fra DAKOFAs netværk for bio- og slambehandling vedr. MST-743-00008 Ny bekendtgørelse om anvendelse af affald til
Læs mereEr det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Læs mereBIOGØDNING ER SUND FORNUFT
BIOGØDNING ER SUND FORNUFT ORGANISKE RESSOURCER... VI TAGER IKKE MILJØET FOR GIVET...bør recirkuleres i det biologiske kredsløb, for at udnytte næringsstofferne og bevare jordens kulstofindhold ANVENDELSE
Læs mereBIOGØDNING ER SUND FORNUFT
BIOGØDNING ER SUND FORNUFT ORGANISKE RESSOURCER... VI TAGER IKKE MILJØET FOR GIVET...bør recirkuleres i det biologiske kredsløb, for at udnytte næringsstofferne og bevare jordens kulstofindhold ANVENDELSE
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereUDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE
Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,
Læs mereMadaffald og biogas. - er vejen brolagt i energiforliget? Bruno Sander Nielsen. Hvordan skal affaldet indgå i energiforliget? DAKOFA 28.
Hvordan skal affaldet indgå i energiforliget? DAKOFA 28. maj 2018 Madaffald og biogas - er vejen brolagt i energiforliget? Bruno Sander Nielsen Stiftet: 28. marts 2017 Ved sammenlægning af Brancheforeningen
Læs mereKort om GB. 33 virksomhedsmedlemmer både offentlige og private Offentligt ejede affalds-, spildevands- og forsyningsselskaber
Julie Lykke Jacobsen, sekretariatsleder 28. september 2018 Kort om GB Foreningen har til formål at favne faglige såvel som politiske spørgsmål og problemstillinger, i relation til fremme af sikker nyttiggørelse
Læs mereHåndtering af madaffald muligheder og udfordringer
Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem
Læs mereStatus på gylleseparering, biogas og forbrænding.
Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal
Læs mereHvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk
Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt
Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 6. januar 2009 Dok.id J. nr. 004-u18-778 Frederiksholms Kanal
Læs mereSpildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2005
Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2005 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2009 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 1 INDLEDNING 11 2 RENSEANLÆG
Læs mereEn model til fremskrivning af ISAG-data
En model til fremskrivning af ISAG-data FRIDA - 28 Risø DTU Frits Møller Andersen Miljøstyrelsen November 28 1 1 Fremskrivning af den økonomiske udvikling. Udgangspunktet for denne affaldsprognose er Finansministeriets
Læs mere