Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 14. juni 2016 kl Mødelokale 5

Transkript

1 Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 14. juni 2016 kl Mødelokale 5

2 Dagsorden: Siden sidst LIFE projekter Helhedsplan for Ryå Revision af Natura 2000-områderne i Jammerbugt Det grønne Danmarkskort og helhedsplan Ulovlige adgang forbudt-skiltning i naturen Vild med vilje Collective impact Eventuelt Tilstede: Torben Sørensen Ellen Korsbæk Jakob Bisgaard Mariann Stenholm Ole Larsen Gitte Clausen Lars Kristensen Ditte Svendsen Per Pilgaard Henrik Damsgaard (ref.)

3 Siden sidst. 1

4 LIFE projekter. Jammerbugt Kommune har nu gennem et stykke tid arbejdet med de to LIFE projekter i St. Vildmose og langs Lien. Derforuden er Jammerbugt Kommune tilknyttet LIFE IP projekt med Naturstyrelsen Himmerland som hovedansvarlig. Grønt Råd er af flere omgange orienteret om at Jammerbugt Kommune sammen med en række andre kommuner er indgået i to Life projekter med EU medfinansiering. Et højmoseprojekt i St. Vildmose og et rigkilde projekt under Lien mellem Fosdalen og Slette Strand. Projekterne har nu kørt i ca. et år og status for projekterne vil blive fremlagt på mødet Ved at gennemføre projekterne opfylder Jammerbugt Kommune de målsætninger, der er fastlagt i de statslige Natura2000 handleplaner og Vandområdeplanens krav til restaurering af Svenstrup Å. Jammerbugt Kommune indgår der foruden i et LIFE IP projekt med arbejdstitlen Landmanden som Naturforvalter incitamenter). Naturstyrelsen Himmerland er Projektleder, men Jammerbugt Kommune indgår som en af flere interessenter. Pilotområdet for projektet omfatter 7 natura 2000 områder, For Jammerbugt Kommune er det kun få mindre arealer i område nr. 15: Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Projektet indgår som en indsats i forhold til Natura2000, men Jammerbugt Kommune arbejder aktivt for at fremme andre overordnede målsætninger i landdistrikterne som vækst, udvikling, forbedret ejendomsstruktur, vandrammemål, klimamål m.m. Den primære grund til at deltage er at medvirke til at udvikle naturpleje som driftsgren og mulighederne for socialøkonomiske virksomheder. Miljømålsloven, de statslige Natura 2000 plan og Handlingsplan for Store Vildmose og Handlingsplan for Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien. Forvaltningens orientering blev taget til efterretning. 2

5 Helhedsplan for Ryå. I samarbejde med Brønderslev Kommune og Limfjordsrådet har Jammerbugt Kommune udarbejdet en ansøgning om statslig medfinansiering af en helhedsplan for Ryå. Med baggrund i de store oversvømmelser af de vandløbsnære arealer langs Ryå i efteråret 2014, blev der indledt et samarbejde med Brønderslev Kommune og en gruppe med repræsentanter for lodsejere og interesseorganisationer. Formålet med samarbejdet er at undersøge mulighederne for at mindske oversvømmelserne og deres virkning på dyrkede arealer. For at sikre, det bedst mulige grundlag for dette arbejde, er der udarbejdet en dynamisk vandløbsmodel for Ryå. En dynamisk model er en matematisk model, der kan danne grundlag for beregning af virkningen af forskellige tiltag, scenarier. Teknik og Miljøudvalgene i de to kommuner, har fået forelagt resultatet af scenarieberegningerne. For Jammerbugt Kommune viser beregningerne, at der kun i ringe grad er mulighed for gennem fysiske tiltag, at forbedre afstrømningen i Ryå. Det meget begrænsede fald i Ryå i den del der ligger i Jammerbugt Kommune gør at vandstanden i Limfjorden har stor betydning og begrænser derfor mulighederne. De tiltag, der kan have effekt, er: En ekstra grødeskæring, så der årligt slås grøde fire gange i vækstperioden. Slåning af tagrørsvegetationen på brinker og kronekant. Begge tiltag ønskes iværksat i begge kommuner, da de også vil have en effekt i Brønderslev Kommune. Inden de kan gennemføres, skal der udarbejdes et tillæg til regulativet for Ryå. Der er nedsat en tværgående gruppe med repræsentanter for både landbrugs- og naturorganisationer der skal være rådgivende i forhold til både de konkrete tiltag som ønskes gennemført i åen, men også i forhold til, at der stadig arbejdes med tanker om helhedsplan for Ryå med opland. Supplerende oplysninger. Efter mødet i Grønt Råd er der stillet spørgsmål ved om de ønskede tiltag nødvendiggør, at udarbejdes et nyt regulativ. Det nuværende regulativ giver mulighed for to grødeskæringer. En yderligere skæring kan gennemføres i helt særlige tilfælde. Vi vil gerne fremadrettet kunne gennemføre op til fire skæringer pr. år for sikre en god afvanding gennem efterår og vinter perioder. Slåning af brinker å må efter det nuværende regulativ slås i regulativmæssig bredde. Fremadrettet vil vi gerne kunne slå tagrør på banketter og brinker. Der er udarbejdet en tidsplan for udarbejdelse af tillægsregulativ for Ryå. Regulativet skal udsendes i 8. ugers høring og forventes vedtaget af de to udvalg i september 2017 så de kan sættes i kraft umiddelbart efter. 3

6 Forvaltningens orientering blev taget til efterretning. 4

7 Revision af Natura 2000-områderne i Jammerbugt. DN ønsker en orientering om Jammerbugt Kommunes faglige og tekniske bidrag til Miljøstyrelsens høring om afgrænsning af Natura områder. Med Naturpakken, besluttet at undersøge mulighederne for at justere Natura 2000-områdernes grænser. Miljøstyrelsen har derfor bedt kommunerne og statslige lodsejere om faglige og tekniske bidrag til hvor der er uhensigtsmæssigheder. Miljøstyrelsen vil, efterfølgende vurdere de modtagne forslag. Når der foreligger et forslag til eventuelle grænsejusteringer iværksættes en politisk proces med offentlig høring, inddragelse af myndigheder, lodsejere og foreninger og eventuelle forhandlinger om konkrete nye grænsedragninger. Kommunerne blev, som en del af forhøringen, bedt om at have fokus på omdriftsarealer og bynære arealer, som ikke er nødvendige for beskyttelsen af de arter og naturtyper, som det enkelte område er udpeget til at beskytte. Tilgrænsende arealer med værdifuld natur, der kan understøtte direktivmålene, skal kommunerne også indberette. Naturstyrelsen og Forsvarsministeriet har på samme måde gennemgået deres egne arealer og vil bidrage med forslag til, hvor det eventuelt er muligt at udvide Natura 2000-områderne med statslige arealer. Forvaltningen vil på mødet orientere om de for slag til tekniske tilretninger, som er indberettet. Forvaltningens orientering blev taget til efterretning. Rådet vil blive orienteret, når der er kommer en afklaring fra Miljøstyrelsen eller hvis der bliver en anden høring. 5

8 Det grønne Danmarkskort og helhedsplan Jammerbugt Kommune er i gang med at udarbejde en ny Helhedsplan (kommuneplan). Grønt Råd bliver på mødet orienteret om status for udarbejdelsen af en ny Helhedsplan og de tanker der ligger bag et projekt for ny planlægning i det åbne land. Planlægningen af det åbne land tænkes som grundlag for det kommunale arbejde med Grønt Danmarkskort. Det er tidligt i processen med planlægning i det åbne land. Når processen er længere fremme vil punktet blive genoptaget på et Grønt Rådsmøde. 6

9 Ulovlige adgang forbudt-skiltning i naturen. DN har ønsket at problemerne med at skilte med adgang forbudt ulovlige opstilles i naturen. Naturbeskyttelsesloven indeholder regler for offentlighedens adgang til naturen. I nedenstående tabel er det beskrevet hvor der er tillad adgang for offentligheden. Hvornår er der adgang til udyrkede arealer Oversigtsskema Arealtyper Naturarealer Natur/kulturarealer Adgang tilladt Heder Moser Klippepartier Indsander Naturgrunde Overdrev præget af en alsidig plantevækst Hegnede overdrev gennem låger, led og over stenter eller lignende, hvor der ikke er græssende husdyr Ferske enge og strandenge præget af en alsidig plantevækst Adgang ikke tilladt Bebyggede sommerhusområder hvor den enkelte grund har en normal størrelse for sommerhusgrunde Naturarealer der fremstår som have/park Rørbevoksninger Overdrev præget af ensidig plantevækst med få arter af fortrinsvis kulturgræsser Hegnede overdrev med græssende husdyr Ferske enge og strandenge hvis de er dyrkede, gødskes eller afgræsses Hegnede ferske enge og strandenge med græssende husdyr Haver og parker Pløjemarker og stubmarker Langs et levende hegn Bræmmer langs vandløb og søer, som grænser op til udyrkede arealer Randzoner som er udyrkede Bræmmer langs vandløb og søer, som grænser op til dyrkede eller hegnede arealer Randzoner som er dyrkede eller hegnede Arealer uden trævækst i skove Offentligt ejede skove Hegnede bevoksninger og klitter eller rørbevoksninger Privatejede skove En grundejer må ikke hindre offentlighedens adgang til de arealer hvor der er offentlig adgang. Denne bestemmelse gælder ikke kun i forhold til at opsætte bomme, spærre med kæder eller andet, den gælder også i forhold til at opsætte skilte med adgang for budt eller anden skiltning der kan tolkes som et forbud. 7

10 Naturbeskyttelsesloven Pjece. Naturen må gerne betrædes. Rådet ønsker, at arbejde videre med problematikken om stier i det åbne land. Eventuelt som en besigtigelse af forskellige lokaliteter på et kommende møde. 8

11 Vild med vilje. DN har ønsket at konceptet Vild med Vilje bliver drøftet på mødet. Som introduktion til emnet har jeg kopieret følgende fra foreningens hjemmeside som fortæller om projektet. HVAD ER VILD MED VILJE? Sammen kan vi gøre mere. Derfor er ambitionen med Foreningen Vild Med Vilje, at starte en bevægelse for alle os, der vil gøre en konkret og lokal forskel for en vild, rig og mangfoldig natur i Danmark. Vild Med Vilje er et værktøj, som alle kan bruge, til at forandre græsplæner store som små til spirende rum af rig og vild natur. Sådan kan vi få vildhed og natur der hvor mennesker bor, arbejder og leger. Vild Med Vilje skaber levesteder for planter og dyr, øger vores fælles kendskab til naturen. Rent praktisk er Foreningen Vild Med Vilje et opgør med den trimmede græsplæne, der består i at stoppe den hyppige græsslåning og i stedet høste græsarealer med le eller maskine 1 til 2 gange om året. Græsset som før var kort, krævende og ensartet året rundt, får nu lov at gro langt, svaje i vinden og skifte farve med årstiderne. Nye spændende planter kommer helt af sig selv og skaber en rig variation, i både plante- og dyreliv. Gennem Foreningen Vild Med Vilje gør du på enkel vis en positiv forskel for naturen, mens du får nye naturoplevelser, sparer penge på drift og inspirerer andre til at bruge et enkelt værktøj til at gøre en forskel for natur og mennesker. Foreningens hjemmeside har følgende adresse. Jammerbugt Kommune bør overveje om der er kommunale arealer der bør plejes mere ekstensivt. Det kan give mere spændende græsarealer og en mulig besparelse. 9

12 Collective impact. Projektet skal med Jordfordeling som omdrejningspunkt sikre bedre natur og samtidig afsøge alle muligheder for udvikling af landbrug, virksomheder, turisme og lokalsamfund. Som introduktion har jeg kopieret følgende fra sidste møde. Den Regionale udviklingsstrategi Mulighedernes Nordjylland 1 peger i afsnittet Nordjyllands yderområder på de mange vækstpotentialer, der ligger i at udnytte områdernes naturlige lokale styrkepositioner, det være sig inden for fødevareproduktion (ekstensiv landbrug), turisme, energi etc. Projektområdet rummer en lang række erhvervsmæssige muligheder, hvad angår stedbundne potentialer inden for ekstensiv landbrug, fødevareerhverv og turismeerhverv. I Jammerbugt Kommune er der allerede erfaringer og kompetencer, som kan indgå i projektet. Ved at dele erfaringer med etablerede producenter af fødevarespecialiteter har det en stor værdi, hvis det lykkes at skabe interesse for udvikling i større områder og kunne se ud over sine egne mål. Bæredygtighed, socialt ansvar og respekt for områdets unikke natur, kombineret med iværksætterånd og virkelyst er parametre, som kan være afgørende for succes i en multifunktionel jordfordeling. En jordfordeling, som på den lange bane vil kunne være med til at fremme mulighederne for fremstilling af kvalitetsprodukter, der ikke belaster miljø og klima unødigt. Bedre udnyttelse af m2 og fællesskaber Der er et uudnyttet potentiale mht. udnyttelse af jorden til specialiteter. Fællesskaber som eks. andelsforeninger, der samler områdets potentialer centralt er oplagt. Jammerbugt Kommune ønsker at understøtte bæredygtig udvikling. Kommunen har en lang tradition for samarbejde med socialøkonomiske virksomheder en virksomhedsform, der foruden at skabe arbejdspladser for udsatte borgere bidrager til at skabe udvikling i kommunens landsbyområder. Siden sidste møde i Grønt Råd er der arbejdet videre med projektet. På mødet vil der blive orienteret om status. Collective impact. Forvaltningens orientering blev taget til efterretning. 10

13 Eventuelt. På det kommende møde skal rådets fremtidige arbejdsform, sammensætning samt mødefrekvens vurderes. Rådets medlemmer opfordres til inden mødet at overveje deres holdning til de nævnte punkter. Næste møde i Grønt Råd vil være d. 7. september 2017, kl. 9:00. Programmet for dagen vil være en kombination af besigtigelse ude af huset samt et ordinært møde. 11