HEDEBOSTIEN. - fra fjord til bugt

Transkript

1 HEDEBOSTIEN - fra fjord til bugt Landskabsværkstedet 2009

2

3 FORORD Den frihed som vi savner Bag byens mur og tag På åben mark vi favner En solglad junidag. (Johannes Jørgensen, 1892) Vi vil ud. Vi vil ud i naturen. Vi vil ud og bevæge os. Vi vil ud og bevæges. Vi vil indånde den rene luft, dyppe os i det klare vand, dufte til en blomst, plukke bellis og viol, høre lærkens sang, se den gamle eg svaje blidt i vinden, opleve græssende kvæg på mark og eng vi vil ud. Vi danskere benytter os i stigende grad af skoven, heden, mosen, klitten, stranden, parken som led i vores fritidsaktiviteter. På motionssiden har løbeturen og den raske travetur i udbredelse overhalet de traditionelle idrætsaktiviteter som fodbold, gymnastik og håndbold, der alle finder sted i standardiserede rammer, på den friserede fodboldplæne eller hallens stribede parketgulv i lysstofrørenes kolde skær. Nye udendørs aktiviteter har i stigende grad meldt sig over de senere år: golf, naturfitness, adventure, klatring, mountainbike, stavgang, kitesurfing, for at nævne nogle stykker. I weekenderne tager vi cyklen eller benytter os af udbuddet af naturvejlederarrangementer, der er eksploderet over det sidste årti. Samme tendens gælder i ferien, hvor naturen og det grønne spiller en stadig stigende rolle. Der reklameres med muligheden for grøn ferie, cykelferie og vandreferie med vægt på økologi, bæredygtighed og oplevelserne i den storslåede natur, for bare at nævne et par af tilbudene for grøn og aktiv ferie i Danmark. Udeskoler, skovbørnehaver, skolen-i-skoven og naturskoler vidner om, at natur- og friluftsliv også fylder i institutions- og skoleverdenen. Samtidig med denne udvikling sker der på mange andre punkter et skred væk fra naturen og et aktivt udeliv. Vi transporterer os længere i bil, hvor den største del af de kørte kilometer knytter sig til kørsel i fritiden. Samtidigt udgør spillekonsoller, computere og kabel-tv en tillokkende fritidsmulighed, som ikke eksisterede for få årtier siden. Fysisk aktivitet fylder også mindre i arbejdslivet, hvor manuelt arbejde afløses af stillesiddende arbejde foran computeren. Tendensen i retning af manglende fysisk aktivitet udgør et væsentlig problem for folkesundheden, og udfordringen med at vende denne udvikling spiller en stadig vigtigere rolle i den sundheds- og samfundspolitiske diskurs. I lyset af dette skisma mellem de to modsatrettede tendenser, er det naturligvis helt essentielt, at der skabes attraktive rammer for friluftsaktiviteter. Tilgængelighed er et helt centralt begreb i den forbindelse. Mulighederne skal så at sige være lige udenfor døren, hvis det skal være attraktivt at tage cyklen på arbejde eller gå på opdagelse i naturen efter skoletid. Og i weekenden kan lokale stier bundet sammen med en god fortælling, gøre den lidt længere tur til fods eller på cykel uimodståelig. Hedebostien skal skabe nye sammenhænge, forbindelser og oplevelser. Ikke KUN fordi det er vigtigt for folkesundheden. Men også fordi de stemninger, vi oplever ved at bevæge os i naturen, forløser energi og livsglæde i de fleste af os. Naturen har det med at skubbe til legebarnet og lommefilosoffen i os. Og i forhold til andre oplevelsesrum f.eks. i byen, fornemmer vi et skær af oprindelighed ved naturen, eller det derude, som vi godt kan lide. Det er gennem leg og færdsel i naturen, at vi også føler kroppens egen natur - muligheder og begrænsninger - i mødet med landskabets terræn, vegetation, vind og vejr. Det fremmer vores forståelse for natur, miljø, klima og de kulturhistoriske rødder, som er så væsentlig en del af det danske landskab. Men vi vil dog først og fremmest projektet, fordi danskerne vil det... Vi vil ud! Hedebostien fra fjord til bugt skitserer således mulighederne for en ny sti mellem Roskilde Fjord og Køge Bugt. Det er tænkt som et idéprojekt, der skal være udgangspunkt for en videre proces, hvor stiens forudsætninger, muligheder og begrænsninger diskuteres på tværs af myndigheder, befolkning og lodsejere. Projektets analyser, registreringer, idéforslag, økonomiske kalkulationer mv. skal således bidrage til en konstruktiv lokal dialog og kvalificere processen frem mod realiseringen af Hedebostien og nye oplevelser langs den. Det har endvidere været en del af arbejdets målsætning at bidrage med idéudvikling for den rekreative anvendelse af landskabet i vores byers nærhed og for udvikling af nye, attraktive oplevelsesrum i landskabet. Det er derfor håbet, at idéprojektet bringer nye ideer i spil blandt borgere i lokalområdet og fører til realisering af Hedebostien men også, at projektet bidrager til en fortsat udvikling af de rekreative muligheder i det danske landskab i almindelighed. Idéprojektet er iværksat af Solrød, Greve og Roskilde kommuner, med udgangspunkt i et samarbejde mellem et bredt spektrum af lokale aktører og med finansiel støtte fra Nordea-fonden. Arbejdet er udført af Landskabsværkstedet i samarbejde med Helga Henriksen (Solrød kommune), Lise Rørbæk Barsøe (Greve Kommune) og Nora Salling (Roskilde Kommune). Endvidere har Gramstrup Aps ydet input vedrørende grafisk design mv. Illustrationer er, hvor andet ikke er anført, udarbejdet af Landskabsværkstedet. Fotos er taget af Landskabsværkstedet eller er frit tilgængelige referencefotos fra internettet. Projektmappen er beregnet til print i farve eller læsning i digital skærmversion, således at informationer på kort og fotos fremstår mest illustrative. Print foretages i liggende A3 eller A4 format, og dobbeltsidet udskrift giver bedst samspil mellem tekst og kort. Landskabsværkstedet takker for de konstruktive bidrag fra kommunerne og øvrige lokale aktører. Hermed god læselyst og held og lykke med den videre proces. København, december

4 MODEL TILLØB AFSÆT I LUFTEN LANDING VIDERE 2

5 INDHOLD FORORD INDHOLD RESUMÉ 5 Idéprojektet kort fortalt TILLØB 7 Vision og målsætning 9 Det lokale initiativ 9 Multifunktionel anvendelse 9 Livskvalitet og sundhed AFSÆT 11 Eksisterende oplevelsesværdier 13 Kulturarvslandskabet 15 Aktivitets- og bevægelseslandskabet 17 Oplevelses- og oplysningslandskabet I LUFTEN 19 Forslag til etablering af stien 27 Forslag til fokusområder 36 Forslag til formidling og aktivitet LANDING Læsevejledning Hæftet er opbygget i fem dele. Som et længdespring opdelt i faser frem mod en mulig realisering af Hedebostien: Den første del repræsenterer et tilløb. Her gives en vision for projektet samt en beskrivelse af, hvad det er for generelle og konkrete tendenser, denne vision er vokset ud af. Den anden del udgør et afsæt. Her gives de forudsætninger og potentialer, der ligger til grund for selve projektets idéforslag. I den tredje del kommer projektet i luften. Her gives et konkret forslag til stiens linjeføring og anlæg samt inspiration og idéer til fokusområder langs ruten, hvor særlige oplevelsesmuligheder understøttes og udvikles. Der præsenteres også forslag til formidling langs stien. Den fjerde del er en landing. Den er en teknisk værktøjskasse til brug for stiens anlæg, indhold og formidling. Den indeholder endvidere budgetudkast for realisering af Hedebostien. Den femte del viser videre. For det første skitseres hvilke naturhensyn der skal tages højde for. For det andet redegøres for mulige konflikter i forbindelse med etablering. Endelig gives forslag til borgerinddragelse, og hvordan den videre proces kan forløbe. 40 Tekniske beskrivelser og retningslinjer 42 Overslag for økonomi og budget VIDERE 47 Beskyttelsesinteresser 49 Konsekvensvurdering 51 Borgerinddragelse og videre proces 57 Litteraturliste 3

6 ROSKILDE KOMMUNE GREVE KOMMUNE SOLRØD KOMMUNE HEDEBOSTIEN FRA FJORD TIL BUGT m

7 RESUMÉ Idéprojektet kort fortalt Hedebostien skaber en ny rekreativ sammenhæng fra Roskilde Fjord til Køge Bugt og bidrager til at realisere Fingerplan 2007 visionerne om en 4. regional grøn ring. Hedebostien er et attraktivt tilbud for lokale brugere, men også til weekendens eller feriens besøgende fra både nær og fjern. Stien har således værdi både i forbindelse med dagsturen og udflugten, men også som ramme for daglig motion og cykelpendling. Hedebostien er ikke blot et slutprodukt, men er også starten på en videre proces. Stiprojektet er nemlig katalysator for en fortløbende dialog og udvikling af de rekreative muligheder på egnen. Der foreslås således en række fokusområder, hvor nogle kan iværksættes med anlægget af selve stien, mens andre har et længere tidsperspektiv, ligesom nye idéer og forslag løbende spirer frem. Ideer til fokusområder omfatter bl.a. Naturbyggeren Spejdermekka ved Vindinge, Idrættens Landskab ved Tune Hallerne, På opdagelse i militærlandskabet ved Karlstrup Nyskov, Grønt Pitstop ved Køge Bugt Motorvejen og Naturcyklen omkring Karlstrup og Engstrup moser. Etableringsudgifterne for det samlede anlæg af stien med faciliteter, belysning og formidlingskomponenter anslås til 13,8 millioner kroner. Dette afhænger dog af den videre proces, projektering og lignende, samt til- og fravalg af de foreslåede komponenter. Dertil kommer udgifter til at gennemføre eventuelle projekter for de foreslåede fokusområder. Der stilles forslag til processen for den videre borgerinddragelse. Den skal først og fremmest omfatte lodsejerdialog om selve stianlægget. Dernæst skal den engagere lokale grupper, der videreudvikler og sætter forslag til fokusområderne til debat. Målet er, at lokale grupper og ildsjæle sammen med kommunerne, institutioner, virksomheder, fonde mv. vil arbejde videre med idéprojektet, så der drypvist realiseres lokale partnerskaber og nye idéer langs stien og på hele egnen. Hvad angår Hedebostien, så omfatter den bl.a. anlæg af ca. 5½ km ny grussti til cyklende og gående samt ca. 8 km ny ridespor. Desuden trafiksikres ca. 2 km eksisterende vej ved afstribning til cykelbane og nyanlæg af asfalteret cykelsti. Sammen med allerede eksisterende stier og veje udgør Hedebostiens samlede længde i alt 21 km, svarende til en halvmaraton. En del af ruten får LED-lys i belægningen. Dels for at trafiksikre strækninger, hvor stien bruges til daglig transport, dels for at udvide brugsmulighederne i den mørke tid af året. Der foreslås desuden anlæg af en 2 km lysløjpe samt en række servicefaciliteter, motions- og legemuligheder, opholdssteder og lejrpladser. Samtidig formidles stien og de mange oplevelsesmuligheder gennem både mere traditionelle virkemidler, i form af informationstavler og foldere, men også ved hjælp af internet og nye mobilteknologier. Naturmobilen viser således nye veje for formidling af landskabets natur- og kulturværdier. 5

8 TILLØB Fra fjord til bugt Sammenhæng Forbindelser Oplevelser 6

9 TILLØB Vision og målsætning Projektets vision er, at skabe sammenhæng mellem Roskilde Fjord og Køge Bugt, både fysisk og mentalt. Visionen er samtidig, at udvikle nye forbindelsesmuligheder mellem eksisterende stier og mindre bysamfund langs Hedebostiens kommende forløb og forstærke eksisterende oplevelses- og fortællemuligheder til gavn og glæde for befolkningen langs den nye sti. Stien skal således generere nye, vigtige sammenhænge, forbindelser og oplevelsesmuligheder for et stort befolkningsopland mellem Roskilde Fjord og Køge Bugt. Dette gælder ikke mindst Roskilde by og det befolkningstunge bybælte langs Køge Bugt, men også for alle småbyerne langs med stiens forløb og i tilknytning til dens mange forgreninger. Samtidig vil stien også være attraktiv i forbindelse med kommunernes fremtidige turisme og weekendens friluftsliv for borgere i hele Hovedstadsområdet. Derudover vil den vil også påvirke bosætning og erhvervsliv positivt. Hedebostien skal først og fremmest skabe bedre sammenhæng mellem Fjord og Bugt. Metoden er, at kombinere eksisterende småveje og stier i området, med anlæg af nye stier, hvor sammenhæng enten mangler eller kan forbedres. Stien skal være for cyklister, motionsløbere, vandrere og på nogle stræk også for ridende. Hedebostien går desuden gennem en oplevelsesrig egn med mange forskelligartede muligheder. Flere af dem ligger isolerede og er dårligt tilgængelige. Den nye sammenhæng skal derfor også række ud til og aktivere disse områder med en række nye forbindelser, der går på tværs af stiforløbet. Hedebostien skal gennem disse forgreninger således ikke bare udgøre en overordnet sammenhæng fra fjord til bugt. Den skal også skabe bedre forbindelsesmuligheder for lokale rundture og åbne op for de mange lokale oplevelsesværdier fra de mere kendte som Hedeland til de mere usynlige eller glemte, som f.eks. Tunestillingen. lige så vigtig del af stiens vision. Formidling af stiens mangfoldige natur- og kulturhistorie, spor og andre fortællinger, skal derfor understøtte stiens sammenhæng, forbindelser og oplevelsesværdier, samt give stien sin egen identitet. Landskabets natur- og kulturværdier skal både kunne opleves og sanses. Her handler det ikke kun om formidling til hoved og fornuft, men i ligeså høj grad om at skabe motivation for en kropslig oplevelse i landskabet, som f.eks. Knud Hjortøs litterære beskrivelse af essensen i cyklistens rejse gennem landskabet (se boksen). Menneskekroppen er nemlig selv natur! et faktum, der lyder som en selvfølgelighed, men som i det moderne samfund i høj grad er overskygget af fremmedgjorthed overfor landskabet og naturen. Vi lever ikke i naturen længere, og vi lever ikke i pagt med naturen mere. Vi er ofte bedre til at skelne og benævne forskellige bilmærker, mobiltelefoner, computerteknologier, varemærker, end landskabets og skovens træer og buske, blomster, insekter, smådyr. I stedet for den alt omgivende ramme er naturen efterhånden blevet et panorama eller skønbillede, man passivt passerer forbi undervejs på bilturen. Med stien skal der skabes nye muligheder for, i et aktivt og udfordrende møde med terræn, vegetation, vind, vejr og lys, at opnå nye erkendelser om både landskab og natur, samt om menneskets krop og natur. Det fremmer muligheden for et bedre liv, øget sundhed, motion, natur- og kulturformidling.... Hver gang han foer gennem en landsby eller forbi en stor have, blev det helt stille, han indhylledes i en sød varme, men friskheden ventede på den anden side. Månen stod over vejen og flyttede sig fra trætop til træ top. De stævnede popler så ud, som om de steg op af grøften, og de kom svævende hen imod ham med en rytmeløs gang, som spøgelser Foran ham bugter sig landevejen som en snog, der flygter; den blir borte ved landsbyen, men langt fremme, oppe på møllebakken, under en vinkel på fem og fyrretyve grader, toner en stump vej frem og ser fristende ud... ()... så kommer byen, og der ender landevejen op mod et havegærde med en klynge syrenbuske, det ser ud, som om han ikke kan komme længere. Men han sætter kraft på, og det hjælper, syrenbuskene hummer sig til siden, landevejen skubber sig og lægger sig til rette, som om den var levende, og se: nu gav den et spjæt; der gik hul på udsigten, en lang bane ligger udstrakt foran ham. Den gammeldags bugtede landevej er uforudsigelig, så der må ændres fart og retning, en sten i vejen afbryder fra tid til anden den jævne fart, bakkerne yder snart modstand og giver snart fart i modsætning til de moderne gennemskårne landevejes lange seje stræk, og huse og træer står lige ud til vejen, så det mærkes, at man passerer forbi. Vejen giver her nogle tilsvarende oplevelsesmuligheder for cyklisten, som den ubefæstede fodsti gør det for den spadserende: Den smyger sig gennem landskabet uden andet anlæg end et par trædesten, eller et gangbræt over en bæk, her må vandreren følge underlaget og tilpasse sine skridt snart korte, snart lange så gangen bliver som bækkens strøm over den ujævne flodseng. Hjortø beskriver også, hvordan cykelturen gennem oplevelsen af kroppens natur gennem den voldsomme fysiske aktivitet kombineret med de mange sanseindtryk fra den omgivende natur giver en bred og grundig fornemmelse af tilværelsens simpelhed. og kalder den sjæl til live, der ikke har ladet sig vække gennem lange studier: snart tænkte han på slet ingenting, han var i ekstase mens han vandt den ene mil efter den anden ud af sin lydige maskine. Han følte sit sjæleliv strakt ud i en ret linje. Nu da han kørte her, hvor han aldrig havde været før, havde han en mægtig, hemmelighedsfuld fornemmelse af at drage ind i noget gammelkendt. Den indre natur spejler den ydre og gør den genkendelig, trods det, at den er ny for iagttageren. (Citaterne er fra Knud Hjortøs Støv og Stjærner, Der henvises til Idrætten i Landskabet, som er udarbejdet af Landskabsværk stedet i samarbejde med DGI, 2002) Hedebostien skal kort sagt sætte rammerne for at flere kommer ud i landskabet, men også mærker landskabet. Den fysiske sammenhæng gør det ikke alene. Mental sammenhæng er en 7

10 TILLØB Dagstur Hedebostien udgør rammen for en sammenhængende cykel- eller vandretur gennem landskabet, med rige muligheder for pauser eller stop undervejs. Det kan være familien på dagstur i weekenden eller som led i en længere cykelferie. Eller måske en gruppe stavgængere fra Køge, der vandrer den 21 km lange halvmaraton og tager toget tilbage fra Roskilde. Udflugt Hedebostien kan være udgangspunktet for udflugten. Det kan eksempelvis være grupper af personer eller en familie, der tager cykler, bil eller bus ud til et de mange oplevelsesområder. Her går de en tur eller benytter sig af faciliteter og formidling på stedet og nyder måske en medbragt madkurv eller hyldeblomstsaft ved gårdbutikken. Motion Hedebostien kan være ramme for dagligdagens eller weekendens motion. Eksempelvis tager motionisten en løbetur på selve stien kombineret med øvelser på en naturmotionsplads. En gruppe unge cykler til til kysten for at bade eller måske er stien ramme om en Hedebohalvmaraton. Transport Hedebostien har primært rekreativt sigte, men det udelukker bestemt ikke at stien kan medvirke til at gøre det attraktivt for flere at anvende cyklen som led i daglig transport. En trafiksikker og smuk rute kan indgå i en trafikpolitisk strategi med henblik på at få folk til at tage cyklen til arbejdet, skolen, stationen osv. Stien har således også et klart miljøog sundhedsperspektiv. 8

11 TILLØB Det lokale initiativ En stiforbindelse fra fjord til bugt har været diskuteret gennem en årrække, og muligheden har på forskellig vis indgået i plandokumenter i de involverede kommuner. Med Regionplan 2005 pegede Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) på udlæg af en 4. grøn ring. Det betød at det rekreative Hedeland skulle forbindes ned mod Karlslunde, Karlstrup, Trylleskoven og Køge Bugt. Solrød, Greve og Roskilde kommuner indledte et mere konkret samarbejde om en mulig sti, og i de nye kommuneplaner 2009 er en mulig placering af Hedebostien formelt blevet indføjet i planlægningen. Der blev taget initiativ til at danne et partnerskab mellem de tre kommuner og Mosede Forts Venner, I/S Hedeland, Friluftsrådets Roskildekreds, DN s tre lokalafdelinger, Greve Museum og Skovog Naturstyrelsen Østsjælland med henblik på at søge midler afsat til netop sådanne partnerskaber. Der viste sig imidlertid en række praktiske problemer omkring dannelse af et partnerskab bestående af flere kommuner. Kommunerne fik i stedet midler fra Nordea-fonden til at udarbejde et idéprojekt som grundlag for en videre dialog og proces frem mod etablering af en sti. Multifunktionel anvendelse Hedebostien er først og fremmest tænkt som en mulighed for at cykle og vandre fra fjord til bugt. Desuden er der udtrykt lokale ønsker om at åbne op for ridning langs dele af stækningen. Stien skal endvidere rumme andre interesser og herunder give nye muligheder for motion og fysisk aktivitet langs stiforløbet. Samtidig skal natur- som kulturoplevelser kunne formidles på visionær og fremadrettet vis. Stiens beskaffenhed skal desuden gøre færdsel mulig for brugere i forskellige aldersgrupper med forskellige forudsætninger. Herunder skal hensynet til handikappede overvejes. Hedebostien skal som helhed appellere bredt, både hvad angår forskellige transportformer, målgrupper og oplevelsestyper. Oplevelsesmulighederne differentieres langs stiforløbet, så forskellige strækninger undervejs gives en særlig profil i forhold til de potentialer strækningen rummer. Den brede appel er alene et udtryk for ønsket om, at stien skal være attraktiv for flest mulige brugere og brugsmåder: Hedebostien skal med et moderne udtryk være multifunktionel. Idéprojektet har derfor taget udgangspunkt i, at Hedebostien skal understøtte fire basale indfaldsvinkler til anvendelse, nemlig brug til dagstur, udflugt, motion og transport, se forklaringerne på modsatte side. Livskvalitet og sundhed Danskernes rammes i stigende grad af velfærdssygdomme, der knytter sig til inaktivitet samtidig med, at danskerne aldrig har dyrket så megen motion som netop i disse år (Pilgaard 2008: Kjøller m.fl. 2007). Men træning et par gange om ugen kan ikke hamle op med, at vi danskere er blevet mere inaktive i løbet af vores hverdag. Det drejer sig ud fra den betragtning om, at få gjort fysisk aktivitet attraktiv ikke bare som led i motion, men integreret i en lang række gøremål, der både knytter sig til arbejdsliv og fritid. Det er en af baggrundene for at arbejde med de fire nævnte indfaldsvinkler: Hedebostien skal være attraktiv for weekendens friluftsliv og rekreation i forbindelse med både dagsture og udflugter, der skal gøre det attraktivt for pendlere at tage cyklen på arbejde eller til stationerne langs med ruten, og skolebørn skal trygt kunne cykle til og fra skole. Desuden skal stien naturligvis rumme tilbud for dagligdagens motions- og gåture. Forskning har over de sidste årtier rettet stadigt mere opmærksomhed mod, at grønne områder har en særlig vigtig rolle i forhold til sundhed og livskvalitet i bred forstand. Bl.a. indenfor miljø-psykologien har man påvist de positive effekter mere direkte gennem en række af videnskabelige undersøgelser, se f.eks. opsamling af Holm og Tvedt (1998) eller hos Hansen, A. B. (2005). De grønne områders indflydelse på motion er også blevet understreget, f.eks. af Friluftsrådet (2003), Hansen og Nielsen (2005) og i Folkesundhedsrapporten 2007 (Kjøller m.fl., 2007). Der ser ud til at være flere former for positive relationer mellem brug af natur og sundhed. På det psykologiske plan handler det bl.a. om positive oplevelser, erkendelse af samhørighed med naturen, fred, ro og oplevelser i modsætningen til den travle og hektiske hverdag i byen og på arbejdet og glæde over fugleliv, farven på træerne, udsigten til søen osv. På det sociale plan giver naturen rammer for samvær med andre mennesker, familien og kollegerne. På det fysiske plan spiller let adgang til naturen og grønne områder ind ved at skabe rum for f.eks. en løbetur, en cykeltur, fodbold, stavgang, vandretur, leg eller havearbejde (Kjøller m.fl. 2007). Der er med andre ord mange gode grunde til at også se Hedebostiens grønne perspektiver i forbindelse med kommunernes forbyggende indsats inden for sundhedsområdet. Samtidigt er det dog vigtigt, at fokusere på at Hedebostien skal skabe muligheder for livsglæde og leg og ikke blot blive et spørgsmål om sur og forpligtende sundhedsmotion. 9

12 KULTURARVSLANDSKABET AKTIVITETS- OG BEVÆGELSESLANDSKABET OPLEVELSES- OG OPLYSNINGSLANDSKABET m

13 AFSÆT Eksisterende oplevelsesværdier De eksisterende oplevelsesværdier i området udgør en vigtig begrundelse og et afsæt for i det hele taget at anlægge en sti mellem Roskilde og Køge Bugt. Stien skaber således en sammenhæng mellem den række oplevelser, hvoraf en lang række præsenteres i dette kapitel. Udvalget bygger på bl.a. turfoldere, friluftskort, kommunale registreringer, planlægning, feltbesigtigelser og input fra involverede parter i projektet. Oplevelserne er beskrevet på 3 forskellige opslag for hvert delområde, som det fremgår af kortet på venstre side. Hvert af disse delområder har nogle overordnede karakteristika: Det første delområde rummer strækningen fra Roskilde Fjord gennem Roskilde by og videre gennem Vindinge by ud til, hvor det store rekreative område, Hedeland, begynder. Området er især kendetegnet ved de unikke kulturhistoriske oplevelsesmuligheder, der findes i Roskilde Vi kalder det kulturarvslandskabet. Her opleves historiens vingesus, bl.a. gennem et af Danmarks få formelle bidrag til UNESCO-verdenskulturarv, nemlig Roskilde Domkirke. Desuden byder området på middelalderbykerne, handelsliv, Byparken, Folkeparken, Roskilde Museum, Museet for Samtidskunst og Vikingeskibsmuseet. Den mere moderne kulturarv tager over efterhånden som man bevæger sig væk fra bycentrum og ad ruten mod Vindinge. Her er store dele af landskabet så at sige nulstillet af den gennemgribende råstofindvinding. Området er udpeget som del af en Grøn Ring rundt om Roskilde, og det skal reetableres til bynært rekreativt aktivitetsområde. Det næste delområde er ligeledes præget af nyere tids landskabning. Det gælder især Hedeland, der er et 15 km 2 stort område, som gradsvist opkøbes af et tværkommunalt interessentskab, og som med tiden konverteres til rekreativt område i takt med at råstofgravningen ophører. Her er fokus på at skabe rum for et meget bredt spektrum af friluftsaktiviteter fra meget støjende til mere stille og naturprægede sysler. Også den sydlige del står overfor store landskabelige forandringer. Det drejer sig om en planlagt plantning af ny statsskov på et ca. 240 hektar stort areal, som bl.a. skal være til gavn for friluftslivet i området. Hedebostien vil fungere som direkte adgang til de mange nye aktivitets- og bevægelsesmuligheder. Samlet set karakteriserer vi delområdet aktivitets- og bevægelsesland-skabet. Det sidste delområde byder på en variation af både natur- og kulturhistoriske fortællinger. Fra den helt gamle geohistorie med dannelsen af de millioner år gamle kalkprofiler i Karlstrup Kalkbrud til landskabsdannelsen siden istiden med afsnøring af fjordarmen og landhævning, som har skabt fascinerende sammenhæng mellem barrierekysten med klit, hede og skov og de bagvedliggende moser. Naturværdier finder man også i de nyere skove herunder Firemileskoven, Karlstrup Nyskov og ved de reetablerede vandhuller og lavbundsområder, der kommer til at ligge bevaret i den fremtidige Tune Skov. Der er i området en række fortidsminder og andre kulturhistoriske værdier, bl.a. Karlstrup Kirke og rester fra stormandsgård. Endvidere fortælles nyere kulturhistorie med Tunestillingens bevarede militære anlæg i det åbne land og Mosede Fort. I lyset af de mange fortællinger karakteriserer vi området som oplevelses- og oplysningslandskabet. På de følgende opslag beskrives oplevelsesværdierne i Kulturarvslandskabet, Aktivitets- og bevægelseslandskabet og Oplevelses- og oplysningslandskabet mere detaljeret. De vigtigste oplevelses- aktivitets - og bevægelsesmuligheder er beskrevet med tekst og billeder, og kortene viser lokaliseringen af en liste af forskellige elementer, som stien kan bringes i samspil med. Der sondres mellem forskellige oplevelsesværdier henholdsvis præget af natur, kultur, aktivitet og bevægelse. Det skal imidlertid tages med et gran salt, da der ofte vil være et sammenfald mellem kategorierne, og fordi oplevelsen altid vil være en subjektiv oplevelse for den enkelte besøgende. Den vil bl.a. afhænge af, hvad denne person søger og sanser i den konkrete situation. Eksempelvis kan en besøgende den ene dag være på naturoplevelse med barnebarnet og den anden på en rask gang motionsstavgang. Ligesom sidstnævnte ikke udelukker naturoplevelser, så inkluderer førstnævnte sandsynligvis masser af bevægelse osv. Folkeparken, Hedeland og Karlstrup Mose 11

14 1 1 ROSKILDE TREKRONER ROSKILDE 8 ROSKILDE ROSKILDE KULTURARVSLANDSKABET m 8 VINDINGE

15 AFSÆT Veje Kultur Kulturarvslandskabet Hedebostien Vej Motorvej Jernbane Nationale cykelrute Trafiksti Rekreativ sti 1. Vikingeskibsmuseet 2. Museumsøen 3. Lystbådehavnen 4. Sct. Hansområdet 5. Model af Roskilde by 6. Fundament fra Sct. Hans Kirke 7. Roskilde Domkirke 8. Roskilde Museum 9. Museet for samtidskunst 10. Vindinge centrum og kirke Natur Vikingeskibsmuseet og havneområdet Stien har sit udspring eller mål, alt efter bevægelsesretning, ved Roskilde Fjord, helt konkret ved Museumsøen og Vikingeskibsmuseet. Her er rige muligheder for at opleve de originale vikingeskibe i museets udstilling og få et mere levende indblik i vikingetiden ved de arbejdende værksteder eller med en sejltur i et af museets skibe. Ved museet og havneområdet er der gode rasteog servicefaciliteter i kombination med adgangen til og udsigten over fjorden. Der er endvidere fine parkeringsmuligheder. Områder Regional sti/rute By Kulturcentrum By Åbent grønt fx marker Hedeland Skov Mose/eng Sø/vandløb Servicefunktioner Parkering Toilet Mad/drikke Indkøb Ishus 1. Roskilde Fjord 2. Byparken 3. Folkeparken 4. Gråbrødre Kirkegård 5. Parkstrøg / Kolonihaver 6. Den grønne ring 7. Stålmosen 8. Hedeland Bevægelse 1. Fjordstien 2. Roskildebadet 3. Boldbaner 4. Kommende aktivitetsområde 5. Spejderområde Spisehytte Busstoppested Togstation Vandrehjem Cykelservice Roskilde Fjord - Fjordstien Fjordstien er en rekreativ cykel- og vandresti langs Roskilde Fjord og Isefjorden. Stien bliver i sin endelige udførelse ca. 275 km. lang, hvoraf ca. 200 km er realiseret. Stien følger eksisterende vejforløb, mark- og skovveje, og der er lagt vægt på fjordnærhed og trafiksikkerhed. Seks foldere beskriver ruten og seværdigheder undervejs. Følger man Fjordstien mod vest er der ganske kort til området omkring Sct. Hans Hospital og Boserup skov. Området ved Sankt Hans Hospital er fredet for at sikre de landskabelige, natur- og kulturhistoriske værdier, og arealerne plejes ved afgræsning med får. Der er tale om et meget varieret rekreativt område med fine udsigter over havnen og fjorden. Byparken og Domkirken Hedebostien går først gennem Byparken. Her finder man et netværk af rekreative stier, bl.a. en såkaldt hjertesti, pavillon med udskænkning, legeplads, offentligt toilet mv. Men det er ikke mindst udsigten over fjorden og til Roskilde Domkirken, der imponerer. Stiruten fører således op forbi Domkirken og et fredet markstykke, hvor fundamenterne til den tidligere Sct. Hans kirke findes. Her er udsigten over fjorden fantastisk, og fra stien er der kun få skridt til selve Domkirken. Den er udpeget på UNESCOs liste over verdenskulturarv, og domkirken og dens omgivelser udgør også en central attraktion langs ruten. Roskilde Domkirke Roskildes ældre bykerne Foruden Domkirken byder den ældre middelalderbykerne også på en række andre oplevelsesmuligheder i tilknytning til stien. Således følger stien bl.a. handelsgaden gennem den ældre bydel omkring Domkirken med rige muligheder for ophold, caféliv osv. Her er en afstikker oplagt, f.eks. som led i en cykelferie eller en dagstur. Oplevelse af bykernens middelalderstruktur er i sig selv et interessant kulturmiljø, der også rummer et bredt udbud af service og handel. Herudover er der bl.a. Museet for Samtidskunst og Roskilde Museum. Roskilde Station udgør et oplagt transportknudepunkt og adgangsvej for hovedstadsområdets befolkning, der let kan tage tog, medbringende cykel. Der er kun kort afstand fra stationen til Hedebostiens forløb. Ud ad byen den grønne ring Stien fører ud af Roskilde til Vindinge by, der er en stor parcelhusbebyggelse omkring en ældre landsbykerne. Omkring Vindinge er en stor del af landskabet under råstofgravning, og området er udpeget som del af den Grønne Ring i Roskilde Kommunes kommuneplan. Området rummer også naturkvaliteter, bl.a. Stålmosen, hvor der både lever spids- og butsnudet frø. Deres sagte kvækken kan høres i begyndelse af april. 13

16 REERSLEV VINDINGE STÆRKENDE TUNE ROSKILDE LUFTHAVN 14 AKTIVITETS- OG BEVÆGELSESLANDSKABET m

17 AFSÆT Veje Områder Hedebostien Vej Motorvej Jernbane Nationale cykelrute Trafiksti Rekreativ sti Regional sti/rute By Kulturcentrum By Åbent grønt fx marker Hedeland Skov Mose/eng Sø/vandløb Kultur 11. Kara (Tunestilling) 12. Tune centrum og kirke Natur 9. Vindinge Langsø 10. Udsigtspunkt Maglehøj 11. Vinterrasser 12. Udsigtspunkt Hvilshøj 13. Udsigtspunkt Baldershøj 14. Tune Skov (planlagt) 15. Reetablerede søer og eng Bevægelse 6. Naturlegeplads 7. Knallertbane 8. Ridebane 9. Golfbane 10. Motocrossbane 11. Gokartbane 12. Tune Hallerne Aktivitets- og bevægelseslandskabet Hedeland Hedeland er et ca. 15 km 2 stort natur- og fritidsområde. Størstedelen af Hedeland er tidligere grus- og lerindvindingsområde, som nu er omdannet til et spændende natur- og fritidsområde med skove, søer, bakker, dale og kanaler med en rig flora og fauna. Der er en bred vifte af fritidsanlæg i området; skibakke, veteranbane, ridecenter, fiskesø, golfbane, gocartbane, amfiteater mm. Hedeland har et net af grusstier, hvor offentligheden må færdes til fods og på cykel. Der er tillige et udbygget system af ridestier. Der graves stadig grus i randområdet af Hedeland, og disse arealer skal efterhånden indgå i fritidsområdet. Hedeland I/S opkøber og driver arealerne. Interessentskabet ejes af Roskilde, Høje Taastrup og Greve kommuner. Nyt aktivitetsområde I/S Hedeland har planlagt at indrette et ca. 8 ha stort aktivitetsområde for børn og voksne. Der etableres gynger, svævebane, klatreslot, sheltere, grusplads med småbørnslegeplads, græsareal til boldspil, spisehytte, borde, bænke mm. Hedebostien løber tæt forbi dette planlagte område. Aktivitetslandskabet bliver et attraktivt udflugtsmål for børnefamilier med god mulighed for at få motion og frisk luft på en sjov måde. Tune by Tune er den største bymæssige bebyggelse, som Hedebostien løber igennem, når man altså ser bort fra Roskilde og bybåndet langs Køge Bugt. Tune rummer ligesom Vindinge en gammel bykerne, hvor der bl.a. ligger et fredet tingsted. Men ellers er det udstrakte parcelhusområder, der præger byen. Der er en stor skole, institution, idrætshal med cafeteria og sportsbaner, i den nordlige del af byen. Stien løber gennem dette område. Tune Skov Syd for Tune er den nye Tune skov planlagt. Skoven bliver omkring 240 ha og skal både beskytte drikkevandsinteresserne i området og fungere som et rekreativt område til gavn for befolkningens friluftsliv og sundhed. Herudover skal naturværdierne i området sikres og forbedres, og de landskabelige og kulturhistoriske interesser skal samtidigt sikres bedst muligt (se også kortet på side 16). Servicefunktioner Parkering Toilet Mad/drikke Indkøb Ishus Spisehytte Busstoppested Togstation Vandrehjem Cykelservice Vinmarker og udsigter Hedeland er ikke bare aktiviteter. De mange søer og vidtstrakte områder, hvor naturen i høj grad passer sig selv udgør en vigtig og anderledes attraktion. Der er en række udsigtspunkter, hvor man kan se vidt omkring ud over det menneskeskabte landskab og videre. Der er også anlagt områder med forskellige typer vegetation, herunder blomsterfrømarker og vinmarker på sydvendte skråninger ovenfor en langstrakt sø. Man føler sig nærmest hensat til vinmarker i sydtyskland på skråningerne langs floderne Mosel eller Rhinen. Vindinge Langsø i Hedeland 15

18 15 14 GREVE KARLSLUNDE HASTRUP KARLSLUNDE STRAND KARLSTRUP OPLEVELSES- OG OPLYSNINGSLANDSKABET m SOLRØD

19 AFSÆT Veje Områder Hedebostien Vej Motorvej Jernbane Nationale cykelrute Trafiksti Rekreativ sti Regional sti/rute By Kulturcentrum By Åbent grønt fx marker Hedeland Skov Mose/eng Sø/vandløb Servicefunktioner Parkering Toilet Mad/drikke Indkøb Ishus Kultur 13. Skelhule 14. Skelgalleri 15. Vendalshule 16. Justitsrådshule 17. Justitsrådsgalleri III med skyttegrav 18. Karlstrup Kirke og Stormandsgård 19. Købmandsgård 20. Korporalskroen 21. Mosede Fort Natur 14. Tune Skov (planlagt) 15. Reetablerede søer og eng 16. Karlstrup Nyskov 17. Firemileskoven 18. Karlstrup Kalkbrud 19. Karlstrup Mose (fredet) 20. KBH s Kommunes skov (fredet) 21. Trylleskoven (fredet) 22. Karlstrup Strand Bevægelse 13. Skydebane 14. Karlstrup Golfbane Spisehytte Busstoppested Togstation Vandrehjem Cykelservice Oplevelses- og oplysningslandskabet Hedebosletten, Tunestillingen og Karlstrup Nyskov Syd for Tune Skov fører stien gennem et intensivt opdyrket landbrugsland. Her oplever man det karakteristiske skovløse agrare landskab, som har givet navn til egnen: Hedeboegnen, med hede forstået som stor åben skovløs slette. I landskabet findes rester af Tunestillingen, der under 1. Verdenskrig var Danmark største militære anlæg. Den bestod af et system af skyttegrave, pigtrådshegn og gallerier, der engang lå som en jernring fra Roskilde by til Mosede Fort ved Køge Bugt. Reminiscenser fra dette enorme anlæg kan stadig opleves i landskabet, særligt i området omkring den lille Karlstrup Nyskov. Karlstrup Nyskov er en lille rekreativ skov med fine lysninger, stier og skovveje. Det er et meget kuperet område som følge af tidligere råstofindvinding. Der findes en naturbørnehave (Solrød kommunes) med 2 større naturlegeområder og gode legemuligheder i den kuperede, blandede nåle- og løvskov. Legeområderne er alment tilgængelige og meget anvendt af lokale og institutioner. Syd for Karlstrup Nyskov ligger også Karlstrup Kirke og Stormandsgård, Karlstrup Golfbane, Karlstrup Landsby og ikke mindst det fascinerende Karlstrup Kalkbrud, hvor man føres 65 mio. år tilbage i landskabshistorien. Engstrøg, Møllebækken og Korporalskroen Stien krydser en national cykelrute øst for Karlstrup Nyskov. Her er et meget fint og intimt, husdyrafgræsset engstrøg langs med bækken, der rinder ud i Karlstrup Møllebæk. Karlslunde Idrætshal ejer skydebanen, der er placeret i slugt en syd for engstrøget. Mod øst krydses hovedlandevejen ved Korporalskroen. Her er der foruden den eksisterende kro, i sommerhalvåret også et ishus og et købmandsmuseum. Møllebækken løber under en granitbro fra 1700-tallet, og på østsiden af hovedlandevejen ligger Firemileskoven, der blev plantet i begyndelsen af 1980 erne. Skoven rummer et fint stisystem, herunder også for ridende. Karlstrup og Engstrup moser Moserne udgør tilsammen et ca. 123 ha. stort, fredet naturområde. Området har gennemgået en dynamisk udvikling siden istiden. Landhævning og barrierekystdannelsen forvandlede fjorden til moseområde og i dag er de dele, som ikke blev beslaglagt af by og infrastruktur fredet. Moserne fremstår med småsøer, tilgroede tørvegrave, kratskov af gråpil og rørsumpe, samt afgræssede enge med et meget varieret plante- og fugleliv. Her går bl.a. heste og kødkvæg. Ansvaret for afgræsningen varetages bl.a. af græsningslaug, som er etableret af Skov- og Naturstyrelsen, der ejer en del af området. Mosen er matrikuleret i mange smalle moselodder, hvor nogle tilhører private ejendomme. Der er en del stier, som anvendes rekreativt. Det forventes fra offentlig side, at de retlinjede vandløb gennem mosen skal genslynges for at leve op til vandkvalitetsmålsætningerne og EU s Vandrammedirektiv. Kommuneskovens hemmeligheder Mellem Karlstrup og Engstrup moser og Trylleskoven ligger et blandet nåle- og løvskovsområde med en større lysning. Området er ejet af Københavns Kommune og var tænkt som et område for koloni og udflugter. Området er fredet og henligger uden nogen form for pleje. Det udgør efterhånden et frodigt og underfundigt vildnis af væltede træer, brombær, hindbær mv. og stier, der er ret ufremkommelige. På opfordring fra DN har Solrød kommune for år siden ryddet stierne, men siden er de mange steder groet til igen. Slid på visse stier vidner dog om nogen lokal anvendelse af skovområdet. Planen for omlægning af vandsystemet kommer sandsynligvis til at omfatte et nyt slynget vandløb gennem kommuneskoven. Trylleskoven med lyngbakker og kysten Trylleskoven er et fredet område med meget varieret natur, gammel fyrretræsplantage, lyngbakker, strandoverdrev og en børnevenlig strand. Det marine forland Jernen blev dannet ved aflejring af sand. Skoven blev plantet kort før år Karakteristisk for skoven er de krogede fyrretræer, formet af vejr og vind. Man mener, at de krogede fyrretræer har virket så fortryllende, ja næsten troldagtige på de omkringboende, at de har givet den navnet Trylleskoven. Der er adgang til området fra Karlstrup Strandvej (Gl. Køge Landevej), hvor arealerne vest for strandvejen anvendes til parkeringsplads. Man kan færdes til fods i hele området. 17

20 Roskilde Fjord Vindinge Strækninger hvor der etableres: Tune Hedebostien Grussti Ny cykelbane/cykelsti - ny asfalt Markering af cykelbane på eksisterende asfalt Ridesti Led-lys FORSLAG TIL NYE STIER, ANLÆG OG BELYSNING Køge Bugt

21 I LUFTEN Forslag til etablering af stien Hedebostien snor sig 21 km gennem landskabet fra fjord til bugt. Den skaber en ny sammenhæng mellem en variation af forbindelser og muligheder for oplevelser nogle eksisterende og nogle nye, eller i hvert fald fortalt og formidlet på en ny måde. Det samme gælder selve stien nogle dele eksisterer i dag, mens andre strækninger kræver nyanlæg eller forbedringer. I de følgende tre afsnit bringes forslagene i luften. Det drejer sig først om etablering af selve stien den nye rekreative rygrad gennem Hedeboegnen. Dernæst foreslås udvikling af nye oplevelsesmuligheder langs stiens forløb, i de såkaldte fokusområder for særlige oplevelsesmuligheder. Hvor den sammenhængende sti nødvendigvis skal etableres, er forslagene til fokusområder noget, der kan etableres gradvist og i tilpassede former i forhold til den videre dialog. Det sidste afsnit stiller forslag til formidlingen af oplevelsesmulighederne. Et minimum af disse forslag til formidling skal gennemføres for at stien bliver anvendelig, eksempelvis afmærkning af ruten og informationstavler. I dette første afsnit beskrives forslag til etablering af selve stien. Dette omfatter forslag til placering af stien og gennemgang af delstrækninger mht. krævede nyanlæg, se oversigten på modsatte side. Stien er opdelt i mindre stykker, der beskrives mht. belægning ligesom der gives forslag til støttefaciliteter langs ruten. Disse specifikationer af forslagene for strækningerne fremgår i tabellerne på de følgende sider, ligesom placeringen fremgår af kort. Der stilles også forslag til etablering af særlige anlæg og udstyr langs stien herunder belysning og servicefaciliteter. En del af disse forslag skal koordineres med gennemførelsen af projekter i fokusområderne. Nogle forslag kan udgå, hvis et større anlæg i et af fokusområderne tilvejebringer samme muligheder. Derfor er der heller ikke foreslået konkret placering af mange af de særlige anlæg og udstyr. Hensyn til forskellige brugergrupper Hele stiforløbet skal kunne anvendes til både gang, løb og cykel. Markering af stiforløbet både langs ruten og på kort skal klart indikere, hvornår andre former for færdsel er henholdsvis tilladt og ikke tilladt. Der er strækninger, hvor ridning tilgodeses med udlæg af separat ridespor. Igennem områder som den nye Tune Skov og Karlstrup og Engstrup Moser samt enkelte andre områder bør ridespor og gang/cykelstien ikke nødvendigvis følge helt samme forløb. De bør dog tangere hinanden på nogle stræk, fordi det også er en oplevelse for eksempelvis børn at møde heste og ridende på turen. Langs skel og småveje bliver ruten af praktiske årsager generelt sammenfaldende men i separate spor. Hensynet til ridning er prioriteret i den sydlige del, idet den nordlige del er rigt forsynet med ridemuligheder i Hedeland. I selve Roskilde by er ridestier ikke realistiske eller hensigtsmæssige. Mod syd er der derimod behov for nye rideforbindelser, herunder sørge for sikker adgang med hest til den nye Tune Skov. I Firemileskoven bliver nuværende muligheder reducerede som følge af det nu vedtagede højhastighedsjernbanespor. Også af den grund er perspektiv i at sikre en ny sammenhæng hen til den fremtidige Tune Skov for ridende. På sigt bør der laves en sikker ridevej udenom Tune, der vil binde Hedeland sammen med den sydlige del. Men dette kræver nærmere planlægning, som ikke er inkluderet i idéprojektet. Stien er som udgangspunkt ikke anlagt, så den tager specielle handikaphensyn, men den gennemgående belægning vil være egnet til eksempelvis kørsel med rullestol. Ved detailprojektering af anlæg bør der tages hensyn til dansk standard (DS-105 og eksempelsamlingen DS-105-2), ligesom kortinformation klart bør signalere beliggenheden af eventuelle strækninger, som er svært tilgængelige for brugere med forskellige former for handikap, og eventuelt foreslå alternative ruter. Principper for anlæg af service og faciliteter langs ruten Der er foreslået anlæg af service langs stien, men det bør imidlertid være et vigtigt princip at anvende de faciliteter, der allerede er. Herunder kan eksempelvis nævnes eksisterende toiletter ved kirker, museer, kroer mv. Nye anlæg bør ift. lokalisering indarbejde minimum følgende hensyn: De nye faciliteter skal bidrage mest muligt i forhold til at supplere allerede eksisterende faciliteter og service i eksisterende besøgsområder langs ruten. Faciliteterne kan eventuelt knyttes til steder, hvor de kan skabe synergi i forhold til initiativer taget af lokale aktører. Eksempelvis kan man vælge at placere offentligt toilet eller p-plads i forbindelse med en lokal landmand, der vil lave gårdbutik, Bed & Breakfast eller primitiv teltslagningsplads. Den efterfølgende borgerinddragelsesproces vil forhåbentlig åbne op for den slags muligheder for at skabe synergi omkring placeringen af supplerende faciliteter langs stien. Forslag til særlige anlæg og udstyr Belysning: Som udgangspunkt bør Hedebostien have belysning på strækninger, hvor funktionen som transportvej er vigtig, samt hvor stien kan fungere som lysløjpe til hverdagens motion. Langs andre strækninger må beslutningen bero på en nærmere afvejning af hensyn. Der er foreslået LED-lys på en strækning gennem Vindinge og som markering af ruteforløb gennem Hedeland til Tune samt anlæg af 2 km lysløjpe med solcelledrevede lyspullerter. Strækningen med LED-lys ses på kortet til venstre, mens placeringen af lysløjpen kræver nærmere planlægning og koordinering. Opholdssteder og service: Der skal anlægges udsigtsbænke/ siddesteder, naturlegeplads/fitness, lejrmuligheder, fugletårn, badebro ved Trylleskoven og toilet, evt. ved Korporalskroen. Endvidere foreslås et drivhus, et grønt pauserum til ophold og spisningen ved Tunehallerne (Slowgarden). Disse elementer er budgetlagte, men beslutning om anlæg og placering skal som nævnt koordineres med fokusområderne. Informationstavler og stiafmærkninger er også anlæg, der skal placeres langs ruten. De er nærmere beskrevet under formiling. 19

22 ! ROSKILDE FJORD ROSKILDE TREKRONER! 0! 1 2! 3! 4! 5 ROSKILDE CENTRUM! 6 8! 7!! 9 ROSKILDE 10! DEN GRØNNE RING 11! 12! ROSKILDE 13! 14! 15! 17 16!! HEDELAND KULTURARVSLANDSKABET DEN GRØNNE RING HEDELAND m VINDINGE 18! 19! 20! 21!

23 I LUFTEN Station Stien Bemærkninger Kommune Nr. m fra 0 Stedbeskrivelse Tiltag på stationen m Beskrivelse af strækning 0 0 Forbindelse med Fjordstien P-plads ved Vikingeskibsmuseet Rundkørsel og indgang til Byparken Tiltag for etablering af sti Infotavle med kort og af mærkning af startpunkt 0 ingen Intet Roskilde Infotavle med kort 255 Over p-plads Intet Roskilde Tydelig markering så man fanger den rigtige sti i byparken hen mod Tuttesti 93 Eksisterende cykelsti gennem rundkørsel Intet Der skal foretages skiltning og vejtekniske foranstaltninger ved stiudmunding og krydsninger for at stien kan godkendes til færdsel for både gående og cyklende Tuttesti, nord Intet 52 Eksisterende gangsti Intet Se station 2 Roskilde Tuttesti, syd/skolegade Intet 425 Eksisterende gangsti Intet Se station 2 Roskilde Skolegade/ Domkirkepladsen Infotavle med kort. Placering koordineres med øvrig formidling på pladsen Stændertorvet/Algade Intet 294 Over Domkirkepladsen og Stændertorvet Algade/Københavnsvej, ved baneviadukt Københavnsvej/ Ny Østergade Ny Østergade/ Vindingevej Vindingevej/ Østergade Vindingevej/ Øster Ringvej Vindingevej/ Gennemkørsel til Lillevangsvej Vindingevej/ Øde Hastrup Vej Tingvej/Øde Hastrup- Vej/Lillevangsvej 174 På Skolegade Intet Roskilde Intet Intet 698 På Algade Intet. Cykling på den del af Algade der er handelsstrøg Roskilde er i dag tilladt. Intet 134 Eksisterende cykelsti Intet Roskilde Intet 57 Eksisterende cykelbane Intet Foranstaltning ift krydning af Ny Østergade for sydgående færdsel kan dog overvejes. Roskilde Intet 288 På Vindingevej Intet Strækning er i dag unden cykelbane/sti. Trafiksikring ved cykelbane/cykelsti bør overvejes, men kan afvente prioriteringer i kommunens generelle stiplanlægning. Intet. Afmærkning af ruten koordineres med national cykelrute Nordgående og Sydgående trafik skilles fra station 12 til 14. Eks. gennemkørsel formaliseres/ udbedres for nordgående ved station Cykelbane/sti langs Vindingevej 832 Cykelbane/sti langs Vindingevej Intet 482 Cykelsti langs Vindingevej (sydgående kun) Nordgående og Sydgående trafik skilles fra station 12 til Sydgående på Øde Hastrup Vej. Nordgående ad Lillevangsvej til station 12 Intet Gennemkørsel til Lillevangsvej formaliseres ved anlæg af ca. 15 m lang og 2 m bred grussti. Intet Etablering af 1½ m bred cykelbane på sydsiden af Øde Hastrupvej, ca. 100 m. Ingen foranstaltninger på Lillevangsvej. Fra station 13 til 39 foreslås LED-lys i belægning, der dels sikrer pendlervejen dels leder brugere gennem området i mørke. Ruten har funktion for både daglig cykelpendling fra Vindinge og som rekreativ sti. Det er ekstra argument for sikring af cyklister. Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Vindinge "bygrænse" på NØ-side af vejen Intet 288 Langs Tingvej Der markeres tydeligt 1m cykelbane på SV vejside og anlægges ny cykelsti på NØ-side af Tingvej Tingvej/Ved Kirken Intet 492 Langs Tingvej Der laves 1 m cykelbane ved afmærkning på eksistrende vej (begge sider) og hastighedsnedsættelse til 30 kmt (i dag 40 kmt) ad Tingvejen i byområdet Kirken/ Stærkendevej Stærkendevej ved Spejderhytten Stærkendevej/ Kvistbjergvej Kvistbjergvej, bom ved Hedeland Ruten har funktion for både daglig cykelpendling fra Vindinge og som rekreativ sti. Det er ekstra argument for sikring af cyklister. Ruten har funktion for både daglig cykelpendling fra Vindinge og som rekreativ sti. Det er ekstra argument for sikring af cyklister. Laves evt. stræk med hævet vejbane/ bump, som det eksisterende Ved Kirken. Fortorv og cykelbane kan evt. integreres. Intet 153 Ad vej Ved Kirken Trafikdæmpning fortsætter med hastighed på 30 kmt. Der er eksisterende hævet vejbane både station 16 og 17. Yderligere anlæg ikke nødvendigt. Pausested/mødested for Vindinge ved vandhul bør etableres. Markering adgangsvej til Naturbyggeren, jf. forslag til fokusområder. Infotavle om Hedeland og Hedebostien for henholdsvis syd- og nordgående færdsel (kan evt. placeres ved station 20) Evt. flytning af tiltag ved station 19 hertil. 254 Ad den grusbelagte Kvistbjergvej 683 Langs Stærkendevej Intet Legeplads ved rækkehuse renoveres, kan fungere som naturligt stop. Evt. markering af cykelbane på vejen eller separat cykelsti efter nærmere vurdering ift. sikker transportvej til spejderplads og ny legeplads/hedeland. (NB. LED-lys foreslået). 315 Ad Stærkendevej Intet Evt. markering af cykelbane på vejen eller separat cykelsti efter nærmere vurdering ift. sikker transportvej til legeplads/hedeland. (NB. LED-lys foreslået). Intet Vindinge Langsø (nord) Intet 283 Eksisterende sti Intet Der etableres evt. en mere "rough" rute direkte mellem station 20 og 21 som supplement til sløjfe af eksisterende stier. Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde 21

24 ! 17 16!! 18! 19! REERSLEV VINDINGE 20! 21! 22! 23! 24! STÆRKENDE 25! 26! 27! HEDELAND 28!!! ! 32! 35! 33! 34! TUNE 36 37!! 38! 39! ROSKILDE LUFTHAVN AKTIVITETS- OG BEVÆGELSESLANDSKABET 40! 41! TUNE SKOV m

25 I LUFTEN Station Stien Bemærkninger Kommune Nr. m fra 0 Stedbeskrivelse Tiltag på stationen m Beskrivelse af strækning Tiltag for etablering af sti Vindinge Langsø (syd) Der foreslås badefaciliteter og evt grejbank ved 626 Eksisterende sti Intet Roskilde søen, se forslag til fokusområder P-plads/toilet Infotavle med kort 147 Forbi/over P-pladsen Ny 2 m bred grussti langs kant af P-pladsen. Roskilde Krydser Hedelandstien og jernbanespor Intet 213 Eksisterende sti Intet Roskilde Krydser Hedebostien og trafiksti langs Tune Landevej Krydser Hedebostien/ sti mod vinterasserne Intet 142 Eksisterende sti Intet Skiltning koordineres - uklar skiltning af national cykelrute i dag. Stien løber sammen med jernbanespor over bro. Belægning sikres ift. jernbanespor Intet 149 Eksisterende sti Intet Roskilde Vinterasserne (vest) Markering af afstikker til Spisepavillon 148 Eksisterende sti Intet Strækningen er forholdsvis stejl. Mere lerholdig belægning anbefales. Denne Greve anbefaling gælder generelt for stierne i Hedeland Vinterasserne (øst) Intet 420 Eksisterende sti Intet En sydligere parallelrute mellem station 27 og 28 er ikke nær så stejl og giver samtidig Greve adgang til P-plads Hvilshøj (vest) Markering af trampevandresti op til Hvilshøj. 126 Eksisterende sti Intet Greve Hvilshøj (øst) Markering af trampevandresti op til Hvilshøj. 215 Eksisterende sti Intet Greve Ny Hedelandssti mod Tune 228 Eksisterende sti Intet Greve Ingang til Hedeland fra Tune (Rendebjergvej) Infotavle om Hedeland og Hedebostien for henholdsvis nord- og sydgående færdsel. Bomme på begge sider af Rendebjergvej Tune Hallen Infotavle om Hedebostien og aktivitetsområde etableres ved hallen, se forslag til fokusområder Sti under anlæg Hedeland I/S anlægger sti mellem station 31 og 32. Greve 324 Stiforløb gennem aktivitetsområde. Stien bliver en del af en samlet løsning for området, men som minimum skal der nyanlægges 250 m 2 m bred grussti på strækningen der mangler i dag. Hele området mellem station 32 og 34 nytænkes som idræts-, lege- og aktivitetsområde jf. fokusområder for særlige oplevelser SFO, Tune Skole Anlæg jf. punkt Stiforløb gennem Se station 33 Se station 33 Greve aktivitetsområde Skolegade/Roskildevej Intet 296 Ad Skolegade Intet Greve Roskildevejen/ Vestergade Info om Tingsted og kirke 164 Ad Roskildevej Der markeres tydeligt 1 m cykelbane i begge sider Trafikforholdene for bløde trafikanter kunne forbedres i krydset ved Tune Kirke. Greve Vestergade/Stræde mod Søndergade Særlig synlig afmærkning ved stræde nødvendig. (NB. LED-lys foreslået for strækningen). 28 Ad Vestergade Intet Greve Stræde/Søndergade Intet 96 Ad Stræde Intet Greve Søndergade/Baldersvej Intet 78 Ad Søndergade Intet Ridespor ikke foreslået gennem Tune (station 31 til 39), men det kunne være en Greve god idé at etablere en ridesti vest om Tune til Hedeland på længere sigt Indgang til Tune Skov (nord) Greve Naturområde - Skovrejsning Indgang til Tune Skov (syd) Der skal eventuelt sættes bom op for enden af Baldersvej/ved indgangen til Tune Skov for at undgå kørsel. 950 Ad Baldersvej Anlægges 1 m bredt ridespor langs Baldersvej. Der er oplagte muligheder for etablering af eksempelvis Slowfood gårdbutik/b&b. På sigt skal Baldersvej forbedres som adgangsvej til Tune Skov. Indtil videre anlægges ridesporet. Det har dog lav prioritet pga. usikkerheden omkring skovanlægget Pausemuligheder og formidling ved naturområde 220 Langs skel Ny 2 m bred grussti samt 1 m bredt ridespor anlægges i skel Infostander om Tune Skov. Se forslag til fokusområder Karlslundevejen/grøft Intet 1086 Langs eksisterende markveje samt 400 meter nyanlæg 1820 Over naturareal Ny 2 m bred grussti anlægges med slynget forløb gennem engområdet med reetablerede søer.2,5 m bredt ridespor anlægges (placering kan varieres ift. sti) Der etableres 400 m. ny 2 m bred grussti fra station 42 til eksisterende markveje og 1 m bredt ridespor langs sti/i kant af markvej Grøft/Hastrupvejen Bom ved Hastrupvejen 137 Langs grøft Ny 2 m bred grussti og 1 m bredt ridespor anlægges nord for vandløb. Koordineres med anlæg af ny skov. P-plads, primitiv overnatning mv. koordineres med SNS. Se forslag til fokusområder. Ridespor kan evt. gøres bredere. Koordineres med anlæg af ny skov. Kan inkludere anlæg af P-plads ved Station 42, men sandsynligvis kommer den til at ligge vest herfor. Se forslag til fokusområder for særlige oplevelser Mellem 42 og 43, evt. alternativ stiføring anlægges som slynget forløb, der følger kommunegrænsen (langs tidligere vandløb). Er ikke markeret på kortet - koordineres med skovrejsningen, se forslag til fokusområder. Det kan vælges at fortsætte ad Karlslundevejen for at spare nyanlæg af sti. Greve Greve Greve Greve Greve Roskilde 23

26 40! 41! TUNE SKOV GREVE KARLSLUNDE 42! HASTRUP 45 43!!! 44 46! 47! 48 49! 50! KARLSLUNDE STRAND 51! 52! 53!! 54!!! 59!!! KARLSLUNDE SKOV KARLSTRUP MOSE 62! KBH KOMMUNE SKOV KARLSTRUP 63! 64 65!! 66! TRYLLESKOVEN KØGE BUGT KARLSTRUP KALKBRUD OPLEVELSES- OG OPLYSNINGSLANDSKABET SOLRØD m

27 I LUFTEN Station Stien Bemærkninger Kommune Nr. m fra 0 Stedbeskrivelse Tiltag på stationen m Beskrivelse af strækning Tiltag for etablering af sti Hastrupvejen/skel Bom ved vejen 328 Ad Hastrupvejen Grøftekanten skal grusbelægges (ca. 1 m) på begge sider af vej. Det skal anvendes til ridespor, samt undvige mulighed for cyklende på den korte strækning ad Hastrupvejen Krydser kørevej til landejendom Vendals hule Markering af trampesti til Tunestillinger i området. Se forslag til fokusområder Intet 300 Langs skel Ny 2 m bred grussti samt 1 m bredt ridespor anlægges i skel 168 Langs grøft Ny 2 m bred grussti samt 1 m bredt ridespor anlægges på nordsiden af grøft Krydser grøft Bro over grøft 136 Langs grøft Ny 2 m bred grussti samt 1 m bredt ridespor anlægges Greve på nordsiden af grøft Krydser grøft Bro over grøft 16 Over grøft Bro etableres Evt. som jordvej med betonrør til føring af grøftevand Solrød Kobling til eksisterende Intet 156 Over eng Ny 2 m bred grussti Solrød grusvej P-Plads Infotavle med kort og folder. Kobling til forslag til 228 Ad grusvej Intet Solrød fokusområder Kryds ved Sognevejen Afmærkning af krydsning med national cykerute. 130 Ad grusvej Intet Fra station 48 til 52 følger ridespor nordsiden af grøft i alt 482 m Solrød Krydser grøft/bæk Bro over grøft 383 Langs eng på sydside af grøft/bæk Ny 2 m bred grussti og 1 m bredt ridespor anlægges på SV- siden af grøften Krydser grøft/bæk Bro over grøft 27 Over grøft/bæk Bro over grøft anlægges. Bro etableres evt. som jordvej med betonrør til føring af grøftevand Krydser grøft/bæk Bro med til/frakørsel 377 Langs nordsiden af grøft/ bæk P-plads/sti Etablering af toilet ved station (i samarbejde med udskænkningssted/iskiosk) Korperalskroen - krydser Karlslunde Landevej (vest) Krydser Karlslunde Landevej (øst) Under nyt jernbanespor Infotavle med kort og folder. Kobling til forslag til fokusområder. Ny 2 m bred grussti og 1 m bredt ridespor. Ny sti anlægges på NØ-siden af grøften 30 Over Møllebækken Bro etableres over Møllebækken Greve 65 Over P-plads Intet Solrød Bom/markering mod vej 39 Over Karlslunde Landevej Intet Bomme og orienteringstavler på begge sider af vejen, evt. fartdæmpning, skal ske på grundlag af nærmere trafikteknisk vurdering. Ridespor anlægges fra station 55 til 58 på nordsiden af bækken i alt ca. 90 m. Solrød Kobling til forslag til fokusområder. 427 Eksisterende sti Anlægges 1 m bredt ridespor Eksisterende ridestier i Firemileskoven kan evt. indgå som riderute. Solrød Motorvejsspor Kobling til forslag til fokusområder. 114 Eksisterende sti Anlægges 1 m bredt ridespor Evt. sikring af ridespor Solrød Eksisterende sti/ny Intet 158 Eksisterende sti Anlægges 1 m bredt ridespor Evt. sikring af ridespor Greve stier over mosen Mose/Kommuneskov Intet 740 Over mose Ny 2 m bred sti anlægges langs vandløb. 1 m bredt ridespor anlægges. Ridespor bør følge alternativ rute. Evt. bredere ridespor (2,5 m) som i Firemileskoven Dele af stistrækning anlægges evt. som bro afhængig af vandprojektet. Ridning skal forhandles med fredningsmyndigheder, ift. fredningsbestemmelser. Solrød Viadukt under jernbane Viadukt sættes i stand - lys - farver. Obs. brønddæksel samt betonkant udjævnes for ind og udkørsel skal være jævn P-plads - Trylleskoven Infotavle med folder og kort. Se forslag til fokusområde for særlige oplevelser Karslunde Strandvej Krydsning af Karslunde Strandvej sikres evt. med bom eller andre anordninger (projekt er i gang) Karlstrup Strandpark/ Trylleskoven Stien ender i badebro ud i vandet som forlængelse af grussti/træsti (sidste del af sti og badebro anlægges i træ) 255 Gennem skov Ny 2 m bred grussti og 1 m bredt ridespor i skoven anlægges i forhold til vandløb i vandreguleringsprojekt. 181 Gennem skov Eksisterende sti udbedres til 2 m bred grussti og 1 m bredt ridespor etableres. 69 Over P-plads og Karlstrup Strandvej 276 Gennem Trylleskoven. Følger eksiterende sti. Krydsning P-plads skal gøres mere sikker for både cyklende, gående og ridende til og fra Trylleskoven/ kommuneskoven ved tydelig afmærkning Intet Se station 62 (bro skønnes ikke nødvendig på strækningen) Se station 62 (bro skønnes ikke nødvendig på strækningen) Der er etablering af overgang til fodgængere under anlæg i forbindelse med renovering af Karlstrup Strandvej. Stien opgraderes evt. til ridning på flisbelagt ridespor gennem Trylleskoven til stranden. Ridning skal forhandles med fredningsmyndigheder, i forhold til fredningsbestemmelser. Greve Solrød Greve Solrød Solrød Greve Solrød Solrød Solrød 25

28 KULTURARV I VERDENSKLASSE NATURBYGGEREN HEDELAND IDRÆTTENS LANDSKAB NATURCYKLEN TUNE SKOV TUNESTILLINGEN KROPSRALLY OG NATURLEG GRØNT PITSTOP FORSLAG TIL FOKUSOMRÅDER

29 I LUFTEN Forslag til fokusområder Hedebostien skaber en ny rekreativ rygrad gennem Hedeboegnen. Den skal samtidig fungere som katalysator for en række nye, spændende tiltag, der både aktiverer og bygger videre på de eksisterende potentialer i Kulturarvslandskabet, Aktivitets- og bevægelseslandskabet og Oplevelses- og oplysningslandskabet. Langs stien foreslås en række fokusområder, hvor forskellige tematiserede oplevelsesmuligheder eventuelt kan bringes i spil. Ideerne skal dog videreudvikles, som klart afgrænsede delprojekter, og på baggrund af et konkret samspil mellem de involverede kommuner, interesserede fonde, og ved involvering af fremtidige brugere, foreninger, institutioner, skoler, øvrige myndigheder og erhvervsaktører. Forslagene skal ses i forbindelse med ambitionen om Hedebostiens flersidige anvendelsesmuligheder til dagstur, udflugt, motion og transport. Med Naturmobilen til kulturarv i verdensklasse Roskilde rummer en række unikke oplevelsesmuligheder koncentreret indenfor et forholdsvis begrænset område omkring bykernen og ned til fjorden. Roskilde er desuden portal til mange forskellige oplevelsesmuligheder langs med Fjordstien, f.eks. til Skt. Hans Hospital og Boserup skov, og til den kommende Hedebosti mod Køge Bugt. Der bør derfor etableres et tæt samarbejde mellem Roskildes forskellige kultur- og naturinstitutioner, Visit Roskilde og Roskilde Kommune omkring udvikling af en koordineret digital kultur- og naturformidler, der kan vise interesserede borgere og turister rundt omkring i bymiljøet og til naturlandskabets mange oplevelsesværdier. Landskabsværkstedets udvikling af digital formidling via mobiltelefon kan eksempelvis anvendes som platform (Naturmobilen.dk). Naturmobilen vil her på simpel vis kunne vise rundt mellem byens og landskabets oplevelser og give information om de forskellige oplevelsessteder i form af kort tekst, billed, filmsekvens eller lyd. Naturmobilen kan både tage udgangspunkt i stedet, hvor brugeren er placeret, samt give mulighed for at man kan søge videre mod bestemte steder eller temaer (ruteplanlægning). Man kan også bare få at vide, hvad man tilfældigt møder på sin vej. Fremtiden byder på digital og stedbestemt formidling via mobiltelefoner med indbygget GPS. I en by som Roskilde, med så mange seværdigheder og et stort besøgstal, bør det første trin i en større digital formidlingsindsats af alle Hedebostiens oplevelsesværdier tages. De interaktive formidlingsmuligheder kan således i efterfølgende faser udbygges langs hele Hedebostien, og evt. med kobling til udvalgte forgreninger og delområder langs stien. Udgangspunktet bør være afprøvning i Roskilde først, fordi besøgsgrundlaget og oplandet er så stort, og muligheden for at mange parter engagerer sig økonomisk er til stede. Men formidlingsindsatsen kan dog også fra start være et fælles udviklingsprojekt, som involverer alle de berørte kommuner og hele Hedebostien. Datagrundlaget for formidlingen via Naturmobilen er tilpasset mobiltelefonen, så den giver mening for brugeren på stedet og i landskabet. Men informationerne kan også gøres tilgængelig via kommunerne hjemmesider eller på digital platform på turistinformationen, på museerne, hoteller eller måske oven i købet i butikscentret! 27

30 I LUFTEN Spejdermekka: Naturbyggeren i den Grønne Ring Det lille skovområde få hundrede meter fra Vindinge kan give rum for en kæmpemæssig naturbyggeplads. Her må græsset mere end betrædes. Her må naturen formes, der må graves huller, bygges huler i træerne og laves vandkanaler. Man bliver beskidt og træt på den gode måde. Byggelegepladsen har en lang tradi-tion, rod i legekulturen og børns lyst til, at sætte præg på egne omgivelser. De fleste steder må børn i dag nøjes med præfabrikerede legeredskaber efter konceptet kravle op, løbe hen, rutsje ned, med sandkassen og de grønne mælkekasser som eneste undtagelse, med mulighed for selv at formgive, bygge og rive ned igen. Naturbyggeren kan benyttes af alle, men vil også være et konkret udflugtsmål for børnehaver og skoler, både lokale og fra resten af Hovedstadsområdet. Her kan det umiddelbart kropslige møde med naturmaterialerne kombineres med undervisning, eksempelvis sløjd i skoven og geometri med rafter (se også inspiration på Naturbyggeren er placeret som et afgrænset areal men i umiddelbar forbindelse med spejderhytten og spejdernes faciliteter, der er ligger ved skovområdet. Spejderne får derved mulighed for at tiltrække nye medlemmer, f.eks. ved åbne prøvearrangementer eller bare ved at besøgende til Naturbyggeren bliver inspireret til at prøve at gå til spejder. Samtidig kan spejderne få en tjans og indtjeningsmulighed ved at sørge for materialer og opsyn med Naturbyggeren. Naturbyggeren kan således være med til at udvikle nye faciliteter og aktiviteter for spejderne selv og samtidig vise spejderlivets nye og andre spændende sider frem for andre. Stedet kan med andre ord blive et nyt Spejdermekka! Området nord for Naturbyggeren og spejderområdet er råstofindvindingsområde, der forventes at komme til at indgå i Grønne Ring i takt med færdiggravningen. Området ligger bynært og vil trods motorvejens barrierevirkning, ud over Vindinge være tilgængeligt for rigtigt mange borgere fra Roskilde og omegn. Derfor skal området gøres attraktivt for motion. En måde at tage forskud på udviklingen er at anlægge en naturfitness-plads. Her kan løbere som udnytter Hedebostiens og Hedelands øvrige stier kombinere løbeturen med fysiske øvelser. Måske bliver motionen også en del af familiens besøg af Naturbyggeren eller når skoleklassen prøver faciliteterne af, som led i deres natur-og-teknikdag i området. Der er således oplagte muligheder for synergieffekt mellem Naturbyggeren, spejdermekka og naturfitness. Hedeland: Et aktivitets- og bevægelseslandskab Hedeland er en vigtig attraktion for Hedebostiens brugere. Her er et væld af forbindelser til skønne naturområder og eksisterende aktivitetsmuligheder. Der anlægges i løbet 2010 et stort legeområde med rutsjebaner, gynger og et inspirerende landskab med bakker og skråninger. Hedeland I/S udvikler løbende området i takt med det økonomiske råderum til nye tiltag og til opkøb af færdiggravede råstofområder. Der er således ikke behov for særlige tiltag i forbindelse med Hedebostien. Det foreslås dog, at vandet i Hedeland i højere grad aktiveres, end det bliver i dag. Det kan bl.a. gøres ved anlæg af badefaciliteter ved sydenden af Vindinge Langsø samt evt. en grejbank og sauna/badstue. Her etableres broanlæg samt et lavvandet bassin og en legebæk til børn. Anlægget ligger centralt i forhold til det nye legeområde og den store parkeringsplads i Hedeland. Det er perfekt i forhold til en kølig dukkert, når man på en varm og støvet sommerdag er på cykel gennem området. Vand tiltrækker børn (og voksne), hvad enten der er tale om stillestående vand, der egner sig til badning/sopning/kajak mv., eller rindende vand, der kan transportere pinde, dæmmes op, ledes nye veje og på anden vis kan bruges til leg. Vandet er dejligt for børnene at lege med eller i, men mindre børn skal naturligvis holdes under opsyn. Sikring og løbende måling af vandets kvalitet samt hensynet til sikkerheden bliver vigtig i forbindelse med udvikling af vand- og bademuligheder. Det kræver derfor også ekstra midler af til drift, som ligger ud over det, som Hedeland I/S har ressourcer til i dag. 28

31 I LUFTEN Vælger man at udvikle bademulighederne kan badstuen/saunaen være en attraktion. Den der efter en lang dag har prøvet turen i en hed brændefyret sauna for derefter at lade kroppen synke ned i det kolde vand under en klar efterårsstjernehimmel, vil vide, at man næppe kommer oplevelsen af enhed mellem egen krop og omgivende natur meget tættere. Området rummer god mulighed for anlæg af en primitiv badstue/sauna, men det kræver samtidig økonomiske midler til et ekstensivt tilsyn, der sikrer, at der er brænde til rådighed og nogenlunde rent og pænt. Det foreslås endvidere at give variationsmuligheder med en rough-riding stirute, specielt for cyklende på terrængående cykler/mountainbikes, i den nordvestlige del af Hedeland. Den skal udnytte nogle af stigningerne omkring Vindinge Langsø og løbe op omkring det nye legeområde, dog uden at komme indover arealet. Der er fine mountainbike-muligheder længere mod sydvest i Hedeland, men de kan med fordel udbygges i den nordlige del tættest på Vindinge/Roskilde. Endeligt bør der også etableres vandresti til Hvilshøj, hvor man eventuelt kan tage sig en afstikker og bestige Hvilshøj og ned igen, enten ved gang, på cykel, langrend eller kælk. Hvilshøj giver samtidig en god udsigt over Hedeland og mod Tune, hvorfor her også kan etableres sigtepæl. Tune Hallerne: Idrættens landskab Der kan udvikles en ny multifunktionel højborg for idræt, motion, leg og bevægelse ved at samtænke arealerne omkring Tune Hallerne, Tune Skole, SFO, og øvrige institutioner. Samtidig kan hallerne åbnes op mod omgivelserne, så skellet mellem ude og inde udviskes. Målet er, at bryde den lidt golde stemning med et idéprojekt fuld af vitalitet, aktivitet, sjov og plads til fordybelse. Tune Hallerne skal sammen med et omgivende multifunktionelt bevægelses- og motionslandskab give flere grupper af brugere langt flere muligheder end før. Det handler om at stille træningsfaciliteter til rådighed, både ude og inde, så der altid er et tilbud til folk, som uanset vejret ønsker at træne, røre sig, og blive rørt. Tune Hallerne bliver træningscenter for Tune bys virksomheder og deres ansatte, for naboer, skoler og borgere også fra naboområderne. De unge får her mulighed for at foretage sig mange varierede aktiviteter (fodbold, parkour, beach-volley, basketball, streetbasket, skatere, klatring, badminton, bordtennis). De ældre teenagere har måske musik med eller hænger ud på den gode og aktive måde ved parkour- og multisportsområdet i stedet for at kede sig på den ufede måde. Tune Hallernes cafeteria byder ind med sund mad og drikke, og der holdes åbent året rundt også om aftenen. Maden nydes måske i den nye grønne oase eller slowgarden i aftensolen. På den måde kan vi gøre hallerne mere besøgsværdige 365 dage om året. Samtidig får flere lyst til at melde sig ind i foreningerne, som holder til i Tune Hallerne, være med til at udvikle nye foreningsaktiviteter, eller bare benytte stedet mange åbne muligheder for uorganiseret aktiviteter. Foran hallerne rykkes parkeringsfaciliteterne mod øst, så der kan skabes en centralt placeret asfaltjungle med nicher til f.eks. streetbasket, parkour, skatere, klatreskulptur mv., så disse hurtigt voksende aktiviteter ikke bliver gemt af vejen. Asfaltjunglen kan blive en del at et sammenhængende rum, der når helt ned til SFO/Skolen. Der etableres organiske delområder med legekrat, småboldslandskab, legefælled, bålsted, bytorv og mere traditionelle legepladser, men med et sammenhængende forløb, der binder området sammen. Det fører videre ud mod Hedeland, hvor der er afmærkede træningsruter af varierende længde til brug i idrætsundervisningen eller til motionsturen. Nye glasfacader, der evt. kan åbnes, vil også binde hallerne sammen med pladserne foran hallerne. Det samme gælder nye gulve, der evt. kan skydes ud af hallen, gennem de oplukkelige glasfacader. Det skaber en helt speciel atmosfære under byfesten, markedsdagen og idrætsarrangementerne. Om sommeren kan fitness-gulv med redskaber rulles ud, og man kan dyrke fitness i det fri. Hvis man da ikke fortrækker den permanente dogmefitness og cross-fit på pladsen. Gennem boldbanerne snor en rulleskøjtebane sig som en slange rundt i området dele af den kan endog overrisles om vinteren, så den kan anvendes til skøjteløb, hvis ellers de varme vintre skulle overraske med en frostperiode. 29

32 I LUFTEN Det nye område kan få fornyet kraft som kulturelt og idrætsligt samlingspunkt for de omtrent beboere i Tune. Men det kan også blive et inspirerende stop på turen ad Hedebostien, som led i både motion, udflugt og dagsturen. Firmaudflugten eller medarbejderkurset lægges måske også i området. Anlægget skal udformes i dialog mellem foreningerne, Kommunen, Tune hallerne, Tune Skole, SFO, og øvrige institutioner samt diverse fonde. Idrætsorganisationer, Friluftsrådet og Lokale- og Anlægsfonden kunne være mulige samarbejdspartnere. Rulleskøjtebane og lysløjpe Hedebostien Cykel bakker Lejrplads Boldbaner Tunehallerne Naturfitness Boldbaner Grusbane Drivhus / Slowgarden Bytorv og parkour Asfaltjungle Parkering Petanque Legetorv Tune skole 30

33 I LUFTEN Tune Skov: Natur og sjov Den nye skov skal beskytte grundvandet, fremme den biologiske diversitet, producere træ, modvirke klimaforandringerne, men i praksis skal den først og fremmest være en rekreativ skov i et traditionelt skovløst landskab. Der skal derfor anlægges faciliteter, der kan understøtte friluftsliv, men skoven bliver også en af hovedattraktionerne på Hedebostiens forløb. At plante en skov er en langsigtet investering. Netop af den grund, er det uhyre vigtigt, at man inddrager et bredt spektrum af interesser og samarbejdspartnere i processen, således at man sikrer bæredygtighed og rettidig omhu. Dette kan ske ved at inddrage både lokale og professionelles viden og indsigt, herunder indsamle input af kreativ og pragmatisk karakter samt ideer, der afspejler både helt lokale og mere regionale behov og ønsker. Den vigtigste beslutning i forhold til skovrejsning er beslutningen om, hvilke træer og buske man skal plante. Her bør man signalere både en natur- og oplevelsesvenlig udvikling. Valget bør i udpræget grad bero på hjemmehørende arter. Men også indførte arter, som f.eks. rødgran, douglasgran og lærk, kan tages med, for at fremme skovens samlede oplevelsesværdi, struktur og arts sammensætning. Beslutningen skal dog begrundes i en konkret lokalitetskortlægning. Desuden kan anvendelse af hurtigt voksende poppeltræ måske indgå, hvis man hurtigt ønsker at opnå en stemning af skovfølelse. De skal dog bruges med meget stor omtanke. Endelig skal det nævnes, at skovens etablering og pleje de første år også er afgørende for, at der hurtigt skabes en skovoplevelse. Eksempelvis kan udtynding og opstamning langs stier have stor betydning for, hvordan man oplever skoven som besøgende. Som eksempel på et sammensat skovbillede, der kan give den besøgende mange oplevelser og stemninger, har vi udarbejdet en idéskitse for Tune Skov. Den er et forsøg på at illustrere, hvordan Tune Skov kunne se ud. Signatur Hedebostien Skovvej + ridesti Gangsti Motionsrute Blandede skyggetræer Blandede lystræer Blandede nåletræer Dyrehave Skovhave med leg - bevægelse Skovbryn Lysning Savanne Vandhul Eks. bygning / evt. økobase 31

34 I LUFTEN Tune Skov er en varieret og sammensat skov, fortrinsvist bestående af hjemmehørende løvtræer, men med holmevis islæt af forskellige nåletræer. Træartsvalget skal tilsammen muliggøre og sikre en stor fleksibilitet med hensyn til skovens fremtidige funktioner. Samtidig lægges der afgørende vægt på et udbygget stisystem, med motionsbane, gang-, cykel- og ridestier, etablering af skovfælled med mødested, græsslette med græsning, søer og vådområder, skovlegeplads, økobase, primitive overnatningsfaciliteter, udsigtspunkter og skovlysninger, samt vekslen mellem både skovmassiver og åbne lunde, og skovhavestemning, som den f.eks. kendes fra Charlottenlund Aboret. Omkring eventuelle bevarede byggerier vil tilplantningen blive mere åben og parkagtig. Der lægges i idéskitsen vægt på at illustrere, hvordan friluftsliv, natur- og landskabsoplevelsen samt diverse opholdsmuligheder kan være et samlet hovedtema, når en ny skov i Tune skal etableres. Idéskitsen skal tages med et stort gran salt, idet den skal tilpasses en konkret lokalitetskortlægning, indsamling af forskellige ønsker og idéer, inddragelse af lokal og professionel viden mv. Desuden skal alle huse i skovrejsningsområdet vurderes i forhold til deres kvalitet og bevaringsstatus samt deres eventuelle inddragelse i projektet. Den konkrete udmøntning vil således blive et resultat af en længere proces, der inddrager relevante og interesserede borgere, foreninger og myndigheder, samt eventuelt fonde, der kan støtte etablering af skoven. Tunestillingen: På opdagelse i militærets landskab Tunestillingens omfang under 1. Verdenskrig er nærmest ufattelig, når man færdes i området i dag. Men de enkelte efterladte spor i landskabet omkring Karlstrup Nyskov pirrer nysgerrigheden, og det foreslås, at de gøres til udgangspunkt for fortællingen om det enorme anlæg. Der anlægges små trampestier mellem stillingerne og historien om dem formidles. De fem velbevarede stillinger, Justitsrådsgalleri III, Justistisrådshule, Vendalshule, Skelhule og Skelgalleri udgør et samlet kulturhistorisk kompleks. En tur langs en primitiv vandresti mellem disse stillinger vil givr besøgende en fornemmelse af, hvordan stillingen hang sammen som ét forsvarsværk. Forsvarsstillingerne udgør en absolut perle i forhold til at kunne formidle forsvarsstillingen militærhistorisk, og fortælle historien de store konsekvenser det omfattende anlæg havde for 32

35 I LUFTEN både landskab og lokalbefolknings produktion og hverdag. Turen skal ses i sammenhæng med oplevelsesmulighederne på Mosede Fort. Med sin imponerende fremtoning gør fortet det håndgribeligt, at der har været et militært anlæg. Men kroppens oplevelse af afstandene og vandringerne mellem stillingerne i landskabet fremmer for alvor forståelsen af, hvor stort et anlæg, der faktisk var tale om. Historierne formidles på små plancher i landskabet og ved stillingerne. Området kan også gøres til genstand for elektronisk formidling og leg med mobiltelefoner for skolebørn, f.eks. som led i historieundervisning etc. Se nærmere om Naturmobilen under forslag til formidling. Karlstrup Nyskov: Kropsrally og naturleg Skovområdet rummer fantastiske og eventyrlige legemuligheder takket være et væld af delvist overgroede skrænter, træer med frilagte rødder og store terrænspring, som råstofindvindingen har efterladt. Udflytterbørnehaven, der holder til i skoven, anvender legemulighederne, og der findes også enkelte legefaciliteter. Men der er et stort potentiale for at gøre området til en legeattraktion, som folk vil valfarte til fra nær og fjern en pendant til den meget anvendte fynske naturlegeplads ved Gåsebjergsand i Svanninge Bakker. Der kan suppleres med tov ned over skråningerne, svævebane, træ-top-baner og en udfordrende kropsralley-rute, der kan kombineres med spændende pause og opholdsfaciliteter. 33

36 I LUFTEN Motorvejsbroen: Grønt Pitstop Hedebostien fører under motorvejen E20 lige ved Karlslunde rasteplads. Her kan der eventuelt laves et grønt pistop for især lastbilchauffører på langfart enten under pause i forbindelse med tankning eller ved længere hvil/overnatning på rastepladsen. Men det grønne pitstop skal naturligvis også kunne anvendes af turister og andre, som kommer til og fra rastepladsen - eller som led i turen ad Hedebostien. Fra rastepladsen har man mulighed for at vælge små ture af forskellige varighed. Vælg f.eks. den daglige halve times fysiske aktivitet på A-ruten med indlagte øvelsespladser med anvisninger, eller vælg B-ruten hvor man kommer til den grønne tænkeboks. Her kan man sætte sig i solen og nyde udsigten til naturen i nogenlunde ro fra trafikkens larm takket været støjafskærmningen. Her kan opholdet i naturen udgøre en afstressende ramme for eksempelvis langturschaufføren. Endelig er der C-ruten, som rummer en mulighed for hurtigt at få pulsen op med sjove fysiske udfordringer på aktivitetsbanen under broen et tilbud der f.eks. retter sig mod familien, hvor børnene måske har siddet lidt for længe på bagsædet. På rastepladsen informeres der tydeligt om mulighederne. Anlægget af det grønne pitstop kan kombinere med andre initiativer og projekter, eksempelvis med sund mad, der kan indtages i et Slowgarden Drivhus, som kan forbedre arbejdsmiljøet blandt folk i chaufførbranchen. Oplevelses- og oplysningslandskabet: På Naturcyklen gennem 65 mio. års landskabshistorie Der kan omkring Karlstrup Kalkbrud og Karlstrup og Engstrup moser fortælles en meget spændende landskabshistorie med et spænd fra kridttid til nutid. Der er mange, spændende oplevelsesmuligheder indenfor korte afstande, men alligevel så lange, at kun en cykel fuldt ud vil kunne åbne op for fortællingerne for de mange besøgende. Her kan konceptet Naturcyklen, som Landskabsværkstedet har arbejdet med, være interessant at få afprøvet og udviklet. Naturcyklen er udarbejdet med inspiration i bycyklerne i de større byer, bl.a. København, Århus og Oslo og de skal give folk mulighed for, at leje cykler med indbygget formidlingsteknologi, i nogle udvalgte, vigtige naturindsatsområder. Naturcyklen er en solid, men terrængående turcykel med enkle justeringsmuligheder, som gør kørefornøjelsen væsentlig bedre end eksempelvis de første generationer af bycyklen. Samtidig er cyklen udviklet med en formidlingsplatform, som er koblet op på Naturmobilen. Med den indbyggede GPS og infoboks, får brugerne information om hovedattraktioner, ruter og oplevelserne undervejs på turen. Naturcyklen er således i lige så høj grad et formidlingsprojekt, som den er en måde at komme rundt i området på. Hovedattraktionerne er Karlstrup Kalkbrud, Karlstrup Kirke og Stormandsgård, Tunestillingen/Mosede Fort, Karlstrup og Engstrup Moser, Trylleskoven, Karlstrup Nyskov og naturligvis stranden. Desuden 34

37 I LUFTEN vil man undervejs også henvise til besøg i de forskellige landsbyer, kirker, kroer mv., hvor der også vil være toilet-, opholds- og indkøbsmuligheder. Man klikker sig ind til en Naturcykel vha. et betalingskort, hvilket samtidig udgør en sikkerhed for at cyklen leveres tilbage. Cyklen kan lånes og afleveres forskellige strategisk velbeliggende steder: F.eks. P-pladsen ved Trylleskoven, hvor der også er busstop, S-togsstationerne i Karlslunde og Solrød, Karlsstrup Kalkbrud og/ eller Karlslunde rasteplads, og via hoteller og vandrehjem. Det kan også være i et samarbejde med lokale cykelhandlere, som så også kan få tjansen med at sikre cyklerne er i forsvarlig stand, når de afleveres tilbage, og hvis ikke, så kan de reparere dem. På sigt er det en oplagt idé, at lade systemet vokse, så man let kan tage på tur langs hele Hedebostien og udnytte områdets gode offentlige trafikbetjening til f.eks. at komme tilbage til udgangspunktet. Både i Roskilde med sine gode muligheder for oplevelser videre ud af Fjordstien og ved Tune Hallerne med sine gode muligheder for oplevelser videre ud i Hedeland vil det være attraktivt at afprøve Naturcyklen for de mange borgere og turister. Men det foreslås, at man i første omgang udvikler konceptet med udgangspunkt i området omkring Karlstrup og Engstrup moser. 35

38 I LUFTEN Forslag til formidling og aktivitet Formidlingsstrategien stiller forslag til, hvordan Hedebostiens konkrete forløb og oplevelsesmuligheder kan formidles til konkrete brugere af stien. Markedsføring af stiens eksistens og tilbud til borgere og potentielle brugere, ligger udenfor rammerne af nærværende idéprojekt, og berøres derfor ikke. Der henvises istedet til kommunernes, foreningers, institutioners, skolers eller turistoperatørers formidling og hjemmesider, samt gennem Skovog Naturstyrelsens kommende portal ud i naturen. Her handler det om, hvordan man gennem en formidlingsstrategi for Hedebostien, kan få ledt brugerne ad stien og rundt i området, og hvordan man kan formidle stiens oplevelses- og aktivitetsmuligheder. Den overordnede vision for denne strategi er, at formidlingen skal iscenesætte Hedebostiens forskellige oplevelsesværdier til stiens brugere. Herunder skal formidlingen især give børn og unge mulighed for at tilegne sig: En større viden om landskabet og naturen, de bevæger sig igennem. En større følelsesmæssig og mental åbenhed overfor landskabet og naturen. En større kropslig og sanselig oplevelse gennem leg og bevægelse i landskabet og naturen. Afsnittet introducerer først behovet for at finde en overordnet visuel, grafisk identitet for formidlingen, således at der er sammenhæng i det visuelle, grafiske udtryk, som man møder på skilte, kort, foldere mm. Man skal kunne se at man er på Hedebostien. Dernæst beskrives tre hovedaspekter af formidlingen: a) At kunne finde vej, b) formidling af steder, c) formidling af aktivitetsmuligheder. Endelig introduceres to koncepter, som Landskabsværkstedet har arbejdet med, og som eventuelt kan inddrages i processen, eksempelvis i forbindelse med videreudvikling af formidlingen i fokusområderne langs med ruten og på sigt også for hele Hedebostien. En sammenhængende visuel identitet Stien udgør et sammenhængende forløb, men den krydser flere kommunegrænser og går gennem områder med forskellige typer ejerskab og med varierende praksis for eksempelvis skiltning. Der er derfor et behov for, at man får udviklet et tydeligt designprogram for både stiens markering og formidling. Der skal være visuel sammenhæng mellem skiltning, foldere og elektronisk formidling. Samtidig er det vigtigt, at designet også tilpasses det udtryk, man i øvrigt møder på sin vej gennem områder med forskelligt ejerskab eller i forskellige kommuner. Et illustrativt eksempel er Motionsslangen i Nykøbing Falster. Her har man bygget videre på Skov- og Naturstyrelsens karakteristiske skiltning på de svenskrøde pæle. Motionsslangen afmærkes med samme type pæle, men farven ændrer sig alt efter om stien løber gennem statsligt, kommunalt eller privat ejede områder. Det foreslås derfor, at der gennemføres et særligt udviklingsforløb med henblik på at give en visuel, grafisk identitet for stiens formidling, som udover at styrke Hedebostiens helhed også tager hensyn til den øvrige skiltning mv., eksempelvis gennem Hedeland og statsejede arealer. At kunne finde vej markering af rutens forløb Stiens forløb skal markeres tydeligt og logisk, så brugerne bliver i stand til at følge ruten. Den eksakte placering af markeringer kræver nærmere detailprojektering og indarbejdning af den designprofil, som følger af den visuelle identitet. Der er derfor ikke afmærket præcis, hvor rutemarkeringerne skal placeres, men anslået, at der som minimum skal anvendes markeringer (begge retninger) hver gang stien slår et markant knæk og i kryds mellem flere stier/veje. Markeringerne kan eksempelvis være skilte, pæle mv. Rutemarkeringerne bør indeholde information om: Afstande. Eksempelvis kilometertal fra fjorden henholdsvis bugten. Afstandsmærkningen kan tjene mange formål, f.eks. hensyn til motionsløb. Rutens samlede længde udgør 21 km dvs. distancen af en halvmaraton. Ejerforhold. Stien går gennem områder med forskelligt ejerskab, hvilket har betydning for adgangsrettigheder, hvis man eksempelvis får lyst at afvige fra det officielle spor. Markeringerne angives ved farve eller andet, som tydeligt markerer om stien går gennem privat, kommunalt eller statsligt område. Spørgsmålet om belysning vil ligeledes kræve en nærmere diskussion og efterfølgende udviklingsarbejde. Idéprojektet har haft som udgangspunkt, at stien skal have funktion i forhold til både dagstur, udflugt, motion og transport. I forhold til især funktion som transport er belysning på stien vigtig. Men det gælder også i forhold til motion, hvor vintertiden for de fleste danskere ikke byder på megen fritid med dagslys. Løbeturen kan således både blive utryg og risikabel i forhold til skader, en stor del af året. Her kan lys på stien, eventuelt som strækninger med lysløjpe, åbne nye muligheder for motion. Omvendt kan der være hensyn til at opretholde områder uden kunstigt lys i et ellers meget urbaniseret landskab, hvilket kan trække i den modsatte retning. Udover markeringer af stiens forløb med pæle, skilte eller lys, skal der strategiske steder placeres informationstavler med kort. Kortet skal vise stiens forløb samt hovedattraktioner og servicefaciliteter på strækningen og mulige forbindelser til øvrige stier. I en folder om Hedebostien vil dette kort også være tilgængeligt. Folderen (se også nedenfor) kan gøres tilgængelig på strategiske 36

39 I LUFTEN placeringer, således at man kan tage folder og kort med på turen. Endelig eksisterer der digitale hjælpemidler i forhold til at kunne finde vej rundt langs stien. Det kan eksempelvis være GPS-modtager eller mobiltelefon med GPS-modtager. Formidling af steder Der skal laves en folder for hele strækningen, der ud over kort over stien, på kondenseret form formidler de vigtigste steder langs ruten, stedernes natur, kultur og historie samt adgangs- og serviceforhold langs ruten. Folderen har en bred målgruppe og bør udkomme på dansk, evt. også på både tysk og engelsk. Folderen bør bl.a. kunne findes i folderkasser ved udvalgte P-pladser og andre adgange/knudepunkter til Hedebostien. Folderen giver en oversigtlig og inspirerende introduktion til stien, steder og aktivitetsmuligheder. Men den kan kun beskrive hovedattraktionerne og giver kun sparsomme oplysninger i almindelighed. Udvalgte steder kan også formidles ved faste informationstavler, som allerede nævnt. Informationstavlerne skal vise den samlede strækning, men også oplyse om det konkrete sted og oplevelsesværdierne. Det kan endvidere være relevant at oplyse om brugen og oplevelsesværdien af det konkrete lokale sted, samt hvis der evt. kan ske bookning/leje af udstyr, grej, cykler, heste, mv. Informationstavlen er tænkt som portal til stien og til lokalområder med særlige oplevelser. Det er også her folderen kan fås. Udover informationstavlerne kan der gives stedbestemt information via info-pæle. Det er pæle eller små skilte, der meget fokuseret fortæller om et sted eller en anekdote knyttet til et bestemt sted. Og endelig kan formidlingen også ske via internettet og via mobiltelefon, som det f.eks. beskrives i afsnittet om Naturmobilen. Som et sidste element er der den direkte formidling i forbindelse med naturvejledning, foreningsaktiviteter eller guidede ture. Formidling af aktiviteter natur, kultur og motion Sondring mellem natur, kultur og krop/motion anvendes ofte i forbindelse med inddeling af aktiviteter, karakteristiske steder eller oplevelser i landskabet. Men når det kommer til konkrete aktiviteter og oplevelser, vil der ofte være et meget stort sammenfald mellem kategorierne. Motionsturen på cykel giver således også en naturoplevelse, fugleturen byder også på frisk luft og en lang travetur rummer måske kulturhistoriske overraskelser osv. Det kan således være at ønsket om en profileret oplevelse f.eks. ønsket om at se Mosede Fort der bliver anledningen til, at man tager på tur, men i praksis bliver det en helhedsoplevelse. Det har været intentionen med idéprojektet, både Hedebostien som helhed og de forskellige delforslag til fokusområder, at forløbet skal byde på oplevelser og aktivitetsmuligheder, som kan appellere til forskellige målgrupper med forskellige behov i forskellige situationer. Men samtidig har det været intentionen, at områderne naturligt understøtter en helhedsoplevelse. Eksempelvis vil Naturcyklen i Karlstrup/Engstrup området inspirere til, at man kommer vidt omkring, og får en variation af både naturog kulturoplevelser. Vandringen rundt til Tunestillingerne i Karlstrup Nyskov, vil måske også pirre og inspirere til andre aktiviteter. Ved det grønne pitstop kommer man væk fra trafikken og får mulighed for at røre sig lidt. Samtidig får man sig en overraskelse ved naturen i Karlstrup og Engstrup moser. I Roskilde bringes man rundt via mobiltelefonen, som måske også lokker gæsten til en tur ud i landskabet via Fjordstien osv. Stien og fokusområderne formidler således integrerede oplevelser mellem natur, kultur og motion. Derudover er der en særlig udfordring i at tilskynde til mere bevægelse og motion, ikke mindst i lyset af den tiltagende fokus på, at danskerne generelt bevæger sig for lidt. Stien vil derfor appellere til mere bevægelse ikke med løftede pegefingre, men fordi det både er sjovt og bevægende. Man skal simpelthen ikke kunne lade være med at Motionsslangen i Nykøbing Falster formidler i høj grad fysisk aktivitet. benytte sig af stiens oplevelsesmuligheder og spændende tilbud. Målrettet formidling om motionsaktiviteter anbefales dog også. Det kan eksempelvis være oplysningsplancher om mulige og rigtige øvelser i idræts- og bevægelsesområdet omkring Tunehallerne. Der kan laves en folder, der viser, hvor særlige motionsmuligheder ligger (eksempelvis til naturfitness og lysløjpe), samt hvordan de kan benyttes. Formidlingen bør rettes mod både organiseret idræt, institutioner, skoler, arbejdspladser og mod det uorganiserede idræts- og fritidsliv. Derudover kan mulighederne italesættes, eksempelvis i forbindelse med konkrete arrangementer som en Hedebo halv- eller helmaraton (stien tur/evt.retur). 37

40 I LUFTEN Særlige formidlingsmuligheder Naturmobilen Som en helt særlig formidlingsidé har Landskabsværkstedet gennem en længere periode arbejdet med Naturmobilen.dk. Det kan være et velegnet koncept at implementere i forbindelse med Hedebostiens formidlingsstrategi. F.eks. med udgangspunkt i formidling af Roskildes kulturarv (og natur). Nedenfor er der redegjort for konceptet. Anvendelsen skal naturligvis tilpasses de lokale forhold med afsæt i et eller flere af formidlingsperspektiverne. Kort fortalt tilvejebringe en database med stedbestemt information i form af både tekst, lyd, billeder og filmklip. Denne information skal gøres tilgængelig via mobiltelefon på stedet, når man færdes på og omkring Hedebostien. Samtidig skal informationen kunne læses og hentes på en almindelig internetside indlejret under eksempelvis Naturmobilen.dk portalen og/eller kommunernes hjemmesider. Her vil mange brugere i første omgang stifte bekendtskab med mulighederne. Det vil også her være muligt at planlægge sine besøg hjemmefra og hente yderligere information om stedet, ligesom internetsiden på sigt kan få en interaktiv komponent med mulighed for bruger til bruger udveksling af naturoplevelser, gode steder etc. Konceptet er bygget op omkring fire formidlingsperspektiver. Ved hjælp af mobiltelefonen vil man under en tur på Hedebostien kunne: 1. Få information om det du tilfældigt kommer forbi (perspektiv 1): 2. Foretage et valg af hvilken type information du ønsker at møde på din vej og foretage ruteplanlægning i forhold til disse valg (perspektiv 2); 3. Følge et tilrettelagt ruteforløb bygget op som en sammenhængende historie/fortælling det andre ønsker du møder på din vej (perspektiv 3); 4. Evt. se det andre brugere har mødt på deres vej, der kan in spirere dig som en slags pendant til internetleksikonet Wikipedia eller som en naturoplevelsernes YouTube (perspektiv 4) 1. Stedbestemte oplysninger om natur- og kulturværdier det du tilfældigt ser/oplever på din vej. GPS-punkt GPS-punkt passeres og passeres og information information popper automatisk op Eksempel på Eksempel på tekstinformation - tekstinformation klik klik videre videre til til film, film, hvor hvor man man kan kan se se slottet indendørs... indendørs Skitsen ovenfor viser et tænkt eksempel på formidlingsperspektiv 1. En besøgende passerer her en herskabelig bygning og får tekstbesked 5 med mulighed for at klikke sig videre, f.eks. til et kig indendørs i bygningen. GPS POSITION De fire formidlingsperspektiver sikrer, at projektet henvender sig til en meget en bred målgruppe. Det kan være almindelige cyklister og vandrere, der gerne vil vide mere om det de tilfældigt møder på deres tur på Hedebostien, mens andre gæster mere målrettede vil benytte mulighederne for at tematisere og designe deres helt personlige tur. Brugeren kan også være skolelæreren eller foreningslederen, der planlægger et undervisningsforløb eller et foreningsarrangement i naturen. Børn fra fritidsklubben kan opleve naturen på egen krop via et af de udfordrende interaktive forløb (perspektiv 3). Endelig kan den fugleinteresserede pensionist for nu at tage den anden ende af alderspektrummet lige have registreret på hjemmesidens interaktive oplagstavle, at nu er lærken kommet (Perspektiv 4). Særlige formidlingsmuligheder Naturcyklen Et andet koncept, som Landskabsværkstedet har arbejdet med er Naturcyklen.dk. Konceptet er udarbejdet med inspiration i bycyklerne fra de større byer, bl.a. København, Århus og Oslo og skal give folk mulighed for at leje cykler med indbygget formidlingsteknologi i nogle af Danmarks vigtigste naturområder. GRPS WEB SERVER OPLEVELSES- VÆRDI DATABASE 38

41 I LUFTEN Naturcyklen er en solid terrængående turcykel med enkle justeringsmuligheder, som gør kørefornøjelsen væsentlig bedre end eksempelvis de første generationer af bycyklen. Samtidig kan Naturcyklen noget mere. Cyklen er nemlig udviklet med en integreret formidlingsplatform, som f.eks. kan kobles op på Naturmobilen eller anden GPS båret platform. Med den indbyggede GPS og infoboks, får brugerne information om hovedattraktioner, ruter og øvrige oplevelsesmuligheder undervejs på turen. Naturcyklen er således i lige så høj grad et formidlingsprojekt, som den er en måde at komme rundt i området på. Selvom en cykel er en fremragende måde at komme rundt på, er det ikke altid, man har en cykel ved hånden. Det kan enten være bøvlet at have den med, eller også har man måske brug for at skille sig af med den igen, et sted, hvor man skal videre med anden transportform. Se også Fokusområder for særlige oplevelser. Naturcyklen.dk er et koncept, der løser sådanne udfordringer. Skiltning / pæle Lysmarkering Infopæl Informationstavler Styrke Simpel guidning, der er tilgængelig for alle brugere (synshandicappede undtaget). Mulighed for enkelte informationer såsom afstande og afviser til steder og andre stier. Lys viser vej og kan understøtte stiens identitet og formidling. Derudover kan lys medvirke til at skabe tryghed og sikkerhed og udvide brugsmuligheder. Infopælen er en udvidet markering kombineret med målrettet information om eksempelvis et sted. Både mulighed for kort og generel information, men også målrettet oplysning om det konkrete sted, hvor tavlen er placeret. Begrænsninger/ulemper Egentlig formidling af steder er ikke mulig. Energikrævende (fleste typer) og vedligeholdelseskrævende. Kan være uønsket nogle steder i naturen. Ingen information ud over guidning af ruten. Informationen og den lille historie kan kun fortælles på stedet. Fylder noget i landskabet. Informationstavlen er låst fast, er ufleksibel og fylder meget i landskabet. Opsamling på forskellige platforme for formidling Som det fremgår af ovenstående kan formidling af ruten, steder og aktiviteter finde sted via forskellige formidlingsplatforme fra en simpel markering til mobiltelefon eller naturvejleder. De forskellige platforme har både styrker og begrænsninger, som det fremgår af tabellen. Folder Internetside Oversigtlig information. Den kan tages med under turen. Muligheder for megen forskellig information tekst, lyd, billeder og film. Link til nærmere supplerende information mulig. Logistik omkring fordeling af folderen sikring at der altid er nogle tilgængelige. Kan ikke bringes med rundt i landskabet. Mange nyere mobiltelefoner har dog mulighed for at gå på internettet. I et stort projekt som Hedebostien bør alle de forskellige platforme bringes i spil, men som det også fremgår af forslag til fokusområder, så vil formidlingsindsatsen nødvendigvis variere langs ruten. Det foreslås, at man i nogle af disse fokusområder forsøger at aktivere formidling via en mobiltelefon. Det drejer sig om anvendelse af Naturmobilen til formidling af kulturarvslandskabet i og omkring Roskilde, samt evt. projektet med Naturcyklen, der både skal formidle og binde de mange oplevelsesmuligheder i naturen nær Køge Bugt sammen. Hvordan vægten mellem de forskellige formidlingsplatforme skal være, vil bl.a. afhænge af hvordan udbredelsen af en sådan ny og visionær formidling bliver, eller hvordan den eventuelt vil vokse med tiden. Samlet foreslås en mere traditionel formidlinge med markeringer, infopæle, informationstavler, folder og internetside. Mobil platform med GPS Naturvejleder / guides / forningsaktiviteter Mange af de samme muligheder som internettet bidrager med. Og så kan den tages med rundt, så man får informationerne on-site. Menneskelig dialog dvs. mulighed for opfølgende spørgsmål og vejledning. Fordybelse mulig. Derudover foreslår vi, at man implementerer Naturmobilen med udgangspunkt i Roskilde (samt evt. andre fokusområder). Der lægges vægt på perspektiv 1 og 2, mens der udvikles et par små lærings- og aktivtetsforløb som led i perspektiv 3. Der kan være tekniske barrierer, og Ikke alle brugere har adgang til kompatibel mobiltelefon eller anden platform (endnu). Etablering og vedligeholdelse til nye mobilmodeller. Dyr at etablere. Kræver at man møder på rigtige tid og sted. Ofte dyr i drift. 39

42 LANDING Tekniske beskrivelser og retningslinier Anlæg af grussti på fast bund Kantbegrænsninger for en meget stor del af strækningen kan udelades. Stioverflader anlægges ved anvendelses af stærkt ler blandet perlestensgrus (fx Slotsgrus), der på fast bund udlægges uden anlæg af vejkasse direkte på vegetationsafskrabet muld. Stierne afvandes fra midten mod siderne med 25 promilles fald. Hvor det er nødvendigt afvandes stien til græstilsåede og græsklippede trug cm brede og 8 cm dybe. Hvor jorden har tekstur, der let kan modtage vandet, lægges ikke rør. Hvor jordens tekstur er meget leret, bør der lægges korrugerede rør (plast) under truget. Røret her føres da til stenfaskine, hvorfra vandet befordres videre i jorden. Stien bør anlægges med rundinger med horisontalkurver, der kan accepteres af cyklende. Stiens bredde, tværprofilet; kan udmærket være variabelt, men mindre end 2 m stibredde kan ikke anbefales. Snerydning må ikke ske ved fejning. Kun let maskine med sneskraber. Anlægget eftergås årligt for eventuelle lunker. Anlæg af grussti over blød bund Da stianlægget alene skal kunne bære gående og cyklende trafikanter samt let snerydningsmateriel, er det både urimeligt, omfattende og dyrt, at fjerne organiske blødbundsmasser, tørv og dynd, og i stedet udlægge mægtige lag af tilkørte friktionsjorder for at opnå stor stabilitet og bæreevne. Ved en simpel teknik kan den bløde bund forstærkes med risknipper. Det er her vigtigt, at man ikke dræner vandet væk, så der kommer ilt til og omsætningen går i gang. Bevares den bløde bund vandmættet og intakt, bliver sætningerne minimale. Tætbundne risknipper med friske kviste af f.eks. birk, hassel, el eller ask udlægges direkte på den bløde bund på tværs af linieføring og gangretning. Risknipperne, bindes stramt sammen med diameter på ca cm og i længder, mindst 80 cm bredere end stiens færdigbredde. Risene afdækkes med geotekstil i bredde som rislaget for at hindre partikelvandring mellem den bløde bund og befæstelsen og derved gradvis udhuling af bæreevnen. På denne konstruktion lægges perlestensgrus med 10-12% ler (f.eks. Slotsgrus). Gruset udlægges i et ca. 20 cm tykt lag, idet udlægningen skal ske med f.eks. mekanisk trillebør. Efterfølgende planeres stioverfladen og der tromles med cambrigde-ring-tromle og let slæbebrædt. Stien kan eventuelt dækkes med et tyndt lag ½-1 cm skarpt gangstigrus. Lang begge sider af stien udlægges svære græstørv for derved at give stien en fin og smuk tilpasning til den bløde bunds urteflora. Anlæg af ridesti på fast bund Ridestierne anlægges i bredde varierende fra 1-2,7 m afhængig af pladsforhold. Frirumsprofil skal i højden være min. 3 m højt, ved broer 3,3 m, og i bredden 1,5 m (jf. Dansk Rideforbunds anbefalinger). Ridestierne forløber adskilt fra gang- og cykelsti, ved varrierende beplantnings bælte, i samme eller eget tracé. Underlaget afhænger af jordbundsforholdene. På bløde og fugtige jorde anvendes lette stimaterialer som bark og fliis med højt garvesyreindhold. På lerede jorde kan underlaget bestå af grove sten og grusmaterialer. Overfladelaget bør være vandgennemtrængeligt med kornstørrelser under 12 mm og uden sten eller andre partikler, der kan sætte sig fast i hestens hove. Lagets tykkelse afhænger bla. underlagets sammensætning, jo grovere underlag, jo tykkere overfladelag. Overfladelaget kan være græsdækket. Nedenstående opbygning beskriver ideel opbygning, men kan også anlægges mere primitivt med et fliis eller barklag direkte på jorden. 25 promille 25 promille 25 promille Overfladelag 12,5-25 cm Muld Trug 20 cm grus Sti min. 2 m bred Trug Muld Geotekstil Græstørv 20 cm grus Risknipper Sti min. 2 m bred Græstørv Underlag cm Sti min. 1-2,7 m bred 40

43 LANDING Anlæg af sti over vand Hvor stien føres over vand - sø, mose, kær, mv., kan en bred, lav træbro være en smuk og ideel løsning. Etablering af cykelbane Hvor stien forløber langs eksisterende vej uden cykelsti, opstribes 30 cm bred stribe, evt. suppleret med ledelys, der adskiller cykelbane fra bilvej. Belysning Belysning af stien bør gennemføres, hvor den oplagt tilgodeser kørsel til og fra arbejde, og hvor belysningen kan understøtte vigtige motionsmuligheder. Endvidere kan belysning være et identitetsskabende element for stien og lede brugere den rigtige vej. Broen kan fx anvendes på dele af strækningen gennem Karlstrup og engstrup moser, hvis der står permanent vand eller hvis risikoen for oversvømmelse er stor. Desuden skal der anlægges 3 broer over grøfter på strækningen. Broerne anlægges i minimum 2 meters bredde af 40 x 100 mm planker i douglasgran, monteret på egetræspæle á minimum 200 mm. Cykelbanens bredde skal være minimum 1 m. Hvor ny asfalt kræves opbygges den af 19 mm pulverasfalt, 56 mm GAB, 100 mm stabilt grus og 320 mm bundsikringsgrus. Rabat etableres med 100 mm muld og 400 mm bundsikringsgrus. Afgrænsning Ved overkørseler af trafikerede veje anbefales etablering af forskudte bomme af f.eks. rundtræ, og helst så bommene når nogle meter ud over stiens bredde. Der anbefales en lavt placeret belysning, som synliggør stiens forløb, men oplyser det omkringliggende landskab mindst muligt. Muligheder kan være cortenstål pullertbelysning eller uplight spot nedfræset i stien. I et kommende belysningsprogram for Hedebostien, anbefaler vi at der arbejdes videre med LED-lys, evt. som solcelledrevet. Fordele ved solcelledrevede belysningsarmaturer er at de er bæredygtige og ikke kræver udgravning til kabler. Tilgengæld skal der regnes med udskiftning af batterier efter en årrække. Inventar Hvor bænke opstilles, benyttes f.eks. den kendte egetræsbænk af prof. Edvard Thomsen, en enkel og robust bænk, der benyttes i Gentofte Kommune. En solid trærist lægges under, så gruset ikke skrabes væk. Skraldespande opsættes ved større opholdspladser langs stien. 41

44 LANDING Overslag for økonomi og budget. Der er lavet en beregning på de konkret forslag, som der givet i idéprojektet. Forslagene omfatter anlæg af selve stien, særligt inventar og udstyr på og langs stiforløbet, rådgiverhonorarer/projektering, de første 3 års drift og formidling. Kalkylen indeholder ikke beregninger for fokusområder. Dog er en første fase i digital formidling via mobiltelefon indbygget og bugeteret under formidling. Denne del var præsenteret som Med Naturmobilen til kulturarv i verdensklasse under forslag til fokusområder. Beregningerne udgør kun et overslag. De er baserede på en række skøn og antagelser. Det vil kræve nærmere bearbejdning og projektering hvis esitmatet skal gøres præcist, ligesom prisen også vil afhænge af en række til- og fravalg, som vil forudsætte borgerinddragelse og politisk involvering i processen. Der er lavet en sammenfatning af tallene. Her beskrives kort, hvad tallet omfatter, og der beskrives en række mulige til- og fravalg, der vil kunne ændre den samlede pris. I alt gives et skøn på knap 14 mill for den 21 km lange Hedebosti. Specifikationer af de væsentligste poster i sammenfatningen fremgår af tabellerne på de efterfølgende 3 sider. Det drejer sig om stiens anlæg (1), særligt inventar og udstyr (2) og formidling (5). Priser for foreslået anlæg af sti, udstyr og formidling. Alle priser er eksklusiv moms, kr.: Kort beskrivelse 1. Stiens anlæg Anlæg af 5 km ny grussti, sikringer af cyklister langs ca. 2 km vej og anlæg af ridesstier ca. 8½ km (nogle dobbelt). Anlæg af 3 broer. 2. Særligt inventar og udstyr En række servicefaciliteter, pausesteder og legefaciliteter. Desuden forslag om en lysløjpe á 2 km og LED-belysning i belægning på en strækning af i alt 10 km. 3. Rådgiverhonorarer/projektering Dækker projektledelse, jordbundsundersøgelser, landinspektør, rådgiverhonorar, juridisk bistand, konduktion/tilsyn. 4. Drift og vedligeholdelse Dækker de 3 første tre års drift og vedligeholdelse. Disse udgifter må forventes at stige på længere sigt. 5. Formidling Udvikling af overordnet designguide, trykt formidling og afmærkning af ruten, hjemmeside samt projekt med formidling via Naturmobilen. Mulige tilvalg / fravalg Strækninger med anlæg som bro ifm. vandreguleringsprojekt vil fordyre anlægget op til ca. 1 mill kr. Belysning valgt som solcelledrevne. Belysning forbundet med ledningsnet vil være dyrere. Samlet udgift til belysning udgør 1,6 mill. En del inventar kan udlades såfremt fokusområder/andre projekter overflødiggør dem. Beløbet er forsigtigt anslået til 20 % af anlægssummen ovenfor. Såfremt anlægssummen ændrer sig, bliver rådgiverhonoraret tilsvarende justeret. Ingen Den digitale formidling via hjemmeside og Naturmobilen udgør hovedparten af beløbet. Det anbefales ikke at reducere i trykt formidling, i alt godt ½ mill kr. Ny sti alt inklusive Samlet overslag knap 14 mill. kr. Prisen kan reguleres i forhold til valgte løsninger. 42

45 LANDING 1. Specifikation af stiens anlæg: Priser i kr. ekslusiv moms Antal stk./lb m/m 2 Prisoverslag pr. lb stk./m/m 2 Prisoverslag i alt Eventuelle noter Anlæg af 2 m bred grussti, uden kantafgrænsning og afvanding Færdigt stiarbejde koster min. kr. 185 pr. m 2 Anlæg af 2 m bred grussti på fundament af risknipper gennem moseområde, uden kantafgrænsning og afvanding Færdig stiarbejde koster min. kr. 485 pr. m 2 Anlæg af 2 m bred cykelsti på træbro gennem moseområde Alternativ: Færdigt broarbejde, med bro i 40 x 100 mm planker i douglas, monteret på egetræspæle min. 200 mm, færdigleveret bro, koster min. kr pr. m 2 Markering af cykelbane/sti ved bemaling på eksisterende asfalt Skønnet: Kan evt. udgå/erstattes af LED-lys Anlæg af 1,5 m cykelbane på ny asfalt m. 2 x 0,5 m rabat Opbygning 1,5 m sti af 19 mm pulverasfalt, 56 mm GAB, 100 mm stabilt grus og 320 mm bundgrus. Rabat af 100 mm muld og 400 mm bundgrus Anlæg af 1 m bredt ridespor Ridespor kan være anlagt primitivt direkte på jorden, med flis/bark mv., eller som smalt grusspor. Anlægsudgifterne er meget varierende alt efter typen af spor, jordbunden, terrænet, den forventede ridebelastning mv. Anlæg af 2,5 m bredt ridesti igennem Tune Skov Henvisning til manualen Etablering af ridestier i naturen sådan!, ved Naturturisme I/S, under projekt Ridestier på Sydfyn og Øerne. Ridesti koster min kr. pr. lb. km (Anlægsudgifterne er meget varierende alt efter jordbunden, terrænet, den forventede ridebelastning mv.) Anlæg af 1 m grusrabat som muligt cykelnødspor tilknyttet eksisterende vej (Hastrupvejen) Anlægsudgifterne er skønnet. Kan være meget varierende alt efter jordbunden, terrænet, den forventede cyklistbelastning mv. Opkøb af jord (m2) (oftest marginaljord/udyrket areal/bræmme) Opkøbsudgifterne er også meget varierende alt efter jordbunden, terrænet, den forventede indtægt fra afgrøde dyrkning mv. Erfaringstal fra Hedeland med køb af reetableret jord siger ca. 20 kr. pr. m 2 Broer 3 stk., ca. 3 m bredde og 5 m længde, med afskærmning Skønnet: Bro-anlægsudgifterne varierer meget alt efter jordbund, bæreevne, terræn, den forventede trafikbelastning mv. Terrænregulering ved Sognevej Skønnet Tillæg pga. usikkerhed ved skøn o.a. (5 %) Skønnet 43

46 LANDING 2. Specifikation særligt inventar og udstyr Priser i kr. ekslusiv moms Antal Pris pr. stk Prisoverslag Noter Belysning, se mappe (LED-lys nedfræset i vejbane/ grussti), (9.782 m), ca. 2-3 stk. pr. lb. 10 m Belysning, supplerende (1 stk. lysløjpe med lave lyspullerter), ca. 1 stk. pullert pr. lb. 20 m Ca. 10 km længde ca. 500 kr. stk LED-lys fra ca kr. pr. stk. Rabat ved stor leverance. Solcelledrevne. Obs. Batterier skal udskiftes hvert 4-10 år. Desuden regnes med arbejdsløn mod tyveriskikring. Ca. 3-4 led-lys pr. time. Dvs. ca kr. ekstra pr. ledlys Ca. 2 km længde, ca kr. stk Lyspullert f.eks. fra Out-Sider til ca kr. Skal tyverisikres. Ca. 2 pullerter pr. time, dvs. ca kr. pr. pullert. Rabatmuligheder ved stor leverance Alternativ belysning, supplerende (1 stk. lysløjpe med lave lyspullerter) ca kr. stk. Alternativ: Lyspullert (Bysted) fra Lois Poulsen til kr monteres hver 20. m. Kabellægning og montering ca. kr pr. enhed, i alt km pr. lb km., dvs. kr i alt. Bomme ved veje Skønnet Viadukt i Kbhs kommunes skov Skønnet: Maling, istandssættelse, evt. lys/udsmykning Udsigtsbænke/siddesteder (placering tilpasses realisering af tiltag i fokusområder) Slowgarden anlæg (placering tilpasses realisering af tiltag i fokusområder) Naturlegeplads/fitness (placering tilpasses realisering af tiltag i fokusområder) Primitiv Lejr/spiseplads (placering tilpasses realisering af tiltag i fokusområder) Borde, bænke og skraldestativ i robust udførelse Skønnet: Beplantet, afgrænset område, som er fredfyldt, oplyst, frodigt, vitalt, sanseligt mv. Se principperne på Slowgarden.dk SNS standard. Obs. Koordineres med fokusområder SNS standard. Obs. Koordineres med fokusområder Grillplads (placering tilpasses realisering af tiltag i fokusområder) SNS standard. Obs. Koordineres med fokusområder Fugletårn (evt. ved moseområder) SNS standard. Obs. Koordineres med fokusområder Toilet ved Korporalskroen Skønnet: Toiletbygning kan udføres i cortenstål, som hurtigt oxyderer med en ensartet, rusten overflade, og som er meget modstansdygtig overfor vejrlig og hærværk. Træsti ved Trylleskoven Skønnet Badebro i træ ved Trylleskoven Skønnet: Beregenet som træbroen over mose Tillæg pga. usikkerhed ved skøn o.a. (5 %) Skønnet 44

47 LANDING TILLØB 5. Specifikation for Formidling: Priser i kr. ekslusiv moms Antal Overslagspris Prisoverslag Noter Overordnet designguide, visuel identitet Udvikling af overordnede design og guidelines for Hedebostiens visuelle grafiske identitet indeholdende beskrivelser og design af de væsentligste grundelementer; mærke (evt.), typografi, symboler, farvepalette, skrifttyper, og virkemidler iøvrigt, vist i anvendelse på skilte, foldere, website, kort, profilannoncer, mv. Infotavle: Udvikling af tekstindhold og fotos Indledende møder, konceptarbejde, disponering af indhold, tekstforfatning med udgangspunkt i udleverede fagtekster, oversættelse til hhv. engelsk og tysk, samt fotografering og billedbehandling fra 11 lokaliteter Infotavler - Layout og opsætning Layout og opsætning efter designguidelines incl. max. 3 korrekturgange frem til levering af godkendt PDF dokument til tryk. Excl. tegning af landskabskort Infotavler - produktion og montering SNS standard Stiafmærkninger (pæle) SNS standard. Der kalkuleres med 2 pæle pr. station Informationspæle Folder - Udvikling af tekstindhold Indledende møder, konceptarbejde, disponering af indhold, tekstforfatning med udgangspunkt i udleverede fagtekster, oversættelse til hhv. engelsk og tysk, excl. fotografering og billedbehandling som anvendes fra infottavlerne. Folder -Layout og opsætning Layout og opsætning, incl. max. 3 korrekturgange frem til levering af godkendt PDF dokument til tryk. Folder - Produktion , SNS standard. Der kalkuleres med ca pr. kommune stk. trykt i 4+4 farver, skåret, og falset til 3 fløjet i format 10 x 21 cm. Papir. Silkemat 170 gram Website - Design af interface Indledende møder /workshops for afklaring af indhold, struktur og kompleksitet. (kravspecifikation). Efterfølgende udarbejdelse af navigationsprincipper og skærmdisponering, designskitser frem til levering af rentegnede pixelsider og dokumentation til programmør. Kompleksitet og omfang som Website - Programmering Programmering af website på basis af anerkendt administrationssystem (CMS) incl. test og overdragelse, undervisning (lukket introkursus) af webmaster og redaktører, excl. levering og upload af indhold som foretages af webmaster og redaktører. Naturmobilen - design af interface Indledende møder /workshop for afklaring af indhold, struktur og kompleksitet. (kravspecifikation). Efterfølgende udarbejdelse af navigationsprincipper og skærmdisponering, designskitser frem til levering af rentegnede pixelsider og dokumentation til programmør. Naturmobilen (Roskilde, Verdenskulturarven) Gennemføres med perspektiv 1 og 2 med udgangspunkt i Roskilde og forsøg med tematiserede historier (perspektiv 3). Det etablerede set-upp kan udgøre grundlag for formidling i andre områder, både langs Hedebostien og øvrige områder i kommunerne. - Naturmobilen (Teknisk del) Skønnet (Udvikles af COWI A/S) - Naturmobilen (Indholds-del) Skønnet (Udvikles af Landskabsværkstedet) - Naturmobilen (design af interface) Skønnet (Gramstrup APS) Naturcyklen (Karlstrup og Engstrup Moser, Naturarven) - Kræver nærmere konceptudvikling, samt samarbejde med fonde/sponsorer 45

48 Bindinger Hedebostien Beskyttede vandløb Sten- og jorddiger Fortidsminder Beskyttede naturtyper Fredede områder BESKYTTELSESINTERESSER m

49 VIDERE Beskyttelsesinteresser Mange områder i landskabet er beskyttede, fordi de rummer interessante kulturspor, naturtyper eller et specielt dyreliv. Netop sådanne værdier har en positiv betydning for Hedebostien, fordi de medvirker til at gøre stien interessant for brugerne af stien. Værdierne kan formidles langs stiens forløb og dermed være med til at skærpe befolkningens opmærksomhed omkring beskyttelsesinteresserne i landskabet. Men der kan også være konflikter mellem beskyttelsesinteresserne og dels selve det fysiske anlæg af stien dels den efterfølgende rekreative benyttelse. Der er således en række hensyn til beskyttelsesinteresser, som skal iagttages, inden beslutningen om Hedebostiens anlæg, placering og udformning tages. Beskyttelsesinteresserne følger af lovgivning og er som regel konkretiseret i planlægning eller i en fredning. Det er f.eks. specielle hensyn i forbindelse med færdsel på visse typer arealer pga. plante- eller dyrelivets sårbarhed eller forbud mod at lave forandringer af arealers tilstand herunder anlæg af befæstet sti. I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de væsentligste beskyttelsesinteresser og rammer, som er relevante at forholde sig til i forbindelse med Hedebostien. På side 49 følger en konsekvensvurdering, som bl.a. forholder sig til de registrerede beskyttelsesinteresser. Gennemgangen er kun en screening. Der vil naturligvis skulle foretages en konkret myndighedsvurdering i de situationer, hvor der kan være konflikter med beskyttelsesinteresserne. Det gælder uanset, at en principiel udpegning af Hedebostien er indarbejdet i de tre kommuneplaner for både Roskilde, Greve og Solrød. For placering af de navngivne steder nedenfor henvises til kortene på side 12, 14 og 16. Beskyttede 3 områder Ifølge naturbeskyttelseslovens 3 er der en generel beskyttelse af bestemte naturtyper. Det drejer sig om søer, heder, moser, overdrev, strandenge og ferske enge over en vis størrelse. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden på disse arealer. Det betyder bl.a. også, at der som udgangspunkt ikke må anlægges grusbelagte cykelstier, men kun laves trampede stier gennem sådanne områder. Langs det foreslåede forløb af Hedebostien er der udpeget beskyttede naturtyper i Karlslunde, Karlstrup og Engstrup moser og de mange mindre søer, enge og moser, som stien passerer undervejs, bl.a. på strækningen gennem Tune Skov og i Hedeland. Se kortet på modsatte side. Her må der ikke anlægges nye befælstede grusstier, medmindre der gives dispensation. Fredninger Udover 3 beskyttelsen ligger der en del fredninger i projektområdet. Det gælder ikke mindst fredningen fra 1984 af det i alt ca. 123 hektar store Karlslunde, Karlstrup og Engstrup Moseområde i Solrød og Greve kommuner. Af det fredede areal er hovedparten i offentligt eje, mens resten, der overvejende består af mindre lodder, tilhører private lodsejere. Formålet med fredningen er, at sikre de naturvidenskabelige og rekreative interesser i området. I forhold til Hedebostien betyder det, at grusstier udover de stier, som er angivet på fredningskortet, forudsætter fredningsmyndighedernes tilladelse. Eventuel belysning langs stien forudsætter ligeledes fredningsmyndighedernes tilladelse. I øvrigt skal trampestier og ridestier kunne etableres i området med fredningsmyndighedernes tilladelse. Planen skal derfor forelægges og drøftes med både ejerne og fredningsmyndighederne for området. Ved dispensation fra ovenstående bestemmelser skal der henvises til det igangværende partnerskabsprojekt om vandregulering for området med henblik på at sikre EU-vandrammedirektivets krav. Dette vandreguleringsprojekt vil påvirke hele området, og der er i oplægget til projektet peget på muligheder for at anlægge rekreative stier langs en slyngning af vandløbene gennem området, se detailkortet for området på næste side. Øst for moserne er desuden et skovområde Skalbagen, ejet af Københavns kommune og fredet i Formålet med fredningen er, at bevare området og sikre arealets anvendelse som lejrplads. Dette formål bliver ikke berørt af stien, men planen skal alligevel drøftes med Københavns kommune og fredningsmyndighederne i forhold til etablering af rekreativ grussti og ridespor. Trylleskoven og området omkring er ligeledes omfattet af en fredning fra 1928, som igen er blevet erstattet af en ny kendelse fra Fredningen har bl.a. til formål, at bevare områdets karakter af plantage, lynghede, strand og overdrev, samt sikre gode betingelser for plante- og dyrelivet og offentlighedens adgang til området. Herunder skal offentlighedens adgang reguleres. Det er ikke tilladt at ride eller cykle i området. Desuden eksisterer der specifikke fredninger omkring Roskilde Domkirke (Provsteengen) og af Byparken, hvilket betyder, at der påhviler området nogle bestemte regler for, hvad der kan lade sig gøre. Endvidere påhviler der fredninger på specifikke steder, som stien fører forbi, men måske ikke kommer direkte berøring med. Det kan f.eks. være fredede kirker (Roskilde, Vindinge, Tune, Karlstrup), forsvarsværker (Mosede Fort), tingsteder og gadekær (f.eks. i Tune), gravhøje (Baldershøj og Hvilshøj), hvilket begrænser foretagsomheden i henhold til den enkelte fredning. Desuden bør det vel også nævnes, at bl.a. Sankt Hans området og Karlstrup Kalkgrav har store botaniske og ornitologiske samt geologisk interesser. Samt at alle skovene langs ruten, som er fredsskovspålagt, er beskyttet i henhold til bl.a. Skovloven og Naturbeskyttelsesloven. Øvrige beskyttelser Der gælder desuden en række generelle beskyttelseszoner (beskyttelseslinjer) i landskabet. Disse zoner gælder bl.a. i en vis afstand af bestemte naturtyper og fortidsminder. F.eks. må der ikke foretages ændring i tilstanden i en 300 m bred zone af strandbredder (Naturbeskyttelsesloven 15 - og den konkrete udpegning af beskyttelseslinjen, der kan afvige fra de 300 m). Desuden er det ikke tilladt at foretage ændringer i terrænet indenfor en afstand på 150 m fra søer over 3 ha og de udpegede beskyttede vandløb (Naturbeskyttelseslovens 16). Desuden gælder en 2 m dyrkningsfri bræmme fra vandløb (Vandløbsloven 69). Omkring fortidsminder, beskyttet under Museumsloven, må der ikke foretages ændringer i tilstanden indenfor en afstand af 100 m fra fortidsmindet. Endvidere gælder der en beskyttelseslinie på 300 m omkring skove og kirker (jf. Naturbeskyttelseslovens 17 og 47

50 VIDERE 19). Her er hensigten særligt at forhindre nyt byggeri, der slører udsigten til skovbryn eller kirker. Fælles for beskyttelseslinierne er, at de er indført med henblik på at værne om landskabelige og kulturhistoriske værdier samt naturindhold. Indenfor de nævnte afstande af strande eller fortidsminder må kun laves trampede stier og ikke etableres grusbelagte cykelstier, medmindre der gives dispensation. I forbindelse med stiens forløb tæt på eksisterende søer og åer må der ikke laves ændringer i terrænet indenfor den angivne afstand. I princippet betyder det blot, at der godt må laves grusbelagte cykelstier, når bare terrænhøjden er den samme efter anlæggelsen, som den var før. Under øvrige beskyttelser kan også nævnes de retningslinjer, der følger af Planlovens 11a. Kommuneplanerne indeholder disse retningslinjer, der bl.a. skal sikre landskabelige værdier, kulturhistoriske bevaringsværdier, naturbeskyttelsesinteresser og jordbrugsmæssige interesser. Disse mere generelle retningslinjer vil skulle indgå i en konkret myndighedsvurdering af stien. EF Habitatområder Dertil kommer arealer, der har international interesse, og som der derfor hviler internationale beskyttelser på. Det drejer sig om EF fuglebeskyttelsesområder (EF fuglebeskyttelsesdirektivet) og Ramsarområder (Ramsarkonventionen), hvor bestemte arter af fugle og deres levesteder skal beskyttes samt EF habitatområder (EF habitatdirektivet), hvor bestemte sammensætninger af naturtyper og deres dyre- og planteliv skal beskyttes. Områderne indgår i det såkaldte Natura 2000 netværk, og der skal med udgangspunkt i en kommende national Natura 2000-plan laves kommunale Natura 2000 handlingsplaner. Disse to planer vil nærmere beskrive rammerne for, hvad der kan lade sig gøre at anlægge indenfor de enkelte Natura 2000 områder. Vandregulering Hedebostien Eksisterende vandløb Eks. vandløb nedlagt Nyt vandløb Ny jernbane Vandreguleringsprojekt for Karlstrup og Engstrup Moseområdet m Der er ikke Natura 2000 områder langs selve Hedebostien. Roskilde Fjord samt dele af Ramsødalområdet er dog udpeget. 48

51 VIDERE Konsekvensvurdering Der gives her en kort beskrivelse af mulige konsekvenser, uden afsnittet dog giver sig ud for at være fyldestgørende. Gennemgangen er, som nævnt tidligere, kun en screening af mulige konfliktområder. Der vil skulle foretages en konkret myndighedsvurdering i de situationer, hvor der kan være konflikter. I forbindelse med sådanne afvejninger vil det spille ind, at der i kommuneplanerne er taget en principbeslutning om Hedebostien, samt at en stiforbindelse også fremgår som målsætning i Fingerplan I forhold til en viden om konsekvenser og mulige konflikter i forbindelse med rekreativ færdsel kan der henvises til hvor ny forskning om emnet fremgår. Beskyttede og fredede områder Udgangspunktet for idéprojektets forslag har været, at friluftslivets anvendelse af naturen skal tage hensyn til beskyttelse af plante- og dyrelivet samt kulturminderne. De steder, hvor stiplanen fører gennem beskyttede områder, er der udelukkende tale om stier, der enten allerede eksisterer, eller også om nye stistrækninger, der er i overensstemmelser med kommunernes egne ønsker, jf. udpegning af rekreative stier i kommuneplanerne. Som det fremgår af kortet på side 46, så er afklaring af stiens konsekvenser især aktuel mod sydøst gennem de fredede områder. Igennem de beskyttede naturtyper ( 3-områderne) er det fortrinsvis eksisterende stier, der benyttes, på nær et par enkelte strækninger, gennem Karlstrup og Engstrup moser. Men moserne gennemskæres allerede i dag af flere stier og anvendes i vid udstrækning til friluftsliv. Desuden skal området formentligt omlægges i forbindelse med et stort partnerskabs-vandreguleringsprojekt for Karlslunde, Karlstrup og Engstrup moser. Projektet skal forbedre vandløbskvaliteten og samtidigt forebygge oversvømmelseshændelser i beboelsesområderne ved brug af moseområderne som aflastningskapacitet. Men projektet skal samtidig sikre de rekreative forhold, og der peges på, at eksisterende stier skal hæves, eller omlægges, hvis det er nødvendigt. Der skal sikres mulighed for krydsning af nye vandløbsforløb, og der peges på anlæg af sti langs de genslyngede vandløb. Den planlagte Hedebosti skal detailplanlægges i forbindelse med denne hensigt, se detailkortet på side 48. Samlet set må projektet forventes at medføre et løft i både naturkvaliteten for området, hvorfor dispensation i forhold til anlæg af en ny sti burde være realistisk. Skulle det mod forventning ikke være muligt at anlægge den ny grussti, som foreslået på detailkortet, kan cyklende henvises til allerede etablerede grusstier og spor i området. Dette er dog under den forudsætning, at disse kan knytte sig til det videre Hedbostiforløb. Man vil formentlig kunne bevare det foreslåede tracé for Hedebostien (se kotet side 48), men så blot som en smalsporet trampesti. Heller ikke stiens passage gennem øvrige 3-områder vurderes at give anledning til konflikter. Området syd for Tune er del af et stort skovrejsningsprojekt, hvor det samlede områdes naturværdier får et væsentligt løft. Stiens forløb på 3-området ved Korporalskroen er lagt ifølge kommunens egne ønsker. Derimod udgør forslaget til ridestier indenfor strandbeskyttelseslinjen (i Trylleskoven) - og gennem Karlstrup og Engstrup moser en udfordring. Gennem mosen kan ridestien anlægges parallelt med de allerede eksisterende stitracéer. Eller som et flisbelagt ridespor der ikke i sig selv vil ændre landskabet, og ej heller vil forstyrre plante- eller dyrelivet i de pågældende områder. I forhold til planerne om ridning gennem Trylleskoven øst for Karlstrup Strandvej og ud til strandbredden kræver det en ændring af fredningskendelsen. Dette skal derfor forhandles med fredningsmyndighederne. Det skal understreges, at forslaget kun omfatter et ridespor ned til strandbredden og mulighed for at ride langs stranden, men ikke ridning ovenfor strandbredden i Trylleskoven og på lyngarealerne. Hvis det ikke er muligt at tilpasse ridning efter disse retningslinier, samt eventuelt heller ikke gennem moseområdet, kan ridesporet stoppe enten ved Karlstrup Strandvej eller ved motorvejen/det nye jernbanetracé. I forhold til naturhensynene i den fremtidige Natura 2000 plan (og handlingsplan), vurderes forslaget hverken at påvirke Ramsødalen eller Roskilde Fjord. Det er alene i forhold til stiens eventuelle senere koblinger til andre forløb, at planen på sigt kan få betydning. Trafikforhold Det nye jernbanespor Der er taget beslutning om nyt jernbanetracé mellem København og Ringsted. På detailkortet for Karlstrupområdet ses dets beliggenhed umiddelbart vest for dalbroen, hvor motorvejen løber over Møllebækken og den foreslåede Hedebosti. Det er således et meget begrænset stykke af stien, der påvirkes af den nye jernbane. Omvendt bør jernbanebroen anlægges, så den sikrer gode muligheder for rekreativ færdsel under den. Trafikseparerede cykelstier og transportcykelstier Der er ikke i forslaget angivet trafikseparerede asfalterede cykelstier eller transportveje, på nær det korte nordgående stræk på Tingvejen ved Vindinge. Trafikseparerede cykelstier langs de trafikerede veje kan dog komme på tale, såfremt det under projekteringen vurderes, at det vil være mest formålstjenligt. I så fald vil udgifterne for den samlede stiplan selvfølgelig stige, men det bør ses i bredere perspektiv, idet sådanne forslag vil forbedre hverdagen for specielt børn og unge, som derved i højere grad bliver i stand til at transportere sig selv, frem for at skulle hentes og bringes. Interessekonflikter mellem cyklister, vandrere og ryttere Cyklisters, vandreres og ridendes behov for anlæg er forskellige. Vi har derfor som udgangspunkt planlagt separate tracéer for henholdsvis færdsel til fods/på cykle og ridende. I praksis kan tracéerne dog godt på delstrækninger følges ad parallelt, men dog i to separate spor. Det sker primært hvor stien forløber langs veje og skel, mens højere grad af adskilte forløb kan finde sted gennem områder som Hedeland, Tune Skov og Karlstrup og Engstrup Moser. Imidlertid kan der også være konflikter mellem gående og cyklende. Her har fokus ofte været på konflikten mellem mountainbikesport og gående/løbende. Mountainbikere bør som udgangspunkt have attraktive alternative og henvises til mere udfordrende ruter, f.eks. i Tune Skov og Hedeland, hvor der kan anvises ruter til at køre off road og mere strabadserende kør- 49

52 VIDERE sel. Og der skal opfordres til hensynstagen mellem brugergrupper, ligesom eksempelvis Roskilde Mountainbike Klub, der i dag gør meget ud af at informere deres medlemmer om hensyntagen i forbindelse med færdsel i Hedeland. Cykel- og vandrestier Forslaget til den nye Hedebosti består primært af, at udpege og forbinde eksisterende stier, private og offentlige veje og stier, markveje m.v. Derudover er der anlagt en del nye stiforløb, bl.a. gennem moseområdet ved Karlslunde, den ny Tune Skov og fra Tune Hallerne til Hedeland. Derved opnår man samlet set et godt og sammenhængende stisystem, hvor trafikerede veje og strækninger i udpræget grad undgås, samtidig med at udgifterne til nyanlæg holdes nede. Af samme grund bør de aktuelle småveje og private stier sikres mod nedlæggelse ved eksempelvis at optage dem som offentlige stier. Ejere bør dog også gøres aktivt opmærksomme på reglerne i Naturbeskyttelseslovens 26a samt, at man ikke kan forvente tilladelse til at nedlægge stier/markveje på og langs Hedebostien. Hvilke forpligtelser det vil føre med sig, fremgår af vejreglerne, og er bl.a. afhængigt af vejens ejerforhold. Hovedparten af det nye stiforløb der forløber ad eksisterende veje kan formentligt optages umiddelbart mod afholdelse af en vis del af udgifterne til vedligeholdelsen, mens andre dele sikkert vil kræve forhandling med grundejeren enten i form af tilladelse eller måske overtagelse. Dette kræver nærmere dialog med lodsejerne. Forslaget indeholder en del nye stristrækninger, som vil fordre decideret nyanlæg af de rekreative cykel- og vandrestier, hvilket vil være en stor udgiftspost. Men vurderet op mod omkostningerne til nye vejanlæg, og set i forhold til stiens sundheds- og trivselsfremmende effekter, anses det for at være en fornuftig samfundsinvestering. Ridestier I Hedebostiens nuværende udformning fokuserer stiplanen primært på cyklister og fodgængere, men også på ridning i den sydlige del fra Køge Bugt til Tune. Denne mulighed vil med fordel kunne udbygges, så den også kommer til at indeholde ridestier, der fører rundt om Tune By og dermed giver adgang til Hedeland og vice versa uden, at man skal færdes ad trafikeret vej. Tilladelse fra andre myndigheder Stiplanens forslag til stiføring kræver selvfølgelig, at man efterfølgende søger at afklare stiens forhold med de relevante offentlige myndigheder med henblik på at få stiforløbet godkendt i henhold til naturbeskyttelsesloven, vejlov, skovlov, fredningskendelserne, mv. Desuden vil stiplanforslaget kræve tilladelse fra de respektive vejmyndigheder i forbindelse med stiens tilslutning til veje. Det vil først og fremmest sige kommunalbestyrelsen mht. de kommunale veje og Transportministeriet i forbindelse med tilslutning til hovedlandeveje. I henhold til lov om offentlige veje er det således Transportministeriet, der skal give tilladelse til tilslutning af stier eller anlæg af stiovergange til hovedlandeveje og eventuelt ændret benyttelse af overkørsler fra private fællesveje til adgangsbegrænsende hovedlandevejsstrækninger. Derfor skal Kommunerne i disse tilfælde søge, at afklare disse forhold med Transportministeriet med henblik på at få evt. stitilslutninger godkendt. Dette indebærer at de offentlige vejmyndigheder skal informeres om vejens status ændring og hvilken betydning ændringen eventuelt skønnes at have i form af øget færdsel. Hedebostien må formodes at være af begrænset færdselsmæssig betydning, da der blot er tale om grusstier til cyklister og gående samt i enkelte tilfælde også af ridespor til ridende. Vedligeholdelse En konsekvens af stien er også dens vedligehold. Den er en nødvendighed for, at den er anvendelig for brugerne og for at sikre den investerede anlægskapital. I forbindelse med projektering og det endelige valg af standard, træffes der således beslutninger, som får stor betydning for vedligeholdelsesudgifterne. Eksempelvis er asfaltbelægninger forholdsvis dyre i anlæg, men billige i drift. Det omvendte gør sig gældende for grusbelægninger, der er dyrere i drift, men billigere i anlæg. Vedligeholdelse af skiltningen er ligeledes vigtig. Der bør således foretages gennemgang af skilte/afmærkninger på Hedebostien mindst én gang om året. Et særligt vedligeholdelsesproblem er også tilgroning. Der bør derfor overvejes en særlig indsats i forbindelse med vandre- og ridetracéerne, hvor færdselen måske ikke altid er tilstrækkelig til at holde sporene farbare. Endelig kan hærværk også være et problem, som især kan gå ud over inventar og udstyr. Det er svært at gøre noget ved, udover at man kan prøve at inddrage borgerne mest muligt, så de dermed føler et ansvar. Desuden kan man tilstræbe at anvende hærværkssikrede materialer og udstyr, for så vidt det ikke går ud over æstetikken i nævneværdig grad. Samtidig kan belysning i nogen grad mindske hærværk, men kan på den anden side også selv blive et mål for samme. Eventuel belysning må derfor gerne være hærværkssikret. Men det er også vigtigt at understrege, at erfaringer også viser, at (smuk) belysning kan være med til at modvirke hærværk. 50

53 VIDERE Borgerinddragelse og videre proces Idéprojektet udgør grundlaget for to borgerinddragelsesprocesser. Dels en forholdsvis kort og målrettet borgerinddragelsesproces, der alene handler om selve Hedebostien, og hvor bl.a. private og offentlige lodsejere skal tages i ed. Dels en mere åben og længerevarende, bredt funderet borgerinddragelsesproces, hvor bl.a. lokale borgere, foreninger, institutioner, myndigheder, lodsejere mv. får mulighed for at videreudvikle og tilpasse forslagene til fokusområderne i forhold til deres konkrete ønsker og behov. Efter de to adskilte borgerinddragelsesfaser, skal der findes finansiering til realisering af idéprojektet. Det gælder såvel anlægget af selve Hedebostien som anlæg af eventuelle fokusindsatsområder. Begge typer anlæg vil dog først skulle detailprojekteres, ligesom der også skal foretages en myndighedsbehandling før anlæggene projekteres og anlægges. Nedenfor gives forslag til en mulig gennemførelse af borgerinddragelsen og hovedtræk i en mulig videre proces. Borgerinddragelsen Hedebostien strækker sig over 21 km og går gennem tre kommuner. Desuden involverer projektet mange forskellige typer ejere, både private jordejere og offentlige jordejere herunder de involverede kommuner, I/S Hedeland, Skov- og Naturstyrelsen og Københavns Kommune. Der vil med andre ord blive stillet krav om en god koordinering mellem mange parter. Det skal her bemærkes, at Hedebostien allerede er politisk og planlægningsmæssigt forankret i den forstand, at stien fremgår af de tre kommuneplaner. Der foreslås en målrettet borgerinddragelsesproces, varetaget af de medarbejdere, der hidtil har stået for idéprojektfasen. De udgør en kommunal aktionsgruppe for koordinering af den målrettede arbejdsproces frem mod en realisering af selve Hedebostien. Samtidig varetager de både de administrative og praktiske opgaver omkring inddragelse af såvel de private som offentlige lodsejere, myndighedsbehandling/godkendelse, høringer mv., således at der sikres kontinuitet og fremdrift i arbejdet med selve stiprojektet frem mod egentlig ansøgning(er) om finansiering. Herunder bør der også ske en koordinering med de mange interesser og aktører, der var aktive i forbindelse med dannelse af partnerskabet for Hedebostien. Det skal i øvrigt bemærkes, at jo hurtigere en realisering af selve Hedebostien kommer på plads, jo hurtigere vil denne kunne virke som en motiverende katalysator for den bredere borgerinddragelse omkring fokusindsatsområder. Det foreslås dernæst, at der nedsættes en egentlig styregruppe - med en bred vifte af interesser repræsenteret for at styre og koordinere den åbne borgerinddragelsesproces med realisering af eventuelle fokusindsatsområder. Denne bør nedsættes i forbindelse med planlægningen af det indledende præsentation og kick-off seminar. Opgaven med nedsættelse af styregruppen initieres af den kommunale aktionsgruppe, som naturligvis også skal indgå i denne. Styregruppen afholder herefter et præsentation og kick-off seminar, hvor idéprojektet skal præsenteres i sin samlede form for borgere og brugere langs med hele Hedebostien. Samtidig skal processen med konkretisering af eventuelle fokusområder kickstartes med nogle overordnede workshops. Det indledende seminar, skal derefter hurtigt følges op af et antal lokale workshops, hvor der primært fokuseres på en lokal videreudvikling af idéer til fokusområderne. Der skal her åbnes op for, at der lokalt kan afholdes flere arbejdsmøder evt. med deltagelse af professionel hjælp til skitsetegninger eller beregninger. Det kan eksempelvis være, at der dannes et antal lokale grupper, der arbejder videre med hver deres fokusområde. Efterfølgende præsenteres resultaterne på et åbent afslutningsseminar med deltagelse af alle involverede parter. Her bør der også sikres politisk deltagelse af kommunalpolitikere eksempelvis fra teknik- og miljøudvalgene således at projektet bliver politisk forankret med henblik på den efterfølgende beslutningsproces om ansøgninger og realisering af både sti og projekter for fokusområderne. Det bliver styregruppens opgave at samle op på resultaterne af processen. Det skal ske i en løbende dialog med de parter, der står bag ved eller er involveret i forslagene langs ruten. Det er også aktionsgruppens ansvar hurtigt at tage direkte kontakt til hver af de enkelte lodsejere, som eventuelt vil blive berørt af forslagene. Nedenfor er der forslået nærmere rammer for de elementer i borgerinddragelse, som er nævnt ovenfor, og som også kan ses på diagrammet for borgerinddragelse og proces. Dialog med private lodsejere Der skal tages kontakt til de lodsejere, der er berørt af Hedebostiens anlæg. Det skal ske så hurtigt som muligt allerhelst fulgt op af kaffe og blødt brød køkkenmøde idet, der trods alt er tale om et begrænset antal lodsejere. Stien fremgår som sagt allerede af kommuneplanerne, og derfor er det sandsynligt, at den ikke helt kommer som en overraskelse for alle. Men det er alligevel vigtigt, at lodsejerne er orienteret inden præsentation og kick-off seminaret. Lodsejerne skal således være forhåndspræsenteret for stiens forløb, og herunder skal der udvises åbenhed overfor forslag om eventuelt mindre justeringer af stiens forløb. Der skal også redegøres for karakteren af den trafik (umotoriseret), der forventes, samt de potentialer stien vil have for lodsejeren selv. Dette kan bl.a. være i form af øget tilgængelighed og brugsmulighed samt sandsynlig positiv indflydelse på ejendommens værdi. Præsentation og kick-off seminar Seminaret er åbent for alle og det skal annonceres via kommunernes hjemmesider og direkte til personer indenfor foreningslivet, institutioner, skoler, museer mm. Den kommunale aktionsgruppe må tage ansvaret herfor. Det bør også inkludere en lille artikel eller som minimum annoncering i lokalaviserne. Partnerskabet skal naturligvis orienteres og det samme gælder kommunalpolitikerne. Mødested kunne eksempelvis være Tune Hallerne en søndag eftermiddag. Afholdelse af seminaret vil ikke være optimal på en hverdagsaften. Mødet starter eventuelt med en politisk velkomst og en introduktion af visionerne med det overordnede projekt. Herefter følger 51

54 LANDING en kort præsentation af stiens forløb samt processen i retning mod en videre realisering af Hedebostien. Derefter følger en kort præsentation af idéprojektets mulige fokusindsatsområder, der efter en kort pause vil debatteres i et efterfølgende kick-off seminar. De der ikke har lyst til at medvirke i dette kick-off seminar, kan gå hjem efter præsentationen. Præsentationen bør ikke vare mere end ca. 1-1½ time. Kick-off seminaret består i, at der er 8-10 borde (kan evt. rettes lidt til efter antal deltagere), hvert med stort kort over en delstrækning med et evt. flere fokusområde(r). Der kan også være et temabord, som ser på stiens potentialer for ridende, løbende, cyklende eller gående, samt eventuelt også udbygger hensynene til handicappede. Deltagerne sætter sig nu ved et bord efter interesse. Her kan de kommentere, vurdere og udbygge forslagene til fokusområder og eventuelt stiens egnethed til brug. Man kan komme med nye forslag både helt nede på jorden og også mere vilde visioner. Det er også legitimt at komme med kritiske bemærkninger. De kan eventuelt skrives ned på dugen eller en blok. Der er en tovholder, som har ansvaret for bordet, og som vil blive siddende ved bordet, når der efter ca. 20 minutter bliver blæst til bordskifte. Man skal som minimum skifte bord tre gange. Efter godt en time alt efter antal borde og fremmødte samler hvert bords tovholder op på debatten. Det tager 2 minutter. Man får derefter mulighed for at vælge et bord i forhold til det emne og område, som man gerne personligt vil arbejde videre med i nogle lokale workshops. Navne og kontaktinfo noteres. Man kan naturligvis også vælge at notere sig flere steder. Kick-off seminardelen varer maksimalt 2-3 timer. Tovholdere og styregruppe samt eventuelle proceshjælpere sammenfatter de mange input til brug for den videre proces. Det vil være en fordel, hvis styregruppens medlemmer fordeler sig, så der er repræsentanter ved hvert bord, uden de nødvendigvis samtidig skal være tovholder i grupperne. Lokale workshops De lokale workshops foreslås lokaliseret i Roskilde/Vindinge, Tune by og Karlstrup/Karslunde området svarende til de tre delområder; Kulturarvslandskabet, Aktivitets- og bevægelseslandskabet og Oplevelses- og oplysningslandskabet. Det er dog vigtigt ikke at lægge sig fast for dette på forhånd, idet Kick-off seminaret kan føre til dannelse af alternative grupper. Der er en del professionelle interessenter i selve Roskilde eksempelvis museer, kommuner og Visit Roskilde og det opfordres til, at der afholdes et møde med henblik på at afsøge muligheder for et samarbejde om udviklingen af det fælles formidlingsprojekt, som er foreslået med Naturmobilen. Det foreslås, at de lokale workshops tager afsæt i stedet og inkluderer en kortere tur rundt i terrænet. I Vindinge kunne man eksempelvis begynde ved Kirken i Vindinge. Med udgangspunkt i hurtigt rids af problemstillingerne og cykelforholdene igennem Vindinge, begiver man sig på en travetur ud ad Stærkendevej. Man ender her ved spejderplads, hvor mulighederne for naturbygger og spejdermekka, samt andre mulige aktiviteter i den kommende Grønne Ring eller Hedeland, diskuteres på stedet. Derefter venter en varm spejderhytte, med tematiserede caféborde. Der er i forvejen fundet tovholdere for de enkelte borde, og der er kort, papir og tegnegrej. Tovholderen kan godt være en lokal foreningsaktør, der samler op og præsenterer resultaterne afslutningsvis i plenum. Der kan evt. aftales ekstra møde i undergrupper. Måske vil en lokal gruppe arbejde videre. Det kan eksempelvis nævnes, at Motionsslangen i Nykøbing Falster faktisk blev en realitet ved at en lokal gruppe fik lov til at arbejde videre efter et borgermøde, der bare handlede om en kort sti mellem to statsskove. Hvis sådanne grupper arbejder videre, er det vigtigt, at de har en kontaktperson i den relevante kommune, der kan hjælpe med praktiske oplysninger. Det kan også være at man tilknytter en uvildig fagperson, der skitserer eller på anden måde understøtter arbejdet. Et andet lokalt møde kan f.eks. tage afsæt i en vandring i området omkring Tune Hallerne og skolens arealer, hvor man ender i et mødelokale ved idrætshallen eller i cafeteriet. I Karlstrup/Karslunde området er der flere afsætsmuligheder, eksempelvis Karlstrup Nyskov ved naturbørnehaven eller også kan man mødes i Korporalskroen. Desuden kan Skov- og Naturstyrelsen være vært ved eventuelle møder omhandlende den kommende Tune Skov, eventuelt med udgangspunkt i lokaler hos en lokal lodsejer, der bliver berørt af skovrejsningen. Det bliver op til styregruppen og evt. proceshjælper, at tilrettelægge og vælge steder på baggrund af kick-off-mødet. Statusseminar Ved Statusseminaret præsenteres resultaterne af arbejdet i grupperne. Der fremlægges også elementer, som eventuelt har været diskuteret på anden vis end ved de lokale møder. Eksempelvis perspektiver fra lodsejerkontakten eller eventuelt projekttanker for formidling i Roskilde. Mødet holdes som et åbent møde, hvor alle kan deltage. Der bliver mulighed for at kommentere forslagene, eventuelt med en afsluttende vejledende borgerafstemning om, hvordan delprojekterne indbyrdes kan prioriteres i en videre proces frem mod realisering. Der bør også være repræsentanter for det politiske niveau blandt deltagerne. Der redegøres nærmere for det videre forløb. Det gøres også klart at nogle forslag er meget langt og dem vil der kunne arbejdes videre med i realiseringsprocessen i forbindelse med Hedebostien, mens andre forslag kan indgå i en senere forhandling. Vigtige overvejelser Borgerinddragelsesprocessen ovenfor beskriver et forløb, som har et kvalificeret grundlag at arbejde ud fra nemlig idéprojektet. Der er således ikke tale om et hvidt papir, som det eksempelvis var kendetegnede for processen omkring pilotprojekterne for nationalparkerne for få år tilbage. De blev gennemført ud fra de bedste intentioner, men i nogle tilfælde gjorde det hvide papir processen meget famlende og diffus i hvert fald i den første fase. I nærværende forløb er der kvalificerede streger på papir og kort, men samtidig åbner borgerprocessen op for, at man netop lokalt kan konkretisere og udbygge delforslagene, men også kritisere dem og prioritere mellem dem. Her bygger den gode borgerinddragelsesproces på nogle grundlæggende principper, som Landskabsværkstedet også anbefaler: 52

55 VIDERE Der skal fra starten være nogle klare mål og rammer for borgerinddragelsen. Hvilke emner skal til debat og hvilke skal ikke? Hvordan og til hvad skal de forskellige input bruges? Dette er nødvendigt at præcisere over for alle de involverede, så man ved, hvilken platform man har. Borgerinddragelse - hvad kan man forvente Dernæst skal involvering kun ske, hvis den giver mening. Man skal derfor være klar på hvilke spørgsmål, det giver mening at drøfte, og med hvem. Det er således en fejl, hvis den almin - delige borger spørges om faglige spørgsmål, og at fagfolk bliver talsmænd på borgeres vegne. Myndigheder Endelig skal man gøre sig klart, at åben borgerinddragelsesproces kræver en stram planlægning, styring og megen kommunikation. Åbne processer kræver også mod og faste rammer. Mod til ikke at vide, hvor man lander, og faste rammer til at undersøge mulighederne i. Frivillige Borgerinddragelsesprocessen handler i bund og grund om at skabe medejerskab og engagement. Herved opnås efter al sandsynlighed både bedre og mere holdbare projekter. Men det er også vigtigt at anerkende, at deltagerne i processen vil kunne komme med ideer og visioner, men at der naturligvis også er grænser for muligheder og ressourcer. Det gælder bl.a. om at kende grænserne for frivillighed, og at der er forskel på idé-, anlægs- og driftsfase, se diagrammet hvad man kan forvente. Ide- og Projektfase Etablering og ibrugtagning Drift og dagligdag tid Den energi der opstår omkring idéudviklingen, kan man ikke forvente opretholdes på samme niveau, når dagligdagen melder sig med vedligehold og drift. Engagementet kan være flygtigt og ustabilt, og det skal der være plads til som frivillig. Derfor er det vigtigt, at myndigheder og især kommunerne gør sig dette grundvilkår klart. Borgerinddragelse kan frigive vigtig energi, især hvis man sørger for at inddrage borgerne der, hvor de brænder for det: Det var en rigtig fed proces, for der var så relativt kort mellem at vi beskrev ideerne til det stod klart ude i felten.og også det at det var en rimelig åben opgave og vi blev hørt i forhold til vores ønsker (citat: borgere, med i Motionsslangen i Nykøbing F, pers com.) Landskabsværkstedet vurderer, at ovenstående vil give en frugtbar dialog og proces, ikke mindst i forhold til at engagere lokale kræfter, der bliver vigtige i forhold til mange dele af den videre proces. Imidlertid kan det også indvendes, at det måske er for tidligt i processen at skulle gennemføre den mere åbne borgerinddragelse i det omfang, der her er lagt op til dvs. før der er sikkerhed for finansiering af nogen art. Når Landskabsværkstedet alligevel foreslår processen gennemført, så skyldes det hensynet til den videre proces, hvor det er sandsynligt, at anlæggelse af Hedebostien katalyserer en videre proces i flere trin, hvor mange forskellige delfinansieringskilder kan komme i spil. Det vil således være et optimalt grundlag at arbejde videre med hele idéprojektet, herunder også den mere åbne borgerinddragelsesproces, der kan komme med input, som kan løfte både helheden og detaljen omkring fokusindsatsområderne, og som samtidig kan række længere frem end bare det første trin med etablering af selve stien. Den videre proces Hedebostiprojektet er som udgangspunkt afhængig af ekstern finansiering. Selvom stien allerede gennemløber flere spændende, eksisterende oplevelsesområder og forløb, så vil det 53

56 VIDERE næppe være muligt, at søge ekstern finansiering til stien alene. Stien skal samtænkes, iscenesættes og planlægges i en større helhed, bestående af både sti og fokusindsatsområder, som giver hele egnen nye sammenhængs-, forbindelses- og oplevelsesmuligheder. Samtidigt vil de eksisterende stier, også få et gevaldigt løft i form af både fysisk planlægning og formidlingsindsatsen, når hele strækket fra fjord til bugt bindes sammen af den ny Hedebostien. et forsøgsprojekt ved Karlslunde Rasteplads det grønne pitstop f.eks. mellem Forbyggelsesfonden, et større transportfirma og evt. tankstationerne. Eller der kan gennemføres et konkret udviklingsarbejde med udgangspunkt i spejderpladsen ved Vindinge. Hedebostien skal ikke kun ses som et slutprodukt, et resultat, men i lige så høj grad som en proces, der byder på fortløbende udvikling af de rekreative muligheder mellem Fjord og Bugt. Der er med fokusområderne peget på forskellige muligheder for at gøre stien til en unik helhed, der vil rumme en variation af anvendelsesmuligheder dagstur, udflugt, motion eller transport. På trods af dette er det alligevel vanskeligt at forestille sig, at en fond vil finansiere hele idéprojektet. Tværtimod er det nok mest realistisk at se projektet som en proces, hvor stiens muligheder, konkrete indhold og tilknyttede indsatsområder, vil være under stadig videreudvikling og gradvis realisering. Det centrale bliver at få initieret denne proces. I diagrammet på modsatte side skitseres denne proces: Elementer fra borgerinddragelsesprocessen smelter sammen med selve stianlægget til det, man kan kalde fase 1. Andre dele vil der skulle arbejdes videre med frem mod realisering i fase 2, 3 osv. Også nye elementer og ideer vil kunne komme ind i processen, når først processen er sat igang. Landskabsværkstedet foreslår derfor, at kommunerne med udgangspunkt i idéprojektet går sammen med en fond eller to, om at etablere selve Hedebostien samt udvikling af et eller flere af idéerne til formidling. Det kan f.eks. være idéen om formidling via Naturmobilen, med udgangspunkt i Roskildes kulturarv, i fortællingerne ved Tunestillingen, eller også i en geografisk dækkende formidling af hele Hedebostien. Det kan også være Naturcyklen, med afsæt i Karlstrup/Karslunde området. I de næste faser vil fokusområderne bringes i spil. F.eks. kan det visionære, kombinerede lærings-bevægelses-sundheds-landskab mellem Tune Hallerne, skole, SFO og landskabet omkring Tune By være et oplagt sted at lægge sin indsats. O også i den ny Tune Skov, hvor anlægget af Hedebostien kan åbne for nogle spændende udviklingsperspektiver, der måske kan løfte skovrejsningen. Man kan også forestille sig et målrettet samarbejde omkring 54

57 VIDERE Lodsejerdialog Statusseminar Hedebostien Idéprojektet Målrettet forhandling vedr. selve stiens anlæg Hovedprojektet fase 1 Anlæg af stien Forslag til sti Forslag til fokusområder Kick-off 1 2 Samt gennemførsel af et antal projekter i fokusområder - partnerskaber dannet i løbet af borgerinddragelsen Seminar Præsentation af projektet og dialog omkring fokusområder 3 4 fase 2 Eks. partnerskab fase 3 Eks. anlæg af Tune Skov? fase? Helt nye ideer Tidslinje for borgerinddragelse og proces for realisering 55

58 56 VIDERE

59 VIDERE Litteraturliste: Becker-Larsen, K. (1986): Tunestillingen. Roskilde Museums Forlag. Byggecentrum (2009): V&S Prisguide. Byggecentrum Dansk Standard (1995): Udearealer for alle. DS-Håndbog 105. Ejdorf, K. (1978): Trylleskoven. Solrød Lokalhistoriske Forening. Fisker, B. & Refslund, F. (2008): Den Grønne Ring - Sundhed i Naturen. DGIs Projekt- og landskabsværksted, Karpenhøj. Friluftsrådet (2003): Friluftsliv gir sundhed 27 gode grunde til at komme ud at røre sig. Friluftsrådet. Hansen, A.B. (2005): Grønne områder og menneskelig sundhed en undersøgelse om sammenhængen mellem grønne områder og sundhed. Ballerup Kommune. Hansen, K.B. & Bielsen, T.S. (2005): Natur og grønne områder forebygger stress. Skov & Landskab. Holgerson, S. & Dam, T. (2002): Befæstelser. Forlaget Grønt Miljø. Holm, S. & Tvedt, T. (1998): De grønne områder og sundheden. Forskningscentret for Skov & Landskab. Kjøller, M., Juel, K. & Kamper-Jørgensen, F. (2007): Folkesundhedsrapporten Danmark Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed. Overfredningsnævnet (1984): Fredningskendelse af 18. december Om fredning af Karlstrup og Karlslunde moser. Pilgaard, M. (2008): Danskernes motions og sportsvaner Idrættens Analyseinstitut. Roskilde Amt (2000): Roskilde Fjord. Områdeplan for naturforvaltning. Roskilde Amt. Roskilde Amt (2001): Ramsødalen Karlstrup. Områdeplan for naturforvaltning. Roskilde Amt. Roskilde Amt (2003): Bevaringværdige kulturmiljøer samt de ikke prioriterede i Roskilde Amt. Roskilde Amt. Seedorff, P. (2002): Idrætten i landskabet. De Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og Landskabsværkstet. Solrød Kommune. Lokalplan fro Firemileskoven, Karlstrup. Solrød Strands grundejerforening (1992): Strandsiden. Festskrift i anledning af Solrøds Strands Grundejerforenings 75 år. (2009) Desuden gældende kommuneplaner fra de 3 kommuner og endvidere diverse informationsfoldere, turistmateriale, referater mv. Der er anvendt kort fra Kort- og Matrikelstyrelsen iht. Kommunernes aftale om kortleverancer. Miljøministeriet (1995): Karlstrup skov, Greve/Solrød. Vandretursfolder nr Skov- og Naturstyrelsen. Naturturisme I/S (2009): Etablering af ridestier i naturen Sådan! Svendborg. 57