Folkeoplysningsudvalget

Transkript

1 Folkeoplysningsudvalget Referat 17. januar 2017 kl. 17:00 Kommunalbestyrelsens Spisestue, Rådhuset, 5. sal Indkaldelse Morten Rauff Torben Sørensen Ole Bennetzen Tom Nordvi Jensen Britta Pedersen Anders Ravn Sørensen Anni Frisk Carlsen Fra forvaltningen deltog: Charlotte Bidsted Tine Sørensen Trine Bøgh Ole Bennetzen var ikke tilstede. I stedet deltog Hans Ulrik Kistrup Hansen.

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Drøftelse af "Åben Skole" samarbejde mellem foreninger og skoler 3 2 Lukket punkt: LUKKET SAG: Uddeling af Foreningslederprisen 2017 (beslutning) 5 3 Orientering om status på handleplan for Folkeoplysningspolitikken 7 4 Orientering om Idræts- og bevægelsesstrategi - kommissorium og tidsplan 10 5 Meddelelser 12 2

3 Punkt 1 Drøftelse af "Åben Skole" samarbejde mellem foreninger og skoler Resumé Folkeoplysningsudvalget besluttede den 15. november 2016 at invitere Centerchef for Uddannelse og Pædagogik til at drøfte foreningernes muligheder for samarbejde med folkeskolerne. Indstilling Forvaltningen indstiller samarbejdet mellem Folkeoplysningsudvalget og Centerchef for Uddannelse og Pædagogik til drøftelse. Sagsfremstilling På opfordring fra Folkeoplysningsudvalget er Centerchef Erik Pedersen, Center for Uddannelse og Pædagogik, inviteret til at drøfte mulighederne for samarbejde mellem folkeskolerne og foreningerne. Lyngby-Taarbæk Kommune formidler foreningers tilbud til skolerne via portalen "Skolen i virkeligheden", jf. link Folkeoplysningsudvalget besluttede 16. juni 2015, at øremærke kr., svarende til ca. en fjerdedel af Start- og udviklingspuljen til at dække en del af de udgifter foreningerne har i forbindelse med samarbejde med skolerne, under forudsætning af, at der også er egenbetaling fra skolerne. Tre foreninger har siden 2014 søgt tilskud til samarbejdet, men kun én forening er indtil videre i gang med samarbejdet medfinansieret af Folkeoplysningsudvalget. Sidenhen har udvalget i forbindelse med den ene af ansøgningerne godkendt, at også skolens andel af udgifterne kunne dækkes af bevillingen fra Start- og udviklingspuljen. I kommissoriet for udarbejdelse af idræts- og bevægelsesstrategi er, jf. sag på denne dagsorden, har Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget besluttet, at ét af temaerne i strategien er "mere samarbejde mellem idrætslivet og børne- og skoleområdet". Lovgrundlag Folkeskoleloven og Folkeoplysningsloven. Økonomi Foreningerne kan søge Start- og udviklingspuljen til opstart af samarbejde med folkeskoler. Start- og udviklingspuljen er i 2017 på kr. I 2016 var puljen på kr. Heraf fik tre foreninger i alt bevilget kr. til samarbejde med skolerne. Kun én forening brugte bevillingen på i alt kr. Beslutningskompetence Folkeoplysningsudvalget. Beslutning Folkeoplysningsudvalget 17. januar 2017: Drøftet. Fraværende i Folkeoplysningsudvalget januar 2017 : 3

4 Ole Bennetzen 4

5 Punkt 2 Lukket punkt: LUKKET SAG: Uddeling af Foreningslederprisen 2017 (beslutning) 5

6 Punkt 3 Orientering om status på handleplan for Folkeoplysningspolitikken Resumé I foråret 2016 godkendte Kultur- og Fritidsudvalget handleplaner for kommunens Folkeoplysningspolitik. Forvaltningen fremlægger status for arbejdet med handleplanerne. Indstilling Forvaltningen foreslår, at status over handleplaner for folkeoplysningspolitikken tages til efterretning. Sagsfremstilling I efteråret 2016 er der arbejdet på to af temaerne fra handleplanen: Handling 1: Foreningernes udnyttelse af anviste lokaler og faciliteter: Der arbejdes på dette tema på flere måder. 1. Forvaltningen igangsat en proces med inddragelse af foreningerne, hvor der arbejdes med principper for lokale- og facilitetsudlån og udnyttelse, og proces for sæsosonfordeling. 2. Forvaltningen indgår i en arbejdsgruppe i "4K" regi (samarbejde med Gentofte, Rudersdal og Gladsaxe Kommune) om drift, udnyttlse mv. af idrætsfaciliteter i kommunerne. 3. Forvaltningen har foretaget optælling af fysisk fremmøde i gymnastiksale og haller i to gange 3-4 uger i henholdsvis foråret og efteråret Kommunen overgår i foråret 2017 til nyt lokalebookingsystem, der bl.a. har en mere intuitiv tilgang for brugerne, end det nuværende system. Ad 1 Den 3. november 2016 var alle foreninger, der benytter idrætslokaler og -faciliteter, inviteret til et temamøde, hvor emnet var udnyttelse af kommunale faciliteter og lokaler til idræt og bevægelse. Gruppedrøftelser på mødet tog udgangspunkt i oplæg fra Idrættens Analyseinstitut, der har udarbejdet facilitetsanalyser for en række andre kommuner, som fx Rudersdal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe og Frederiksberg. Analyserne viser, at der er en tendens til, at foreningerne ikke udnytter al den tid der tildeles for en sæson i idrætsfaciliteter, og ikke afmelder tid, der ikke skal benyttes. Forvaltningens fremmødeoptællinger viser, jf. punkt 3, at dette også er gældende i Lyngby- Taarbæk Kommune. På temamødet den 3. november blev der nedsat en "ekspertgruppe", der i samarbejde med FIL (Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk) og forvaltningen, arbejder med justering af fordelingsprincipper og procedurer for udlån og udnyttelse af lokaler og faciliteter. Udover generelle principper for udlån og udnyttelse af lokaler og faciliteter kan der være brug for mere detaljerede principper og procedurer for enkelte facilitetstyper som fx kunstræsbaner og styrketræningsfaciliteter. Her vil de relevante foreninger og FIL blive inddraget særskilt. Ad 2 Forvaltningen har i 2016 indgået i samarbejde med at udarbejde forslag til formål for en tværkommunal arbejdsgruppe på idrætsfacilitetsområdet. Det forventes, at gruppen i 2017 skal undersøge de fire kommuners mulighed for at koordinere en optimeret brug af 6

7 faciliteterne internt og på tværs af kommunerne, så borgerne får bedre mulighed for at anvende kommunernes faciliteter. Ad 3 Fremmødeoptællingerne omfatter idrætshaller og gymnastiksale på de fleste skoler (Taarbæk Skole, og Sorgenfri Skolen indgår ikke i optællingen). Der er foretaget optælling i ugerne 8-11 og i Optællingerne danner et billede af, om reserverede haller og sale benyttes eller ej. Kun til dels kan man af optællingen se, om der er tale om optimaludnyttelse, når der har været fremmøde. Fremmødeoptællingens data vil dels indgå i arbejdet, jv. ad 1, men foreninger, der ikke ser ud til at benytte tildelt tid i idrætsfaciliteter vil blive kontaktet direkte af forvaltningen, og optællingsresultatet kan bruges som udgangspunkt for en dialog om fremtidig benyttelse mv. Ad 4 Forvaltningen benytter KMD som udbyder af bookingsystem, og KMD har udviklet et nyt bookingsystem og udfaser det nuværende henover de kommende år. Det nye bookingsystem er mere intuitivt for brugerne at benytte, end det nuværende er, og der er også sket forbedringer af visse faciliteter. Systemet bliver desuden løbende udviklet, og det er muligt for kommuner at få udviklet særlige funktioner, mod betaling, hvis det ønskes. Forvaltningen følger desuden udviklingen på markedet for bookingsystemer i forhold til andre udbyder. Overgang til KMDs nye bookingsystem forventes i foråret Handling 3: Ungeindragelse Én af handleplanerne i forhold til ungeinddragelse er at udbyde et kursus for unge ledere og trænere i foreningerne. Forvaltningen har i samarbejde med repræsentanter fra FIL, Samrådet og Folkeoplysningsudvalget sammensat et kursusforløb, der består af tre undervisningsgange i løbet af marts-april Kurset er for årige fra foreningerne, der er - eller er potentielle - ledere eller trænere. Der er 24 pladser, og der er lagt op til, at der gives plads til to fra samme forening, så de sammen kan bruge deres viden hjemme i foreningen. Det er gratis for deltagerne - og deres foreninger - at deltage. Idrætsforbundenes "Kontor for Udvikling og Fællesskab" varetager undervisningen på to moduler, og det sidste, der handler om kommunale forhold tilrettelægges og udføres af forvaltningen. Oversigt over handleplaner, tiltag og status er vedlagt (bilag) Lovgrundlag Folkeoplysningsloven. Økonomi I 2016 blev der på den økonomiske ramme for folkeoplysningsområdet afsat kr. fra overførte midler fra budgetår 2015 til finansiering af udførsel af handleplaner for Folkeoplysningspolitikken. Da der arbejdes videre med handleplanerne i 2017 er kr. periodiseret fra 2016 til 2017 i forbindelse med 3. anslåede regnskab i Beslutningskompetence Folkeoplysningsudvalget. Beslutning Folkeoplysningsudvalget den 17. januar 2017: Taget til efterretning. Udvalget ønsker på førstkommende møde at prioritere de øvrige handlinger. 7

8 Fraværende i Folkeoplysningsudvalget januar 2017 : Ole Bennetzen Bilag Status handleplaner folkeoplysningspolitik januar

9 Punkt 4 Orientering om Idræts- og bevægelsesstrategi - kommissorium og tidsplan Resumé Kultur- og Fritidsudvalget den 5. januar 2017 kommissorium med tidsplan for en ny idræts- og bevægelsesstrategi. Sagen fremlægges til orientering. Indstilling Forvaltningen foreslår, at sagen tages til efterretning. Sagsfremstilling Kultur- og Fritidsudvalget - og Børne- og Ungdomsudvalget for så vidt angår tema 2 - godkendte den 5. januar 2017 kommissorium med tidsplan for en ny idræts- og bevægelsesstrategi. Protokoludskrift samt kommissorium er vedlagt sagen (bilag). Ud over at understøtte et allerede rigt og bredt eksisterende idrætsliv har en Idræts- og bevægelsesstrategi til formål at udstikke rammerne for arbejdet med idræt og bevægelse i de kommende år, samt at skabe en stærk idræts- og bevægelsesprofil i Lyngby-Taarbæk Kommune. I sammenhæng med Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse af procesplan for ny idrætsstrategi og tilhørende handleplan d. 6. oktober 2016 besluttede udvalget, at "den selvorganiserede idræt også tænkes ind i såvel proces som den konkrete strategi". Ligeledes er der i forbindelse med budgetaftalen forudsat," at der som en del af idrætsstrategien sættes fokus på bevægelse på hele 0 18 årsområdet", herunder samarbejdet mellem skolerne og idrætforeningerne om at skabe mere bevægelse i skolerne. Strategiens samlede målgruppe er dog borgere i alle aldre. Der er i budgetaftalen afsat 0,2 mio. kr. årligt til idrætsstrategien, der herefter betegnes idræts- og bevægelsesstrategi. Kultur- og Fritidsudvalget godkendte kommissoriet med følgende bemærkning: "Godkendt, idet oplæg for workshops tilpasses de faldne bemærkninger, herunder at det kvalitative løft af idrætsfaciliteter medtages og fokus på den selvorganiserede idræt synliggøres. Desuden skal målgrupper, der i dag ikke i så høj grad deltager i idrætslivet, medtænkes i strategien og handleplanen og samspillet med FIL s strategi skal synliggøres". Børne- og Ungdomsudvalget godkendte kommissoriets tema 2 med følgende bemærkning: "Godkendt, idet udvalget gerne ser, at samarbejdet mellem idrætsforeningerne og skolerne styrkes". Forvaltningen har i det indledende arbejde og på baggrund af ovenstående identificeret fire temaer som afsæt for en række workshops i forbindelse med udarbejdelse af en kommende idræts- og bevægelsesstrategi: 1. Udvikling, anvendelse og udnyttelse af kommunens idrætsfaciliteter, herunder de selvorganiseredes adgang til kommunale faciliteter. 2. Mere samarbejde mellem idrætslivet og børne- og skoleområdet, herunder også udsatte børn. 3. Store idrætsevents og stævner skal understøtte kommunens brand og omdømme fx Ironman, rostævne, motionsløb, cykelløb, Hubertus jagten, superliga-fodbold 4. Gode muligheder for at få flere aktiviteter ud i byrum og natur, både for den organiserede og den selvorganiserede idræt. 9

10 Folkeoplysningsudvalget samt FIL forventes inddraget i udarbejdelsen af strategien. Lovgrundlag Kommunalfuldmagten Økonomi Projektet finansieres inden for den afsatte ramme til idrætsstrategien på budgetområdet kultur og fritid. Beslutningskompetence Folkeoplysningsudvalget. Beslutning Folkeoplysningsudvalget 17. januar 2017: Taget til efterretning. Fraværende i Folkeoplysningsudvalget januar 2017 : Ole Bennetzen Bilag Forslag til Kommissorium - Idrætsstrategi kfu_ _referat_og_bilag 10

11 Punkt 5 Meddelelser Sagsfremstilling 1. Ændring af folkeoplysningsloven pr. 1. januar 2017 Folketinget vedtog den 6. december 2016, med virkning fra 1. januar 2017, en ændring af Folkeoplysningsloven. Lovændringen er skærpelser af kommunernes tilsynspligt overfor foreningerne, som meddelt på folkeoplysningsudvalgsmødet den 15. november Formålet med lovændringen er at sikre, at der ikke ydes støtte efter folkeoplysningsloven til foreninger, der søger at modarbejde eller underminere de grundelementer, som loven har til formål at understøtte. Som følge af den ændrede folkeoplysningslov skal kommunerne bl.a. styrke tilsynet på det folkeoplysende område. Derudover skal kommunerne offentliggøre lister over foreningernes regnskab, hvis de modtager et tilskud eller har fået anvist et lokale samt fortegnelser over, hvilke foreninger, der får henholdsvis tilskud og lokaler eller afslag herpå. Kommunernes Landsforening (KL) har overfor Kulturministeriet givet udtryk for, at kommunerne efterlyser en klar vejledning i forbindelse med lovændringen. Ministeriet har i et svar til KL oplyst, at ministeriet ikke planlægger at udarbejde en vejledning bl.a. med den begrundelse, at: Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der afgør, hvordan tilsynet med foreningernes overholdelse af loven og regler fastsat i medføre heraf nærmere skal tilrettelægges. Endvidere fremgår det, at omfanget af tilsyn vil bero på omfanget af den enkelte kommunalbestyrelses tilsyn i dag og de lokale forhold. På baggrund af KL s ønske vil ministeriet dog udarbejde en sammenskrivning af lovens forarbejder med relevante bidrag for lovbemærkninger, svar på udvalgsspørgsmål mv. Ministeriet forventer at have det klar i starten af KL har i et brev til den nye kulturminister udtrykt, at kommunerne som minimum har behov for en klar vejledning til, hvordan den ændrede Folkeoplysningslov og særligt de medfølgende tilsynsregler skal forvaltes og forstås i praksis. Lovændringen vil blive indarbejdet i de kommunale retningslinjer og procedurer. 2. Lokaler til ungdomspolitiske foreninger De ungdomspolitiske foreninger har ønsket et fast sted de kunne bruge i fællesskab for at styrke det ungdomspoltisike miljø i Lyngby-Taarbæk Kommune. I den forbindelse har forvaltningen aftalt med foreningerne, at de tildeles plads i det kommunale foreningshus Boxen på Frederiksdalsvej i Virum sammen med de nuværende brugere FDF Virum, Sportsdykkerklubben Nereus og Lion Virum. 3. Fritidspas Med vedtagelsen af Sundhedsstrategi og budgetaftalen for er der afsat midler til permanent at genindføre en fritidspasordning for børn fra familier med begrænsede økonomiske ressourcer. Fritidspasset gives som hel eller delvis betaling af medlemskontingent. Målet med indsatsen er, at flere børn skal være fysisk aktive og give børn, der ikke af økonomiske årsager har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter i det frivillige foreningsliv. Kultur- og Fritidsudvalget godkendte den 8. december retningslinjer for fritidspas (bilag). Center for Politik, Kultur og Strategi skal administrere ordningen. 11

12 Fritidspasordningen træder i kraft den 1. januar 2017 og der årligt afsat kr. til formålet. 4. Samarbejde mellem plejecentre og højskole 2017 Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med prioritering af kommunens andel af værdighedsmilliarden besluttet, at der i 2017 skal være højskoleaktiviteter på kommunens plejecentre. Formålet er at understøtte de ældres livskvalitet med gode og aktive oplevelser, som kan gøre en forskel i hverdagen. Der er i alt afsat kr. til formålet. Forvaltningen har haft kontakt til otte højskoler, som enten har erfaring med højskolearrangementer for ældre borgere og/ eller ligger i nærområdet. 6 af de 8 højskoler har meldt tilbage, at de ikke kan løfte opgaven i foråret En enkelt højskole har endnu ikke svaret. Tisvilde Højskole har som den eneste meldt positivt tilbage således at forstå, at de vil kunne indgå i et samarbejde i uge 13. Dvs. fra mandag den 27. marts til og med fredag den 31. marts Forvaltningen er på den baggrund gået videre med et samarbejde med Tisvilde Højskole, der samtidig er en højskole målrettet pensionister og seniorer. Tisvilde Højskole er en selvejende institution, som er apolitisk. Højskolen har eksisteret siden 1967 og er verdens første højskole for pensionister. Højskolens formål er gennem sine aktiviteter at give pensionister og seniorer (dvs årige) mulighed for en Fortsat personlig udvikling og et engagement i samfundsspørgsmål. Undervisningstilbuddene er varierende og alsidige, og højskolen skal være et sted, hvor der skabes mulighed for socialt samvær, tryghed, selvstændighed og fællesskab. Den primære målgruppe for indsatsen i kommunen er beboerne på kommunens plejecentre, det selvejende plejecenter Lystoftebakken samt brugerne af kommunens aktivitetscentre. Derfor vil det blive prioriteret, at der foregår aktiviteter på samtlige plejecentre. Det er samtidig tanken, at der skal foregå nogle arrangementer på højskolen for beboerne. 5. Ældreuge 2017 det gode og aktive ældreliv I forbindelse med budgetforliget for budget er det besluttet at afsætte kr. til at afholde en Ældreuge i maj/juni Ældreugen afholdes som en event og er målrettet alle + 65 årige i Lyngby-Taarbæk Kommune. Ældreugen er planlagt til at foregå i uge 24 i 2017, hvor Rådhustorvet er reserveret fra lørdag den 10. juni til lørdag den 17. juni Aktiviteterne i Ældreugen skal: Bidrage til at give de + 65 åriges viden om, hvordan de bedst muligt kan klare sig selv i længst tid (mentalt, psykisk og fysisk) Bidrage til at give de + 65 årige oplevelser, som kan understøtte øget livskvalitet i form af samvær og fællesskab med andre Støtte op om, at ældre kan møde andre ældre og derigennem understøtte dem i at indgå i nye relationer, fællesskaber og netværk Ældreugen løber over 7 dage, hver dag med sit tema f.eks. mad, motion, sundhed, kultur, sang og dans m.m. De konkrete aktiviteter vil blandt andet omfatte: Ugen igennem benyttes en fast lokation Rådhustorvet til oplysning og events om dagens tema. Der afholdes minimum ét arrangement på et af kommunens plejecentre hver dag Der afholdes minimum ét arrangement i byen hver dag. Det kan f.eks. være en byvandring på kulturdagen, en gåtur rundt om Lyngby sø på motionsdagen, Musikskolen, der spiller på plejecentre på sang og dans-dagen osv. 12

13 Center for Sundhed og Omsorg er tovholder på Ældreugen. Relevante samarbejdspartnere er bibliotekerne, Center for Miljø og Plan, frivillige organisationer og foreninger, uddannelsesinstitutioner samt relevante dele af erhvervslivet. Forvaltningen vil nærmere undersøge i hvilket omfang sidstnævnte kan og ønsker at bidrage til afholdelse af Ældreugen. Ældresagen og Seniorrådet er særligt vigtige interessenter, der vil blive særskilt orienteret og involveret i planlægningen. Formidlingen er afgørende for successen. Forvaltningen vil derfor tænke i kommunikation før, under og efter Ældreugen, både lokalt på plejecentrene, i hjemmeplejen mv og kommunalt i Det Grønne Område mv. Beslutning Folkeoplysningsudvalget den 17. januar 2017: Forvaltningen orienterede om, at tilforordnet for skolebestyrelserne i udvalget Susanne Hjernøe er udtrådt af udvalget, og det har ikke været muligt for skolebestyrelsen at finde en anden til posten. Posten som tilforordnet til Ungerådet er også ubesat. Kommunalbestyrelsen vedtog den 6. marts 2014, at skolebestyrelserne samt Ungerådet skulle være repræsenteret i Folkeoplysningsudvalget i perioden Folkeoplysningsudvalget tog orienteringen til efterretning, med bemærkning om, at udvalget fortsat finder det relevant, at skolebestyrelser og Ungerådet er repræsenteret. Ad punkt 4: Folkeoplysningsudvalget tog orienteringen til efterretning med bemærkning om, at oplysningsforbund i kommunen kunne være interesseret i at indgå i samarbejde med kommunens plejecentre om højskoletilbud. Fraværende i Folkeoplysningsudvalget januar 2017 : Ole Bennetzen Bilag Retningslinjer for fritidspas 13

14 Underskrifter Morten Rauff Torben Sørensen Ole Bennetzen Tom Nordvi Jensen Britta Pedersen Anders Ravn Sørensen Anni Frisk Carlsen 14

15 Bilag Status handleplaner folkeoplysningspolitik januar 2017 Forslag til Kommissorium - Idrætsstrategi kfu_ _referat_og_bilag Retningslinjer for fritidspas 15

16 Handleplan for Folkeoplysningspolitikken Handling Handling 1: Foreningernes udnyttelse af anviste lokaler og faciliteter. Tema der opfyldes i Folkeoplysningspolitikken Tema 1: Rammer for folkeoplysningen. Beskrivelse af tiltag/indsats Mål med handling Ansvarlig for gennemførelse af handling Undersøge hvordan foreningerne udnytter anviste lokaler og faciliteter gennem en registrering af brugen over kortere periode. Sikre den bedst mulige anvendelse af anviste kommunale lokaler og faciliteter. Center for Arealer og Ejendomme i samarbejder med Kultur og Fritid. Tidsplan Løbende i perioden Første halvår 2016 Fysisk optælling af deltagere i gymnastiksale og idrætsgaller i ungerne 8-11 er foretaget. Dialog med foreningerne om dette i forbindelse med halfordeling 2016/2017. Følge udnyttelsen herunder også antal brugere i en længere periode. Andet halvår 2016 Fysisk optælling af deltagere i gymnastiksale og idrætsgaller i ungerne Undersøge om retningslinjerne for lokaleanvisning og lokaleudlån modsvarer aktuelle behov, gældende takstblad for lokaleudlån samt sæsonbooking i bookingsystem. Opstart at proces omkring fordeling og udnyttelse af idrætslokaler og faciliteter. Møde med foreninger d. 3. november På mødet den 3. november 2016 blev der nedsat en ekspertgruppe bestående af repræsentanter fra foreningerne. Ekspertgruppen har afholdt to møder i 2016 og et i Ekspertgruppens opgave er i samarbejde med forvaltningen at udarbejde forslag til nye principper for udlån og udnyttelse af lokaler og faciliteter, samt procedure for Handleplan for Folkeoplysningspolitikken, godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget d. 21. april 2016

17 sæsonfordeling. På det administrative plan indgår Lyngby-Taarbæk i en arbejdsgruppe i 4K regi (Gentofte, Rudersdal og Gladsaxe Kommune), hvor man på idrætsfacilitetsområdet, skal se på drift, udnyttelse mv. Handling 2: Undersøge hvor de forpligtende fællesskaber er og hvor de ikke er til stede samt iværksætte aktiviteter, der understøtter det folkeoplysende arbejde på kommunens faciliteter. Tema 4: Afgrænsning til andre aktiviteter. Arbejde med at give brugerne indflydelse, for derigennem at skabe forpligtende fællesskaber på tværs af foreninger, generationer mv. Samarbejde på de store idrætsanlæg, på tværs af foreningerne og kommunen, der kan være med til skabe aktiviteter, som understøtter det folkeoplysende initiativ og forpligtende fællesskab, samt opbygge kendskab til hinanden og netværk blandt foreningerne. Understøtte og gennemføre tværgående aktiviteter som fx aktivitetsdag i lokalområderne i forbindelse med Idrættens år Understøtte og fremme aktiviteter på tværs af de folkeoplysende foreninger. Kultur- og Fritid i samarbejde med Folkeoplysningsudvalget, FIL, Samrådet mv. FIL i samarbejde med Kultur og Fritid mv. Løbende i Følgende aktiviteter er allerede planlagt eller gennemført: I forbindelse med indretning af nye fælles klublokaler i Lyngby Idrætsby afholdt forvaltningen en proces i vinteren 2015/16 med de foreninger, der er hjemmehørende i Lyngby Idrætsby. 27. februar inviterede FIL og foreningerne i Virumhallen borgeren til aktiviteter i hallerne, i forbindelse med Idrættens år. 19. maj 2016: afholdelse af Forårsfestival i Lyngby Idrætsby i samarbejde med Dansk Skoleidræt. Idrætsdag for 7-8 klasser i kommunen. 20. august 2016: afholdelse af foreningsaktivitetsdag, kulturens dag og idrættens dag i Taarbæk, i forbindelse med Idrættens år. 2. maj 2017: afholdelse af Forårsfestival i Lyngby Idrætsby i samarbejde med Dansk Skoleidræt og idrætsforeninger. Idrætsdag for 6. Handleplan for Folkeoplysningspolitikken, godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget d. 21. april 2016

18 og 7. klasser i kommunen. Handling 3: Undersøge hvordan ungeinddragelse sker ud fra spørgsmålet "hvad virker" i andre kommuner (Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal). Tema 5: Brugerinddragelse Folkeoplysningsudvalget nedsætter en arbejdsgruppe, der sammen med forvaltningen undersøger, hvilke metoder nabokommunerne anvender i arbejdet med at sikre ungeinddragelse. Optimere mulighederne for at kunne understøtte og fremme unges deltagelse i blandt andet det folkeoplysende arbejde. Folkeoplysningsudvalget Løbende i perioden Undersøgelse danner baggrund for drøftelse på dialogmøde mellem Folkeoplysningsudvalget og Kulturog Fritidsudvalget d. 11. oktober 2016 Folkeoplysningsudvalget fremlægger på dialogmøde mellem KFU Og FOU i oktober 2016 resultatet af undersøgelsen samt evt. forslag til tiltag. Ledertræning af unge (måske i samarbejde med fælleselevrådet i folkeskolerne). Ungdomslederuddannelse 2017: 10. januar 2017: Forvaltningen har i samarbejde med tre foreningsrepræsentanter lagt sig fast på en uddannelse, der starter i marts 2017 og består af tre undervisningsgange. Der er indgået aftale med idrætsforbundenes Kontor for Udvikling og Fællesskab, der står for to undervisningsmoduler, og ét modul, som forvaltningen står for, jf. kursusprogram. Handling 4: Undersøge hvordan foreninger kan understøtte, at foreningsmedlemskab er attraktiv for de unge gennem nye typer af medlemskaber Tema 5: Brugerinddragelse Folkeoplysningsudvalget nedsætter en arbejdsgruppe, der sammen med forvaltningen undersøger, hvilke metoder nabokommunerne anvender i arbejdet med at sikre ungeinddragelse. At tiltrække nye og fastholde nuværende unge i de folkeoplysende foreninger. Folkeoplysningsudvalget Undersøgelse danner baggrund for drøftelse på dialogmøde mellem Folkeoplysningsudvalget og Kulturog Fritidsudvalget d. 11. oktober 2016 Handleplan for Folkeoplysningspolitikken, godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget d. 21. april 2016

19 Udkast Kommissorium for udarbejdelse af Idræts- og bevægelsesstrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune 1. Baggrund og formål Som afrunding på idrættens år 2016 har Kultur- og Fritidsudvalget besluttet, at der udarbejdes en idræts- og bevægelsesstrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune. I forbindelse med Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse af procesplan for en idrætsstrategi og tilhørende handleplan den 6. oktober 2016 besluttede udvalget, at den selvorganiserede idræt også tænkes ind i såvel proces som den konkrete strategi. Ligeledes blev der i forbindelse med budgetaftalen forudsat, at der som en del af strategien sættes fokus på bevægelse på hele 0 18 års området, herunder samarbejdet mellem skolerne og idrætsforeningerne om at skabe mere bevægelse i skolerne. Der er i budgetaftalen afsat 0,2 mio. kr. årligt til idræts- og bevægelsesstrategi. På den baggrund har forvaltningen udarbejdet nærværende kommissorium for en Idræts- og bevægelsesstrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune. Lyngby-Taarbæk Kommune har de seneste år forbedret vilkårene for at dyrke idræt for kommunens borgere. Det gælder især udbygningen og renoveringen af Lyngby Idrætsby, som blandt andet har fået et nyt atletikanlæg, et nyt fodboldstadion, nye foreningslokaler samt en ny multihal og nye skydebaner. I Lundtofte og Sorgenfri er der endvidere etableret nye kunstgræsbaner. Samtidigt er der indført en ny enkel og gennemsigtig tilskudsmodel, der blandt andet har lettet administration hos foreninger. Ligesom et nyt bookingsystem har gjort det muligt, at foreninger selv kan søge om tid i lokaler og idrætsfaciliteter. Ud over at understøtte et allerede rigt og bredt eksisterende idrætsliv har en kommende Idræts- og bevægelsesstrategi til formål, at give kommunens borgere gode muligheder for at få et aktivt fritidsliv. Strategien skal dermed udstikke rammerne for arbejdet med idræt og bevægelse i de kommende år og skabe en stærk idræts- og bevægelsesprofil i Lyngby-Taarbæk Kommune. Målgruppen er således i udgangspunktet meget bred og strækker sig fra børn til ældre, og fra de foreningsorganiserede borgere til de uorganiserede borgere, der selv dyrker idræt i fritiden. Processen med at skabe en ny strategi og handleplan forudsætter, at vi ser på potentialer, tendenser og udfordringer for idræt og bevægelse, både lokalt såvel som nationalt. Strategien skal således være med til at understøtte, at idræt og bevægelse er et tilbud borgerne kan tilvælge og møde i forskellige arenaer uanset om man er aktiv i foreningslivet eller ej. Ligesom på mange andre områder betyder samfundsudviklingen, at der opstår nye udfordringer og perspektiver på idræts- og bevægelsesområdet. Samtidig er de kommunale ressourcer

20 og faciliteter begrænsede. Det kalder på en løbende stillingtagen til, hvordan kommunen ønsker at understøtte og prioritere idræt og bevægelse samt udviklingen af området. Idræt og bevægelse er en naturlig del af borgernes hverdag og understøtter endvidere kommunens sundhedsstrategi, der har som mål at fremme mulighederne for at leve et sundt liv ved at tilbyde sunde rammer der, hvor borgerne færdes til hverdag. Det vil således være naturligt i arbejdet med en ny strategi at tage afsæt i både sundhedsstrategiens indsatser, men også kommunens folkeoplysningspolitik, forskellige byrum og naturgeografiske karakter. Med afsæt heri indeholder nærværende kommissorium en afgrænsning af strategiens leverancer, en proces- og tidsplan, organisering af arbejdet og forventet ressourceforbrug. 2. Leverancer Formålet er først og fremmest at formulere en Idræts- og bevægelsesstrategi, samt handleplan i Lyngby-Taarbæk, som skal: Afgrænse idræts- og bevægelsesbegrebet i strategien Formulere en klar vision for idræt og bevægelse i kommunen. Prioritere fremtidige fokusområder, herunder mål/succeskriterier Tidsfastsætte gennemførelsen af strategien med tid til at realisere målene. Opstille konkrete handlinger/indsatser for at realisere mål strategien indeholder dermed også handleplanen. 3. Proces, inddragelse og tidsplan Tidsplanen er fastlagt under hensyn til på den ene side at sikre, at relevante aktører kan inddrages undervejs, og at der er tid og mulighed for at indhente inspiration og formulere en gennembearbejdet strategi inkl. handleplan. Men på den anden side også at skabe en proces, som er så komprimeret, at strategien færdiggøres og implementeringen påbegyndes i indeværende kommunalbestyrelsesperiode. Der er derfor lagt op til en tids- og procesplan, der indeholder fem faser som strækker sig over et godt halvt år. a. idé- og forberedelsesfase: oktober 2016 januar 2017 Denne fase er med den foreløbige procesplan fremlagt for Kultur- og Fritidsudvalget den 6. oktober 2016 igangsat. Med det indledende arbejde har forvaltningen identificeret 4 overordnede temaer: Tema 1: Bedre udnyttelse af kommunens idrætsfaciliteter øget viden om og alternativ anvendelse af faciliteter åbne for den selvorganiserede idræt øget fleksibilitet i anvendelsen af kommunens faciliteter Tema 2: Mere samarbejde mellem idrætslivet og børne- og skoleområdet samarbejdet mellem skolerne og idrætsforeningerne om at skabe mere bevægelse i skolerne Tema 3: Store idrætsevents og stævner skal understøtte kommunens brand og omdømme fx Ironman, rostævne, motionsløb, cykelløb, Hubertus jagten, superligafodbold. skabe identitet for Lyngby-Taarbæk borgere både som deltagere og som tilskuere en bredere idrætsprofil Tema 4: Gode muligheder for at få flere aktiviteter ud i byrum og natur Frilufts- og bevægelsesarealer, motionsstier Øge synligheden af udendørsmuligheder

21 Understøtte sundhedsstrategiens mål om at "fremme mulighederne for at leve et sundt liv ved at tilbyde sunde rammer der, hvor borgerne færdes til hverdag" Samarbejde med private aktører, der arbejder med de selvorganiserede borgere Bevægelse på hele 0 18 års området samt voksne borgere Disse temaer vil danne en fælles ramme for næste fase. Desuden indgår overvejelser som fx hvilke perspektiver og udfordringer der er for idræt og bevægelse i dagens samfund, hvad drømmer borgerne og idrætsaktørerne om, og hvordan arbejdes der med idræt og bevægelse i andre kommuner. b. inddragelsesfase: februar maj 2017 For at inddrage alle relevante aktører inviteres der inden for hvert tema til en workshop. Formålet er at få kvalificerede input til selve strategien og handleplanen, udrede udfordringer og perspektiver samt indkredse mål og emner for de enkelte temaer. Formålet med involveringen er endvidere at skabe en fælles opbakning til den kommende strategi og handleplan. Der afholdes workshops for de 4 temaer med deltagelse af: Tema 1: Bedre udnyttelse af kommunens idrætsfaciliteter CPKS Fritid og Idræt, CAE - Ejendomsdrift, FIL, Idrætsforeninger, Aftenskoler, FOU, KFU, Ældresagen. Tema 2: Mere samarbejde mellem idrætslivet og skolerne Deltagere: CPKS Fritid og Idræt, CUP - Skoleafdelingen, Skolebestyrelserne, Skoleforum, FIL, FOU, KFU, BUU, Fælleselevrådet, (idrætsforeninger). Tema 3. Nationale og internationale stævner og events Idrætsprofil Deltagere: CPKS Fritid og Idræt, KFU, FIL, FOU, Idrætsforbund fx DIF, DGI, Sport Event Denmark mv. Tema 4. Gode muligheder for at få flere aktiviteter ud i byrum og natur Deltagere: CPKS Fritid og Idræt, CAE Ejendomsdrift og Arealdrift, CMP, CSO, FOU, KFU, TMU, Samrådet, repræsentanter for selvorganiserede udøvere, Friluftsforeninger, Ungerådet, Småbørnsforum, Handicaprådet. c. Udviklings- og skrivefase: maj-august 2017 Formålet er at formulere selve strategien og udarbejde et forslag til en konkret handleplan for strategien. I denne fase udføres således det konkrete strategiarbejde, herunder formulering af forslag til vision, fokusområder, konkrete mål/succeskriterier og handleplan. Dette sker blandt andet med afsæt i de fire workshops, diverse ønsker herunder FIL s Strategi Det bemærkes, at strategien afgrænser sig fra de elementer i FIL s strategi 2019 om at støtte foreningsarbejdet, da disse elementer understøttes i handleplan for folkeoplysningspolitikken. d. Beslutningsfase: august-oktober 2017 I denne fase sker der politisk behandling af forslag til strategi og der gennemføres de nødvendige høringer. På baggrund af høringsprocessen godkender Kommunalbestyrelsen i oktober 2017 den endelige idrætsstrategi og tilhørende handleplan samt forslag til implementeringsplan.

22 d. Implementeringsfase: november 2017 og frem. Vi tager fat i implementeringen. Tidsplan: Oktober 2016 januar 2017: Februar maj 2017: Maj august 2017: August oktober 2017: Forvaltningen udarbejder samlet ramme for strategi og handleplan samt identificerer temaer til udarbejdelsen af strategien samt forbereder workshopsforløb. Afholdelse af workshops med forskellige relevante aktører. Forvaltningen udarbejder forslag til strategi og handleplan med afsæt i workshops, diverse ønsker og FIL s Strategi Politisk behandling inkl. Høring. 17. august fremlægges forslag til Idræts- og bevægelsesstrategien i Kultur- og Fritidsudvalget, strategi sendes i høring 12. oktober 2017 behandling af endeligt forslag til Idrætsog bevægelsesstrategi 01. november 2017 vedtagelse af Idræts- og bevægelsesstrategi 4. Organisering af arbejdet Forvaltningen er tovholder og sikrer bred involvering i projektet, herunder samspil med andre relevante kommunale aktører. Initiativet er organisatorisk forankret i Fritid og Idræt, Center for Politik, Kultur og Strategi. følgende primære interessenter inddrages i arbejdet: FIL Folkeoplysningsudvalget Center for Arealer og Ejendomme ejendomsdistrikterne Center for Politik, Kultur og Strategi Fritid og Idræt Center for Uddannelse og Pædagogik Center for Sundhed og Omsorg Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk Kommune Repræsentant for den selvorganiserede idræt Inddragelsen skal bidrage til at inspirere, idéudvikle og konkretisere mål og indsatser i strategi og handleplan for idræt og motion i Lyngby-Taarbæk Kommune. 5. Ressourceforbrug Arbejdet finansieres inden for den afsatte ramme til idrætsstrategien på budgetområde Kultur og fritid.

23 Punkt 2 Idræts- og bevægelsesstrategi - kommissorium med ændret tidsplan (Beslutning) Resumé Umiddelbart i forlængelse af Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse af procesplan for ny idrætsstrategi og tilhørende handleplan den 6. oktober 2016 blev det indledende arbejde igangsat. Forvaltningen har i dette arbejde identificeret fire temaer, som foreslås anvendt som den overordnede ramme for det videre arbejde. På baggrund heraf fremlægges et kommissorium for udarbejdelsen af en idræts- og bevægelsesstrategi. Indstilling Forvaltningen foreslår, at kommisorium for udarbejdelse af en idræts- og bevægelsesstrategi, herunder de fire temaer samt justeret tidsplan, godkendes. Sagsfremstilling I sammenhæng med Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse af procesplan for ny idrætsstrategi og tilhørende handleplan besluttede udvalget, at "den selv-organiserede idræt også tænkes ind i såvel proces som den konkrete strategi". Ligeledes blev der i forbindelse med budgetaftalen forudsat," at der som en del af idrætsstrategien sættes fokus på bevægelse på hele 0 18 årsområdet", herunder samarbejdet mellem skolerne og idrætforeningerne om at skabe mere bevægelse i skolerne. Strategiens samlede målgruppe er dog borgere i alle aldre. Der er i budgetaftalen afsat 0,2 mio. kr. årligt til idrætsstrategien, der herefter betegnes idræts- og bevægelsesstrategi. Ud over at understøtte et allerede rigt og bredt eksisterende idrætsliv har en Idræts- og bevægelsesstrategi til formål at udstikke rammerne for arbejdet med idræt og bevægelse i de kommende år, samt at skabe en stærk idræts- og bevægelsesprofil i Lyngby-Taarbæk Kommune. Forvaltningen har i det indledende arbejde og på baggrund af ovenstående identificeret fire temaer: 1. Bedre udnyttelse af kommunens idrætsfaciliteter øget viden om og alternativ anvendelse af faciliteter åbne for den selvorganiserede idræt øget fleksibilitet i anvendelsen af kommunens faciliteter. 2. Mere samarbejde mellem idrætslivet og børne- og skoleområdet samarbejde mellem skolerne og idrætforeningerne om at skabe mere bevægelse i skolerne. 3. Store idrætsevents og stævner skal understøtte kommunens brand og omdømme fx Ironman, rostævne, motionsløb, cykelløb, Hubertus jagten, superliga-fodbold skabe identitet for Lyngby-Taarbæk borgere både som deltagere og som tilskuere en bredere idrætsprofil. 4. Gode muligheder for at få flere aktiviteter ud i byrum og natur Frilufts- og bevægelsesarealer, motionsstier Øge synligheden af udendørsmuligheder Understøtte sundhedsstrategiens mål om at "fremme mulighederne for at leve et sundt liv ved at tilbyde sunde rammer der, hvor borgerne færdes til hverdag" Private aktører, der arbejder med de selvorganiserde borgere 4

24 Bevægelse på hele 0 18 årsområdet samt voksne borgere. For at inddrage alle relevante aktører afholdes der workshops for de fire temaer. Formålet er at få kvalificerede input til selve strategien og handleplanen, udrede udfordringer og perspektiver samt indkredse mål og emner for de enkelte temaer. Formålet med involveringen er endvidere at skabe en fælles opbakning til den kommende strategi og handleplan. For at få tid til god involvering fremlægges ændret tidsplan samt kommissorium (bilag). Det bemærkes afslutningsvis, at strategien afgrænser sig fra elementer i FILs strategi 2019 om at støtte foreningsarbejdet, da disse elementer understøttes i handleplan for folkeoplysningspolitikken. Lovgrundlag Kommunalfuldmagten. Økonomi Projektet finansieres inden for den afsatte ramme til idrætsstrategien på budgetområde kultur og fritid. Beslutningskompetence Kultur- og Fritidsudvalget. Børne- og Ungdomsudvalget for så vidt angår tema 2. Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget, den 5. januar 2017 Godkendt, idet oplæg for workshops tilpasses de faldne bemærkninger, herunder at det kvalitative løft af idrætsfaciliteter medtages og fokus på den selvorganiserede idræt synliggøres. Desuden skal målgrupper, der i dag ikke i så høj grad deltager i idrætslivet, medtænkes i strategien og handleplanen og samspillet med FIL s strategi skal synliggøres. Dorthe la Cour (C) var fraværende. I stedet deltog Aase Steffensen (C). Bilag Forslag til Kommissorium - Idrætsstrategi 5

25 Fritidspas kontingentstøtte til børn Baggrund for projektet I forbindelse med vedtagelsen af Sundhedsstrategien blev der afsat midler til permanent at genindfører en Fritidspasordning, for børn fra familier med færre økonomiske ressourcer. Fritidspasset gives som hel eller delvis betaling af medlemskontingent. Målet med indsatsen er, at flere børn skal være fysisk aktive og give børn, der ikke af økonomiske årsager har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter i det frivillige foreningsliv. Formålet med ordningen er at støtte børn og unge til at deltage i fritidsaktiviteter, men der skal samtidig være opmærksomhed omkring, at familierne på længere sigt selv skal have mulighed for at betale fx kontingentet til idrætsforeninger. Derfor er det i hvert enkelt tilfælde en afvejning af, hvor meget og hvilken form for støtte, der er brug for. Samtidig med, at der gives støtte til kontingent, skal barnet og familien støttes i forhold til at komme godt i gang i foreningslivet, hvilket fordrer et samarbejde med den frivillige forening, som barnet starter i, og med familien. Det er vigtigt, at ordningen bliver så nem at administrere som muligt, og at de frivillige foreninger ikke pålægges en ekstra administrativ byrde i forbindelse med ordningen. Administration af fritidspasordningen placeres i Fritid og Idræt, Center for Politik, Kultur og Strategi i samspil med SFO/klubleder gruppen og den enkelte sagsbehandler i CSI. Med inspiration fra det tidligere fritidspas, der løb i perioden under de daværende boligsociale handleplaner er følgende retningslinjer udarbejdet. Retningslinjer for fritidspas Hvem kan få støtte og til hvad? Børn og unge op til 18 år, der af økonomiske årsager ikke har mulighed for at deltage i det frivillige foreningsliv, hvor det vurderes at komme barnets/ den unges fysiske og mentale sundhed til gavn, hvis han/hun får mulighed for at deltage i en fritidsaktivitet. Støtten gælder til hel eller delvis støtte til et års kontingent i en forening, der er godkendt som folkeoplysende forening i Lyngby-Taarbæk Kommune. Fritidspasset gælder kun til én forening pr. år og skal fornyes hvert år. Hvem visiterer til støtte? Der udvælges en repræsentant fra SFO/klubleder gruppen som varetager funktionen for skolesøgende børn. Herudover kan der visiteres via Sundhedsplejen samt den pågældende barn/families sagsbehandler. Disse tre aktører har således mulighed for at bevilge kontingentstøtte til børn, som de vurderer, har brug for at deltage i et fritidstilbud, men hvor økonomien udgør en væsentlig barriere. De er ansvarlig for, at der visiteres efter retningslinjerne og at det er gennemskueligt, hvilke kriterier der er lagt til grund for, at et barn skal bevilges fritidspas. De er ligeledes i samarbejde med Fritid og Idræt, CPKS ansvarlig for kontakten til de enkelte foreninger omkring børn på fritidspas. Hvem betaler? Side 1 af 2

26 Ordningen finansieres via det i Sundhedsstrategien afsatte beløb og administreres af Fritid og Idræt. Fritid og Idræts udbetaler kontingentstøtten direkte til den pågældende forening. Der er afsat kr. årligt. Hvem gør hvad? Den voksne, der er tæt på barnet/den unge tager kontakt til Fritid og Idræt (forvaltningen), der efterfølgende tager kontakt til foreningen aftaler en prøveperiode, hvor der ikke betales kontingent, hvilket er muligt i langt de fleste foreninger. Hvis barnet vil meldes ind i foreningen efter prøveperioden, udstyres barnet med et fritidspas, som afleveres i foreningen. Fritidspasset gælder for et kalenderår. Fritid og Idræt overfører derefter et samlet beløb svarende til kontingentet for de pågældende børn. Tidshorisont Fritidspasordningen træder i kraft 1. januar Side 2 af 2