BESTYRELSENS BERETNING OM GRÆNSEFORENINGENS VIRKSOMHED I DET FORLØBNE ÅR.

Transkript

1 Sendemandsmødet den 25. maj 2013 BESTYRELSENS BERETNING OM GRÆNSEFORENINGENS VIRKSOMHED I DET FORLØBNE ÅR. Kære Sendemænd af begge køn. Kære medlemmer af Grænseforeningen. Kære samarbejdspartnere og gæster fra begge sider af grænsen. Vort samvær på Sendemandsmødet i år fik en anderledes start, end vi er vant til. Den morgensamling, vi altid plejer at starte med, var i dag udvidet og præsenterede snesevis af unge mennesker fra Sydslesvig, som sammen med mere erfarne kræfter gav os indtryk af musicalen Pinocchio. Det er nu sket flere gange, siden A.P. Møller Skolen blev bygget, at Dansk Skoleforening for Sydslesvig lægger mange kræfter i at udvikle elevernes kreative potentiale ved at producere en musicalforestilling. Det er hver gang sket med et fint resultat, og vi har gerne villet kvittere for Skoleforeningens satsninger ved at give Sendemandsmødets deltagere et indtryk af den nyeste af disse kraftpræstationer fra Skoleforeningens side. SSV I REGERING Dermed er vi også straks i Sydslesvig, hvor det danske mindretals ve og vel som altid er noget Grænseforeningen er optaget af. Ja, at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen er som bekendt det første af de tre ben i vores formålsparagraf. Formanden for SSF, Dieter Küssner, vil senere i dag fortælle os om den aktuelle situation i grænselandet. Men naturligvis skal også bestyrelsens beretning indledes med nogle ord om en virkelighed, som i dag er markant anderledes, end da vi sidst holdt Sendemandsmøde. Det gjorde vi den 12. maj 2012, seks dage efter det valg i Slesvig-Holsten, som banede vej for den nuværende regering mellem Socialdemokratiet, De Grønne og SSV. Anke Spoorendonk berettede for os om situationen umiddelbart efter valget, og den optimisme, Anke gav udtryk for, har indtil nu vist sig berettiget. Her tænker jeg ikke på, at hun selv er blevet justits-, kultur- og europaminister samt viceministerpræsident, men først og fremmest på, at kampen mod de diskriminerende besparelser over for det danske mindretals skoler er ført sejrrigt til ende. Med vedtagelsen den 23. januar af Slesvig-Holstens finanslov for 2013 er der atter ligestilling i elevtilskuddene til de tyske offentlige skoler og de danske skoler. Slesvig-Holstens tilskud til mindretallets skoler voksede med vedtagelsen fra 28.5 millioner euro i fjor til 36.9 millioner i år. I det hele taget er der med ministerpræsident Torsten Albigs regering kommet mere reelt indhold bag de venlige ord om betydningen af et godt forhold mellem dansk og tysk, ikke blot i grænselandet, men i det hele taget.

2 I den sammenhæng er det ekstra bittert at tænke tilbage på årets store nederlag i grænselandet, hvor Sønderborg blev slået på stregen af Aarhus i bestræbelserne på at blive europæisk kulturby Det var et samarbejde tværs over grænsen uden sidestykke, der var linet op til, såfremt nålen havde peget på Sønderborg, da afgørelsen blev truffet den 24. august. Det føles lidt fattigt at skulle sige, at arbejdet dog ikke har været forgæves. Men det er al ære værd, at mange af de implicerede parter kæmper for at redde stumperne, så der trods alt bliver tale om et udbygget kulturelt samarbejde tværs over grænsen. Denne kampvilje er med til at understrege, at efter et par år med hård strid mod diskriminerende indgreb kan man konstatere, at den kontinuerlige proces frem mod stadig bedre gensidig forståelse og respekt i grænselandet nu er genoptaget. Men der er sjældent lutter solskin. Også i det forbedrede klima står mindretallet over for udfordringer, og jeg skal især pege på tre. Når man har sagt, at elevtilskuddene atter er i balance, må man nemlig straks tilføje, at der foregår en diskussion om selve beregningsgrundlaget for tilskuddene. Man kan trygt regne med, at SSV vil kæmpe for, at eventuelle ændringer ikke medfører tilbageskridt i bevægelsen frem mod reel ligestilling. I denne forbindelse skal det også nævnes, at den gamle problemstilling om kørselstilskud til eleverne stadig er aktuel. Her vil lokale forskelle næppe blive fjernet, før kørselstilskuddene bliver sikret gennem et lovindgreb fra Kiel. De to andre udfordringer hænger sammen med mindretallets, og her specielt SSV s succes ved valget den 6. maj i fjor, hvor partiet opnåede 4.6% af stemmerne og efterfølgende sågar blev regeringsparti. Dette er faldet de tidligere regeringspartier CDU og FDP for brystet i en sådan grad, at de har rejst kritik af, at SSV som mindretalsparti er fritaget for 5%-spærregrænsen. CDU har siden besindet sig og anslået mere forsonlige toner. Til gengæld har FDP fastholdt og konkretiseret kritikken. I oktober fremsendte man seks klager til Landsforfatningsdomstolen, og senere har man fremsendt et responsum med påstand om, at SSV ikke repræsenterer det danske mindretal, og derfor ikke er berettiget til fritagelse for spærregrænsen. Man påstår endvidere, at denne fritagelse strider imod lighedsprincippet i anden lovgivning. Og endelig argumenterer man for, at såfremt fritagelsen opretholdes, kan den kun gælde for valget af det første mandat, så man er repræsenteret i landdagen. Efter denne påstand har SSV således to uretmæssige mandater, som bør afgives med et til CDU og et til FDP. Da regeringen sidder med et flertal på blot et enkelt mandat, behøver man ikke være dygtig til hovedregning for at kunne se, at såfremt Landsforfatnings-

3 domstolen følger denne tredje påstand, mister Albig-regeringen sit flertal i landdagen. Klagerne fra FDP har foreløbig kostet SSV en masse arbejde og anvendelse af juridisk ekspertise for at kunne udarbejde et kvalificeret svar på klagerne. Kritikken er for så vidt ikke ny, og tidligere klager af lignende art er blevet afvist af myndighederne. Men selv om SSV derfor er fortrøstningsfuld, er en sådan klage - uanset hvor uværdig, man synes, den er - naturligvis noget, der skal tages seriøst. Næste skridt i processen er en offentlig høring ved Landsforfatningsdomstolen den 19. juni, og derefter forventer man, at der falder dom i sagen til august. Den tredje udfordring, der skal omtales, hænger også sammen med, at SSV er blevet regeringsparti. Dermed bliver hele mindretallet eksponeret på en ny måde og følgelig stiger informationsbehovet både over for den tyske og den danske offentlighed. Der kommer ganske simpelt øget opmærksomhed omkring, hvad mindretallet foretager sig, og der er også en risiko for, at SSV som regeringsparti bliver en del af beslutninger, som måske ikke helt flugter med, hvad der er den danske regerings politik. At dette er bredt erkendt fremgik både af et møde, Grænseforeningens bestyrelse og Det sydslesvigske Samråd havde i Flensborg den 25. august og af Sydslesvigudvalgets uddelinger for 2013, hvor der blev givet to millioner kroner i projektstøtte til oplysning nord for grænsen. Det har vi glædet os over i Grænseforeningen, hvor vi gentagne gange har opfordret mindretallet til at tage oplysningsindsatsen mere alvorligt. Vores informationsfolk gør ligesom Flensborg Avis alt, hvad vi kan på oplysningsområdet, men behovet er meget større. Så vi byder i den grad en intensiveret indsats fra mindretallets side velkommen. Og vi kan ikke forestille os andet, end at det nye arbejde fra mindretallet vil komme til at foregå i en god dialog med os. Det var da også, hvad der blev lagt op til på mødet i Flensborg i august. Desværre har vi kunnet iagttage, at bevillingen fra Sydslesvigudvalget har vakt en gammel uenighed til live i mindretallet om, hvordan informationsarbejde bedst tilrettelægges i vor tids mediesamfund. Uenigheden er foreløbig parkeret, idet man er blevet enig om at give nogle konsulentfirmaer mulighed for at komme med bud på, hvordan opgaven skal løses. Lad mig slutte denne del af beretningen med at understrege, at der aldrig er tid til at hvile på laurbærrene. Heller ikke i Slesvig-Holsten. Intet understreger det tydeligere end det forhold, at SSV i de senere måneder igen har slidt og slæbt med en valgkamp. I morgen er der kommunalvalg i delstaten, og det danske mindretal håber på at kunne gøre det lige så godt som sidst, hvor partiet fik omkring stemmer svarende til 2.9%.

4 Vi sender mange gode ønsker fra Grænseforeningens Sendemandsmøde til valget i morgen! Vi har endnu engang passeret en Dybbøldag, og den var lidt speciel. Dels fordi der fra dansk side var ønsket fuldstændig ensartethed i, hvordan dagen måtte markeres - helt ned til hvor store de nedlagte kranse måtte være - men først og fremmest, fordi dagen var omgærdet af opmærksomhed om Dybbøldagen næste år! For det kan jo ikke skjules, at forberedelserne i den grad er i gang frem mod 150- året for krigen i De første pressebilleder er blevet udsendt fra optagelserne til den store tv-serie, som Ole Bornedal instruerer, og som DR TV vil udsende i otte afsnit i efteråret Med et budget på op mod 170 millioner kroner bliver det den hidtil dyreste dramasatsning, DR har været involveret i. Flere forfattere er i gang med at skrive bøger, som på den ene eller anden måde knytter til ved 150-året. Regionens Dybbøl Forum har en liste så lang over arrangementer, der vil finde sted i løbet af året. Den officielle kulmination bliver et storslået møde på Dybbøl den 18. april, hvor både Dronning Margrethe og forbundspræsident Joachim Gauck forventes at deltage. Det er værd at bemærke, at Region Syddanmark sætter markeringen ind i en bred sammenhæng, og at ambitionen er at lade det historiske gå hånd i hånd med det mere fremadrettede perspektiv. Der bliver både en lang række kulturarrangementer og fokus på erhvervslivet gennem et grænseoverskridende erhvervssymposium og uddeling af en innovations- og iværksætterpris. For som regionsrådsformand Carl Holst udtaler i det seneste nummer af Grænsen, har historien om 1864 en vækstdimension: Før 1864 var der en samhandel på kryds og tværs af sprogbarrierer, hansestæder, og hvad der nu var er for mig året, hvor man vendte ryggen mod hinanden Danmark og Tyskland. Men faktum i dag er, at vi ikke i vores region kan skabe vækst med ryggen mod syd og misundelige blikke vendt mod metropolerne i Aarhus og København. De har akkurat de samme vilkår syd for grænsen, hvor de kigger med misundelsesblikke på Hamborg og Kiel. Det er den dimension, vi prøver på at få med i Et af Dybbøl Forums tre temaer for 150-års-markeringen hedder da også Fra slagmark til brobyggerregion. Grænseforeningen er direkte involveret i Dybbøl Forums planer om et ungdomsmøde, hvor nogle af idéerne bag vort for et par år siden meget omtalte projekt om Generation Slesvig indgår. Nemlig ambitionen om målrettet at involvere interesserede unge i grænseoverskridende samarbejde og i udformningen af fremtidens dansk-tyske region.

5 18. april 2014 er ikke blot en national begivenhed. Det er også en international. Ikke bare i den umiddelbare dansk-tyske sammenhæng, men også ud i en bredere europæisk historie. Vi mener derfor, der ligger en mængde muligheder, man kan arbejde med. Vi finder, at markeringen er en oplagt invitation, til at dansk folkeoplysning kan bruge begivenheden til at besinde sig på sin egen tradition for at være med til at skabe Myndige borgere og forpligtende fællesskaber for nu at citere titlen på en lille antologi, som Dansk Folkeoplysnings Samråd udsendte i sidste måned. Betegnende nok hedder det i undertitlen, at der er tale om bud på den folkeoplysning, samfundet savner. Grænseforeningen mener, at 2014 bør bruges til, at folkeoplysningens organisationer hver på deres måde tager ind i deres programmer. Vi inviterede derfor en kreds af de folkeoplysende organisationers formænd og generalsekretærer til et møde på vort sekretariat den 21. november. Velviljen var umiddelbart stor, men om der kommer noget reelt ud af bestræbelserne, er det endnu for tidligt at sige noget om. Det bliver spændende at se, om man virkelig mener, at den idébaserede tradition for folkeoplysning trænger til at blive genoplivet, eller om der blot er tale om pæne ord. Det var i hvert fald netop den idébaserede oplysning, der lå bag, da Grænseforeningen i fjor udarbejdede et Folkeoplysningens manifest. I den kommende tid vil vi slide for, at dette manifest bliver en del af den debat om folkeoplysning, som begynder at vokse frem. Ikke mindst i lyset af, at kulturminister Marianne Jelved har udpeget folkeoplysningen som et område, hun vil vie ekstra opmærksomhed. I forbindelse med 150-års-markeringen skal jeg endelig omtale den indsamling til fordel for Dybbøl Mølle, som vi søsatte i august Som de fleste af Jer vil huske, var det vort ambitiøse mål inden 2014 at indsamle 5 millioner kroner, som kunne anbringes på en sådan måde, at afkastet kunne give et afgørende bidrag til, at møllen løbende kan blive vedligeholdt, og bestyrelsen for Dybbøl Mølle ikke hvert år skal sidde og mangle en kvart million eller Der er desværre intet, der tyder på, at vi når målet. Vi har passeret den første million og Grænseforeningens medlemmer har virkelig givet generøst men vort håb om fondsstøtte er gang på gang blevet gjort til skamme med den begrundelse, at der er tale om driftsstøtte til møllen. Og en sådan opgave er ikke attraktiv for fondsbestyrelser. Til gengæld er den tvingende nødvendig for Dybbøl Mølle, sådan som økonomien i dag er skruet sammen. Vi kæmper ufortrødent videre med indsamlingen helt op til målstregen om knap 11 måneder.

6 GRÆNSEFORENINGENS OPLYSNINGSARBEJDE Der er efterhånden så mange bolde i luften i vort oplysningsarbejde, at man i en mundtlig beretning kun kan omtale en lille del af aktiviteterne. Men ud over det, jeg allerede har omtalt, er der et par forhold, som i hvert fald skal trækkes frem. Allerførst skal det understreges, at centrale dele af vort oplysningsarbejde nu er beskrevet og forankret i den årsaftale som strengt taget hedder en resultataftale - vi indgår med Sydslesvigudvalget. Det har endog meget stor betydning for vort arbejde, at vi i løbet af et par år har bevæget os fra enkelte projekttilskud til at have en egentlig årsaftale. Vi er dermed inde i en rullende proces i god dialog med udvalgets sekretariat og medlemmer. Arbejdet med årsaftale 2014 er allerede indledt. Sydslesvigudvalget har ikke mindst udtalt anerkendelse over den måde, Grænseforeningen bruger internettet på. Vi har vænnet os til at tale om Grænseforeningens hjemmeside. Men som man vil kunne se af handlingsplanen for 2013, har vi faktisk seks hjemmesider: Foruden selve foreningens hovedportal har vi GRÆNSEN.DK, som er et debatforum, og desuden er der hjemmesider for Kulturmødeambassadørerne, Grænseoverskridende Ungdom, Elevambassadørerne samt feriebørnsarbejdet. Det forhindrer dog ikke, at papir stadig er vigtigt, og udgivelsen af GRÆNSEN seks gange om året er fortsat en hovedhjørnesten i oplysningsarbejdet. Det nummer af bladet, der kom for en måned siden, blev det sidste med Erik Lindsø som redaktør. Efter fem år på posten har Erik valgt at sige stop for at få bedre tid til arbejdet som forfatter og foredragsholder. Han har en stor del af æren for den vellykkede gennemførelse af Grænsens hamskifte fra et traditionelt foreningsblad til et levende tidsskrift med interessant indhold også for andre end Grænseforeningens medlemmer samtidig med at Grænsen fortsat er et medlemsblad med aktuelt nyt fra lokalforeningerne. Det har været en ændring af bladet, som har skabt megen debat. Alt andet ville også være foruroligende! I den nye form vækker bladet også debat. Hvilket netop er meningen! Vi har fundet en god balance, hvor redaktøren i arbejdet kan støtte sig til et medieudvalg, der har Sven Beiter fra bestyrelsen som formand. Grænseforeningen og Grænsen indgik også i en af det forløbne års helt store satsninger, nemlig vor deltagelse i Folkemødet på Bornholm. Vi brugte mange ressourcer på deltagelsen i mødet, ikke mindst på idéen om Valdemar Sejrs genkomst. Vi havde lejet et vikingeskib, hvorfra Valdemar Sejr i skuespilleren Flemming Jensens skikkelse - og i et kongekostume venligt udlejet af DR TV gik i land. Han blev modtaget af Folketingets formand, Mogens Lykketoft, og sammen gik de op på festpladsen og hejste et Dannebrog, som Danmarkssamfundet

7 havde sponsoreret, hvorefter kongen holdt tale til lejligheden. Efterfølgende havde vi en god debat i Folkeoplysningens telt med Lykketoft, Marianne Jelved og Søren Espersen om samfundets fælles værdier eller mangel på samme. I hele dette forløb havde vi også mediemæssigt nytte af den store opinionsundersøgelse, vi havde fået lavet om danskernes viden om grænselandets forhold og om deres syn på et nationalt symbol som Dannebrog. Det vakte alt sammen megen opmærksomhed, men ikke helt så meget, som vi havde håbet på, fordi Valdemar Sejrs genkomst til Bornholm faldt fuldstændig sammen med den kinesiske præsidents ankomst til København. Og af en eller anden grund prioriterede tv-selskaberne det sidstnævnte statsoverhoveds ankomst højest. Grænsen udkom op til Folkemødet med et temanummer under mottoet Med fællesskab skal folkestyre udvikles. Dette temanummer og Sydslesvigmagasinet fra SSF blev med rund hånd uddelt ved Folkemødet. Noget af det vigtigste ved Folkemødet var for os, at Grænseforeningen takket være de mange deltagere fra vort ungdomsarbejde hele tiden var meget synligt til stede i de dage, det store arrangement varede. Det var nok en fejl, at vi kun havde lavet t-shirts med logo og indskriften Danskerne findes i mange modeller til vore egne deltagere. For vi kunne have solgt mange t-shirts. Vi deltager med fuld energi, om end økonomisk knap så ambitiøst som i fjor, i Folkemødet der starter den 13. i næste måned. Erfaringerne fra i fjor medvirker også til, at det føles dybt utilfredsstillende, at det værdifulde arbejde med Kulturmødeambassadørerne står i en økonomisk meget usikker situation, så vi ikke ved, hvad der kommer til at ske efter nytår. Kulturmødeambassadørerne er nu så efterspurgte til arrangementer rundt i landet, at de er oppe på i løbet af et år at være i kontakt med flere tusinde mennesker. Som mange sikkert husker, kørte projektet i de første år økonomisk helt uafhængigt af foreningens økonomi takket være to store bevillinger fra det daværende integrationsministerium samt fondsstøtte. Nu står det imidlertid klart, at der ikke er flere penge at finde af den vej, og Sydslesvigudvalget har afvist at yde projektstøtte ud fra betragtningen, at der ikke er tale om et tidsbegrænset projekt. I den situation har bestyrelsen besluttet, at Grænseforeningen selv betaler for Kulturmødeambassadørerne frem til udgangen af i år for at give tid til, at alle muligheder for ekstern finansiering kan blive afprøvet. Vi fastholder i vort oplysningsarbejde, at noget af det vigtigste, vi overhovedet kan foretage os, er at sikre, at nye generationer oplever det værdifulde møde hen over grænsen. Derfor arbejder vi ufortrødent videre med feriebørnsarbejdet, som nu både omfatter den traditionelle form for feriebørn og elevudveksling skoleklasser imellem i uge

8 Besøgene af afgangseleverne fra såvel Duborg-Skolen som A.P. Møller Skolen fortsætter. Senest foregik det den 10. april, hvor der var en meget værdifuld høring i Landstingssalen på Christiansborg om mindretallenes betydning. Det var så heldigt, at mødet faldt sammen med, at Landdagens udvalg for det tyske mindretal var i København, således at vi ved høringen ikke blot blev budt velkommen af Folketingets formand, Mogens Lykketoft, men også fik en meget positiv tale af Landdagens præsident, Klaus Schlie fra CDU. Dertil kom et panel med danske folketingsmedlemmer og tyske landdagsmedlemmer. Som man kan se nærmere i handlingsplanen, er vi også optaget af grænselandet og ungdomsuddannelserne og er i fuld gang med at udarbejde et nyt undervisningsmateriale. Og vi fortsætter det vigtige arbejde med at skabe så stor interesse for et dansk efterskoleophold som muligt blandt de unge i Sydslesvig. FORENINGENS TRIVSEL Til sidst et par mere interne bemærkninger om foreningens trivsel. Sekretariatet har nu i lidt over et år boet til leje i, hvad der gennem mange år var vores eget hus. Overgangen er gået aldeles gnidningsfrit, og vi har ikke på noget tidspunkt haft anledning til at fortryde beslutningen om at sælge Peder Skrams Gade 5. Året har budt på alle de faste møder, der nu engang indgår i Grænseforeningens årsrytme, men jeg vil godt nævne, at idéen, med at formandskabet mødes forår og efterår med lokalforeningsformænd og andre interesserede bestyrelsesmedlemmer fra lokalforeningerne henholdsvis øst og vest for Storebælt, har vist sig meget værdifuld. Det er gode møder, hvor der både orienteres og diskuteres til gavn for det fælles arbejde, og hvor også medlemmer af Grænseforeningens bestyrelse fra de berørte regioner flittigt deltager. Netop lokalforeningerne er krumtapper i den hvervekampagne, som vort såkaldte bestyrelsesudvalg har tilrettelagt. Derfor er det lidt nedslående, at så få af lokalforeningerne foreløbig har reageret positivt på udspillet fra bestyrelsesudvalget. Dette på trods af, at opskriften på, hvordan man kan gribe sagen an, er fuldt udarbejdet med al den hjælp, lokalforeningerne har brug for. Erfaringerne fra de lokalforeninger, der er gået i gang med hvervekampagnen, er tilmed gode. Omkring 10% af de borgere, der får en henvendelse, svarer positivt og melder sig ind. Der er derfor al mulig grund til at minde om, at Bestyrelsesudvalgets manual til, hvordan man laver en hvervekampagne, ligger parat til at blive brugt. Og der kan sagtens være noget rigtigt i den vurdering, vi har hørt fra flere foreninger, at netop den kommende sæson vil være særdeles velegnet til et fremstød for nye

9 medlemmer i betragtning af den opmærksomhed, 150-markeringen vil give om det arbejde, Grænseforeningen udfører. Det må også siges, at det er utilfredsstillende, at der har været en så beskeden tilbagemelding på det fine katalog, Ungeudvalget har lavet over forslag til aktiviteter, der kan skabe kontakt mellem unge mennesker og lokalforeningerne. Det minder om en uløselig problematik, når vi på den ene side kan høre så mange beklagelser over, at lokalforeningerne har et voldsomt generationsproblem, og der så på den anden side ikke viser sig nogen ægte vilje til at gøre noget ved det, når der kommer en række forslag til, hvordan situationen kan forbedres. Ungeudvalget har diskuteret situationen grundigt og fremlagt et nyt forslag til kommissorium, som blev behandlet på bestyrelsens møde i går aftes. Og vi kan kun opfordre til, at lokalforeningerne også griber i egen barm og overvejer, hvordan man kan bruge udspillene fra ungeudvalget. Disse opfordringer til at gøre mere ved hvervekampagnen og Ungeudvalgets katalog skal dog ikke få os til at glemme, at der i årets løb har været mange glimrende initiativer fra lokalforeningerne. Især er der grund til at fremhæve den stort anlagte konference om Grænselandet og hvad så?, som blev afviklet i Kongernes Jelling den 6. oktober efter et stort forberedende arbejde af Grænseforeningens kreds 20, dækkende det gamle Vejle amt. Et spændende debatmøde på Mors den 23. november om danskhed havde debattører fra begge sider af grænsen og var også et af mange eksempler på, at vi i det hele taget kan glæde os over, at arbejdet i Grænseforeningen byder på en dejlig idérigdom. Det gælder indsatsen i mange lokalforeninger, hvor der sidder uundværlige ildsjæle. Og det gælder fra centralt hold. Vi har et fremragende sekretariat med Knud-Erik Therkelsen i spidsen. Man kan sommetider få en fornemmelse af, at der er noget masochistisk over vore medarbejdere. De sætter i hvert fald pris på at have mere end travlt. Samarbejdet i formandskab og bestyrelse er af en sådan karakter, at man altid glæder sig til samværet. Og det bliver jo ikke dårligere af, at det er lykkedes os at få justeret fundamentet under arbejdet, således at vi på dette Sendemandsmøde kan præsentere et regnskab, som for andet år i træk er positivt. Meget andet kunne være nævnt i denne beretning. Hvis der er noget, man har savnet, kan det tages op i den debat, vi nu skal have om beretningen og Grænseforeningens arbejde i det hele taget. På bestyrelsens vegne Finn Slumstrup Den 25. maj 2013