Nr Juli-August årgang

Transkript

1 Nr Juli-August årgang

2 Fra formanden Møllen er medlemsblad for Dansk Møllerforening og udsendes seks gange om året i midten af månederne: januar, marts, maj, juli, september, november. Dansk Møllerforening Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Henrik Bestyrelse Susanne Jervelund (Formand) Grubbemøllegyden 8A, 5600 Faaborg tlf jervelund@gmail.com Peter Castberg (næstformand) Tvedevej 10, Tybjerglille 4160 Herlufmagle tlf , mobil k_pcastberg@hotmail.com Søren H. Hansen (kasserer) Louisevej 5, Lumby, 5270 Odense tlf louisevej5@mail.dk Per Gliese (sekretær), Sneslev Sognevej 24, 4100 Ringsted, tlf pergliese@gmail.com Niels Christoffersen, Lumsås Mølle, Oddenvej 188, Lumsås, 4500 Nykøbing Sj, tlf lumbsaas@teliamail.dk Torben Olsen Malmkærvej 6, Dyringhave, 7361 Ejstrupholm tlf dyringhave@hotmail.com Sevda Metin, Lille Mølle, Lillemøllevej 14, 5853 Ørbæk tlf sevdametin1@gmail.com Tidsskriftet Møllen Ansvarshavende Redaktør: Susanne Jervelund Redaktionsudvalget: Per Gliese, Niels Christoffersen og Sveda Metin. Abonnement og medlemskab: Enhver mølleinteresseret kan optages som medlem. Årskontingent 450 kr. Henvendelse til Kasserer Søren Hansen Louisevej 5, Lumby, 5270 Odense, Tlf louisevej5@mail.dk Sydbank, CVR. nr.: SWIFT-BIC: SYBKDK22 IBAN. NR: DK Annoncer: Henvendelse til redaktionen. Annoncepriser pr. nummer ekskl. moms: 1/1 side: 900 kr. 3/4 side: 650 kr. 1/2 side: 500 kr. 1/4 side: 300 kr. 1/8 side: 200 kr. + evt. farvetillæg websideannonce 500,- kr. /år-i forbindelse med bladannonce 250,- kr. /år Bestilling af ekstra blade. Medlemmer/ møllelaug kan bestille ekstra numre af Møllen hos kassereren. Prisen er 250 kr/ år pr. ekstra bladsæt. Tryk: Trundholm Tryk Oplag: 450 Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af dette blad må gengives, lagres i et søgesystem eller transmitteres i nogen form eller med nogen midler grafisk, elektronisk, mekanisk, fotografisk, m.v. uden redaktionens skriftlige tilladelse. Enhver kopiering af dette blad må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 20. juni 2008 med evt. senere ændringer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. Bladets indhold er ikke nødvendigvis udtryk for bestyrelsen/bladets holdning. Deadline på indsendelse af stof til Møllen er den 20. i måneden forud for udgivelse Årsmødet 2017 er vel gennemført, og det samme gælder mølleturen til møller i det nordjyske. Jeg håber, at både deltagerne, og de møller vi besøgte, havde en udbytterig dag. Tak til guide Lise Andersen for at øse af sin store viden om møller og møllefolk, samt at åbne dørene på Havnø Mølle og møllesamlingen i Hadsund. Også tak til alle, der var med til at støtte op om Dansk Mølledag 2017, og gøre dagen til en festlig og markant landsdækkende begivenhed. Der er stadig behov for at sætte fokus på møller som en væsentlig del af vores kulturarv. Desværre fortsætter flere kommuner med at fjerne vand fra vandmøller, og dermed fjerne grundlaget for disse møllers fortsatte bevaring. At det kræver en særlig indsats at vedligeholde, og passe, en mølle er der mange, der er klar over. Det gælder både den løbende pasning og vedligehold, men også når der gennemføres større restaureringsprojekter. I den anledning har en sag for nylig fået særlig bevågenhed. Det drejer sig om landsretsdommen i sagen om restaureringsprojektet på Sindal Mølle. En gruppe borgere har gennem flere år arbejdet med at få møllen sat i stand. Men desværre skete der det under arbejdet med møllens murværk, at der blev udført arbejder for flere hundredetusinde kroner mere, end mølleforeningen mener var aftalt. Murermesteren er gået konkurs, og både i byretten og landsretten er tre bestyrelsesmedlemmer i mølleforeningen dømt til, at skulle betale konkursboet mange tusinde kroner. Uden at kende de nærmere omstændigheder, eller at have læst dommens præmisser, må det vist alligevel kunne konkluderes, at det er en ulykkelig sag. Det er umådeligt vigtigt, at der er klare aftaler omkring restaureringsprojekter. Alt for ofte vil der kunne dukke ekstraordinære poster og opgaver op, som det gælder om løbende at drøfte mellem mølleejer / bygherre, håndværker / entreprenør og evt. rådgiver. Omkostningerne kan meget let løbe løbsk, og det er vigtigt, at have økonomien i meget stram snor. Men det er en udfordring, og meget kan gå galt. Meget kan ske. En særlig udfordring er, at firmaet, der udfører arbejdet, kan gennemgå en såkaldt rekonstruktion. Der findes aftaleregler indenfor byggeri, hvor det gennem en bankgaranti sikres, at den håndværker, der byder på en opgave, også har kapacitet til at løse den. Men det er faktisk en gåde for mange, hvordan et håndværkerfirma tilsyneladende kan slippe for ansvar og økonomiske forpligtelser i et byggeri, blot ved at erklære firmaet konkurs og starte et nyt firma op næste dag. Det er superærgerligt, når den tillid, der gerne skal være mellem bygherre og håndværker brydes. Derfor er der også lavet en standardkontrakt med en samling regler, som kan bruges ved byggeri, herunder restaureringsprojekter. I et af de kommende udgaver af Møllen vil vi sætte fokus på disse regler for byggeri. God sommer til alle. 94

3 Indholdsfortegnelse Dansk Møllerforenings Årsmøde Beretning - Dansk Møllerforening Mølleturen Restaureringen af Christiansmøllen er godt i gang..102 Besøg og indtryk på Dansk Mølledag Fællesmøde for Midt-, Vestog Sydsjællands Møllelaug Kulturplanter ved møller Brand i Strandparkens Mølle i Holbæk Kjørte tour til den tykke Møllerkone Mindeord Fra Møllelaugene Møllenoter Årsmødet 2017 Dansk Møllerforening 133. årsmøde, løb af stablen i Nordjylland. Nærmere betegnet på Hotel Søparken i Åbybro, i dagene fra den juni Turen bød på møllebesøg i området nord og syd for Ålborg. Læs om mødet inde i bladet og nyd de flotte fotos fra en solrig lørdag i juni måned. 110 Kulturplanter ved vandmøller Det moderne landbrug, skovbrug og ikke mindst havebrug går hårdt ud over de vilde planter. Det gælder også de planter, der kan anses for at udgøre planternes kulturarv, nemlig de gamle kulturplanter. Det kan være gamle køkkenurter, lægeplanter, prydplanter, m.fl. Botanikere forsøger at finde de sidste sjældne planters levesteder. Engang var det på fortidsminder som gravhøje eller voldsteder. I dag forsøges det også at finde de sjældne planter ved vandmøller. Læs mere om disse truede planter inde i bladet Dansk Mølledag 2017 Dansk Mølledag 2017 blev officielt åbnet på den ny restaurerede Lille Mølle. Se billedserien fra åbningen, inde i bladet. Læs også om indtryk fra mølledagen, leveret af vores hollandske møllevenner, Kirstine & Gerard Sturkenboom, som befandt sig blandt lollandske møller, denne dag. 112 Brand i Strandparkens Mølle i Holbæk Den 20. maj 2017 skete det enhver møllejer frygter. To drenges leg med ild efter at have brudt ind i den gamle stubmølle i Strandparken i Holbæk. Bålet satte ild til møllen, og store skader er sket. Heldigvis står dele af møllen til at redde, og møllen var heldigvis også forsikret. Læs om hændelsen og planer for genrejsningen inde i bladet. Forside: Den på Fyn så smukt beliggende vandmølle - Lille Mølle, er nu efter endt restaurering fuldt funktionsdygtig med 2 nye vandhjul. Se foto fra åbningen i forbindelse med mølledagen inde i bladet. Foto: Susanne Jervelund Midtersiderne: Vindmøllen i Dorf med alle fire sejl sat, til ære for Dansk Møllerforening, ved foreningens årsmøde Foto: Per Gliese Bagsiden: Havnø Mølle ligger smukt på sin banke, og selvom alle sejl var sat til, var der ikke vind nok til, at møllen kunne arbejde ved Dansk Møllerforenings besøg, søndag den 11. juni Foto: Per Gliese 95

4 Vi huskede det! - gruppefoto foran vartegnet for Godthåb Hammerværk, det gamle vandhjul. Foto: Chaufføren Dansk Møllerforenings Årsmøde 2017 Af: Per Gliese I weekenden fra den 9. til 11. juni 2017, afholdt Dansk Møllerforening sit 133. årsmøde, på Hotel Søparken i Åbybro. Med indkvartering allerede kl var alle 38 deltagere mødt i god tid til at få deres værelse og se lokaliteterne, inden aftensmaden. Efter en skøn to retters menu, var der en lille pause inden generalforsamlingen i et tilstødende lokale. Generalforsamlingen Foreningens formand Susanne Jervelund bød forsamlingen velkommen. Som dirigent blev Niels Erik Bølling, Fredensborg Møllelaug foreslået hvilket forsamlingen godkendte. Niels Erik Bølling konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt varslet, og at der var stemmeberettigede medlemmer tilstede. Formanden gik herefter over til aflæggelse af beretning (trykt andetsteds i bladet) hvorefter programmet bød på fremlæggelse af regnskab, budget og fastsættelse af kontingent ved kasserer Søren H. Hansen. Regnskabet godkendtes af forsamlingen. Kontingentet forbliver uændret på 450 kr. pr. år. Søren H. Hansen fremsatte bestyrelsens forslag/tanker om et såkaldt, Møllelaugskontingent. Forslaget er for at få nogle flere blade i omløb, og tanken er, at Møllelaug som nu pt kan få ekstra blade for 250 kr. pr. år, vil kunne tegne sig for min. et fuldt abonnement plus 4 ekstra for kr., hvilket ville give møllelauget en besparelse på 250 kr. Forsamlingen tilsluttede sig ideen. Dernæst blev det tid for behandling af indkomne forslag, hvor Susanne Jervelund redegjorde for bestyrelsens arbejdsprogram for 2017/2018, med rammer og mål for det vi vil lave i bestyrelsen. Efterårstur, Via Molina og 25. året for afholdelse af Dansk Mølledag i 2018, blev også drøftet. I forbindelse med 25. års jubilæet af Dansk Mølledag, fortalte Susanne Jervelund om tankerne for at få udgivet et særnummer af Anders And hæfte med møllehistorier. Forsamlingen var meget positiv for denne ide. Herefter var der valg til bestyrelsen. På valg var, Susanne Jervelund, Søren H. Hansen og Peter Castberg. Alle modtog genvalg og blev valgt. Næste punkt var valg af suppleanter til bestyrelsen. På valg var Hans

5 Peter Poulsen, som modtog genvalg, samt Jeppe Bernild (Solevad Mølle) som ikke modtog genvalg. Ole Breitenstein (Frilandsmuseet) blev foreslået som ny suppleant af bestyrelsen, og blev valgt. Efter dette nåede vi til valg af bilagskontrollører, hvor Kirsten Jervelund og Kjeld Toftlund Larsen blev valgt. Under eventuelt var der flere indlæg. Ole Breitenstein havde indsendt et brev ang. kommunernes vedligeholdelsespligt af fredede bygninger, specielt Lyngby Nordre Mølle. Ole Breitenstein fortalte om denne mølles forfald både udvendig og indvendig, og at den trods et fungerende vandhjul havde stået stille i mindst et halvt år. Der kom flere indlæg til dette punkt fra Niels Erik Bølling, (Karlebo Møllelaug) Lise Andersen ang. Ulsted Mølle. Alle steder var der svigt fra kommunerne. Jørgen Brøndlund foreslog at DMF kontaktede Kommunernes Landsforening for svar på nogle af disse generelle spørgsmål. Kjeld Toftlund Larsen (Egeskov Mølle) foreslog/opfordrede til at Mølledagsfolderen blev udsendt tidligere. Bodil Kjærgård (Bagenbjerg Mølle) spurgte ang. sted for afholdelse af årsmødet i Stedet bliver Nordvestsjælland. Herefter sluttede generalforsamlingen og dirigent Niels Erik Bølling takkede for god ro og orden. Bestyrelsen består nu af: Formand Susanne Jervelund. Næstformand Peter Castberg. Sekretær Per Gliese. Kasserer Søren H. Hansen. Bestyrelsen består i øvrigt af Niels Christoffersen, Torben Olsen og Sevda Metin. Suppleanter. Hans Peter Poulsen og Ole Breitenstein. Beretning - Dansk Møllerforening 2017 Formand Susanne Jervelund Velkommen til generalforsamling nr. 133 i Dansk Møllerforening. 2016/17 har været et spændende år, hvor jeg synes at vi i bestyrelsen, har arbejdet med mange gode projekter til gavn for de danske møller og mølleinteresserede. En tak til protektor Hans Kongelige Højhed Prins Henrik og medlemmer af Dansk Møllerforening. Herudover naturligvis også en stor tak til bestyrelsen og andre der har bidraget til arbejdet i det forløbne år. Der sker rigtig meget ude på de enkelte møller, og herfra skal lyde en stor tak til de mange der gør en stor indsats for bevaring af vores historiske vind og vandmøller. Det gælder både ejere og frivillige. Desværre er der også stadig møller, som forsvinder. Dels vindmøller, der enten nedtages eller på anden måde forfalder eller laves om til beboelse. For nylig skete der også det, at nogle unge mennesker satte ild til stubmøllen i Holbæk. Møllen er naturligvis stærkt beskadiget, men mon ikke der vil ske en restaurering? Et særligt område som til stadighed har Dansk Møllerforenings bevågenhed gennem flere år er vandmøllerne. Udover de almindelige bygningsmæssige udfordringer er der tillige et stort pres fra kommu- nerne på at lave omløb ved mange vandmøller. Senest er det sket ved Brøndsted Mølle, som ligger tæt på Børkop Mølle. Vejle Kommune fejrede etableringen af omløbet med stor festivitas, som blev omtalt i flere landsdækkende medier. I Dansk Møllerforening finder vi det virkelig uforståeligt, at der ikke kunne findes en løsning netop på dette sted, der kunne tilgodese både kulturarv og passagen af fauna. Kulturarvsmæssigt kunne man have haft to fine vandmøller, een med vandhjul og een med turbine. Brøndsted Mølle har rødder tilbage fra før Generelt er det mit indtryk, at der - sagt med et modeord - er en asymmetri i de argumenter og fakta der fremføres ved vandløbsprojekter ved vandmøller. Kulturarven og det at der faktisk er folk der regner vores fælles kulturarv for værdifuld, er noget der ikke tages med i de grundlag der er for at træffe beslutning om at etablere omløb. Jeg har lige overværet et foredrag af en antropolog, der arbejdede med undersøgelse af processer i vindmølleplanlægning. Hun nævnte blandt andet, at det at borgere faktisk finder en værdi i at bo hvor de bor og sætter pris på de livskvaliteter der er lokalt, er vanskeligt at sætte ind i et regneark. Så det er nærmest uforståeligt for investorer og beregnere, at det er et synspunkt der bør tillægges værdi altså for at borgere ikke går til modstand mod vindmøller. Det kan sagtens hævdes, at der er forholdsvis langt fra planlægning og etablering af moderne vindturbiner, til spørgsmålet om bevaring af idylliske vandmøller. Men, jeg synes, at der er parraller i den måde synspunkter om lokale værdier ikke tages i betragtning. Når det drejer sig om vandmøller er der så yderligere det aspekt, at det handler om bevaring af vor fælles kulturarv. Bestyrelsens arbejde Bestyrelsen har haft et travlt år. I 2016 indledte vi et nyt forsøg, nemlig at generalforsamlingen vedtager bestyrelsens arbejdsprogram for det kommende år. Det er udgangspunktet for bestyrelsens arbejde det kommende år. Arbejdsprogrammet for 2016/2017 indeholdt blandt andet beslutning om at videreføre udgivelser af bladet Møllen 6 gange årligt, være synlig på nettet med webside og facebookside. 97

6 En af de øvrige opgaver er planlægning af hjælp til afholdelse af lokale fællesmøder for mølleejere og frivillige. Søren Hansen og Peter Castberg er de primære kontaktpersoner for dette arbejde. I år har der været afholdt fællesmøde i Sønderjylland, Midtjylland, Nordøstsjælland samt Sydvestsjælland. Arbejder med muligheden for udvidelse til Nordjylland og Bornholm er i gang. Erfaringen er, at det er godt med disse mere lokale møder, hvor der er fokus på udveksling af erfaringer og løsninger af praktiske opgaver. Dansk Mølledag Dansk Mølledag afholdes i 2016 for 23. gang og Mølledagsudvalget består af repræsentanter fra Møllepuljen og Dansk møllerforening. I 2016 var der et særligt PR- arrangement på Herluflille Mølle. Taler var borgmester for Næstved Kommune Carsten Rasmussen. Frivillige fra Herluflille Mølle havde travlt og det blev et flot arrangement. Desværre er det dog svært at trænge igennem til de landsdækkende medier. I 2016 var møllemalebogen blevet klar, og udsendes sammen med materialet til Dansk Mølledag. Dansk Mølledag havde i 2016 modtaget økonomisk støtte fra Oticonfonden, Augustinusfonden, Mads Clausens Fond og Møllerens Fond. Tak til fonde for støtten. I 2017 er der planlagt PR- arrangement på Lille Mølle, hvor der blandt andet vil være taler af borgmester i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs samt Ellen Warring fra Odense Bys Museer. I 2018 kan Dansk Mølledag fejre 25.års jubilæum, og i den anledning planlægges udgivelse af en jubilæumsbog og andre særlige tiltag. Vi håber at vi kan få kræfter, kreativitet, tid og økonomi til at få det til at gå op i en højere enhed. Tak til alle i Mølledagsudvalget, som har ydet en stor indsats for at få dette store arrangement på plads. Tak også til de over 100 møller som deltager i Dansk Mølledag. Bildekursus VI fortsatte kursusaktiviteten i december 2016 hvor vi holdt bildekursus på Uldum Mølle, hvor møllens fine sten trængte til et blive bildet. Tak til møllelauget på Uldum Mølle, som havde sørget godt for deltagerne. Ikke mindst skal der også lyde en stor tak til Gerard Sturkenboom som havde taget turen fra Holland til Danmark for at bibringe de danske møllevenner lidt viden om bildning af kværnsten. Det var muligt at bestille nye bildehamre, og det benyttede flere møllelaug sig af. Vi håber at bildekurser kan være med til at sætte flere møllelaug i gang med at male korn og dermed få liv i møllerne. Tak til bestyrelsen for at medvirke til at dette har kunnet lade sig gøre. Vi håber på at afholde flere bildekurser, idet interessen er til stede. Vi har et andet kursus under planlægning, og det kommer til at handle om smøring og vedligeholdelse af møller. Bladet Møllen Bladet Møllen udkommer i 133. årgang og vi udgiver stadig 6 blade om året. Redaktionen består af undertegnede, som forsøger at skrive og samle stof. Det samme gør Per Gliese, som også har en meget stor samling billeder. Sevda Metin har påtaget sig at lave en side til hvert nummer med opgaver for børn. Herudover hjælper Sevda med ny layout på bladet, idet vi syntes at det trængte til en mere moderne fremtoning. Uundværlige er Bente og Niels Christoffersen som har påtaget sig korrekturlæsning. Vi vil gerne lave et blad, som læserne gider. Det kan jo ikke nytte noget, at bladet Møllen er kedeligt, så det bare er et blad der ligger på møllerne uden læsere. Nej det skal være sådan at alle frivillige på møllerne rundt i landet skal have et blad, som tak for hjælpen med at passe på møllerne. Hvis flere møllelaug kunne se det som en mulighed, ville bladet kunne få flere læsere. Og det har vi altså brug for så hermed er opfordringen givet. En særlig udfordring er omkostninger til udsendelse af bladet som løber op i mange tusinde kr. Det hjælper lidt at vi søger Kulturstyrelsens Bladpulje og Tidskriftspulje om støtte til udgivelse af bladet. Indtil videre fastholdes det at bladet udkommer i print, idet vi vurderer at det er en kvalitet som er værdifuld for medlemmer af Dansk Møllerforening. Redaktionen modtager heldigvis overvejende positiv respons af bladet Møllen. Tak til alle der bidrager med tekster, oplysninger m.v. til bladet. Årsmøde Dansk Møllerforenings årsmøde 2016 blev holdt på Elstrup Mølle på Als hos tidligere formand for Dansk Møllerforening Ernst Linow. Den efterfølgende mølletur gik til møller i det nordtyske, hvor vi så flotte møller, både gamle møller og så den helt nyopbyggede Nicola i Schleswig. Tak til planlæggerne af dette store arrangement Per Gliese, Søren Hansen og Ernst Linow.. Tak til medlemmer der støtter foreningen gennem medlemskab, fonde der støtter Dansk Mølledag og ikke mindst tak til bestyrelsen, som er med til at gøre det muligt at have så mange spændende aktiviteter i gang. Fremtiden for Dansk Møllerforening I en lille forening som Dansk Møllerforening er det nødvendigt at overveje hvordan fremtidens udfordringer tackles. For at kunne opretholde en vis grad af aktivitet, herunder at kunne udgive bladet Møllen, er det nødvendigt at foreningens økonomi er i en tilfredsstillende balance. Derfor skal det være interessant at være medlem. Det skal give mening for en mølleinteresseret person at være med i foreningen. Tak for bidrag fra Kelddal Mølles Støttekreds, som efter opløsning af foreningen har valgt at betænke Dansk Møllerforening med formuen. Tak for det. Med disse ord vil jeg afslutte årets beretning om arbejdet i Dansk Møllerforening. Tak igen til bestyrelsen og medlemmer der støtter foreningens arbejde. 98

7 Mølleturen Efter morgenmaden holdt bussen klar foran hotellet, med en dygtig chauffør og tidligere Museumsdirektør på Hadsund Egns Museum, Lise Andersen som dagens guide. Lise Andersen havde lavet nogle tilføjelser til ruten, forstået på den Den skønne lille Vodskov Mølle, blev beundret både inde og ude, i det fantastiske sommervejr vi havde på hele turen. Foto: Gerard Sturkenboom måde at vi kom ud at køre på de små veje mellem møllebesøgene, og kun på motorvej, når det var nødvendigt. Det gav nogle yderligere spændende oplevelser på turen, udover de planlagte møllebesøg. Efter en halv times kørsel nåede vi den lille, men charmerende vindmølle i byen Vodskov. Møllen her er flyttet hertil fra Flamsted i 1910 og opført ovenpå en mindre lagerbygning. Lis Schødt fra foreningen, Vodskov Mølles Venner, bød selskabet velkommen foran møllen. Vi blev inddelt i to hold, da møllen jo er meget lille. Det ene hold gik op i møllen og det andet fik serveret en lille forfriskning eller kaffe. I kaffestuen var fremlagt en masse materiale om møllens restaurering i form af en masse mapper med foto, samt info om et nyt byggeprojekt ved siden af møllen, med lejligheder i 2 etager. Ikke specielt gavnligt for møllen, men møllelauget har accepteret planerne. Den ene vinge var under reparation, så møllen var ikke i drift ved besøget, men de øvrige møllepassere var gode rundvisere og samtidig meget glade for vores besøg. Så en masse inspiration og møllesnak gik begge veje. Vi afleverede en lille gave som tak for besøget og da fløjten lød for 3 gang, gik turen videre mod vand- og vindmøllen i Dorf. Inden vi nåede dertil tog Lise Andersen os forbi slottet i Dronninglund, hvor hun viste Både vand og vindmølle i Dorf, et helt unikt sted. Foto: Gerard Sturkenboom Anne Dorthe Holm en ildsjæl og fantastisk guide. Foto: Per Gliese Formand for Dansk Møllerforening, Susanne Jervelund overrækker gave til Lis Schødt, Vodskov Mølles Venner. Foto: Per Gliese os hvor der tidligere havde ligget en vandmølle foran slottet. I slotskirken findes den første billedlige dokumentation af en dansk stubmølle i form af et kalkmaleri. (Fra ca. 1450) Ved ankomsten til Dorf møllerne, blev vi modtaget af Museumsleder og Cand. mag. Anne Dorthe Holm samt 2 møllersvende. Efter en kort introduktion af Anne Dorthe Holm, blev selskabet delt op i 3 hold med hver sin guide. Både vand og vindmøllen blev studeret med stor interesse, og møllegårdens stuehus især. Huset er opført så sent som i 1924, men står som et komplet scenarie om hvordan en møllerfamilie boede og levede på dette tidspunkt. Den gamle fryser i bryggerset, køkkenet med sine Madam Blå ting og den fornemme storstue i al sin pragt, var et flot supplement til de intakte møller. Vandmøllens turbine blev startet og vandet blev pisket gennem den velfungerende turbine. En lille udstilling i møllerhuset, med lysbilleder, vandmøllemodel m.m. var også meget informativt. Vindmøllen havde alle 4 sejl sat, men vinden var temmelig kraftig denne dag, så mølleren var ikke så meget for at starte møllen, mens de mange ivrige møllefolk færdes omkring møllen. Men vi fik set hvordan møllen var indrettet og der blev også udvekslet mange tanker og ideer sammen med mølleren Preben Kristensen, der har passet og kørt med møllen i Dorf i mange år. Vindmøllen 99

8 Der åbnes for vandet i Dorf vandmølle. Foto: Per Gliese blev opført i 1887 som hjælpemølle for vandmøllen. Efter at alle 3 hold havde gennemgået denne flotte og informative rundvisning, havde vi vist alle genvundet appetitten, og kunne se frem til et rigtig flot og veldækket frokostbord. Frokosten foregik i den gamle vognport som er indrettet med café og billetsalg. Hyggelige omgivelser og fantastisk mad, var en god afslutning på dette besøg, der gav en fantastisk oplevelse af hvordan man har levet og ernæret sig her på stedet. Et sammenhængende møllekompleks, som er helt unikt, idet det virker levende, selvom det fungerer som museum. Efter frokosten kaldte vi de 3 rundvisere ind i cafeen, og overrakte en lille gave til Anne Dorthe Holm. Vi takkede alle, også køkkenpersonalet, for den gode mad. Turen gik nu sydover mod møllen i Øster Sundby. På vejen dertil tog Lise Andersen os forbi møllen i Ulsted, som jo er pillet ned og venter på fondsmidler, til at blive genrejst. Møllen her lider også under svigt fra den lokale kommune, som vi berørte under generalforsamlingen dagen forinden. Så nu har møllelauget taget sagen i egen hånd, og forsøger at samle midler til genrejsningen af møllen. Bussen kørte ganske langsomt forbi møllestedet, hvor hatten står på jorden, og den nu restaurerede undermølle, også kunne ses. Så vi ønsker møllelauget alt mulig held med den kommende restaurering. Ankomsten til Øster Sundby Mølle var en anelse forsinket, men trods det fik vi en spændende mølle at se. Møllepasser Henrik Jensen modtog selskabet foran møllen, bød velkommen og fik os straks lukket indenfor til mølleriet. 100 Møllen her er speciel på flere måder, den er ligesom Vodskov Mølle bygget på toppen af en lagerbygning. Men denne lagerbygning er bygget ind i en skråning, så fra denne side er møllen en jordhollænder og set fra vejen en gallerihollænder. Møllens vinger har også disse omtalte fjedre til svikning af klapperne, som den har haft siden 20èrne. Desværre virkede de ikke lige pt. helt efter planen, da nogle af fjedrene var knækket. Vingerne blev dog sat i gang under besøget og den gamle Deutz dieselmotor ligeså. Så hele maskineriet kørte under besøget, dog uden korn på kværnen. Henrik Jensen er ansat af kommunen til at passe og se efter møllen, dog fortalte han, at der var planer om at opstarte et møllelaug her ved møllen. Da denne mølle også ejes af kommunen og som vi kunne se, lider lidt af det omtalte svigt fra denne side, kunne et sådant møllelaug måske være med til at give møllen et fremtidigt velfortjent løft? Samlingen Mekanisk Nostalgi var også åben og her var Flemming Spangbo klar til at svare på spørgsmål, om denne enorme samling. Så helt igennem et historisk besøg. Herefter gik turen mod dagens sidste besøg, - Godthåb Hammerværk, som har titlen af Nordjyllands eneste bevarede Industrimølle. Byen hedder Godthåb og har fået navnet fra den første mølle der i 1797 blev etableret af et ålborgensisk konsortium, der stiftede papirfabrikken Godthaab, der bl.a. fremstillede indpakningspapir til C.W. Obels tobaksfabrikker. Produktionen blev aldrig rentabel, og i 1858 købte den driftige smedemester Christian Zinck den nedlagte fabrik, med det formål at flytte Zincks Hammersmedje fra Sejlflod. Sammen med sønnen Niels lykkedes det Christian Zinck at udvikle hammerværket til en ganske betydelig virksomhed indenfor produktion af redskaber og værktøj til landbrug og håndværk. I 1868 købte Zinck den nærliggende Ridemands Mølle, og begyndte opførelsen af Zincks Kanal. De gamle vandhjul blev afløst af effektive turbiner. I slutningen af 1980erne overtog Fiskars virksomheden, de overlod de gamle bygninger og vandkraftanlægget til den selvejende institution: Storstuen eller den fine stue på møllegården i Dorf. Flot tidsbillede. Foto: Per Gliese God stemning ved frokosten i vognportens hyggelige cafe på Dorf Møllegård. Foto: Per Gliese Møllehatten fra Ulsted Mølle, som vi kom forbi på vej til Øster Sundby. Foto: Gerard Sturkenboom Museet Godthaab Hammerværk. Som noget enestående i Danmark er både bygninger, vandveje og inventar bevaret. Beliggenheden ved Guldbækken er helt speciel smuk og tog sig på denne solbeskinnede dag, helt fantastisk ud, da selskabet stod ud af bussen, foran de gamle bygninger. To guider modtog os og delte os op i 2 grupper, og så startede en tur gennem en utrolig spændende historie, fortalt af disse guider, sammenholdt med de mange intakte maskiner, udstilling af værktøj, film og arbejdende smede. Efter ca. halvanden times guidning var der skænket en tiltrængt kop kaffe med kage i en lille cafe som er indrettet ved hammerværket.

9 Øster Sundby Mølle som fik gang i vingerne under besøget. Foto: Per Gliese Nu var der så kun tilbage at få taget et gruppefoto af hele selskabet, hvilket blev gjort foran stedets vartegn, det gamle vandhjul. Turen gik nu tilbage til hotellet og efter en halvanden times pause var vi klar til at mødes i restauranten for den såkaldte Festaften. Festaftenen forløb med god mad, en enkel møllesang, samt et par taler og en gave til vores guide, Lise Andersen for interessante informationer på hele turen. Herefter kaffe og hyggesnak, inden det var sengetid. Søndag Tilbuddet om besøg på Havnø Mølle og Møllehistorisk Samling i Hadsund, havde vakt interesse for over halvdelen af deltagerne ved årsmødet. Så efter morgenbuffeten, sagde vi farvel og tak for denne gang til dem som valgte at køre direkte hjem. Resten kørte først til Havnø Mølle, hvor en flok af entusiastiske møllepassere stod klar til at modtage os på en fuldt påsejlet mølle. Møllen har ligget på denne skønne banke mellem Mariager fjord og Lounkær skovene siden I tiden op til starten af møllens restaurering som startede i 1995, var det dog ved at gå så galt, at der var kræfter, der arbejdede på at få møllen flyttet til De specielle vinger med fjedersvikning, vakte interesse for de fleste deltagere. Foto: Gerard Sturkenboom En af smedene havde tændt op i smedjen og demonstrerede de gamle teknikker. Foto: Per Gliese 101

10 Godthåb Hammerværk med sine smukt bevarede bygninger. Foto: Gerard Sturkenboom Vibæk på Als. Og når man kommer gående af grusstien, ned til møllen, forstår man godt hvorfor at der blev kæmpet for at få møllen bevaret på sin oprindelige plads. Vinden var, trods alle sejl sat, ikke stærk nok til at vingerne kunne dreje, men der blev studeret mølle, handlet bøger og udvekslet gode Ved søndagens besøg på Havnø Mølle, flyttede vinden sig, så der måtte gang i krøjevognen. Foto: Per Gliese tanker og ideer. Omkring middag gik turen så ind til Hadsund hvor Møllehistorisk Samling nu var åben. Samlingen fortæller både virtuelt og med udstillede møllemodeller, møllesten, valsestole m.m. historien om vand og vindmøllernes udvikling fra middelalderen og frem til den moderne vindmølleindustri. En helt unik samling på et relativt lille område. Så var det farvel og tak for denne gang. Vi ses i 2018 i Nordvestsjælland. På stort gensyn! Møllehistorisk Samling i Hadsund, var sidste stop ved søndagens arrangement. Her så vi en spændende samling af div. mølleting. Her ses en unik samling af forskellige stykker af flere typer møllesten. Foto: Per Gliese Restaureringen af Christiansmøllen er godt i gang Restaureringen af vartegnet for Svendborg by, Christiansmøllen, er i fuld gang. Håndværkerne er i gang med de sidste udskiftninger af murværksreparationer og udskiftning af bjælkeender i undermøllen. Overmøllen er næsten færdig til pudsning/maling, og i undermøllen med udskiftning af bjælker. På møllebyggerens værksted er man i fuld gang med opbygning af både hat og vinger til møllen. Møllelauget har lavet en flot hjemmeside, hvor man kan følge restaureringens mange faser, både i tekst og billeder. Gå ind på hjemmesiden via nedenstående link, og en verden af interessante billeder og tekster dukker op. God fornøjelse! Link til siden: 102

11 Vindeby Mølle på Vestlolland har sat alle sejl til, og opbakningen til mølledagen er stor. Foto: Gerard Sturkenboom Besøg og indtryk på Dansk Mølledag Lolland (herunder Fejø) Af: Gerard Sturkenboom Heeze - Holland Fordi at Dansk Møllerforenings Årsmøde og Dansk Mølledag i år, faldt på to af hinanden følgende weekender, var det en god mulighed for at besøge Danmark i 1,5 uge og deltage i begge dele. Også fordi min kone og jeg er blevet pensioneret for nylig, var der ingen begrænsninger på grund af ferier, arbejde osv. På mølledagen valgte vi at besøge møller på Lolland. Men først startede vi med Herluflille Mølle, da vi har tæt forbindelse til denne mølle (hvor vi blev æresmedlemmer for 2 år siden). Vi ankom til møllen i Herluflille Kl. 10:00 skarpt, og møllen drejede allerede (men langsomt, for der var ikke nok vind). Alle medlemmer af møllelauget var optaget af forberedelser og formand Peter Castberg var meget entusiastisk og bød Hestevogn, flotte gamle høstmaskiner og gamle traktorer foran Vindeby Mølle: Foto: Gerard Sturkenboom alle nye besøgende velkommen, herunder os. Han viste b.la. den nyligt renoverede sav. Da vi ønskede at nå færgen fra Kragenæs til Fejø i tide, forlod vi Herluflille efter 45 minutter, sagde farvel og ønskede de entusiastiske mennesker en vellykket dag (senere blev vi informeret om, at der var omkring besøgende og da vinden senere gik over i nordvest så kørte møllen resten af dagen, og der blev malet lidt byg, for de besøgende.) Da vi nåede Fejø (Kl.12:45) syntes øen næsten uddød, men da vi nærmede os møllen, bemærkede vi omkring 15 biler parkeret på gaden tæt ved møllen. Der var en hyggeligt ( summende ) lyd i og uden for møllen. I Dansk Mølleatlas III (udgivet 1994) blev Fejø Mølle ikke nævnt, da møllen var i dårlig stand og uden vinger. Anno 2017 er møllen komplet og i fin stand. I en 30 minutters DVD-film, som vi så delvist (senere hjemme så vi det hele), blev hele restaureringen 103

12 Formand for Kappel Stubmøllelaug, Holger Villadsen, er en af ildsjælene som holder møllerne på Lolland i live. Foto: Gerard Sturkenboom fra klart dokumenteret. Folkene i møllelauget kan være stolte af det de realiserede. Desværre drejede vingerne ikke mens vi var der. Bremsen var løsnet, men der var ingen sejl på vingerne, og der var for lidt vind (de nærliggende træer, tæt på møllen forstyrrede også for vinden). Vi fangede den næste færge tilbage til Kragenæs (13:40) og fortsatte til Vindeby Mølle. (i Mølleatlas III uden hat og vinger) Her mødte os en masse biler parkeret langs vejen til møllen. Marken ved siden af møllen var fyldt med gamle landbrugsmaskiner og masser af besøgende. På den anden side af møllen var der salg af pølser, æbleskiver, øl osv. Alle 4 sejl var på vingerne, og møllepasserne løsnede bremsen flere gange for at dreje vingerne, men desværre drejede de kun i et par minutter hver gang. Efter en god snak med de venlige møllepassere skyndte vi os til den sidste mølle, vi kunne se åben, Kappel Stubmølle. Vi ankom lige før lukketid (15:55) og møllepasserne var i gang med at rulle sejlene sammen, men vi kunne lige nå et kig op i møllen. Det ser meget underligt ud for mig! denne stubmølle drejer i modsat retning som normalt (alle 5 stubmøller på Lolland og Falster gør det). Oprulning af sejlene er derfor også modsat, og inden i er bremsen spejlvendt. I de fleste møller jeg så under vores besøg denne gang i Danmark, var der også en skallekværn ved siden af skråkværnen. Hvor ofte disse skallekværne er brugt, ved jeg ikke? Men ikke særligt ofte, ser det ud til. Vores besøg på møllerne på Lolland under Dansk Mølledag, lærte os at møllerne er i god tilstand og entusiastiske mennesker holder dem i live. Godt arbejde af de mange i møllelaugene. MUSEUM VESTSJÆLLAND, RINGSTED MUSEUM OG VINDMØLLE Omvisning i møllen Udstillinger: En tidsrejse i Ringsted Kommune Landbrug, natur og samfund Skiftende særudstillinger og aktiviteter Tirsdag, onsdag, torsdag 11-16, Søndag Januar og enkelte helligdage lukket. Særåbning og omvisning i udstillinger kan aftales. Museumsbutik og café samt udendørs spiseplads til fri afbenyttelse. Køgevej 41, 4100 Ringsted Mølle: Morten Sørensen Tlf eller Museum: Tlf eller ringsted@vestmuseum.dk Ringsted Vindmølle drives som en selvstændig enhed med Ringsted Museum og Arkiv, der er en del af Museum Vestsjælland sammen med de kulturhistoriske museer i Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Sorø og Slagelse. 104

13 105

14 106

15 107

16 108 Sneglerup Møllevej Grevinge Tlf Fax Mobil

17 Fællesmøde for Midt, Vest og Sydsjællandske Møllelaug Den 30. april 2017 på Herluflille Mølle Af: Per Gliese Der var tilmeldt 19 deltagere til mødet, fordelt fra Ulstrup, Løve, Skamstrup, Karrebæk, Viemose og Herluflille Møllelaug. Mødet startede kl hvor formand for møllelauget på Herluflille Mølle, Peter Castberg, bød selskabet velkommen og herefter serverede møllelauget kaffe og morgenbrød. Under kaffen startede mødet med en præsentationsrunde, hvor de forskellige møllelaug, fortalte hvem de var og lidt om de aktiviteter der pågår på deres respektive møller. Karrebæk Mølle, venter på overtagelse fra kommunen, men har allerede et overslag til restaurering klar fra Møllebygger Michael Jensen. - Løve Mølle skal have nye spåner, på kroppen, og har samtidig fået en halvering af deres forsikringspræmie på møllen ved Alm. Brand. - Viemose Mølle har fået restaureret en del inde i møllen, og søger nu penge til en ny omgang. - Skamstrup Mølle har stået stille hele vinteren grundet problemer med vingeakslen. En reparation af akslen var sat i værk. - Ulstrup Mølle har også gang i indvendig restaurering, men er nået langt, og kan male mel. - Herluflille Mølle trænger til maling af vinger, som man håber at nå i år. Vi fortalte også kort om vores skoleprojekter, hvor vi har fået ca kr. til indkøb af diverse stole, borde, håndkværne osv. til brug for undervisning af skoleklasser. Herefter var der rundvisning i møllen, som var sat i gang. Senere blev der så meget vind, så vi kunne demonstrere både kværn og valse i funktion. De små håndkværne vi har indkøbt til skoleformidlingen, blev også afprøvet. Under spisepausen fortalte Ole Hedelund, om de grumme erfaringer de har haft tidligere på Løve Mølle, ang. Melmøl. Årsagen skyldtes, at to af møllens tre kværne, havde stået ubenyttet hen i en 5-6 år. Det resulterede i at man pludselig opdagede at der var gået melmøl i alle de kornsække der stod klar til formaling i møllen. En del undersøgelser, kontakt til Skadestyrelsen og søgning via div. Link på nettet, blev foretaget, inden et firma kom og gassede hele møllen, både indvendig og ude. Alle kværne blev skilt ad og rengjort og efterfølgende har man opsat en lampe med ultraviolet lys inde i møllen. Siden er der trods streng kontrol ikke fundet flere melmøl. Under eventuelt blev der drøftet formen af disse fællesmøder. Grunden var et forslag fra Kanehøj Mølle (Anders Kristiansen) om at der måske var en mulighed for at lave et af disse fællesmøder, som et aftenmøde? - nogle arbejder jo i weekender, og kan derfor ikke altid finde tid i weekenderne. Deltagerne her på mødet, var positive over for dette forslag, så derfor besluttede vi at holde næste års møde på Kanehøj Mølle. En fredag aften i maj måned 2018 blev foreslået. Inden eftermiddagskaffen blev den til møllen hørende langsav, demonstreret for deltagerne. Margareta Dahlström fra firmaet, Fyra Vinder, som var sat i stævne her på mødet, for at fortælle om firmaets produkter til maling af møller, blev desværre så forsinket så besøget blev aflyst. De 17 af 19 deltagere til mødet foran Herluflille Mølle. Foto: Per Gliese 109

18 Kulturplanter ved møller Af Susanne Jervelund Det moderne landbrug, skovbrug og ikke mindst havebrug går hårdt ud over de vilde planter. Det gælder også de planter der kan anses for at udgøre planternes kulturarv, nemlig de gamle kulturplanter, også kaldet reliktplanter eller den levende kulturarv. Det kan være gamle køkkenurter, lægeplanter, prydplanter, farveplanter, teplanter og krydderurter. Botanikere forsøger at finde de sidste sjældne planters levesteder. Engang var det på fortidsminder som gravhøje eller voldsteder. I dag forsøges det, at finde de sjældne planter ved vandmøller. Bernt Løjtnant er en af de mest ihærdige botanikere, som har besøgt 2600 middelalderlige lokaliteter i Danmark fra 1993 til I perioden fra 2013 til 2015 besøgte han sammen med Hans Guldager Christiansen og Birger Prehn syv vandmøller på Sjælland, for at eftersøge gamle kulturplanter. De syv besøgte vandmøller var Kongens Møller (Rangle Mølle, Kongens Mølle, Øresø Mølle, Strids Mølle og Gryde Mølle), samt Bromølle og Vandfalds Mølle. Møllerne blev besøgt flere gange. Først et forårsbesøg i maj, derefter et højsommerbesøg i juli. Botanikerne er klar over, at det at finde en gammel kulturplante på en lokalitet, ikke nødvendigvis er udtryk for at planten er ægte Alm. Fingerbøl eller Digitalis er en gammel lægeplante, som blev anvendt som hjertestyrkende middel. Samtidigt stimuleres urinproduktionen, så blodmængden reduceres og derved lettes hjertets belastning. efterkommer af en middelalderlig kulturplante. Men det at finde flere middelalderlige planter på et sted, kan være et udtryk for, at de pågældende planter har en lang historie på stedet. Alle de undersøgte vandmøller er gamle møllesteder, hvor der har været vandmølle langt tilbage i tiden. Det ældste møllested er Bromølle, hvor der har været vandmølle fra På alle møllesteder har der været vandmølle i flere århundrede. Hvad fandt de så ud af, de kære botanikere? Jo, de fandt 64 forskellige gamle kulturplanter, hvoraf 38 anses for ægte levende fortidsminder. Et ægte levende fortidsminde er planter indført til Danmark i en svunden tid, typisk før ca. år De fleste er indført til Danmark i middelalderen og nogle endda tidligere. I dag findes de typisk ved borge, klostre, fiskerlejer, hovedgårde, kirker, landsbyer mv. Gode eksempler på planter, som er ægte levende fortidsminder, og som findes ved (nogle af) møllerne, er Svaleurt, Rød Tandbæger og Kalmus. Reliktplanter kan også være meget almindelige. Det gælder for eksempel Skvalderkål, Stor Nælde og Døvnælde. Andre reliktplanter er sjældne, som for eksempel Kalmus og Vellugtende Aftenstjerne. De fleste af de fundne reliktplanter er lægeurter. Ved de syv vandmøller blev der fundet 56 planter, som har været anvendt som lægeurter. Det er for eksempel Læge-Oksetunge, Alm. Lungeurt, Alm. Fingerbøl, Rejnfan, Cypres-Vortemælk, Pigæble og Svaleurt. En anden stor gruppe af reliktplanter er prydplanter, hvor der blev fundet 40 forskellige. Planterne kan have haft flere anvendelser, men tre anses for kun at være prydplanter. Det er Bølgekronet Svaleurt er en lægeplante, som har været anvendt gennem årtusinder. I folkemedicinen er den ofte blevet anset som middel mod alle sygdomme. Den orange mælkesaft fra svaleurt er svagt ætsende og anvendes mod vorter, eksem og hudkræft. Cikorie blev under 2. verdenskrig brugt som kaffeerstatning i Rich. Herudover er det et middel mod hovedpine, samt til at understøtte leverens og mavens funktion samt rense urinvejene. 110

19 Peberrod er en gammel kulturplante, som stadig findes mange steder. Peberrod virker stimulerende på fordøjelsen og er vanddrivende. Den er også slimløsende og har antibiotisk virkning på infektioner. Katost er en gammel lægeplante, som har haft mange anvendelsesmuligheder, blandt andet mod hudlidelser, hoste og infektioner. Ordsproget En køkkenhave og en katost, er tilstrækkelig medicin til hjemmet, vidner om dette. Storkenæb, Eng-Storkenæb og Erantis. Køkkenurter udgør 20 forskellige arter, hvoraf flere stadig dyrkes. Det er for eksempel Alm. Pastinak og Peberrod. Andre arter anvendes ikke længere, og det er for eksempel Cikorie, Døvnælde, Humle, Kalmus og Rundbladet Katost. Kalmus er en særlig plante med mange anvendelsesmuligheder. Den har været brugt som lægeplante mod maveonder. Derudover i veterinærmedicin, som tobaksplante, krydderurt, snapseurt og trolddomsplante. Kalmus stammer oprindeligt fra Sydøstasien, men kom til Europa med de mongolske rytterhære i tallet. Ved Strids Mølle blev der fundet flest kulturplanter. Der blev fundet forårsplanter i skovbunden omkring møllen. I mølledammens rørskov vokser kalmus, og nær slusehuset blev der fundet Cypres- Vortemælk, Alm. Fingerbøl og Pigæble. Botanisk set har Strids Mølle national betydning med hensyn til forekomst af kulturplanter. Jeg synes, at denne botaniske gennemgang er ganske tankevækkende. Ved hvor mange møller er der endnu bevaret reliktplanter? Hvor mange steder anvendes pesticider og emsig plæneklipning, fordi man ønsker at der skal se godt ud. Hermed en opfordring til at værne om de gamle kulturplanter, og måske tage en vurdering af den botaniske status omkring egen mølle. Lav nogle fredede områder til de overlevende kulturplanter, og lad området omkring møllen indgå i listen over værdifulde botaniske lokaliteter. Liste over de gamle kulturplanter: Alm. Akeleje Alm. Erantis Alm. Fingerbøl Alm. Hyld Alm. Hæg Alm. Katost Alm. Lungeurt Alm. Matrem Alm. Merian Alm. Pastinak Alm. Påskelilje Alm. Rejnfang Alm. Skovranke Alm. Vintergæk Alm. Butbladet Skræppe Bølgekronet Storkenæb Cikorie Citronmelisse Cypres-Vortemælk Dansk Arum Dorothealilje Døvnælde Eng- Storkenæb Farve-Reseda Filtet Burre Glat Burre Gul Anemone Hassel Hindbær Hjertebladet Gemserod Hulrodet Lærkespore Humle Hvid Anemone Hvid Hestehov Høst-Tidløs Kalmus Kristtorn Liden Singrøn Lilje-Konval Læge-Oksetunge Løgkarse Marts-Viol Mørk Kongelys Peberrod Pengebladet Fredløs Pigæble Pinselilje Plettet Arum Rundbladet Katost Rød Hestehov Rød Tandbæger Skvalderkål Solbær Stikkelsbær Stinkende Nyserod Stor Hundepersille Stor Konval Stor Nælde Strudsevinge Svaleurt Sødskærm Uldbladet Kongelys Vellugtende Aftenstjerne Vår-Krokus Kilde: Gamle kulturplanter ved 7 vestsjællandske vandmøller. Hans Guldager Christiansen, Birger Prehn og Bernt Løjtnant Politikkens bog om lægeplanter

20 Brand i Strandparkens Mølle i Holbæk Af: Per Gliese Sent lørdag aften den 20. maj 2017, udbrød der brand i stubmøllen i Strandparken i Holbæk. Vestsjællands Brandvæsen fik ilden hurtigt under kontrol, så en stor del af trækonstruktionen undslap flammerne. Møllen, Søndersted Stubmølle, er fra omkring 1700 og blev i 1938 flyttet til Strandparken efter at have stået i Butterup og Søndersted. Den er fredet. 112 To drenge har erkendt, at det var dem, der i forbindelse med en fest i Strandparken skaffede sig adgang til stubmøllen og lavede et bål inde i den. Det er en 16-årig dreng fra Jyderup og en 17-årig dreng fra Holbæk. De blev varetægtsfængslet i fire uger i forbindelse med et grundlovsforhør den 20. maj Politiet har nu afsluttet efterforskningen i forbindelse med den påsatte brand i den fredede Stubmølle. Samtidig er de to drenge, der er sigtet i sagen, blevet løsladt. De kan dog se frem til at få deres sag afgjort i retten på et senere tidspunkt. Møllebygger Michael Jensen fra Vig, har konstateret, at to tredjedele af tømmeret på møllens førstesal og kværnloft blev ødelagt. Det samme blev det store hathjul, vingeakslen og møllevingerne. Møllen var forsikret, men hvis de to drenge bliver kendt skyldige, skal de formentlig betale en større erstatning til forsikringsselskabet. Arbejdet med at sætte den brændte stubmølle i Strandparken i Holbæk i stand begynder efter sommerferien. Sådan lyder meldingen fra møllebygger Michael Jensen fra Vig og Slots- og Kulturstyrelsen efter at det er konstateret, at de bærende bevaringsværdige værdier i den omkring 300 år gamle Søndersted Mølle er bevaret. Efter besigtigelsen kort efter branden skønnede Michael Jensen, at arbejdet med at sætte møllen i stand vil tage mellem fire og fem måneder. - Der er endnu nogle formaliteter blandt andet med hensyn til budget, der skal på plads, siger han. Der er også ventetid på det træ, der skal bruges. Det er noget stort egetræ til akslen, pommersk fyr til beklædningen og tørt egetræ til det store hjul. Dagen derpå Søndagen efter branden i Stubmøllen, tog undertegnede en tur til Holbæk, for at få nogle billeder af den brændte stubmølle. Parken var fuld af masser af mennesker som var ude for at se deres bys gamle vartegn ødelagt. Nogle var ret ophidsede og andre mere håbefulde og snakkede om møllen kunne blive hel igen. Som oplyst så er der en løsning på vej, så mon ikke byen får sit vartegn igen, måske som en passende julegave. Hjemturen gik sydover mod møllen i Nr. Jernløse som det var længe siden jeg havde fået nye billeder af. Møllen har fået ny omgang og så umiddelbar fin Søndag den 21 maj Dagen efter branden. Foto: Per Gliese

21 Skaderne på møllen efter branden ses tydeligt. Foto: Per Gliese Foto af møllen i Strandparken anno 1946, altså kun 8 år efter at møllebygger Falck Christensen opsatte møllen i parken. Foto: Per Glieses arkiv ud. Dog er der konstateret råd i svansen, som nu bliver skiftet. Vejret var med mig, så det blev flotte foto i dagens gode lys. Da jeg kørte fra møllen, kom jeg på tanke om den nærliggende mølle i Holløse, også kaldet for Sdr. Jernløse Mølle. Jeg var blevet fortalt at møllen i efteråret 2016, var faldet sammen og lignede en stor bunke skrot og smadret træ. Var det nu rigtig? og var der mon nogen som havde fået lov at samle nogle brugbare dele op, når nu det var gået så galt. Synet jeg mødte var som fortalt, en sammenfaldet mølle, på den lille bakke for enden af grusvejen. Sidst jeg besøgte møllen, var i 2009 hvor tilstanden var dårlig og det at bevæge sig i møllen, som jeg gjorde, var farligt. Møllen stod jo delvis uden beklædning, men med masser af inventar som kunne bruges i andre møller. Måske er der stadig noget som kan bruges, jerndele og vingeaksel, eksempelvis, men det må nok blive et åbenstående spørgsmål? Så en søndag med både dystre og positive oplevelser. Kilder: - samt egne optegnelser Nr. Jernløse Mølle venter på nye krøjebjælker. Foto: Per Gliese Resterne af den nu, sammenfaldne, Holløse/Sdr. Jernløse Mølle. Foto: Per Gliese 113

22 Dagen blev indledt med taler. Ejeren af Lille Mølle, Sevda Metin og Tommy Storm havde lagt et stort arbejde i at forberede dagen. Der var program med taler, musik, helstegt gris og ikke mindst - perfekt solskinsvejr. Sevda Metin bød velkommen og fortalte om restaureringen, hvor der er modtaget fondsmidler fra A.P. Møller-fonden samt det daværende Kulturstyrelsen. Kjørte tour til den tykke Møllerkone Dansk Mølledag søndag den 18. juni 2017 blev officielt åbnet ved et flot arrangement på Lille Mølle, hvor stedets to nye vandhjul blev sat i gang. På vegne af Dansk Møllerforening, blev Dansk Mølledag 2017 erklæret for åbnet, og ejerne af Lille Mølle fik et par rosende ord med om det store arbejder der ligger bag restaureringsprojektet. Foto: Flemming Kristensen. Næste taler var Kenneth Muhs, borgmester i Nyborg Kommune. Han bemærkede historien om, at Hans Christian Andersen havde været på Lille Mølle. Det er den slags, der er med til at løfte kulturarven til noget mere. Museumsinspektør fra Odense Bys Museer Ellen Warring redegjorde for vandmøllernes kulturhistoriske betydning. 114

23 Arkitekt Søren Vadstrup har været involveret i restaureringsprojektet, og forklarede om nogle af de mange overvejelser og beslutninger, der måtte træffes undervejs. Man han er virkelig glad og stolt over resultatet. Tømrermester Hans Ravn og kollega Poul Bader fra Fredericia, har stået for opgaven med at bygge de to vandhjul, malekarm og stigbord. Foto: Flemming Kristensen. I møllen blev den ene kværn sat i gang og Torben Olsen overvåger at alt går som det skal. Det siges, at H.C. Andersen kørte forbi Lille Mølle. Den 12. september 1849 besøgte han Holckenhavn og skrev i sin dagbog: kjørte tour til den tykke Møllerkone. Samtidigt tegnede han en lille skitse, som har meget stor lighed med mølledammen ved Lille Mølle. Denne historie kan læses på et lille skilt, der er opsat ved vejen nær møllen. Mindeord Møller Claus Christian Hansen, Gudbjerg er død 63 år gammel. Claus Hansen var tredje generation på Højlund Mølle på Ørbækvej i Gudbjerg, som han med dygtighed drev frem til en større forretning, da han forstod at omstille sig fra det traditionelle salg af korn og foderstoffer. Claus Hansen valgte oprindeligt en lidt anden vej end mølleriet og var cand polit fra Københavns Universitet. I 1980 døde hans far, Hans Hansen, og derefter skiftede Claus Hansen spor. Han overtog møllen. Claus Hansen indså i løbet af få år derefter, at de landsdækkende foderstofforretninger var en hård konkurrent. Claus Hansen gik i gang med en omstilling af virksomheden, der nu satsede på foder til hobbylandmænd og kæledyr. En stor artikel blev efterhånden salg af træpiller, som blev importeret og solgt i store mængder. Højlund Mølle beskæftiger i dag 12 medarbejdere og har afdelinger i Faaborg, Aarslev, Gelsted og Haarby. Claus Hansen var en dygtig sanger. Han var medlem af Fontana Koret og en overgang af Septimus Koret. Han blev ramt af sygdom for to år siden, men sang til det sidste. Claus Hansen efterlader sin moder, sønnen Henrik Hansen, og datteren Helene, der bor i Næstved, og samleveren Sanne, og fem børnebørn. Det bliver Henrik Hansen, der som fjerde generation skal føre Højlund Mølle videre. 115

24 Det kan lade sig gøre Lørdag d. 3. dec var formand for Tranekær Slotsmølle Laug Jens Ole Hansen, og næstformand P. E. Petersen, på bildekursus i Uldum Mølle, afholdt af Dansk Mølleforening. Det havde været et rigtig godt kursus, og de kom hjem med en stor viden om dette arbejde. Da Tranekær Slotsmølle er fuldt intakt og funktionsdygtig, havde vi også en kværn der godt kunne trænge til at blive bildet op en gang. Det var derfor en selvfølge for formanden, at gå i gang med dette arbejde, og kværnstenene blev lagt ud på gulvet på kværnloftet. Fra Møllelaugene Med den nye viden der var blevet indhentet på kurset, gik Jens Ole nu i gang med helt nyt indkøbt værktøj. Han måtte dog snart sande at det var lige så hårdt arbejde som han havde erfaret på kurset, men han holdt ud og fik selvfølgelig også afsluttet arbejdet, og var ganske godt tilfreds med det færdige resultat, og måske også lidt stolt af sig selv. Tirsdag d. 13. juni 2017 ankom instruktør fra Uldum kurset, hol- Her ses arbejdet godt begyndt. Det er vigtigt med det rette lys der giver en god skygge. Foto: Tranekær Slotsmølle Laug lænderen Gerard Sturkenboom og så det færdige arbejde, og havde faktisk stor ros til Jens Ole Hansen for fint udført arbejde. Han tjekkede også, om begge sten var helt plane, og det var de. Flot arbejde Jens Ole Hansen. Desværre var fotografen ikke til stede denne dag. Mange hilsner Tranekær Slotsmølle Laug Her ses Jens Ole ved arbejdet. Foto: Tranekær Slotsmølle Laug Her er så det færdige resultat. Målt, tjekket og godkendt. Fotos: Tranekær Slotsmølle Laug. 116

25 Møllenoter Frivillige får kæmpe regning Tre ulønnede bestyrelsesmedlemmer i Sindal Mølle skal betale hundredtusindvis af kroner til konkursbo De mener selv, at det er en bombe under Forenings-Danmark - og i hvert fald kan det være en bombe under privatøkonomien: Tre bestyrelsesmedlemmer i Sindal Mølle er i Vestre Landsret blevet dømt til at betale kr. plus sagsomkostninger og procesrenter til en murermester, der har udført arbejde på Sindal Mølle. Alt i alt ender regningen på knap kroner. - Vi er chokerede over dommen. Det blev påstand mod påstand, og vi føler, vi er blevet plukket - måske fordi, vi ikke har haft styr på papirarbejdet og stolet for meget på folk, siger Jens Holt Andersen, der er formand for Sindal Mølle - og en af de dømte. Det er en stadfæstelse af en dom sidste år fra retten i Hjørring, en dom som de tre bestyrelsesmedlemmer ankede. Låner penge i banken I årevis har foreningen Sindal Mølle med skiftende bestyrelser arbejdet på at renovere byens 142 år gamle vartegn. I 2013 hyrede man Svend Damgaard Olesen til at renovere murværket, og Energihuset A/S i Sæby blev koblet på som rådgiver. Men undervejs i processen gik det galt, da renoveringen løb af sporet. Møllebestyrelsen kunne ikke acceptere en regning fra murermesteren på godt kr. Bestyrelsen mente ikke, at der var aftalt ekstraarbejder for så stort et beløb, men det bevis kunne altså hverken løftes i by- eller landsret. Modparten derimod har peget på, at bestyrelsen har igangsat arbejde, som man ikke havde likvide midler til. Til NORDJYSKE Medier oplyser Jens Holt Andersen, at et samlet tilskud på kr. fra Realdania og ENV-fonden til renoveringen betyder, at det reelle beløb, de tre bestyrelsesmedlemmer skal betale, ender på kr. - eller kr. pr. næse. - Jeg har været i banken og låne pengene. Det betyder, at jeg får en del mindre at leve for hver måned resten af min levetid, lyder det fra Jens Holt Andersen. Alle tre bestyrelsesmedlemmer er pensionister. Dommen faldt 9. juni 2017, og pengene skal være betalt inden 14 dage. Pengene kommer i øvrigt slet ikke til at gå til murermesteren. Det firma, der udførte arbejdet på møllen, er nemlig under konkurs, så beløbet går til selve konkursboet. Til dommen har murermester Svend Damgaard Olesen ikke meget at sige: - Jeg vil ikke ind i yderligere polemik. Nu er der faldet en klar dom i to instanser - det taler sit tydelige sprog, siger han. Svend Damgaard Olsen er trods konkursen stadig aktiv, blot i et andet firma. Bestyrelsen trækker sig Efter de to retssager er fremtiden for Sindal Mølle uvis. Efter sommerferien holdes en ekstraordinær generalforsamling. - Her trækker hele bestyrelsen sig i protest mod dommen. Jeg tvivler på, at andre vil tage over. Efter denne dom vil ingen røre frivilligt bestyrelsesarbejde med en ildtang, siger Jens Holt Andersen. Møllens murværk skulle nu være i orden, men det er uvist, om dens indre i nærmeste fremtid vil få en overhaling, og hvad den i øvrigt skal bruges til. Mølleformanden er ked af udfaldet - af flere årsager. - Det er en dom, som danner præcedens og som alle landets advokater kan henvise til, mener Jens Holt Andersen, der spår, at det kan blive en bombe under Forenings-Danmark og det frivillige arbejde. Kilde: NORDJYSKE Stiftstidende den 21. juni 2017 Sindal Mølle. Foto: Møllens arkiv 117

26 Mølle Sjov Hvilken sky får møllen til at male? Find 6 fejl Det er bedst enhver går til mølle med sin pose. 118

27 Møllerestaurering Siden 1827, har vi i familiefirmaet Fa. Karl D. Petersen drevet håndværk af høj kvalitet. Vi gør en særlig indsats for at sikre fremtiden for de historiske vind- og vandmøller, og hjælper gerne med at udarbejde ansøgning af midler til restaurering af din mølle. For at sikre den bedste kvalitet i vores arbejde med vind- og vandmøller, samarbejder vi hver gang med dygtige og erfarne møllerestauratører. Vi uddanner løbende vores medarbejdere i de gamle håndværkstraditioner bl.a. gennem den anerkendte Restaureringsuddannelsen. Vi har udført restaureringsopgaver på bevaringsværdige bygninger og møller for private, kommune, region og stat. Herudover har vi udført beredskabsplan i forbindelse med brand. Ring på telefon for evt. fremvisning af projekter og referencer, eller se mere på vores hjemmeside Sillerup Mølle Nye vinger, svikstilling, istandsættelse af kværne, renovering af etagedæk og krøjeværk. 119

28 Returneres ved varig adresseændring Dansk Møllerforening Søren H. Hansen Louisevej 5, Lumby 5270 Odense