Jeg vil i dag sige et par ord i forbindelse med min fratræden som formand for Fonden.

Transkript

1 Jeg vil i dag sige et par ord i forbindelse med min fratræden som formand for Fonden. Det at have med Mariehjemmene at gøre har været lidt af et privilegium mange har undret sig over mit engagement, hvilket måske ikke er så underligt. Som udgangspunkt har jeg været kommunal helt ind til marven. Jeg blev ansat i 1970 i Århus Kommune og blev fra starten sat til at arbejde med gennemførelsen af sammenlægningen af 21 kommuners sociale område. Jeg var fascineret over idéen bag kommunalreformen, som indebar at masser af statslige områder blev lagt ud til kommunerne der dermed blev helt centrale som det offentliges serviceleverandør og lokal myndighed. Det var en reform der virkelig ville noget! Efterfølgende har jeg rørt ved det meste der er at røre ved på det sociale område og derved også oplevet, at ikke alle intentioner kan opfyldes. Efterhånden blev det klart, at det der ønskes som stordriftsfordele også får stordriftskonsekvenser, hvor bureaukratiseringen er den tydeligste følgevirkning. Det har derfor været lidt af en eye-opener at komme ind i selvejende organisationer, hvor man kan forene og fastholde høj kvalitet med et humanistisk engagement.

2 Især Mariehjemmene fremstår her som second to none. Vores tilbud er eftertragtede, vores drift er solid og miljøet er udviklende den gamle Rose Marie Rørdam Holm kan kun være glad over det hun satte i gang. Ud over at se på Mariehjemmene som organisation fra fonden bestyrelse har jeg haft den store glæde også at sidde flere af Mariehjemmenes bestyrelser Mette Marie, Line Marie, Hanne Marie, Liselund, Cecilie Marie og så også den endnu ufødte Ella Marie i Nørre Sundby. I de bestyrelser og i de mange møder og arbejdsgrupper jeg har deltaget i har fællesnævneren for Mariehjemmene været Engagement, Engagement og Engagement. Vi har prøvet at formulere Marieånden - det havde vi ikke rigtig held med, for med engagementet følger også mangfoldigheden, som vi så ser illustreret i de slogans de enkelte Mariehjem bruger i deres brevhoveder. Noget af det der specielt har fascineret mig er vores evne til at fange frivillige gruppers ønsker om at få skabt nogle vigtige tilbud til grupper med specielle behov. At der i det civile samfund er enorme kræfter fik jeg i sin tid et billede af, da Preben Brandt fejrede sin 60-års fødselsdag i Projekt Udenfor. Gæsterne som der var formentlig omkring 100 af repræsenterede for mig det alternative sociale engagement i København.

3 Det var en spraglet flok af folk der virkelig brændte for deres sager. Det havde været sundt for kommunens socialforvaltning at opleve sådan noget. Det vi i Mariehjemmene evner er, at bearbejde frivillige gruppers ofte ret sekteriske idéer til noget operationelt, så idéerne kan gennemføres, i en form der er tilpasset de mangfoldige regler som samfundet bygger på. Vi går fra det frivillige til professionelle NGOer i form af selvejende institutioner. Selvstændige selvejende institutioner er vores særkende, men det er i nogle situationer også vores problem det stiller store krav til de der skal samle initiativerne. De skal servicere og understøtte de enkelte institutioners udvikling, men de skal også sikre gode rammevilkår for institutionernes arbejde. I stigende grad banker de økonomiske vanskeligheder på vores dør, når der skal etableres nyt, og netop her er vores basisstruktur med de selvstændige selvejende institutioner ikke den mest kreditværdige! Jeg synes her, at det der nu skal hedde Fællessekretariatet altså Hovedkontoret har ydet en forbilledlig indsats med at levere service til Mariehjemmene og samtidig sikre en videreudvikling i form af nye tilbud. De nye samarbejdsformer og udvidelsen af vores tilbud har det været fantastisk spændende at være med til.

4 På landsplan har vi været blandt initiativtagerne til Selveje Danmark, som med held også arbejder for at skabe bedre rammevilkår for sådan nogle som os. I skal have en meget varm tak, fordi jeg har måttet være med så længe - 12 år som formand for fondens bestyrelse og før det også 3 år, hvor jeg sad i Mariehjemsbestyrelser det er år der har givet mig mange gode oplevelser og jeg håber også, at jeg har medvirket positivt til Mariehjemmenes udvikling. Jeg er glad for, at fondens bestyrelse har peget på Jens og at Jens har sagt ja til at afløse mig. Jeg tror Jens er den helt rigtige som med sin brede erfaring vil kunne medvirke til holdbare udviklingsrammer og samtidig fastholde vores unikke stil. Det er her jeg specielt synes, at Mariehjemmene til stadighed skal have for øje at samle vigtige ønsker fra frivillige og realisere deres drømme. For at give et billede af, hvad det er for et enormt arbejde der skal til for at gå fra frivilliges kendskab til et udækket behov til etableringen af en organisation der kan medvirke til at dække behovet vil jer gerne give både Jens og Bo et eksemplar af Preben Brandts bog Mødet med det hjemløse menneske hvor han beskriver hele den mangeårige proces der skal forløbe for at komme igennem med dannelsen af relevante tilbud.

5 Ved at læse den bog får man et klart billede af al det arbejde der ligger forud for den endelige dannelse af et tilbud og det er ikke så lidt! Og så skal vi vel afslutte med et HURRA 3 lange og 3 korte.