Herning Kommune. Lavbundsprojekt Fuglkjær Å TEKNISK FORUNDERSØGELSE

Transkript

1 Herning Kommune Lavbundsprojekt Fuglkjær Å TEKNISK FORUNDERSØGELSE

2 Herning Kommune Lavbundsprojekt Fuglkjær Å TEKNISK FORUNDERSØGELSE Rekvirent Rådgiver Herning Kommune Teknik & Miljø Natur og grønne område Att.: Daniel Lindvig Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projektnummer Projektleder Kvalitetssikring Kasper Rasmussen Kathrine Mortensen Revisionsnr. 1 Godkendt af Simon Grünfeld Udgivet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. RESUMÉ BAGGRUND OG FORMÅL Formål EKSISTERENDE FORHOLD Lokalitetsbeskrivelse Plangrundlag Vandløbsopmåling og højdemodel Vandløbsforhold Jordbundsforhold Definering af projektområdet Hydrauliske forhold Afvandingstilstand og arealanvendelse Stofberegninger og analyser Biologiske forhold Vandløbsbiologi Tekniske anlæg PROJEKTFORSLAG Delområde Halkjær Bæk Delområde Smalhals Bæk PROJEKTETS KONSEKVENSER Fremtidige vandløbsforhold Fremtidige afvandingsforhold Drivhusgasudledning Kvælstofbalance Fosforbalance Okker Projektets naturmæssige konsekvenser Vandløbsbiologi... 51

4 5.9. Tekniske anlæg Afværgeforanstaltinger REALISERING Ejendomsmæssig forundersøgelse Økonomi REFERENCER... 55

5 TEGNINGSFORTEGNELSE Tegning nr. Indhold 001 Oversigtskort: Projektområdet Halkjær Bæk 002 Oversigtskort: Projektområdet Smalhals Bæk Afvandingskort Halkjær Bæk: Årsmiddel (nuværende) Afvandingskort Smalhals Bæk: Årsmiddel (nuværende) Afvandingskort Halkjær Bæk: Vintermedianmaks. (nuværende) Afvandingskort - Smalhals: Vintermedianmaks. (nuværende) Oversigtskort: Anlægstiltag Halkjær Bæk Oversigtskort: Anlægstiltag Smalhals Bæk Afvandingskort Halkjær Bæk: Årsmiddel (fremtidige) 010 Afvandingskort Halkjær Bæk: Vintermedianmaks. (fremtidige) 011 Afvandingskort Smalhals Bæk: Årsmiddel (fremtidige) 012 Afvandingskort - Smalhals: Vintermedianmaks. (fremtidige)

6 BILAGSFORTEGNELSE Bilag nr. Indhold 1 Længdeprofil - Halkjær Bæk (Nuværende) Længdeprofil Smalhals Bæk (Nuværende) Arealanvendelse i projektområdet Regneark Kvælstofberegninger Regneark Fosforberegninger Regneark Kulstofberegninger Drænplaner Smalhals Bæk Længdeprofil - Halkjær Bæk (Fremtidige) Længdeprofil Smalhals Bæk (Fremtidige) Ejendomsmæssig forundersøgelse

7 1. RESUMÉ Herning Kommune har fået bevilget midler til gennemførelse af en forundersøgelse af et lavbundsprojekt langs Fuglkjær Å. Undersøgelsesområdet er ca. 43 ha og beliggende nord for Ørnhøj. Formålet med forundersøgelsen er at belyse mulighederne for at gennemføre et projekt i området, og derved reducere udledningen af drivhusgasser samtidig med, at naturværdierne i området øges. Projektet baseres på en nedlægning af den interne dræning i form af grøfter og dræn. De projekterede tiltag resulterer i, at det øvre grundvandspejl hæves i engene. På baggrund af ændringerne i afvandingen samt arronderingen bliver det endelige projektområde 37,5 ha fordelt på to delområder langs hhv. Fuglkjær Bæk (11,5 ha) og Smalhals Bæk (26 ha). Områderne vil blive ekstensiveret, og der vil opstå flere naturarealer samt generelt en mere sammenhængende natur, som følge af projektet. I forbindelse med forundersøgelsen blev der udtaget 14 kulstofprøver for at estimere drivhusgasreduktionen. Analyserne viste, at 86 % af arealet har et indhold af organisk kulstof (OC), der er højere end 12 %. Projektkravet på minimum 75 % organogene jorde er dermed opfyldt. I forhold til CO2 reduktionen så er denne 654,6 ton CO2-ækvivalenter for hele projektområdet. Dette resulterer i 14,1 ton CO2-ækv/ha/år. Hermed er kravet om minimum 13 ton CO2-ækv./ha/år opfyldt. Fosforberegningerne viser, at ved gennemførelse af det skitserede projekt, vil der blive frigivet 175 kg P/år og 287 kg P/år i hhv. delområdet ved Smalhals Bæk og Fuglkjær Bæk. Dette vurderes dog som stærkt overvurderet, og mere et udtryk for, at den anbefalede regnemetode ikke er velegnet til projekter af denne type. Det vurderes derimod, at projektet på langt sigt vil resultere i en netto fosfortilbageholdelse. Beregningen af kvælstoffjernelsen i nærværende projekt viser, at ved gennemførelse af det skitserede projekt, vil kvælstofreduktionen være kg N/år, svarende til 167 kg N/ha. Sideløbende med den tekniske forundersøgelse blev der udført en ejendomsmæssig forundersøgelse. Denne rapport er udfærdiget som en selvstændig rapport. Anlægsoverslaget for realisering af de projekterede tiltag er estimeret til kr. ekskl. moms. Hertil kommer udarbejdelse af detailprojekt, udbudsmateriale samt gennemførelse af licitation og byggeledelse, hvilket beløber sig til kr. ekskl. moms. Overordnet set medfører dette, at der jf. bekendtgørelsens rammer er tale om et meget omkostningseffektivt projekt. 7 / 55

8 2. BAGGRUND OG FORMÅL Lavbundsordningen er en del af det danske landdistriktsprogram Formålet med lavbundsprojekter er at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser ved etablering af naturprojekter. Drænede organiske jorder har en høj udledning af drivhusgasser. En udtagning/ekstensivering af disse arealer i kombination med en hævning af grundvandstanden vil reducere drivhusgasudledningen. Lavbundsordningen kan således både bidrage til opfyldelsen af Danmarks EU-forpligtelser på natur- og miljøområdet, og den nationale målsætning om, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 40 % i Lavbundsordningen tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om kriterier m.v. for naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder, bek. nr. 473 af Jf. 4 i bekendtgørelsen skal nedenstående kriterier være opfyldte, for at der kan søges om etablering af naturprojekter på kulstofrige lavbundsarealer: 1) Projektområdet er beliggende på organogene jorder med mindst 12 % organisk kulstof, dog må op til 25 % af projektområdet ligge uden for organogene jorder med mindst 12 % organisk kulstof. 2) Projektet indebærer, at der sker en ekstensivering af landbrugsdriften. 3) Projektet er omkostningseffektivt (kr. pr. ton CO 2 ækvivalenter), jf. bilag 1. 4) Projektet skal fremme en naturlig hydrologisk tilstand i projektområdet. 5) Projektet må ikke føre til en forøget fosforudledning, der har negativ effekt. 6) Projektet må ikke medføre en merudvaskning af okker. 7) Projektets samlede effekt på det vilde plante- og dyreliv skal være positiv. 8) Projektet må ikke medføre skade på Natura 2000-områder, beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder for beskyttede arter, omfattet af lovens bilag 3, eller ødelæggelse af beskyttede plantearter, omfattet af lovens bilag 5. Stk. 2. Udover de i stk. 1 nævnte kriterier skal Naturstyrelsens lokale naturforvaltningsenheder og kommunerne ved udvælgelse af projekter, som der søges om tilskud til, tillige lægge vægt på følgende forhold: 1) Natur-, miljø- og klimamål. 2) Projektets bidrag til at fremme naturens kvalitet og til at skabe sammenhængende og robuste naturområder. 3) Projektets bidrag til et renere vandmiljø. Stk. 3. Kriterierne i stk. 1, nr. 1 og nr. 4 kan fraviges i særlige tilfælde. Stk. 4. De vejledende referenceværdier i bilag 1 anvendes som udgangspunkt for en vurdering af omkostningseffektiviteten, jf. stk. 1, nr. 3. Naturstyrelsen bemyndiges til at justere de vejledende referenceværdier på baggrund af nye erfaringstal. Nye vejledende referenceværdier offentliggøres på 8 / 55

9 2.1. Formål Herning Kommune har på baggrund af en ansøgning til NaturErhvervstyrelsen fået bevilget midler til gennemførelse af en forundersøgelse på et lavbundsprojekt langs Fuglkjær Å. Undersøgelsesområdet er ca. 43 ha og er beliggende nord for Ørnhøj i den vestlige del af kommunen. Herning Kommune har valgt Orbicon som rådgiver på forundersøgelsen. Formålet med forundersøgelsen er at belyse mulighederne for at gennemføre et projekt i området, og derved reducere udledningen af drivhusgasser samtidig med at naturværdierne i området øges. Dette ønskes primært gjort ved at sløjfe drænenden elementer samt etablere stryg i vandløb. Herved hæves det øvre grundvandspejl.. 9 / 55

10 3. EKSISTERENDE FORHOLD I rapporten refereres der til et undersøgelsesområde og et projektområde. Undersøgelsesområdet er det oprindelige areal der blev undersøgt i forbindelse med udpegning af projektet dvs. det område der fremgik af udbudsmaterialet. Det endelige projektområde er det område, der på baggrund af afvandingsændringer, lodsejerdialog m.m. arbejdes videre med i forhold til en eventuel realisering. I nærværende afsnit tages der udgangspunkt i undersøgelsesområdet, men i de tilfælde, hvor det er nødvendigt, inddrages projektområdet Lokalitetsbeskrivelse Undersøgelsesområdet Undersøgelsesområdet jf. udbudsmaterialet fra Herning Kommune omfatter ca. 43 ha, og fremgår af Figur 3-1. Undersøgelsesområdet er beliggende i Fuglkjær Å-systemet umiddelbart nord for Ørnhøj By. Figur 3-1 Oversigt over beliggenhed og udstrækning af undersøgelsesområdet jf. udbudsmaterialet fra Herning Kommune. Den røde polygon angiver undersøgelsesområdet, mens den orange er Tørv2010-udpegningerne. Fuglkjær Å bliver længere nedstrøms til Råsted Lilleå, og er således en del af Storåsystemet. Indenfor undersøgelsesområdet har Fuglkjær Å to væsentlige tilløb i form af Smalhals Bæk og Halkjær Bæk. Undersøgelsesområdet består i overvejende grad af naturarealer. Særligt langs Fuglkjær Å er der meget forholdsvis uberørt natur, mens der langs de to tilløb Smalhals Bæk og Halkjær Bæk er der en del arealer i omdrift. 10 / 55

11 3.2. Plangrundlag Fredskov samt bygge- og beskyttelseslinjer Nord for Fuglkær Å er skoven udpeget til fredskov. Derudover er der flere små områder med fredskov lige uden for undersøgelsesområdet ved de sydlige tilløb til Fuglkær Å. I den nordvestlige del af området er en del af Fuglkær Å omfattet af åbeskyttelseslinje. I den nordøstlige del af området er der søbeskyttelseslinje ved en sø der er beliggende opstrøms Fuglkær Å. Placeringen af fredskov, å- og søbeskyttelseslinjen kan ses på Figur 3-2. Hovedparten af undersøgelsesområder er beliggende inden for skovbyggelinje, hvilket kan ses på Figur 3-3. Der er ingen kirkebyggelinjer inden for undersøgelsesområdet. Figur 3-2 Fredskov, å-og søbeskyttelseslinjer ved undersøgelsesområdet. Fredskov er markeret med grøn og å- og søbeskyttelseslinjer er skraveret med blå. 11 / 55

12 Figur 3-3 Skovbyggelinjen dækker en stor del af undersøgelsesområdet. Skovbyggelinjen er markeret med en grøn skravering Arkæologi og kulturhistorie I den sydlige del af undersøgelsesområdet er der flere sten- og jorddiger, der er beliggende tæt på undersøgelsesområdet langs Smalhals Bæk. Der er ikke registreret sten- og jorddiger tæt på undersøgelsesområdet i den nordlige del af projektområdet. Der er 3 fredede fortidsminder tæt på undersøgelsesområdet, men der er ikke nogen af dem der vil blive berørt af projektet. De nævnte forhold kan ses på Figur 3-4. Der er ikke registreret fredninger eller kirkebyggelinjer i området. 12 / 55

13 Figur 3-4 Beskyttede sten- og jorddiger er markeret med en gul linje. De fredede fortidsminder nær er markeret med en rød cirkel Drikkevandsinteresser Hele undersøgelsesområdet ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser. Der er ikke nogen drikkevandsboringer inden for undersøgelsesområdet Skovrejsning Den nordvestlige del af undersøgelsesområdet er beliggende i et område hvor skovrejsning er uønsket. I den sydøstlige del af undersøgelsesområdet er skovrejsning ligeledes uønsket. Udpegning er vedtaget i kommuneplanen i Herning Kommune. Arealerne kan ses på Figur / 55

14 Figur 3-5 Områder hvor skovrejsning er uønsket er skraveret med gul. Områder hvor skovrejsning er ønsket er skraveret med blå. Vandløbet er den blå streg Vandplan og vandområdeplan Jf. vandplan 1 ( ) er den økologiske tilstand i Fuglkjær Å inden for projektområdet defineret som høj, mens den for Halkjær Bæk og Smalhals Bæk er hhv. moderat og god, hvilket kan ses på Figur 3-6. Figur 3-6 Den økologiske tilstand for vandløbene i undersøgelsesområdet. 14 / 55

15 I vandområdeplanerne for anden planperiode dækkende undersøgelsesområdet er den samlede økologiske tilstand for Fuglkjær Å defineret som dårlig. Den er ukendt for Smalhals Bæk og moderat for Halkjær Bæk. Figur 3-7 Den økologiske tilstand i vandløbene baseret på vandområdeplanerne for anden planperiode Årsagen til skiftet fra Høj tilstand i vandplansregi og dårlig tilstand i vandområdeplanerne er, at smådyrsfaunaen generelt er af høj kvalitet, mens fisk og makrofytter er katoriseret som hhv. dårlig og ringe tilstand. Da tilstanden i vandområdeplanerne vurderes på baggrund af alle tre biologiske elementer, bliver den samlede tilstand dermed dårlig Vandløbsopmåling og højdemodel Vandløbsopmåling Der forelå ingen detaljerede opmålinger af vandløbet i undersøgelsesområdet. Der er derfor i forbindelse med forundersøgelsen gennemført en opmåling af relevante vandløbsstrækninger. Udover selve vandløbsopmålingen, er der foretaget opmåling af grøfter, vandspejl, dræn, brønde m.m. Formålet hermed var at tilvejebringe en fyldestgørende beskrivelse af afvandingsforholdene i undersøgelsesområdet, og derved sikre et robust grundlag for de hydrologiske beregninger Højdemodel En digital højdemodel dækkende projektområdet er downloadet fra Geodatastyrelsens hjemmesiden som 0,4 m grid med 25 cm ækvidistance (DVR90). Højdemodellen er 15 / 55

16 udarbejdet på baggrund af laserscanning gennemført af BlomInfo A/S. Eventuelle koter angivet i DNN er i rapporten omregnet til DVR90. For området gælder følgende sammenhæng: Koter i DVR90 = koter i DNN minus 9,0 cm. I forbindelse med forundersøgelsen er der gennemført en kontrol af højdemodellen. Leverandøren af højdemodellen (fra flyscanning) oplyser, at usikkerheden på det enkelte punkt er 6-10 cm, når det drejer sig om faste overflader. For at kontrollere dette er der i forbindelse med opmålingsarbejdet i området gennemført opmåling af en række punkter på faste overflader. Resultatet af kontrollen er, at højdemodellen lever op til usikkerheden vurderet af leverandørerne. Højdemodellen vurderes således at være forbundet med de usikkerheder, der er normale for tilsvarende opgaver Vandløbsforhold Regulativmæssige forhold Vandløbene i undersøgelsesområdet er omfattet af tre forskellige regulativer (Figur 3-8). Det drejer sig om: Regulativ for kommunevandløb nr. 25 Fuglkjær Å Regulativ for kommunevandløb nr. 29 Halkjær Bæk Regulativ for kommunevandløb nr. 26 Smalhals Bæk Figur 3-8 De tre væsentligste vandløb i projektområdet. Der er således tale om offentlige vandløb. Herudover forefindes der en masse afvandingsgrøfter. 16 / 55

17 3.4.2 Øvrige forhold Der forekommer et sandfang i Halkjær Bæk umiddelbart opstrøms Halkjærvej. Derudover er der etableret et okkerrensningsbassin i Smalhals Bæk langs højre brink umiddelbart vest for Skjernvej Jordbundsforhold Jordbundsforhold Jordbunden i området beskrives ud fra eksisterende kilder herunder den geologiske overfladekartering, samt eventuelle geotekniske undersøgelser, der tidligere er gennemført ved etablering af tekniske anlæg i området. Den geologiske overfladekartering er fundet via Jordbundsforholdene i oplandet fremgår af Figur 3-9. Som det fremgår af figuren, består jordbunden i ådalen af humusjord, mens jordbunden uden for ådalen hovedsagelig er grovsandet jord. I den sydlige del af området er jordtypen lerblandet sandjord. Figur 3-9: Jordbundstyperne i oplandet til Fuglkær Å er hovedsageligt husmusjord, grovsandet jord og lerblandet sandjord Tørv 2010 I forbindelse med lavbundsordningen, som nærværende projekt er en del af, er der udarbejdet et såkaldt Tørv2010-kort. Kortet er baseret på jordbundsanalyser, hydrologi og højdekurver, og omfatter som udgangspunkt kun det åbne land. Kortet viser arealer, hvor det forventes, at der er mindst 12 % OC. I Figur 3-10 ses Tørv2010-kortet for undersøgelsesområdet. 17 / 55

18 Figur 3-10 Tørv2010-kortet for undersøgelsesområdet Okker Generelt er området omkring Fuglkjær Å okkerbelastet, og Herning Kommune har etableret flere tiltag, der har til formål, at begrænse okkerforureningen. Som det fremgår af Figur 3-11 er arealerne omkring såvel Halkjær Bæk som Smalhals Bæk udpeget som okkerklasse 1 dvs. der er stor risiko for okkerudledning. Figur 3-11: Okkerklassificeringen i og omkring undersøgelsesområdet. Generelt bærer vandløbene i området en del præg af okkerbelastning, og der er etableret et større okkerbassin langs Smalhals Bæk umiddelbart nord for projektområdet. 18 / 55

19 3.5.4 Jordforurening Der er ikke registreret områder med jordforurening langs med Fuglkær Å og Smalhals Bæk. Der er dog registreret jordforurening i et mindre område lige i kanten af undersøgelsesområdet ved Halkjær Bæk. Jordforureningen er registreret som V2, hvilket betyder, at der er dokumenteret jordforurening i området. Området med jordforurening kan ses på Figur Figur 3-12 Jordforureningen i undersøgelsesområdet der er V2 kortlagt er markeret med rød Definering af projektområdet Med udgangspunkt i de eksisterende forhold, prøvetagningsresultater og afvandingsforhold samt dialog med Herning Kommune, blev det aftalt, at det endelige projektområde skulle bestå af to delområder (Figur 3-13). Områderne ligger langs hhv. Halkjær Bæk og Smalhals Bæk. På tegning 001 og tegning 002 præsenteres luftfotos med de to delområder. Området mod nordvest er 11,5 ha (delområde: Halkjær Bæk) mens det sydøstlige er 26,0 ha (delområde: Smalhals Bæk). 19 / 55

20 Figur 3-13 Det endelige projektområde. De røde polygoner angiver de to delområder Hydrauliske forhold Oplande De topografiske oplande til de to delområder i projektområdet er beregnet på baggrund af data fra Orbicons oplandsdatabase. Tabel 3-1 Oversigt over oplandsstørrelser for hhv. Smalhals Bæk og Halkjær Å. Smalhals Bæk Opland [km 2 ] Bemærkning St. 0 5,66 Udløb til Fuglkjær Å St ,10 Slut projektområde St ,94 Stednr St ,86 Start projektområde St ,45 Start offentligt vandløb Halkjær Bæk Opland [km 2 ] Bemærkning St. 0 3,85 Udløb til Fuglkjær Å St. 65 3,84 Slut projektområde St ,49 Start projektområde 20 / 55

21 St ,203 Start offentligt vandløb Karakteristiske afstrømninger Der er beregnet karakteristiske afstrømninger for hhv. Smalhals Bæk og Halkjær Bæk (Tabel 3-2). Der er ingen hydrauliske målestation i Halkjær Bæk, mens der i Smalhals Bæk findes en målestation (stednr ), men her er kun foretaget to målinger, hvorfor datagrundlaget er for minimalt til at kunne benyttes til vurdering af karakteristiske afstrømninger. Da Halkjær Bæk og Smalhals Bæk minder meget om hinanden i oplandstype, jordart og oplandsstørrelse, er der beregnet en fælles afstrømning for de to vandløb. Afstrømningen er beregnet ud fra en målestation (mst ) beliggende i Bærkær Bæk nordvest for projektområderne. Bærkær Bæk har, ligesom Halkjær Bæk og Smalhals Bæk, udløb til Fuglkjær Å. Oplandet til målestationen er på 10,08 km 2. Tabel 3-2 Karakteristisk afstrømning for de to vandløb, som projektområdet ligger ved. Vandføringen i tabellen er ved vandløbenes udløb til Fuglkjær Å. Afstrømningstype Halkjær Bæk Smalhals Bæk Afstrømning [l/s/km²] Vandføring [l/s] Afstrømning [l/s/km²] Vandføring [l/s] Sommermiddel 1,3 5,0 1,3 7,5 Årsmiddel 4,3 16,5 4,3 24,5 Vintermiddel 6,5 25,0 6,5 37,0 Sommermedian maksimum 8,3 32,0 8,3 47,0 Vintermedian maksimum 25,2 97,0 25,2 142,5 70 % fraktil af dagsmidler 4,9 19,0 4,9 27,5 90 % fraktil af dagsmidler 10,6 41,0 10,6 60, Manningtal Til beregning af vandstandsforholdene i projektområdet er der gennemført vandspejlsberegninger for Halkjær Bæk og Smalhals Bæk ved hjælp af Orbicons vandspejlsberegningsprogram VASP. Ved beregningerne for de eksisterende forhold er der anvendt et teoretisk manningtal på 10 i sommersituationer, 22 i vintersituationer og 15 i årsmiddelsituationer. Ved beregning af de fremtidige forhold er der taget udgangspunkt i, at vandløbene vil være mere grødefyldte - dels pga. reduceret grødeskæring 21 / 55

22 og dels fordi vandspejlet hæves op i terræn, hvorfor bortskygning fra brinkplanter reduceres. Der er derfor ved beregning af de fremtidige forhold anvendt et teoretisk manningtal på 5 i sommersituationer, 10 for vintersituationer og 7 for årsmiddelsituationer Fysiske forhold i vandløbene I den øvre del af Fuglkær Å, nedstrøms Vindvej (WinBio st. NST _RIN) er fysisk indeks d blevet bedømt til 25, hvilket svarer til god fysisk variation. I den sydøstlige del af undersøgelsesområdet ved tilløbet Præstbjerg Bæk er fysisk indeks d blevet bedømt til 36, hvilket svarer til god fysisk variation. I tilløbet Smalhals Bæk er fysisk indeks d blevet bedømt til 16, hvilket vil sige at der er moderat fysisk variation. I det nordvestlige tilløb til Fuglkær Å (ved Halkjær Bæk) er fysisk indeks d blevet bedømt til 12, hvilket svarer til ringe fysisk variation Afvandingstilstand og arealanvendelse Der er foretaget en vurdering af den eksisterende afvandingstilstand ved at gennemføre vandspejlsberegninger for Halkjær Bæk og Smalhals Bæk, og efterfølgende opstille en vandspejlsmodel ud fra de beregnede vandspejl, og kendskab til eksisterende vandspejle i grøfter og søer i områderne. De eksisterende forhold er lavet ud fra vandløbsregulativerne fra 1995, som er nyeste tilgængeligt data, hvorfor der må forventes at være nogle usikkerheder Vandspejlsberegninger Vandspejlsberegningerne for de eksisterende forhold i de to vandløb er gennemført for afstrømninger svarende til sommermiddel, årsmiddel, vintermiddel og vintermedian maksimum. Resultatet af beregningerne fremgår af længdeprofilerne i bilag 1 og 2. Ud fra de eksisterende forhold kan det ses, at Halkjær Bæk, på hele projektstrækningen, ligger dybt nedgravet, hvorfor vandspejlet ved eksisterende forhold også ligger væsentligt under terræn. For Smalhals Bæk ses det, at vandløbet ligeledes ligger dybt nedgravet på den øverste del af projektstrækningen (opstrøms for Skjernvej), mens den ligger mere terrænnært på den nedstrøms liggende projektstrækning Vandspejlsmodel For at kunne beskrive påvirkningen af alle grøfterne i området, er der blevet opsat en vandspejlsmodel. Denne er opsat ud fra opmålinger, der er foretaget i forbindelse med besigtigelserne af områderne. Modellen siger ikke noget om grøfternes dimensioner, 22 / 55

23 men udelukkende noget om vandstandskoterne i grøfterne. På Figur 3-14 og Figur 3-15 ses en oversigt over alle de grøfter og vandløb, der er medtaget i vandspejlsmodellen. I de lyseblå grøfter og vandløb er der foretaget vandspejlsændringer, den mørkeblå er Halkjær Bæk/Smalhals Bæk, mens der ikke er ændret noget i de grønne, som hermed virker som afskærmende grøfter. Figur 3-14: Oversigt over projektområdet ved Halkjær Bæk (mørkeblå) Grøfterne i området, hvor der er foretaget vandstandshævning er markeret med lyseblå, mens de grønne er grøfter, hvor vandstanden ikke påvirkes af projektet. Den røde linje bagest er projektområdet. 23 / 55

24 Figur 3-15: Oversigt over projektområdet ved Smalhals Bæk (mørkeblå). Grøfterne i området, hvor der er foretaget vandstandshævning er markeret med lyseblå, mens de grønne er grøfter, hvor vandstanden ikke påvirkes af projektet Afvandingstilstand Ved beregning af den eksisterende afvandingsdybde i projektområdet er anvendt det VASP-baserede værktøj VASPDem. Værktøjet er i stand til at beregne den vertikale difference mellem to højdemodeller. De arealer, der er direkte påvirket af vandløbets vandspejl er vurderet ud fra en sommermiddelvandføring, der anses for at være et godt bud på den gennemsnitlige påvirkning. Der regnes med et terrænniveau på 1,0 m over det frie grundvandspejl som værende den øvre grænse for de arealer, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene. Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved sommermiddelvandføringen og ved vintermiddelvandføringen, idet de påvirkede arealer er inddelt i 6 kategorier, der er beskrevet som følger: Arealer dækket af vandløbets vandspejl. 24 / 55

25 Arealerne nærmest vandløbet med terræn beliggende fra 0-25 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til sump. Landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne er begrænset til ekstensiv græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 25 og 50 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til våde enge. Arealerne vil periodevist kunne anvendes til græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 50 og 75 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til fugtige enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning, og på de højest liggende dele eller i tørre somre vil der tillige være mulighed for høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 75 og 100 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til tørre enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning og høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mere end 100 cm over vandstanden i vandløbet. Arealerne ligger så højt, at de ikke påvirkes direkte af vandstanden i vandløbet. På tegning 003 og tegning 004 præsenteres afvandingskort fra en årsmiddelsituation for de to delområder. På tegning 005 og tegning 006 ses en vintermedianmaksimum situation for de to områder Arealanvendelse Størstedelen af projektområdet udgøres af arealer i omdrift. Derudover er ca. 12,6 ha natur. Arealanvendelsen er udspecificeret i bilag Stofberegninger og analyser Kulstof Generelt har arealer i omdrift en høj årlig udledning af drivhusgasser, mens drænede permanente græsarealer har en lavere men dog betydende udledning. Den samlede udledning af drivhusgasser opgøres i CO2-ækvivalenter. Dette omfatter kuldioxid (CO2), lattergas (N2O) fra omsætning af kvælstof i jorden og metan (CH4) fra nedbrydning af organisk materiale under iltfrie forhold. N2O er 298 gange stærkere drivhusgas end CO2, og CH4 er 25 gange stærkere end CO2. Fra drænede jorde udledes CO2 samt N2O, fordi der er ilt tilstede. Fra våde områder udledes CH4, som dannes under de iltfrie forhold. Den største drivhusgasudledning, målt i CO2-ækvivalenter, kommer dog fra nedbrydningen af organisk materiale på drænede tørvejorder. Etableringen af våde områder vil medføre en øget CH4-dannelse, men dette modsvarer langtfra den nedgang, der sker i CO2-udledningen ved at gøre jorderne våde (Gyldenkærne & Greve 2015). I henhold til Miljøministeriets Bekendtgørelse om kriterier m.v. for naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder skal projektområdet være beliggende på kulstofrige lavbundsjorder, også kaldet organogene jorder med mindst 12 % OC, dog må op til 25 % af projektområdet ligge uden for organogene jorder med mindst 12 % OC og her, om muligt, helst på arealer med 6-12 % OC. Der er på landsplan udarbejdet et kort, der 25 / 55

26 angiver arealer, hvor det forventes at indholdet af OC er større end 12 %. Tørv2010- udpegningen fremgår af Figur Som det fremgår, har en stor del af området et forventet indhold af OC på over 12 %. Som supplement til Tørv2010-kortet, er der i forbindelse med nærværende projekt foretaget kulstofanalyser jf. de tekniske anvisninger fra DCE (Gyldenkærne & Greve 2015). På Figur 3-16 og Figur 3-17 vises prøvetagningsstederne, samt resultaterne. Resultaterne fra prøvetagningen behandles i afsnit 5.3. Figur 3-16 Tørv2010-kortet for projektområdet ved Halkjær Bæk. De gule cirkler angiver prøvetagningsstederne med angivelse af OC-værdien for stedet. 26 / 55

27 Figur 3-17 Tørv2010-kortet for projektområdet ved Smalhals Bæk. De gule cirkler angiver prøvetagningsstederne med angivelse af OC-værdien for stedet Kvælstof Der er udført beregninger af kvælstofbelastning med baggrund i DMU s tekniske anvisninger nr. 19 (Hoffmann et al., 2003). Der er desuden taget hensyn til Naturstyrelsens anvisninger for udregning af kvælstofbelastning med de seneste rettelser fra december 2013 (kilde: En vigtig forudsætning for en vurdering af kvælstoffjernelsen i et område er kendskab til kvælstoftransporten til området. Beregningerne er angivet som en gennemsnitlig transport af kvælstof til de kommende projektområder. Til vurdering af kvælstoftilførslen til områderne er anvendt en nettonedbør på 665 mm. Der er benytte en middelnedbør fra perioden , hvor projektområdet er beliggende i et område, hvor der gennemsnitligt faldt mm. Nedbøren er korrigeret med standardværdier fra som kaldes nye håndtal. Den potentielle fordampning fra området er givet ved anvendelse af en regional gennemsnitlig aktuel fordampning beregnet for fire jyske oplande i perioden , og er beregnet til 435 mm (Clark et al., 1992). 27 / 55

28 Det fremgår af jordbundskortlægningen i afsnit 3.5, at en stor del af projektområdet består af humus. Kigges der på hele det topografiske opland til projektområdet, består stort set hele oplandet af sandjorde. Det er vurderet, at andelen af dyrket jord i det topografiske opland udgør omkring 70 %. Størrelsen af det direkte opland til projektområdet (Afsnit 3.7.1) er opgjort til ca. 524 ha (hvor selve projektområdets størrelse er fratrukket). Ved beregning af den årlige kvælstofbelastning til projektområdet, er der taget udgangspunkt i nedenstående formel: Ntab = 1,124 exp(-3, ,758 ln(a) - 0,0030 S + 0,0249 D) Ntab er det gennemsnitlige årlige kvælstoftab per hektar nedsivningsområde, A er vandbalancen (nettonedbørsoverskuddet) i mm/år for nedsivningsområdet, D er andelen af dyrket areal i % for nedsivningsområdet, mens S er andelen af sandjord i % for nedsivningsområdet. På denne baggrund kan den eksisterende kvælstoftransport til projektområderne opgøres som vist i Tabel 3-3 og fremgår ligeledes af bilag 4. Tabel 3-3. Kvælstoftransport til projektområdet ved hhv. Halkjær Bæk og Smalhals Bæk. Kvælstoftab Nuværende forhold Kvælstoftab pr ha topografisk opland, Ntab, kg N/ha/år 27,2 Årligt tab af kvælstof fra det topografiske opland, tons N/år 24, Fosfortransport Opgørelsen af fosfortransporten følger den tekniske vejledning for kvantificering af fosfortab ved retablering af vådområder (Hoffmann m.fl., 2013). Ifølge denne kan den partikelbundne fosfortransport i vandløb kvantificeres ud fra følgende ligning: PP =1,09*EKSP(-7, ,9208*ln(Qflom) + 0,0229*A + 0,0092*S + 0,0187*SL - 0,0412*EM) hvor: - Qflom er Flomafstrømningen: (1-BFI)*års afstrømning (mm/år). - S: Andel sandjord i opland (%): Sum af FK 1-3 i den danske jordklassifikation divideret med sum af FK A: Andel af landbrugsjord i opland (%) fra Markblok tema, brug evt. AIS luatype 2112 selvom den i de fleste tilfælde vil være højere. - SL: Slope/hældning af vandløb ( eller m/km). 28 / 55

29 - EM: Andel Eng/mose i opland (%). Kode i AIS areal anvendelses tema Undersøgelse af jordens indhold af fosfor For at kunne foretage vurdering af risikoen for fosforlækage ved projektgennemførsel er der gennemført prøvetagning i forbindelse med forundersøgelsen. Prøvetagningen har fulgt principperne i den seneste P-vejledning (Hoffmann m.fl., 2013). Fremgangsmåden og resultaterne fra prøvetagningen fremgår af afsnit 5.5 samt bilag Biologiske forhold National naturbeskyttelse Hovedparten af undersøgelsesområdet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Langs med Fuglkær Å er størstedelen af arealerne udpeget til 3 beskyttet mose. Vandløbet Fuglkær Å og Smalhals Bæk er ligeledes 3 beskyttet. Mere specifikt for de to delområder ses naturtyperne i Figur 3-18 og Figur Figur 3-18 De beskyttede naturtyper i området ved Halkjær Bæk. Som det fremgår er der i området ved Halkjær Bæk et større moseareal, der omkranser en beskyttet sø. 29 / 55

30 Figur 3-19 De beskyttede naturtyper i området ved Smalhals Bæk. I området ved Smalhals Bæk er der øst for landevejen et større engareal samt et par søer og en smule mose. Øst for landevejen er der en mindre sø og en del arealer der er udpeget som mose Natura 2000 Det nærmeste Natura 2000 område er nr. 64 Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede. Natura 2000 området er beliggende ca. 2,8 km nordvest for undersøgelsesområdet. Natura 2000 området placering i forhold til undersøgelsesområdet kan ses på Figur / 55

31 Figur 3-20 Det nærmeste Natura 2000 område er beliggende ca. 2,8 km nordvest for undersøgelsesområdet. Natura 2000 området er skraveret med grøn og undersøgelsesområdets placering er markeret med en rød cirkel Bilag IV-arter Habitatdirektivets bilag IV indeholder en liste med en række særligt beskyttelseskrævende arter (bilag IV arter). Beskyttelsen fremgår i dansk lovgivning af habitatbekendtgørelsen, som skal sikre, at der ikke sker skade på yngle- og raste arterne på bilag IV arter. Padder På baggrund af områdets topografi samt Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV må det forventes, at der i området findes stor vandsalamander og spidssnudet frø. Krybdyr Det eneste krybdyr, der er omfattet af bilag IV, er markfirben. Potentielle yngle- og rasteområder for markfirben omfatter især solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og lav vegetation. Projektområdet er således ikke oplagt habitat for markfirben. Flagermus Flere arter af flagermus kan forekomme i området. Ifølge Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (DMU 2007) ligger projektområdet inden for udbredelsesområdet for vandflagermus, damflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, troldflagermus og dværgflagermus. 31 / 55

32 Odder Odder har spredt sig meget gennem de senere år, og der observeres nu også strejfende oddere langs mange små vandløb og grøfter. Med undersøgelsesområdets beliggenhed langs Fuglkjær Å, må der forventes at være odder i området mere eller mindre permanent Vandløbsbiologi Vandløbsinvertebrater I den sydlige del af projektområdet ved Fuglkær Å ved Havrsnab (WinBio st. NST _RIN) er DVFI d målt til 7, hvilket vil sige, at der er særdeles god biologisk kvalitet. I den nedre del af Fuglkær Å, nedstrøms Vindvej (WinBio st. NST _RIN) er DVFI d målt til 6, hvilket vil sige, at der er meget god biologisk kvalitet. I tilløbet Præstbjerg Bæk (WinBio st ) er DVFI d målt til 7. I det nordvestlige tilløb til Fuglkær Å (WinBio st. NST , Halkjær Bæk) er DVFI d målt til 4, som betyder at der er noget forringet biologisk kvalitet Fisk Ifølge DTU Aquas udsætningsplan for Storå er ørredbestanden i Fuglkjær Å på den del der løber igennem undersøgelsesområdet vurderet til meget ringe. Det samme gør sig gældende for tilløbet Smalhals Bæk. Årsagerne hertil vurderes at være sandbund og/eller okkerbelastning. Jf. MiljøGIS til vandområdeplanerne er tilstanden for fisk i Fuglkjær Å kategoriseret som dårlig, mens den er ukendt i Smalhals Bæk Tekniske anlæg Dræn I forbindelse med forundersøgelsen er der indhentet drænoplysninger fra Orbicons drænarkiv. Der fandtes tre drænplaner alle fra området omkring Smalhals Bæk. De tre drænplaner ses på Figur Drænplanernes nærmere indhold fremgår af bilag 7 Som det fremgår er marken i det sydøstlige hjørne af projektområdet detaildrænet, med et samlende hovedræn, der løber i Smalhals Bæk umiddelbart opstrøms landevejen. Derudover er der drænet på to mindre områder. Ved besigtigelsen var disse arealer dog forholdsvis vandlidende, hvorfor effekten af disse dræn vurderes som begrænset. Drænene er sandsynligvis udført i 1950erne og ikke omlagt siden, så er deres funktion meget begrænset. 32 / 55

33 Figur 3-21 De røde skraveringer angiver de tre drænplaner ved Smalhals Bæk, der findes i Hedeselskabets drænarkiv. I bilag 7 ses planernes indhold. Drænplanen til højre er side 1 i bilaget mens de øvrige findes på side 2 og 3. Derudover er der ved besigtigelse registreret og målt alle synlige drænudløb Ledninger Der er indhentet ledningsoplysninger via LER. Den eneste registrerede ledningsejer er TDC, der har ledninger langs vejen i begge delområder (Figur 3-22). 33 / 55

34 Figur 3-22 Den grønne stiplede linje angiver TDC s ledninger i de to delområder. 34 / 55

35 4. PROJEKTFORSLAG De anlægstiltag, der anbefales foretaget, har overordnet til formål at reducere udledningen af drivhusgasser. Herudover har de til formål at forbedre naturtilstanden i området. De virkemidler, som foreslås anvendt, er primært tilkastning af grøfter samt hævning af bund i vandløb. I det følgende er de enkelte anlægstiltag gennemgået nærmere. Da der arbejdes med to delområder, vil disse for overblikkets skyld blive gennemgået hver for sig. De to områder fremgår af Tegning 001 og 002, og de projekterede anlægstiltag for de to områder er præsenteret på oversigtskort på Tegning 007 og Delområde Halkjær Bæk Lukning af drængrøfter For at sikre en hævning af det øvre grundvandspejl internt i delområdet lukkes en række grøfter. Dette gøres ved at lave en barriere i grøften. Barriererne laves i praksis ved at anvende jord/tørv fra det omkringliggende terræn. Ofte ligger der en balk af oprenset materiale langs med grøfterne, som forholdsvis nemt kan skubbes tilbage i grøften. Koten på toppen af de enkelte barriere er tilpasset, således at den hydrologiske påvirkning bliver i det omfang der ønskes rent afvandingsmæssigt. Dvs. barriererne er ikke nødvendigvis lagt i terrænniveau. Ved etableringen er det vigtigt, at barriererne laves med en længde, der sikre, at de er stabile og at vandet ikke siver igennem dem. Der projekteres 2 barrierer deres beliggenhed fremgår af Figur 4-1 og tegning 007. Her er også angivet koten for barrierens overkant. 35 / 55

36 Figur 4-1: Oversigt over de barrierer (pink markering) der laves i grøfterne ved projektområdet (rød polygon) ved Halkjær Bæk. Koterne er er overkanten af barrieren og anført i DVR90. Tiltaget medfører en række lunker i terrænet. Da der ikke laves tiltag i grøfterne imellem de enkelte barrierer Etablering af stryg Der projekteres to stryg i Halkjær Bæk med start hhv. ved st. 190 og st Strygene har til formål at hæve vandspejlet i vandløbet og dermed i det omkringliggende terræn. Strygene etableres ved at hæve bunden med ca. 20 cm ved st. 190 og ca. 30 cm ved st. 435 via udlægning af sten- og grusmateriale. Det anbefales at anvende flg. fraktioner: - 70 %: mm - 25 %: mm - 5 %: mm Strygene etableres med en længde af ca. 20 m og et fald på maks. 5. Der skal anvendes ca. 20 m 3 materialer. Strygenes placering fremgår af tegning / 55

37 4.1.3 Sløjfning af dræn Der munder en række dræn ud i grøfter og vandløb i projektområdet. Disse sløjfes ved at grave en sektion op. Derudover fjernes synlige drænudløb. Det bemærkes, at det kun er interne dræn, der fjernes. På tegning 007 er angivet de steder, hvor der er kendskab til drænudløb, og dermed de steder, hvor der som minimum skal sløjfes dræn Afværgeforanstaltning drænhåndtering I forbindelse med nærværende forundersøgelse er der efterspurgt dræn hos lodsejere samt indhentet dræningsoplysninger ved Hedeselskabets drænarkiv, og der kan således ikke gøres yderligere i forhold til lokalisering af dræn. På trods af dette, vil der erfaringsmæssigt ved projekter af denne type være et behov for at afsætte midler til at håndtere udfordringer i forhold til afvandingen. Typisk vil dette omfatte omlægning af dræn, så der ikke forekommer hydrologiske ændringer uden for projektområdet Delområde Smalhals Bæk Lukning af drængrøfter For at sikre en hævning af det øvre grundvandspejl internt i delområdet lukkes en række grøfter. Dette gøres ved at lave en barriere i grøften. Barriererne laves i praksis ved at anvende jord/tørv fra det omkringliggende terræn. Ofte ligger der en balk af oprenset materiale langs med grøfterne, som forholdsvis nemt kan skubbes tilbage i grøften. Koten på toppen af de enkelte barriere er tilpasset, således at den hydrologiske påvirkning bliver i det omfang der ønskes rent afvandingsmæssigt. Dvs. barriererne er ikke nødvendigvis lagt i terrænniveau. Ved etableringen er det vigtigt, at barriererne laves med en længde, der sikre, at de er stabile og at vandet ikke siver igennem dem. Der projekteres 4 barrierer deres beliggenhed fremgår af Figur 4-2 og tegning 008. Her er også angivet koten for barrierens overkant. 37 / 55

38 Figur 4-2: Oversigt over de barrierer (pink markering) der laves i grøfterne ved projektområdet (rød markering) ved Smalhals Bæk. Koterne er er overkanten af barrieren og anført i DVR90. Tiltaget medfører en række lunker i terrænet. Da der ikke laves tiltag i grøfterne imellem de enkelte barrierer Etablering af stryg Der projekteres ét stryg i Smalhals Bæk med start ca. i st Stryget har til formål at hæve vandspejlet i vandløbet og dermed i det omkringliggende terræn. Stryget etableres ved at hæve bunden med ca. 50 cm via udlægning af sten- og grusmateriale. Stryget er projekteret med et fald på ca. 10 og startende i kote 43,25 og sluttende umiddelbart opstrøms landevejen. Det anbefales, at anvende flg. fraktioner: - 40 %: mm - 50 %: mm - 10 %: mm Der skal anvendes ca. 25 m 3 materialer. Strygets placering fremgår af tegning / 55

39 4.2.3 Sløjfning af dræn Der munder enkelte dræn ud i grøfter og vandløb i projektområdet. Disse sløjfes ved at grave en sektion op og fjerne synlige drænudløb. På tegning 008 er angivet de steder, hvor der er kendskab til drænudløb, og dermed de steder, hvor der som minimum skal sløjfes dræn. Derudover er der via data fra Hedeselskabets drænarkiv registreret fem hoveddræn i området. Såfremt disse kan lokaliseres sløjfes de ligeledes ved opgravning af sektioner Sløjfning af brønde Der sløjfes to brønde i projektområdet ved Smalhals Bæk. Brøndene er beliggende på den store mark i det sydøstlige hjørne. Som det fremgår af bilag 7 er der tre drænbrønde på det hoveddræn der løber tværs ned gennem marken. Det er de to vestlige, der sløjfes (tegning 008). Ved sløjfningen fyldes brøndene op, og det sikres at vandet ikke fortsat har mulighed for at løbe i drænrørene. Alle betonelementer fjernes til minimum 50 cm under terræn Etablering af ny rørbro Grundet projekteringen af stuvende stryg, er der behov for at omlægge en mindre rørbro i Smalhals Bæk. Omlægningens lokalitet fremgår af tegning 008. Rørbroen etableres af tre sektioner Ø600 mm betonrør, og bliver således 6,75 m lang. Bundkoten i broen hæves med ca. 20 cm i forhold til den eksisterende bro. Røret lægges så der er ca. 20 cm bundsubstrat i bunden af røret, og der sikres med håndsten ved ind- og udløb Overrisling med drænvand Der er tre lokaliteter i området, hvor der laves tiltag, som sikrer at drænvandet fra baglandet kan komme ud på terræn. I alle tre tilfælde er det på arealerne vest for hovedvejen (tegning 008). I alle tre tilfælde graves en kort rende fra hhv. grøften eller vandhullet og ud på terræn. Herfra får vandet lov at risle ned over engen. Det opgravede udplaneres på siden af renden Afskærende ledning Som det fremgår af bilag 7, så er der en drænbrønd i det sydøstligste hjørne af projektområdet. Denne brønd samler en del dræn både internt og delvist også dræn, der kommer ind i området. Der er derfor behov for at sikre, at det vand, der kommer til denne brønd fremadrettet kan afledes. Derfor projekteres en afskærende ledning, der kobles på drænbrønden tegning 008. Drænet projekteres som et lukket PVC rør i 160 mm. Røret ledes fra brønden og i sydvestlig retning til udløbet i vandløbet ca. 65 m fra brønden. I brønden skal røret have en kote på ca. 44,10 med udløb ca. i kote 44, hvilket svarer til ca. 20 cm over bunden i grøften. 39 / 55

40 4.2.8 Afværgeforanstaltning drænhåndtering I forbindelse med nærværende forundersøgelse er der efterspurgt dræn hos lodsejere samt indhentet dræningsoplysninger ved Hedeselskabets drænarkiv, og der kan således ikke gøres yderligere i forhold til lokalisering af dræn. På trods af dette, vil der erfaringsmæssigt ved projekter af denne type være et behov for at afsætte midler til at håndtere udfordringer i forhold til afvandingen. Typisk vil dette omfatte omlægning af dræn, så der ikke forekommer hydrologiske ændringer uden for projektområdet. 40 / 55

41 5. PROJEKTETS KONSEKVENSER Som beskrevet indledningsvis resulterede gennemgangen af undersøgelsesområdet og de hydrologiske forhold i udvælgelsen af to delområder (Tegning 001 og 002) ved hhv. Halkjær Bæk og Smalhals Bæk. De to delområder vil i nærværende konsekvensafsnit blive behandlet separat Fremtidige vandløbsforhold Fysiske forhold Delområde: Halkjær Bæk De to stuvende stryg vil ændre de fysiske forhold i Halkjær Bæk betydeligt på projektstrækningen. Der vil blive skabt et kort parti med grusbund og lavt, hurtigt strømmende vand på dele af bækken, der i dag primært er præget af sandbund og lave vandhastigheder. Strygene vil dog resultere i to stuvningszoner, der vil kunne registreres m opstrøms. Stuvningszonerne vil blive præget af lave vandhastigheder og dermed finkornet sediment. Delområde: Smalhals Bæk Det projekterede stryg i Smalhals Bæk resulterer i en betydelig vandstandshævning på ca. 50 cm startende ca. i st Dvs. der dannes et ca. 50 m langt stryg med stort fald og dermed høj vandhastighed over en stenet bund. Derudover kommer det forholdsvis dybt nedgravede vandløb noget højere op i terræn, og interaktion med de brinknære arealer øges derved. Stryget resultere dog også i en betydelig stuvningszone, der vil kunne registreres ca. 200 m opstrøms stryget. På dette stræk vil vandhastigheden blive sænket i forhold til de nuværnede forhold, og bundsubstratet vil på sigt blive mere finkornet grundet den lavere vandenergi Fremtidige afvandingsforhold Metode Der er lavet beregninger af de fremtidige vandspejl ved sommermiddelvandføring, årsmiddelvandføring, vintermiddelvandføring, vintermedianmaksimumvandføring, samt vandspejl svarende til 70 %- og 90 %-fraktilen for den daglige vandføring over en længere årrække, se bilag 8 og 9. Af tegning ses afvandingstilstand på de påvirkede arealer ved en årsmiddel og en vintermedianmaksimum for de to projektområder, idet de påvirkede arealer er inddelt i de samme afvandingsklasser som beskrevet i afsnit Arealopgørelser Delområde: Halkjær Bæk Omfanget af det vandløbspåvirkede areal ved hævning af vandstanden i Halkjær Bæk og i de tilstødende grøfter er vist i Tabel 5-1 og Tabel 5-2, samt på tegning 009 og 010. Af tabellerne fremgår det ligeledes, hvor store arealer, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene under de eksisterende forhold. 41 / 55

42 Tabel 5-1: Arealklassifikation efter fugtighedsforhold i projektområdet omkring Halkjær Bæk. Opgørelsen er gennemført på baggrund af årsmiddelvandstanden i vandløbet. Eventuelle unøjagtigheder skyldes afrundingsfejl. Arealklassifikation Eks. forhold Fremtidige forhold ha % ha % Vandløb el. frit vandspejl 0,11 2,4 0,41 4,5 Sump 0,07 1,6 1,08 11,7 Våde enge 0,22 4,9 2,13 23,2 Fugtige enge 0,71 15,8 2,97 32,3 Tørre enge 3,38 75,3 2,61 28,4 Påvirket areal i alt 4, , Tabel 5-2: Arealklassifikation efter fugtighedsforhold i projektområdet omkring Halkjær Bæk. Opgørelsen er gennemført på baggrund af vintermedianmaksimumvandstand i vandløbet. Eventuelle unøjagtigheder skyldes afrundingsfejl. Arealklassifikation Eks. forhold Fremtidige forhold ha % ha % Vandløb el. frit vandspejl 0,13 2,1 0,42 4,4 Sump 0,12 2,0 1,12 11,7 Våde enge 0,31 5,1 2,43 25,3 Fugtige enge 1,54 25,1 3,16 32,9 Tørre enge 4,03 65,7 2,48 25,8 Påvirket areal i alt 6, , Af resultaterne fremgår det, at såfremt projektet gennemføres som beskrevet i afsnit 4, vil det vandløbspåvirkede areal ved en årsmiddel situation være ca. 9,2 ha, og ca. 9,6 ha ved en vintermedianmaksimums situation. Ved en årsmiddelsituation er det over et dobbelt så stort areal der vil blive påvirket i fremtiden. Delområde: Smalhals Bæk Omfanget af det vandløbspåvirkede areal ved hævning af vandstanden i Halkjær Bæk og i de tilstødende grøfter er vist i Tabel 5-3 og Tabel 5-4, samt på tegning 011 og 012. Af tabellerne fremgår det ligeledes, hvor store arealer, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene under de eksisterende forhold. 42 / 55

43 Tabel 5-3: Arealklassifikation efter fugtighedsforhold i projektområdet omkring Smalhals Bæk. Opgørelsen er gennemført på baggrund af årsmiddelvandstanden i vandløbet. Eventuelle unøjagtigheder skyldes afrundingsfejl. Arealklassifikation Eks. forhold Fremtidige forhold ha % ha % Vandløb el. frit vandspejl 0,52 0 1,01 5,6 Sump 0,54 14,9 3,15 17,6 Våde enge 3,46 27,0 5,76 32,1 Fugtige enge 5,51 28,4 4,56 25,4 Tørre enge 5,90 29,7 3,44 19,2 Påvirket areal i alt 16, , Tabel 5-4: Arealklassifikation efter fugtighedsforhold i projektområdet omkring Smalhals Bæk. Opgørelsen er gennemført på baggrund af vintermedianmaksimumvandstand i vandløbet. Eventuelle unøjagtigheder skyldes afrundingsfejl. Arealklassifikation Eks. forhold Fremtidige forhold ha % ha % Vandløb el. frit vandspejl 0,65 3,7 1,45 7,9 Sump 1,70 9,7 3,93 21,5 Våde enge 4,27 24,3 5,76 31,6 Fugtige enge 5,93 33,7 4,24 23,2 Tørre enge 5,04 28,7 2,93 16,0 Påvirket areal i alt 17, , Af tabellerne fremgår det, at såfremt projektet gennemføres som beskrevet i afsnit 3, vil det vandløbspåvirkede areal ved en årsmiddel situation være ca. 17,9 ha, og ca. 18,3 ha ved en vintermedianmaksimums situation. I dette område forøges det påvirkede areal ikke så meget som i området ved Halkjær Bæk. Dette skyldes at store dele af området i forvejen var påvirket, dog kan det ses på ovenstående tabeller, at de 3 våde klassifikationer øges, mens de 2 tørre mindskes Drivhusgasudledning I forbindelse med projektet blev der foretaget supplerende prøvetagning til bestemmelse af kulstofindholdet på de arealer, som lå uden for Tørv2010 kortet, men inden for projektområdet. Der er således foretaget 14 kulstofprøver med henblik på bestemmelse af indholdet af OC. Resultaterne for hvert af de to delområder fremgår af Figur 3-16 og Figur / 55

44 Effekten af et projekt opgøres som forskellen mellem emissionen før etableringen og efter etableringen. Den samlede ændring i emissionen opgøres som: ΔEmissionCO2 ækv. = Δ CO2 ækvdyrkede Arealer + Δ CO2 ækvudyrkede Arealer Hvor: ΔEmissionCO2-ækv = ændringen i udledningen, ton CO2-ækv./år ΔEmissionCO2-Dyrkede Arealer = ændringen i udledningen ved nudrift fra dyrkede arealer incl. skov, ton CO2-ækv./år ΔEmissionCO2-Udyrkede arealer = ændringen i udledningen fra de udyrkede arealer i projektområdet efter etablering, ton CO2- ækv./år I bilag 6 ses samtlige resultater vedr. drivhusgasbalancen for de to delområder samlet. Disse præsenteres med udgangspunkt i regnearket fra vejledningen (Gyldenkær & Greve, 2015). Som det fremgår af bilag 6, så har 86 % af arealet et organisk kulstofindhold, der er højere end 12 %, og projektkravet på minimum 75 % er dermed opfyldt. I forhold til CO2 reduktionen er denne 342,3 ton CO2-ækvivalenter for hele projektområdet. Dette resulterer i et gennemsnit per ha støtteberettiget afgrøder ved nudrift på 14,1 ton CO2-ækv./ha/år. Hermed er kravet om minimum 13 ton CO2-ækv./ha/år opfyldt Kvælstofbalance Ved etablering af et vådområde tilføres kvælstofholdigt vand fra oplandet. Ved dannelsen af mere eller mindre vandmættede jorder i området vil der skabes de nødvendige betingelser for kvælstoffjernelse ved denitrifikation, forudsat at der er organisk stof eller andre oxiderbare stoffer til stede i jorden. Denitrifikationen er en mikrobiel proces, hvor primært nitrat reduceres til luftformigt kvælstof under omsætning af organisk stof. Andre forbindelser såsom pyrit (FeS2) kan også omsættes i forbindelse med denitrifikationen. For at optimere kvælstoffjernelsen i området er det vigtigt med en god fordeling af det gennemstrømmende/infiltrerende nitratholdige vand. Beregningen af kvælstoffjernelsen i nærværende projekt er baseret på dels gennemsivning/overrisling af projektarealernes jorder med nitratholdigt vand fra de direkte oplande til det kommende vådområde, og dels på det kvælstof, som fjernes ved ekstensivering af landbrugsdriften inden for projektområdet. 44 / 55

45 5.4.1 Kvælstoffjernelse ved infiltration af vand gennem tørvejord/vådområdet For at kunne opfange en stor del af det kvælstof, der kommer fra det direkte opland afbrydes alle dræn til projektområdet i videst muligt omfang. Derved omlægges drænvandet til overrisling af infiltrationsarealerne. På den baggrund kan der forventes en kvælstoffjernelse som følge af infiltration på kg/år (bilag 4) Kvælstoffjernelse ved oversvømmelse med åvand Beregninger viser, at man vil opnå en sum af oversvømmelseshektardøgn på cirka 228. Da oplandet for cirka 61,5% er opdyrket, må der forventes en kvælstofkoncentration over 2-3 mg/l i årsgennemsnit, og der regnes derfor med en omsætningsrate på 1 kg N/ha/døgn. På den baggrund kan der forventes en kvælstoffjernelse som følge af oversvømmelse på 228 kg N/år Kvælstoffjernelse ved ændret arealanvendelse Projektets gennemførelse vil betyde, at hovedparten af de arealer, der i dag indgår i landbrugsmæssig drift, tages ud af drift eller overgår til en mere ekstensiv driftsform. I bilag 3 ses en liste over den nuværende arealanvendelse i projektområderne (2014). Ekstensiveringen svarer til en reduktion på cirka kg N/år Samlet kvælstoffjernelse Den samlede forventede kvælstoffjernelse fremgår af Tabel 5-5 beregnet ud fra den tekniske projektgrænse omfattende et areal på 37,36 ha. Det ses, at der kan fjernes i alt cirka 8,7 tons N/år, svarende til lige over 35 % af kvælstoftransporten til området. Resultatet svarer til en arealspecifik kvælstoffjernelse på 232 kg N/ha/år for den tekniske projektgrænse. Tabel 5-5 Samlet kvælstoffjernelse ved gennemførelse af projektet med udgangspunkt i den tekniske projektgrænse. Eventuelle afvigelser i summer skyldes afrunding. Kvælstoffjernelse Teknisk projektgrænse Projektområde, ha 37,36 N-fjernelse ved gennemsivning/ infiltration, ton/år 7,22 N-reduktion ved ændret arealanvendelse, ton/år 1,22 N-reduktion ved oversvømmelse, ton/år 0,23 45 / 55

46 N-fjernelse i alt, ton/år 8,67 Arealspecifik N-fjernelse, kg/ha/år Fosforbalance Vurderingen af projektets fosforbalance er foretaget på baggrund af den seneste P- vejledning (Hoffmann m.fl., 2013) og det dertil knyttede regneark for fosforkvantificering ver. 3 ( Med udgangspunkt i vejledningen, er projektområdet opdelt i 27 grids. Inden for hvert grid er der udtaget en jordprøve, der reelt består af 16 delprøver. Derudover er der i hvert grid udtaget én volumenprøve. Fremgangsmåden ved prøvetagningen i forhold til fosforrisikovurderingen fremgår af Figur 5-1 for Halkjær Bæk-området og af Figur 5-2 for Smalhals Bæk-området. Figur 5-1 De gule stiplede polygoner angiver de enkelte fosforprøvefelter, hvor der er taget jordprøver. De grønne cirkler angiver lokaliteter for volumenprøver. 46 / 55

47 Figur 5-2 De gule stiplede polygoner angiver de enkelte fosforprøvefelter, hvor der er taget jordprøver. De grønne cirkler angiver lokaliteter for volumenprøver. Resultaterne af prøverne er ikke benyttet i dette projekt, da arealet ikke indgår i projektafgrænsningen Fosforfrigivelse med vandmætning Delområde: Halkjær Bæk Ifølge den anvendte version af regnearket vil der være en potentiel P-lækage ved gennemførsel af de skitserede projekt ved Halkjær Bæk på i alt ca. 296 kg P/år, forårsaget af lækage fra de vandmættede, fosforrige jorder. Det skal bemærkes, at der med denne metode ikke vurderes hverken positivt eller negativt på den mængde fosfor, der dannes under denitrifikationsprocessen. Denitrifikation, der er den primære proces til kvælstoffjernelse, er en mikrobiologisk proces, der omdanner nitrat til luftformigt kvælstof under nedbrydning af organisk stof. Når organisk stof nedbrydes, sker der samtidig en frigivelse af opløst fosfor (fosfat). Da fosfat, i lighed med ammonium og nitrat, er et essentielt plantenæringsstof, vil en del af den frigivne fosfat optages i plantebiomassen. I nogle perioder er planternes behov for fosfat større end den mængde, der frigives ved omsætningen af organisk stof, og i andre perioder mindre (Paludan 1995, Hoffmann 1998). 47 / 55