ASR 1775 Rønhavegård. - et fragment af en landsby fra germansk jernalder (c e.kr.) Af Claus Feveile. Den antikvariske Samling Bygherrerapport

Transkript

1 ASR 1775 Rønhavegård - et fragment af en landsby fra germansk jernalder (c e.kr.) Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport

2 Indledning I slutningen af april måned 2003 gennemførte Den antikvariske Samling en undersøgelse af ca kvadratmeter. Undersøgelsen fandt sted efter fund af stolpehuller og keramik, i forbindelse med en forundersøgelse forud for opførelsen af en foderlade på ca kvadratmeter. Bygherre: Rønhavegård I/S v. Jørn Kjær Madsen, Breumvej 12, 6740 Bramming. Landskabet og fortidsminderne Landskabet omkring Breum Banke og Darum er dels præget af den vidtstrakte marsk, samt ikke mindst Breum Banke, der hæver sig markant op over den flade marsk og hvorfra der er vid udsigt mod syd og vest. Banken er den vestligste del af en større bakkeø, der her skyder sig langt frem mod vadehavet. Bakkeøen er i dag opdyrket eller bebygget som landsbyen Darum og Darum Sønderby, der udfylder en del af området. Landkort der viser vadehavet, marsken og bakkeøen. Grænsen mellem den fugtige marsk og de højere tørre områder er sat ved 5 meter koten over havet. Herefter skifter farverne for hver 2,5 meter. De røde prikker er registrerede fund fra bakkeøen. De skreverede områder er omtrentlig samtidige bebyggelser. Undersøgelsen fandt sted ved stjernen. Netop området på kanten af bakkeøen, tæt ved marsken, har siden tidlig førromersk jernalder (ca f.kr.) tiltrukket mennesker i større tal end det ses mange andre steder i landet. Årsagen er uden tvivl den græsklædte 1

3 marsk, der har givet mulighed for et stort dyrehold, samtidig med at man har kunnet dyrke korn og andre afgrøder på de højereliggende, tørre jorder. Denne udvikling, der som sagt satte i gang ca. 500 f.kr. fortsætter reelt helt op til vore dage - landbebyggelsen langs marsken er stadig tættere end i sognene længere mod øst.. Som det fremgår af kortet har Samlingen da også registreret mange fund langs marsk-kanten, i modsætning til området længere væk herfra. Undersøgelsen fandt sted ved stjernen og de skraverede områder er den omtrentlige udstrækning af samtidige bebyggelser på bakkeøen - bebyggelser der alle kan dateres til som minimum at omfatte århundrede e. Kr, det som vi i fagsprog kalder for yngre romersk og germansk jernalder. Tidligere undersøgelser i nærområdet Darum og Breum Banke er en velkendt lokalitet i arkæologiens verden. Lige neden for Breum Banke fandtes således i 1884 en guldskat bestående af bracteater (dvs. énsidigt prægede guldstykker), m.m. En skat der antge På kortet ses udgravningens udstrækning. Hele landsbyens omtrentlige udstrækning er forsøgt angivet med skravering. Guldskatten der fandtes ved tørvegravning i 1884 er fundet i Klintemosen lige neden for landsbyen. Mon ikke skattens ejere boede i den landsby som vi nu har haft lejlighed at at undersøge en lille del af? lig er nedlagt omkring eller kort efter år 500 e.kr. Skatten vidner om både 2

4 velstand, men også om stor faglig dygtighed. Det er ikke enhver der lige fremstiller de komplicerede smykker. Det vides ikke hvor de er fremstillet, og det behøver altså ikke at have været i "vores" landsby. I foråret 2003 undersøgte Samlingen et område ca. 1 km nordvest for den aktuelle udgravning. Her fremkom bl.a. et meget flot gårdsanlæg fra samme periode, som kunne afdækkes i sin helhed, og som udmærket viser, hvordan man indrettede sig i årene efter Kristi fødsel. Gården består af et øst-vest orienteret langhus på ca. 30 x 5,5 meter placeret Gården ved Østertoften, undersøgt forud for byggemodning. langs gårdens nordlige side. Indvendigt i huset bæres taget af en række stolper, anbragt parvis ned gennem huset. I vestenden står de med stor afstand - her var beboelsen. I østenden hvor de står meget tættere markerer stolpehullerne samtidig båseskillerum - her var altså stalden. Frit på gårdspladsen ligger et mindre hus, hvis anvendelse ikke er helt klarlagt. Gården 3

5 er bygget sammen med hegnet til Gård 1 mod vest, og afgrænses til de andre sider af hegn. På indersiden af hegnene er der flere steder anbragt parvis stolpehuller med regelmæssig afstand. De har båret et halvtag langs hegnene. Her har antagelig været opbevaret afgrøder, brændsel, halm, markredskaber m.m. - altså alt hvad man har haft brug for i årets gang på gården. Forsøg på rekonstruktion af et tilsvarende gårdsanlæg fra Vorbasse, Ribe amt. Bestanddelene er de samme som på Østertoften, dvs. hegn, halvtag, hovedhus med beboelse og stald, samt i dette tilfælde to ekstra huse, en stald og en smedie. En gård fyldte mellem ca. 30 x 30 meter og op til ca. 50 x 50 meter. Ofte var flere gårde bygget sammem hegn mod hegn og udgjorde tilsammen en landsby, der som regel har bestået af mellem 6 og 10 samtidige gårde. Undersøgelsens resultat Ved undersøgelsen blev der fundet dele af tre huse og en række hegn, der til forskellig tid har afgrænset flere gårdsanlæg. Udgravningsfeltet var ikke stort nok til at omfatte et helt gårdsanlæg, men derimod udsnit af flere samtidige gårde. Det er tydeligt at man har boet på sammen sted i flere generationer - eller vendt tilbage til samme sted hvor man tidligere har boet - således er flere af hegnene tydelig reparerer eller helt udskiftet på samme sted. Det er ligeledes tydeligt at sporene efter hegn og huse kun fandtes i udgravningens østlige del. Hegn A og B udgør altså den vestlige grænse af 4

6 bebyggelsen på dette sted. Det ses dog også, at hegnene og hus I strækker sig længere mod både øst og syd. Både øst og syd for udgravningsfeltet har vi da også luftfotografier efter mange flere huse m.m. fra adskillige gårde. Den ældre fase Den yngre fase De undersøgte dele af hegn kan deles i en ældre og yngre fase. Det er ikke med fuld sikkerhed muligt at beskrive udviklingen præcist - hertil er udgravningen ikke stor nok - men følgende er et bedste bud: Til at starte med, anlægges hegn B. Det kan følges over en strækning på ca. 78 meter. Langs østsiden er der i næsten hele hegnets længde spor efter halvtag, der ses som parvise stolpehuller med ca. 3-3,5 meters mellemrum. Både hegnet og halvtaget er repareret eller udskiftet - det ses af de mange "ekstra" stolpehuller (sammenlign med gårdsanlægget fra Østertoften, som 5

7 næsten ikke er repareret). Det areal der afgrænses af hegnet er delt af en grøft (del af hegn C). Herved har vi altså fat i dele af to samtidige gårdsanlæg, et mod nord og et mod syd. Til den sydlige gård hører evt. hus I. På et tidspunkt nedlægges hegn B i den sydlige gård og erstattes af hegn A, der bygges sammen med Hegn C, som i denne fase også får halvtag langs sydsiden. Den nordlige del af hegn B repareres igen og der opføres det vi i "slangsprog" kalder for et C-hus - et hus der er helt åbent langs den ene side. Huset er ca. 17 meter langt og 3,8 meter bredt. De to gavle er halvrunde og fortsætter langs den østlige side kun frem til det første tagbærende sæt stolpehuller. De fire sæt tagbærende stolpehuller står med helt ens afstand i huset. Hus I Hus III - et såkaldt C-hus. Har tilhørt den nordlige gård i en sen fase. 6

8 I gravningens sydøstligste hjørne fik vi lige netop fat på de vestligste ca. 5 meter af et langhus. Huset har været væsentligt længere nok mindst meter. Vestenden blev anvendt som beboelse og vi fandt da også i et af stolpehullerne en del skår m.m. fra krukker og keramik, der er faldet ned i hullet da huset blev revet ned. På indersiden af flere af skårene ses fastbrændte madrester - man har også kunnet glemme en gryde på "komfuret" i Keramik jernalderen! Fund Det er helt sædvanligt, at det ikke er de flotte og sensationalle fund der præger en udgravning som denne. Man skal huske på, at vi graver i fundamenterne - alle gulvlag, ildsteder m.m. er for længst pløjet væk. det er altså kun de fund der ryger dybt ned i et stolpehul der "overlevet" frem til udgravningen, eller fund der er smidt i et affaldshul. Selv affaldshuller er der ikke mange af. Der skyldes uden tvivl, at man har bortkastet det meste affald på møddingen, hvorfra det med husdyrgødning er kørt ud på landsbyens jorder. Den hyppigste fundtype på udgravnignen var keramik. Langt det meste var blot mindre fragmenter, men enkelte skår eller skårflager var så store at de giver en ide om lerkarrenes udseende og dekoration. I ét tilfælde fandt vi et fragment af en drejekværn. En oldsag for os, men et ret nyt og tidssparende stykke inventar i årene. Drejekværne afløste nemlig skubbekværne i løbet af 300-årene efter Kristi. 7

9 Endelig fandt vi også spor efter smeden i form af jernslagger. I jernalderen fremstillede man selv det meste af jernet ud fra myremalm. Især i et område nord for Varde (Tirstrup, Hornelund) er kendt for sine store jernudvindingspladser, hvor slaggeovnene findes i hundrede - ja enddog i tusindvis. De slagger vi fandt er ikke fra fremstilling af jern, men stammer fra forarbejdning af jern til genstande. Keramik. Skåret stammer fra en lille skål, c. 15 cm høj. På overdelen ses fureornamentik. Den lille vandrette gennemboring af øret er særlig typisk for keramik i ældre germansk jernalder. Jernslagger fra smedning. Den store slagge til højre måler ca. 15x10 cm. 8

10 Konklusion Udgravningen gav et vigtigt bidrag til en mere præcis angivelse af landsbyens nordvestlige udstrækning. På grundlag af udgravningen er det næppe sandsynligt, at der vil kunne findes samtidig bebyggelse længere mod vest, dvs. ind under Rønhavegård og nord herfor. At bebyggelsen strækker sig markant længere mod syd, øst og evt. også sydvest er dog klart ud fra de luftfotos fra 1990'erne, som vi har fra området. Det kan naturligvis heller ikke udelukkes at der kan være andre anlægstyper i området, f.eks. grave eller bebyggelse fra andre perioder. Der er ingen tvivl om, at sporene efter bebyggelsen fra århundrede vil kunne findes velbevaret syd og øst for den netop gennemførte udgravning. Data Den antikvariske Samlings journalnummer: ASR 1775 Lokalitet: Rønhavegård Sogn: Darum sogn Stednummer: sognebeskrivelsesnummer 68 Fundnumre: ASR1775 x1-x67 Kulturarvsstyrelsens journalnummer: KUAS Dokumentationsmaterialet, bestående af beretning, gravebog, plantegninger, fund og billeder opbevares på Den antikvariske Samling, Overdammen 12, Ribe, hvor det efter anmodning kan fremvises. 9