Vikingeskibshallen. Undersøgelse af bygningens fundering og deformationer i dæk og gulvkonstruktion

Transkript

1 Vikingeskibshallen Undersøgelse af bygningens fundering og deformationer i dæk og gulvkonstruktion 23. december 2016

2 Titel: Vikingeskibshallen Undersøgelse af bygningens fundering og deformationer i dæk og gulvkonstruktion Rekvirent: Vikingeskibsmuseet Vindeboder Roskilde For: Slots- og Kulturstyrelsen Agency for Culture and Palaces H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V Udarbejdet af: Teknologisk Institut Gregersensvej Taastrup Tlf Byggeri og Anlæg, Beton Allan Skydsbæk Hansen Christian Bøgh Jøns Nielsen Tommy B. Jacobsen Kvalitetssikring: Sagsansvarlig: Tommy B. Jacobsen, tlf , tj@teknologisk.dk Godkendt af: TJ Opgave nr.: Versions nr.: 021 Dato: 23. december 2016 Resultater af Instituttets opgaveløsning beskrevet i denne rapport, herunder fx vurderinger, analyser og udbedringsforslag, må kun anvendes eller gengives i sin helhed, og må alene anvendes i denne sag. Instituttets navn eller logo eller medarbejderens navn må ikke bruges i markedsføringsøjemed, medmindre der foreligger en forudgående, skriftlig tilladelse hertil fra Teknologisk Institut, Direktionssekretariatet _TJ16_021 Side 2 af 43

3 Indhold 1. Objekt Baggrund Formål Data og modtagne informationer Analyse- og målemetoder Vurderingsgrundlag/Sammenfatning Opgavens omfang Resultater Vurdering Konklusion Løsningsforslag/Udbedringsforslag Dokumentation Besigtigelse og registrering af revner Georadarmåling smash - pladekonstruktioner Troxler-måling Ophugning Koteplan udført af Mølbak Landinspektører A/S Notat nr. 1 af Geo Konsult ApS Bilag: Notat nr. 1, Roskilde Havn. Vikingeskibsmuseet. Museets funderings- og sætningsforhold, Geo Konsult ApS. Koteplan, Mølbak Landinspektører A/S _TJ16_021 Side 3 af 43

4 1. Objekt Objekt for undersøgelsen vikingeskibsmussets fundering og gulv/dækkonstruktion, beliggende på adressen Vindeboder 12, 4000 Roskilde. 2. Baggrund Der ønskes en undersøgelse af funderingsforhold og deformationer i gulv/dækkonstruktionen af hensyn til de opbevarede skibe og hvordan man kan sikre det underlag, hvor skibene står på mod skadelige langtidsdeformationer og vibrationer. 3. Formål Formålet med opgaven er at fremkomme med en vurdering af: Tilstanden af dæk og funderingsforhold, fremtidige deformationer samt membranens tilstand. Tilstanden af bundplade, fundamenter og funderingsforhold som skibene står på. Krybning/deformationer i vitale betonkonstruktioner over min. 50 år, herunder vurdering af deformationer/sætninger på tværs af bygningen. Om bygningen bevæger sig mere end den bør. Forslag til sikring, stabilisering og eller minimering af langtidsdeformationer i skibenes forankring/fundament. 4. Data og modtagne informationer Tidligere rapporter fra Teknologisk Institut samt udleveret tegningsmateriale i forbindelse med disse. Der er i forbindelse med opgaven indhentet oplysninger i form af oprindelige funderingsberegninger, tegninger samt de oprindelige geotekniske undersøgelser. Rekvirenten har oplyst følgende: Der er etableret 2 stk. pumpebrønde i bunden af ventilationskanalerne nær det nordvestlige hjørne. Der synes at være sammenhæng mellem vandspejlet i pumpebrøndene og vandstanden i fjorden. 5. Analyse- og målemetoder For beskrivelse af de anvendte metoder, henvises der til dokumentationsafsnittet _TJ16_021 Side 4 af 43

5 6. Vurderingsgrundlag/Sammenfatning 6.1. Opgavens omfang Der er udført følgende undersøgelser: Gennemgang og granskning af relevant tegningsmateriale. Besigtigelse og registrering af revner i dæk. Georadarmålinger på dæk diverse steder. Impuls responsmålinger på dæk hvor vikingeskibene står. Ophugning til armering over revne i lounge og til membran. Fugtmålinger med neutronmåler (Troxler). Nivellement udført af Mølbak Landinspektører A/S Indhentning og gennemgang af statiske beregninger for fundering og geoteknisk undersøgelser Resultater I det følgende gives en kortfattet sammenfatning af resultater fra de gennemførte undersøgelser. For en mere detaljeret beskrivelse af resultater, henvises til dokumentationsafsnittet. Fundering, opbygning Vikingeskibshallen er jf. tegningsmaterialet pælefunderet. Pælene er arrangeret således at der under facader og søjler er 2 rækker pæle og under dækkene er 1-2 rækker pæle. Hele bundpladen er sammenstøbt og gjort tykkere under søjlerne. Over pælene er armerede pælehoveder. Figur 1. Ingeniørtegning nr Pæleplan _TJ16_021 Side 5 af 43

6 Mellem bundpladen og et 8 cm renselag er membranen beliggende. Denne består af 4 lag asfaltpap (mineraluld) og er beskyttet med et 3 cm cementmørtellag på toppen. Membranen er ført lodret op ad ydervæggene til kote +1,9 (kote 0 er daglig vandstand). Figur 2. Ingeniørtegning nr Tværsnit A, B og C. På tværsnittene ses pæle langs bygningens facader, under søjlerne og diverse steder under dækkene, samt dæk i de forskellige koter. Funderings og sætningsforhold Notat fra Geo Konsult ApS er bilagt i afsnit Nivellement Koter til undersider af de tværgående bjælker samt dækoversider er målt af Mølbak Landinspektører A/S. Koteplan fremgår af afsnit Forskelle i koter på undersider af bjælker er skitseret som forskellen på den enkelte kote kontra gennemsnitskoten. Se Figur _TJ16_021 Side 6 af 43

7 Vestgavl Østgavl Nordfacade Sydfacade Farveskala: Figur 3. Forskel i kote i forhold til gennemsnitskoten (6846,25) i mm målt på undersider af tværgående bjælker. Der er en tendens på tværbjælkerne ved modullinie 5 og 21 til at fjordsiden ligger lidt lavere end landsiden. På tværbjælkerne i midten (modullinie 13) er der tendens til at midten ligger lidt lavere end enderne. I gavlene ses ingen entydige tendenser. På langs af bygningen er de relative forskelle mindre end på tværs af bygningen. Dæk i kote +1,00 Dækket, hvorpå Skuldelev 1, 2 og 6 er placeret, er terrændæk mod jord. Fra modullinie 7 og mod vest er dækket dog mod grusopfyldning og på den yderste del er det svævende mod ventilationskanal. Dækket er jævnfør tegningerne (bekræftet stikprøvevist med georadar) armeret i oversiden med T10 pr. 25 cm i begge retninger og i undersiden med T10 pr. 20 cm i begge retninger. Dækkets stendækkede overside er kun visuelt inspiceret i små områder af ca. 20x20 cm i det til Impulse Respons målingerne udførte målenet. Der er ikke i nogle af disse punkter observeret revner i dækket. Hvor dækoversiden er synlig, i gang mellem magasin, kælderudstilling og det store rum med skibene samt i teknikrum i den vestlige del af kælderen i ventilationsrum ses der flere revner. Alle steder med registrerede revner er der ligeledes konstateret hul lyd (skruk) ved bankning. Ved scanning med georadar kan ses et 4-5 cm pudslag. På scannignerne kan der endvidere flere steder ses et luftfyldt hulrum mellem pudslaget og betonen. I skel mellem gangbroselementer ses stort set alle steder revner over skellet i asfaltfliserne. Impuls Respons målingerne viser mobilliter som er forventlige. I den ene ende af pladen hvor Skuldelev 1 står på skyldes de høje mobiliteter, at pladen der ikke er understøttet i dette område. Her overgår pladen fra terrændæk til indskudt dæk _TJ16_021 Side 7 af 43

8 Dæk i kote +2,00 Dækket, hvorpå Skuldelev 3 og 5 er placeret, er understøttet af langsgående vægge af Lecablokke. Væggene adskiller de underliggende ventilationskanaler. Væggenes placering på delen mod fjorden varierer pga. ventilationskanalernes indsnævring mod bygningens østgavl. Figur 4. Dæk i kote +2,00. Den yderste (mod fjorden) understøtnings beliggenhed er skitseret med gul stiplet linie. Pga. ventilationskanalens indsnævring er udkragningen større i den vestlige halvdel af bygningen. På den modsatte side mod det lavere niveau er ventilationskanalen ens bredde i hele længderetningen. Understøtningerne er vist på Figur 5. Figur 5. Udsnit af tegning nr. 304, visende understøtninger (vægge af 15 cm leca-blokke) under dæk i kote +2, _TJ16_021 Side 8 af 43

9 Dækket er generelt 14 cm tykt og under gangbroerne er der udført en påstøbning således at dækket her er ca. 20 cm tykt. På den vestlige del af dækket mod fjorden ses en nedbøjning i forhold til den yderste væg. På denne del af dækket er udkragningen størst (se Figur 4). For detaljeret registrering af nedbøjning og revner i undersiden af dækket på dette sted henvises til rapport _TJ16_011. I understøtningen (leca-væg) mellem den 2. og 3. yderste kanal ses en grov vandret revne, der forløber i hele væggens længde fra vest op til ca. midten af bygningen. Revnen er beliggende ved øverste fuge i leca-blokkene. Revnevidden er op til ca. 10 mm. Revnen er til stede på samme strækning på nedbøjningen mod fjorden. Fra tegningsmaterialet er fundet følgende oplysninger: Beton: σ T 300 kg/cm 2. Pladetykkelse 14 cm. Projekteret dæklag på 15 mm. Armering: Overside: Tværgående, T8 pr. 25 cm. Langsgående, T8 pr. 30 cm. I halvdel mod fjord yderligere: Tværgående, T14 pr. 25 cm. Underside: Tværgående, T10 pr. 25 cm. Langsgående T8 pr. 30 cm. I del over dæk lige foran trappe ( grotte i ventilationskanalerne under dækket) yderligere: Tværgående T8 pr. 25 cm. Langsgående T14 pr. 30 cm. Last på dækket er: Egenvægt, påstøbning på 5-6 cm under gangbroselementer, gangbroselementer, stenfyldning, trappe til udsigtsplatform ved det ene skib, stativ til og selve skibene samt nyttelast (gæster, øvrige udstillede effekter mv.). Et ikke forspændt betondæk påvirket af sin egenvægt vil med tiden få en større nedbøjning. Tilnærmede overslagsberegninger viser at der antagelig vil ske en yderligere tilvækst i nedbøjningen på nogle 1/10 del mm om året. Tilvæksten vil antagelig blive mindre, men betonens krybning vil forsætte med tiden. Det skønnes at være inden for 5 mm over de næste 50 år. Dæk i kote +3,80 Dækket, hvorpå butik og kontorer, samt biograf og lounge er placeret. Dækket er udført som en armeret betonplade der spænder mellem bjælker. Bjælkerne spænder mellem facadevægge og indervægge. På delen ved kontorer og butik ses det af georadarmålingerne at armeringen er beliggende i bund af pladen, med undtagelse af hvor der er tværgående bjælker, hvor der ses bjælkearmering i den øvre del af pladen. Ved døre ses det af scanningerne at den nederste vandrette del af dørrammen er støbt ned i gulvbelægningen _TJ16_021 Side 9 af 43

10 Der ses en del revner i asfaltfliserne, typisk tværgående og typisk lokaliseret udfor søjler, eller ved døråbninger. Enkelte af disse syner relativt grove på overfladen. Gulvbelægningen er generelt udført uden dilatationsmuligheder (elastiske fuger). Der er ikke observeret revner på undersiden af dækket, hvor dette er synligt. Dækket fremstår overvejende malet på undersiden. Langs facaden mod Roskilde (syd), ses der på undersiden af dækket, primært på de tværgående bjælker revner og rustudfældninger. Fugtmålinger Det ses ved de to pumpebrønde at der langsomt løber vand til brøndene. Målinger med neutronmåler (Troxler) på bundpladen indikerer at dækket ved de nederste skibe (dæk i kote +1,00) generelt er ensartet i niveau med tælletal på Tilsvarende i kælderudstillingen på samme niveau er tælletallene på Ca. fra modullinje 7 og mod vest ses et markant skift i tælletallene. I gangareal ved trappen, i toiletterne og generelt i alle teknikrum er tælletallene 35-45, med enkelte over og under. Der synes at være en sammenhæng mellem områder med høje tælletal og gruben under dækkets placering. Gruben er de fleste steder opfyldt med grus. Grubens placering fremgår af Figur 6. Målinger udført på bunden af gruben, hvor denne er tilgængelig (oven på den 10 cm tykke lecabeton) viser et markant skifte omkring modullinje 6, hvor der øst for modullinjen er tælletal på og vest for modullinjen er tælletal på Detaljerede resultater og tælletal indtegnet på tegninger fremgår af afsnit Figur 6. Tegning nr. 502, Kloakplan. Grubens placering er markeret med rødt _TJ16_021 Side 10 af 43

11 Membran Membranen er tilgået ved ophugning i den lodrette påstøbning i teknikrum til ventilation i bygningens vestgavl. Det ses at membranen på dette sted er afsluttet 17 cm under overkant af påstøbningen og der ses 3 lag asfaltpap. Da kun de øverste ca. 2 cm membran var tilgængelig er det muligt at det projekterede 4. lag ikke er ført med helt til overkanten. Prøven af det udtagne membran er meget sprød. 7. Vurdering Ud fra de udførte undersøgelser samt de givne data og informationer kan Instituttet vurdere følgende: Der vurderes ikke at være tegn på sætninger/differenssætninger af den pælefunderede bygning ligesom der ved det udførte nivellement ikke er fundet en systematik i måleresultaterne, der indikerer eller viser, at der er indtruffet sætninger af bygningens fundering. Den geotekniske rapport angiver desuden: Nogle af de højest beliggende punkter (fra nivellementet) er placeret i den sydvestlige del af bygningen, hvor den geotekniske undersøgelse (bilag 1) viser, at de sætningsgivende jordlag har størst tykkelse og når størst dybde. Altså modsat af hvad der kan forventes, såfremt funderingen var utilstrækkelig. Nogle af de lavest beliggende punkter er placeret i den nordøstlige del af bygningen, hvor den geotekniske undersøgelse (bilag 1) viser, at jordbundsforholdene udgøres af istidsaflejret moræneler og ikke er sætningsgivende. Altså modsat af hvad der kan forventes. De to langsgående bjælker i den sydligste del af bygninger er højst beliggende. Der er en svag tendens til, at de 4 langsgående bjælker i bygningens nordlige del er en anelse lavere beliggende end de 2 sydligste bjælker. Den gennemsnitlige forskel er ca. 22 mm. Denne forskel kan være introduceret ved bygningens opførelse. Revner i gangbroer (på begge dæk) er alle beliggende over skellet mellem gangbroselementerne og vurderes at være opstået som følge af individuelt svind i hvert element. Revner i dæk i kote +3,80 (ved butik og kontorer) vurderes at skyldes svind. Pladen er principielt ikke svindarmeret, da der ikke er et armeringsnet i oversiden af pladen. Revner opstår typisk hvor der er en revneanviser, f.eks. ved døre, men forekommer også i midten af spændet mellem bjælkerne. Revner kan se grove ud på overfladen pga. revnekanterne er ødelagte, dog vurderes det at alle revner i dækket generelt er fine og ikke >0,3 mm. Den store revne i loungen vurderes at skyldes armeringskorrosion på det underliggende jern, hvilket har medført opskydning og revnedannelse i gulvet _TJ16_021 Side 11 af 43

12 Revner og rustudfældninger i undersiden langs facaden mod syd vurderes at skyldes udefrakommende fugt, da skaderne kun er observeret på konstruktionsdele i forbindelse med (støbt sammen med) udendørs konstruktioner. Revner i dæk i kote +2,00 (dæk mod fjord) er alle tværgående og vurderes at være opstået som følge af svind og krybning. Nedbøjningen på den udkragede del mod fjorden vurderes at være som følge af ændring af understøtningsforholdene under pladen pga. ventilationskanalens indsnævring mod østgavlen. Delen af dækket mod vest har derfor et større spænd på den udkragede del, hvilket giver anledning til større nedbøjning. Nedbøjningen vurderes at være årsagen til den vandrette revne i understøtningen mellem den 2. og 3. yderste kanal da dækket over dette punkt vil bøje opad pga. det negative moment over den yderste understøtning. Impulse respons målingerne viser at betonpladerne langs de frie kanter er med høj mobilitet. Her bør der placeres nogle stålsøjler under for at nedsætte mobilliteten. Det er også konstateret at skibenes stålkonstruktion er fastgjort i betondækket, hvorfor nedbøjninger af betonpladen vil kunne trække stålstativet ned efter. Der bør udføres en anordning som sikrer stålstativet en mulighed for at kunne optage de små deformationer i betonpladen som kommer med krybningen. Revner i dæk i kote +1,00 (nederste dæk) er kun konstateret i den lange gang mellem magasinet, kælderudstilling og det store rum samt i diverse teknikrum i den vestlige del af kælderen. Revnerne vurderes at være i pudslaget, som ligeledes er skruk i større områder i forbindelse med revner. Ud fra de udførte fugtmålinger og rekvirentens oplysninger om at der er stigende vandtilførsel til pumpebrøndende ved høj vandstand, vurderes det at det er sandsynligt at der sker vandindtrængning over membranen i et afgrænset område. Der er i fugtmålingerne en tendens til at bundpladen er mere opfugtet over gruben og generelt i det sydvestlige hjørne. Øvrige dele vurderes med de målte tælletal at være tørre. Hvor eventuelle utætheder af membranen i dette område er lokaliseret er vanskeligt at undersøge nærmere. Tilstanden af afløbsrør af støbejern, liggende i den grusopfyldte grube er ikke kendt. Det anbefales at undersøge dette forhold, da hul i afløbsrør potentielt kan fylde hele gruben med (kloak)vand og bortskylle grusmateriale fra gruben. Indtrængning af saltvand gennem eventuel utæthed i membranen vil kraftigt reducere jernrørenes levetid. De udtagne prøver af membranen (taget hvor den ligger tørt) viste en sprød membran _TJ16_021 Side 12 af 43

13 8. Konklusion Selve fundamentet som skibene står på vurderes at være stabilt. Der er ikke konstateret forhold som tyder på skadelige sætninger og eller større mobilitet end normalt. Revner i dækkene mv. vurderes alle at kunne tilskrives mekanismer som ikke er relateret til sætninger af bygningen. Der tilføres vand til indersiden af bygningen i den vestlige del, hvilket kan ses ved vandtilførsel i pumpebrøndene og ud fra de udførte fugtmålinger. Vandet kan komme fra utætheder lokalt i membranen, forventeligt i bygningens sydvestlige del. Vandindtrængningen kan forårsage tæring af afløbsinstallationer af jern beliggende i den grusfyldte grube. 9. Løsningsforslag/Udbedringsforslag Ud fra undersøgelsen foreslås følgende: Anbringelse af stålsøjler under gangdæk (i ventilationskanalen) mod fjordsiden for at standse krybning og den vinkeldrejning der sker længere inde på pladen (inde mod skibene). Det samme kan ske under dækket, hvor skibene står, såfremt man ikke vælger at udforme nogle fleksible beslag så stålstativet kan optage de minimale deformationer fra betonens krybning. Etablering af dilatationsfuger mellem fliser i dæk i kote +3,80. Etablering af dilatationsfuger mellem gangbroselementer i dæk i kote +1,00 og 2,00. Undersøgelse af afløbsinstallationer af jern i gruslag i grube. Eventuelt partiel injektion af bundplade som følge af utætheder i membran. Dette skønnes muligt, da betonpladen angives at være støbt som vandtæt beton. Evt. undersøge saltindhold af vand i pumpebrønden. Venlig hilsen Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg Tommy B. Jacobsen Faglig leder Allan Skydsbæk Hansen Konsulent _TJ16_021 Side 13 af 43

14 Dokumentation _TJ16_021 Side 14 af 43

15 10. Dokumentation Besigtigelse og registrering af revner Udført Besigtigelse er udført den 6. december 2016 af Allan Skydsbæk Hansen, Teknologisk Institut. Til stede ved start af besigtigelsen var endvidere: - Tommy B. Jacobsen, Teknologisk Institut. - Claus Christiansen, Vikingeskibsmuseet Metode Besigtigelse er udført som en visuel gennemgang Omfang Oversider er besigtiget fra udstillingshal. På oversiderne af dæk med løse sten er dækket besigtiget i de ca. 20x20 cm målepunkter for Impulse Respons målingerne. Underside af dæk i kote +2,00 er besigtiget tilgængelige steder fra ventilationskanaler under dækket Resultat Dæk i kote +1,00 (nederste dæk) Dækket kunne kun besigtiges i målepunkterne for Impulse Respons målingerne. Der er disse steder ikke registreret revner (Foto 1). På gangbro ses revner ved stort set alle samlinger mellem gangbroselementerne (Foto 7). Dæk i kote +2,00 (dæk mod fjord) Dækket kunne i området med løse sten kun besigtiges i målepunkterne for Impulse Respons målingerne samt i mindre områder, hvor stenene blev lagt til side (Foto 2). Der ses nogle tværgående revner både i dækkets over- og underside. Revnevidder er målt op til 0,3 mm på undersiden. Revner på oversiden fremstår med ødelagte revnekanter, men vurderes at være mindre end 0,3 mm (Foto 3 og Foto 4). Der er ikke observeret langsgående revner. På gangbro ses revner ved stort set alle samlinger mellem gangbroselementerne (Foto 7). Ved lem til underliggende ventilationskanaler ses i skærefladen i dækket at der er delaminering af betonen i den øverste del, typisk i niveau med den øverste armering (Foto 5 og Foto 6). Denne del af pladen er beliggende ud mod den murede facade mod vandet _TJ16_021 Side 15 af 43

16 Ved bankning på overfladen omkring lemmen høres ligeledes hulklang. Ved bankning på det øvrige dæk, omkring skibene er der ikke registreret hulklang. Dæk i kote +3,80 (dæk med butik, kontorer, biograf lounge mv.) Der ses en del fortrinsvis tværgående revner i belægningen (asfaltfliserne) som typisk er lokaliseret udfor revneanvisere som søjler, ved døråbninger eller omkring trappenedgang (Foto 8, Foto 9 og Foto 11). Enkelte af disse syner relativt grove på overfladen (Foto 9 og Foto 10). Gulvbelægningen er generelt udført uden dilatationsmuligheder (elastiske fuger). Der er ikke observeret revner på undersiden af dækket, hvor dette er synligt. Dækket fremstår overvejende malet på undersiden. Langs facaden mod Roskilde (syd), ses der på undersiden af dækket, primært på de tværgående bjælker revner og rustudfældninger (Foto 12 og Foto 13). Øvrige observationer Ved/i de to pumpebrønde ses indtrængen af vand under det nyudlagte pudslag (Foto 14). Pudslaget er lagt på svalehaleplader. Afløbsrør beliggende i den grusopfyldte grube er udført af støbejern, hvor disse er synlige er der observeret kraftig tæring og et enkelt sted endda utæthed (Foto 15 og Foto 16). I understøtningen (leca-væg) mellem den 2. og 3. yderste kanal ses en grov vandret revne, der forløber i hele væggens længde fra vest op til ca. midten af bygningen. Revnen er beliggende ved øverste fuge i leca-blokkene. Revnevidden er op til ca. 10 mm (Foto 17, Foto 18 og Foto 19) _TJ16_021 Side 16 af 43

17 Foto 1. Oversigtsfoto af dæk i kote +1,00. Dækket er besigtiget i målepunkter for impulse respons målinger (eksempel ses ved pil). Foto 2. Oversigtsfoto af dæk i kote +2,00 ved Skuldelev 5. Oversiden af dækket er besigtiget i målepunkter for impulse respons målinger (eksempel ses ved pil) _TJ16_021 Side 17 af 43

18 Foto 3. Eksempel på tværgående revne i oversiden af dæk i kote +2,00. Foto 4. Samme revne som ovenstående foto. Revnekanterne er ødelagte, men revnen har skønnet en revnevidde på ca. 0,2 mm _TJ16_021 Side 18 af 43

19 Foto 5. Planparallelle revner i overside af dæk i kote +2,00 som ses ved skæring til lem. ved bankning på oversiden er der ligeledes hulklang (skruk). Foto 6. Planparallelle revner i overside af dæk i kote +2,00 ved skæring til lem. Revnerne er typisk beliggende lige over oversidearmering _TJ16_021 Side 19 af 43

20 Foto 7. Eksempel på revne i overside af gangbro udfor samling mellem gangbroselementerne. Foto 8. Eksempel på tværgående revne i asfaltfliser på dæk i kote +3,80 over indstøbt dørramme _TJ16_021 Side 20 af 43

21 Foto 9. Eksempel på grov tværgående revne i asfaltfliser på dæk i kote +3,80. Der ses ligeledes nogle finere langsgående revner der støder op til revnen. Foto 10. Samme revne som ovenstående foto. Revnekanterne er ødelagte, men revnen har skønnet en revnevidde på ca. 1 mm _TJ16_021 Side 21 af 43

22 Foto 11. Eksempel på tværgående revner i asfaltfliser på dæk i kote +3,80 i forbindelse med trappenedgang. Foto 12. Bjælke på underside af dæk i kote +3,80. Der ses en langsgående revne i hjørne af bjælke ud fra facaden. Der ses ligeledes rustudfældninger (pletter) på undersiden _TJ16_021 Side 22 af 43

23 Foto 13. Bjælke på underside af dæk i kote +3,80. Der ses en langsgående revne i hjørne af bjælke ud fra facaden. Der ses ligeledes rustudfældninger på undersiden. Foto 14. Pumpebrønd i kanal under lem. Det nyudlagte pudslag er lagt på svalehaleplader. Det ses at der kommer vand sivende ud fra mellemrummet _TJ16_021 Side 23 af 43

24 Foto 15. Faldstamme i hjørne ved gang ud til sydfacaden under dækket. Der ses kraftig tæring og gulvet er opfugtet ved gennemføringen. Foto 16. Samme faldstamme som ovenstående. Der ses vand der kommer ud ved samlingen af rørene (pil) _TJ16_021 Side 24 af 43

25 Foto 17. Understøtning (leca-væg) mellem 2 kanaler (2. og 3. yderste) set fra den 3. yderste. I væg ses en grov vandret revne der forløber i hele væggens længde fra vest op til ca. midten af bygningen. Revnen er beliggende ved øverste fuge. Foto 18. Samme revne som ovenstående bare et andet sted i forløbet. Revnevidden er op til ca. 10 mm _TJ16_021 Side 25 af 43

26 Foto 19. Samme kanal som på forgående fotos, ca. midt i bygningen. Revnen er ikke længere til stede _TJ16_021 Side 26 af 43

27 10.2. Georadarmåling Udført Georadarmåling er udført i perioden den december 2016 af Allan Skydsbæk Hansen, Teknologisk Institut Metode Armeringens dækkende betonlag og tykkelser er målt med georadar, måleudstyr Structure Scan Mini HR og XT. Udstyret registrerer metaller ved at udsende og registrere radiobølger, der reflekteres fra materialer med ændrede elektriske egenskaber. Udstyret kan lokalisere armering til dybder af cm. Er der flere lag armering eller kabelrør inde i konstruktionen kan disse også lokaliseres. Ligeledes kan konstruktionernes tykkelser oftes ses Omfang Der er optaget i alt 18 datafiler diverse steder. Kun udvalgte filer er vist i resultatafsnittet _TJ16_021 Side 27 af 43

28 Figur 7. Oversigt over placering og retning af scans på dæk i kote +2,00 og +3,80. Udfor startpunkt er angivet fil nr. Røde pile angiver scan på overside af dæk og blå pile angiver scan på underside af dæk Figur 8. Oversigt over placering og retning af scans på dæk i kote +1, 00. Udfor startpunkt er angivet fil nr. Alle scans er udført på overside af dæk _TJ16_021 Side 28 af 43

29 Resultat Dæk i kote 1,00 Målingerne viser at armeringen på dækket i selve hallen i oversiden er beliggende pr. 25 cm og har dæklag på ca. 40 mm. Undersidearmeringen er sværere at lokalisere pga. det skyggende net i undersiden. I de øvrige rum er der registreret et pudslag på 4-5 cm ovenpå betonen. Pudslaget er flere steder skruk. Disse steder ses at refleksen fra bunden af pudslaget er kraftig og fremstår med hvid-sort-hvid fase, hvilket viser at der er et luftfyldt hulrum mellem pudslaget og betonen. Følgende figurer viser eksempler på filer optaget på oversiden af dækket: Figur 9. Fil nr Scan på tværs af dæk på den østlige del af dækket, visende den tværliggende armering. Dielektrisk konstant: 5,5 (tør / meget tør beton). Armering fremstår som parabler (rød pil: Eksempel på undersidearmering, gul pil: Eksempel på overside armering). Bagsiderefleksen (pladetykkelsen) fremstår som en sort gennemgående streg (markeret med lyseblå stiplet linie). Figur 10. Fil nr Udsnit af scan på tværs af dæk i teknikrum med ventilation. Der ses en tydelig refleks fra pudslagets bund i 4-5 cm s dybde. Hvor pudslaget er skruk fremstår refleksen kraftig (markeret med gul stiplet linie) _TJ16_021 Side 29 af 43

30 Dæk i kote +2,00 Målinger er primært udført fra underside af dæk i den yderste ventilationskanal mod fjorden. Målingerne viser generelt at den tværgående undersidearmering er med lagt med en afstand på ca. 25 cm og ligger med dæklag på ca mm. Den langsgående undersidearmering er ligeledes lagt med en afstand på ca. 25 cm og ligger med dæklag på mm. Oversidearmering er sværere at lokalisere pga. det skyggende net i undersiden. Generelt ligger oversidearmeringen ca. midt i pladen og vurderes at være et net med 25 cm maskevidde. Et enkelt sted (i den østlige ende) er det registreret at oversidearmeringen er bøjet ned mod undersiden. Følgende figurer viser eksempler på filer optaget på undersiden af dækket: Figur 11. Fil nr Scan på langs af dæk i den vestlige del af kanal, visende den tværliggende armering. Obs: scannet fra underside, hvorfor undersidearmering er øverst. Dielektrisk konstant: 5,5 (tør / meget tør beton). Undersidearmeringen har små dæklag (fra få til 20 mm). Oversidearmeringen er beliggende ca. midt i pladen (60-95 mm dæklag til underside). På dette sted (under gangbro) er pladen cm tyk. Armering fremstår som parabler (rød pil: Eksempel på undersidearmering, gul pil: Eksempel på overside armering). Bagsiderefleksen (pladetykkelsen) fremstår som en sort gennemgående streg (markeret med lyseblå stiplet linie). Figur 12. Fil nr Scan på langs af dæk i den østlige del af kanal, visende den tværliggende armering. Obs: scannet fra underside, hvorfor undersidearmering er øverst. Dielektrisk konstant: _TJ16_021 Side 30 af 43

31 (tør beton). Undersidearmeringen har dæklag fra 15 til 25 mm). Oversidearmeringens beliggenhed er varierende fra tæt på undersiden til ca. midt i pladen (40-85 mm dæklag til underside). På dette sted er pladen ca cm tyk. Armering fremstår som parabler (rød pil: Eksempel på undersidearmering, gul pil: Eksempel på overside armering). Bagsiderefleksen (pladetykkelsen) fremstår som en sort gennemgående streg (markeret med lyseblå stiplet linie). Dæk i kote +3,80 Målinger er udført i gang ved, og i, kontorer. Målingerne viser at dækket er armeret i undersiden pr. 25 cm i begge retninger Figur 13. Fil nr Udsnit af scan på langs af dæk i gang ved kontorer mod sydfacaden, visende den tværliggende armering samt tværgående bjælke. Dielektrisk konstant: 5 (meget tør beton). Armering fremstår som parabler (rød pil: Eksempel på undersidearmering, gul pil: Bjælkearmering). Bagsiderefleksen (pladetykkelsen) fremstår som en sort gennemgående streg (markeret med lyseblå stiplet linie). Hvide stiplede linier er sat udfor vinger i facaden. Figur 14. Fil nr Udsnit af scan på tværs af dæk i gang og kontor mod sydfacaden, visende den langsgående armering. Dielektrisk konstant: 5 (meget tør beton). Armering fremstår som parabler (rød pil: Eksempel på undersidearmering, gul pil: Bjælkearmering). Bagsiderefleksen (pladetykkelsen) fremstår som en sort gennemgående streg (markeret med lyseblå stiplet linie). Hvide stiplede linier er sat udfor vinger i facaden _TJ16_021 Side 31 af 43

32 10.3. smash - pladekonstruktioner Udført smash Impuls Respons måling er udført den 9. december 2016 af Christian Bøgh Jøns Nielsen og Allan Skydsbæk Hansen, Teknologisk Institut Metode Metoden anvendes undersøger pladekonstruktioner for at lokalisere anomalier som f.eks. delaminerede områder, tilstedeværelsen af hulrum/stenreder eller revner fra f.eks. AKR (Alkali Kisel Reaktioner), dårlig vedhæftning af facadeplader m.m. Metoden er uafhængig af vinklen på den flade der måles på og kan også anvendes på ujævne flader. En konstruktion påføres en impuls med en hammer, hvorved en trykbølge genereres i konstruktionen. I hammeren er en indbygget trykcelle, der måler slagets kraft. En geofon placeret i nærheden af anslagspunktet med hammeren opfanger vibrationerne i betonkonstruktionen genereret af slaget. Dataene opsamles i en feltcomputer, hvorefter de kan behandles og analyseres i tilhørende software. Konturdiagrammer over vibrationer i konstruktionen angives som dynamisk mobilitet (m/s/n) mv. Se Figur Figur Skitse af eksempel på smash prøvning i godt og dårligt område. Data for det pågældende måleområde sammenlignes relativt, hvor der tages højde for ændringen i konstruktionens udformning mht. understøtning, ændring i tykkelse eller materialer m.m. F.eks. vil der altid forventes stor mobilitet langs en fri rand i forhold til i midten af et element eller langs en indspændt rand. Data giver ingen information om en specifik dybde til en evt. defekt. En erfaren operatør kan dog vurdere om skaderne ligger i overfladen eller relativt dybere. Defekter kan lokaliseres til dybder af ca cm fra overfladen, afhængig af udbredelse og tykkelse. Hvert testpunkt dækker et område med en diameter på ca cm _TJ16_021 Side 32 af 43

33 smash måleværdier kan variere inden for vide grænser afhængig af pladetykkelse, elasticitetsmodul, understøtningsforhold, konstruktionsudformning osv. Ved vurdering af smash anvendes følgende parametre som standard for belægningsundersøgelser: Average mobility Er den gennemsnitlige mobilitet. Tolkning: Mobilitet mellem 100 og 800 Hz er direkte relateret til densiteten og tykkelsen af mediet. En reduktion af pladetykkelsen medfører en øgning i den gennemsnitlige mobilitet. Hvis det øverste lag af en belægning er helt (eller næsten helt) delamineret fra dybere lag vil mobilitet øges, da den gennemsnitlige mobilitet, som måles svarer til det øverste delaminerede lag. En høj værdi sammenlignet med andre målinger i et ellers homogent område vil derfor indikere en delaminering. Stiffness Er den inverse af hældningen under 80 Hz på mobilitetskurven. Hældning af mobilitetskurven er fleksibilitet ( compliance ) af mediet. Tolkning: Angiver stivheden af mediet omkring målepunktet og vil være en funktion af mediets kvalitet, elementets tykkelse og mediets understøtningsforhold. Værdien skal primært anvendes til at vurdere forskelle i mediet når de øvrige værdier sammenlignes. Mobility slope Hvis der er stenreder i mediet vil dæmpningen af signalet mindskes og dermed stabiliteten af mobilitetskurven over det undersøgte frekvensspektrum (50 Hz til 1 khz). Dette medfører en stigende / ikke stabil mobilitetskurve. Tolkning: En større hældning eller en ikke-stabil mobilitetskurve angiver større sandsynlighed for stenreder / knust materiale i mediet. Voids Index Er forholdet mellem det initiale mobilitetstoppunkt og den gennemsnitlige mobilitet. Tolkning: Når der er delaminering eller manglende understøtning af mediet vil mobilitetstoppunktet under 100 Hz (det første toppunkt) være meget højere end den gennemsnitlige mobilitet. Hvis voids index er større end 2-4 er det et tegn på et potentielt dårligt område Omfang Der er målt i 3 felter. Der er på dæk i kote +2,00 målt i net med afstand på 1,5x1 m og på dæk i kote +1,00 målt i net med afstand på 2x1 m _TJ16_021 Side 33 af 43

34 Resultat Figur 16. Average Mobility. OBS: Forskellige farveskalaer på de enkelte dæk _TJ16_021 Side 34 af 43

35 10.4. Troxler-måling Udført Troxler-måling er udført i perioden den december 2016 af Allan Skydsbæk Hansen, Teknologisk Institut Metode Ved TROXLER-systemet udsendes en stadig strøm af hurtige neutroner fra en kalibreret neutronkilde ind i den aktuelle konstruktion. I materialet reflekteres neutronerne ved sammenstød med atomkernerne i materialerne på samme måde som billardkugler. Hvis atomkernerne er tunge, reduceres hastigheden af neutronerne kun lidt, men hastigheden reduceres kraftigt ved sammenstød med de lette brintkerner, der er bundet i vand. Apparatet tæller kun de langsomme neutroner, der reflekteres, og det vil i det væsentligste kun være de neutroner, der har haft sammenstød med brint i vandform, men det kan også være refleksioner fra brint bundet i materialer som tagpap, isolering m.m. Den udsendte neutronstrøm varierer kraftigt, som f.eks. tætheden af bilerne på en vej, og andelen af reflekterede neutroner varierer tilsvarende kraftigt. Ved at måle over et vist tidsinterval og registrere gennemsnittet vil variationen blive formindsket. Jo længere tidsinterval jo mindre vil variation i registreringen være. Tidsintervallet kan indstilles, så det passer til opgaven, og der opnås en beskeden variation i registreringen og dermed en tilstrækkelig repeterbarhed af målingen. I en tør konstruktion kan indholdet af brint være stort eller lille afhængig af de materialer, der indgår. Forudsat et ensartet materiale vil variationen af vandindholdet og dermed variationen af de reflekterede neutroner være meget lille. Varierer vandindholdet i den aktuelle konstruktion, vil dette derfor medføre en kraftig variation af den reflekterede strøm af neutroner. Antallet af de reflekterede, langsomme neutroner måles og giver et udslag, der kaldes tælletallet. En kraftig variation af tælletallet kan i det væsentligste kun skyldes en kraftig variation i vandindholdet, når det forudsættes, at den givne konstruktion er homogen, og når tidsintervallet for målingen er korrekt valgt. Afhængig af materialet måler TROXLER-udstyret fugt i op til mm's dybde i de fleste emner. OBS: Metoden måler ikke det absolutte vandindhold i fx vægtprocent (vægt %), kg/m3, kg/m2 eller den relative luftfugtighed (% RF), men kan bestemme den relative variation af vandindholdet i konstruktionen eller fladen Omfang Der er udført målinger på det meste af bundpladen hvor denne er tilgængelig _TJ16_021 Side 35 af 43

36 Resultat Tælletallene fremgår på de følgende figurer: _TJ16_021 Side 36 af 43

37 Figur 17. Tælletal målt på dæk i kote +0,10 (i grube). Målt ovenpå leca-beton _TJ16_021 Side 37 af 43

38 Figur 18. Tælletal målt på dæk i kote +1,00. Grubens placering er angivet med blå _TJ16_021 Side 38 af 43

39 10.5. Ophugning Udført Ophugninger er udført den 9. og 16. december 2016 af Allan Skydsbæk Hansen, Teknologisk Institut Metode Ophugning er foretaget i område med grov revne i gulv i lounge og til membran. Armeringens rustgrad angives i henhold til BYG-ERFA blad : Vurdering af armeringsjerns rustgrad Omfang Der er foretaget 2 ophugninger Resultat Resultater fremgår af de følgende sider: _TJ16_021 Side 39 af 43

40 Ophugning i lounge: Ophugning er udført i det nordvestlige hjørne af loungen, hvor der ses en grov revne parallelt med dørpartiet mod fjorden. Der ses endvidere skader på asfaltflisernes overflade, typisk langs kanterne. Revnen går fra den vestlige gavl og ca. 1,5 m ind. Der ses endvidere opbuling af asfaltfliserne over revnen. I ophugningen ses at der under asfaltflisen er et ca. 6 cm tykt mørtellag, hvori der er lagt et tyndt armeringsnet. Mørtelen er revnet og virker porøs. Armeringsnettet er kraftigt korroderet og er flere steder korroderet over (rustgrad 3, 100% tværsnitsreduktion lokalt). I bund af mørtelen ses et større rundjern, som er beliggende parallelt med revnen under denne. Jernet fremstår korroderet (rustgrad 3) _TJ16_021 Side 40 af 43

41 Ophugning til membran: Ophugning er udført i teknikrum for ventilation i bygningens vestlige gavl. Membranen er tilgået på den lodrette del. Membranen er beliggende 17 cm under overkant af den påstøbte væg. I ophugningen er de øverste ca. 2 cm synlig. På dette sted ses 3 lag asfaltpap. Jf. tegningsmaterialet skulle der være 4 lag. Det kan ikke afvises at alle 4 lag ikke er ført med helt til overkanten. Der blev udtaget 2 prøver. 1 større prøve (6x2 cm) af den inderste asfaltpap og 1 mindre prøve (2x1 cm) indeholdende alle 3 lag. Sidstnævnte er udtaget ved mejsel på foto nederst til højre, førstnævnte lige til venstre for mejslen. Asfaltpappen virker i alle lag meget sprød _TJ16_021 Side 41 af 43

42 10.6. Koteplan udført af Mølbak Landinspektører A/S _TJ16_021 Side 42 af 43

43 10.7. Notat nr. 1 af Geo Konsult ApS _TJ16_021 Side 43 af 43

44 Til: Danish Technological Institute Gregersensvej 2630 Taastrup Attention Tommy B. Jacobsen Dato Projekt Ref. Initialer Notat SGU Fra: Søren Gundorph NOTAT nr. 1 Roskilde Havn. Vikingeskibsmuseet Museets funderings- og sætningsforhold 1. Indledning De har den venligst bedt Geo Konsult udføre søgning efter oplysninger, der dokumenter eller sandsynliggør funderingsforholdene for Vikingeskibsmuseet i Roskilde samt udvalgte konstruktionstegninger. Vi har udført arkivsøgning hos Cowi A/S, hos GEO A/S og hos Roskilde Kommune vedrørende materiale, der oplyser om de oprindelige konstruktioner. Cowi A/S lå ikke inde med relevant arkivmateriale. Fra GEO har vi rekvireret den oprindelige geotekniske rapport, der blev udført som grundlag for opførelsen af Vikingeskibsmuseet (sag nr. 6371). Roskilde Kommunes byggesagsarkiv for Erhverv har været særdeles hjælpsomme og har bidraget med både værdifuldt tegningsmateriale og beregninger. Mølbak Landinspektører A/S har udført præcisionsopmåling med totalstation til 60 punkter på søjler og bjælker, der kan siges at have sammenhæng med bygningens fundering. Vi har tidligere den foretaget en besigtigelse af bygningen med det formål at konstatere, om der er synlige revnedannelser, skævheder eller andre tegn på sætninger af bygningens fundering. 2. Funderingsforhold Arkivmateriale viser, at Vikingeskibsmuseet er funderet på rammede jernbetonpæle. Dette modtagne arkivmateriale er udarbejdet af nogle af de højest kvalificerede rådgivende ingeniører på daværende tidspunkt, nemlig Geoteknisk Institut (nu: GEO) og Chr. Ostenfeld & W. Jønson Rådgiv. Ing. (nu: Cowi A/S). Materialet kan dermed tillægges en stor grad af tillid. Geo Konsult ApS Lyngvej Lyngby Tel CVR-nr

45 Jordbunds- og grundvandsforhold: Den geotekniske undersøgelse (bilag 1) har omfattet 8 drejesonderinger med belastet spidsbor og 2 geotekniske boringer med prøveudtagning og styrkeforsøg. I retning fra museets sydøstlige hjørne mod bygningens vestlige del stiger tykkelsen gradvist af lag af sætningsgivende dyndede aflejringer. I det sydvestlige hjørne træffes fast bund nede i kote -4,3 m. Det er disse svage og sætningsgivende aflejringer, der har været årsagen til den udførte pælefundering. På rapportens bilag 8 og 9 præsenteres resultaterne af udførte orienterende geostatiske pæleberegninger for de aktuelt benyttede pæletyper. Rapporten forholder sig på korrekt måde til såkaldt negativ overflademodstand (nedadrettede kræfter på pælene) fra de trufne sætningsgivende jordlag. Fundamenter: De Statiske beregninger oplyser Alle konstruktioner incl. gulve er funderet på pæle; den uden for bygningen liggende støttemur af grovbeton er dog funderet direkte (se bilag 2). Dette er i overensstemmelse med anbefalingerne i den geotekniske rapport (bilag 1). Pælefunderingen er udformet og dimensioneret på baggrund af den udførte geotekniske undersøgelse. Pælelasten er beregnet af Chr. Ostenfeld & W. Jønson Rådgiv. Ing., og belastningen på pælene fremgår af bilag 2, der er et uddrag af de approberede statiske beregninger. Af pæleplanen, bilag 3, fremgår positionerne og typerne af de rammede pæle. Kravet til opnået bæreevne for hver af de to benyttede pæletyper fremgår af tegningen, og bæreevnen eftervises ved Den Danske Rammeformal med en sikkerhedsfaktor på n=2,5. Tilladelig last på pæle: Dim. 25 x25 cm P till = 45 tons Dim. 20 x20 cm P till = 30 tons Kravet til bæreevne ved indramning af pæle bestemmes i henhold til pæleplanen (bilag 3) ved jf. Den Danske Rammeformel (1965) n P till = Q = Q 0 /(1+2 s/s 0 ) Rammejournaler med resultater af den faktisk stedfundne pæleramning er ikke lokaliseret ved arkivsøgningen. Men der er ingen grund til at tro, at pælefunderingen ikke lever op til de stillede krav. 3. Sætningsforhold Jf. den geotekniske rapport og funderingsmåde: Da bygningens fundamenter er udført på rammede jernbetonpæle, og da alle gulve mod jord er udført selvbærende og dermed bæres af pælene, så opstår der i reglen ikke skadelige sætninger af hverken fundamenter eller de selvbærende gulve. Notat

46 I det aktuelle tilfælde, hvor særdeles kvalificerede rådgivere har stået for projektet, så vurderer jeg, at risikoen for at skadelige sætninger opstår, er på et absolut minimum. Jf. besigtigelse: Undertegnede besigtigede den bygningen med det formål at konstatere eventuelle skader, der kunne relateres til sætninger af bygningens fundering. Besigtigelsen var udelukkende visuel. Ved besigtigelsen af såvel bygningens indre som de udvendige facader observerede undertegnede intet, der indikerer, at bygningens fundamenter undergår sætninger eller tidligere har undergået sætninger som følge af bevægelser af bygningens fundamenter. Vi vurderer, at de konstaterede og udpegede revnedannelser og skævheder alle er forårsaget af andre årsager end bevægelser af bygningens fundering. Bygningen blev ikke besigtiget fra vandsiden. Jf. præcisionsopmåling: Mølbak Landinspektører A/S har den 18. og 20. december 2016 udført præcisionsopmåling med totalstation til 60 punkter på søjler og bjælker, der kan siges at have sammenhæng med bygningens fundering. Resultaterne af målearbejdet er præsenteret på Plan nr. 01, der er vedlagt som bilag 4. Mølbak Landinspektører A/S oplyser, at de primære målingen er koten på underside af bjælker nær loftskonstruktionen, hvor bjælkerne er støbt sammen med søjler, idet fundament under søjler repræsenterer eventuelle sætninger af de fundamenter som søjlerne står på. Sekundært er målt sammenstøbning af langsgående og tværgående bjælker nær loftskonstruktionen. Disse bjælker vil ud over en eventuel sætning af søjler og fundamentet derunder være påvirket af krybning. Tertiært er der målt enkelte punkter midt på bjælker. Disse målinger vil formodentlig alene afsløre krybning af bjælkerne. Der er desuden målt til overside af dæk/gulve, men disse målinger kommenteres ikke her, da disse dæk/gulve ikke repræsenterer eventuelle sætninger af bygningens fundamenter. Vi har gennemgået resultaterne af de primære, sekundære og tertiære målinger detaljeret, og vi sammenfatter resultaterne af vor gennemgang i følgende hovedpunkter: Der er ingen systematik i måleresultaterne, der indikerer eller viser, at der er indtruffet sætninger af bygningens fundering. Nogle af de højest beliggende punkter er placeret i den sydvestlige del af bygningen, hvor den geotekniske undersøgelse (bilag 1) viser, at de sætningsgivende jordlag har størst tykkelse og når størst dybde. Altså modsat af hvad der kan forventes, såfremt funderingen var utilstrækkelig. Notat

47 Nogle af de lavest beliggende punkter er placeret i den nordøstlige del af bygningen, hvor den geotekniske undersøgelse (bilag 1) viser, at jordbundsforholdene udgøres af istidsaflejret moræneler og ikke er sætningsgivende. Altså modsat af hvad der kan forventes. De to langsgående bjælker i den sydligste del af bygninger er højst beliggende. Der er en svag tendens til, at de 4 langsgående bjælker i bygningens nordlige del er en anelse lavere beliggende end de 2 sydligste bjælker. Den gennemsnitlige forskel er ca. 22 mm. Denne forskel kan vel være introduceret ved bygningens opførelse. Det er vores vurdering, at de udførte målinger viser, at der ikke er sket systematiske eller skadelige sætninger/differenssætninger af bygningens fundamenter. 4. Afsluttende kommentarer Sammenfattende er det vores vurdering, at der ved besigtigelsen ikke er konstateret tegn på sætninger/differenssætninger af den pælefunderede bygning, og at de foretagne opmålinger af Mølbak Landinspektører A/S (bilag 4) er overensstemmende hermed. Resultaterne af den foretagne arkivsøgning har vist, at Vikingeskibsmuseet er funderet på rammede jernbetonpæle (bilag 2og 3), og at der som grundlag for det foretagne design af pælefunderingen er foretaget en kvalificeret geoteknisk undersøgelse (bilag 1). De statiske beregninger af Vikingeskibshallen, der blev udarbejdet af Chr. Ostenfeld & W. Jønson Rådgivende civilingeniører, foreligger og kan rekvireres på forlangende. Såfremt der er spørgsmål til notatet, så står vi naturligvis til rådighed. Med venlig hilsen, Geo Konsult Søren Gundorph Bilag: Bilag 1 Geoteknisk rapport med bilag Udarbejdet af Geoteknisk Institut, dateret Bilag 2 Beregning af pælebæreevner. Uddrag af Statiske beregninger for Vikingeskibshallen i Roskilde. December 1965, udarbejdet af Chr. Ostenfeld & W. Jønson Rådgivende civilingeniører. Bilag 3 Pæleplan. Tegn. Nr Udarbejdet af Chr. Ostenfeld & W. Jønson, dateret Bilag 4 Plan nr. 01, dateret Udarbejdet af Mølbak Landinspektører A/S. Notat

48 Bilag 1 Geo Konsult Sag: Roskilde Vikingeskibsmuseum Sag nr.: Dato:

49 r GEOTEKNISK lnstitut Fa. Erik Chr. S0rensen, To1dbodgade 53, K0benhavn K. \OCOP ~j 0 STER VOLOGADE 10. K 0BENHAVN K. T lf. Minerva (01-54 > *90 30 Thr.adrs. Dansoilmech. ROSENVAN GS ALLE 17. A R HUS Tlf. (06 1) Postkonto (frelles} K0 benhavn, den HON/GG Deres sag no. 216 Vort r ef.no.: 6371 Roski1de. Vikingeskibsmuseum. Geoteknisk rapport med bi1ag Denne rapport indeho1der resu1taterne af de geotekniske under S0ge1ser, vi har udf0rt i forbinde1se med ovennrevnte projekt. De vresent1igste resu1tater er tid1igere medde1t t e1efonisk, 1igesom der er fremsendt fore10bige tryk af de vresent1igste bilag. 1. Markarbejde. I de pa situationsp1anen, bi1ag 1, viste punkter no. 1-8 er der udf0rt drejesonderi~ger med be1astet spidsbor. Resu1taterne heraf findes pa bi1ag 3. Ip~nkterne 1 og 8er der endvidere udf0rt geotekniske pr0veboringer. Resu1taterne af boringerne med angive1se af de iagttagne 1aggrrenser, de optagne pr0vers 1ejringsdybder og geo1ogiske betegne1ser og de ved Yingefors0g bestemte vrerdier af jordens udrrenede forskydningsstyrker, c v og c v ', findes pa boreprofilerne, bi1ag 4-7. Efter borearbejdets afs1utning er der i boringerne nedsat _pe j1er 0 r med fi1 tre. P1aceringen a f disse fremgar af boreprofi1erue Signaturfork1aring findes pa bilag 2.

50 GEOTEKNISK l N STITUT Geologiske forhold. Pa grundlag af det foreliggende materiale har vor geologi ske medarbejder givet f0lgende udtalelse om de geologiske forhold pa stedet: Efter pr0vematerialet at d0mme er der ved de udf0rte boringer (mrk. no. 1 og 8) truffet f0lgende jordbundsforhold: I b 1 h 1 f 1 d 1 t d kk,1- to J 9 L orlng vl er y~ age me usl er grffinse~o v pa en serle mere eller mindre dyndholdige aflejrin ganske unge (postglaciale ) 1 ger. Under denne unge serie m0der man et sand- og gruslag 1 der efter alt at d0mme er en istidsaflejring; ~ en som dog f0rst ved kote ca med sikkerhed kan betegnes som morffinegrus (usorteret, leret 1 sandet istidsgrus). Ved kote ca. -6 gar morffinen over til at blive mor@neler 1 og denne jordart fortsffitter - bortset fra et lille gruslag ved kote ca til boringens oph0r. I boring 8 hviler fyldlaget - ligeledes med lidt usikker undergr rense - direkte pa morreneler, sam fortsretter til boringens oph0r. 3. Laboratoriefors0g. For indkomne intakte pr0ver er der bestemt vandindhold,w, og rumvregt,y. Resultaterne heraf f r emgar af de respekti ve boreprofi ler, definitioner af bilag Funderingsforhold. 4. o Generelt. Det aktuelle areal ligger i den inderste del af Roskilde fjord. Pa st0rstedelen af arealet er der foretaget opfyldning (bag en lav indfatning mod fjorden) til omkring kote 1,3 a 2,o (jfr. pkt. 1-5); mens omradet ved pkt. 6 ligger i fjorden og punkterne 7 og 8 pa en flad forstrand.

51 GEOTEKNISK INSTITUT Opmærksomheden henledes på, at der under det nordøstlige hjørne af området passerer en relativt stor (muligvis nedlagt) afløbsledning (udmunder lidt vest for pkt. 8). Som det fremgår af boreprofilerne, bilag 4-7, og af afsnit 2 er der i boring 1 fundet ret dyndholdig fyld og postglaciale,marine, dyndrige sand- og grusaflejringer, som omkring kote -4,3 underlejres af rent sand og grus,formentlig af glacial alder. Herum_der er der fra kote -6,1 fundet moræneler. I boring 8 er rene,glaciale aflejringer (udelukkende mor~neler) truffet fra kote ca. -o,5 overlejret af fyld og et mindre lag af urent ler af moræhal sammensætning. Ved at sammenholde resultaterne af de ved boringerne udførte sonderinger med de øvrige har vi søgt at skønne overfladen af rene, sandsynligvis glaciale aflejringer (enten rent sand og grus, jfr. boring 1,eller moræneler, jfr. boring 8). Resultaterne heraf er anført dels på sonderingsdiagrantmerne, bilag 3, dels i nedenstående skema Pkt. Terr~n, Skønnet no. kote I ,61-4,3 overflade af rene aflejringer, kote +1,71 -i,i +2,o3 -O,6(å -1,5) +1,33-1,7(å -2,2) +1,59-0,5-0,26-3,7 +o,25-4,5 +i,ii -0,5 På grundlag af de i skemaet anførte koter er der på bilag I indtegnet niveaukurver, som skønnes omtrentligt at repræsentere overfladen af renere aflejringer inden for området. En sådan vurdering er selvsagt forbundet med betydelig usikkerhed, og lokale afvigelser fra de skitserede niveauer kan ikke udelukkes. Efter karakteren afsonaerlngerne~ " at dømme må de renere aflejringer påregnes at variere ret regelløst mellem friktionsjord (sand og grus, jfr. pkt. 1 (og 7)) og kohæsionsjord (ler, jfr. pkt. 8(og 2-6) ).

52 GEOTEKNISK INSTITUT På de modtagne skitser af det projekterede museum er funderingsniveau vist i kote ca. -i,o. Som det fremgår af ovenstående skema og bilag l,træffes de for fundering egnede aflejringer kun på den sydøstligste del af arealet i en sådan dybde, at en direkte fundering her eventuelt kan blive aktuel. På en væsentlig del af arealet er dybden til bæredygtige aflejringer imidlertid så stor, at en fundering på pæle er den mest hensigtsmæssige løsning. Eventuelt kan det af praktiske grunde vise sig hensigtsmæssigt at gennemføre en pælefundering indenfor hele området. 4.1 Direkte fundering. En direkte fundering i det sydøstlige hjørne vil sandsynligvis ske på moræneler. Efter resultaterne af de i boring 8 udførte vingeforsøskydningsstyrke at dømme, cv kan ~ ~o man å ~5 for t/mz moræneleret Hertil svarer påregne der en for udrænet centralt for- og lodret belastede,langstrakte (kvadratiske) fundamenter en tilladelig belastning ~~å ~~t/mz (~o å 75 t/m~). Forekomsten af friktionsjord (morænesand eller smeltevandssand) i morænen kan ifølge sagens natur ikke udelukkes. Ved å imensionering af fundamenter funderede herpå vil vi skønn~e, at der for intakte glaciale friktionsjordsaflejringer kan påregnes en aktuel.p~~ rerny, friktionsvinkel a ~ N.a ~a ~ 35o. ~ 37 eller Hertil (med svarer f~ ~ de 1,2) aktuelle en nominel bæreevnefakto- friktionsvin- 3o qog de nominelle bæreevnefaktorer Ny, n ~ ~i~q, n ~ 18. kel ~n ~ De nødvendige formler til dimensionering såvel af fundamenter funderede på kohæsionsjord som på friktionsjord findes på bilag lo. Dimensioneringen gennemføres mest rationelt i et nominelt brudstadium ved anvendelse af et system af partialkoefficienter, f.eks. som anført i J. Brinch Hansen & J. Hessner~ "Geotekniske Beregninger",pag Alternativt benyttes en totalsikkerhed F~ 2. Den endelige dimensionering af fundamenterne må baseres på resultaterne af inspektion (geologisk bedømmelse, håndvingeforsøg m.v.) af de udgravede fundamentshuller.