Holder Standardmodellen? Folkeuniversitetet, Århus, 10. marts 2014 Ved Christian Bierlich, Ph.D.-studerende, Lund Universitet
|
|
- Thorvald Knudsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Holder Standardmodellen? Folkeuniversitetet, Århus, 10. marts 2014 Ved Christian Bierlich, Ph.D.-studerende, Lund Universitet
2 Velkommen Om mig Kandidat i eksperimentel partikelfysik fra KU Laver Ph.D i teoretisk partikelfysik i Lund Computersimulationer af kollisioner af alle typer atomkerner Fokus på modeller til forklaring af den stærke kernekraft Fænomenologi: oversættelse fra abstrakt teori til konkret virkelighed! (find i øvrigt disse slides på 2
3 Program: Holder Standardmodellen? De bedste spørgsmål kender ingen svaret på! 1. Hvorfor kan vi så godt lide Standardmodellen? 2. Hvad (og hvordan og hvorfor!) skal vi sætte i stedet? Emnet er enomt. Lars gav en bred introduktion sidst, jeg vil dvæle ved nogle vigtige pointer. Indlagt anbefalinger af litteratur til sidst i foredraget. 3
4 Hvorfor kan vi godt lide Standardmodellen? A. Den ser ud til at passe med virkeligheden. B. Det er en meget SMUK teori! Fokus: Hvorfor opfattes Standardmodellen som smuk? Hvordan kan vi bruge skønhed som rettesnor for ny fysik? Vi skal huske virkeligheden!...men I får sikkert rig lejlighed til at høre om eksperimentelle detaljer i nogle af de andre fordrag. 4
5 Hvad er en teori overhovedet? En teori skal kunne give (entydige) forudsigelser af et eksperiment. Vi beskæftiger os med én bestemt type eksperiment: Hvor mange partikler af en bestemt type rammer et bestemt sted, med en bestemt hastighed? (en anden mulighed er at måle henfaldstider) Så kan vi regne tilbage til fysikken i kollisionen. 5
6 Lagrangefunktionen Teorien kan (med en masse matematik) skrives som én enkelt matematisk ligning: Lagrangefunktionen (Joseph-Louis Lagrange ( )) er en funktion af alle partikler, og beskriver deres interaktioner! En teori med kun én elektronlignende partikel ville se sådan ud: 6
7 Symmetrier Takket være Noethers sætning (Emmy Noether ( )) kan vi beskrive interaktionernes dynamik vha. symmetrier! Symmetrier har en helt særlig status i fysik. Et objekt er symmetrisk under en operation hvis man kan foretage operationen og ikke se forskel på 'før' og 'efter'. Symmetrier giver smukke teorier! Og nu skal I lave noget. 7
8 Er disse figurer symmetriske? Hvordan? 8
9 Hvad med disse? 9
10 Symmetrier II En Lagrangefunktion kan også have symmetrier. Her gør vi noget ved de felter partiklerne bor i, og ser om Lagrangefunktionen er éns før og efter. Et felt er noget (tal eller andet) der har en værdi alle steder i rummet Lars fortalte sidst om elektromagnetisme og Maxwells ligninger To muligheder: Observere at en symmetri eksisterer. Tvinge en symmetri igennem. 10
11 Et elektronfelt! 11
12 En global symmetri... Lagrangefunktionen er symmetrisk under denne særlige operation! 12
13 En lokal symmetri... Lagrangefunktionen er ikke symmetrisk under denne operation! Men vi kan matematisk tvinge det igennem! 13
14 Lokal gaugesymmetri Tving Lagrangefunktionen til lokal gaugesymmetri Ud kommer en ny partikel! Husk (før): Nu: Og sammen med den: Maxwells ligninger! Den nye partikel er intet andet end fotonen, og den er strengt masseløs. Maxwells ligninger med fotonen er de eneste ligninger der kan skrives for fotonen hvis lokal gaugesymmetri skal overholdes! 14
15 I en nøddeskal... Masse-partikler (elektroner) Lokal gaugeinvarians Masse-partikler + Kraftbærerpartikler (elektroner + fotoner) 15
16 Fantastisk trick! Kan man mon bruge det på de andre naturkræfter? Elektromagnetiske tjek! Stærk kernekraft tjek! Massepartikler: kvarker, Kraftbærere: gluoner (masseløse) Svag kernekraft Problem! Kraftbærere: W(+/-) og Z er ikke masseløse! 16
17 Higgs Lad os snyde gaugesymmetri! Læg et felt til hvor symmetrien brydes spontant... 17
18 Higgs II (+) Vi løser problemet med W -og Z-masser. (-) Vi får et nyt felt, med nye parametre der skal måles. Vi får en stærk forudsigelse: Higgs-bosonen! Derfor var der fest d. 4. juli 2012 Problemet med gaugeteori var løst! Vores smukke teori havde en mangel. Den blev løst med en Higgs. Eksperimentet viste at Higgsen var en god løsning. I næste time: Denne model følges når man forsøger at finde på ny fysik. 18
19 Opsummering Vi kan beskrive fysiske love med en Lagrangefunktion. Vi kan teste Lagrangefunktionen i kollisionseksperimenter. Vi kan beskrive fysiske interaktioner vha. symmetrier. Standardmodellen er smuk fordi den er bygget på lokal gaugesymmetri. Higgsmekanismen bryder gaugesymmetrien spontant, og giver masse til W og Z. Slut på første halvdel. 19
20 Fysik efter Standardmodellen Hvad må vi kræve af nye teorier? Hvad er Standardmodellens problemer? Hvordan får vi idéer til nye teorier? Krydret med eksempler på nye teorier... 20
21 Krav til nye teorier Vigtigt at huske kollisionseksperimentet! Kan den nye teori forklare gamle resultater? Kan den nye teori give forudsigelser af nye resultater? Hvis ikke, er det svært at betragte det som en fysisk teori! Når noget anklages for at være 'uvidenskabeligt', er det ofte dette der henvises til. 21
22 Standardmodellens problemer Flere indikatorer på at der må være noget mere: Tyngdekraft er ikke i Standardmodellen. Stof/antistof symmetri ved Big Bang. Mørk energi/stof. I øvrigt: Hierakiproblemet Er Standarmodellens 'numerologi' tilfældig? (kvarkladninger, antal generationer, antal parametre...) Findes der nye, 'større', symmetrier? 22
23 Supersymmetri Supersymmetri (SUSY) adresserer mørkt stof -og hierakiproblemet. Hvorfor er tyngdekraften så svag? Higgspartiklens masse får korrektioner fra alle andre partikler i Standardmodellen. Denne korrektion er (potentielt) enorm! Så hvorfor er Higgs' masse ikke større? Kan vi indføre en ny symmetri til at løse dette problem? 23
24 Supersymmetri II En superpartner til alle partikler vil løse hierakiproblemet Det vil også give en god kandidat til mørkt stof! Problem: Vi har ikke set de nye partikler! 24
25 Søgen efter SUSY SUSY er en smuk teori! SUSY leverer forudsigelser! SUSY løser problemer! Desværre ser SUSY ikke ud til at passe. Når den nemmeste udgave af teorien ikke passer kan man moderere den lidt. Hvis man tillader at moderere alt i en teori, hvad sker der så med forudsigelserne? 25
26 26
27 GUT Store, forenede teorier En type teori af lidt ældre dato er Grand Unified Theories (GUT): Store, forenede teorier. Selvom de (nok...) ikke passer, er de gode at blive klog af! Motivation: Hvad hvis der findes andre, 'større' symmetrier som Standardmodellen er en del af. Tænk tilbage på gaugesymmetri. Den lokale variant inkluderer den globale! 27
28 Forening af teorier Kræfter kan forenes ved høje energier! Vi ved det er sandt for den elektromagnetiske kraft og den svage kernekraft. 28
29 Protoners levetid GUTs var meget populære i 70'erne og 80'erne. De leverer en konkret forudsigelse: Protoner er ustabile! Lang henfaldstid (men målt ca. 10e34 s. Universets levetid er ca. 10e17 s..) Måles ved at samle mange protoner ét sted. Repræsenterer 'det andet' eksperiment. Super-K i Japan med tons vand (se næste slide for billede). 29
30 30
31 Strengteori Et forsøg på at lave en teori for alting! 31
32 Strengteori II Idéen er for så vidt simpel nok... Vi har svært ved at forstå at elektroner bare er et 'punkt'. Hvad nu hvis det var en vibrerende streng? Tyngdekraft ser ud til at kunne indkluderes. Man håber på at få ting som kvarkladninger, partikelmasser, antallet af partikler osv. gratis......indtil videre har man mest bare fået problemer! 32
33 Kontroverser om strengteori Strengteori er ikke kommet med en eneste konkret forudsigelse. Man har stadig store problemer med at forklare den nuværende fysik med strengteori. Meget smuk matematik er dog kommet ud af anstrengelserne. Er mange dimensioner en dyd eller et problem? Populære fremstillinger er ofte uklare og ukonkrete. Jeg har givet to bud (Kaku vs. Woit) i litteraturlisten. 33
34 Opsummering Standarmodellen har visse problemer med at forklare alt. Nogle af disse problemer kan løses i teorier for ny fysik. Eksempler er: Supersymmetri, Store forenede teorier og Strengteori. Alle de nye teorier kommer med styrker og svagheder, vi har ikke noget 'bedste bud'. En helt anden mulighed er at vi står overfor 'afslutningen' af teoretisk fysik! Slut på anden del. 34
35 Litteratur Emnerne i denne forelæsning er behandlet i store mængder (engelsksproget) litteratur. Noget er på niveau med denne forelæsning, noget er lidt mere abstrakt/krævende andet er deciderede lærebøger med masser af matematik. Jeg fremhæver her en bunke som jeg finder rigtig godt. Videomateriale på nettet. Der findes rigtig meget, rigtig godt. Her er et lille udpluk: Brian Cox om LHC Richard Feynman forelæsning om problemer ved Standardmodellen Sommerkursus online, bemærk særligt forelæsningen 'Symmetry' af A. Zee Skønlitteratur: G. Gamow (1940): Mr. Tompkins in Wonderland, en klassiker om værdierne af de fysiske konstanter 35
36 Populærvidenskabelige bøger: Steven Weinberg: The first Three Minutes..., en lille smule uden for emnet, men god til forening af teorier, og rigtig godt skrevet! Michio Kaku: Hyperspace, en bog om strengteori af en af dens opfindere. Peter Woit: Not even wrong, kritisk (og stærkt underholdende!) bog om strengteori af en arg kritiker! Richard Feynman: QED: The Strange Theory of Light and Matter, om teorien for elektroner og dens sammenhæng med kvantemekanik med fokus på kvantemekanik. Blogs: To blogs jeg selv læser er rigtig gode til at komme med nyheder (også litteratur), diskutere kontemporære emner, og give solide, velbegrundede forklaringer af eksperimentelle resultater: Peter Woit: Tomasso Dorigo: Lærebøger: Martin & Shaw: Particle Physics, berører de samme emner som i dag, bare med udregninger til. Gordon Kane: Modern Elementary Particle Physics, har fokus på Lagrangefunktion og symmetrier. Er lidt gammeldags i sit sprogbrug, men mere koncis end Martin og Shaw. 36
Standardmodellen og moderne fysik
Standardmodellen og moderne fysik Christian Christensen Niels Bohr instituttet Stof og vekselvirkninger Standardmodellen Higgs LHC ATLAS Kvark-gluon plasma ALICE Dias 1 Hvad beskriver standardmodellen?
Læs mereSuperstrenge: I grove træk (1)
Superstrenge Superstrenge Superstrenge i grove træk Kendte ubesvarede spørgsmål Standard modellen Hvorfor superstrenge? Historik og teori Hvor er fysikken? Det sidste; M-branes Hvad forklarer strengteori?
Læs mereFYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET
FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET IGEN OG IGEN, LIGE SIDEN JEG SOM 16 ÅRIG FALDT PLA- DASK FOR FYSIK, PARTIKLERNE OG DET STORE UNIV- ERS. IKKE NOK MED, AT JEG KAN HUSKE, HVILKET ÅR JEG FANDT
Læs merePå jagt efter Higgs-bosonen
På jagt efter Higgs-bosonen Af Stefania Xella, Niels Bohr Institutet Higgs-bosonen er den eneste partikel forudsagt af partikelfysikkens Standardmodel, som ikke er blevet observeret eksperimentelt endnu.
Læs mereAppendiks 6: Universet som en matematisk struktur
Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes
Læs merePartikelfysikkens Hvad & Hvorfor
Jagten på universets gåder Rejsen til det ukendte Standardmodellens herligheder Og dens vitale mangler Partikelfysikkens Hvad & Hvorfor Jørgen Beck Hansen Niels Bohr Institutet Marts 2016 Vores nuværende
Læs mereLHC, Higgs-partiklen og et stort hul i Texas
LHC, Higgs-partiklen og et stort hul i Texas Af Mads Toudal Frandsen Mads Toudal Frandsen er PhD på NBI og SDU, hvor han arbejder på Theory and Phenomenology of the Standard Model and Beyond. E-mail: toudal@
Læs mereStandardmodellen. Allan Finnich Bachelor of Science. 4. april 2013
Standardmodellen Allan Finnich Bachelor of Science 4. april 2013 Email: Website: alfin@alfin.dk www.alfin.dk Dette foredrag Vejen til Standardmodellen Hvad er Standardmodellen? Basale begreber og enheder
Læs mereVelkommen til CERN. Enten p-p, p-pb eller Pb-Pb collisioner. LHC ring: 27 km omkreds. LHCb CMS ATLAS ALICE. Jørn Dines Hansen 1
Velkommen til CERN LHCb CMS ATLAS Enten p-p, p-pb eller Pb-Pb collisioner ALICE LHC ring: 27 km omkreds Jørn Dines Hansen 1 CERN blev grundlagt i 1954 af 12 europæiske lande. Science for Peace ~ 2300 staff
Læs mere24 Jagten på de ekstra dimensioner
Jagten på de ekstra dimensioner Af Jørgen Beck Hansen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Idéen om ekstra dimensioner ud over vores, fra dagligdagen, velkendte fire dimensioner, har eksisteret
Læs mereBig Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Læs mereNaturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.
Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger
Læs mereMODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling
Læs mereUniverset. Fra superstrenge til stjerner
Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic
Læs mereUniversets opståen og udvikling
Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.
Læs mereMørkt stof i Universet Oprindelsen af mørkt stof og masse
Mørkt stof i Universet Oprindelsen af mørkt stof og masse Mads Toudal Frandsen m.frandsen1@physics.ox.ac.uk NSFyn, SDU, 10 April, 2012! Outline! Introduction til universets sammensætning! Universet, mikroskopisk!
Læs mereHvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.
Læs mereNaturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv
Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereMads Toudal Frandsen. frandsen@cp3- origins.net. Mørkt Stof 4% Dark. Dark 23% 73% energy. ma)er
Mads Toudal Frandsen frandsen@cp3- origins.net Mørkt Stof 4% Dark 73% energy Dark 23% ma)er Disposition! Ø Hvad er mørkt stof?! Astronomisk, partikelfysisk, astropartikelfysisk! Ø Hvorfor mørkt stof?!
Læs mereDa den berømte engelske
KVANTEFELTTEORI FRA EN OTTE SIDER LANG FORMEL TIL BAGSIDEN AF EN SERVIET Vores forståelse af vekselvirkninger på naturens mest fundamentale niveau bygger på drabelige beregninger inden for såkaldt kvantefeltteori.
Læs mereJuly 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook
Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen FYSIKKEN
Læs mereTillæg til partikelfysik (foreløbig)
Tillæg til partikelfysik (foreløbig) Vekselvirkninger Hvordan afgør man, hvilken vekselvirkning, som gør sig gældende i en given reaktion? Gravitationsvekselvirkningen ser vi bort fra. Reaktionen Der skabes
Læs mereMørkt stof og mørk energi
Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele
Læs mereKvantecomputing. Maj, Klaus Mølmer
Kvantecomputing Maj, 2009 Klaus Mølmer Virkelighed Drøm: Intel Pentium Dual Core T4200-processor, 2,0 GHz, 3072 MB SDRAM. (250 GB harddisk) 5.060 kr Kvantecomputer Ukendt processor 1 khz er fint, 100 Hz
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik A Jørgen Ebbesen
Læs mereFremtidige acceleratorer
Fremtidige acceleratorer Af Mogens Dam, Discovery Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Med Large Hadron Collider har CERN et banebrydende fysik-program, der strækker sig omkring to årtier
Læs mereMirakler og bevidsthed
Titel: Mirakler og bevidsthed Forfatter: Otte Krog Dato: 13. september 2018 Hjemmeside: www.ottokrog.dk/ Mirakler og bevidsthed Ideen om at det fysiske univers er halvdelen af eksistens, mens bevidsthed
Læs mere1.x 2004 FYSIK Noter
1.x 004 FYSIK Noter De 4 naturkræfter Vi har set, hvordan Newtons. lov kan benyttes til at beregne bevægelsesændringen for en genstand med den træge masse m træg, når den påvirkes af kræfter, der svarer
Læs mereHvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Læs mereKvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900
Kvantefysik Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Indhold 1. Formål med foredraget 2. Den klassiske fysik og determinismen 3. Hvad er lys? 4. Resultater fra atomfysikken 5. Kvantefysikken og dens konsekvenser
Læs mereTheory Danish (Denmark)
Q3-1 Large Hadron Collider (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner fra den separate konvolut, før du starter på denne opgave. Denne opgave handler om fysikken bag partikelacceleratorer LHC (Large
Læs mereAcceleratorer og detektorer
Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet Acceleratorer og detektorer CERN, 16. marts 2016 Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet, København Naturens byggestene Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet
Læs mereSkriftlig Eksamen i Moderne Fysik
Moderne Fysik 10 Side 1 af 7 Navn: Storgruppe: i Moderne Fysik Spørgsmål 1 Er følgende udsagn sandt eller falsk? Ifølge Einsteins specielle relativitetsteori er energi og masse udtryk for det samme grundlæggende
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Dec 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk Fysik/B
Læs mereTechnicolor ved LHC. Mads T. Frandsen
Technicolor ved LHC Af er ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet og High Energy Physics Center, Syddansk Universitet. E-mail:toudal@ nbi. dk Resumé I denne artikel vil jeg beskrive Technicolor som
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse stx Fag og niveau Fysik B Lærer(e) Christian Møller Pedersen
Læs mereStudieretningsopgave
Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik A (start jan. 2013) Lærer(e)
Læs mereModerne Fysik 7 Side 1 af 10 Lys
Moderne Fysik 7 Side 1 af 10 Dagens lektion handler om lys, der på den ene side er en helt central del af vores dagligdag, men hvis natur på den anden side er temmelig fremmed for de fleste af os. Det
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: august-september
Læs mereFysik B. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Undervisningsbeskrivelse Termin August 2015 juni 2016 Institution HANSENBERG GYMNASIYM Uddannelse htx Fag og niveau Fysik B 3.sem.: 54 lektioner 4.sem.: 54 lektioner Lærer(e) Svend Hansen Hold 15hx2hbiotek
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/Hfe Fysik B august 2014
Læs mereDen specielle rela2vitetsteori
Den specielle rela2vitetsteori Einstein roder rundt med -d og rum Mogens Dam Niels Bohr Ins2tutet Hvor hur2gt bevæger du dig netop nu?? 0 m/s i forhold 2l din stol 400 m/s i forhold 2l Jordens centrum
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2020 Institution Rybners-HTX (Teknisk gymnasium), Rybners Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX
Læs mereAtomets opdagelse (1-3)
(1-3) Tema: Atomet Fag: Kemi A+B+C, Fysik A+B+C Målgruppe: Ungdomsuddannelser QR-kode Fører til posten i mitcfu Tv-serie i 3 afsnit: DR2, 24.08.2009-26.08.2009, afsn.1/50min, afns.2/50min, afsn.3/50min
Læs merePartikelacceleratorer: egenskaber og funktion
Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer
Læs mereEvaluering Arbejdsmiljøledelse, F14
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 HTX Vibenhus - Københavns Tekniske Gymnasium
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2014) Lærer(e)
Læs mereCHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ
OUTLINE Hvad er kosmologi Observationer i astrofysik Hvorfor må vi have mørk energi og mørkt stof for at forstå observationerne? 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele Logi: Læren om Kosmo+logi: Læren om
Læs mereBoganmeldelser. Einsteins univers
Boganmeldelser Einsteins univers Einsteins univers - en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh 154 sider Aarhus Universitetsforlag, 2008 198 kr Som fysiker skilte Albert Einstein (1879-1955)
Læs mereAt forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt
Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg
Læs mereForløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Atommodeller Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Atommodeller arbejdes der med udviklingen af atommodeller fra Daltons atomteori fra begyndesen af det 1800-tallet over Niels
Læs mereDET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014
DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE
Læs mereEksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2013, VUC-Vest, GRN
Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2013, VUC-Vest, GRN Der er 24 timers forberedelse, dvs. man trækker et spørgsmål dagen før eksamensdagen og har så mindst 24 timer at forberede sig i. Selve
Læs mereFrie øvelser Fysik 3 Elementarpartiklers Henfald
Frie øvelser Fysik 3 Elementarpartiklers Henfald Alexander S Christensen Asger E. Grønnow Magnus E. Bøggild Peter D. Pedersen xkcd.com Københavns Universitet Forår 2010 Indhold 1 Indledning 2 2 Standardmodellen
Læs mereImplikationer og Negationer
Implikationer og Negationer Frank Villa 5. april 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2016 Institution VUC Vest Esbjerg Afdeling, Eksamens nr. 582
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen
Læs mereAT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5
AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Fysik B Lene Kærgaard Jensen Fysik
Læs mereFysikforløb nr. 6. Atomfysik
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en
Læs mereLyset fra verdens begyndelse
Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den
Læs mereKvanteteleportering og kvanteinformation. Anders S. Sørensen Quantop, center for kvanteopik Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Kvanteteleportering og kvanteinformation Anders S. Sørensen Quantop, center for kvanteopik Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Teleportering Flyt kaptajn Kirk ved at sende information om ham
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B Jesper Sommer-Larsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017 - juni 2019 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX
Læs mereI DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion
HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B A Mads Hoy
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin 2015-2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Stx Fysik C Cecilie Faldborg Rasmussen CR 1c fyc Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard
Læs mereRelativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015
Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,
Læs mereIndhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...
Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...
Læs mereBrønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF
Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 VUC Vest Esbjerg Afdeling, Uddannelse Stx
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereAlt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019
Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019 Universets historie Første atomer 379.000 år Udviklingen af galakser, planeter, etc. Big Bang Hubbleteleskopet Første stjerner omkring 200 millioner år Big
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 - Juni 2013 Institution Gymnasiet HTX Skjern 21-02-2012 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX
Læs mereAf Marc Skov Madsen PhD-studerende Aarhus Universitet email: marc@imf.au.dk
Af Marc Skov Madsen PhD-studerende Aarhus Universitet email: marc@imf.au.dk 1 Besøgstjenesten Jeg vil gerne bruge lidt spalteplads til at reklamere for besøgstjenesten ved Institut for Matematiske Fag
Læs mereStudieretningsprojekter i machine learning
i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer
Læs mereProgram 1. del. Kvantemekanikken. Newton s klassiske mekanik. Newton s klassiske mekanik
Kvantemekanikken Kvantemekanikken som fysisk teori Kvantemekanikkens filosofiske paradokser og paradoksale anvendelser. Program 1. del. Introduktion til klassisk fysik Niels Bohrs atom (1913) Kvantemekanikken
Læs mereForventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie
Det såkaldte Hubble-flow betegner galaksernes bevægelse væk fra hinanden. Det skyldes universets evige ekspansion, der begyndte med det berømte Big Bang. Der findes ikke noget centrum, og alle ting bevæger
Læs mereHåndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København
Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2017 Institution Teknisk gymnasium, EUC-VEST Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Fysik A Lars
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2015-2016 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK-hold
Læs mereMatematikkens filosofi filosofisk matematik
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereGuldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.
Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Mads Hoy Sørensen
Læs mereAlle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.
Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-Juni 13/14 Herning HF og VUC Stx Fysik B Niels Kr.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2016 Institution VUC Lyngby Uddannelse stx Fag og niveau Fysik B Lærer(e) Christian Møller Pedersen
Læs mereHiggs Hunting. Separation af Simulerede Data i Søgen efter Higgs-bosonen. Førsteårsprojekt i fysik ved Niels Bohr Instituttet i København.
Separation af Simulerede Data i Søgen efter Higgs-bosonen Jerôme Baltzersen, Morten Hornbech, Mona Kildetoft og Kim Petersen Førsteårsprojekt i fysik ved Niels Bohr Instituttet i København. 6. februar
Læs mereNaturvidenskabelige metoder
Naturvidenskabelige metoder 25.01.16 VIGGO MAEGAARD 1 Den eksperimentelle metode De tre krav der altid skal gælde er: Dokumentation. Forsøgsopstillingen beskrives så andre er i stand til at eftergøre eksperimentet.
Læs mereInnovation Step by Step
Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 2013 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Fysik C Peter Lundøer (Lu) 1f fysik C Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel
Læs mere