Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
|
|
|
- Nora Kristensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus
2 For kritisk at kunne vurdere en videnskabelig artikel må man forstå nogen basale aspekter af den videnskabelige metode. 2
3 Evidenshierarki Styrke Design 1a SR (systematisk review) af RCT 1b individuel RCT (randomiseret controlled trial) 1c all or none 2a SR af kohorte studier 2b Individuelle kohorte studier, low quality RCT 3a SR af Case-Control studier 3b Individuel Case-Control studier 4 Case serier, low quality kohorte og C-C 5 Expertvurdering 3
4 Randomiseret klinisk kontrolleret undersøgelse randomisering Samlet gruppe Interven tionsgruppe Inter måling 1 vention måling (baselinedata) Kontrol gruppe måling 1 måling 2 4
5 Randomiseret klinisk kontrolleret undersøgelse I den randomiserede kliniske kontrollerede undersøgelse (RCT), fordeles de inkluderede patienter tilfældigt mellem interventionsgruppe og kontrolgruppe. Derudover skal undersøgelsen være velplanlagt, veludført, etisk forsvarlig og kritisk statistisk analyseret. 5
6 Randomiseret klinisk kontrolleret undersøgelse Det randomiserede klinisk kontrollerede studie er et meget stærkt design til at udtale sig om årsager til effekt af forskellige risikofaktorer og interventioner. En velgennemført undersøgelse begrænser bias og confounding mest muligt. Undersøgelsesdesignet er ikke altid muligt af etiske årsager (man kan ikke tvinge en gruppe mennesker til at en uønsket adfærd. eks rygning) og af praktiske årsager (umuligt at kontrollere alle udefrakommende faktorer i en undersøgelsesperiode). 6
7 Videnskabelig metode Forklaringsmodeller ved effekt af behandling 1. Systematisk fejl også kaldet bias, Confounding, Spontanforløb af sygdom (kontrolgruppe, randomisering, blinding) 2. Tilfældighed (p-værdi, signifikans, confidensinterval) 3. Behandlingen virker (alternative forklaringer er udelukket) 7
8 Udvikling af sygdom Sværhedsgrad Behov for en kontrolgruppe Behov for randomisering Tid 8
9 Randomisering Fordeler tilfældigt alle kendte og ukendte faktorer jævnt mellem interventionsgruppe og kontrolgruppe, således at interventionsgruppe og kontrolgruppe er ens på alle kendte og ukendte betydende faktorer. 9
10 Baseline Var grupperne ens ved forsøgets begyndelse eller kan forskellene helt eller delvist skyldes at der var forskel i grupperne ved baseline (tabel 1)? Kontrol af randomiseringen, er kendte faktorer fordelt ligeligt mellem grupperne (eks. alder, køn fordeling af væsentlige faktorer for sygdomsudvikling) 10
11 Blinding Blinding foretages for at undgå at præferencer påvirker udførsel, måling af outcome. Hold randomiseringsresultatet (altså om patienten er i interventionsgruppe eller kontrolgruppe) skjult for patienter, forskere og klinikere, men vigtigst at testeren er blindet. 11
12 Blinding Mennesker kan have præferencer for en bestemt behandling Derfor kan følgende blindes: 1.Behandleren 2.Patienten 3.Effektmåleren 4.Analysanden 12
13 Bias Selektionsbias er bias der bevirker at interventionsgruppen / kontrolgruppen er skævt udvalgt i forhold til hele undersøgelsesgruppen. Observationsbias er bias der bevirker at aflæsninger, observationer o.lign. registreres forkert. 13
14 Bias Alle de processer der uden forskerens viden eller mod hans vilje tenderer til at give resultater der afviger systematisk fra sandheden. Selektionsbias er bias der bevirker at interventionsgruppen / kontrolgruppen er skævt udvalgt i forhold til hele undersøgelsesgruppen. Observationsbias er bias der bevirker at aflæsninger, observationer o.lign. registreres forkert. 14
15 Confounding Confounding Determinant Outcome confounder 15
16 Confounding Confounding confoundere er selvstændige risikofaktorer for et bestemt outcome og er associeret med ekspositionen. en confounder kan være helt eller delvis årsag til den forskel der ses mellem studiegrupperne. confoundere må ikke være et led i årsagskæden mellem eksposition og outcome. 16
17 P-værdi Tilfældigheder er alle de forhold vi IKKE har mulighed for at påvirke så vi ikke bliver narret, fordi vi ikke kender dem!! Løsningen er at give et sandsynlighedssvar på spørgsmålet: Hvor stor er sandsynligheden (p) for at vi vil finde denne forskel ved en tilfældighed Typisk: p < 0,05 hvis der IKKE er forskel 17
18 P-værdi udtrykker antagelsen om under tilfældig fordeling sandsynligheden for ved gentagelse af forsøget af få et estimat lige så ekstremt som dette eller mere ekstremt. 18
19 Statistik Statistik bygger på sandsynligheder afvisning af en hypotese som usandsynlig, men aldrig bevis for at en hypotese sand (falsifikation, men ikke statistisk bevis) statistisk signifikans udtrykker således at der er under 5 % sandsynlighed for at dette resultat kan opnås ved en tilfældighed 19
20 Confidensinterval sikkerhedsgrænser, udtrykker et interval indenfor hvilket den sande værdi ligger med en bestemt sandsynlighed ligger oftest anvendes 95 % confidensinterval eks VAS = 5,5 [3,5; 7,5] 20
21 Intention to treat Effectiveness Blev alle patienter analyseret i de grupper de var randomiseret til svarende til intention to treat analyse (ITT - analyse)? Efficacy eller blev der kun analyseret på dem der gennemførte 80 % af træningen eller lignende (per protokol analyse, PP)? 21
22 Number needed to treat Udregn control event rate (CER) som er risikoen for outcome i kontrolgruppen Udregn eksperimental event rate (EER) som er risikoen for outcome i interventionsgruppen Udregn absolut risikoreduktion (ARR) som er EER -CER Number needed to treat (NNT) er 1/ AAR og udtrykker hvor mange skal der behandles med interventionen i forhold til kontrolgruppen for at 1 person opnår det ønskede outcome. 22
23 Studiets troværdighed (intern validitet) 1. Er formålet med studiet klart og entydigt? 2. Er et RCT det korrekte design til at svare på spørgsmålet? 3. Blev patienterne fordelt tilfældigt (randomiseret) til behandlings- eller kontrolgruppen? 4. Var patienterne ens ved baseline? 5. Blev grupperne behandlet ens udover forskellen i interventionen? 6. Var patienten, behandleren og effekt-måleren blindet? 7. Blev der gjort rede for alle inkluderede patienter? 23
24 Randomiseret klinisk forsøg population stikprøve 1. Baseline målinger 2. Randomisering 3. Behandling 4. Efter måling Statistisk analyse: 5. Opfølgning 1. Kan tilfældighed udelukkes? 2. Hvor stor var effekten klinisk relevant? 3. Basis for at generalisere 24
25 Lidt om check-listen Frafald: Hvis nu alle de som får den nye behandling ikke kan tåle den og går ud (falder fra) - hvad bliver så resultatet? At kun de som havde effekt bliver tilbage og derfor ser det ud som om behandlingen er god, selvom den faktisk går nogen patienter dårlig. Der skal altså gøres regnskab for ALLE inkluderede. 25
26 Lidt om check-listen Opfølgning: 3 mdr s beh Opfølgning i 6 mdr Spørgsmålet er om opfølgningstiden er lang nok i forhold til den effekt vi ønsker at se 26
27 Lidt om check-listen Behandlingseffekt Alle patienter og behandlere spørger: hvor stor er effekten? Det er IKKE nok at vide at p<0,05. Du vil gerne vide om smerterne går helt væk, eller kun dæmper dem. Konfidens - interval: du fandt en smertereduktion på 20 mm med CI mellem 10 mm og 30 mm. 27
28 NNT Hvor mange skal behandles, før du ser effekt? (Number Needed to be Treated) Ex: Vil udspænding reducere risikoen for skader? Næppe - for at undgå én skade, skal du udspænde 3100 gange á 5 min, eller udspænde i alt 260 timer. Med Sci Sports Exerc, 2000; 32(2):
29 Checkliste RCT Intern validitet Overordnet bedømmelse Beskrivelse af undersøgelsen på vej mod ekstern validitet
30 Checkliste 2: Randomiserede, kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Tidsskrift, år: Checkliste udfyldt af: 1. INTERN PÅLIDELIGHED Evalueringskriterier I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 1.Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? 1.Blev forsøgspersonerne randomiseret? 1.Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? 1.Var blindingsmetoden tilstrækkelig? 1.Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet mht. randomiseringen?
31 1.Er alle relevante slutresultater målt standardiseret, troværdigt og pålideligt? 1.Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? 1.Hvor stor en del af personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? 1.Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen? 1.Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)?
32 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 1.I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. 1.Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? 1.Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention? 1.Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på MTV ens patientmålgruppe?
33 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 1.Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen? 1.Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) 1.Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (total og i behandlings- hhv. kontrolgruppen). 1.Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? 1.Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (p-værdier eller sikkerhedsintervaller). 1.Hvad karakteriserer befolkningstypen (=populationen)? (køn, alder, sygdomsprævalens). 1.Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt). 1.Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen? 1.Er der rejst nogen specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse).
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag SfR Checkliste kilde 5. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Naffe A, Iype M, Easo M, McLeroy SD, Pinaga K, Vish N,Wheelan K, Franklin J, Adams J. Appropriateness of sling
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Randomiserede kontrollerede undersøgelser
SfR Checkliste : Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Gary et al. Home-based exercise improves functional performance and quality of life in women with diastolic heart failure Tidsskrift,
Randomiserede kontrollerede undersøgelser
Bilag 3: Tjeklister SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Kissane DW, McKenzie M, Bloch S et al. Family Focused Grief Therapy: A randomized, controlled Trial in
SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser
Checklister bilag 0-7 SfR Checkliste : Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Gillies D, Spence K: Deep versus Shallow suction of endotracheal tubes in ventilated neonates and
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checklister SfR Tjekliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Lee & Fan, Stimulation of the wrist acupuncture point P6 for preventing postoperrative nausea and
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3: Litteraturgennemgang SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Wulf, Judith A. Evaluation og seizure observation and dokumentation Tidsskrift, år: Checkliste udfyldt af: Trine Arnam-Olsen
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser
Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet [email protected] At belyse en videnskabelig hypotese ved
Hvad er en Case Rapport
Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case
Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II
Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden
Udfyldte tjeklister (De er opstillet i den rækkefølge de fremkommer i litteraturgennemgangen) Bilag 7. Comments
Joanna Briggs Institute MAStARI critical appraisal tools Narrative, Expert opinion & text Forfatter, titel Mclnnes et al, Foot care education in patients with diabetes at low risk of complications: a consensus
Vurdering af systematiske oversigtsartikler og kliniske guidelines
Vurdering af systematiske oversigtsartikler og kliniske guidelines Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Evidensbaseret praksis Introduktion
Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus
Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard
Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler
Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.
Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen kob Grove 13. februar, 2006 Program Confounding og effektmodifikation Hvad er confounding Hvad er effektmodifikation Er der confounding eller effektmodifikation
ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse
Formål Resultater kendskab til rapportering af resultater Andreas H. Lundh Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. JørgensenJ Øre-næse-halsafdeling, Århus Universitetshospital Mål At
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev
Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1
Københavns Universitet Planlægning af RCT Opgave nr. 1 Holdleder: Kirstine Moll Harboe Afleveringsdato: 07-04-2010 Du planlægger at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, om risikoen for symptomgivende
Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse
Mål Kritisk vurdering af litteraturen Andreas H. Lundh nfektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. Jørgensen Øre-Næse-Halsafdeling H, Aarhus Universitets Hospital - kunne skelne mellem systematiske
Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Målsætning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet At belyse en videnskabelig problemstilling ved at indsamle, analysere
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 6: Checklister SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daroiche et al; Chlorhexidine Alcohol versus Povidone-Iodide for Surgical-Site Antisepsis,. Tidsskrift,
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 1 Bilag 1 Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Arevalo, JJ. Palliative Sedation: Reliability and Validity of Sedation Scale Tidsskrift, år: Journal of
Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin
Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: [email protected] Epi forelæsning 2 Dias 1 Hvordan ved vi om behandlingen
Ordbog om effektma ling
Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...
ENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 RESUME Klinisk retningslinje for stimulation af akupunkturpunktet P6 til forebyggelse og behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) hos voksne patienter. Arbejdsgruppe Navn, stilling
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Stratificerede analyser Dødsstraf-eksempel Betyder morderens farve noget for risikoen for dødsstraf? 1 Dødsstraf-eksempel: data Variable: Dødsstraf
VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL
VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.
Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1
Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering
Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser
Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected], Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 1 Sidste
Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected]. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste
Checklister Bilag 4. Randomiserede kontrollerede undersøgelser
SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Bergman NJ, Linley LL, Fawcus SR Randomized controlled trial of skin-to-skin contact from birth versus conventional incubator for physiological
En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt
Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected]. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checklister Checkliste : Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter: Birch Daniel, W.; Manouchehri, N.; Shi, X.; Jado, G.; Karmali, S. Titel: Heated CO 2 with or without humidification
ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Præcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang
Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte
Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere
Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected], Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version
Måleproblemer A B Fejlkilder og tolkningsproblemer Svend Juul, 19. september 2007 C D 1 2 Usikkerhed og bias De vigtigste kilder til usikkerhed og bias Præcision, sikkerhed, reproducerbarhed, ryster ikke
Forfatter, titel: Mary Thérèse Cunningham, Malachi McKenna Lipohypertrophy in insulin-treated diabetes: Prevalence and associated risk factors
SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Mary Thérèse Cunningham, Malachi McKenna Lipohypertrophy in insulin-treated diabetes: Prevalence and associated risk factors Tidsskrift, år: Journal
En intro til radiologisk statistik
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Estimation
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Estimation Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev herefter
En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test]
Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination af
Udarbejdelse af anbefalinger
1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med
Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002
Epidemiologi og Biostatistik Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002 1 Statestik Det hedder det ikke! Statistik 2 Streptomycin til behandling af lunge-tuberkulose?
Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser
Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann 23. september 2009 Vurdering af den interne validitet af en epidemiologisk undersøgelse: Informationsproblemer
ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2200 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Skriftlig eksamen juni 2017
Skriftlig eksamen juni 2017 Titel på kursus: Statistik og evidensbaseret medicin Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016
Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.
ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
BILAG 4 Detaljer vedrørende medtagede studier Ved beskrivelsen af konsistens af drikke og mad anvendes den betegnelse, som er anvendt i artiklen. Den engelske tekst fra artiklerne fremgår af fodnoterne.
Traumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:
SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser
Bilag 9: Checklister SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Candy B, Jones L, Larkin PJ, Vickerstaff V, Tookman A, Stone P Laxatives for the management of constipation
Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation
3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:
Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,
Statistik noter Indhold Datatyper... 2 Middelværdi og standardafvigelse... 2 Normalfordelingen og en stikprøve... 2 prædiktionsinteval... 3 Beregne andel mellem 2 værdier, eller over og unden en værdi
MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003
Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970
Randomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger
Randomiseret kontrolleret studie Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger Intervention Primær fremhjælpning af enten forreste eller
En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann 6. februar 2006 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser.
Artikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Personlig stemmeafgivning
Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt
Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital
Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer
Mantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser
Mantel-Haensel analyser Stratificerede epidemiologiske analyser 1 Den epidemiologiske synsvinkel: 1) Oftest asymmetriske (kausale) sammenhænge (Eksposition Sygdom/død) 2) Risikoen vurderes bedst ved hjælp
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mantel-Haenszel analyser
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Mantel-Haenszel analyser Mantel-Haenszel analyser Sidst lærte vi om stratificerede analyser. I dag kigger vi på et specialtilfælde: både exposure
