Udkast Restaurering af Skelbæk (kommunevandløb Aab 53), samt regulering af Skovfogedbæk (kommunevandløb ENS 12)

Transkript

1 Udkast Restaurering af Skelbæk (kommunevandløb Aab 53), samt regulering af Skovfogedbæk (kommunevandløb ENS 12) Byg, Natur og Miljø Februar 2018 Journal nr.: 17/

2 Forord Projekt til restaurering af Skelbæk (kommunevandløb Aab 53) er udarbejdet i henhold til lov nr. 127 af 26. januar 2017 om vandløb samt flg. bekendtgørelser: Bek. nr. 834 af 27. juni 2016 om vandløbsregulering og restaurering m.v. Bek. nr. 919 af 27. juni 2016 om regulativer for offentlige vandløb. Gennemførelsen af projektet forudsætter en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 og 16, tilladelse i hht. skovloven (fredsskovspligt) samt landzonetilladelse til etablering af nyt forløb. Jf. bekendtgørelse nr. 1436, 19 kan vandløbsmyndigheden først meddele tilladelse projektet, når der foreligger endelig tilladelse i henhold til anden lovgivning. Projektforslaget er fremlagt i 8 ugers offentlig høring fra d. 19. februar 2018 til den 16. april Forside foto: Luftfoto af projektområdet Miljø & Natur Februar 2018 J.nr.: 17/

3 1 Indledning Formål Projektområdets afgrænsning Områdets historie 4 2 Nuværende forhold Lovmæssige bindinger og bestemmelser af betydning for projektet Projektområdets jordbund og arealanvendelse Dyre- og planteliv Ejerforhold Gældende regulativ for kommunevandløb Aab 53 - Skelbæk 8 3 Planlagte foranstaltninger Sikring mod erosion Plantning af skyggegivende vegetation 12 4 Resultat og konsekvenser Karakteristiske vandføringer Afstrømnings- og afvandingsmæssige konsekvenser Jordberegning Fremtidige regulativmæssige forhold Fremtidig tilstand Konsekvenser for dyre- og planteliv Fremtidige ejerforhold 19 5 Nødvendige tilladelser 19 6 Tidsplan 20 7 Økonomi

4 1 Indledning 1.1 Formål Projektet har til hovedformål at forbedre gydemulighederne for laksefisk, med henblik på at opfylde målsætningen for fisk i den gældende vandområdeplan. 1.2 Projektområdets afgrænsning Projektet er beliggende på matrikel 184 Stubbæk, Ensted lige syd for Rugkobbel i Aabenraa. Skelbæk har udløb i den vestlige ende af Aabenraa Fjord. Området afgrænses mod vest af matrikel nr. 581 Aabenraa og mod øst af Skovfogedbæk og matrikel 29 Stubbæk, Ensted. Figur 1. Oversigtskort med projektområdet placering. 1.3 Områdets historie Området er på historiske kort markeret med engsignaturer, og har været drænet med grøfter. Det nuværende forløb af Skelbæk er ikke i de laveste dele af engen, og er derfor formentlig ikke bækkens naturlige placering i ådalen. Skelbæk er formentlig på et tidspunkt i historien blevet reguleret, således, at vandløbet er kommet til at ligge i den nordlige kant af engområdet

5 Skelbæk Figur 2. Historisk kort fra Nuværende forhold 2.1 Lovmæssige bindinger og bestemmelser af betydning for projektet Området ligger i et naturskønt og kuperet morænelandskab fra sidste istid. Arealerne indenfor projektområdet indgår i Kommuneplan 2015 som: Bevaringsværdige landskaber Særligt værdifulde landbrugsområder kystnærhedszone Naturbeskyttelsesområder Økologiske forbindelser Turistområder Skelbæk er naturbeskyttet vandløb, og de omkringliggende arealer er fersk eng i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 (se figur 3), samt omfattet af skovloven som fredskov. Området ligger i landzone. Skelbæk er målsat i vandområdeplanen (VP2) til at skulle have god tilstand for smådyr (DVFI), og fisk (DVVFø). Fiskemålsætningen er ikke opfyldt (Ringe), og derfor er der i vandområdeplanen sat en indsats på Skelbæk med udlægning af groft materiale, for at forbedre gydemulighederne for laksefisk. Målsætningen for smådyr er opfyldt (DVFI 6)

6 Figur 3. Beskyttet natur i henhold til Naturbeskyttelseslovens Projektområdets jordbund og arealanvendelse Jordbunden i området er overvejende sandblandet lerjord. Området er lavbund uden risiko for okkerudledning. Arealet anvendes i dag som et naturområde, og afgræsses om sommeren med kreaturer. Arealet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, og må derfor ikke omlægges eller drives med intensiv landbrugsdrift. 2.3 Dyre- og planteliv Skelbæk har høj økologisk tilstand på smådyr (DVFI 6), mens tilstanden for fisk er ringe. Tilstanden for planter er ukendt. For at opfylde målsætningen for fisk, skal der som minimum være 80 ørredyngel pr. 100 m 2. I den seneste plan for fiskepleje for vandløb, der løber til Aabenraa Fjord, er den nærmeste station på projektstrækningen station 3. Station 3 ligger m nedstrøms udløbet af Skovfogedbæk. Station 3 havde i 2012 en tæthed af ørredyngel på 33 stk pr. 100 m 2. Strækningen er i udsætningsplanen beskrevet som betydeligt påvirket af sandvandring. Sandvandring er meget kritisk i forhold til ørreders gydning, idet ørreder gyder deres æg i grusbanker. Hvis sandvandringen er for kraftig, vil disse gydegravninger blive fyldt med sand, og æg og yngel vil kvæles inden de kommer frem fra gruset i marts-april måned, med dårlig eller ingen rekruttering til følge

7 Sandvandringen på strækningen skyldes kraftig erosion i meget høje brinker illustreret på nedenstående fotos. Det vurderes at udlægning af groft materiale (gydegrus)alene, ikke vil have den ønskede effekt på fiskebestanden i Skelbæk, hvis det udlægges på den nuværende bund, da gruset vil sande til og ikke give den ønskede effekt. Den manglende målopfyldelse skyldes den voldsomme brinkerosion og den deraf følgende kraftige sandvandring. Det gennemsnitlige fald på Skelbæk er ca. 12 promille, hvilket også er årsagen til, at der sker store erosioner i brinker. Skelbækken har i dens nuværende forløb ingen vandplanter, da den løber dybt nedskåret og skygget af Rødel. 2.4 Ejerforhold Der er 2 lodsejere, som påvirkes af projektet, hhv. Naturstyrelsen og Aabenraa Kommune. Begge lodsejere er positive overfor projektet. Ejerforholdene fremgår af figur

8 Aabenraa Kommune Naturstyrelsen Figur 4. Ejerforhold 2.5 Gældende regulativ for kommunevandløb Aab 53 - Skelbæk Skelbæk er omfattet af regulativ fra I henhold til det nuværende regulativ har Skelbæk et åbent forløb med en bundbredde på 100 cm på projektstrækningen. 3 Planlagte foranstaltninger For at opfylde VP2 målsætningen for fisk, foreslås en restaurering af Skelbæk gennemført på en 425 meter langs strækning, som forlægges til et nyt 680 meter langt slynget forløb igennem et eksisterende engområde. Indsatsen i VP2 er udlægning af groft materiale (gydegrus), men det vurderes at indsatsen ikke vil kunne løfte målsætningen, da problemerne i Skelbæk på strækningen er knyttet til kraftig erosion i høje brinker. Udlægning af groft materiale i det eksisterende tracé vil ikke ændre på erosionsproblemet, og det udlagte grus vil sande til og ikke være egnet til gydning for ørred. Derfor foreslås en fuld restaurering af Skelbæk, hvor bækken genslynges og faldet reduceres fra de nuværende 12 promille til gennemsnitlig 7 promille, som er mere passende i forhold til at skabe velegnede gydeområder for ørred. Vandløbet lægges op i terræn, sådan, at vandløbet får et mere naturligt samspil med den omkringliggende natur og vil i perioder med stor afstrømning oversvømme de tilgrænsende enge. Vandløbet føres ind på projektstrækningen i station 0 i kote 7,40 DVR90, som er ca. 40 cm over eksisterende bund i Skelbæk. Opstrøms projektstrækningen hæves bunden ved udlægning af gydegrus på en ca. 45 meter lang strækning, hvor faldet i dag er ca. 18 promille. Faldet reduceres på strækningen til ca. 8 promille

9 Bunden af den nye vandløbsstrækning udgraves til ca. 40 cm under terræn og der udlægges 20 cm sten og grusmateriale på bunden, således at den færdige vandløbsbund etableres ca. 20 cm under terræn med en bundbredde på ca. 70 cm og brinkanlæg i forholdet 1:2. Brinkerne sten- og grussikres op til 10 cm under terræn, for at sikre mod erosion indtil der etableres en naturlig og fast brinkvegetation. Faldforholdene vil variere mellem 5 og 18 promille ned over den slyngede vandløbsstrækning, afhængigt af de terrænmæssige variationer. Hovedparten af strækningen vil have et fald på 5-8 promille. Faldforholdene er vist skematisk på figur 6. På strækningen (Figur 5) st samt på st sikres bund og sider ekstra med større sten, dels for at sikre de 2 strækninger mod erosion, da faldet er stort, og dels for at etablere 2 vadesteder, så græssende kreaturer kan passere vandløbet. Ved udløbet af projektstrækningen føres det nye forløb ind i Skovfogedbæk, og Skovfogedbæk udvides med samme dimensioner som det nye forløb af Skelbæk indtil udløbet i det nuværende forløb af Skelbæk. Opgravet jord fra det nye forløb fyldes i Skelbæk fra projektstrækningens station 0 og ned til udløbet af en regnvandsledning, som kommer til fra nord. Fra udløbet af regnvandsledningen og nedstrøms skal vandløbet ikke ændres, da det fortsat skal kunne aflede regnvand fra regnvandsledningen. De planlagte foranstaltninger er vist i figur 5 og

10 Figur 5. Fremtidig forløb af Skelbæk, samt markering af de forskellige tiltag indenfor projektområdet

11 Kote DVR90 9 Længdeprofil af nyt forløb Terræn Ny bund Station Figur 6. Længdeprofil af nyt forløb af Skelbæk med koter for terræn (blå) samt den nye regulativbund (rød streg). 3.1 Sikring mod erosion Det anbefales, at der udlægges sten og grusmaterialer i det nye vandløbsprofil, dels som sikring mod uhensigtsmæssig erosion og dels for at sikre gode fysiske forhold for smådyr og fisk i det nye vandløb. Der skal anvendes stenstørrelser og mængder, som er naturligt for vandløbet, dog anbefales det, at profilet sikres ekstraordinært på strækningen st samt på st på grund af det relativ store fald. Grusblandingen, som skal anvendes er en blanding af 75% gydegrus (85 % nøddesten Ø16-32 mm og 15 % singels Ø32-64 mm) og 25% paksten (Ø mm). På strækningen med <10 0 / 00 fald forventes der udlagt gydegrus (85 % nøddesten Ø16-32 mm og 15 % singels Ø32-64 mm) på bunden i et ca. 20 cm tykt lag. På strækninger med gydegrus udlægges større sten, som skjulesten (Ø mm) med en tæthed på ca. 2 pr m 2. Ovenstående beskrivelse for udlægning af sten og grusmaterialer er generel, og det anbefales, at der skabes variation i vanddybde, strømforhold og bundbredde i forbindelse med stenudlægningen. Alle stenmaterialer skal være vasket inden udlægning i vandløbet

12 Estimerede grus- og stenmængder: Strækning Paksten (paksten Ø mm) m 3 Gydegrus (85 % nøddesten Ø16-32 mm og 15 % singels Ø32-64 mm) m 3 St St St St St St St Skjulesten 5 Total Plantning af skyggegivende vegetation Da vandløbet kommer til at ligge terrænnært og lysåbent, plantes Rødel langs brinken, primært mod syd, for at give skygge og hindre kraftig tilgroning og grødevækst. Der skal plantes ca. 1 rødel pr. 3 meter, i alt 250 planter. 4 Resultat og konsekvenser 4.1 Karakteristiske vandføringer Opstrøms projektstrækningen afvander Skelbæk ca. 162 ha, hvoraf ca. 25 % er dyrket jord, og ca. 75 % er skov og naturarealer. Middelvandføringen er estimeret til ca. 16 l/sek, jf. tabel 1. For bestemmelse af vandføringsregimet i Skelbæk er karakteristiske arealspecifikke vandføringer for Skelbæk bestemt som gennemsnittet af karakteristiske arealspecifikke vandføringer fra 5 nærtliggende vandløbsoplande, eftersom der ikke foreligger konkrete data for Skelbæk. Af Tabel 1 fremgår en række karakteristiske vandføringer i Skelbæk. GEUS har udarbejdet en rapport med klimafremskrevne vandføringer for flere vandløbsstationer i Danmark. Vandføringerne er angivet som maksimumvandføringer ved givne gentagelsesperioder og fire forskellige klimascenarier (observeret, tørt, median samt vådt klima). I tabel 1 er klimafremskrevne vandføringer ( ) angivet for Skelbæk i et vådt klima svarende til klimamodellen ECHAM-DMI. Faktorerne i tabel 1 stammer fra Slotsmølle Å ved Aabenraa, da intet foreligger for Skelbæk eller andre nærtliggende vandløb

13 Tabel 1. Karakteristiske vandføringer for Skelbæk. Værdierne er et gennemsnit fra 5 eksisterende oplande i samme størrelsesorden og oplandstype som Skelbæk. Karakteristisk Vandføring Vandføring (l/s) Bemærkning vandføring (l/s*km 2 ) Medianminimum 1,2 2 Middel 9,8 15,9 Medianmaksimum 90,2 146 T = 10 år Antaget fra absolut maksimal vandføring T = 10 år vådt klima Faktor 1,46 T = 100 år Estimeret T = 100 år vådt klima Faktor 1,58 Medianminimumsvandføringen er den vandføring, der i gennemsnit underskrides hver 2. år eller med en sandsynlighed på 50 % hvert år (T = 2 år, n = 1/2). Medianmaksimumsvandføring er den vandføring, der i gennemsnit overskrides hvert 2. år eller med en sandsynlighed på 50 % hvert år (T = 2 år, n = 1/2). 4.2 Afstrømnings- og afvandingsmæssige konsekvenser På baggrund af de karakteristiske vandføringer for Skelbæk i tabel 1 er der opstillet en model i VASP til vurdering af strømnings- og afvandingsmæssige konsekvenser ved forlægning af Skelbæk. Modellen er opsat med en ruhed (Manningtal) på 25 for det nye forløb. Dette er vurderet med udgangspunkt i, at der ikke forventes stor grødevækst i vandløbet pga. stenbund og relativt stort fald. Omløbet er dimensioneret med en bundbredde på 0,7 m samt en dybde, i forhold til terræn, på ca. 0,2 m 1. Vandløbets sider er dimensioneret med anlæg 1:2. Vandløbsdybden vil variere langs det planlagte tracé afhængigt af det eksisterende terrænniveau. Vandspejlsberegninger for de angivne vandløbsdimensioner samt de karakteristiske vandføringer angivet i tabel 1 fremgår af figur 7 og Bilag 1. 1 Efter udlægning af sten- og grusmaterialer

14 Figur 7. Simuleret vandstandsniveau i omløbet ved karakteristiske vandføringer. Det fremgår af figur 7, at Skelbæk har en vandføringsevne svarende til lidt under medianmaksimumsvandføring. Ved vandføringer herover vil der ske oversvømmelse af de vandløbsnære arealer. 4.3 Jordberegning Der er foretaget en beregning af nødvendigt afgravningsvolumen i forbindelse med etableringen af nyt forløb. Vandløbets dimensioner langs det nye tracé fremgår af tabel 2 og af længdeprofil Bilag 1. Tabel 2. Dimensioner for nyt vandløbstracé. St. (m) Bundkote (m, DVR90 ) Bundbredde Rørstørrelse (m) Anlæg Fald 0 / ,40 X X X 0,7 1: ,40 X X X 1,0 1: ,15 X X X

15 Jordberegningen er foretaget i VASP med udgangspunkt i længdeprofil for nyt vandløb Bilag 1 og det skitserede tracé på figur 5. Vandløbet er brændt ned i den nyeste digitale højdemodel fra 2015, der vurderes retvisende for projektområdet. Figur 8 viser eksempel på omfang af udgravning til vandløb på strækningen st. 0 til 100. Yderligere er nødvendig volumen til udlægning af sten- og grusmateriale inkluderet i den samlede jordmængde 2. Figur 8. Eksempel på generet tværsnit i st. 50 ved beregning af afgravningsmængder. Mængder: Udgravning af råjord: 440 m 3 Sten- og grusmateriale: 155 m 3 2 Der er i beregningen estimeret med afgravning af 20 cm ekstra jord i vandløbsbunden og 10 cm ekstra på anlæggene til sten- og grusmaterialer

16 4.3 Fremtidige regulativmæssige forhold Skelbæk (kommunevandløb Aab 53) De fremtidige regulativmæssige dimensioner for det offentlige vandløb, Skelbæk fra st til st. 3070, fremgår af tabel 4. Projektstrækningens station 0 starter i regulativ station Tabel 4. Regulativmæssige ændringer for Skelbæk (kommunevandløb Aab 53) St. ny (m) Bundkote (m, DVR90) Anlæg Bundbredde Rørstørrelse (m) Fald 0 / 00 Anmærkning ,75 X X X 1, ,40 X X X Teoretisk skikkelse 0, ,00 X X X 0, Stenstryg/vadested ,30 X X X 0,7 2 5 Teoretisk skikkelse ,80 X X X ,80 0,7 X 0,7 2 X 2 18 X 7 Stenstryg/vadested ,15 X X X Teoretisk skikkelse 1, ,00 X X X

17 Figur 9 Ny regulativ stationering på projektstrækning. Se også tabel

18 I det tidligere regulativ var vandløbets evne til at bortlede en vis vandmængde udtrykt alene gennem dimensionerne: bundbredde. Ved at søge at opretholde disse dimensioner modarbejdes de fysiske kræfter i vandløbet, samtidig med at vandløbet fastholdes i en tilstand med en ringe grad af fysisk variation. Den vandføringsevne, som de ovennævnte dimensioner giver mulighed for, kan beregnes som en tilsvarende evne til at føre vand (vandføringsevne). Da samme vandføringsevne også kan opnås ved at give vandløbet andre dimensioner end de ovennævnte, behøver vandløbet ikke have de tidligere fastlagte dimensioner, for at vandafledningsevnen kan fastholdes uændret. Figur 10 viser eksempel på tværsnit af et vandløb, hvor tværsnit 1 har et geometrisk profil uden variation - i overensstemmelse med det tidligere regulativ. Tværsnit 2 har derimod en varieret bund med aflejringer og en strømrende. Begge tværsnit har samme vandføringsevne, idet strømrenden i tværsnit 2 kompenserer for aflejringerne langs bredden. Vandløbets dimensioner, der var gældende i det tidligere regulativ, er imidlertid ikke overholdt i tværsnit 2. Indskrænkes vedligeholdelsen til, at vandløbets vandføringsevne er sikret, betyder dette, at der ikke længere foretages unødvendige oprensninger blot for at opretholde et bestemt tværsnit (profil). Vandløbet får derimod et mere varieret forløb. Men hvis der er tvivl om, hvorvidt vandføringsevnen i tværsnit 2 er opfyldt, kan der foretages en beregning heraf. Vandføringsevnen for tværsnit 2 må da ikke være ringere end den vandføringsevne, der er beregnet på grundlag af de regulativmæssige dimensioner i tværsnit 1. At vandføringsevnen er som tidligere, kontrolleres ved opmåling af vandløbets dimensioner i den grødefrie periode. Hvis den opmålte skikkelse giver anledning til en ringere vandføringsevne - og dermed en højere vandstand - end de tidligere dimensioner gav anledning til, skal der foretages et vedligeholdelsesindgreb indenfor rammerne af den geometriske skikkelse. Vedligeholdelsesbestemmelserne for vandløbet følger i øvrigt de til enhver tid gældende bestemmelser for vandløbet. Figur 10. Sammenligning af vandføring for vandløb med henholdsvis teoretisk og faktisk skikkelse. Projektstrækningen skal frahegnes, i det mindste indtil de plantede Rødel er vokset over bidhøjde. Derefter kan der forsøges med at græssende kreaturer frit kan passere vandløbet. Dyrenes frie passage må ikke være årsag til nedtrædning og slid på vandløbets brinker, eller årsag til erosion

19 og sandvandring. Tilsynsmyndigheden kan ved for stort slid fra græssende dyr, forlange vandløbet hegnet. Der er på projektstrækningen etableret 2 vadesteder, hvor græssende dyr kan passere. Lodsejer skal selv vedligeholde og befæste vadesteder ved slid, så de er passérbare for dyrene uden at udøve for stort slid på vandløbets bund og bredder, som giver årsag til sandvandring og udvaskning af sand. Vadestederne skal til enhver tid være passérbare for fisk og have et velafgrænset vandløbsprofil. Den fremtidige vedligehold af projektstrækningen skal foregå som håndvedligehold med en manuel gennemgang. Der skæres som udgangspunkt ikke grøde eller brinkvegetation på projektstrækningen. Skovfogedbæk (kommunevandløb Ens 12) Skovfogedbæk forkortes med 30 meter, som overgår til regulativet for Skelbæk. 4.4 Fremtidig tilstand Det nye forløb forventes at blive et stenet og gruset vandløb, hvor der er muligheder for gydning af ørred, og vandløbet vil fungere som yngelopvækstområde for ørred, hvilket er projektets hovedformål. Naturtilstanden i omløbet vil være god, og det forventes, at strækningen, via gode fysiske forhold med sten og grus samt godt fald, vil kunne opretholde en meget høj DVFI-værdi. Da vandløbet vil løbe meget lysåbent gennem engen, forventes at der vil etablere sig en udbredt undervands- eller sumpvegetation langs bredderne i selve vandløbet. Plantning af Rødel vil dog over tid mindske vegetation i vandløbet, og sikre at vandløbet ikke gror helt til. Tilstanden i de tilstødende naturområder vurderes at være uændrede, men dog i perioder med høj afstrømning mere våde, da vandløbet vil gå over sine bredder. Vandløb og ådal vil få et mere naturligt samspil. 4.4 Konsekvenser for dyre- og planteliv Projektet forventes at ville sikre målopfyldelse for fisk og anden faunaen i vandløbet og forbedre dets fysiske og naturmæssige tilstand. Det forventes, at bestanden af ørred i Skelbæk, vil øges væsentligt, også nedstrøms projektstrækningen. Samtidigt vil projektet medvirke til, at den biologiske mangfoldighed i hele området sikres og forbedres. 4.5 Fremtidige ejerforhold Ejerforholdene er uændrede. 5 Nødvendige tilladelser Projektets gennemførelse kræver følgende forudgående godkendelser: Landzonetilladelse i henhold til Planlovens 35 Dispensation efter Naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttet natur) Dispensation fra skovloven (fredsskov) Godkendelse efter vandløbsloven

20 6 Tidsplan Projektet forventes at kunne følge nedenstående tidsplan: 8 ugers offentlig høring efter Vandløbsloven Marts - april 2018 Klageperiode Maj 2018 Anlæg Juli-august Økonomi Projektet finansieres af Aabenraa Kommune