Klassificering af affald import eksport d. 7. december 2016

Transkript

1 Klassificering af affald import eksport d. 7. december 2016 DAKOFA Kursus i affaldsjura Johan Vestergaard Paulsen

2 Indhold -jura Kilder Basel og OECD s grundprincipper Klassifikationsproblemer Tilsyn og repatriering

3 Kilder Regler: Transportforordningen, forordning 1013/2006 Import-/eksportbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 132/2014 (og WEEE-direktivet) Den grønne forordning, forordning 1418/2007 Miljøbeskyttelsesloven, lovbkg. 1189/2016 Affaldsbekendtgørelsen, bkg. 1309/2012 Vejledninger: Miljøstyrelsens vejledning om grønlistet affald, Klassificering af grønlistet affald under transportforordningen (1013/2006) en praktisk vejledning Miljøstyrelsens vejledninger til myndigheder og eksportører om EEE/WEEE, om pakning, og om nationale forbud Correspondents guidelines, bl.a om WEEE, ELV, og annex VII. Kommissionens FAQ Basel technical guidelines Internationale retningslinjer: BASEL-konventionen OECD s beslutning(er)

4 Basel og OECD s grundprincipper Principperne skal sikre muligheden for et effektivt kontrolnetværk uanset modtagerlandets indretning. 1. Forudgående samtykke, generelle standarder 2. Repatriering/tilbagetagelse. 3. Respekt for klassifikation

5 1. Forudgående samtykke og generelle standarder At sikre at hvert lands nationale affaldsregulering respekteres. - Tilsynsmyndigheden udtaler sig om modtagerens miljøgodkendelse/kapacitet - Tilsynsmyndigheden underretter Miljøstyrelsen, hvis forholdene ændrer sig (fx ulovlige overførsler) - Tilsynsmyndigheden kan udtale sig om affaldets klassifikation (eksport) Retten ifølge Basel til at frasige sig import af farligt affald til bortskaffelse -DK: Forbud mod import til bortskaffelse bortset fra farligt affald til forbrænding. Undtagelse hvis manglende muligheder i afsenderlandet Generelle standarder - Både afsender- og modtagerland kan og skal gøre indsigelse (hensynet til miljøet mm.) - Bortskaffelse uden for EU/EØS, farligt affald uden for OECD (BAN), noget grønt uden for OECD - Husholdningsaffald/dagrenovation er at anse for bortskaffelse

6 2. Repatriering/tilbagetagelse Situationer - Når ikke kan gennemføres (art. 22), evt. anden behandling i modtagerlandet - Når ulovligt (art. 24), hovedregel tilbagetagelse Ansvar (art. 2,15) - Overførslen er producentens ansvar, ejerforhold ligegyldigt - Ansvaret kan gives videre, til indsamler (hvis godkendt), eller til forhandler/mægler(kun med fuldmagt og aldrig til modtageren) - Tilbagefaldsregel hvis person med fuldmagt ikke agerer Ubetinget pligt til at reagere (effektivitetsprincip) - Tilbagetagelse skal ske, og skal ske hurtigst muligt, uanset eventuel uenighed - Både afsender og (subsidiært) afsenderlandet har ansvar

7 3. Gensidig respekt for klassifikation Art Pligt til at anerkende som affald (EoW-problem: tre myndigheder) - Pligt til at anerkende som anmeldepligtigt Transitmyndigheden har ikke kompetence inden for EU, jf. art. 28 modsætningsvist. Transitmyndigheden har kompetence uden for EU, jf. Baselkonventionen.

8 Særligt om grønlistet affald en undtagelse fra (nogle af) principperne Grønt affald er ukomplicerede fraktioner, som kan overføres med ledsagedokumentet annexvii. Vi behøver ikke forudgående kontrol, så længe affaldet indeholdes på én indgang: Homogent (undtagelser på bilag IIIA) kan være forurenet som følge af brugen, men må ikke være forurenet i væsentlig grad (sortering kan være nødvendig), kan til dels indeholde urenheder (acceptable niveauer, kan være forskellige i EU) må ikke udvise farlige egenskaber som opgjort i affaldsdirektivets bilag III (HP-koder) må ikke bestå af blandede materialer, må ikke være blandet med andre affaldstyper

9 Særligt om grønlistet affald blanding Grønlistet affald må ikke bestå af blandede materialer (Omni Metal): Det fremgår af OmniMetal-sagen (C-259/05), at transportforordningens regler sondrer mellem affald, som er forurenet med andre materialer, og affald, som består af to materialer. EU-Kommissionen havde gjort gældende, at spørgsmålet måtte afhænge af omstændighederne i hvert enkelt tilfælde, hvilket blev afvist af Domstolen, som udtalte, at den ordning, som er fastsat for grønlistet affald, ikke kan anvendes for affald sammensat af to materialer på den grønne affaldsliste, heller ikke selv om dette muligvis ikke medfører vidtgående risici eller ikke umuliggør en rationel genindvinding af de forskellige omhandlede materialer. En konkret vurdering er således kun relevant at foretage, når et affaldslæs allerede henhører under én indgang på den grønne liste.

10 Særligt om grønlistet affald blanding Grønlistet affald må ikke bestå af blandede materialer (dansk dom): Affaldet var plastbøjler (grønlistede) iblandet ca. 5 % pap og lidt papir (begge grønlistede). Sammenblandingen med pappet var opstået, da plastbøjlerne var presset i baller uden at være taget ud af deres papemballage først. Byretten udtalte bl.a., at læsset efter sammenblandingen ikke længere var en enkelt affaldstype, der var grønlistet, og at dette var gældende uanset formålet med sammenblandingen var at emballere bøjlerne. Østre Landsret: Papemballagen blev til affald, og der skete således sammenblanding af to affaldstyper plast og pap. Bortset fra de tilfælde, hvor affald er forurenet med andre materialer i begrænset omfang, jf. indledningen til bilag III, indeholder forordningen ikke undtagelser til artikel 3, stk. 1, litra b, nr. iv. Sammenblanding af én type anmeldelsesfrit grønt affald med en anden anmeldelsesfri grøn affaldstype indebærer derfor, at der er tale om anmeldelsespligtigt blandet affald, uanset om den ene affaldstype kun er til stede i begrænset omfang. Østre Landsret henviste til, at det var et bevidst valg at presse bøjlerne sammen med pappet, og at pappet allerede af den grund ikke kan anses for forurening.

11 Særligt om grønlistet affald en undtagelse fra (nogle af) principperne Redskab: Miljøstyrelsens vejledning: Klassificering af grønlistet affald under transportforordningen (1013/2006) en praktisk vejledning En lastbil kan have affald fra mere end én producent og mere end én affaldstype, hvis det ikke er blandet sammen og har annexvii med for hver afdeling : - Annex VII for hver producent - Annex VII for her affaldstype - Synlig adskillelse

12 Hvor mange bilag VII er der her?

13 Klassifikationsproblemer ved affald At (agte at) skille sig af med (bl.a. Granit-dommen) - genstande som ikke vil blive brugt igen - hensigten er til stede hvis indforståethed med, at modtager vil behandle som affald - genstande kan teoretisk være brugbare men affald Affald kan ophøre med at være affald, bl.a. ved forberedelse til genbrug - konstatering (Lapin-dommens generaladvokat) - nødvendig reparation - evt. farlige egenskaber skal være lovlige I praksis: Er der tegn på, at nogen vil brugegenstanden? - Emballage i nødvendigt omfang -Stabling - Plausibelt marked - Evt. reparérbarhed (afsender har selv risikoen for at noget er affald, også relevant for fx tøj)

14 Affald, uddrag fra Granit-dommens generaladvokat (Sag C-358/11) 45. Risikoen for, at ikke-anvendte sidesten kan skade miljøet, mindskes ikke som følge af den omstændighed, at de har samme sammensætning som grovstenene, for så vidt som denne sammensætning ikke udelukker, at disse materialer bliver oplagret på en måde, der har en indvirkning på miljøet. 46. Et stof kan dog under alle omstændigheder, selv når det nyttiggøres fuldt ud og dermed opnår de samme egenskaber og kendetegn som et råstof, anses for affald, hvis indehaveren i henhold til definitionen i artikel 1, litra a), i direktiv 75/442 skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med stoffet. (...) 49. Selv om det (videre) antages, at sidesten ikke som følge af deres sammensætning er til fare for menneskers sundhed eller miljøet, så er en ophobning af disse sten nødvendigvis til ulempe og gene for miljøet, for så vidt som en fuldstændig genanvendelse af stenene ikke er umiddelbart forestående og måske endog slet ikke vil finde sted. 50. Endelig er den omstændighed, at det pågældende stof ikke er farligt, ikke et afgørende kriterium ved fastlæggelsen af, hvad indehaveren agter at foretage sig med stoffet. 51. De underspørgsmål, som den forelæggende ret har rejst, skal derfor besvares med, at oplagringsstedet for sidesten, deres sammensætning og den omstændighed, at de ikke indebærer nogen egentlig fare for menneskers sundhed eller miljøet, forudsat dette godtgøres, ikke er kriterier, der er relevante ved afgørelsen af, om sidestenene kan anses for at udgøre affald.

15 Genbrug, uddrag fra Lapin-dommen (Sag C-9/00) 82. I henhold til affaldsdirektivets artikel 3, nr.16, kan den blotte kontrol af materiale som forberedelse med henblik på genbrug ganske vist anses for en nyttiggørelsesoperation. I henhold til 22. betragtnings sidste punktum kan en nyttiggørelsesoperation endvidere være noget så enkelt som at kontrollere affald for at konstatere, at det opfylder kriterierne for affaldsfasens ophør. Den kontrol, der må antages at være foretaget i den foreliggende sag, er imidlertid ikke tilstrækkelig til at sidestille det kontrollerede affald med råstoffer og produkter. 83. For det første tog kontrollen og udvælgelsen af pælene ikke sigte på at genbruge dem til det samme formål som defineret i affaldsdirektivets artikel 3, nr. 16, dvs. som telefonpæle, men derimod som byggemateriale til bræddestier. 84. For det andet er anvendelsen af materialet på trods af kontrollen stadig uvis. Alene af den grund kan det endnu ikke udelukkes, at indehaveren agter at skille sig af med det (36). 85. Endelig har Domstolen for det tredje gentagne gange understreget, at den fortsatte forurening fra stoffer med miljøgifte, navnlig med træbeskyttelsesmidler (37), taler for, at de fortsat skal anses for affald (38). Telefonpælene er fortsat belastet med træbeskyttelsesmidler.

16 Eksport af brugt elektronik

17 Hvorfor er reglerne vigtige? Kortlægning viser, at der eksporteres mellem tons brugt elektronik fra de nordiske lande hvert eneste år. Genbrug er godt, men ikke hvis der i realiteten er tale om affald. Reglerne skal hindre eksport af elektronikaffald, der er forklædt som genbrug. Særligt WEEE giver bevisproblemer Foto: Joseph Domfeh

18 Hvorfor er reglerne vigtige?

19 Der skal skelnes mellem det gode genbrug og det dårlige genbrug Ja tak Nej tak

20 EEE/WEEE Generelle minimumskrav: -beskyttelse mod skader i forbindelse med transport, af-og pålæsning, især ved tilstrækkelig emballage og stabling, I/E-bek. 11 -CMR-fragtbrev -Erklæring om ansvar Konsekvens: Klassifikation som affald NB! Nogle lande forbyder import af funktionsdueligt EEE, se MST vejledning

21 EEE/WEEE -mistanke Eksport af gammelt, slidt eller skadet brugt elektronik, kan mistænkes for at være eksport af elektronikaffald. Mistanke er objektivt baseret, egenskaber ved produktet - stand og alder, emballering/stabling - fysiske skader, mangler essentielle dele, stammer fra affaldsbehandling Resulterer i krav om dokumentation ifølge I/E-bek. 12, mest fremtrædende: - Salgsaftale - Funktionsduelighed - Evaluering for farlige stoffer Konsekvens: Klassifikation som affald NB andre landes fortolkninger! Nogle forlanger altid dokumentation

22 EEE/WEEE mistanke -undtagelser Klassifikationsreglen finder ikke anvendelse, hvis der er tale om overførsel fra en virksomhed til producenten eller til en 3. mand, der handler på producentens vegne, og udstyret enten: - returneres til reparation under garantien, -er brugt udstyr til brug for erhverv, som returneres til renovering eller reparation med henblik på genbrug, eller - er fejlbehæftet udstyr til brug for erhverv der returneres til årsagsanalyse Udstyr til brug for erhverv er udstyr, som ikke på nogen måde kan anvendes i husholdninger.

23 Der er hjælp at hente Eksisterende vejledningsmateriale fra Miljøstyrelsen: Sådan pakker du elektronik, som skal transporteres Vejledningsmateriale på vej i samarbejde med nordiske lande: Vejledning til tilsynsmyndigheder pdf F1 Vejledning til eksportører: Indeholder kriterier for test af funktionsduelighed for følgende produkttyper: Køleskabe og frysere Vaskemaskiner Computerskærme og fjernsyn Mobiltelefoner og tablets pdf

24 Dias nummer 23 F1 Synes måske denne besked skal stå nederst på siden og vores to vejledninger nedenfor kommer op med link til dem på vores hjemmeside Forfatter;

25 Eksempler fra vejledningerne

26 Dokumentationskrav ved mistanke

27 Beslutningstræ

28 Tilsyn og repatriering Hjemmel I/E-bek. 14 Miljøbeskyttelseslovens 87 Affaldsbekendtgørelsens 4 Retssikkerhedslovens 9 og 10 Forordningens art. 22 og 24

29 Særligt om tilsyn I/E-bek både kommune og Miljøstyrelse fører tilsyn med, at forordningens bestemmelser overholdes Miljøbeskyttelseslovens 87 - tilsynsmyndigheden har adgang til køretøjer, pladser og lokaler - både stikprøvekontrol og målrettede tilsyn Affaldsbekendtgørelsens 4 - kommunen klassificerer affald Retssikkerhedslovens 9 og 10 - Når det ikke længere er en stikprøvekontrol - konkret mistanke: ikke pligt til at udtale sig ( 10) - begrundet mistanke: ikke pligt til at give adgang til lokaler ( 9)

30 Særligt om repatriering Forordningens art afgørelse om repatriering og udgifter Miljøstyrelsen træffer afgørelse, I/E-bek. 15, 1. -kommunen orienterer Miljøstyrelsen om forhold af betydning, 15, 2. Tilbagetagelse skal aftales -afsenderen skal give mulighed for, at vi kan føre tilsyn efter 87