Status på opkoblinger til SDN I skemaet herunder ses en oversigt over institutioner med fungerende forbindelse til SDN s knudepunkt.

Transkript

1 Siden sidst Sundhedsdatanet (SDN)...1 Statusnotat - MedCom s og Danske Regioners E-Journal projekt...5 Kommuneprojekter LÆ projektet...8 Sundheds.dk understøttelse, Konsolidering og udbredelse...10 International...13 Sundhedsdatanet (SDN) 9.maj 2008/Lars Hulbæk Driftsstatus Driften af SDN s knudepunkt fungerer fortsat tilfredsstillende, og der er ikke konstateret driftsudfald siden sidste styregruppemøde. Den maksimale kapacitetsbelastning i SDN s knudepunkt var i marts måned 11,05 %, hvilket er det hidtil højeste. Status på opkoblinger til SDN I skemaet herunder ses en oversigt over institutioner med fungerende forbindelse til SDN s knudepunkt. Siden sidste styregruppemøde er følgende parter tilsluttet: Kommuneinformation A/S (udveksling af LÆ-blanketter) Erichsens Privathospital (indberetninger) Desuden er der oprettet fast forbindelse fra Region Hovedstaden, således at to af fem regioner nu har faste forbindelser. Alle regioner forventes at have faste forbindelser inden udgangen af 2. kvartal

2 Status på anvendelsen af SDN Søjlediagrammet herunder viser udviklingen i den månedlige trafikmængde i SDN. Figuren viser, at trafikken i de tre første måneder af 2008 har ligget på et stabilt højt niveau omkring 1,4 terabyte. Til sammenligning blev der i marts 2007 transporteret ca. 0,6 terabyte. SDN trafik statistik (Kbytes pr. måned) jan feb mar april maj juni juli aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj juni juli aug sept okt nov dec jan feb mar Herunder findes oversigt over de 20 tilsluttede institutioner, der anvender SDN mest. Den største anvendelse sker stadig i regionerne i almindelighed, med Region Syddanmark som topscorer med 30 % af den samlede trafik. Blandt de øverste 10 på listen findes dog også CSC, der har overtaget driften af e-journalserverne, hvortil regionerne loader data Sundhedsstyrelsen, der p.t. har 25 forskellige servere tilmeldt SDN Telemedicine Clinic i Barcelona, der beskriver røntgenbilleder for Region Syddanmark Privathospitalet Hamlet, der udveksler røntgenbilleder med Hillerød Sygehus og indberetter kvalitetsdata. EG Datainform, der leverer data fra almen lægepraksis til Sentinel-databasen og udveksler røntgenbilleder fra kiropraktorklinik til Herning Centralsygehus. 2

3 Hver måned opgøres den trafik, der passerer SDN s knudepunkt pr. institution og herunder pr. server hos den enkelte institution. Oplysningerne offentliggøres månedligt på SDN og kommunerne MedComs styregruppe besluttede på mødet den 14. september 2006 at tilslutte samtlige kommuner til SDN, med henvisning til kommunernes akutte behov for at tilgå DRGoplysninger hos Sundhedsstyrelsen via SDN i forbindelse med strukturreformen. Det blev samtidig besluttet, at kommunernes tilslutning til og anvendelse af SDN finansieredes af MedCom i 2007, hvorefter finansieringen skulle overgå til kommunerne selv. Jf. gældende finansieringsmodel skal kommunerne derfor i lighed med regionerne opkræves 30 øre pr. indbygger ekskl. moms pr. år, første gang pr. 1. halvår Oversigt over regionernes og kommunernes medfinansiering af SDN-driften er vedlagt i bilag. Udover alle kommuners adgang til Sundhedsstyrelsens DRG-oplysninger, anvender enkelte kommuner p.t. SDN i forbindelse med Modtagelse af fødselsanmeldelser fra sygehuse (drift) Telealkoholbehandling pr. videokonference (drift) Udskrivningskonference pr. videokonference (pilot) Herudover er følgende landdækkende aktiviteter planlagt på SDN, med relevans for kommunerne: Udveksling af LÆ-blanketter Indberetning til børnedatabasen/sip-projektet Hjemmeplejens medicinkort 3

4 SDN og den nationale IT-strategi på sundhedsområdet Bestyrelsen for Digital Sundhed har igangsat praktiske initiativer vedr. opgradering af SDN, forankret i MedCom: - etablering af faste forbindelser fra regioner til SDN - analyser vedr. øgede supportkrav, øget centralt ansvar og forbedret overvågning (UNI-C) Samarbejdsaftalerne vedr. regionernes etablering af faste forbindelser bliver udbetalt i takt med, at forbindelserne etableres. UNI-C s analyser færdiggøres og betales i maj måned, hvorefter overvejelserne indgår i Digital Sundheds og MedComs samarbejde om gearing af infrastrukturen til drift af det fælles medicinkort, telemedicinprogrammet og et kommende udbud af driften af sundhedsdatanettet. Indstillinger Det indstilles til MedComs styregruppe, at kommunerne, som tidligere vedtaget i MedComs styregruppe, fra og med 1. halvår 2008 opkræves SDN-afgift på 30 øre pr. indbygger ekskl. moms, jf. gældende finansieringsmodel at videreudviklingen af SDN fortsat koordineres tæt med Digital Sundheds arbejde med udmøntningen af IT-strategien på sundhedsområdet 4

5 Jens Rahbek Nørgaard - 13/ Statusnotat - MedCom s og Danske Regioners E-Journal projekt E-journalprojektet står aktuelt med en række store udviklingsopgaver, som dels er igangsat og dels planlægges til sidste del af året. Anvendelse af e-journal udvikler sig moderat, idet sygehusbrugerne fortsat benytter e-journal med ca afgivne samtykker pr. måned praksislægerne er blevet mere flittige med ca. 100 forskellige brugere pr. måned borgerne ligeledes er blevet mere flittige med ca. 300 forskellige brugere pr. måned I første kvartal havde 186 praksislæger og 747 borgere set på data i e-journal. Der ligger nu ca. 3,9 millioner patientjournaler i databasen for 2,75 millioner forskellige personer. På sidste styregruppemøde kunne vi meddele, at Region Nordjylland ville åbne for data fra medio marts, men en fornyet overvejelse i regionen resulterede i, at man først ville gennemføre et konsolideringsprojekt, hvor alle EPJ-data (fra IBM s IPJ-journal) fra sygehusene i Frederikshavn og Hobro lægges over i regionens PAS-system (fra Logica). Der forventes herefter åbning medio juni. Region Sjælland har nu leveret de første testdata, og i juni skal disse udtræk valideres inden afsendelse af regionens data til e-journaldatabasen. Region Hovedstaden er egentlig også klar med data, men vil afvente ministeriets afgørelse om adgang for borgere til e-journal, inden levering af data påbegyndes. Som nævnt på udviklingssiden er der en del aktiviteter: DB2 opgradering Opgaven er allerede igangsat med det mål at sikre, at den aktuelle databasesoftware er opdateret og supporteret. Der er fremlagt og vedtaget en plan, som sikrer opdatering primo juni, hvor der i høj grad er taget højde for de risici, som kan opstå ved opgradering af et kørende system. Etablering af adgang fra sygehussystemer Der er lavet et teknisk notat til regionerne om adgang til e-journal fra sygehussystemer, som er sendt i høring i regionerne i april måned. Efter fristens udløb har alle regioner vist sig positive over for løsningen, men visse tekniske spørgsmål om autentifikation og sikkerhed er blevet stillet. Disse forsøges besvaret på næste styregruppemøde den 15/5, og der har bl.a. i den forbindelse været en konstruktiv drøftelse med Digital Sundhed, som anbefaler løsningen i forhold til e-journaladgang. 5

6 En forudsætning for at skabe adgang til e-journal fra sygehussystemerne var, at borgere og patienter kunne følge med i opslagene på sundhed.dk s MinLog. Sundhed.dk har imidlertid lukket for videre udvikling i 2008, så denne mulighed er ikke til stede. Man kunne dog overveje alternativer, så som fx at sende breve ud til borgere om opslag, indtil sundhed.dk er klar. Dette drøftes på e-journalstyregruppemødet den 15/5. Release september 2008 MedCom har i tæt samarbejde med e-journalbrugergruppen fået identificeret og kvalificeret en række opsamlede brugerønsker, som skulle sikre en bedre mulighed for at skabe overblik i e-journal og lette navigationen for brugerne. Det drejer sig om følgende: Hurtig bladring i hændelser Samling af notater fra ét forløb på én web-side (og udskrift) Forbedret styring af tilbage-knappen Forbedret oversigt ved nægtet aktindsigt/nægtet videregivelse Det er håbet, at denne release, som er planlagt til ultimo september, kan forbedre brugernes oplevelse af e-journal betydeligt. Konsolidering - Fra amt til region E-journalløsningen er lavet i tiden, hvor amterne var den organisatoriske virkelighed. Det har vist sig, at en konsolidering på regionsniveau har været ganske omkostningskrævende. MedCom har forsøgt at finde flere løsningsmodeller for at minimere udgifterne, men er ikke færdig endnu. Planen er at kunne fremlægge et forslag til e-journalstyregruppen primo juni mhp. godkendelse. Speciallægeadgang Adgang for speciallæger til e-journal blev nævnt på sidste styregruppemøde. Tanken er, at når henvisningshotellet igangsættes fra den 9. juni d.å., og når alle speciallæger på denne måde får en digital signatur, så vil det være oplagt at lægge sig i slipstrømmen og give speciallægerne adgang. Tanken var således at skabe en opslagsløsning fra sundhed.dk, så speciallægen via en forespørgsel hos henvisningshotellet her kunne sandsynliggøre relevansen i sit opslag. Sundhed.dk har imidlertid som før nævnt lukket for videre udvikling i 2008, så hvis der skal åbnes for speciallæger nu, vil alle opslag i princippet skulle ske med skærpet logning, som udløser et brev til den patient, hvor lægen har foretaget opslag. Dette behandles ligeledes på styregruppemødet den 15/5. Borgerfortolkning af journaloplysninger MedCom er blevet kontaktet af Aarhus School of Business (Handelshøjskolen i Århus) mhp. at afprøve forskellige metoder til fortolkning af lægelige fagudtryk i forhold til borgere, som slår egne oplysninger op i e-journal. Der er lavet et oplæg til e-journalstyregruppen, som behandles på mødet den 15/5. På e-journalstyregruppemødet den 15/5 fremlægger Danske Regioner og MedCom et forslag til en bred evaluering af e-journalanvendelsen for de tre nuværende målgrupper, der anvender e-journalen dvs. sundhedspersonale på hospitalerne, praktiserende læger og borgere. Formålet med undersøgelsen er at belyse fire områder: e-journalens indhold, 6

7 anvendelsen af e-journalen, usability og funktionalitet samt samspil til lokale og nationale systemer. Undersøgelsen ønskes gennemført som en ekstern brugerevaluering af e-journal dvs. der ønskes hyret et eksternt konsulentbureau til at foretage undersøgelsen. Det indstilles til MedComs styregruppe, at MedCom, Danske Regioner og sundhed.dk i koordinering med Digital Sundhed fortsætter samarbejdet om udbredelsen af e-journal på sygehuse, i praksis og for borgere. MedCom og regionerne arbejder videre hen imod at skabe direkte adgang fra sygehusenes egne systemer til e-journal MedCom, Danske Regioner og sundhed.dk åbner for adgang til e-journal for speciallæger. 7

8 Kommuneprojekter LÆ projektet Formål Formålet med LÆ-blanketprojektet er at implementere digital udveksling af LÆ-blanketter via udvikling af et dynamisk blanketværktøj (Den Dynamiske Blanket - DDB). Værktøjet skal muliggøre dynamisk indførsel af nye blanketter og rettelser i eksisterende blanketter. LÆ-blanketterne anvendes i det socialmedicinske samarbejde mellem lægepraksis og kommunernes social- og arbejdsmarkedsområde. Siden sidst Pilotdriften af de elektroniske LÆ-blanketter har været i gang siden januar De elektroniske LÆ-blanketter sendes mellem Socialmedicinsk Afsnit i Odense Kommune og de deltagende alment praktiserende læger. Kommunikationen af LÆ-blanketterne i pilotprojektet sker via standarderne for Den Gode Webservice (DGWS) version 1.0 Den Dynamiske Blanket (DDB) version 0.99 Det gode LÆ-webserviceforløb (DGLÆ:WS) version 0.9 De specifikke LÆ-blanketter Standarderne er implementeret af Kommuneinformation A/S og af lægepraksissystemerne Æskulap, MedWin og MultiMed. PLC, Novax og Docbase har deltaget i implementeringsarbejdet, men er ikke testet. Det er ikke endeligt afklaret, om anvendelsen af løsningen i Odense vil overgå til egentlig drift, eller i modsat fald, hvor længe pilotdriften fortsættes. På nuværende tidspunkt indgår 4 lægepraksis med lægepraksissystemet Æskulap i pilotafprøvningen. MedWin og Docbase arbejder på at færdiggøre implementeringen mhp. at indgå i pilotafprøvningen i Odense. Kommuneinformation er i gang med markedsføring af Netforvaltning Sundhed, som er Kommuneinformations løsning til digital sagsbehandling af blanketter indenfor sundhedsområdet. Via Netforvaltning Sundhed har de kommunale sagsbehandlere adgang til den elektroniske kommunikation af LÆ-blanketterne. Lægesystemleverandørerne ønsker, at den elektroniske forsendelse af LÆ-blanketterne skal ske via sundhedsdatanettet. Arbejdet med at få etableret SDN-forbindelse til Kommuneinformations blanketserver er igangsat, men viste sig at kunne forsinke pilotprojektet i en sådan grad, at pilotafprøvningen er blevet igangsat med den oprindeligt planlagte SSL-kryptering af kommunikationen. Kommunikationen flyttes hurtigst muligt ind på sundhedsdatanettet Følgende blanketter står til rådighed for pilotafprøvningen: 8

9 LÆ 121 og 125 Statusattest og anmodning om samme LÆ 141 og 145 Generel helbredsattest og anmodning om samme LÆ 251 og 255 Attest vedr. mulighed for at varetage et arbejde og anmodning om samme LÆ 131 og 135 Specifik helbredsattest og anmodning om samme LÆ 132 og 142 Fremmødeattester Kommunerne og almen praksis efterspørger, at flere blanketter i det sociallægelige samarbejde er til rådighed. Derudover findes der sygehus-blanketter og speciallægeblanketter, som i dag er tilgængelige elektronisk for 92 kommuner i applikationen Mediconnect. Det opleves, at der er meget stor interesse fra de praktiserende lægers side for den elektroniske forsendelse af LÆ-blanketterne. Denne interesse har vist sig ved en stor velvilje i forbindelse med rekruttering af læger til pilotafprøvningen og ved flere forespørgsler fra almen praksis vedrørende projektet. Der afholdes møder i slutningen af maj med Kommuneinformation og i løbet af juni med LÆ-projektgruppen (lægesystemleverandører, kommuner og Kommuneinformation) med henblik på evaluering af pilotprojektet samt drøftelse af status og planer for videre udbredelse. 9

10 Sundheds.dk understøttelse, Konsolidering og udbredelse 2.1 Udbredelse af laboratorieopslag via Sundhed.dk og SDN Mikrobanken: Projektet er forsinket da finansierinegn ikke er endelig afklaret endnu. Den er i det politiske system, og der er besked om, at muligheden for en finansiering af moderniseringen af overvågningen af smitsomme sygdomme via terrorpakken skal afklares inden 1/6. Fremdrift. Projektet blev præsenteret af Mikrobiologisk afd. Hvidovre hospital, på DSKMs årsmøde i marts. Der er lavet et udkast til en samarbejdsaftale om drift af banken - den er lavet med stor inspiration fra patobanken. Der afholdes start op møde så snart finansieringen er på plads. Tovholder er Statens Serum Institut. Projektet indgår som del af den samlede laboratoriemedicinpakke, som delprojekt Laboratorievejledning og link-portalen Der er nu udviklet direkte link fra Webreq til Sundhed.dk laboratoriesvaropslag. Lægen kan i bestillingssituationen nu nemt uden at skulle taste noget få adgang til laboratoriesvar, så evt. dyre undersøgelser ikke behøves at blive gentaget hvis prøverne allerede er udført andet sted. Tilsvarende aktive link indføres i alle lægesystemer fra Konsolidering og udbredelse Endnu en rekord med EDI April er normalt ferie og helligdagsmåned, men alligevel kom det samlede antal EDI meddelelser op på Det svarer til at der på årsbasis nu vil være over 50 mill EDI meddelelser i DK eller 1,7 dokument hvert eneste sekund. 10

11 Webreq Nu er næsten alle med De sidste mikrobiologiafd. Er nu kommet med: SSI og Slagelse. Hvor SSI i samarbejde med MedCom har lavet et stort arbejde med specialtilpasning og information til brugerne. SSI har efter kun en uges drift haft næsten 100 rekvisitioner på webreq fra praktiserende læger. En flot start. Udestående med start er nu kun: - Klinisk biokemi: Nordjylland og Ringkjøbing amter. - Klinisk Patologi: Private patologer i Københavns amt - Klinisk Immunologi: Hovedstaden, Fyn, Nordjylland og Ringkjøbing. Samt væsentlig udbredelse i Nordjylland, Ringkjøbing, Fyn. Delvist i Københavns amt og Vestsjællands amt (mikrobiologi) og Roskilde (Patologi). Henvsningshotel MedCom står for udrulningsaktiviteter på Henvisningshotellet. Der er afholdt informationsaftener for speciallægerne i april / maj måned. Der har været afholdt 14 møder med mere end 700 deltagere. Den store udfordring er indførelse af digital signatur hos alle inden man kan starte. Pr 30, april havde halvdelen af de speciallæger der skal have signaturen allerede anskaffet den. Der er bred opbakning til løsningen, om end en del speciallæger er skeptiske og usikre på hvad det nu betyder for deres dagligdag. DIVERSE Linie 5 Standarder En lang række rettelser til eksisterende standarder er udsendt til lægesystemleverandører mv. Rettelserne skal være implementeret pr. 1. oktober 2008, herunder den rettede version af korrespondancemeddelelsen. Systemerne testes løbende for disse meddelelser så de kan være implementeret til oktober releasen. ErstatningsCPR nr. Indførelse af det nye fælles nationalt erstatnings-cpr (EPNR) nummer har været forelagt Kordinationsgruppen for sundheds-it. Her besluttedes det at SDSD og MedCom skulle udarbejde et forslag til trinvis indførelse af EPNR. SDSD har endnu ikke udarbejdet det endelige forslag. Forslaget afventer denne.. Apoteker udbredelse af korrespondance Apotekerfonden har bevilliget kr. til aktiviteter til udbredelse og ibrugtagning af korrespondancemeddelelsen på alle landets apoteker. Anvendelsen af korrespondencemeddelelsen kan betydeligt understøtte ibrugtagningen af FMK og lette de daglige kontakter der er mellem apoteker og læger og apoteker og hjemmeplejen. 11

12 Projektbeskrivelse med tidsplan er udarbejdet og afventer endelig godkendelse i Apotekerforeningen. Projektet forventes at vare 6-9 mdr. med afslutning i starten af Det indstilles at: Standarder: Rettelser til eksisterende standarder testes i de relevante systemer. EPNR forslag til implementering afventer afklaring hos SDSD 12

13 International R-Bay ( Projektleder: Janne Rasmussen R-Bay-projektet er en udløber af Baltic ehealth-projektet. I løbet af Baltic ehealth-projektet er et samarbejde kommet op og stå mellem sygehuse og røntgenafdelinger, og det er dette, som R-Bay-projektet vil bygge videre på. Parterne er nu med store forsinkelser ved at være klar til at gå i gang med den praktiske afprøvning. Det forventes, at de første ca. 200 undersøgelser vil være gennemført, inden projektet skal til review hos EU-kommissionen ultimo maj. Better Breathing ( Projektleder: Janne Rasmussen Målet med Better Breathing-projektet er at markedsvalidere IKT- (Informations- og Kommunikations Teknologi) løsninger til forbedring af KOL- (rygerlunger) patienters livskvalitet. Formålet er, at KOL-patienter kan opnå færre og kortere hospitalsindlæggelser og større tryghed og livskvalitet via digitalt udstyr og måleapparater, som installeres hjemme hos patienten. Dette giver patienterne mulighed for at konsultere lægen, modtage genoptræning og mødes med andre KOL-patienter alt sammen i deres eget hjem. På alle fire pilothospitaler er man nu i gang med den kliniske afprøvning. Sygehus Fyn og Barcelona er længst fremme og forventer allerede i løbet af december/januar at have gennemført afprøvningen med det antal patienter, der skulle igennem i hele projektet. De foreløbige resultater er meget positive. Således kan man allerede nu på baggrund af ca. 40 patienter, der har været behandlet på Sygehus Fyn, konstatere, at ca. 50 % af genindlæggelser kan undgås. Projektet fik ved midtvejsevalueringen i april gode karakterer fra kommissionen. Tolkeservice Projektleder: Lisbeth Jørgensen Tolkeprojektet har til formål at afprøve en telemedicinsk service, der vha. videokonference kan sikre en mere fleksibel og effektiv tolkebetjening af patienter og pårørende og dermed forbedre den kliniske kvalitet af tolkningen. Projektet gennemføres i samarbejde med Cisco Systems. Den aftalte testperiode er nu gennemført. Der har fra 1. februar til 30. april været gennemført lidt over 90 tolkninger, hvoraf ca. 20 har været i forbindelse med akutte indlæggelser. Projektet bliver på nuværende tidspunkt evalueret i en mini-mtv - undersøgelse. Det kan dog allerede siges, at der har været meget stor tilfredshed med løsningen hos både klinikere og patienter. Odense Universitetshospital har derfor besluttet at videreføre ordningen, indtil den endelige evaluering foreligger. Der vil i evalueringen 13

14 blive lagt særligt vægt på at identificere det patientgrundlag, der vil være nødvendigt for at gøre ordningen økonomisk rentabel. WHO/European ehealth Consumer Trends Survey Projektleder: Janne Rasmussen I løbet af projektperioden bliver der foretaget to undersøgelser i hvert land. Den første i løbet af efteråret 2005 den anden komparative undersøgelse i foråret Undersøgelserne bliver i løbet af projektperioden offentliggjort i de enkelte landes lægevidenskabelige tidsskrifter samt internationale tidsskrifter for den samlede europæiske undersøgelse (BMC Public Health 2007,7:53). Den anden artikel om projektet til Ugeskrift for læger er nu færdiggjort. PERSONA ( Projektleder: Claus Nielsen Assisterende: Christina E. Wanscher Formålet med PERSONA er etablering af IT-understøttede miljøer, som blandt andet kan sikre ældre borgeres evner til at leve selvstændigt i eget hjem længere. Projektet fokuserer både på personen, boligen, nærmiljøet og bymiljøet. Projektet kører over en 3½-årig periode, og kernen i projektet er, at man ved hjælp af IT-teknologi (også kaldet velfærdsteknologi) kan forbedre den ældres livskvalitet. Blandt de 20 projektdeltagere er der to danske: Region Syddanmark, repræsenteret af MedCom International og Odense Kommune. Projektet har netop været til EU-review, hvor projektet fik ros fra evaluatorerne. Projektet forløber planmæssigt. Der afholdes konsortiemøde i Odense og København i maj Health Optimum I.D. ( Projektleder: Lisbeth Jørgensen EU-projektleder: Christina E. Wanscher Health Optimum-projektet samler 10 partnere fra Europa (Danmark, Italien, Spanien, Sverige, Rumænien og Belgien). Hovedformålet med projektet er at støtte allerede igangsatte telemedicinske initiativer for dermed at dæmme op for de stigende udgifter indenfor sundhedsvæsnet. Projektet begyndte 1. juni 2007 og løber over de næste 24 måneder, hvor erfaringer vil blive udvekslet på tværs af landegrænser, som man så det i det oprindelige Health Optimum-projekt. I dette projekt repræsenterer MedCom International Region Syddanmark. I den danske del af Health Optimum-projektet bliver Region Syddanmark inddraget, og her vil projektet fokusere på og yde støtte til - 9 forskellige telemedicinske projekter. 14

15 Projektet har netop været til EU-review, og især de danske projekter blev fremhævet for den høje kvalitet. Projektet bliver præsenteret til en større europæisk konference i juni i Spanien, som en mindre dansk delegation tager til. GAP Projektleder: Claus Duedal Pedersen Assisterende: Anne Heisterberg (ekstern konsulent) Projektet adresserer ved hjælp af specifikke seminarer og undersøgelser alle aspekter af risiko- vurderinger, evalueringer og styringsværktøjer designet til forudsigelse og intervention i forbindelse med sundhedsrisici, terrorisme, (organiseret) kriminalitet, naturkatastrofer samt betydelige uheld i den industrielle sektor. For at løse disse vil projektet blandt andet trække på erfaringer fra de nuværende beredskabsstrukturer i Europa. I løbet af projektperioden vil der blive udarbejdet nogle workshops, hvorigennem resultaterne fra projektet vil blive samlet, således at en fælles fremtidig politik på dette område kan laves for de enkelte Europæiske lande. Første del af projektet er nu afsluttet. DREAMING Projektleder: Christina E. Wanscher DREAMING-projektet bliver skudt i gang den 1. maj 2008 og løber over tre år. Budgettet for hele projektet er på Euro, svarende til knapt 42 millioner kroner. Fjorten europæiske lande er med i projektet. To danske partnere er med i projektet: Region Syddanmark og Langeland Kommune. Region Syddanmark bidrager i projektet med projektledelse og EU-ekspertise, mens Langeland Kommune er et af pilotafprøvningsstederne. Projektets formål er at afprøve velfærdsteknologier og services, som, når det er integreret i den daglige hverdag, kan være med til, at ældre opnår en højere livskvalitet. Konceptet skal være med til at monitorere kroniske sygdomme, således at man undgår (gen-) indlæggelser på hospitalet og forværring af den kroniske lidelse. Projektleder på projektet er Christina E. Wanscher fra MedCom International. Hun kommer til at arbejde tæt sammen med Forebyggelsescenteret i Langeland Kommune sammen med en udvalgt projektsygeplejerske. Indstillinger Projekterne videreføres som planlagt 15