Kulturhistorisk rapport. Teglbuen - de arkæologiske udgravninger Hørsholm Egns Museum. Februar J.nr. HØM 299 (HØM 479 & HØM 480)

Transkript

1 Kulturhistorisk rapport Teglbuen - de arkæologiske udgravninger 2011 Hørsholm Egns Museum Februar 2011 J.nr. HØM 299 (HØM 479 & HØM 480) 1

2 Indhold 1. Indledning Udgravningernes baggrund Niverød i oldtiden Udgravningernes resultater...6 Jernudvinding...8 Gårdene...9 Oldsager Sammenfatning og perspektiver

3 1. Indledning Denne bygherrerapport giver en kortfattet oversigt over den arkæologiske udgravning, nord for Teglbuen i Niverød, foretaget af Hørsholm Egns Museum i perioden fra maj til juni Rapporten indeholder en beskrivelse af de forhistoriske fund, arbejdsforløbet samt et resume af undersøgelsens vigtigste resultater. Undersøgelsen var foranlediget af NCC Bolig A/S planer om at byggemodne arealet, og resulterede i udgravningen af to bopladser med huse fra sen førromersk jernalder til tidlig romersk jernalder og dele af germansk jernalder, det vil sige tidsrummet mellem år 0 og 200 e.kr. samt ca. 500 til 700 e.kr. Ud over husene blev der gjort vigtige fund, der viser flere stadier af lokal udvinding af jern. Disse fund omfatter ristet myremalm, der er det forarbejdede råmatriale hvoraf jernet udvindes, slagger, der er de urenheder der fjernes fra den jernholdige malm ved udvindingen og dele af selve jernudvindingsovnen. Tidstavle der viser Jernalderbopladsernes placering I et større tidsperspektiv 3

4 2. Udgravningernes baggrund I september 2005 anmodede Dansk Projekt Invest museet om en arkæologisk vurdering af et areal ved Teglbuen i Niverød, der omfatter matr.nr. 5b og 5k, Niverød by, Karlebo. Der var ikke tidligere registreret fund eller fortidsminder i området, men i forbindelse med en arkæologisk forundersøgelse på den tilstødende matrikel nr. 9a mod syd blev der i juni 2005 fundet spredte bopladsspor fra ældre jernalder dateret til århundrederne omkring år 0. Dette sammenholdt med de topografiske forhold med mindre, flade bakker sandsynliggjorde, at der kunne findes hidtil uregistrerede fortidsminder på matr.nr. 5b og 5k. Ved den følgende forundersøgelse, som blev udført d. 7. til 14. september 2005 blev der registreret to adskilte områder med væsentlige fortidsminder I slutningen af marts 2011 forelå der konkrete planer for et byggeri på arealet, og bygherren, NCC Bolig A/S, bad museet udføre den nødvendige arkæologiske udgravning. Udgravningen fandt sted i perioden 2. maj til 24. juni Udgravningen af den nordlige del af udstykningsområdet blev påbegyndt i maj Niverød i oldtiden Det gamle landsbynavn Niverød, viser med endelsen -rød, at bebyggelsen er etableret i eller 1200-tallet i en rydning i skoven. En række arkæologiske fund viser dog, at området har været beboet og udnyttet af mennesker længe før. I det lavtliggende vådområde vest for udgravningerne er der fundet flere betydelige fund fra Bronzealderen. Der er tale om kostbare bronzegenstande som fx en 4

5 Teglbuen bælteplade og økser, der er blevet ofret i mosen. På kortudsnittet nedenfor er det det nærmeste af disse fundsteder markeret ved Lerbjerggård. I det lave område mod vest er der også gjort langt ældre fund. Her er der udgravet et bopladsområde, der udgør de første spor af menneskers aktiviteter på stedet. De udgravede flintredskaber viser, at stedet allerede blev benyttet af stenalderens jægerbefolkning for ca år siden. I den anden ende af tidsspektret finder man, inde i det nuværende Niverød, en middelalderlig gård, der blev forladt omkring midten af 1300-tallet. Historien om denne gård kan læses i museets årbog fra 2008 og udgravningen er beskrevet på df Fundsted for bronzealder celt Fundsted for middelaldergård Fundsted for boplads fra jægerstenalderen Historisk kort, hvor de udgravede jernalderbopladser vest for Niverød er vist med rød firkant. Samtidig er et udvalg af de kendte fund og fortidsminder i det omgivende landskab markeret på kortet. 5

6 4. Udgravningernes resultater Ved udgravningen blev der undersøgt i alt m 2 fordelt på to adskilte bopladsområder, der lå på hver sin lille bakketop, med en indbyrdes afstand af knap 100 meter. Begge arealer rummede velbevarede levn af bosættelser fra jernalderen. De to undersøgte arealer ligger på den nordvestligste del af den store Holtebakke. Jernalderfundene ligger på kanten af bakken, ud mod det moseområde, der strækker sig mod vest. Jernalderens bønder var nu ikke de første, der efterlod spor på stedet. Flintredskaber i form af en flækkekniv og stumper af slebne flintøkser fra bondestenalderen dukkede op på området, uden at det dog var muligt at finde spor efter en egentlig bosættelse. De første sikre bopladsspor er gårde opført omkring Kristi fødsel. På denne tid opførte jernalderbønder en gård på hver af de to bakketoppe. Det er desværre ikke muligt at afgøre, om gårdene har været der samtidig, eller om den ene gård afløser den anden. Som det var sædvane på denne tid var gårdene små, og efterlod ingen spor, ud over de nedgravninger hvor gårdenes tagbærende stolper var forankret. Gårdene var konstrueret af to rækker af kraftige stolper, der stod sammen i par ned gennem husets længdeakse. Det var disse stolper, der bar tagets vægt, og var konstruktionens grundstamme. Væggene blev sandsynligvis opført af stolper og flet, der blev tætnet med ler. Der var ingen spor efter væggene fra disse tidlige jernaldergårde. Oversigt over det nordlige udgravningsfelt. Gårdenes grundplaner er markeret med farvede signaturer. Udenfor og mellem husene ses de mange gruber og kogestensanlæg, der er en del af et typisk bopladsfund fra jernalderen. 6

7 Det sydlige udgravningsfelt med de fire gårdes grundplaner markeret med farvede signaturer. Engang i 6. eller 7. århundrede vendte jernalderbønderne tilbage til stedet. Atter blev der anlagt en gård på hver af de to bakketoppe. Selv om disse gårde var bygget efter samme konstruktionsprincip som gårdene fra tiden omkring Kristi fødsel, var der alligevel nogle væsentlige forskelle. De nye gårde var frem for alt betydeligt større, og som noget nyt var flere af dem bygget med let buede vægforløb, i modsætning til gårdene fra omkring Kristi fødsel, hvor andre udgravninger viser, at vægforløbene var lige. Den største af gårdene var knap 32 meter lang, og havde omtrent 190 m 2 under tag. Et areal der skulle deles mellem mennesker og husdyr, og samtidig skulle der også være plads til oplagring af foder og forråd. Omkring husene blev der ved udgravningen fundet affaldsgruber, der i jernalderen var blevet fyldt op med udsmid fra husholdningen. Bevaringsforholdene på stedet er ikke særligt gode for knogler, men i gruberne blev der blev fundet enkelte stumper samt nogle tænder fra husdyrene. I gruberne fandtes derimod talrige skår fra ødelagte lerkar der var smidt ud. 7

8 Den største af gårdene ved Niverød. Vægforløbene er let buede, og det samme er tilfældet for de to rækker af tagbærende, der løber ned gennem huset. De aflange nedgravninger er spor efter en væg, der har adskilt beboelsesdelen fra resten af huset. Jernudvinding Blandt de vigtigste fund fra bopladserne er omfattende spor efter forskellige stadier i udvinding af jern fra myremalm. Gennem hele jernalderen blev der i Danmark udvundet jern af myremalm. Myremalm indeholder jernforbindelser og dannes naturligt i kanten af vådområder, hvor den kan graves op af jorden. Jernalderbønderne ved Niverød har haft let adgang til myremalm i Langstrup mose. Stykke af jernudvindingsovnens leropbyggede sider med Fastbrændt Lerslagge, der viser, at ovnen har været varm nok til jernudvinding. 8

9 Efter det store arbejde det har været at grave malmen op og transporterer den til bopladsen, skulle myremalmen ristes og knuses til små klumper. Ved ristningen får myremalmen en kraftigt orangerød farve og bliver magnetisk. På bopladsområdet blev der fundet to nedgravninger, som var fyldt med netop ristet myremalm, der var klar til videre forarbejdning. Næste stadie i udvindingen var at skille urenhederne i malmen fra jernet. Denne proces foregik i ovne bygget af ler, hvor temperaturen skulle op på ca grader. Ved disse varmegrader smelter myremalmens urenheder, der mest består af sand, og løber væk, så man har jernet tilbage. Udvindingsovnene er næsten aldrig bevaret, heller ikke ved Niverød, men dele af en jerudvindingsovn var blevet smidt i en af bopladsens store affaldsgruber. På de bevarede stumper af ovnens leropbyggede sider kan man se spor efter det fletværk, som var en del af ovnens opbygning. Som på næsten alle jernalderbopladser, blev der ikke fundet et eneste redskab af jern ved Niverød. Bønderne har passet godt på disse værdifulde jernredskaber, og slidte eller ødelagte redskaber blev smedet om til nyt. Slaggerne var derimod blot affald, der skulle af vejen, og slagger blev der fundet mange af på begge bopladser. Der findes ikke noget klart billede af karakteren og omfanget af den lokale jernudvinding på Sjælland. Det står dog klart, at mængden af jernslagger fra Niverød bopladserne er meget omfattende, set i forhold til hvad der normalt findes på bopladser i Nordsjælland. Sammen med de sjældne fund af ristet myremalm og dele fra jernudvindingsovne giver Niverød bopladserne et sjældent detaljeret indblik i produktionen af jern. Gårdene Der blev fundet spor efter 11 gårde, hvoraf nogle var meget velbevarede med næsten intakte vægforløb. De, for området, mange gårde på samme lokalitet viser, at stedet har været attraktivt for oldtidens mennesker, hvorfor de er vendt tilbage i flere omgange. Gårdene fra 6. og 7. århundrede er væsentligt større end de gårde der blev bygget omkring år 0. Men selv om der er fundet spor efter tre af disse store gårde på hver bakketop, er det ikke udtryk for, at bønderne havde fundet sammen i landsbylignende fællesskaber. I flere tilfælde ligger gårdenes grundplaner ind over hinanden, så der højest kan have ligget to gårde ad gangen. Lige som med gårdene fra tiden omkring Kristi fødsel er det uklart om bosættelserne på de to bakketoppe er samtidige, eller om en enkelt gård har flyttet frem og tilbage mellem de to bakker. I alle tilfælde viser antallet af gårde, at bosættelsen i 6. og 7. århundrede har varet gennem mange generationer. Blandt de 11 gårde på bopladserne, er der en, der skiller sig ud på flere punkter. Bygningen er for det første lille, og repræsenterer næppe en egentlig gård, men nærmere et udhus. For det andet er denne bygning meget velbevaret, med et stort set intakt vægforløb med to indgange. 9

10 Til venstre ses grundplanen af det 14 meter lange og 5,6 cm bredde hus med planker i nedgravningerne til de tagbærende stolper. Indgangene er markeret med pile. Til højre ses sporet efter en af de lodretstående planker som en sort stribe i den gullige ler. Målepinden er 40 cm lang. Som noget helt specielt har det været placeret store planker ved de tagbærende stolper. Sporene efter disse lodretstående planker var stadig tydelige i jorden. Hvorvidt plankerne betyder, at bygningen har haft en særlig funktion, og i givet fald hvilken, er uklart, men sikkert er det, at selve konstruktionen er meget usædvanlig. Et andet særligt fund, der blev gjort i tilknytning til gårdene er fremkom ved nedgravningen til en tagbærende stolpe i et af de store huse. Direkte op ad stolpen var der gravet et hul, hvori der var blevet placeret et husoffer i form af et lerkar. Desværre var karret i en meget dårlig bevaringsstand og kunne ikke optages som andet end små stumper. Lerkarret der var nedsat som husoffer, som det så ud under udgravningen. Målestokken er 40 cm lang. 10

11 Jordprøver udtaget fra fylden i nedgravningerne til gårdenes tagbærende konstruktioner er ved at blive undersøgt. I en del prøver er der fundet forkullede korn, der ikke overraskende viser, at korn blev dyrket og indgik i fødegrundlaget på jernaldergårdene. De forkullede korn kan bruges til at foretage nogle præcise kulstof 14-dateringer af gårdene, og dermed kaste lys over hvilke gårde der har afløst hinanden. Blandt fundene fra jordprøverne er også slaggestumper, der må have ligget og flydt på bopladsområderne. Det er langt fra almindeligt, at der er slaggestumper i et sådant omfang på jernalderpladserne, at de ender i stolpehullerne, og det viser, at jernudvindingen må have været intensiv eller er foregået over meget lang tid. Oldsager Før udgravningen gik i gang blev hele marken undersøgt med metaldetektorer af medlemmerne af Værløse Arkæologigruppe og Hørsholm Arkæologiske Forening. De mange timer på marken blev belønnet med fundet af den broche, der er vist nedenfor. Der er tale om et fragment af en pladefibel af fortinnet bronze, smukt ornamenteret med dyreornamenter. Stykket er fra 6. eller 7. århundrede, og er det eneste af sin slags i området. Til venstre ses det ca. 3,5x3 cm store stykke af en pladefibel, hvor rester efter fortinningen stadig er synlig enkelte steder. T.h. ses en hel karside, samlet af mange skår, der er udgravet i en af bopladsens affaldsgruber. Ved udgravningen blev der generelt kun fundet få genstande, og der blev ikke fundet flere smykker eller andre metalgenstande. Keramikken omfatter både stumper af store groft tilvirkede forrådskar og skår fra finere kar og skåle. Materialet er typisk for det keramikinventar man almindeligvis finder på jernalderens bopladser. Udformningen af karrenes rand skifter med tiden, og findes både som afrundede, lige afskårne og facetterede rande. Blandt de bedst forarbejdede kar finder man de sortglittede, hvor ydersiden er belagt med fint slæmmet ler, der har givet karret en sort blank overflade. De tidstypiske randforme 11

12 på keramik fra gruberne daterer bopladserne til slutningen af førromersk jernalder, dvs. tiden lige før Kristi fødsel og et stykke ind i romersk jernalder. Derimod er der ikke fundet keramik, der er samtidig med de store gårde, fra 6. og 7. århundrede. 5. Sammenfatning og perspektiver De vigtigste resultater af udgravningerne ved Teglbuen er fundet af et større antal huse indenfor et lille afgrænset areal og fundet af velbevarede huse fra germansk jernalder, samt de omfattende fund af jernudvinding. Det er alle ting der er usædvanlige for lokalområdet, og giver pladsen en central betydning i beskrivelsen og forklaringen af de omfattende forandringer som bebyggelsesmønsteret i Øresundsområdet har undergået. På et tidspunkt midt i bronzealderen skete der en bebyggelsesekspansion som betød, at det nu ikke længere kun, var de kystnære områder, der blev benyttet til bopladser. Ved tidligere udgravninger er det konstateret, at bønderne i yngre bronzealder og den første del af jernalderen (ca f.kr. til ca. 100 e.kr.) begyndte at bygger deres gårde længere inde i landet. Bønderne foretrak at bygge på toppen af de små bakker, som er en markant del af det nordsjællandske landskab. Næsten alle egnede bakketoppe har været benyttet som boplads i løbet af denne periode. Bosættelserne har bestået af små enkeltliggende gårde, der efter en generation eller to er blevet flyttet til den næste egnede bakketop. Mange års udgravninger har vist, at der kort efter år 0 sker et drastisk fald i mængden af bosættelser, hvilket bevirker, at store områder springer i skov, for først at blive bosat igen i 1100 og 1200-tallet. Hørsholm Egns Museum har i samarbejde med GEUS og Københavns Universitet etableret et forskningsprojekt, der arbejder med at kortlægge og forstå årsagerne til disse forandringer i bosættelsesmønsteret. En status over den arkæologiske viden om bosættelser fra jernalderen i Nordøstsjælland kan læses i Museets årbog fra Med udgravningerne ved Niverød er det for første gang lykkedes at finde og udgrave en større bosættelse fra 6. og 7. århundrede. Årsagerne til at netop dette sted blev benyttet som boplads gennem store dele af jernalderen, kan være mange. Det kan skyldes, at landskabet her adskiller sig fra det normale for området. Bopladserne er således anlagt på den usædvanligt store Holtebakke, hvor også Niverød by ligger. Her har der, i modsætning til i andre dele af regionen, været mulighed for at udvide landbrugsarealet uden at skulle bevæge sig langt væk fra gårdene. Det er også muligt, at de gode betingelser for græsningsmuligheder for kreaturer, der findes langs Nivåen, har været medvirkende til, at det netop er her vi finder bopladser fra den sene del af jernalderen. Jakob Schlein Andersen HØRSHOLM EGNS MUSEUM 26. oktober