Pilotprojekt Landsbyens Energi Holtet & Halkær

Transkript

1 Pilotprojekt Landsbyens Energi Holtet & Halkær Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146 B 9220 Aalborg Tlf.: nordjylland@energitjenesten.dk

2 Indhold Baggrund for pilotprojektet: Landsbyens Energi... 2 Pilotprojektets formål... 2 Deltagere i pilotprojektet... 3 Valg af landsbyer... 3 Projektstart og etablering af samarbejde... 4 Værktøjer og formidling... 5 Formidling... 5 Spørgeskemaundersøgelsen... 5 Energigennemgang af bygninger... 6 Temamøder og afslutning... 6 Fælles varmeanlæg... 7 Hotline... 9 Evaluering af samarbejdet med landsbyerne... 9 Evaluering af projektforløb... 9 Resultater fra energigennemgange... 9 Resultater fra energigennemgang i Halkær...12 Resultater fra energigennemgange i Holtet...13 Konklusion af energigennemgange...13 Opfølgning via telefoninterview...14 Investering i energibesparelser i Halkær...15 Investeringer i energibesparelser i Holtet...15 Energigennemgang af Halkær Kro...16 Anbefalinger...17 Det lokale engagement...18 Processer, der er startet skal følges op...18 Projektperiode...18 Relevante temaer i de to landsbyer...18 Etablering af forpligtende partnerskab...19 Bilag til rapporten: Bilag. Energigennemgange P9 Projekt Jeppe Vejen Bilag. Solceller og husstandsmøller Bilag. Landsbyoversigt

3 Baggrund for pilotprojektet: Landsbyens Energi Baggrund for projektet er Aalborg Kommunes målsætning om 60 % vedvarende energi i 2030 og 100 % vedvarende energi i 2050, som beskrevet i kommunens Klimastrategi og Bæredygtighedsstrategi Forudsætningen for, at målene kan realiseres er, at der sker en markant reduktion i energiforbruget til opvarmning, husholdning og adfærd. Samtidig skal der ske en omstilling til vedvarende energi såvel i offentlige bygninger, som i erhverv og i private boliger. Da en stor del (forventet 90 % af Aalborg Kommunes bygninger) planlægges fjernvarmeforsynet, er det oplagt at kigge på de sidste 10%, som vil forblive uden for fjernvarmeforsyningen. Derfor dette fokus på de mindre landsbyer og bysamfund, der vil forblive uden for den kollektive forsyning, der kendes i dag. Pilotprojektets formål Landsbyens Energi skal bidrage med viden og baggrund til kommende projekter, der skal gennemføres i forbindelse med opfyldelsen af kommunens strategier. Resultaterne skal således danne baggrund for nye aktiviteter i Aalborg Kommunes landsbyer og mindre bebyggelser, der ligger uden for kollektivt forsynede områder. Aktiviteterne skal konkret bidrage til: 1. Reduktion af CO2-udslip ved hjælp af: Nedsættelse af energiforbrug Udfasning af fossile brændsler og implementering af vedvarende energi 2. Viden om fremtidigt energiforbrug (ud fra potentialet for energibesparelser) med henblik på: Lancering af nabo- eller nærvarme Etablering af fælles anlæg baseret på vedvarende energi, herunder fælles varmeanlæg

4 Den omstilling, der skal ske inden 2050, kræver, at borgerne er villige til at deltage og investere i energieffektivisering af deres boliger og fremtidige energiforsyning. Pilotprojektets formål er derfor dels at kortlægge potentialet for energibesparelser, så det fremtidige forbrug kan estimeres og dels at give bud på, hvordan borgerne kan inddrages i den omstilling, der er nødvendig for at nå målene i henholdsvis 2030 og Deltagere i pilotprojektet Aalborg Kommunes Miljø- og Energiforvaltning, Center for Grøn Omstilling er projektejere på pilotprojektet. Energi- og Miljøcenter Nordjylland har bidraget med idé-udvikling samt den praktiske gennemførelse af projektets aktiviteter. De lokale tovholdere i landsbyerne har været helt centrale aktører i forhold til gennemførelse af projektet. Herudover har pilotprojektet været suppleret med forskellige praktikanter. Fra Energiplanlægning på Aalborg Universitet har Aalborg Kommunes praktikant i perioden august 2015 til december 2015 været knyttet til projektet med den særlige opgave at analysere den spørgeskemaundersøgelse, projektet ønskede at gennemføre. Resultatet af undersøgelsen ses i bilag: P9 Projekt. Jeppe Vejen. Herudover har der i samme periode været tilknyttet to andre teknoantropologer, som fulgte projektet. Deres resultater er ikke umiddelbart relevante for projektet. Fra februar 2016 til marts 2016 har der været tilknyttet en energiteknologstuderende, der bl.a. har bidraget til opsamling af regler vedrørende fælles energianlæg i landsbyerne. De udkast, der blev lavet kan ses af bilagene: Bilag. Solceller og husstandsmøller og Bilag. Fælles jordvarmeanlæg. Valg af landsbyer Landsbyerne blev udvalgt på baggrund af energitæthed og en række kriterier, der skulle sikre den praktiske gennemførelse. Kriterierne for landsbyer i pilotprojektet var: 1. Befolkningens sammensætning (alder) 2. Bygningernes alder (der skulle være potentiale for energibesparelser) 3. Antal af boliger (30 maks. 100 boliger) 4. Foreningsliv en form for fællesskab i landsbyen, som kunne samle borgerne 5. En lokal ildsjæl (gerne flere) 6. En trop-leder : en person, der nyder anseelse hos borgerne 7. Butikker? 8. Lokale håndværksvirksomheder 9. Antallet af landbrug i landsbyens opland Enkelte af kriterierne (butikker, lokale håndværksvirksomheder og antal af landbrug i oplandet) blev ikke anvendt i pilotprojektet. De kriterier, der fik størst betydning i pilotprojektet var energitætheden, antallet af boliger og det faktum, at der var nogle lokale ildsjæle, der ville være med til at sikre projektets lokale aktiviteter.

5 Hvor energitæthed og antal af bygninger handler om at sikre et omkostningseffektivt projekt, er det det lokale engagement (ildsjælene), der er helt nødvendige for at sikre succesen i projektet. Aalborg Kommune stod for udvælgelse og den første kontakt til landsbyerne. Det var oprindeligt tanken, at landsbyerne selv skulle melde sig til og på forhånd udvise et lokalt engagement i projektet, hvorefter der skulle ske en udvælgelse. Af tidsmæssige årsager blev det i stedet Aalborg Kommune, der tog kontakt til relevante landsbyer. Der var især to, der var interesserede, og man besluttede at gennemføre projektet i dem begge. De to landsbyer blev Holtet og Halkær. Holtet er en landsby med 82 husstande. Det er en typisk gennemfartsby med en lokal dagligvarebutik og en idrætsforening. Holtet Idrætsforening har mange medlemmer, hvor de fleste kommer fra oplandet og andre byer. Der foreligger en vindmølleplan for et område nær Holtet by. Vindmølleplanerne har delt byen i to lejre. Byens tovholder er kendt og respekteret af borgerne i byen. Byen havde en nylig etableret lokal forening: Holtet Borgerlaug, som endnu ikke havde fundet sine ben i forhold til lokale aktiviteter, Halkær er en landsby med ca. 48 indbyggere fordelt på 31 husstande. Landsbyen er præget af et rigt natur- og kulturliv, der samler sig omkring Halkær Kro. Byen samles herudover i foreningen omkring Halkær Vandværk, der har taget en række initiativer til lokale aktiviteter herunder Landsby Fælled, som er et areal, der skal sikre grundvandsindvinding for vandværket. Byens tovholder er formand for Halkær Vandværk, og respekteret i byen. Formanden for vandværket fungerer også som igangsætter og tovholder for en række andre initiativer i byen. Projektstart og etablering af samarbejde Efter udvælgelsen blev der afholdt et startmøde, hvor projektdeltagerne blev præsenteret for hinanden. Efterfølgende blev der gennemført lokale møder, hvor Energitjenestens medarbejdere (via dialog med de lokale tovholdere) fik informationer om lokale forhold i landsbyerne (personer og lokale forhold, der skulle tages hensyn til), og de lokale tovholdere blev introduceret til de muligheder, pilotprojektet kunne tilbyde borgerne i de to landsbyer.

6 Som et vigtigt kriterium, blev det aftalt, at de lokale tovholdere skulle etablere lokale arbejdsgrupper, der dels kunne være med til at formidle projektets aktiviteter (opsætning af plakater, rundsending af invitationer, bidrage til afholdelse af lokale aktiviteter m.v.) og dels kunne være med til at sprede de gode historier, som projektet skulle generere. En vigtig rolle for den lokale arbejdsgruppe var også at fungere som forbindelsesled imellem byens borgere og projektets deltagere, så ideer og spørgsmål kunne blive videreformidlet. Værktøjer og formidling Projektbeskrivelsen gav mulighed for at sætte fokus på, hvordan landsbyen skulle se ud i fremtiden, hvilke ting, der kunne gøre landsbyen mere attraktiv (naturoplevelser, mobilitet, fritidsmuligheder osv.). De lokale borgere blev derfor givet en række forskellige tilbud, der udover selve introduktionsmødet indeholdt: energigennemgang af bolig, temamøder, workshops, inspirationsoplæg fra andre landsbyer, facilitering af møder i forbindelse med fælles varmeanlæg og / eller fremtidsønsker, hotline m.v. På introduktionsmøderne blev mulighederne gennemgået, og det var derefter op til projektets deltagere i samarbejde med de lokale arbejdsgrupper at tilrettelægge de lokale projekters indhold. Formidling Projektets beskrivelse og tilbud om lokale aktiviteter har sammen med konkrete, aktuelle arrangementer været tilgængelige via hjemmesiden: og via Facebook siden: Landsbyens energi. På den måde har de lokale borgere i begge landsbyer hele tiden kunnet følge projektet. På hjemmesiden har der desuden været listet kontaktpersoner, så alle har kunnet komme i kontakt med de involverede personer. Spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen var oprindelig tænkt som et baggrundsmateriale for projektets planlægning og indhold. Ved inddragelsen af praktikanten fra Energiplanlægning fra Aalborg Universitet blev også to tidligere projekter inddraget i undersøgelsen, hvorfor den fik et lidt andet, men meget relevant sigte: at undersøge borgernes ønsker og villighed til at indgå i lokale projekter, samtidig med at de to landsbyer, der tidligere havde deltaget i lignende projekter, blev interviewet om, hvilken effekt projekterne havde efterladt. Den konklusion, der kan drages af spørgeskemaundersøgelse og interviews kan ses i Bilag P9 Projekt. Jeppe Vejen, og kan kort sammenfattes til, at det er overordentligt vigtigt, at de lokale borgere VIL deltage. Samtidig viser undersøgelsen, at der skal følges op på borgernes engagement (der skal tilføres noget fra eksterne partnere) samtidig med, at borgerne selv skal have det drive, der sikrer succes. Det er altså vigtigt, at der er mindst én ildsjæl i landsbyen, og at denne regelmæssigt tager emnet op og sikrer lokal aktivitet - også efter at det egentlige projekt er afsluttet.

7 Energigennemgang af bygninger Ét af formålene med pilotprojektet var at vurdere det fremtidige energibehov i landsbyerne herunder potentialet for energibesparelser i landsbyens boliger. Da der ikke er tradition for, at boligejere indberetter efterisolering, udskiftning af vinduer og varmeanlæg til BBR-registeret (med mindre, der er tale om etablering af varmepumpe), var det nødvendigt at komme i direkte kontakt med den enkelte boligejer om de faktiske forhold. For at få en nogenlunde sikker vurdering af potentialet for energibesparelser, tilbød projektet gennemførelse af et forholdsvist stort antal energigennemgange i begge landsbyer. Projektet gav mulighed for at gennemføre i alt 60 energigennemgange, hvoraf der blev gennemført 46. Energigennemgangene blev foretaget sammen med boligejer, der dermed fik lejlighed til at få mere viden om eget hus, muligheder for energimæssige forbedringer både i forhold til investeringer og i forhold til ændret adfærd. Ved gennemgangen blev det vurderet, hvilke besparelser, der var realistiske at få gennemført, så et fremtidigt energibehov kunne estimeres. Som et ekstra tilbud til boligejerne blev der tilbudt termografi i de tilfælde det var relevant, og når det kunne lade sig gøre af hensyn til temperatur- og vejrforhold. Boligejerne fik efterfølgende tilsendt en rapport med besparelsesforslag. I bilag 1 er der en uddybende beskrivelse af den metode, der er anvendt ved energigennemgangene i de to landsbyer. Oplysningerne fra energigennemgangen er blevet brugt til at bestemme husenes varmetab. Varmetabet blev sammenholdt med det oplyste varmeforbrug, inkl. supplerende varmekilder, for eksempel brændeovne. For at graddagekorrigere forbruget (så det er sammenligneligt med forbruget i et standard år) er det graddageuafhængige forbrug, som varmt brugsvand og supplerende varme, fratrukket det oplyste forbrug. Var der stor forskel på det beregnede og oplyste forbrug, blev der indledt en dialog med boligejeren for at finde frem til et retvisende billede af forbruget. Resultatet af landsbyens energibehov kan ses under afsnittet Projektets resultater Temamøder og afslutning Der er afholdt 2 temamøder i hver landsby. Alle møder har omhandlet energirenovering og de typiske besparelsesmuligheder, der er fundet i boligerne og fælles varmeanlæg. Det har været muligt for borgerne at bestille temamøder om andre emner eller at få et inspirationsoplæg fra en anden landsby (f.eks. fra Lyne, hvor borgerne har været i gang med et lignende projekt), men muligheden er ikke blevet benyttet. Der har været fin tilslutning til temamøderne (min. 20 husstande pr. temamøde), hvilket betyder at to trediedel af boligerne i Halkær, og ca. en fjerdedel af boligejerne i Holtet har været aktive. Møderne er foregået i fin stemning og med mange spørgsmål.

8 Halkær Vandværk organiserede det afsluttende møde i Halkær, hvor Jesper Theilgaard var inviteret til at holde oplæg om klimaudfordringen. Afslutningen blev arrangeret som en del af Aalborg Bæredygtighedsfestival og tilslutningen var stor. Der var lige omkring 200 deltagere. Også her var der en fin stemning. Pilotprojektet Landsbyens Energi blev kort præsenteret med resultater. Det gav anledning til, at repræsentanter fra 2 andre landsbyer (Mou og Sebbersund) rettede henvendelse om muligheden for at få gennemført lignende projekter. Fælles varmeanlæg I begge landsbyer blev emner fælles varmeanlæg introduceret på de første møder. Tanken om fælles varmeanlæg ligger de fleste nær bl.a. fordi mange gerne vil være en del af det kollektive varmeforsyningsnet. Af strukturelle og økonomiske årsager, er det ikke alle, der kan forvente at blive koblet på hverken nu eller i fremtiden. Derfor er det reelt at arbejde med andre bæredygtige løsninger og dermed også de fælles varmeløsninger, der kan anvendes uden for det store kollektive system. Samtidig er fælles varmeforsyning uden for det kollektive system en proces, der sættes i gang. Det er ikke en aktivitet, borgerne umiddelbart kan tilslutte sig uden at have et indgående kendskab til de forpligtelser (både økonomisk og juridisk) de indgår i. Det er derfor en aktivitet, der kan startes som noget reelt og fælles, der kan arbejdes videre med i landsbyen, når det egentlige projekt er ophørt. Tanker om ét eller flere fælles varmeanlæg er altså én af de aktiviteter, der kan sikre et fortsat fokus på energiforbrug og omstilling til mere bæredygtig energiforsyning. Resultatet kunne også have været andre fælles tanker, som f.eks. skovrejsning for lægivning i landsbyen, reetablering af sø eller helt andre ting. Med henvisning til resultatet af P9 Projekt Jeppe Vejen og erfaringer fra lignende projekter, er det vigtigt, at der (efter en periode på maks. 1 år) følges op på de aktiviteter, der er introduceret i forbindelse med projektet. I Holtet blev der udtrykt interesse for at etablere et fælles varmepumpeanlæg med Holtet Idrætsforening som det centrale omdrejningspunkt. Holtet Idrætsforenings Klubhus skulle have ny varmeforsyning, så oliefyret kunne skiftes til en varmepumpeløsning, hvor også naboerne kunne kobles på. Som pilotprojektet skred frem ændredes der planer for klubhuset og det blev erfaret, at en fælles slangekreds under idrætsforeningens fodboldbaner ikke var nogen god idé, bl.a. på grund

9 af foreningens planer om at etablere kunstgræs på banerne. Ideen om et fælles varmepumpeanlæg blev dog ikke droppet, og emnet blev taget op på et temamøde, hvor Dansk Varmepumpeindustri (DVI.dk) fortalte om mulighederne. Der kom mange spørgsmål, og især en mindre gruppe, hvor boligerne ligger i en afstand, så et fælles anlæg ville kunne blive en realistisk løsning, havde en del spørgsmål til, hvilke medier, der kunne anvendes som brine til et fælles anlæg. For at komme videre med dialogen skal der udarbejdes en konkret case baseret på de boligejere, der er interesserede. I Halkær blev der fra starten af pilotprojektet ytret ønske om at få et oplæg om fælles VE-anlæg på det nye Landsby Fælled. Landsbyens borgere arbejder aktivt og med stort sammenhold for at sikre deres grundvand til vandværket, og i vandindvindingsområdet, vil Landsby Fælled blive etableret med grønt område, demonstratorium og stisystemer. Ideen er, at der også skal være plads til et fælles energianlæg baseret enten på solceller eller på husstandsmøller. Areal reserveret til fælles VEanlæg (solceller) For solceller og husstandsmøller er der skiftende regelsæt og kvoter for forskellige ejerskabsformer for anlæggene, afhængigt af den politiske situation. Det kan derfor være nærmest uoverskueligt at finde ud af, hvilke regler, der er gældende. Der blev derfor udarbejdet et notat, der samlede reglerne, så landsbyens borgere kunne finde den ejerskabsform, der bedst opfyldte de ønsker, de havde. Landsbyen havde forskellige muligheder: fælles eje (i en ny forening med energiproduktion som hovedformål), laugsmodeller eller en mulighed, hvor Halkær Vandværk stod som ejer af anlægget. Tovholderen for landsbyen ønskede samtidig at få et økonomieksempel, hvor hele landsbyens energiforbrug blev dækket af VE-anlægget. Det udarbejdede notat, som er afsluttet i marts 2016, er afleveret til tovholderen, og skal efterfølgende kunne anvendes som diskussionsoplæg til, hvilken løsning, der skal arbejdes videre med i landsbyen.

10 Hotline Det var oprindeligt tanken, at projektdeltagerne skulle være til stede i landsbyerne i én eller flere dage, hvor landsbyens borgere kunne komme og få rådgivning / informationer om henholdsvis energirenovering og projektets aktiviteter. Der blev ikke brug for denne service dels fordi, borgerne brugte hjemmesiden til at holde sig orienteret og dels fordi, borgerne kontaktede os direkte pr. telefon, hvis de havde spørgsmål til den energigennemgang, der var foretaget hos dem. Evaluering af samarbejdet med landsbyerne De to lokale arbejdsgrupper blev aldrig etableret. Det blev derfor hovedsageligt kontakten imellem projektets deltagere og de to tovholdere, der drev projektet. Det har haft den betydning, at projektets indhold næsten hovedsageligt er blevet bestemt af projektets deltagere og der blev ikke taget reelt ejerskab til aktiviteterne fra de lokale borgere i de to landsbyer. Tovholderne har udført et utroligt stort stykke arbejde, som kunne have været mere inspirerende, hvis de lokale borgere havde spillet mere aktivt med, bl.a. med input og ideer til indhold i projektet. Til trods for det manglende ejerskab til projektet, har borgerne i de to landsbyer været utroligt velvillige til at deltage i de aktiviteter, der blev arrangeret for dem både med hensyn til møder og til beskrivelse af case om oplevelsen af at gå fra oliefyr til individuel varmepumpe. Evaluering af projektforløb Den oprindelige tidsplan var, at projektet skulle gennemføres fra august til december 2015 (begge måneder incl.). Af forskellige årsager blev projektperioden forlænget i flere omgange først med en planlagt afslutning i april 2016, så i juni 2016, og til sidst med en afslutning ved udgangen af september Forlængelsen af projektperioden har givet mulighed for at gennemføre flere aktiviteter, bl.a. er der gennemført en interviewundersøgelse af boligejere, der har fået energigennemgang og opfølgende rapport. Tilrettelæggelsen af projektets aktiviteter i landsbyerne kunne have været bedre, hvis vi på forhånd havde kendt projektets endelige løbetid. F.eks. kunne en række af de forslag, der kom fra landsbyerne have været gennemført, hvis vi på forhånd havde kendt tidshorisonten. Et forslag om at lave en håndværkermesse med demonstration af, hvordan man anvender forskellige isoleringsmaterialer blev f.eks. droppet på grund af, at vi troede der var for kort tid til planlægningen. Resultater fra energigennemgange Der er i projektet besøgt 46 huse i de to landsbyer, samt Halkær Kro. Besøgene viste, at der er et stort potentiale for energibesparelser. Det kan dog tage lang tid, før potentialet kan realiseres, hvis boligejer kun har fokus på den økonomiske besparelse, da de anviste energibesparelser generelt er for små i forhold til investeringen. Se Bilag. Energigennemgange. Ved energigennemgangen er det f.eks. konsekvent blevet anbefalet, at udskifte termoruder til energiruder. Mange af de eksisterende vinduer har sprosser, hvilket vil betyde, at omkostningerne

11 ved udskiftning ikke står mål med besparelsen, medmindre boligejeren selv udskifter ruderne. Det vil betyde, at udskiftningen af termoruderne formentlig først vil ske, når de punkterer, eller hele vinduet skal udskiftes. I nogle tilfælde er der anbefalet udskiftning af dårligt virkende træpillefyr til ny, energieffektiv varmepumpe. Det vil give en stor energibesparelse, men besparelsen på driften (i kroner) vil være begrænset, hvorfor boligejers incitament til udskiftning skal være andet end en forbedret økonomi, f.eks. at fremtidssikre opvarmningsformen eller at undgå den lokale forurening, som et mindre effektivt biobrændselsanlæg kan forårsage. CO2-besparelsen på udskiftning af træpillefyr til varmepumpe vil til gengæld være begrænset. Af den efterfølgende interviewundersøgelse fremgår det, at landsbyernes boligejere allerede har investeret (eller har planer om at investere) i en del af de energibesparelser, der er foreslået i rapporterne selvom der ikke er en økonomisk gevinst at hente. Resultatet betyder at boligejer ikke kun har fokus på økonomien, hvilket svarer fint til resultaterne fra andre undersøgelser. Boligejer vil gerne investere i boligen, hvis de kan se fordelen. Det kan enten være bedre indeklima, lavere energiregning, vedligeholdelse eller det, at have gjort det rigtige. 44 % af husstandene opvarmes med træpiller og brænde. I mange tilfælde har anlæggene en dårlig virkningsgrad. Halvdelen af husene bruger brænde som supplement til opvarmningen. Den supplerende opvarmning med brænde udgør 7,6 % af det totale varmeforbrug på 1121 MWh. Flere boligejere har oplyst, at de ikke betaler for deres brænde, som indsamles lokalt på egnen. I tabellen nedenfor (Tabel 1) angives det gennemsnitlige varmeforbrug i kwh/ m2 boligareal. Gennemsnittet er et skønnet overslag, beregnet ud fra de informationer, der har været tilgængelige (forbrugsopgørelser) samt på energirådgiverens registreringer ved energigennemgangen. Varmetabet er uden varmtvandsforbrug og tab fra varmekilder. Tabel 1: Det gennemsnitlige årlige varmeforbrug i kwh pr. m2 boligareal i Halkær og Holtet Halkær Holtet Skønnet varmetab hus Oplyst forbrug inkl. VVB og brændeovn Oplyst forbrug uden brændeovn Oplyst forbrug inkl. Brændeovn

12 I tabellen nedenfor (tabel 2) ses en fordeling af opvarmningsformer i de to landsbyer. Boliger med fjernvarme har ikke været målgruppen for projektet. Det har dog været politikken, at de boligejere, der har deltaget i introduktionsmøde og / eller temamøder naturligvis kunne få en energigennemgang. Det er træpillefyr og oliefyr med henholdsvis 16 og 13 anlæg, der har den højeste repræsentation i landsbyerne. Der er dog en klar tendens til, at der skiftes til varmepumpeløsninger, der tilsammen udgør 12 af de i alt 46 anlæg. Tabel 2: Fordeling af varmeforsyning i de besøgte huse i Halkær og Holtet Halkær Holtet I alt Fjernvarme 1 1 Jordvarme Luft/vand Oliefyr Træpillefyr Brændefyr I alt Af Tabel 3 ses fordelingen af supplerende varmeforsyning i boligerne. Der er et temmelig stort antal brændeovne (21 ud af 46 boliger), og tilsammen med brændekedlerne udgør opvarmning med brænde 25 boliger i de to landsbyer. I tabellerne er det ikke angivet, hvor stort overlap, der er imellem boliger med træpillefyr og supplerende opvarmning med brændeovn. Der er dog en klar tendens til at boligejerne vælger biobrændselsløsninger som et billigt og miljøvenligt alternativ til olie. Tabel 3: Fordeling af supplerende varmeforsyning i Halkær og Holtet Halkær Holtet I alt Solvarme Solceller Brændeovne Luft/luft VP Elvarme VV Brændekedel Elvarme Oliefyr I alt

13 Resultater fra energigennemgang i Halkær Halkær består af 29 huse, samt Halkær Kro og Halkær Vandværk. I projektperioden blev der besøgt 18 boliger i Halkær. Energigennemgangen af boligerne viste, at der er et varmebesparelsespotentiale på 32,1 % og et elbesparelsespotentiale på 11,1 %. I gennemsnit er der anvist besparelser for kr. og 790 kg. CO2 pr. bolig. Hele Halkærs varmeforbrug (alle 29 huse) er estimeret til 634 MWh årligt. Beregner man gennemsnittet ud fra estimeringen, giver det et gennemsnitligt varmeforbrug på lidt under 22 MWh. Der er dog store forskelle på husenes størrelse og energimæssige egenskaber, så gennemsnittet viser ikke de individuelle og egentlige udfordringer. Det estimerede varmeforbrug på 634 MWh skal ses som et overslag på, hvor stort landsbyens varmeforbrug er lige nu. Da det ikke er alle bygninger i Halkær, der er gennemgået, er det vanskeligt at sige, hvor stort varmeforbruget ville være ved en realisering af hele besparelsespotentialet i alle bygninger. Hvis vi kan forvente et gennemsnitligt varmebesparelsespotentiale på ca. 30 % vil forbruget (ved realisering af hele varmebesparelsespotentialet) falde til ca. 440 MWh varme. Disse tal er dog meget usikre, og et mere korrekt tal vil kræve en total kortlægning af samtlige bygninger i byen. Diagram 1: typer af varmeanlæg i Halkær Brændefyr 11% Træpillefyr 39% Jordvarme 28% Luft/vand 11% Oliefyr 11% Fjernvarme 0% Diagram 1 viser de forskellige typer af varmeanlæg i Halkær. Den procentvise fordeling er: 39 % træpillefyr, 28 % jordvarme, 11 % luft/vand varmepumpe, 11 % brændefyr og 11 % oliefyr. Tabel 4 viser fordelingen af potentialet for el- og varmebesparelser i de 18 huse, der har fået en energigennemgang. I vedhæftede Bilag. Landsbyoversigt ses beregningsgrundlaget fra energigennemgangene. Tabel 4: El- og varmeforbrug og besparelsespotentiale i Halkær Halkær Opvarmet areal m2 Totalt oplyst varmeforbrug kwh Elforbrug husholdning kwh Besparelse varme kwh Besparelse elforbrug kwh Anviste besparelser kr. Besparelse kg/co2 I alt Gennemsnit

14 Resultater fra energigennemgange i Holtet Holtet består af 82 huse, et klubhus, samt en kirke. I projektperioden fik 28 boliger gennemført en energigennemgang. Besøget i de 28 boliger viste, at der er et besparelsespotentiale på varmesiden på 37,9 % og på el-siden på 11,0 %. I gennemsnit er der anvist besparelser for kr. og kg. CO2 pr. bolig. Hele Halkærs varmeforbrug er estimeret til 1923 MWh årligt. Hvis det gennemsnitlige besparelsespotentiale i alle bygninger i Holtet ligger på 35% og disse realiseres, vil et estimeret fremtidigt varmeforbrug kunne ligge på ca MWh varme. Der er dog som beskrevet under afsnittet om Halkær stor usikkerhed omkring disse tal. En mere konkret vurdering kræver en total kortlægning af alle bygningerne i byen. Diagram 2: typer af varmeanlæg i Holtet Brændefyr 7% Træpillefyr 33% Jordvarme 11% Luft/vand 8% Oliefyr 41% Diagram 2 viser de forskellige typer af varmeanlæg i Holtet. Den procentvise fordeling er: 41 % oliefyr, 33 % træpillefyr, 11 % jordvarme, 8 % luft/vand varmepumpe 7 % brændefyr. Tabel 5 viser resultatet af de 28 energigennemgange, der er foretaget i Holtet. I vedhæftede Bilag. Landsbyoversigt ses baggrunden for tabeller og diagrammer i rapporten. Tabel 5: El- og varmeforbrug og besparelsespotentiale i Holtet Holtet Opvarmet areal m2 Totalt oplyst varmeforbrug kwh Elforbrug husholdning kwh Besparelse varme kwh Besparelse elforbrug kwh Anviste besparelser kr. Besparelse kg/co2 I alt Gennemsnit Konklusion af energigennemgange Med udgangspunkt i energigennemgang af 48 boliger i Halkær og Holtet kan der ses følgende tendens:

15 Boligerne i Holtet er bedre isoleret end boligerne i Halkær. Til gengæld sker hovedopvarmningen i Holtet ofte med oliefyr, og boligejernes oplyste forbrug pr. m2 bolig er højere i Holtet end i Halkær. I Halkær har fokus været på vedvarende energi ved valg af varmeanlæg og ikke så meget på efterisolering. I Halkær er de fleste oliefyr blevet udskiftet til varmepumper, og der er procentvis lidt flere træpillefyr end i Holtet. Hvis man sammenligner varmeforbruget i boligerne i henholdsvis Holtet og Halkær med en gennemsnitsbolig med fjernvarme, ligger varmeforbruget i Halkær under gennemsnittet medens det i Holtet ligger over gennemsnittet. En anden tendens er, at varmepumper er blevet opsat i husene uden at tage hensyn til husets isoleringsstand, varmegiverens beskaffenhed og placering (i eller uden for boligen). Mange anlæg kører uden termostatregulering og ved for høje driftstemperaturer. Placering væk fra huset medvirker til varmetab ved cirkulation af varmt vand døgnet rundt, ofte igennem dårligt isolerede rørledninger. Det medvirker til, at varmepumpens effektivitet (COP) generelt er mindre i de besøgte huse end forventet. Manglende eller dårlig regulering af gulvvarme er også medvirkende til varierende rumtemperaturer i forhold til vind og vejr. Høj rumtemperatur (23 26 o C) har mere været reglen end undtagelsen i mange af de besøgte boliger. Tabel 6: Sammenligning af varmebehov i et gennemsnits hus i hhv. Halkær og Holtet med et standardhus med fjernvarme (130 m2) Forbrug kwh Fjernvarmehus kwh Halkær kwh Holtet kwh Opfølgning via telefoninterview Der var deltagelse af 40 husstande i opfølgningen. 16 af boligejerne oplyser, at de allerede har gennemført energiforbedringer i boligen som følge af energigennemgangen. I alt er der ved gennemførelsen af interviewundersøgelsen (september 2016) blevet investeret for kr. Den største samlede investering er på kr., der fordeler sig på jordvarme, nye vinduer og hulmursisolering. Den mindste investering på 100 kr. tilfalder udskiftning af lyskilder til LED belysning. En enkelt boligejer har udført alle rapportens forslag. De fleste har været glade for besøget og den direkte dialog med rådgiveren. Mange gav udtryk for, at de godt var klar over, hvor der kunne sættes ind med energibesparende tiltag, men at de manglede en fornemmelse af, hvordan de skulle gribe tingene an og i hvilken rækkefølge, de skulle foretage investeringerne. Mange af husene havde i forvejen et gyldigt energimærke.

16 Energimærkningsrapporten har dog ikke været tilstrækkelig til, at boligejer er gået i gang med besparelsesforslagene. Her har den direkte dialog ved gennemgangen af boligen bidraget til at få sat de konkrete handlinger i gang. Opfølgningen på energigennemgangene antyder, at interessen for fællesanlæg er til stede, men endnu ikke særlig stor. De fleste af de adspurgte boligejere gav udtryk for, at de ikke er interesseret. For de, der gav udtryk for en vis interesse, er økonomien den mest afgørende faktor. De, som siger måske til fællesanlæg, tænker primært på solceller. I Halkær er det Landsby Fælled, der nævnes som et sted, hvor der kunne være en mulighed for fællesanlæg. Som en del af opfølgningen, er deltagernes interesse og engagement blevet bedømt i forhold til deres interesse og engagement i forbindelse med energigennemgangen og rapport. Der blevet givet karakter fra 2 til 9. Af nedenstående tabel 7 kan de karakterer boligejerne kunne få tildelt angivet. Tabel 7: Vurdering af boligejernes interesse for at deltage i projektet 10-9 Meget interesseret Tilfredsstillende 7-8 interesseret 5-6 Interesseret 3-4 Delvis interesseret 1-3 Meget lidt interesseret I Halkær blev gennemsnittet 7,0 og i Holtet 6,0. Den lavere karakter i Holtet skyldes, at der var flere boligejere, der ikke viste særlig meget interesse for projektet, men deltog fordi, de var blevet bedt om det af projektets lokale tovholder. Investering i energibesparelser i Halkær På de 6 til 9 måneder siden energigennemgangene blev foretaget, er der i Halkær blevet investeret kr. Derudover har boligejerne oplyst, at de, inden for de næste 2 år, vil investere primært i efterisolering, samt døre og vinduer. I Halkær er det primært nye vinduer, efterisolering og 2 nye pillefyr, der er blevet investeret i. Investeringer i energibesparelser i Holtet På de 6 til 9 måneder siden energigennemgangene blev foretaget, er der i Holtet blevet investeret kr. Derudover har boligejerne oplyst, at de, inden for de næste 2 år, vil investere knapt kr. i energibesparelser og træpillefyr I Holtet er det primært nye vinduer, efterisolering og et enkelt jordvarmeanlæg, samt udskiftning af et gammelt pillefyr, der er blevet investeret i. Tabel 8 på næste side viser det samlede billede af investeringerne i de to byer.

17 Tabel 8: Resultat af opfølgningen i Halkær og Holtet Deltagere i opfølgningen Hvor mange har gjort noget Hvor meget er blevet investeret Hvor meget er blevet investeret i gennemsnit Forventning til investering de næste 2 år i gennemsnit Så mange i procent viste interesse for fællesanlæg af en eller anden form Halkær 16 7 kr kr kr ,7 % Holtet 24 9 kr kr kr ,4 % I alt kr kr kr Energigennemgang af Halkær Kro Halkær Kro & Kulturhus er drevet som en selvejende institution siden december Formålet med kulturstedet er at danne ramme om kulturelle, musikalske og økologiske arrangementer, ligesom lokalerne skal huse lokalsamfundets forskellige aktiviteter. Driften af kroen er baseret på frivillig arbejdskraft. Kulturstedet bruges ikke fuldt ud i dag. Der er et ønske om at fremtidige løsninger skal signalere bæredygtighed - med valg af byggematerialer med gode miljøprofiler og energimærke. Det kan være vinduer med kærnetræ, der er linoliebehandlet og træfiber isolering.

18 Ved energirenovering af bygningen bør der tages hensyn til bygningens oprindelige byggestil. Halkær Kro opvarmes i dag af et oliefyr, der årligt bruger 2000 liter olie. Når kroen ikke bruges, er oliefyret slukket. Blev Halkær Kro opvarmet hele året, med nuværende isoleringsstand, ville der skulle bruges 8000 liter olie årligt. I forbindelse med pilotprojektet er der gennemført en energigennemgang af Halkær Kro. Ønsket fra bygningens burgere var bl.a. at få en vurdering af den fremtidige opvarmningsform, der gerne måtte indeholde jordvarmeanlæg. Herudover har kroen i flere omgange fået renovering, og der manglede et overblik over resterende mulige energibesparelsestiltag. I energirapporten er det foreslået, at der lægges jordvarmeslanger ned i arealet omkring kroen, og at slangerne der lægges i flere kredsløb tilsluttes en varmepumpe. Når kulturstedet med tiden får flere aktiviteter og dermed øger sit varmeforbrug, kan der anskaffes en luft til vand varmepumpe til at dække det resterende dimensionerende varmebehov. Som en sikkerhed og i en overgangsperiode, beholdes det nuværende oliefyr. I energirapporten er det (blandt forslagene til energibesparelser) foreslået, at trægulvet over krybekælder under krostuerne tages op, så der kan etableres terrændæk med isolering og gulvvarmeplader. Derudover kan ældre vinduer og døre energioptimeres og/ eller udskiftes. Kælder, gulv og varmerør isoleres. Af arkitektoniske årsager er det herudover anbefalet at nedrive tilbygningen med grovkøkken. Ved hjælp af et varmetabsoverslag, er kroens varmetab (ekskl. forbrug til varmt vand og tab fra oliefyr) beregnet til 79 kwh/m2. Bliver de nævnte isoleringsarbejder udført, vil varmetabet blive sænket med 10 kwh/m2. Anbefalinger Projektet viser en række positive resultater, som bør følges op. Der er dog også nogle erfaringer, som er vigtige at tage med til kommende projekter. Det er vigtigt, at landsbyens borgere er engageret i projektet, og at et flertal er villige til at indgå aktivt i de aktiviteter, der gennemføres. I pilotprojektet har der været et ønske om at få en vurdering af det fremtidige varmebehov, hvorfor så mange boliger som muligt gerne skulle have foretaget en energigennemgang. Enkelte boligejere (i Holtet), har ikke været særligt interesserede i at få gennemført en energigennemgang, men de er alligevel gået med til at få den foretaget. Den manglende interesse fra boligejer har dog betydet, at det har været vanskeligt at få oplysninger om forbrugsdata. Samtidig vil det formentlig få betydning for, om der bliver realiseret energibesparelser i de pågældende boliger. Det vurderes derfor at være spild af ressourcer at foretage energigennemgang, hvis boligejer ikke selv engagerer sig i det.

19 Det lokale engagement Den lokale arbejdsgruppe skal etableres fysisk inden projektets aktiviteter igangsættes. I pilotprojektet blev der aldrig etableret egentlige arbejdsgrupper, hvor deltagerne tog ejerskab til projektet og de muligheder, der var for at få yderligere forslag og aktiviteter sat i gang. Selvom tovholderne har været meget aktive og inddraget forskellige repræsentanter fra byerne, har der ikke været den selvforstærkende effekt omkring aktiviteterne, som en fysisk arbejdsgruppe med medejerskab ville have kunnet skabe. Processer, der er startet skal følges op Processen omkring fælles varmeanlæg er startet i begge byer, og der er også (via den opfølgende interviewundersøgelse) konstateret en forholdsvis stor interesse i at gå videre med tankerne. Der er et stort fokus på økonomien i fælles anlæg, og det er naturligt på det stade, processen er lige nu. Det er vigtigt, at der følges op med konkrete eksempler fra andre lokalsamfund, hvor lignende tanker har ført til reelle investeringer. Projektperiode En del af udfordringerne vil kunne imødekommes ved, at der på forhånd er fastlagt en projektperiode, der løber i min. 1 år (gerne mere). Det er vigtigt for selve tilrettelæggelsen og det flow, der skal lægges ind i aktiviteterne. Det er vigtigt at erkende, at det der sættes i gang, er en proces, og at de foreslåede aktiviteter ofte griber ind i borgernes hverdag / tankegange og økonomi m.v.. Derfor skal der være tid til at borgerne kan komme rigtigt med i projektet. Relevante temaer i de to landsbyer I begge landsbyer har der været en stor andel af biobrændselsanlæg både som hovedopvarmningsform og som supplerende opvarmning. Det er tydeligt, at boligejerne er klar over, at de gamle oliefyr skal skiftes, og valget står så imellem biobrændselsanlæg og varmepumper. Den store andel af biobrændselsanlæg, og det faktum, at boligejerne i Halkær har etableret en lokal indkøbsordning af træpiller, kunne være udgangspunkt for en oplysende indsats om afbrænding af biobrændsel. Da Aalborg Kommunes Varmeplan ikke anbefaler anvendelse af biobrændsel, kunne en lokal indsats have fokus på fakta og snyd i forhold til fyring med biobrændsel, hvor der sættes fokus på, om biobrændselsanlæg er den billigste og mest miljøbevidste opvarmningsform, de kan vælge. Herudover kunne det sættes fokus på korrekt fyring og valg af brændsel, så man undgår uhensigtsmæssig, lokal partikel- og dioxidforurening fra de boliger, der alligevel vælger biobrændselsanlæg. I forbindelse med pilotprojektet har energirådgiverne gjort opmærksom på disse ting i dialogen med borgere. Et projekt, hvor der sættes endnu mere fokus på anvendelsen af biobrændsel kunne fremadrettet bidrage til, at anvendelsen af biobrændsel i individuelle anlæg blev reduceret.

20 Etablering af forpligtende partnerskab Herudover er det vigtigt at følge op f.eks. maks. et år efter projektets afslutning. Opfølgningen kan være som et borgermøde eller som et tilbud om flere aktiviteter. Det bedste ville være, om der var regelmæssig kontakt imellem kommune, projektholder og landsbyer. Derfor kunne en løsning være, at indgå partnerskaber, hvor både borgere, kommune og projektholder deltager med forpligtende opgaver.