Limfjordsrådet. Helhedsplan
|
|
|
- Lærke Rasmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Limfjordsrådet Helhedsplan
2 Helhedsplan for vandløbssystemer (ekspertudvalget): Kommunerne forpligtes til at udarbejde helhedsplaner for hvert af de vandløbssystemer som er særligt følsomme for konsekvenser af klimahændelser, og som har samfundsøkonomiske konsekvenser både offentlige og private vandløb Udarbejdelse af scenarier for forskellige løsningsmodeller med tilhørende konsekvensvurderinger f.eks. vandparkeringspladser, naturhotspots med afvejning og koordination af interesser. Lovpligtigt tværkommunalt forum som organisatorisk skal understøtte arbejdet med helhedsplanlægning (vandløbsloven) It-løsning der giver samlet overblik over vandløbssystemer og andre planer med relation til det enkelte system. I samspil med vandområdeplanlægningen og oversvømmelsesplanlægningen udarbejdes et virkemiddelkatalog med klimatilpasningstiltag til rådighed for kommunerne, der f.eks. indeholder virkemidler til at øge vandføringsevnen
3 Fleksible finansieringsmuligheder: Mulighed for effektive investeringer på klimatilpasningsområdet, herunder at spildevandsselskaber også fremover skal have mulighed for at deltage ved etablering og finansiering af projekter i det åbne land. Dog omkostningseffektivt og nødvendigt Mulighed for at inddrage forsyningsselskaberne i planlægningen af hvor og hvordan de øgede vandmængder håndteres.
4 Scenarieberegninger for Ryå med omgivende arealer - Orbicons analyse af de faktorer, der er bestemmende for vandføringsevne og vandstand samt beregning af effekterne af mulige tiltag til forbedring af vandføringsevnen: Klimaeffekter Byernes påvirkning af vandføring og vandstand i Ryå. Grøde og Grødeskæring. Profiludvidelser Forsinkelse og ekstensivering Sandbanken ved Ryå s munding i Limfjorden
5 Opland
6 Helhedsplan for Ryå Danmarks arealer er under pres i disse år med mange forskellige aktører og ønsker til, hvordan vi skal bruge vores landskab. Faktisk skal Danmark være 30% 40% større end det er i dag, hvis hver kvadratmeter kun må tjene ét formål, og alle ønsker skal tilgodeses. Derfor er der et behov for at tænke i helhedsløsninger, hvor flere interesser kombineres og sammen skaber de rigtige løsninger til gavn for alle parter.
7 Ryå Ryå er med et opland på 590 km 2 et af de største vandløb i Vendsyssel og oplandet til Limfjorden. Det er i dag udfordret på forskellig vis bl.a. ved hyppige oversvømmelser af store landbrugsområder. Klimaet har ændret sig og alting tyder på at dette vil forsætte. Samtidig afvander Ryå til Limfjorden, hvor der er krav om, at kvælstoftilførslen skal reduceres væsentligt. Ryå og opland indeholder dog også meget potentiale med et rigt naturliv Der er mange muligheder for et aktivt friluftsliv. Ryå og opland kendetegnet ved en engageret lokalbefolkning.
8 Helhedsløsning for Ryå I projektet Helhedsplan for Ryå arbejdes der med at udvikle en helhedsløsning på de mange muligheder og udfordringer, som eksisterer i Ryå og opland. Projektet har til formål at sikre en mere optimal ressourcefordeling og skabe synenergieffekt mellem de forskellige interesser. Dette sker ved at arbejde aktivt med en oplandstankegang og øget lokal inddragelse. Tanken er, at en helhedsplan skal sikre, at hensyn til klimatilpasning, afvanding, natur- og miljø herunder lokal udvikling og interesser varetages og koordineres bedst muligt.
9 Oversvømmelser Fra Scenarieberegninger for Ryå med omgivende arealer (Orbicon, )
10 Naturarealer Habitatområder Vandløb/fjorden Ryå fra lige syd for Mergelsbæk til syd for Tiendebæk er i Jammerbugt kommune udpeget som Regionalt Naturområde / Vandløbsnære arealer og Korridorer. Store Vildmose er udpeget som et af de vigtigste Naturområder I Brønderslev Kommune er Nørre Åen omkring Brønderslev og videre opstrøms til og med Stubdrup Bæk samt Klavsholm Å tilsvarende udpeget som naturområde. Udpegningerne rummer nogle af kommunernes største koncentrationer af landskabs- og naturværdier.
11 Klima - Kulstofrige lavbundsjorde
12 Oplandets byer og rekreative interesser By Befolkningstal Brønderslev Aabybro Hjallerup Pandrup Øster Brønderslev 985 Jagt Fiskeri Kanosejlads
13 Eksempel - Ryå øst for Pandrup Et klima, vådområde og naturprojekt vil måske kunne gavne flere interesseområder: Der er i forhold til vandplanerne ikke målopfyldelse for vandløbet. En del arealer er ofte oversvømmet. Rekreativt er projektet beliggende tæt ved oplandets fjerde største by Pandrup (2.954 indbyggere). Der er tidligere udarbejdet et teknisk forundersøgelse for et vådområdeprojekt, der viser, at udledningen af kvælstof til Limfjorden kan reduceres væsentligt. I forhold til Natura 2000 målsætningen om gunstig bevaringsstatus af de marine naturtyper i bl.a. Habitatområde nr. H15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Næringsstoftilførslen er her identificeret som en af problemstillingerne. Området er udpeget som Naturområde og indeholder dermed vigtige naturtyper, der kan tænkes ind i et evt. projekt. Det er vigtigt med opmærksomhed på eventuelle konflikter mellem interesserne. Tilsvarende indeholder det et af landet syv mest oplagte og eksisterende yngleområder for den sjældne Engsnarre. Der er stor risiko for okkerudledning i området og der er i grøfterne langs Ryå observeret forekomst af okker.
14 Eksempel - Nørre Å nord og vest for Brønderslev Et klima, lavbunds- og naturprojekt vil måske kunne gavne flere interesseområder: Der er i forhold til vandplanerne ikke målopfyldelse for vandløbet. Arbejdsgruppen for Ryå, Vandrådet og Brønderslev Kommune anbefalede et ådalsprojekt til at sikre målopfyldelse. Der er tale om kulstofrige lavbundsjorde, hvor vandstandshævning og dyrknings ophør vil stoppe/begrænse nedbrydningen af jordens kulstofindhold, hvormed udledninge af drivhusgasser vil kunne begrænses. Arealer med hyppige oversvømmelser. Et ådalsprojekt med genslyngning og hævet vandstand i engene / vandløbsnære arealer, vil potentielt kunne bidrage til at forsinke afstrømningen ved større regnhændelser. Rekreativt vil et projekt være af betydning for især beboerne i oplandets største by Brønderslev ( indbyggere). Området er delvist udpeget som Naturområde og indeholder dermed vigtige naturtyper, der kan tænkes ind i et evt. projekt.
15 Produkt I 2018: Udarbejdes en revideret basisanalyse, der afdækker muligheder for at sammentænke interesser i oplandet til Ryå. Udarbejdes på baggrund af basisanalysen og scenarieberegninger en helhedsplan, hvor bl.a. projekter afgrænses og udformes med input fra offentlige møder og med inddragelse af lokalt vandråd for Ryå en (arbejdsgruppe).
16 Lokal viden er uundværlig Lokal viden og inddragelse af oplandsinteresser er centralt for arbejdet med en helhedsplan for Ryå. Det er ude lokalt de gode løsninger skal findes og hvor opbakning til at få dem gennemført opnås. Lokale aktører, specielt lodsejere, blive inddraget i projektforløbet, og give mulighed for kan bidrage med viden, løsningsforslag, m.v. Betyder en kobling mellem virkeligheden ude i Ryå og opland, hvor man får mulighed for at bidrage med lokalt input til de politikere, som sidder med den endelige afgørelse over, hvilke løsninger, der bør realiseres.
17 Organisering Brønderslev og Jammerbugt kommune er projektejer. Kommunerne har nedsat en projektgruppe bestående af repræsentanter fra Jammerbugt Kommune, Brønderslev Kommune, Limfjordssekretariatet og SEGES.
18 Lokalt vandråd for Ryå Bredt nedsat lokalt vandråd for Ryå med repræsentanter for de væsentlige interesser i oplandet til Ryå en. Kommunerne udpeger repræsentanter til det lokale vandråd for Ryå (arbejdsgruppen). Formålet med gruppen er at rådgive kommunerne om helhedsplan, udformning og endelig afgrænsning af helhedsprojekterne m.v., herunder opfange lokale ønsker til udviklingen af disse.
19 Lodsejer og interessentgrupper Under forundersøgelser (teknisk og ejendomsmæssig) samt realisering af projekter inddrages en lodsejer- og interessentgruppe fra pågældende projektområde i udformning af projektet.
20
21 Water CoG. Interreg projektet Water Co Governance (SEGES, KL og Limfjordsrådet): Projektets mål er en optimeret vandforvaltningspraksis og midlet er øget lokal interessentinddragelse. Forhåbentlig kan dette giver mindre top-down-implementering af europæiske og nationale direktiver og i stedet mere bottom-up løsninger.
22 Tak for opmærksomheden
Indsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode).
Punkt 14. Indsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode). 2014-17535. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender: Det fremlagte indsatsprogram for Aalborg Kommune, som indgår i
Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden
Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden Samarbejde mellem 18 Kommuner. Stiftende møde 4. juni 2007. Per 1. marts 2010 er også Vandoplandsstyregruppe. Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør ~1/6
Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER
Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens
Rekreative muligheder ved Ringsted Å. Fra Haraldsted Sø til Suså
Rekreative muligheder ved Ringsted Å Fra Haraldsted Sø til Suså Rekreative muligheder ved Ringsted Å Eksisterende projekter Oplevelsessti Helhedsplan for Ringsted Å-dal Vandplan for fjernelse af faunaspærringer
TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL
TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL Formål med fosforvådområde PRÆSENTATION Fosforvådområder Indhold af teknisk forundersøgelse FORMÅL At
Helhedsplanlægning for vandløbsoplande med Tubæk Å som eksempel. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune
Helhedsplanlægning for vandløbsoplande med Tubæk Å som eksempel v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Tubæk Å 2013 Mern Å 2015 Lidt om Tubæk Å og opland. Tubæk Å opland 57 km2 Stærkt reguleret vandløbssystem.
Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Vådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins. (6 juni 2019)
Vådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins (6 juni 2019) Formål med kvælstofvådområder At genskabe naturlige hydrologiske forhold for derved at mindske kvælstofudledningen
Vådområdeprojekt Vilsted Sø
Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet
Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel
Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres
Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk
EnviDan Ferskvandscentret Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 86 80 63 44 Fax: +45 86 80 63 45 E-mail: [email protected] Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan 2009-2012 vedr. separering
Limfjordssekretariatet
Limfjordssekretariatet Projekt: Sekretariat for Limfjordsrådet byrådsbeslutninger opfylder projektet: Hvad er størrelsen af Miljøog Energiforvaltningens egen Limfjordsrådet arbejder for en renere og bæredygtig
Teknisk notat. Bilag 6. Naturlig hydrologi ved Strandet Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vedlagt : Kopi til : 1 BAGGRUND
Bilag 6 Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Naturlig hydrologi ved Strandet Ejendomsmæssig forundersøgelse 4. maj 2015 Vores reference: 31.1014.04
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Dagsordenpunkt. Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - afslutning af forundersøgelser
Dagsordenpunkt Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - afslutning af forundersøgelser Åben - 2009/00313 Beslutning Godkender indstillingen. Indstilling Direktøren for Teknisk Område indstiller, at sagen tages
Notat om hydraulisk undersøgelse i Romdrup Å systemet
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra Ole Schwalbe Madsen Sagsnr./Dok.nr. 2015-013530 / 2015-013530-44 24-10-2016 VandMiljø, MEF Miljø-
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
VVM-tilladelse. for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro. Februar 2016
VVM-tilladelse for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro Februar 2016 1 Titel: VVM-tilladelse for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro Udgiver: Naturstyrelsen
Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Udsigt over det meget store, flade og åbne område i Gørup enge Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand
Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og
Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA
Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland
Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland UDKAST NOTAT 3. april 2009 Fjederholt Å ejendomsmæssig forundersøgelse resultater og projektforslag 1. Undersøgelsen 1.1 Sammenstilling Bilag 1. Opgørelse af den ejendomsmæssige
Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk
Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand [email protected] viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:
Limfjorden i balance. En masterplan for fremme af en bæredygtig udvikling af Limfjorden
En masterplan for fremme af en bæredygtig udvikling af Limfjorden Masterplan Limfjorden i balance Overordnede principper Masterplanen fokuserer på Limfjordsrådets kerneområder og FN s verdensmål Kommunerne
Scenarieberegninger for Ryå med omgivende arealer
Scenarieberegninger for Ryå med omgivende arealer ANALYSE AF DE FAKTORER, DER ER BESTEMMENDE FOR VANDFØRINGS- EVNE OG VANDSTAND SAMT BEREGNING AF EFFEKTERNE AF MULIGE TILTAG TIL FORBEDRING AF VANDFØRINGSEVNEN
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal
Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal Agenda Klimaudfordringer Bluespots i Fredrikssund - Sillebro Ådal Bassinløsninger Baggrund for projektet De tekniske løsninger i Sillebro Ådal Financiering
Omlægning af Stenløse Å. Teknisk og biologisk forundersøgelse RESUME NOVAFOS
Omlægning af Stenløse Å Teknisk og biologisk forundersøgelse RESUME NOVAFOS 28. NOVEMBER 2018 Indhold Projekt nr.: 10400363 Dokument nr.: 1230435177 Version 4 Revision 1 Udarbejdet af ERI Kontrolleret
Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden?
IDA Miljø // Vandløb op ad bakke? Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden? Carsten Fjorback, COWI 1 2 3 4 5 "klassisk" vandløbsarbejde/-restaurering Vandspejlet? regulativ vandløbets
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Økonomi Samlet budget: 130 mio. kr. EU medfinansierer projektet med 60 %. 40 % egenfinansiering: 33 mio. kr. fra Naturpakken - staten. 8 mio. kr. fra de
NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL
NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL PRÆSENTATION Ca. 30 minutter - Opgave og proces - Natura 2000 - Projektforslag - Konsekvenser - Økonomi - Sammenfatning OPGAVE OG PROCES
Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi
Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Hvad er samfundsøkonomiske analyser og hvad skal vi med dem?
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø [email protected] Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
3 MYNDIGHED OG VANDPROJEKTER. Pia Boisen Hansen
3 MYNDIGHED OG VANDPROJEKTER Pia Boisen Hansen DISPOSITION Baggrund Forhistorie og udvikling Alling Ådal projekt og eksempler Kastbjerg Ådal projekt og eksempler Gode råd BAGGRUND Biolog, Randers Kommune
Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Friluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum
Friluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum Naturstyrelsen, Aarhus Kommune og Lokale og Anlægsfonden ønsker at gennemføre et analyse- og udviklingsarbejde, som sikre alle optimale muligheder
Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort
Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd
Biologiske vandløbsundersøgelser
Biologiske vandløbsundersøgelser Et redskab til at målrette indsatsen over for forringet vandløbskvalitet Eva Marcus [email protected] Christian Ammitsøe [email protected] Præmisser Vandplanen (vandområdeplanen)
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Salmosen Vådområdeprojekt
Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Salmosen Vådområdeprojekt 1/7 Salmosen EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE Roskilde Kommune har anmodet Orbicon A/S, Natur og Plan Roskilde, om at gennemføre
FORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN
2013-06-14 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 2 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR 3 5. PROJEKTBESKRIVELSE OG AFVANDINGSFORHOLD 3 6. Forslag til opdateringer/ændringer til spildevandsplanen 5 Ændring
