DEBATOPLÆG RÅSTOFPLAN 2008

Transkript

1 DEBATOPLÆG RÅSTOFPLAN 2008 Fakta, status og spørgsmål Regionshuset Viborg Jord og Råstoffer

2 Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg Viborg Tel Jord og Råstoffer Udgivelsesår: 2007 Redaktør: Layout: Lars Kristiansen Gerda Skytte Titel: Debatoplæg Råstofplan 2008 Fakta, status og spørgsmål Fotos: Region Midtjylland, hvor ikke andet er angivet Sidetal: 20 Henvendelse vedr. rapporten: Mail direkte til Jord og Råstoffer eller ring på

3 DEBATOPLÆG RÅSTOFPLAN 2008 Fakta, status og spørgsmål

4 INDHOLD Side Forord... 3 Indledning... 5 Hvad er en råstofforekomst?... 6 Råstofplan for Region Midtjylland hvad er det?... 7 Råstofforbrug og bæredygtighed... 8 Nabogener ved råstofindvinding... 9 Arealforbrug ved råstofindvinding Grundvandsbeskyttelse Mere natur og friluftsliv i råstofgraveområder Forhindringer for råstofindvinding Skår i landskabet Byudvikling i råstofgraveområder Eksisterende og nye råstofgraveområder for sand, grus og sten Råstofgraveområder for andre råstoffer Den fremtidige forsyningsstruktur og transport af råstoffer Debatoplæg Råstofplan 2008

5 FORORD Indkaldelse af idéer og forslag til råstofplan 2008 for Region Midtjylland Arbejdet med Region Midtjyllands råstofplan er i gang. Råstofplanen er en ny plantype, der er fastlagt i forbindelse med kommunalreformen. I medfør af råstoflovens 6a skal regionsrådet indkalde idéer og forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet, før udarbejdelse af et forslag til råstofplan Regionsrådet ønsker med dette debatoplæg om fakta, status og spørgsmål at invitere dels alle borgere i Region Midtjylland, dels erhverv, organisationer og myndigheder til at komme med forslag, idéer og kritik til råstofplanen. Gerne også med visioner. Debatoplægget beskriver nogle af de problemer og udfordringer der er ved at skaffe råstoffer nok til alle de aktiviteter både offentlige og private som kræver, at der bliver gravet huller i jorden. Der stilles en række centrale spørgsmål, for eksempel: Kan vi økonomisere med forbruget af råstoffer på et bæredygtigt grundlag, således at der også er råstoffer til fremtidige generationer? Skal vi tilstræbe en lokal forsyning med råstoffer i alle kommuner, eller kan vi acceptere, at der skal køres langt med tunge lastbiler mellem de bedste indvindingsområder og brugerne? Regionsrådet håber, at så mange som muligt vil komme med idéer og forslag til regionens råstofplan. Debatperioden begynder den 24. maj 2007, og den 1. august 2007 er sidste frist for at indsende idéer og forslag til Region Midtjylland. Venlig hilsen Bent Hansen Formand for regionsrådet Debatoplæg Råstofplan

6 INDLEDNING Råstofplanen er en ny plantype, der er fastlagt i råstofloven i forbindelse med kommunalreformen. Regionsrådet skal udarbejde en plan for den fremtidige indvinding og forsyning med råstoffer, der fortrinsvis omfatter sand/grus/sten; men også råstoffer som kvartssand, ler, moler, plastisk ler, tørv og kalk. Det første planforslag i form af Forslag til Råstofplan for Region Midtjylland 2008 skal ligge klar ved udgangen af 2007 jf. faktaboks 1. Region Midtjylland har afsat perioden fra 24. maj til 1. august 2007 til at modtage forslag og idéer til råstofplanen. Idéer, forslag og bemærkninger sendes til Region Midtjylland, Skottenborg 26, 8800 Viborg eller på til kontakt@regionmidtjylland.dk (mrk ) Regionens råstofplan og dette debatmateriale tager udgangspunkt i råstoflovens formålsparagraf om en bæredygtig udvikling efter dels samlet interesseafvejning dels efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn jf. faktaboks 2. Det kan for eksempel være synspunkter om den regionale forsyningsstruktur hvor skal råstofferne indvindes? hvor skal de anvendes? og hvad betyder det for transporten med lastbiler og med skib? eller synspunkter om råstofindvinding og forbrug på et bæredygtigt grundlag, eller forslag til nye indvindingsområder, eller forslag til områder der bør friholdes for råstofindvinding, eller hvad der skal ske når gruset er gravet væk. Grusgrav ved Kongensbro i Silkeborg Kommune Fotograf Rune Johansen 4 Debatoplæg Råstofplan 2008

7 Faktaboks 1 Råstoflovens bestemmelser om udarbejdelse af råstofplanen: 6 a. Før udarbejdelsen af et forslag til råstofplan eller ændringer hertil indkalder regionsrådet idéer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Stk. 2. Indkaldelsen skal indeholde en beskrivelse af status på området og beskrivelse af hovedspørgsmål for den kommende planlægning. Indkaldelsen sker med en svarfrist på 8 uger. Stk. 3. Regionsrådets forslag til råstofplan udsendes i offentlig høring med en frist på 8 uger til at fremsætte indsigelser. Stk. 4. En råstofplan kan ikke vedtages endeligt, hvis miljøministeren til varetagelse af statslige interesser har modsat sig dette skriftligt over for regionsrådet inden udløbet af indsigelsesfristen. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Stk. 5. Regionsrådet sørger for offentlig annoncering af den endeligt vedtagne råstofplan. Ved annonceringen skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. Råstofplanen sendes samtidig til miljøministeren samt til øvrige myndigheder, hvis interesser berøres. Råstofplanen skal være offentligt tilgængelig. Stk. 6. Regionsrådet gennemgår råstofplanen hvert fjerde år i forbindelse med revision af den regionale udviklingsplan for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision. På dette grundlag beslutter regionsrådet, om der er behov for at udarbejde en ny råstofplan. Stk. 7. Proceduren for udarbejdelse af tillæg til en råstofplan følger bestemmelserne i stk Faktaboks 2 Råstoflovens formålsparagraf: 1. Lovens formål er at sikre: 1) at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i 3, 2) at indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse, 3) en råstofforsyning på længere sigt, 4) at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og 5) at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter. 2. Loven omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster. Loven gælder ikke for råstoffer, der er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. 3. Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser, sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed, fiskerimæssige interesser, ulemper for skibs- og luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold. Debatoplæg Råstofplan

8 HVAD ER EN RÅSTOFFOREKOMST? Råstoffer defineres som de jord- og bjergarter, det kan betale sig at udnytte. Sand, grus og sten findes overalt i de øverste lag af den danske undergrund, men det er ikke rentabelt at udnytte forekomsterne alle steder. Ler forekomster findes både i overfladenære smeltevandsaflejringer og moræneaflejringer samt (ofte) dybere liggende havaflejringer plastisk ler. Kalk er ligeledes en normalt dybtliggende havaflejring, men visse steder findes aflejringen overfladenær, hvor kalken kan indvindes. Dette gælder også for moler, som er en havaflejring, som bl.a. på øen Fur findes overfladenær og er baggrund for en molerindustri på øen. Tørv er en anden råstofforekomst, som findes i jordoverfladen, hvor dannelsesmiljøer i form af vådområder har været til stede. Det kan ikke betale sig at udnytte råstofferne alle steder. Om et råstof udnyttes afhænger af udbud og efterspørgsel. Størrelsen og kvalite ten af de udnyttelige råstofforekomster ændres over tid afhængig af: Indvindingen af råstoffer i Region Midtjylland er de sidste 10 år steget fra omkring 8 mio. m 3 til ca. 12 mio. m 3 i Der importeres knust granit via regionens havne bl.a. Horsens og Randers. Fra havområdet/søterritoriet losses sand, grus og sten i bl.a. havnene Århus og Thyborøn. Import fra udlandet er stadig en begrænset mængde, men fra havområdet er mængden jævnt stigende og nærmer sig ½ mio. m 3 på årsbasis. Dvs. indvinding fra havområdet udgør ca. 5 % af regionens råstofbehov. Skal regionsrådet arbejde på en øget import fra andre regioner? Skal regionsrådet arbejde på en øget import fra havområdet/søterritoriet? Skal regionsrådet arbejde på at der kommer en større import fra udlandet? Aktiviteten i byggebranchen. Omfanget af vejbygning og anlægsaktiviteter. Efterspørgslen og prisen på landbrugsarealer. Udviklingen af indvindingsteknologi. Prisen og kapaciteten på transport. Offentlige restriktioner. Det generelle informationsniveau om teknologi og anvendelse af råstoffer. Størrelsen og beliggenheden af råstofindvindingsområder. Prisen på importerede råstoffer og sømaterialer. Krav til genanvendelse. Er der andre faktorer, der påvirker udnyttelsen af råstofforekomster? Råstofundersøgelse efter ler 6 Debatoplæg Råstofplan 2008

9 RÅSTOFPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND HVAD ER DET? Den regionale råstofplan er en videreudvikling af amternes råstofplanlægning og bestemmelserne om råstofindvinding i de gældende regionplaner. I råstofplan for Region Midtjylland skal regionsrådet på baggrund af en samlet vurdering af udviklingen i regionen fastlægge de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen i planperioden dvs. for perioden , og derudover skal der udpeges både råstofgraveområder samt råstofinteresseområder. Råstofgraveområder I råstofplanen udpeges råstofgraveområder, hvor ansøgere kan forvente at få indvindingstilladelser. Alle de udlagte graveområder skal beskyttes mod ændringer af arealanvendelsen, som kan forhindre eller være til gene for en fremtidig råstofindvinding. Inden for graveområderne kan det forventes, at der på visse vilkår vil blive givet tilladelse til indvinding af råstoffer, når der er behov for materialerne. Der kan dog være forhindringer i form af lokale infrastrukturanlæg og beskyttelsesinteresser. I råstofplanen skal der desuden tages stilling til i hvilket omfang, der kan meddeles tilladelse uden for de planlagte råstofgravegraveområder. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvor der er særlige samfundsøkonomiske hensyn, eller hvis der findes råstoffer til særlige formål, som ikke er tilgodeset i de planlagte indvindingsområder. Udpegningen af råstofgraveområder sker hovedsagelig på baggrund af den kortlægning, de tidlige amter har foretaget. Kortlægning omfatter både råstoffernes omfang og kvalitet; men der er store forskelle på det aktuelle vidensniveau. Region Midtjylland er allerede i gang med at forbedre viden om de tilgængelige ressourcer, så der kan udarbejdes en samlet opgørelse over reserverne i regionen. Opgørelsen vil til sin tid kunne ses på internettet. I råstofplanen skal der desuden tages stilling til, i hvilket omfang der kan meddeles tilladelse uden for de planlagte indvindingsområder. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvor der er særlige samfundsøkonomiske hensyn, eller hvis der findes råstoffer til særlige formål, som ikke kan tilgodeses i de planlagte indvindingsområder. Råstofinteresseområder Regionsrådet er endvidere i henhold til råstofloven pålagt at udføre en kortlægning af råstofforekomster på landjorden. Derfor udlægges tillige en række råstofinteresseområder. I disse områder er der, vurderet ud fra kendskabet til geologien, en vis sandsynlighed for at finde egnede forekomster. I løbet af planperioden agter regionsrådet i samarbejde med råstoferhvervet og lodsejerne at undersøge disse områder nærmere med henblik på senere at udlægge de relevante arealer som råstofgraveområder. Områderne må ikke tages i brug til formål, som kan forhindre eller være til gene for en fremtidig udnyttelse af eventuelle forekomster. Herudover er der ikke knyttet retsvirkning til disse områder. Debatoplæg Råstofplan

10 RÅSTOFFORBRUG OG BÆREDYGTIGHED Ifølge råstoflovens formålsparagraf skal udnyttelsen af råstofferne ske som led i en bæredygtig udvikling. Forbrug af råstoffer er en nødvendig forudsætning for udvikling og mange aktiviteter i samfundet byggeri, vejanlæg og industriprodukter. På den ene side er råstofferne en begrænset ressource, som ikke kan genskabes det pågældende sted. Desuden kan indvindingen gå ud over andre interesser især landskabelige. På den anden side er der tale om en midlertidig binding af råstofferne, der opbevares i bygninger og vejanlæg og kan genanvendes, når bygninger rives ned. Også vejmaterialer genbruges (op mod 95 %) ved anlæg af nye veje eller ændring af gamle. For eksempel bliver knust beton og tegl oftest genanvendt som mindre kvalificerede materialer til anlægsformål. I forhold til natur og miljø kan de afgravede råstofgrave være en gevinst, hvis de efterbehandles med det formål. Skal regionsrådet løbende afveje energiforbrug og transportomkostninger ved at vurdere afstande fra råstofgrav til forbrugssted? Skal regionsrådet løbende afveje import af råstoffer mod behovet for at beskytte regionens naturressourcer? Skal regionsrådet anbefale, at bestemte råstofkvaliteter forbeholdes særlige formål, eller skal vi fortsat lade markedet regulere råstofforbruget? Den hidtidige indvinding af råstoffer i regionen har kun i begrænset grad været udtryk for en bæredygtig udvikling. De kendte forekomster af flere typer af råstoffer er visse steder snart udtømt. For andre gælder det, at fortsat indvinding vil betyde landskabelige forringelser. Indvinding og transport af råstoffer medfører et stort energiforbrug i form af olie og elektricitet, og dermed et stort bidrag til udledning af CO 2. En god lokal forsyning med råstoffer kan bidrage til at reducere behovet for transport. Grusgrav efterbehandlet til skov (juletræsplantage) 8 Debatoplæg Råstofplan 2008

11 NABOGENER VED RÅSTOFINDVINDING I 2005 blev der brugt godt 11 mio. m 3 råstoffer i Region Midtjylland, hvilket svarer til næsten 10 m 3 pr. indbygger. Vi tilbringer det meste af vores tid i bygninger eller på veje, hvor der er brugt råstoffer. Men mange borgere ønsker ikke råstofindvinding i nærheden af deres bopæl eller arbejdsplads. Desværre er Region Midtjylland relativt tæt befolket, og det er ikke altid muligt at finde områder, hvor der kan indvindes råstoffer, og hvor der samtidig er stor afstand til nabobebyggelser. Hensynet til naboer bliver tilgodeset gennem vilkår i de enkelte gravetilladelser om begrænsning af støj og støvgener samt afskærmning af indvindingsområder med jordvolde og beplantning. Indvindingsteknologien er blevet væsentlig forbedret, således at de maskiner, der anvendes i dag, er meget mere støjsvage end de maskiner der anvendtes tidligere. De væsentligste gener ved indvinding i dag er den afledte transport med lastbiler, som i nogle områder bidrager med trafik på mindre veje og ved nærliggende bebyggelser. Generne kan afhjælpes gennem en planlægning af den fremtidige indvinding, ved etablering af midlertidige tilkørselsveje med direkte adgang til de større veje og ved færdselsregulering af tung trafik. Modviljen mod råstofindvinding i nabolaget kan delvis imødekommes gennem en omhyggelig planlægning og information af naboer og lokalsamfund. Udlæg af råstofgraveområder har bl.a. til formål at forberede beboere i de pågældende områder på, at der vil ske en erhvervsmæssig udnyttelse i deres område. Regionsrådet og råstofbranchen har en opgave i at vise befolkningen, at de har brug for råstoffer, og at der på lang sigt kan skabes attraktive natur- og fritidsområder, der kan opveje de gener, der vil opstå på kort sigt. Vi bruger råstoffer overalt i hverdagen: Ler til mursten og tagsten. Kalkmørtel til puds. Kalk og kvartssand i vinduesglas. Kalk i plastiktagrender og -tag. Ler, sten og grus i mineraluld. Sandsten og grus til belægninger. Kalk til aviser og ugeblade. Sand til sandkassen. Moler til kattegrus. Kridt i hvid maling. Tørv i spagnum. Kalk til gummistøvler. Sand, grus og kalk i betonfliser. Brosten og kantsten af granit. Sand og grus i vejkassen og til fyld. Skal regionsrådet anbefale import af råstoffer til erstatning for landbaserede materialer af hensyn til naboer og bebyggelser på landet? Skal regionsrådet sætte en tidsramme for udnyttelsen af råstofferne i et graveområde? Skal regionsrådet stille krav om tilkørselsveje, der aflaster det lokale vejnet? Hvorledes kan regionsrådet og råstofbranchen forbedre erhvervets image i befolkningen? Debatoplæg Råstofplan

12 AREALFORBRUG VED RÅSTOFINDVINDING Råstoferhvervet er et arealforbrugende er hverv. I modsætning til andre arealforbrugende interesser, beslaglægger råstofindvinding kun midlertidigt et areal, idet dette kan tilbageføres til det oprindelige formål eller andet formål, når råstofindvinding er ophørt (efter 2-10 (15) år). Arealforbruget varierer meget mellem de forskellige former for råstoffer, hvilket fremgår af tabel 1, som gælder for Region Midtjylland. Det er altovervejende indvindingen af sand, grus og sten, der forbruger areal. Tabel 1. Nyt årligt arealforbrug for de forskellige råstofbrancher Produktion i m 3 i Region Midtjylland Gennemsnitlig gravedybde Nyt årligt arealforbrug Sand/grus/ sten m 150 ha Ler m 8½ ha Moler m 1 ha Plastisk ler m 3½ ha Tørv m 2 ha Kalk/kridt m 1 ha Skal regionsrådet kræve, at når en råstofgrav er åbnet, skal den udnyttes fuldt ud bl.a. af ressourceøkonomiske grunde, men også af arealmæssige årsager? Grusgrav ved Kongensbro i Silkeborg Kommune Fotograf Rune Johansen 10 Debatoplæg Råstofplan 2008

13 GRUNDVANDSBESKYTTELSE Sand- og grusforekomster findes ofte i områder, hvor der også er gode grundvandsforekomster. De bedste forekomster af grundvand ligger i groft sand eller i gruset/stenet sand dvs. i de samme geologiske forekomster, som er efterspurgte af grus- og stenbranchen. Generelt kan man sige, at de overfladenære forekomster er efterspurgte af råstofbranchen og de dybereliggende af drikkevandsforsyningsbranchen. Fra amternes tid er der i regionplanerne (nu landsplandirektiver) udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), der skal beskyttes af hensyn til den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning. Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes ofte overjord, som typisk er moræneler. Lerlag beskytter grundvandet mod forurening, bl.a. fra landbrugsarealer. Når overjorden fjernes, bliver det beskyttende lag mindre. Det betyder, at grundvandet er mere sårbart over for forurening i form af olieudslip, affaldsdeponering, pesticider og nitrat. Selve råstofindvindingen påvirker ikke grundvandskvaliteten. Mens der graves sænkes grundvandsspejlet dog midlertidigt omkring råstofgraven, men der sker ikke forbrug af grundvand ud over det råstofvolumen, der erstattes af vand i gravesøerne. Risiko for forurening af grundvandet kan minimeres gennem etablering af sikre oplag af olie og andre kemikalier samt ved forbud mod deponering af jord og affald i råstofgrave. Der er et direkte forbud mod deponering af selv ren jord i råstofgrave, og der må kun dispenseres, hvis der ikke er risiko for forurening af grundvandet (jf. jordforureningslovens 52). Den største forureningsrisiko ligger derfor i den efterfølgende arealanvendelse, bl.a. ved brug af pesticider og gødning til landbrug. Skal regionsrådet for at mindske risikoen for forurening af grundvandet tilstræbe, at råstofgraveområder efterbehandles til ekstensivt landbrug uden brug af kunstgødning og pesticider? Efterbehandlet grusgrav ved Skelhøje i Viborg Kommune Debatoplæg Råstofplan

14 MERE NATUR OG FRILUFTSLIV I RÅSTOFGRAVEOMRÅDER I råstofgraveområder er der gode muligheder for at skabe nye natur- og fritidsområder gennem en planlægning af den fremtidige arealanvendelse og udformning af det fremtidige landskab. Fra amternes tid er der i regionplanerne (nu landsplandirektiver) udpeget biologiske korridorer, som er spredningsveje for plante og dyreliv. Her prioriteres nye naturområder højt. Efterbehandling af råstofgrave til naturformål og etablering af erstatningsbiotoper for 3- beskyttede områder kan bidrage til udvikling af de biologiske korridorer. Skal regionsrådet tilstræbe, at råstofgraveområder eller i det mindste en vis procentdel (f. eks. 25 %) efterbehandles til skov- og naturområder. Skal regionsrådet i samarbejde med kommunerne lave retningslinjer for efterbehandling af råstofgrave, der resulterer i mere natur og rekreative arealer til friluftsliv? I forbindelse med efterbehandling af råstofgrave vil der være modstridende interesser mellem landbrugets behov for jord til dyrkning og andres ønsker om efterbehandling af råstofgrave til natur og fritidsformål. Med den nye landbrugslov er der mulighed for, at tidligere landbrugsarealer kan efterbehandles til ekstensivt landbrug eller halvnatur. Bispehuen efterbehandlet råstofgrav på Fur i Skive Kommune Efterbehandlet råstofgrav ved Kongensbro i Silkeborg Kommune 12 Debatoplæg Råstofplan 2008

15 FORHINDRINGER FOR RÅSTOFINDVINDING Forhindringer i form af veje, bygninger, ledninger, fortidsminder og beskyttede naturtyper forhindrer i mange områder, at op til halvdelen af en råstofforekomst inden for et indvindingsområde bliver udnyttet. Når råstofforekomsterne ikke udnyttes optimalt, vil det samlede arealforbrug til nye gravefelter stige tilsvarende. I mange tilfælde er det ikke rentabelt at flytte veje og ledninger eller nedrive bygninger, der hindrer råstofindvinding i de nuværende råstofgrave. Bygninger, der bevares, vil således have en højere herlighedsværdi som boliger, når indvindingen er afsluttet, og områderne efterbehandles til søer og naturområder. Med den nye museumslov bliver der næsten altid stillet krav om arkæologiske forundersøgelser, før råstofindvinding sættes i gang. Udgiften til forundersøgelser pålægges entreprenørerne, og der er således tale om en generel omkostning for bygge- og anlægsvirksomhed. Problemerne opstår, hvis der findes skjulte fortidsminder, der skal udgraves, før der sker råstofindvinding. I mange råstofgrave er det ikke rentabelt for råstofentreprenøren at bekoste udgravninger, og det betyder, at der efterlades betydelige restforekomster. Skal regionsrådet udarbejde retningslinjer for kommunernes råstofadministration, der sikrer, at råstofforekomsterne udnyttes optimal, og der ikke efterlades restforekomster, som ikke kan udnyttes senere? Skal man opgive områder, hvor infrastruktur og naturbeskyttelsesinteresser efterlader væsentlige ressourcer uudnyttet og efterlade dem til en eventuel senere anvendelse? Skal regionsrådet arbejde for, at den nuværende administration af museumsloven tilpasses hensynet til en ressourceøkonomisk udnyttelse af råstofforekomster? Er det OK at udlægge råstofgraveområde i et naturområde, hvis der etableres bedre naturforhold med større biologisk mangfoldighed efter gravningen? Beskyttede naturtyper i form af udyrkede arealer, moser, vandløb og søer samt skove vil ofte ligge som forhindringer for råstofindvinding. I den hidtidige råstofforvaltning er der indarbejdet kutymer for etablering af erstatningsbiotoper og genplantning af skov til erstatning for de natur- og skovområder, der er til hinder for en optimal råstofudnyttelse. Råstofmyndigheden har mulighed for at stille krav om flytning af infrastrukturanlæg og bygninger og dermed sikre en bedre udnyttelse af råstofforekomsterne gennem vilkår i indvindingstilladelser. Flytning af synlige fortidsminder, diger, naturtyper og skovplantninger forudsætter dispensationer efter museumsloven, naturbeskyttelsesloven og skovloven. Det er således ikke muligt at stille vilkår om disse forhold i henhold til råstofloven. Regionsrådet kan dog give til kende, at man mener, at råstofinteresserne bør gå forud for andre interesser i bestemte områder. Grusgrav ved Skelhøje i Viborg Kommune Debatoplæg Råstofplan

16 SKÅR I LANDSKABET Råstofindvinding er en aktivitet, der ændrer landskabet uigenkaldeligt. Råstofloven blev gennemført i 70 erne på baggrund af det store byggeboom i 60 erne, hvor der blev gjort store indhug i visse bakkelandskaber. Det har været et mål i planlægningen at koncentrere indvindingen i færre gravefelter og indskrænke de åbne gravearealer, af hensyn til befolkningens landskabsoplevelse. De mest kuperede og geologisk interessante områder er i dag udpeget som særligt værdifulde landskaber og er beskyttet gennem de tidligere amters regionplanlægning. I dag er mange af de gamle gravefelter vokset til og er blevet til attraktive naturområder. Der findes dog stadig restforekomster omkring de tidligere råstofgrave som kunne udnyttes, men det er ikke rentabelt med den nuværende indvindingsstruktur. Skal regionsrådet fortsat undgå råstofindvinding og udnyttelse af restforekomster i de særligt værdifulde landskaber? Kan der stilles særlige krav til efterbehandling, der sikrer de landskabelige interesser? Skal regionsrådet forsøge at samle indvindingen i få store råstofgrave, så den eventuelle negative landskabelige virkning begrænses til få store områder? For særligt geologisk interesserede er det værdifuldt, at åbne graveprofiler vedligeholdes med henblik på studier og pædagogisk formidling af Danmarks geologi. Grusgrav ved Fausing i Struer Kommune 14 Debatoplæg Råstofplan 2008

17 BYUDVIKLING I RÅSTOFGRAVEOMRÅDER Råstofplanen skal sikre, at værdifulde forekomster udnyttes, før arealer inddrages til f.eks. byformål, der vil forhindre en senere udnyttelse. Det forudsætter, at der gennemføres en langsigtet planlægning i kommunerne, og at arealer erhverves i god tid, før byudvikling finder sted. Til gengæld giver det mulighed for at udforme et spændende terræn eventuelt med søer, som vil være attraktivt for fremtidige boligområder. Hvorledes kan råstofplanen sikre at bynære råstofforekomster udnyttes og der skabes attraktive byområder i tidligere råstofgrave? I graveområder, der ligger tæt på byerne, er der mulighed for at udforme landskabet således, at det bliver attraktivt for fremtidige boligområder, f.eks. hvor der etableres søer, som kan udnyttes til rekrative åndehuller i fremtidige bebyggelser. Råstofindvinding tæt på eksisterende byer minimerer transporten mellem indvindings- og forbrugsstedet. Til gengæld kan det give miljøgener for de nærliggende eksisterende byområder. Delvis efterbehandlet grusgrav beplantning mangler Fotograf Rune Johansen Debatoplæg Råstofplan

18 EKSISTERENDE OG NYE RÅSTOFGRAVE- OMRÅDER FOR SAND, GRUS OG STEN Behovet for nye råstofgraveområder i regionen vil blive fastlagt på grundlag af den valgte fremtidige indvindingsstruktur og en undersøgelse af reserverne i de eksisterende råstofindvindingsområder. Det samlede behov for sand/sten/grus i regionen skønnes at være 100 mio. m 3 i de næste 12 år. I de fleste råstofindvindingsområder har amterne kortlagt råstoffernes omfang og kvalitet, men der er store forskelle på det aktuelle vidensniveau. Region Midtjylland er i fuld gang med at forbedre viden om de tilgængelige ressourcer og reserver, så der kan udarbejdes en samlet opgørelse over ressourcerne, og ikke mindst de umiddelbare tilgængelige reserver (dvs. hvor der er givet indvindingstilladelse) i regionen. Indvindingen af råstoffer i Region Midtjylland har de sidste 10 år ligget mellem 8 og 12 mio. m 3 pr. år. Via havnene i regionen losses sand, grus og sten, der indvindes på søterritoriet. Der importeres også mindre mængder knust granit. Vi kan økonomisere med råstofforbruget ved at stille krav til anvendelse af bestemte råstoffer til byggeri og offentlige anlægsarbejder og bedre udnyttelse af dårlige råstofkvaliteter. Vejsektoren overvejer således i højere grad at tilpasse kvalitetskrav for vejmaterialer til det lokale udbud af råstofkvaliteter i de enkelte dele af landet. F.eks. kan finkornede materialer stabiliseres med kalk eller cement og i et vist omfang erstatte grus til bundsikring af veje og befæstede pladser. Et begrænset udbud af råstoffer i en egn vil således fremme brug af alternative materialer. Vejdirektoratet har en række større anlæg på tegnebrættet. Der skal således bruges 8 mio. m 3 sand, sten og grus til vejprojekter i Region Midtjylland i planperioden bl.a. vil motorvejsbygning omkring Silkeborg kræve ca. 2½ mio. m 3 sand, grus og sten. Vejdirektoratet skønner, at der i gennemsnit skal anvendes m 3 sand og grus pr. km motorvej og ca m 3 pr. km motortrafikvej jf. tabel 2. Som udgangspunkt vil der ikke være problemer med at skaffe den nødvendige mængde (bund)- sand til de anlægsarbejder, der måtte komme inden for regionens område. Derimod kan det forudses, at der i visse dele af regionen kan blive problemer med at skaffe den nødvendige mængde grus og sten. Den seneste opgørelser (2006) af grus/sten-ressourcerne i det tidligere Viborg Amt udgør ca. 4 mio. m 3 heraf udgør reserverne små 2 mio. m 3. Den seneste opgørelser (2003) af grus/sten-ressourcerne i det tidligere Ringkjøbing Amt udgør ca. 100 mio. m 3 heraf udgør reserverne 25 mio. m 3. For det tidligere Århus Amt og Vejle Amt er reserverne ikke opgjort; men i Regionplan 2005 for Århus Amt fremgår, at Med de nu udlagte graveområder for sand, grus og sten vurderes der ikke at være forsyningsmæssige problemer i amtet, bortset fra området syd for Århus (Odder og Skanderborg kommuner). Muligheden for at finde sand, grus og sten er størst i de vestlige dele af regionen. I området Århus-Skanderborg-Horsens er det efterhånden vanskeligt at finde nye områder hvor der kan graves sand, sten og grus uden at tilsidesætte væsentlige natur- og landskabelige interesser samt hensynet til nærliggende bebyggelser. Samme problematik er ved at være gældende i Viborg- Skive-Salling området. Det er særlig vanskeligt at finde forekomster med grove materialer, der er efterspurgt til stabilgrus og betontilslag. De eksisterende graveområder som Region Midtjylland har registreret dem er vist på et kort, som kan ses på Region Midtjyllands hjemmeside ( Regionsrådet modtager meget gerne oplysning om fejl og mangler f.eks. om arealer, der er udgravede, og som derfor ikke bør vises som graveområde ved de registrerede råstofgraveområder. Endvidere modtages gerne ændringsforslag til graveområder såvel udvidelser, som indskrænkninger! Tabel 2. Fordeling af sand- og grusforbruget ved etablering af en 4-sporet motorvej/motortrafikvej. Materiale pr. km 4-sporet motorvej pr. km motortrafikvej Stabilt grus m m 3 Bund- og opfyldningssand m m 3 Sand og grus i alt m m 3 16 Debatoplæg Råstofplan 2008

19 RÅSTOFGRAVEOMRÅDER FOR ANDRE RÅSTOFFER De andre råstoffer i Region Midtjylland er kvartssand, ler, moler, plastisk ler, tørv og kalk. Disse råstoffer udgør tilsammen mindre end 10 % af den mængde råstof målt i kubikmeter der indvindes i Region Midtjylland. Økonomisk udgør disse råstoffer dog en langt større procentandel, idet de fleste af disse andre råstoffer gennemgår en forarbejdningsproces, hvorved der sikres en stor værditilvækst. Som udgangspunkt vurderes, at der bortset fra tørv ikke vil være problemer med at skaffe den nødvendige mængde af disse råstoffer inden for udlagte råstofgraveområder. Regionsrådet modtager meget gerne oplysning om fejl og mangler f.eks. om arealer, der er udgravede, og som derfor ikke bør vises som graveområde ved de registrerede råstofgraveområder. Endvidere modtages gerne ændringsforslag til graveområder såvel udvidelser, som indskrænkninger! Skal råstofplanen lægge særlig vægt på at sikre erhvervet muligheden for en værditilvækst ved at producere forædlede produkter? De eksisterende graveområder som Region Midtjylland har registreret dem er vist på et kort, som kan ses på Region Midtjyllands hjemmeside ( Molergrav på Fur i Skive kommune Debatoplæg Råstofplan

20 DEN FREMTIDIGE FORSYNINGSSTRUKTUR OG TRANSPORT AF RÅSTOFFER Det seneste byggeboom har medført flaskehalse i produktionskapacitet og transportsektoren, samtidig med at trafikken på det eksi sterende vejnet er stærkt stigende. Det betyder at der vil være øget fokus på at minimere lastbiltransporter med råstoffer, der i høj grad belaster vejnettet. Behovet for sand, grus og sten er størst i de områder, hvor der er byudvikling, og hvor større vejprojekter er i gang. Råstofferne produceres imidlertid i ikke altid i den del af regionen, hvor behovet er størst. Tabel 3 viser en oversigt over råstofproduktionen i regionens kommuner. Som en tommelfingerregel gælder, at transport af råstoffer koster: 1,25 kr./ km/tons. Og når transportomkostninger er ens uanset værdien af råstoffet, medfører dette, at jo dyrere et råstof/færdigprodukt er, des mindre betyder transportomkostninger i procent. I Midtjylland betyder det også, at det ikke kan svare sig at transportere f.eks. bundsand (det billigste råstof) ud over km. Skal regionsrådet tilstræbe en forsyning med råstoffer inden for de enkelte kommuner? Skal regionsrådet påvirke transporten af råstoffer ved at tilstræbe en lokal forsyning? Tabel 3. Råstofproduktionen (2005) fordelt på kommuner Kommune Indvundne råstofmængder i m 3 Indvundne m 3 råstoffer pr. indbygger Favrskov Kommune ,7 Hedensted Kommune ,4 Herning Kommune ,3 Holstebro Kommune ,1 Horsens Kommune ,9 Ikast-Brande Kommune ,2 Lemvig Kommune ,0 Norddjurs Kommune ,5 Odder Kommune 0 0,0 Randers Kommune ,3 Ringkøbing-Skjern Kommune ,9 Samsø Kommune ,1 Silkeborg Kommune ,9 Skanderborg Kommune ,6 Skive Kommune ,9 Struer Kommune ,4 Syddjurs Kommune ,9 Viborg Kommune ,3 Århus Kommune ,1 I alt i Region Midtjylland ,3 18 Debatoplæg Råstofplan 2008

21

22 Forslag, idéer og bemærkninger indsendes senest den 1. august 2007 til: Region Midtjylland, Regional Udvikling, Skottenborg 26, 8800 Viborg (mærket ) eller på til: Offentligt møde Regionsrådet er indstillet på at afholde et offentligt møde om råstofplanen, såfremt der er interesse for det. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Region Midtjylland, Jord og råstoffer: Geolog Lars Kristiansen tlf.: Geolog Frede Busk Sørensen tlf.: Vicedirektør Hans Fredborg tlf.: Grafisk Service Debat-Råstofplan, Fakta, status og spørgsmål Skottenborg Viborg